IT PÅ TVÆRS OG TIL FÆLLES GAVN FOR STAT, REGION OG KOMMUNE

Transkript

1 IT PÅ TVÆRS OG TIL FÆLLES GAVN FOR STAT, REGION OG KOMMUNE Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2007

2

3 IT PÅ TVÆRS OG TIL FÆLLES GAVN FOR STAT, REGION OG KOMMUNE Det vigtigste ord i overskriften er FÆLLES, og det er det ord jeg vil anvende mest i mit indlæg. Det fælles ejerskab og den fælles offentlige aftale om mål og midler er det bærende element i den revolution der er undervejs i den offentlige miljøadministration. Jeg vil vove den påstand, at strukturreformen har kickstartet et irreversibelt datafællesskab og data afhængighedsforhold mellem de tre lag i den offentlige sektor. Vi har med de store datasamlinger på miljø- og naturområdet skabt en gensidig afhængighed, der i de kommende år enten kan udvikles til det helt store gennembrud for digitalisering af den offentlige miljøsektor, eller lede os frem til total stagnation og kaos. I det følgende vil jeg forsøge at beskrive det formelle grundlag for den digitale forvaltning. Jeg vil med afsæt i de aftaler der er indgået, og de organisationer der er skabt i forbindelse med strukturreformen, beskrive de rammer der er lagt for Danmarks Miljøportal og dermed for digitaliseringen. I min mundtlige præsentation, vil jeg med eksempler forsøge at vise hvordan disse rammer kan udfyldes. DEN FÆLLES RAMME Danmarks Miljøportal (DMP) er den fælles virtuelle ramme om det fremtidige samarbejde. Data på miljø-, natur-, og planområdet kan i fremtiden afleveres til fælles brug via DMP, og alle som skal bruge de samme data skal finde dem via DMP. Fra DMP vil der være adgang til forskellige typer af faglige data, eller henvisning til andre hjemmesider hvor informationer og data er grupperet efter faglige tilhørsforhold. DMP er en videreudvikling af Amternes Miljøportal. Den vedligeholdes af et fælles offentligt sekretariat, som i princippet er ansvarlig for alle de delelementer der skal udvikles, koordineres og vedligeholdes, for at et fælles system kan fungere. Deling af data og genbrug af fælles funktioner forudsætter fælles standarder. Her tænkes i første omgang på fælles dataformater, datamodeller og lignende tekniske elementer. Men den fælles enighed om kvalitet, leveringsforpligtigelser, pris og fordeling af udgifter, vision og mange andre procesrelaterede aftaler skal være på plads, derfor er kendskabet til de fællesoffentlige aftaler så vigtig. DMP og arbejdet med de fælles standarder, hviler på en række fælles offentlige aftaler. Samlet set er aftalerne det omdrejningspunkt der skal gøre miljøforvaltningerne digital. Det nye ved aftalerne er, at de er indgået frivilligt og forpligtende mellem ligeværdige parter. Aftalerne er langt mere omfattende end en aftale om at drive en hjemmeside/portal, den lægger hele grundlaget for de næste mange års udvikling, og derfor er det så afgørende at kende hovedpunkterne i aftalen. Det kan siges kort: Uden aftaler ingen miljøforvaltning.

