Bestyrelsens og direktørens beretning

Transkript

1 Bestyrelsens og direktørens beretning Det gennemgående tema for Dansens Hus i 2009 var udflytningen til Tap E på Carlsberg. Sæson 2009/10 kunne starte i fantastiske nye lokaler efter tre års målrettet indsats var DANSEhallerne blevet en realitet og starten på et forhåbentligt langt og lykkeligt bofællesskab med Dansk Danseteater og Dansescenen. Ved flytningen af Dansens Hus til flere m 2 blev væsentlige punkter af bestyrelsens strategiplan fra 2005, Dansens Hus , realiseret, idet vi både fik et nyt, større hus og den længe savnede laboratoriescene, som vil blive en væsentlig faktor i arbejdet med at udvikle den moderne scenedans. Desuden kunne vi få hængt rig op i den store lounge, så vi i lille målestok straks blev i stand til at servicere også NyCirkus. Udflytning Forud for sæsonstart i nye lokaler var gået et hæsblæsende halvt år. Den gamle lejekontrakt var opsagt, og tidsplanen for byggeriet var lagt og nøje beregnet. Der var ikke meget luft at give af, men arbejdet skred frem næsten som planlagt, og det lykkedes heldigvis at få det sidste færdigt i løbet af sommerferien. Fredag inden sæsonstart blev det sidste dansevinyl i studierne svejset, så alt var klart til at tage imod danserne til træning den 3. august. I løbet af foråret blev institutionen pakket ned på den gamle adresse og administrationen flyttede til Carlsberg midt i juni. Træningen fortsatte lidt endnu i de gamle lokaler, men alt var ryddet inden udgangen af juni og afleveringsforretningen afsluttet uden ekstra udgifter for Dansens Hus. Da administrationen flyttede til Carlsberg, var byggeriet af studierne endnu ikke færdigt, men det var muligt for personalet at komme i orden, så alt inden ferien var på plads og klar til en ny sæson. I løbet af sommerferien blev det nødvendigt at sætte akustikplader i lofterne i alle studier, da der i de nybyggede studier var en efterklang på +8 sekunder. Akustikpladerne gjorde en fantastisk forskel og bragte lydforholdene i orden. Spejle, barrer og dansevinyl blev installeret, højttalere sat op, lydanlæg sat til, og i sidste øjeblik blev der sat håndtag i dørene. Også loungen blev indrettet til sæsonstart. Huslejekontrakten med Carlsberg blev gennem efterårsmånederne forhandlet ud fra den aftale, som i starten af 2008 blev underskrevet af Carlsberg på den ene side og Dansescenen og Dansens Hus på den anden. Åbent hus DANSEhallerne holdt et stort åbent hus arrangement den 16. august med en eftermiddag fuld af dans i alle hjørner af huset. Mere end mennesker mødte nysgerrige op for at se, hvordan den gamle tappehal var blevet indrettet, og der var stor interesse om alle de optrædende. Danserne gav smagsprøver på alle genrer af dans fra tango til ballet, og der var noget at se på for både børn og 1

2 voksne. Sidst på eftermiddagen fandt den officielle åbning sted med indbudte gæster. Mai Buch takkede på vegne af bestyrelserne for Dansens Hus, Dansk Danseteater og Dansescenen for den fantastiske bygning, som nu takket være Carlsberg er dansens. Mai gav udtryk for, at de tre institutioner har store ambitioner om at gøre den moderne scenedans mere åben, så kunstarten kan tiltrække et større publikum. Desuden blev det slået fast, at denne udgave af DANSEhallerne er første trin der skal være plads også til NyCirkus og andre relaterede kunstformer, og bestyrelserne vil nu begynde arbejdet med at rejse penge til den større, permanente bygning, som er det endelige mål. Kulturminister Carina Christensen udtrykte sin begejstring over, at det professionelle dansemiljø i hovedstaden nu er samlet og klar til at samarbejde om at udvikle den moderne dans til glæde for publikum. Kulturborgmester Pia Allerslev fremhævede, at i DANSEhallerne ville man nu kunne komme og se såvel etableret som eksperimenterende scenekunst. Direktør for Carlsberg Ejendomme Lars Holten Petersen causerede over, at en henvendelse om at få en laboratoriescene havde udviklet sig til, at vi nu har fået DANSEhallerne, som helt unikt samler et professionelt dansemiljø med både scener, kompagni og arbejdsplads for koreografer og dansere. Laboratoriescenen Hele idéen om at flytte til Carlsberg startede med en henvendelse fra Dansens Hus til Carlsberg i september Vi ledte stadig på det tidspunkt efter en laboratoriescene til koreograferne, hvor de gennem et længere forløb kan udforske rum, lys og bevægelse til glæde for fremtidige koreografier. I september 2009 blev laboratoriescenen en realitet i DANSEhallerne. Scenen har en basis ophængning af lys og lyd, hvilket giver mulighed for at arbejde med det sceniske rum på måder, som koreograferne ikke har haft mulighed for før. Desuden er scenen med mødefaciliteter, tekøkken og toilet en enhed i sig selv, så den kan benyttes døgnet rundt, når det måtte passe bedst for koreografen, lysdesigneren eller teknikeren. Prøver med dansere foregår oftest i dagtimerne, men der er stor begejstring over, at scenen kan benyttes også uden for Dansens Hus almindelige åbningstid. Laboratoriescenen har siden ibrugtagningen været helt booket. Udover koreografers laboratorieforløb og opløb til turné var laboratoriescenen i november en del af scenekunstplatformen p@rt.dk 2009, som blev afholdt på alle tre scener i DANSEhallerne. Hverdag i nye lokaler I løbet af efteråret begyndte hverdagen at indfinde sig. Koreografer og dansere tog med stor entusiasme huset i besiddelse, og der kom hurtigt en masse mennesker i huset fra morgen til aften. Studierne blev naturligvis brugt som hidtil, men det helt store hit blev den store lounge 1200m 2 søjlehal med trådløst internet og indrettet med mulighed for både at slappe af, holde møder, lave kontorarbejde, strække af og spise. Succesen indtraf med øjeblikkelig virkning. Og det viste sig hurtigt, at hvis der ikke er et studie ledigt, afholdes 2

