KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk"

Transkript

1 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. DET ØKONOMISKE RÅDERUM: Har Socialdemokraterne eller Venstre en økonomisk politik for at skabe flere jobs? RESUME: I valgkampen i forbindelse med folketingsvalget 2015 har striden ikke mindst stået om, hvorledes det såkaldte økonomiske råderum på godt 40 mia. kr. skal bruges, som der ifølge regeringens 2020 plan vil være frem til Socialdemokraternes bud er som bekendt, at der skal afsættes 0,6 % årligt svarende 3 mia. kr. til velfærd, mens Venstre vil bruge de samme penge til skattelettelser. Det er naturligvis en væsentlig politisk skillelinje, hvorvidt velstandsstigningen primært skal afsættes til velfærd eller hvorvidt velfærdsniveauet skal reduceres, hvilket i praksis vil blive konsekvensen af nulvækst, hvorved der frem til 2020 må forventes godt færre offentlige fuldtidsstillinger. Derimod har der i valgkampen været langt mindre opmærksomhed omkring, at tilvejebringelsen af et sådant råderum forudsætter, at der i årene frem til 2020 skabes flere jobs. Realiseres dette beskæftigelsesløft IKKE vil brug af 40 mia. kr. til velfærd eller skattelettelser i stedet medføre en kraftig forværring af det offentlige underskud? Der vil i givet tilfælde vare tale om et massivt beskæftigelsesløft: I den nuværende regerings tid er beskæftigelsen årligt kun vokset omkring i gennemsnit fra 2011 til 2014 og i VK regeringens tid voksede beskæftigelsen fra 2001 til 2007 kun omkring med omkring i årligt gennemsnit. Har Socialdemokraterne eller Venstre så en økonomisk politik for at skabe disse mange nye arbejdspladser og er der forskel på partierne her? Her gælder for begge de to store politiske partier, at svaret er overvejende negativt på spørgsmålet, om man har en politik for at skabe de mange arbejdspladser. Et løft af beskæftigelsen med kræver at efterspørgslen efter arbejdskraft øges med flere jobs. Men hovedelementet i både Socialdemokraternes såvel som Venstres økonomiske politik handler i stedet om at øge arbejdskraftudbuddet. Her er der en forskel på partierne: Socialdemokraterne vil gøre det gennem reformpolitikken, Venstre vil gøre det gennem skattelettelser. Men problemet er det samme i begge tilfælde: Der skabes IKKE herved flere arbejdspladser, men kun øget udbud af arbejdskraft.