4 FÆLLESOFFENTLIGE AFTALER I det følgende har jeg gjort udstrakt brug af citater fra tekster, som kan findes i deres fulde længde på Danmarks Miljøportal. Jeg vil kort gennemgå indholdet i aftalerne om samarbejde, dataansvar og fælles standardisering, for afslutningsvist at perspektivere aftalernes betydning for miljøområdets udvikling. Figur 1. Kopi af forsiden på Danmarks Miljøportal, Danmarks Miljøportal er, modsat mange andre portaler, ikke nice to have den er et need to have, for store dele af miljøadministrationen er bygget op omkring portalens indhold og dens evne til at levere data på en sikker og systematisk måde. Derfor har de offentlige parter også indgået en række aftaler om driften af portalen.: Samarbejdsaftale Parterne bag Danmarks Miljøportal har indgået en samarbejdsaftale om den videre udveksling og offentliggørelse af miljødata. Samarbejdsaftalen omfatter desuden udvikling af digital forvaltning på miljøområdet. Samarbejdsaftalen er indgået af Miljøministeriet, KL, Danske Regioner og Den Digitale Taskforce som et fællesoffentligt partnerskab. Partnerskabet er etableret med det overordnede formål at understøtte miljømyndighedernes opgaveløsning og sikre et ensartet og ajourført datagrundlag på miljøområdet, at fremme digitale sagsgange på miljøområdet samt at styrke formidlingen til offentligheden.

5 Partnerskabet har ikke et kommercielt sigte. Det bygger på principper om: At myndighederne stiller de data, de hver især producerer, til rådighed for hinanden, så de kan indgå i opgaveløsningen hos de øvrige myndigheder samt præsenteres i fællesskab overfor offentligheden At myndighederne samarbejder om at imødekomme databehov i forbindelse med regelændringer nationalt og internationalt Optimering af effektivitet og kvalitet i myndighedsudøvelsen gennem de fælles digitale løsninger Omkostningseffektivitet i valg og drift af løsninger i tilknytning til Danmarks Miljøportal Brug af fælles data-standarder som følger beslutning truffet i Sektorstandardiseringsudvalget og Referencedataudvalget (Servicefællesskabet for Geodata) for miljøområdet. Dataansvarsaftale Med Dataansvarsaftalen fastlægges det ansvar de enkelte myndigheder har for at producere og vedligeholde data i Danmarks Miljøportal. Parterne bag Miljøportalen fastslår i en særskilt aftale, hvem der fra 1. januar 2007 skal producere og vedligeholde data i miljøportalen. Dataansvarsaftalen, hviler primært på principper for data, tilgængelighed og ansvar for produktion og vedligeholdelse. Tidligere blev data produceret af den enkelte myndighed, f.eks. kommunen, der indberettede data til amtet eller Miljøstyrelsen. Efter skal data i større omfang være til nytte på tværs af myndighederne. De konkrete og detaljerede dataansvarsaftaler indgås med de enkelte myndigheder, men overordnet beskrives for alle de faglige områder: Hvem der har ansvar for indsamling af data Hvem der skal bruge data, dvs. have adgang til data Eventuelle tidsfrister i eksisterende lovgivning eller i internationale rapporteringsforpligtigelser Det er vigtigt at holde fast i, at det er ansvaret for at producere, vedligeholde og ajourføre data, der er centrale i aftalen. Aftalen skal sikre, at det er den myndighed, som har indgået dataansvarsaftalen, der har det fulde ansvar for, at data tilvejebringes. Man kan sige, at i Dataansvarsaftalen er det myndighederne, der forpligter hinanden. Man kan egentlig godt tale om, at aftalen introducerer en fællesskabs-tankegang, som er ny inden for miljøområdet, fordi miljøportalen fordrer, at alle samarbejder omkring og er enige om principperne for data, deres tilgængelighed og ansvaret for produktionen af dem. Desuden kan den enkelte myndighed bruge aftalens bilag med oversigter over data, når de skal planlægge for den interne fordeling af, hvem der producerer hvilke data.