3 prøven i loungen det er ikke særligt privat og gulvet er af beton, men det er bedre end ingenting. Danseskolerne tog som lejere også de store arealer til sig med det samme. Hvor ventende pårørende tidligere var henvist til at gå sig en tur under børnenes træning, kan de nu ikke alene vente på børnene i nærheden af studiet, de kan også tage søskende med eller fordrive ventetiden med at arbejde. Denne overvældende succes bevirkede, at rengøringen i loungen fra første færd ikke kunne negligeres. Hygiejnen er nødt til at være i orden, og Kulturministeriet blev derfor bedt om at hjælpe med ekstra midler til rengøring fra Dansens Dage Dansens Dag blev med den tre-årige støtte fra Nordea-fonden fra og med 2009 udvidet til at foregå over flere dage og blev dermed til Dansens Dage. Fra onsdag d. 29. april til og med lørdag d. 2. maj 2009 blev der danset overalt i Danmark og på Færøerne. Den danske fejring af Dansens Dage er dermed på verdensplan den største markering af den internationale Dansens Dag. Under Dansens Dage præsenteres al slags dans for alle, og der er stor interesse både for at deltage i arrangementet og for at se på dansen, der i denne forbindelse oftest foregår i det offentlige rum. Dansens Hus har med administrationen af dette store projekt fået mulighed for at blive synlig udenfor de professionelle kredse, da projektet har fået overordentlig god mediedækning. Desuden er der opnået en større kontakt til andre dansegenrer. Afsættet for Dansens Dage er d. 29. april, hvor dansen fejres i hele verden. Dagen blev udpeget af UNESCO i 1982 og markerer balletmester Jean Georges Noverres ( ) fødselsdag. Overordnet er formålet med Dansens Dag at samle alle danseformer på netop denne dag for at fejre kunstformen og belyse dens universalitet og egenskab til at krydse alle politiske, kulturelle og etniske grænser og at forene folk i fred og venskab gennem et fælles sprog: DANS! Tilskuddet fra Nordea-fonden har gjort det muligt for sekretariatet at arrangere en række større begivenheder på Dansens Dage. I København var der udendørs scener og Dansebal en fest med dans som tema og fokus. Der var Dansepatruljer i København, Århus og på Bornholm, som underviste i DD-Dansen (Dansens Dage fællesdansen), og de dansede i Metroen fra Kongens Nytorv til Vanløse. Desuden uddeltes mindre bidrag fra Nordeas Dansepulje, administreret af Dansens Dage sekretariatet, til lokale foreninger og arrangører rundt om i landet til deres aktiviteter på Dansens Dage. Sekretariatet for Dansens Dage arbejdede i 2009 endvidere på at udbrede kendskabet til Dansens Dage og opfordrede dansere, koreografer, foreninger, kompagnier, institutioner mm til at deltage i fejringen ud fra en vision om, at Dansens Dage også skal forankres lokalt. I løbet af Dansens Dage 2009 kunne man således igen møde dans i alle stilarter i hele landet, både i form af optræden, workshops, seminarer, film, udstillinger og dans-selv-arrangementer. I Horsens blev der etableret dansezoner, som inspirerede til både limbo og dans på roser. Linedance opførtes i det fri på Fanø, og der var Danmarkspremiere på rollatordans i Sorø. Busser i Århus blev forvandlet til rullende scener, og dansefilm gled over lærredet i udvalgte biografer. Undervisningsminister Bertel Haarder fik på Skolen for Moderne Dans overrakt en lærerplan for dans, og på Rådhuspladsen i København markeredes 3