2 2 Men ens for begge partier er, at det så vil være op til den økonomiske udvikling uafhængigt af den økonomisk politik at levere den øgede efterspørgsel efter arbejdskraft og gør den det ikke, vil partiers økonomiske politik tværtimod kun øge arbejdsløsheden og statsunderskuddet. Begge partier sætter deres forhåbninger til et forventet økonomisk opsving. Og her er det rigtigt, at der det seneste halve til hele år notorisk har været økonomisk fremgang internationalt og indenlandsk. Men det skal tages med i betragtning, at denne økonomiske fremgang i betydeligt omfang bygger på midlertidige forhold. Globalt set har den fortsat lave rente sammen med en halvering af oliepriserne det seneste år været hoveddrivkraften bag stigende vækst. I EU har et yderligere rentefald og en svækkelse af euroen overfor dollar foranlediget af massiv pengeudpumpning fra den europæiske centralbank bidraget til at rive EU ud gældskrisens lavvækst. Men man skal ikke være blind for, at disse drivkræfter bag opsvinget i et vist omfang næppe kan undgås at være midlertidige. Når konjunkturerne bedres, stiger efterspørgslen efter olie og dermed må igen forventes højere oliepriser. Og med stigende økonomisk vækst må det også forventes at centralbankerne navnlig i USA vil begynde en gradvis normalisering af renten. For EU s vedkommende udløber ECB s opkøbsprogram for obligationer i 2016 og fornyes det ikke vil rente og eurokurser igen begynde at stige, alene som effekt at de bedre økonomiske konjunkturer. Summa summarum må det således på sigt forventes, at effekten af de aktuelle drivkræfter bag opsvinget herhjemme, i EU og globalt vil ebbe ud. Hertil kommer, at for Danmarks vedkommende hænger økonomisk fremgang tæt sammen med et økonomisk opsving i EU. Men det bør nok betegnes som en tand for tidligt at betragte gældskrisen her som overstået, jf. situationen om Grækenland. På længere sigt må det selvfølgelig forventes, at også stigende privatforbrug, investeringer og eksport vil trække i retning af økonomisk fremgang. Men vil det være med en sådan styrke, at beskæftigelsesløftet på fuldtidsstillinger frem til 2020 nås? Regeringen har forhåbninger om at nu kommer opsvinget, men det har regeringen på den anden side haft i stort set samtlige de år, den har siddet, men har indtil nu hver gang måttet nedjustere sine optimistiske prognoser. Om forhåbningerne om en oven i købet uhørt massiv beskæftigelsesfremgang vil blive indfriet må betegnes som et åbent spørgsmål, ja vel som tvivlsomt. Dermed kan valgløfterne hvad enten de handler om velfærdsforbedringer eller skattelettelser let komme til at svæve i det tomme rum og i stedet må give plads for velfærdsbesparelser på grund af forværrede offentlige finanser. Også her vil der formentlig også være en politisk gradsforskel. Gennemfører Venstre nemlig alligevel de lovede skattelettelser ud fra en udbudsøkonomisk tyrkertro på, at det i sig selv vil øge beskæftigelsen, men i en situation, hvor der reelt stadig er jobmangel, vil resultatet være et langt større hul i statskassen end tilfældet, hvis der gennemføres forbedringer af offentlig velfærdsservice. Men det ændrer ikke ved, at også Socialdemokraterne i den grad mangler en jobskabelsespolitik i betydningen en politik for at øge efterspørgslen efter arbejdskraft.

3 3 Indledning I valgkampen i forbindelse med folketingsvalget 2015 har striden især stået om, hvorledes det såkaldte økonomiske råderum på godt 40 mia. kr. skal bruges, som der ifølge regeringens 2020 plan vil være frem til Socialdemokraternes bud er som bekendt, at der skal afsættes 0,6 % årligt svarende 3 mia. kr. til velfærd eller akkumuleret over alle årene frem til 2020 godt 39 mia. kr. 2. Tabel: Akkumuleret stigning i offentligt forbrug frem til 2020 ifølge SR planen. 3 Venstres vil derimod bruge råderummet til skattelettelser, hvorfor der skal indføres nulvækst for det offentlige forbrug frem til Det er naturligvis en væsentlig politisk skillelinje, hvorvidt velstandsstigningen primært skal afsættes til velfærd eller hvorvidt velfærdsniveauet skal reduceres, hvilket i praksis vil blive konsekvensen af nulvækst. Samlet udgør forskellen på Socialdemokraternes 0,6 % årlig vækst og Venstres nulvækst i den offentlige sektor godt færre offentlige stillinger. Heraf koster nulvækst i sig selv offentlige stillinger frem til dvs. færre hænder til velfærden, hvilket betyder ringere serviceniveau 1 ) Jf. Regeringen: Danmark på sikker vej. 2 ) Jf. Socialdemokraterne: Det Danmark du kender, s ) Jf. regeringen: Danmark på sikker vej, s. 4

4 4 Tabel: Antal offentlige ansatte til 2020 med og uden nulvækst. 4 Derimod har der været langt mindre opmærksomhed omkring, at tilvejebringelsen af et sådant råderum forudsætter, at der i årene frem til 2020 skabes flere jobs. Realiseres dette beskæftigelsesløft IKKE vil brug af 40 mia. kr. til velfærd eller skattelettelser i stedet medføre en kraftig forværring af det offentlige underskud I de følgende vil det blive forsøgt at rette op på den manglende diskussion herom og undersøge de to partiers politik for vækst og beskæftigelse kontra for de offentlige finanser. I det følgende redegøres i afsnit 1 for vækst - og beskæftigelsesudviklingen i dansk økonomi indtil nu. Dernæst analyseres i afsnit 2 forventningerne ifølge regeringens 2020 plan om et massivt løft i vækst og beskæftigelse frem til Men hvad hvis det ikke realiseres? I afsnit 3 diskuteres, hvilke scenarier for de offentlige finanser der kan tænkes med, men også uden beskæftigelsesløftet. I de to følgende afsnit fokuseres så nærmere på Socialdemokraternes og Venstres strategier for at realisere det forudsatte beskæftigelsesløft: Har partierne en politik herfor og hvad er i givet tilfælde forskellen? Afsnit 4 diskuteres Socialdemokraternes og afsnit 5 Venstres økonomiske politik herfor. Sidst sammenfattes og konkluderes. 4 ) AE rådet: Nulvækst koster dyrt.