6 Dataaftalens principper for dataansvar og for brugen af dem Aftalen fastlægger desuden en række principper som alle myndigheder skal følge. Principper for data: Myndighedernes miljødata og datamodeller er standardiserede, så data kan udveksles og indgå i samarbejde om at tilvejebringe og bruge data. Ansvaret for at definere basisdata og fastlægge standarder for data, datamodeller, udvekslingsformater og tjenester er klart placeret - og varetages i dialog med aktørerne i sektoren. Principper for ansvar: Ansvar for data betyder, at myndigheden skal tilvejebringe, ajourføre og vedligeholde data, herunder datas faglige kvalitet og dokumentation. Data kvalitetsmærkes efter et aftalt system. Principper for tilgængelighed: Myndighederne forpligter sig til at gøre deres ikke-fortrolige miljødata tilgængelige for andre myndigheder, virksomheder og borgere gennem Danmarks Miljøportal. Data skal så vidt muligt stilles til rådighed omkostningsfrit. Data kan integreres i fag- og sagsbehandlingssystemer, så de brugervenligt kan anvendes i løsningen af miljøopgaverne i kommuner, regioner og i staten. Andre myndigheder skal i videst muligt omfang selv hente kvalitetsmærkede data til eget og videre brug. Principper for åbenhed og myndighedernes koordination: Virksomheder og andre skal kun indberette de enkelte miljøinformationer til det offentlige én gang, hvorfra data stilles til rådighed for andre relevante myndigheder og borgere. Borgere og erhvervsvirksomheder har mulighed for at se de miljøinformationer, som miljømyndighederne har registreret om den enkelte borger/erhvervsvirksomhed. Arbejdet med fælles standarder Standardisering af miljødata er helt nødvendig for det fremtidige fælles arbejde. I processen med sammenlægning af amternes data blev det klart, at den nuværende standardisering ikke er tilstrækkelig, der skal mere centralistiske og bindende metoder på banen. Om fælles standarder skriver Kim Ingemann, CFK: Begreber og datamodeller skal standardiseres. Det er centralt og på længere sigt et vigtigt aspekt i den kommende udvikling af Miljøportalen. Formålet med standardisering er at sikre interoperabilitet mellem de forskellige fagsystemer inden for miljøområdet og hermed at etablere grundlaget for en velfungerende digital forvalt-

7 ning. Først med fælles it-standarder og fælles begreber på tværs af miljøsektoren kan de forretningsmæssige muligheder udnyttes fuldt ud. Udveksling af data på miljøområdet har hidtil været baseret på forskellige standarder. På en del af miljøområdet er det Standat-formatet, som bl.a. bruges til det nationale overvågningsprogram Novana og affalds- og jordforureningsdata, meget udbredt. På natur- og planområdet er der også brug for udarbejdelse af fælles standarder i XML/GML-format. I forbindelse med kommunalreformen blev der overført en række miljøopgaver fra amterne til kommunerne og staten. Det betyder, at der er sket en række datakonverteringer og i et vist omfang er sket en standardisering. Men yderligere standardisering af dataudvekslingen er væsentlig på længere sigt. Der er behov for at fastlægge fælles datamodeller, at aftale dataudvekslingsformater og, som en del af digital forvaltning, at standarderne er åbne, dvs. beskrevet i OIO-XML-skemaer. I forlængelse heraf blev Sektorstandardiseringsudvalg for Miljødata nedsat i august måned Udvalget består af repræsentanter fra Miljøministeriet (formand), KL, Danske Regioner, Fødevareministeriet, Kommunalteknisk Chefforening og Bygge- og Erhvervsstyrelsen. En af udvalgets store opgaver er at standardisere begreberne inden for miljøsektoren således, at de forskellige repræsentanter i samarbejdet har det samme udvekslingssprog. Dette omfattende arbejde vil fortsætte også efter 1. januar Fælles forum for standardisering. Med Sektorstandardiseringsudvalget for Miljødata er der skabt et fælles forum i Danmark til at sikre standardisering af dataudvekslingen på miljøområdet, dvs. inden for miljø, natur, planlægning og skov. Udvalget sikrer, at standardiseringsarbejdet koordineres, og at der arbejdes hen imod fælles grundbegreber og datastrukturer. Udvalget tilvejebringer XMLstandarder for udveksling af miljødata, som er baseret på principper i overensstemmelse med OIOXML-reglerne. På kort sigt skal udvalget sikre XML-standarder for områder som Danmarks Miljøportal, Standat, andre NOVANA-data og på plandataområdet. På længere sigt skal udvalget sikre XML-standarder på hele miljødataområdet. Sektorstandardiseringsudvalget for Miljøs ansvarsområder er: at holde et overblik over behovet for udveksling af miljø- og plandata på tværs af institutioner og myndigheder, og i denne forbindelse identificere områder, hvor der er behov for nye (standardiserings-) projekter at koordinere arbejdet med standardisering af dataudveksling på miljøområdet at sikre sammenhæng og fremdrift i standardiseringsarbejdet på miljøområdet at facilitere deling af viden og erfaringer om standardisering af miljødata at sikre relevant koordinering med Servicefællesskabet for Geodata.