4 dagene med en officiel åbning sammensat af et bredt program. Der blev igen samarbejdet med lokale tovholdere fordelt over hele landet og på Færøerne, og omkring 200 institutioner og organisationer spillede en vigtig rolle for projektets realisering, lokale forankring og relevans. Samarbejder i DANSEhallerne Udflytningen til DANSEhallerne har ikke ændret på den status, som Dansens Hus har som arbejdsplads for hele dansemiljøet i hovedstaden. Det er her danserne træner, og koreograferne arbejder i huset i deres projektperioder. Desuden lejer Kitt Johnson, Tina Tarpgaard, Anders Christiansen og Lars Dahl tilsammen to kontorer i Dansens Hus. Et andet sted i huset har Mute Comp lejet lokale af Carlsberg, så med Dansk Danseteaters indflytning i efteråret, blev miljøet virkelig samlet på én adresse. I studierne har Skolen for Moderne Dans lagt en del af deres undervisning, ligesom Pantomimeteatret i perioder både træner og afholder prøver her. Desuden er den private et-årige uddannelse Copenhagen Contemporary Dance School flyttet ind, og en gruppe medlemmers egen danseskole Stands & Dans underviser selvsagt også i studierne. Endelig er de danseskoler, som lejer studier, flyttet med til de nye lokaler. Dansk Danseteater og Dansescenen Så langt er det meste ved det gamle, og dertil kommer så de to store gamle men nu fysisk nære samarbejdspartnere, Dansk Danseteater og Dansescenen. Dansk Danseteater bor på Dansens Hus arealer for samme beløb, som de gav på Folketeatret. De har en hel administrationsgang samt kompagni rum og depot. Desuden har de råderet over det største studie på ca 280m 2. Hvis de har brug for flere studier, må de som hidtil booke som alle andre, mens deres studie indgår i den almindelige lokalekapacitet, når de ikke er her. Endvidere står husets øvrige faciliteter naturligvis også til deres rådighed. Fra start har vi konkret samarbejdet om morgentræningen i ballet, mens Dansens Hus stadig står for den moderne træning. Foruden administrationsgang, teknikrum, værksted, garderober mv består Dansescenens arealer af foyeren og de to scener Store Carl og Lille Carl. Folkene bag Café Rust lavede i november aftale med Dansescenen om at indrette og forpagte en café i foyeren. Dansens Hus og Dansescenen har siden foråret 2007 haft et meget tæt samarbejde om projekt Carlsberg, og der har i den forholdsvis korte periode været flere forslag at tage stilling til fra begge sider. DANSEhallerne endte med at blive en realitet i TapE, men byggeprojektet kunne kun gennemføres, hvis der var enighed om fordelingen af lokaler og budget. Byggeriet har fordret byggemøder hver uge, og i disse deltog også Tim Rushton, så han kunne følge processen. Efter indflytningen er vi alle opmærksomme på at finde mulige projekter at samarbejde om. De store ting giver sig selv, og i løbet af kort tid vil vi vælge at stå sammen om en række samarbejdsprojekter. 4

5 Medarbejderne For medarbejderne betyder disse tætte samarbejder med de andre institutioner naturligvis, at der afholdes møder om både intern og ekstern kommunikation, nye tiltag, fælles tiltag, planlægning af sociale arrangementer mv. Der er stor entusiasme hos alle på trods af den større arbejdsbyrde. Bestyrelsen Juni 2010, Mai Buch Signe Waldorff Bonde Sheila de Val Formand Lene Thiesen Sten Hassing Møller Vidar Hansen Jacob David Jaskov Hanne Svejstrup Benedikte Paaske Direktør 5