5 5 1. Den hidtidige udvikling i vækst og beskæftigelse i Danmark. Væksten i dansk økonomi har i de senere år befundet sig i krybesporet, i 2013 var der ligefrem minusvækst og i 2014 blev væksten ikke særlig prangende med 1,0 procent. Væksten i Danmark har ikke alene indtil fornylig været lav, den har også ligget i underkanten af, hvad der har været tilfældet i sammenlignelige nordiske og nordeuropæiske lande. Figur: BNP vækst i Danmark, Sverige, Tyskland og Norge (2008 = 100). 5 Jobskabelsen er da heller ikke gået særlig hurtigt. Det er rigtigt som fremført at socialdemokraterne i valgkampen, at omkring flere personer er kommet i jobs, men mange af de nye jobs har været deltidsjobs eller midlertidige jobs. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede er væksten i beskæftigelsen siden 2011 er kun godt i alt Dvs. en vækst på omkring fuldtidsbeskæftigede om året. Figur: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Danmark ) Kilde: CEVEA: Nedskæringskurs hindring eller forudsætning for vækst. Dec ) Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 291, juni

6 6 Det hører med i billedet, at der under regeringen Lars Løkke Rasmussen fra 2009 til 2011 ikke var nogen beskæftigelsesfremgang. Som en konsekvens af stilstanden i beskæftigelsesudviklingen har også velstanden = BNP stået relativt stille. Hvor USA for længst har genvundet velstandsniveauet fra før finanskrisen og har haft yderligere fremgang og hvor selv den gældskriseramte EU i 2014 nåede tilbage velstandsniveauet fra før finanskrisen, ligger BNP i Danmark stadig betydeligt under niveauet fra før finanskrisen. Og med nogle mindre skvulp op og ned lå det danske BNP på nogenlunde samme niveau i 2014 som i 2011, jf. nedenstående figur: Figur: Indeks for BNP. 1kv = ) Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 95, februar 2015

7 7 2. Forventningerne i regeringens 2020 plan om et massivt løft i beskæftigelsen frem Det er imidlertid rigtigt, at der i det seneste halve til hele år har været fremgang i vækst og beskæftigelse. Hvor væksten i 2013 var negativ, har der i 2014 været en vækst på omkring 0,7 %. Regeringen (Økonomiministeriet) forventer at fremgangen vil fortsætte med en vækst på 1,6 procent i 2015 og godt 2 procent i Figur: BNP vækst Det bygger på forventning om, at beskæftigelsen vil stige med personer i 2015 og personer i Figur: Beskæftigelsen Men fra 2016 forudsættes endnu mere blus på kedlerne. 8 ) Kilde: Økonomisk Redegørelse maj 2015, s ) Kilde: Økonomisk Redegørelse maj 2015, s. 15

8 8 Hvad angår forventninger til den fremtidige økonomiske vækst og beskæftigelse støtter både Socialdemokraterne og Venstre sig i deres økonomiske politik på den gældende 2020 plan udarbejdet af Finansministeriet. I den seneste udgave heraf 10 opereres med en økonomisk realvækst fra 2015 til 2020 på i årligt gennemsnit 2,1 pct. hvilket er en væsentlig opjustering i forhold til den hidtidige vækst siden finanskrisen. Figur: BNP realvækst En i den forbindelse central forudsætning er imidlertid, at opfyldelsen af dette vækstmål som tidligere anført - kræver et ganske markant beskæftigelsesløft på flere personer i beskæftigelse fra 2016 til 2020 eller ca flere om året. Figur: Beskæftigelsesudvikling i Danmark frem til 2020 faktisk og strukturel beskæftigelse ) Danmarks Konvergensprogram ) Kilde: Oven anførte værks, s ) Danmarks Konvergensprogram 2015, s. 4

