UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI"

Transkript

1 December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren Og hen over sommeren 2001 har der endog været tale om direkte negativ vækst. Populært sagt har efterdønningerne af terrorangrebene i USA d. 11. september således kun skærpet en i forvejen nedadgående tendens. Årsagen til denne udvikling skal først og fremmest findes i en tredobling af olieprisen igennem 1999 og 2000 og de pengepolitiske stramninger i kølvandet herpå. Omvendt bidrager det sidste års stagnering til fald i olieprisen samt kraftige pengepolitiske lempelser positivt til den økonomiske vækst i de kommende år. Notatets beregninger over perioden 1999 til 2003 viser, at vækststimulansen kommer hurtigere og med større styrke i USA end i Europa. Det følger i høj grad af, at den amerikanske centralbank har reageret mere resolut, end den europæiske centralbank (ECB). Også finanspolitisk er USA meget mere aktiv end Europa. I perioden 2000 til 2002 lemper USA finanspolitikken med 2½ procent af BNP. Efter danske forhold ville det svare til en lempelse på ca. 40 mia.kr. ØMU-landene under ét lemper derimod kun i yderst begrænset omfang. Inddrages også (udlandets) finanspolitiske reaktioner viser beregningerne, at alene som følge af udefrakommende forhold, vil den danske vækst blive løftet med sammenlagt ca. 1¼ procentpoint over de næste 2 år. For nærværende må usikkerheden omkring vækststimulansen snarere koncentrere sig om, hvornår den slår igennem, end om den slår igennem. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2001\inter-a doc

2 2 UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Udsigterne for den internationale økonomi det kommende år er dystre. Og det gælder for praktisk taget alle væsentlige lande og områder. Samtidig er der også blandt de internationale prognosemagere udbredt enighed om, at der igen ventes fremgang i den internationale økonomi i Udsigterne peger således i retning af en dybere, men forholdsvist kort, global international lavkonjunktur. Med dette udgangspunkt vil specielt to emner blive belyst i dette notat. Dels årsagerne til den globale nedtur i verdensøkonomien. Og dels styrken og timingen i de økonomisk politiske reaktioner på nedgearingen i verdensøkonomien. Først ses der dog nærmere på forløbet i de internationale prognoser igennem det sidste år. 1. Nedjusteret vækstskøn Såvel OECD som EU-Kommissionen har i deres seneste prognoser foretaget betydelige nedjusteringer af forventningerne til den økonomiske vækst for 2002, jf. tabel 1. Aktuelt ventes en vækst i USA på ½-¾ procent for I EU ventes en vækst på 1-1½ procent for Tabel 1. Det sidste halve års justeringer af vækstskøn for 2002 OECD EU-Kommissionen -----BNP-vækst, ændring i pct.point USA -2,4-2,5 EURO-området -1,3-1,6 UK -0,9-1,3 Sverige -1,4-1,4 Kilde: Economic Outlook, no. 69 og 70 samt European Economy, Supplement A, no. 3/4 og 10/11. De forholdsvise kraftige nedjusteringer af de internationale vækstskøn betyder, at Danmark i 2002 langt fra får en så kraftigt eksportstimulans, som der var udsigt til i starten af sommeren. Den direkte effekt på dansk eksport som følge af nedjusteringen af væksten for USA og EU svarer til en nedjustering af dansk eksportvækst med ca. 2¼ procentpoint. 2. Nedgearingens begyndelsestidspunkt Efterdønningerne af terrorangrebene i USA d. 11. september tilskrives ofte som årsagen bag nedgearingen af den internationale økonomi. Populært sagt har terrorangrebet dog kun skærpet en i forvejen nedadgående tendens.