6 Studier og træning Produktioner I 2009 blev 46 store og små produktioner forhåndsbooket, og dertil kommer det antal timer, hvor medlemmer selv har booket sig ind i studierne til eget, individuelt prøvearbejde. I alt studietimer blev brugt til prøvearbejde af koreograferne, og behovet for og udnyttelsen af studierne er stort. I lange perioder er alt booket op, og medlemmer må på venteliste til ledig studietid. Træning I det forløbne år har flere dansere deltaget i morgentræningen, hvilket er meget positivt. Dansk Danseteater flyttede ind i november, og da danserne herfra træner sammen med medlemmerne af Dansens Hus, vil det i årene fremover have betydning for antal deltagere. Noget kunne dog stadigvæk tyde på, at danserne er i en presset situation. Der er samlet set meget få auditions i Danmark og i resten af Europa, og danserne må derfor arbejde flere timer uden for deres fag. Det betyder, at de ikke kan deltage i morgentræningen og dermed ikke kan holde sig i form. Nogle dansere er dog også fraværende fra træning på grund af, at der hos vores dansekonsulenter er øget aktivitet i skoler og børnehaver, og meget af undervisningen derude foregår om morgenen. Vi vil forsøge at afhjælpe problemet for begge grupper af dansere, ved at lave tilbud om træning om eftermiddagen, i første omgang som en forsøgsordning. Dansens Hus er til stadighed i dialog med danserne via et træningsudvalg, så den træning, der tilbydes, dækker de behov danserne har. Træningens mål er at sikre udvikling og et højt teknisk niveau hos deltagerne, og der arbejdes kontinuerligt på at øge antallet af deltagende dansere i morgentræningen. Dansevæksthus Dansevæksthuset fortsætter med at være en succes, og mange forældre ringer i løbet af året for at finde ud af, om deres barn kan komme ind. Der er dog kun optagelsesprøve en gang hvert forår, men det sker, at enkelte får lov at starte i det tidlige efterår uden at have været til optagelsesprøve. Børnene er glade for træningen og trives i det sociale samvær. I 2009 var 33 børn til optagelsesprøve, og 17 børn blev optaget. Dansevæksthuset startede dermed den nye sæson med 34 børn fordelt på to hold. Dansescenens Juniorkompagni valgte ved sæsonstart at indføre ny struktur, og derfor træner børnene ikke mere sammen. Dansens Hus har en pulje på ca. 10 undervisere, der skiftes til at undervise på væksthuset, hvilket giver en kontinuitet i undervisningen. Desuden giver det underviserne mulighed for at engagere sig både i børnenes udvikling og i udviklingen af Dansevæksthuset. Dansevæksthuset afholder en visning af kortere koreografier to gange årligt. I 2009 deltog de desuden også i Juniorkompagniets 10 års jubilæumsforestilling Alice i forsommeren. Lejere Studierne i Dansens Hus har altid været meget eftertragtede for vores lejere. Dette har ikke ændret sig med flytningen til Carlsberg, hvilket tydeligt ses på 6

7 antallet af timer studierne er udlejet. Der udlejes faste tidspunkter og ugedage til 10 lejere/danseskoler, og derudover udlejes studierne til workshops mm. I alt blev studietimer brugt til udlejning. Moderne dans på turné Moderne dans på turné sikrer, at et større antal danseforestillinger bliver vist på spillesteder rundt om i landet. Det er væsentligt for koreograferne at komme på turné, så deres forestillinger kan opføres flere gange end de 8-12 opførelser, der normalt er i forbindelse med en premiere. Også danserne drager fordel af turné, da de opnår større rutine, når de kan fremføre den samme forestilling flere gange. Desuden bliver bevillingerne til de enkelte forestillinger udnyttet i højere grad, hvis det er muligt at få dem rundt i landet med flere opførelser til glæde for et større publikum. Sæson 2008/09 Sæson 2008/09 havde 46 forestillinger rundt på 34 spillesteder. I alt 17 koreografer var på turné med deres forestillinger, som blev set af i alt mennesker. Dansemessen Dansemessen 2009, som præsenterede forestillinger til sæson , blev i efteråret 2009 afviklet i DANSEhallerne. Arrangementet bød på 23 koreografer/kompagnier, der præsenterede deres kommende turnéforestillinger. 30 arrangører for 25 spillesteder var mødt frem til præsentationen. Moderne dans på turné præsenterede også samtlige danseforestillinger på Teaterforeningernes seminar. I sæson vil der over hele landet være 52 turnéopførelser. Også i denne sæson er tilskuddet på kr , men ellers er tallene ikke tilgængelige for indeværende sæson. Administration Moderne dans på turné administreres fortsat på den måde, at Dansens Hus afholder Dansemessen hvert efterår for næstkommende sæson. Spillesteder søger Dansens Hus om tilskud til at tage forestillinger hjem, og når tilskud er bevilliget, foregår resten af administrationen mellem spillestedet og koreografen. Tilskuddet udbetales først, når forestillingen er afviklet. På den måde er den administrative byrde for Dansens Hus mindst mulig. DanseInformationsCentret Tidligere havde DanseInformationsCentret meget lidt plads, og både administration, bibliotek og arkiv havde meget dårlige forhold. I DANSEhallerne har centret fået lokaler, hvor det er en fornøjelse at tage imod de besøgende. Der er mulighed for at slå sig ned med tidsskrifter, bøger eller andet materiale både i og udenfor centrets lokaler, og foruden de indlysende brugere, finder nu også almindelige mennesker frem til centret for at få mere at vide om dans i almindelighed og moderne scenedans i særdeleshed. 7