9 9 På basis af forventningen om dette beskæftigelsesløft forventes velstanden forøges med 3 mia. kr. om året eller akkumuleret over årene med 40 mia. kr. i alt svarende til vækstforøgelsen til godt 2 pct. i årligt gennemsnit. MEN: Forudsætningen om et sådant beskæftigelsesløft er helt central for, hvilken udvikling der vil komme i velstanden og i de offentlige finanser. Realiseres dette beskæftigelsesløft ikke, bliver der et langt mindre økonomisk råderum til velfærd eller skattelettelser. 13 Og det er et ganske massivt beskæftigelsesløft der er påkrævet. Ganske vist har vi også tidligere set samlede beskæftigelsesstigninger i den størrelsesorden: Således steg beskæftigelsen under VK regeringen fra 2001 til 2008 med godt , men den samlede stigning var i gennemsnit pr år kun lidt over personer. Figur: Beskæftigelse og beskæftigelsesfrekvens. 14 Med en årlig gennemsnitlig stigning på forudsættes der altså et ekseptionelt stærkt løft i beskæftigelsen. Kan en sådan stigning i beskæftigelsen forventes at ske af sig selv som en fortsættelse af den allerede indtrufne økonomiske fremgang det seneste halve til hele år? Den aktuelle fremgang i dansk økonomi hænger både sammen med en stigende økonomisk aktivitet specifik i EU såvel som med en generel fremgang i de internationale økonomiske konjunkturer. Globalt set har den fortsat lave rente sammen med en halvering af oliepriserne det seneste år været hoveddrivkraften bag stigende vækst. I EU har et yderligere rentefald og en svækkelse af euroen overfor dollar foranlediget af massiv pengeudpumpning fra den europæiske centralbank bidraget til at rive EU ud gældskrisens lavvækst. Men man skal ikke være blind for, at disse drivkræfter bag opsvinget i et vist omfang næppe kan undgås at være midlertidige. Når konjunkturerne bedres, stiger efterspørgslen efter olie og dermed 13 ) Jf. Søndergaard, Peter: Valgvinderens hovedpine skal skabe jobs. Børsen 28. maj ) Kilde: LO øje på beskæftigelsen. https://www.lo.dk/politik/okonomiskpolitik/rapporteroganalyser/~/media/lo/po litikomrader/samfund_okonomi/opb/2106_opb_nov2008_web.ashx

10 10 må igen forventes højere oliepriser. Og med stigende økonomisk vækst må det også forventes at centralbankerne navnlig i USA vil begynde en gradvis normalisering af renten. 15 For EU s vedkommende udløber ECB s opkøbsprogram for obligationer i 2016 og fornyes det ikke vil rente og eurokurser igen begynde at stige, alene som effekt at de bedre økonomiske konjunkturer. Summa summarum må det således på sigt forventes, at effekten af de aktuelle drivkræfter bag opsvinget herhjemme, i EU og globalt vil ebbe ud. Ganske vist forventer regeringen, at den økonomiske fremgang til gengæld vil stimulere det private forbrug og virksomhedernes investeringer ligesom eksporten må påregnes at stige. Det vil givet også ske, men det pt. umuligt at sige om det vil have en styrke, der kan erstatte de nuværende drivkræfter bag opsvinget. Regeringen har forhåbninger herom 16, men det har regeringen på den anden side haft i stort set samtlige de år, den har siddet, men har hver gang måttet nedjustere sine optimistiske prognoser. Figur: Regeringens økonomiske prognoser Og hertil kommer, at det må siges at være et åbent spørgsmål, hvorvidt vi er ude af krisen, således som regeringen mener. Ganske vist er væksten stigende i EU, men gældskrisen kan næppe betragtes som overstået, jævnfør forhandlingerne om Grækenlands gæld. Hvis ikke vil der blive brug for andre kræfter til at videreføre opsvinget og realisere det forudsatte beskæftigelsesløft. 15 ) Jf. Asmussen, Jes: Stadig usikkerhed om opsvinget. Politiken 20. maj ) Jf. Økonomisk Redegørelse, maj ) Kilde: Asmussen, Jes: Regeringen nedjusterer igen igen. Politiken og Lund, Kenneth og Klarskov, Kristian: Regeringen nedjuster væksten igen igen. Politiken