8 Enighed om syntaks og semantik De fælles datastandarder er en væsentlig nøgle til at sikre interoperabilitet og skal skabe de solide rammer for effektiv udveksling af data og dermed sikre interoperabilitet og velintegrerede servicebaserede løsninger. Interoperabilitet øger den forretningsmæssige værdi for miljøområdet og vil være stærkt medvirkende til at skabe en sammenhængende digital forvaltning. Det er vigtigt, at der hersker enighed om både syntaks og semantik af de udvekslede data ved udveksling af data mellem fagsystemerne. Her har Sektorstandardiseringsudvalget for Miljødata arbejdet intenst på at skabe enighed og fælles forståelse for de begreber, der skal benyttes. Det er ikke tilstrækkeligt blot at tilvejebringe XML-skemaer til de eksisterende begreber. Den vigtige proces for udvalgets arbejde har været, at definere de fælles begreber, så de relevante datamodeller kan skabes. Hvis der ikke er enighed om begreberne, opstår der nemt konflikt på et eller flere niveauer mellem afsender og modtager med nedsat eller manglende funktionalitet til følge. Det er derfor afgørende, at der er enighed om at definere fælles begreber for at kunne etablere og sætte fælles datastandarder i drift, som er godkendt og anerkendt af alle parter i offentlig regi. Fælles it-standarder er samtidig afgørende for, at den enkelte myndighed ikke bliver afhængig af én leverandør, og at der inden for forvaltningen kan udvikles fremtidssikrede løsninger til glæde for borgere og virksomheder. FAGLIGE DATA Miljøportalen er etableret i en første version, hvor der er adgang til en blanding af præsentationer af data og egentlige fagsystemer og databaser med fællesoffentlige data på natur- og miljøområdet. Portalen vil i første omgang bestå af to 'søjler' af offentligt tilgængelige data: Arealinformation (regionplaner, lokalplaner, arealudpegninger m.v.) Vandmiljødata (grundvand, vandløb, søer og havet) Herefter udbygges Danmarks Miljøportal med naturdata, der forventes klar i en offentlig version i foråret I løbet af 2007 forventes det endvidere, at portalen udbygges med jordforureningsoplysninger. Myndighederne har dog allerede nu adgang til naturdata og særlige fagsystemer med mange års overvågningsdata og særlige beregningsfunktioner. FREMTIDSPERSPEKTIVER Det som især er synligt for alle på nuværende tidspunkt, er de mange forpligtigelser og opgaver der følger af aftalerne, fordelene er mindre synlige. Men mulighederne er mange og po-

9 tentialet for mere kvalitet, mere effektivitet og flere data for den samme sum penge er til stede. Blot for at nævne nogle få lovende muligheder. Høflig selvbetjening. Indberetningen til andre myndigheder skal afskaffes, i stedet indføres der selvbetjening i databanken. Producenterne har ansvaret for datakvaliteten. Hvad de derefter bruges til og hvornår er helt op til de ansvarlige brugere. Udveksling af GIS-relaterede informationer. Brugerne kan fra DMP hente landsdækkende datasæt indeholde oplysninger som umiddelbart kan vises og behandles i GIS programmer. Myndighederne bliver mindre afhængige af producenterne, når der er etableret fælles standarder for både data og udveksling.

10