8 I forbindelse med flytningen til DANSEhallerne, har centret udført et stort arbejde med at sortere, kategorisere og rydde op, da en del materiale blev fundet frem fra lagre og gemmer. DanseInformationsCentret varetager dagligt ordinære formidlings- og distributionsopgaver som bearbejdning og videresending af information, opdatering af hjemmeside(r) og rådgivning, og en gang månedligt udarbejdes og udsendes elektroniske nyhedsbreve. Centret deltager i ENICPAs årlige 2-dagesmøde i Frankrig. keðja Det store EU projekt keðja, bliver administreret fra informationscentret, og i 2009 har det betydet assistance ved tilrettelæggelsen og afholdelsen af to encounters, en i Kuopio og en i Oslo. Efter hver encounter udarbejdes rapporter til EU og diverse nordiske bidragsydere, og projektet er blevet præsenteret i forskellige sammenhænge som infomøde hos CCP EU's Culture Contact Point i Kunststyrelsen og ved Nordisk Ministerråds dialogplatform Nordisk Kulturforum på Færøerne. Løbende arrangeres og afholdes keðja Management Committee møder, hvor i 2009 bl.a. den økonomiske krise og keðjas fremtid er blevet diskuteret. I forhold til fremtiden for keðja er der udarbejdet ansøgning til det Nordisk- Baltiske Mobilitetsprogram vedrørende capacity buildingkurser i Baltikum og Island i 2010, og til to encounters i henholdsvis Århus i 2011 og Tallinn i Ansøgningen er blevet imødekommet med , hvilket er halvdelen af det ansøgte beløb. Screen Dance Informationscentret er involveret i det nye dansefilm projekt Screen Dance, og medvirkede i 2009 ved tilrettelæggelsen af dansefilm programmer til Dansens Dage i samarbejde med Cinemateket, Biffen Aalborg og Dansens Dage Århus ved Danseværket. Centret har desuden deltaget i dansefilm seminar i Helsinki med henblik på samarbejde med Dansens Dage om dansefilmproduktion i Desuden har centret ydet konsulentbistand til Berlin-København kunstnerudvekslingsprojektet Cellular-Celluloid, ide/arrangement fotograf Freddy Tornberg og koreograf Stuart Lynch. Dansearkiv.dk Etableringen af dansearkiv.dk fortsatte gennem hele 2009, og opgaver tilknyttet dette store kulturarvs projekt har fyldt meget i DanseInformationsCentret. Projektet har haft en fast ansat, men flere konsulenter udi arkivering, digitalisering, AVID, brandsikring mm har løbende været en del af centrets bemanding i det forløbne år. Dansearkiv.dk er digital formidling af moderne scenedans og kommer til at omfatte værker fra 1970 erne og frem til i dag. Arkivet skal sikre gamle værkers udødelighed og give aktuelle koreografer eksponeringsmulighed. Det skal 8

9 omfatte alle tilgængelige effekter og være tilgængeligt for alle på nettet med søgbarhed på både dansk og engelsk. Arkivet er et nordisk samarbejde, idet databasen er en kopi af scenarkivet.se, der i forløbet er blevet udviklet til også at dække de behov, som vi har i Dansens Hus. Det er et stort arbejde at etablere et digitalt arkiv, og med et meget stort materiale fra omkring 40 år tilbage, vil det tage endnu nogle år at få de forskellige effekter og film indsamlet, arkiveret og digitaliseret. Projektet er støttet af Bikubenfonden som hovedbidragsyder. Desuden har Augustinus Fonden, Oticon Fonden og Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968 støttet projektet. I december måned forhøjede Bikubenfonden meget generøst sin bevilling, så den første fase af dansearkiv.dk kunne færdiggøres frem til en planlagt offentliggørelse på Dansens Dag den 29. april Der skal søges midler til det fortsatte arbejde med dansearkiv.dk, så alt gammelt materiale kan findes frem af gemmerne og blive digitaliseret. Desuden skal databasen klargøres til at aktuelt materiale let kan komme ind, så arkivet engang kan fremstå helt opdateret. Den moderne scenedans er et vigtigt hjørne af den danske kulturarv, som ikke må forsvinde. Dansekonsulenterne Indsatsområder i 2009 Drive og videreudvikle ordningen Dans for Børn Igangsætning af forsøgsordningen Kulturpakker Sommerferieprojektet DANSEballaden Inspiration og erfaringsudveksling for dansere og koreografer Videreudvikle Dans i Skolen-tiltag Formidle erfaringer fra projekter og tiltag Udvikle netværk blandt børnekulturformidlere/kompetencecentre International erfaringsudveksling Dans for Børn sæson 2008/09 Alle 300 mulige forløb blev købt af kommuner over hele landet. 6 kompagnier med i alt 15 dansere var i denne sæson på besøg i 22 kommuner og mødte børn. 130 børnehaver og 170 skoler fik muligheden for at danse, og 450 voksne deltog i workshops for lærere og pædagoger. I samme sæson blev der foretaget en evaluering af EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, med fokus på samarbejdet mellem kommuner og institutioner. I sæson 2009/10 vil der i et pilotstudie blive sat fokus på at evaluere de kunstneriske dimensioner i ordningen. Dette skal ses i lyset af, at det overordnede mål for ordningen Dans for Børn er at fungere som øjenåbner for 9