11 11 3. Scenarier for de offentlige finanser med og uden beskæftigelsesløft. Men det vil i den økonomiske politik ikke bare handle om at nå dette beskæftigelsesløft som forudsætning for at realisere det økonomiske råderum på 40 mia. kr., som politikerne allerede er begyndt at dele ud af. Det vil også handle om at undgå en kraftig forværring af de offentlige finanser, såfremt beskæftigelsesløftet og vækststigningen ikke realiseres. Dette skyldes ikke mindst, at Danmark via tilslutningen til finanspagten uanset om dette er økonomisk politisk rationelt eller ej - har forpligtet sig på, at holde de faktiske offentlige underskud på under -3 % af BNP og det strukturelle underskud på under 0,5 % af BNP. Ja, et flertal i Folketinget har på regeringens anbefaling tilmed indføjet disse EU mål i en dansk budgetlov. Dette er væsentligt al den stund dansk økonomi ifølge finansministeriets beregninger kommer til at køre ganske tæt på disse grænser frem til , navnlig hvad angår den strukturelle saldo, jf. nedenstående figur: Figur: Faktisk og strukturel saldo frem til Realiseres beskæftigelses og vækstløftet imidlertid ikke, daler ledigheden heller ikke i det forudsatte tempo og den offentlige saldo forværres som følge heraf, hvilket finansministeriet selv har belyst i et såkaldt risikoscenarie, hvor eksport, investeringer og privatforbrug stiger ½- 1 % mindre en forudsat. Resultatet heraf er en lavere vækst og at de offentlige finanser allerede i 2016 overskrider EU s grænse for det faktiske underskud. 18 ) Jf. Interview med finansminister Bjarne Corydon i Søndergaard, Peter og Tore Keller: Opsving uden flere gaver. Børsen. 15. maj ) Konvergensprogram 2015, s. 6

12 12 Figur: Hovedforløb og risikoscenarie i konvergensprogram Dvs. at realiseres det forudsatte massive løft i beskæftigelsen IKKE, må man hvad enten det bliver en fortsat socialdemokratisk ledet regering eller en borgerlig regering forvente en hastig stramning af den økonomiske politik med henblik på at reducere det offentlige underskud. Hvilket i sig selv igen vil reducere den økonomiske vækst og bevirke en opbremsning i beskæftigelsesfremgangen eller ligefrem en stigning i arbejdsløsheden. I så tilfælde vil effekten imidlertid videre blive, at dele af det økonomiske råderum forsvinder og at der med andre ord ikke vil være råd til de lovede velfærdsforbedringer og/eller skattelettelser, som de to statsministerkandidaters partier har stillet i udsigt i valgkampen. 20 ) Oven anførte værks, s. 48.

13 13 4. Socialdemokraternes økonomiske politik for vækst og beskæftigelse. Et massivt løft af beskæftigelsen med i løbet af 4 år kan jævnfør foran næppe forventes at indtræffe helt af sig selv. Det bliver dermed ganske afgørende, hvorvidt Socialdemokraterne respektive Venstre gennem deres økonomiske politik kan formå at skabe en massiv beskæftigelsesfremgang dvs. kan formå at skabe arbejdspladser i et sjældent om aldring før set omgang. For Socialdemokraterne er reformpolitikken - ifølge Konvergensprogram det centrale element i den økonomiske politik frem til Regeringens vækstmålsætning opfyldes gennem tiltag i to reformspor, som blev udmeldt i Vækstplan DK. Heri indgår i reformspor 1 de allerede gennemførte tiltag i vækstplan 2013 (lempelse af erhvervsafgifter og selskabsskatter) og i vækstpakke Endvidere skal der gennemføres yderligere initiativer til at styrke produktivitet og konkurrenceevne, jf. nedenstående figur: Figur: Regeringens to reformspor. 21 Reformspor 1 Reformspor 2 I reformspor 2 indgår regeringens reformer på arbejdsmarkeds -, social og skatteområderne. Endelig indgår heri et såkaldt tredje reformspor, som skal modernisere og effektivisere den offentlige sektor svarende til at frigøre godt 12 mia. kr. 21 ) Konvergensprogram 2015, s 8.