10 dans som kunstart og kunstnerisk aktivitet. Pilotstudiet vil forhåbentlig blive udgangspunkt for en større evaluering af ordningen i sæson 2010/11. I 2009 påbegyndtes arbejdet med at udvikle det første undervisningsmateriale til Dans for Børn og det skulle gerne være færdigt i maj Materialet skal bidrage til at gøre dans som kunstart og udtryksform relevant og anvendelig for lærere i en skolehverdag. Kulturpakker I efteråret 2009 blev pilotprojektet Kulturpakker skudt i gang i Haderslev Kommune. Kulturpakker er et samarbejde mellem Levende musik i Skolen, Teatercentrum og Dansens Hus, og projektet er støttet af Statens Kunstråd. I Kulturpakker får alle folkeskoleelever besøg af tre forskellige kunstarter: musik, teater og dans. Foruden at give børnene en mere omfattende kunstoplevelse, skal pilotprojektet give nogle erfaringer med, hvordan kunstarterne kan inspirere hinanden indbyrdes og skabe en mere overskuelig og samtidig ambitiøs formidlingsstruktur for kommunerne. Kulturpakker skal udforske og forhåbentligt afhjælpe den store udfordring Dans for Børn har mødt, nemlig at skabe nok opmærksomhed i kommunerne til at prioritere dansen i større skala. Kulturpakker kan være en væsentlig løftestang for dansen, samtidig med at alle børn og unge i en kommune møder flere kunstarter og udtryk. DANSEballaden Den syvende DANSEballade blev afviklet over to uger i sommerferien Projektet var igen en stor succes med 625 børn og unge, der under ledelse af professionelle dansere dansede sig gennem en skabende proces. I alt underviste 57 dansere og assistenter, hvoraf enkelte varetog mere end ét hold. 35 kommuner, heraf 3 nye, deltog på landsplan. DANSEballadedagene blev afviklet på 6 spillesteder rundt i landet. Den økonomiske ramme udgjorde i alt knap kr , som blev finansieret af Kulturministeriets pulje til Kultur i hele Landet, den 4-årige overgangsordning i forbindelse med nedlæggelsen af amterne, deltagende kommuner og institutioner, samt Dansens Hus. I 2009 blev der for første gang gjort forsøg med billetsalg på nogle af DANSEballadedagene. Formålet med forsøget var at se, om billetsalg er en vej mod økonomisk bæredygtighed af projektet nu, hvor støtten fra overgangsordningen og Puljen til Kultur i hele landet nok rinder ud. En konklusion på forsøget med billetsalget var, at indtægterne kan være med til at finansiere dagen, men at der stadig er brug for en substantiel støtte. Desuden blev diverse fonde ansøgt til projektet, men det gav ikke noget resultat. 10

11 Inspiration og erfaringsudveksling for dansere Der blev i løbet af året afholdt 2 inspirations- og netværksmøder for dansere, som underviser børn og unge. Desuden afholdtes en netværksweekend på Samsø. Dansekonsulenterne bidrog endvidere med etableringen af Stands og Dans en forening af professionelle dansere, som tilbyder kreativ, moderne dans for børn. Foreningen har undervisning i DANSEhallerne ligesom andre danseskoler. Dans i skolen tiltag Projektet Dans på Lisbjergskolen fortsatte i Blikket blev vendt fremad mod forankring og formidling af erfaringerne, blandt andet er en Dans i skolen konference planlagt til at finde sted i februar Dansekonsulenterne har påbegyndt et samarbejde med Dans i Uddannelse og det nationale videncenter for børns og unges kost, motion og sundhed (KOSMOS). Målet er en ansøgning til både Undervisningsministeriet og Kulturministeriet om et dokumenteret pilotskoleprojekt, læreruddannelsestiltag og efter- /videreuddannelsesforløb. Formidling Dansekonsulenternes årsmagasin udkom i december Årsmagasinet er en videreudvikling af de tidligere nyhedsbreve og henvender sig til kommuner og institutioner med inspiration og information fra Dansekonsulenterne. Netværk blandt børnekulturformidlere/kompetencecentre Dansekonsulenterne er en aktiv partner i netværket Fagligt Forum for Børnekultur. Netværket arrangerede i samarbejde med Børnekulturens Netværk et arbejdsseminar med temaet kvalitet for børnekulturorganisationer på Odsherred Teatercenter i oktober. International erfaringsudveksling Dansekonsulenterne deltog i 2009 i DENN-seminar (Dance and Education Nordic Network), Helsinki (Finland) i oktober keðja -seminar, Kuopio (Finland) i juni daci konference (dance and the Child International), Kingston (Jamaica) i august I 2009 holdt begge Dansekonsulenterne forældreorlov i 2 måneder hver. 11

12 Projektcentret I kraft af Dansens Hus og Projektcentrets placering i dansemiljøet, som et centralt men også neutralt samlingssted for dansere og koreografer, kan centret være med til at udvikle fælles projekter og tage initiativ til møder og seminarer med overordnede temaer på dagordenen til fælles bedste for miljøet. Projektcentret er i DANSEhallerne i forhold til tidligere flyttet meget tæt på koreograferne, og der er mere at gøre end nogensinde. Sæson 2008/09 Sæson 2008/09 var Projektcentrets til dato mest travle sæson. Centret har opnået en stærk forankring i dansemiljøet og fået en status og et renommé som en stabil og vigtig samarbejdspartner for koreograferne i deres daglige arbejde. Dette betyder, at der er flere daglige henvendelser om stort og småt og væsentligt flere henvendelser fra de helt unge koreografer om at få vejledning og få varetaget administrationen af mindre projekter. Der var i sæson 2008/09 18 forskellige koreografer tilknyttet Projektcentret med projekter af vidt forskellig størrelse og karakter. 11 projekter var deciderede store produktioner med premierer hen over sæsonen og 7 projekter var mindre projekter såsom udviklingsprojekter, internationale projekter eller turnéadministration. Desuden blev 19 koreografer vejledt i forbindelse med Kunstrådets Scenekunstudvalgs ansøgningsfrist 1. juni Arbejdet består i hovedtræk af hard core administration i bred forstand. Herunder er budgetlægning, økonomistyring og regnskabsaflæggelse en meget vigtig del af arbejdet. Centrets erfaring og viden på området er helt afgørende for brugerne, som ikke selv besidder den indsigt, der er nødvendig for at sikre projekternes gennemførelse og ikke mindst økonomiske stabilitet. Andre opgaver er moms- og skatteafregning, kontraktskrivning, kontakt til bevillingsmyndigheder, diverse abonnementsordninger og samarbejdspartnere samt en række andre opgaver med relation til økonomien. Udover den økonomiske administration er det en væsentlig del af Projektcentrets opgave at være rådgivere og sparringspartnere i forbindelse med også andre sider af produktionsfasen. Koreograferne vejledes fx om presse- og PR strategi, fundraising, turné og abonnementsordninger, og ikke mindst grundig gennemarbejdelse af det kunstneriske indhold og sigte i både ansøgnings- og produktionssammenhæng. Projektcentret oplever stor efterspørgsel på administration af turnéer og turnéplanlægning, salgsarbejde og andre turnérelaterede opgaver. Koreografer, som vil sælge en eller flere forestillinger enten i Danmark eller i udlandet, har behov for hjælp til disse opgaver udover kontrakter og administration af udgifter og kan ikke få den form for ydelse andre steder. Særligt de enkeltprojektstøttede børneforestillinger har stort behov for hjælp og har ikke selv de økonomiske ressourcer til at ansætte personale til varetagelse af den type opgaver. Centret efterkommer efterspørgslen på turnéadministration så vidt muligt, selvom det er tydeligt, at dette lægger ekstra pres på ressourcerne. Det ville give god mening at 12