14 14 Problemet hermed er imidlertid, at regeringens reformspor 2 i alt overvejende grad kun skaber øget arbejdskraftudbud, men ikke i sig skaber flere arbejdspladser. Mens det for reformspor 1 s vedkommende har været stærkt omdiskuteret, hvorvidt man herigennem kunne forvente et større beskæftigelsesløft gennem de selskabsskattelettelser, som udgør hovedelementet? I regeringens økonomiske politik siden 2011 er egentlig jobskabelse primært sket gennem udvidelse af de offentlige investeringer. Men de skal i de kommende neddrosles stærkt. Figur: Offentlige investeringer i bygge og anlæg Hovedelementet i Socialdemokraternes økonomiske politik består således i forøgelse af arbejdskraftudbuddet, men ikke i skabelse af arbejdspladser i betydningen: skabelse af øget efterspørgsel efter arbejdskraft (ledige jobs). Som det har været tilfældet i regeringens hidtidige økonomiske prognoser er også forventningen hos Socialdemokraterne om stigende beskæftigelse fremover dermed primært baseret på en forudsætning om en konjunkturnormalisering. Det som skal levere efterspørgslen efter arbejdskraft = arbejdspladserne er i hovedsagen IKKE regeringens økonomiske politik, men den økonomiske udvikling selv. De forventede flere arbejdspladser frem til 2020 skal mere eller mindre uafhængigt af den økonomiske politik komme som effekt af (forventet) stigning i eksporten, det private forbrug og virksomhedernes investeringer, der de kommende år alle skal stige stærkt i forhold til hidtil (til og med 2014). 22 ) Kilde: Konvergensprogram 2015, s. 35.

15 15 Tabel: Nøgletal for realvækst i efterspørgselskomponenter ifølge Konvergensprogram Problemet er imidlertid, at indtræder denne konjunkturnormalisering helt eller delvist IKKE, så hænger en stor del af den forventede stigning i beskæftigelsen og dermed det øgede økonomisk råderum i den tomme luft. For som vi har set satser socialdemokraternes økonomiske politik primært på forøgelse af arbejdskraftudbuddet, hvilket ved mangel på arbejdspladser tværtimod vil betyde forøget arbejdsløshed. Og der er i de kommende år ikke lagt op til, at Socialdemokraterne gennem finanspolitikken vil bidrage nævneværdigt til jobskabelse. Tværtimod har man jf. ovenstående tal for en ret så begrænset stigning i det offentlige forbrug bundet sig til en fortsat stram økonomisk politik. Jf. følgende udtalelse fra finansminister Bjarne Corydon: Det bliver ikke sådan de næste fire år i Danmark hvis vi sidder for bordenden at tingene bliver uendeligt meget nemmere 24 Konsekvensen heraf er imidlertid, at hvis den økonomiske udvikling i den indenlandske og internationale økonomi helt eller delvist IKKE AF SIG SELV leverer en øget efterspørgsel efter arbejdskraft svarende til en stigning i beskæftigelsen på fuldtidsbeskæftigede, så vil det økonomiske råderum på akkumuleret 40 mia. kr. frem til 2020 også i større eller mindre udstrækning bortfalde. Og en socialdemokratisk ledet regering må tværtimod så forventes jf. budgetloven at ville stramme den økonomiske politik for at overholde EU reglerne, hvilket vil øge arbejdsløsheden og sænke væksten yderligere. Konklusionen må siges at være at socialdemokraternes økonomiske politik IKKE rummer midler til at sikre det forudsatte massive beskæftigelsesløft på fuldtidsansatte. Og at realiseringen heraf og af valgløfterne om 39 flere milliarder til velfærd alene beror på forhåbninger til en økonomisk udvikling, som regeringen i øvrigt i stor udstrækning gennem budgetloven har fraskrevet sig indflydelse på. 23 ) Kilde: Konvergensprogram 2015, s ) Jf. interview med finansminister Bjarne Corydon i Søndergaard, Peter og Tore Keller: Opsving uden flere gaver. Børsen 15. maj

16 16 Og som foran beskrevet må de betegnes som et åbent spørgsmål om disse forhåbninger om et internationalt og dansk økonomisk opsving til fulde kan forventes indfriet, ja måske endda som tvivlsomt. Dermed kan Socialdemokraternes velfærdsløfter ligesom efter valget i 2011 igen hurtigt ende med at blive ofret.