13 oprette en særskilt stilling i Projektcentret til varetagelse af denne type administration og opgaver. Sæson 2009/10 I sæson 2009/10 har kontoret foreløbigt tilknyttet 15 koreografer med i alt 7 store projekter, 6 mindre projekter og 3 turnéer. Der er i øjeblikket en stor tilstrømning af nye unge koreografer med mange små projekter, som kræver megen vejledning og opbakning. Årsagen kan til dels findes i Projektcentrets fysiske placering i Dansens Hus nye lokaler og den synlighed det medfører. Selvom det giver et ekstra pres på kontoret, så er det samtidigt utroligt inspirerende og tilfredsstillende at opleve de unge koreografers entusiasme og energi omkring projekterne. Projektcentret repræsenterede, i samarbejde med Dansescenen og Dansk Danseteater, DANSEhallerne under Politikkens arrangement Teaterdage i Pressen i september Desuden var centret repræsenteret på keðja både i Kuopio og Oslo samt Teaterforeningernes seminar i Hjørring. Statens Kunstråds Scenekunstudvalg støtter 7 af de projekter, der i sæson 2009/10 administreres af Projektcentret, mens 9 projekter er finansieret af private fonde og salg af forestillinger. I alt administreres for kr i forbindelse med de 16 projekter. Projektcentret er fortsat den eneste vedtægtsregulerede afdeling i Dansens Hus, der ikke indgår i den almindelige drift, men som har etårige bevillinger fra Statens Kunstråds Scenekunstudvalg i sæson 2009/10 har Projektcentret en bevilling på kr

14 Økonomiske nøgletal Projektperiode I alt 2009 Finanslovsbevilling Januar 2009-december 2009 DKK Tips- og lottomidler Januar 2009-december 2009 DKK Projekter i alt (se noter nedenfor) Januar Juni 2011 DKK Administreret økonomi (se noter nedenfor) Juli januar 2010 DKK Total Dansens Hus Noter Projekter I alt efterår 08 forår 09 efterår 09 forår 10 efterår 10 forår 11 Projektcentret juli 2008-juni 2010 DKK Projektcentret administrationsbidrag juli 2008-juni 2010 DKK Dans for børn Juli 2008-juni 2011 DKK Dansekonsulenterne projektmidler Januar 2009 december 2009 DKK dansearkiv.dk november 2008-april 2010 DKK Dansens Dage september 2008-juni 2011 DKK keðja ( *7,4) oktober 2007-december 2010 DKK keðja - Danmark September 2008 DKK Total projekter Total Administreret økonomi I alt efterår 08 forår 09 efterår 09 forår 10 efterår 10 forår 11 Projektcentrets projektstøtteadministration Juli 2008 juni 2010 DKK Carlsberg Dansens Hus andel december 2008-januar 2010 DKK Total administreret økonomi Total Bevillingsgivere: Kulturministeriet, Statens Kunstråd, Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, Carlsberg, Bikubenfonden, Nordea-fonden, EU s Culture Programme, Kulturkontakt Nord, Augustinus Fonden, Oticon Fonden, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968 m.fl. 14

15 Driftsbevilling i nøgletal Lønninger Adm omkostninger Træning mv Lokaleomkostninger Indtægter Finanslovsbevilling Tips- og lottomidler Særbevilling KUM Projektcentret får bevilling fra Statens Kunstråds Scenekunstudvalget og aflægger særskilt regnskab. Lønkroner genereret fra projekter Projektcentret Dansekonsulenterne Ialt Ansættelser Undervisere Musikere Administration* Projektans/praktik Flexjob Jobtræning Den ansatte rengøringsassistent er erstattet af et rengøringsfirma DanseInformationsCentret E-nyhedsbrev Abonnenter Besøg pr mdr Hjemmeside Besøg i alt Unikke besøg Hits i alt

16 Moderne dans på turné Antal opførelser Turné Antal spillesteder Antal koreografer Tilskuere Antal tilskuere Økonomi Forestillingstilskud Tallene for sæson er endnu ikke tilgængelige Studier Træningslektioner Studietimer træning Deltagende dansere Forhåndsbookede produktioner Studietimer produktioner Copenhagen Dance Seminar Copenhagen Dance Seminar afholdtes sidste gang i Bliver i juli 2010 erstattet af CoDaSpace Copenhagen Dance Space Laboratoriescenen Laboratorie uger Antal koreografer Arrangementer Dansekonsulenterne Projekter Antal børn Børnetimer Økonomi Projektmidler

17 Projektcentret Støttet af Kunstrådet Projekter Støttet af andre Produktioner i alt Antal Koreografer Økonomi Projektstøtte i alt Nøgletal for Dansens Dage Antal arrangementer i hele landet* Antal arrangementer i Storkøbenhavn* Antal deltagere på landsplan** Antal publikummer på landsplan** Antal lokale tovholdere Antal nyhedsmailmodtagere Antal Facebookvenner Antal medlemmer af Facebook-gruppe Antal seere af DD Dansen på YouTube Antal seere af instruktionsvideo på YouTube Antal medier der dækkede DD Antal omtaler i medierne *Arrangementer registreret på Kultunaut.dk. Nogle af aktiviteterne dækker over flere medvirkende dansegrupper/kompagnier eller flere forestillinger, som foregår samme sted, for eksempel på Rådhuspladsen. **Dette tal er estimeret ud fra tilbagemeldinger fra de deltagende og arrangører. 17