17 17 5. Venstres økonomiske politik for vækst og beskæftigelse. For venstres vedkommende tager man udgangspunkt i det samme råderum på godt 40 mia. kr., som også Socialdemokraterne satser på. Dvs. at også Venstre forudsætter i sidste ende et løft i beskæftigelsen på fuldtidsstillinger frem til 2020 svarende til godt i årligt gennemsnit. Har så Venstre det andet store statsminister parti en økonomisk politik for at tilvejebringe dette massive løft i beskæftigelsen? For Venstre er det centrale punkt i den økonomiske politik de kommende år, at Vores høje skatteniveau betyder, at danske virksomheder sender arbejdspladser ud af landet, fordi omkostningerne ved at drive virksomhed i Danmark er for høje. Det koster ikke kun på beskæftigelsen, men også på muligheden for fortsat at finansiere vores fælles velfærd med gode hospitaler, skoler og plejehjem. 25 Venstres middel til at løfte beskæftigelsen er derfor, at det økonomiske råderum på 40 mia. kr. skal prioriteres til skattelettelser, der sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, og som styrker dansk konkurrenceevne ved at sænke virksomhedernes omkostningsniveau, så der skabes flere danske arbejdspladser. Råderummet skal bruges til skattelettelser, som i sig selv igen er det som skal være med til at skabe de mange flere arbejdspladser. Problemet i den forbindelse er imidlertid her, hvorvidt skattelettelser kan forventes at øge velstanden og beskæftigelse og forbedrer de offentlige finanser i den forudsatte grad, så der er råd til skattelettelserne? Ligesom ved den socialdemokratiske reformpolitik er problemet imidlertid, at skattelettelser primært påvirker arbejdskraftudbuddet gennem en højere tilskyndelse til at påtage sig ekstra arbejde ved lavere skattesatser. Skattelettelser vil derimod kun i mindre grad (gennem øget forbrug) i sig selv vil medføre øget efterspørgsel efter arbejdskraft dvs. kun i mindre grad vil skabe arbejdspladser. Efterspørgslen efter mere arbejdskraft = flere arbejdspladserne skal altså hovedsageligt komme på anden måde. Dermed vil Venstres plan om skattelettelser for 40 mia. kr. lige som Socialdemokraternes plan om at bruge pengene til velfærd afhænge af, at den økonomiske udvikling selv i form af stigende privatforbrug og erhvervsinvesteringer samt stigende eksport uafhængigt af en evt. venstreregerings økonomiske politik leverer den øgede efterspørgsel efter arbejdskraft, som svarer til flere fuldtidsbeskæftigede. Også for Venstres vedkommende gælder således, at deres økonomiske politik langt hen ad vejen IKKE sikrer, at der skabes de flere arbejdspladser. Det råderum som Venstre vil udmønte til skattelettelser, beror på også her på forhåbninger om et indenlandsk og internationalt opsving. Og også her gælder, at hvis dette delvist eller helt udebliver, vil der ikke være råd til valgløfterne. Og der gælder at - hvis skattelettelserne alligevel realiseres vil det sandsynlige resultat i stedet blive et massivt hul i statskassen, som så skal finansieres med endnu flere velfærdsnedskæringer. 25 ) Jf. Venstres finanslovsforslag 2015.

18 18

19 19 6. Sammenfatning og konklusion. Se det indledende resume.

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den?

LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LIBERAL ALLIANCES 2025 - plan: Holder den? LA s 2025 plan vil øge arbejdsløsheden

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER.

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND 6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat. Rev. 22.12.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat. Rev. 22.12. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat. Rev. 22.12.15 FINANSLOVEN 2016 er blevet tilbageskridtets finanslov. Finansloven

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

!"#$%&%#'"(#)*+,*(-##

!#$%&%#'(#)*+,*(-## !"##$%&'#&("%#")*& Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Casebaseret eksamen Samfundslære Indhold:

Casebaseret eksamen Samfundslære Indhold: 052416_SamflæreC 08/09/05 13:25 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundslære Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Globalisering

Læs mere