3 3 Faktisk har væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland været forholdsvis beskeden lige siden sommeren Og hen over sommeren 2001 har der endog været tale om direkte negativ vækst, jf. figur 1. De nedjusterede prognoser for 2002 tager altså afsæt i en økonomisk udvikling i 2001, der har skuffet fælt. Figur 1. BNP-vækst i USA og Tyskland 2,25 2,25 2,00 2,00 1,75 1,75 1,50 1,50 Procent 1,25 1,00 0,75 1,25 1,00 0,75 Procent 0,50 0,50 0,25 0,25 0,00 0,00-0,25 99 Q1 Q2 Q3 Q4 USA [c.o.p 1] Tyskland [c.o.p 1] 00 Q1 Q2 Q3 Q4 01 Q1 Q2 Q3-0,25 Anm.: Sæsonkorrigeret kvartalsvis vækst. Kilde: EcoWin. Specielt nedslående er udviklingen i Tyskland. Tyskerne oplevede kun fire kvartaler med højkonjunktur tredje kvartal 1999 til og med andet kvartal 2000 inden stagnation og nedgang igen kom på dagsordenen for tysk økonomi. Og det selvom den korte tyske højkonjunktur afløste en femårig periode med stagnation og begrænset vækst. Da Tyskland økonomisk set udgør knapt 1/3 af ØMU-landene, er den økonomiske situation i Tyskland af afgørende betydning for udviklingen i Europa. Knapt så nedslående kan udviklingen i USA siges at være trods alt. Nedgearingen i amerikansk økonomi hen over sommeren 2000 afløste således en niårig periode med højkonjunktur.

4 4 3. Årsager til den internationale nedtur Den kvartalsvise udvikling i amerikansk og tysk BNP illustrerer, at baggrunden for den aktuelle situation i verdensøkonomien skal findes i perioden omkring og op til sommeren Stigende oliepriser. Oliepriserne blev mere end tredoblet i perioden fra starten af 1999 til efteråret 2000, jf. figur 2. Figur 2. Oliepris Dollar pr. tønde Dollar pr. tønde May Sep 00 May Sep 01 May Sep Oliepris, Brent oil 5 Kilde: EcoWin. medførte stigende inflation De stigende oliepriser medførte tiltagende og høj inflation igennem 1999, 2000 og i starten af 2001, jf. figur 3.

5 5 Figur 3. Inflation i ØMU-lande og USA 4,0 4,0 3,5 3,5 Årsvækst, procent 3,0 2,5 2,0 1,5 3,0 2,5 2,0 1,5 Årsvækst, procent 1,0 1,0 0,5 J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N Forbrugerpriser i alt, ØMU-lande [c.o.p 12] Forbrugerpriser i alt, USA [c.o.p 12] 0,5 Kilde: EcoWin. og pengepolitiske stramninger. Frygten for, at energiprisstigningerne satte en kraftig inflationsspiral i gang, medførte stramninger af den amerikanske og europæiske pengepolitik fra sensommeren 1999 og ca. 1 år fremefter. Efter 9 års højkonjunktur bevægede USA sig på økonomiens kapacitetsgrænsen med fare for flaskehalse og underliggende inflationspres. I det lys var det meget forståeligt, at amerikanerne kunne frygte en kraftig inflationsspiral. Helt så tungtvejende argumenter kan man ikke sige, at der var for de europæiske pengepolitiske stramninger. Godt nok faldt olieprisstigningerne sammen med begyndende tysk fremgang. Men Europa (specielt Tyskland) var på vej ud af stagnation og ikke ved slutningen af en højkonjunktur, som USA. Dette til trods var de pengepolitiske stramninger i Europa faktisk hårdere end i USA i perioden, jf. figur 4. Omvendt blev de europæiske rentestigninger gennemført fra et noget lavere niveau end de amerikanske. Og de europæiske renter var blevet sænket noget mere end de amerikanske fra 1998 til 1999, jf. følgende afsnit.

6 6 Figur 4. Pengemarkedsrenter i USA og ØMU-lande Procent 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 May Sep 00 May Sep 01 May Sep USA, Diskonto ØMU-lande, ECB's "Minimum bid rate" 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Procent Kilde: EcoWin. og dæmpning af forbrug og investeringer Som følge af såvel olieprisstigningens udhulning af forbrugernes købekraft som rentestigningernes negative aktivitetseffekt blev forbrug og investeringer i Europa og USA dæmpet i Den symmetriske stagnation i Europa og USA kan således langt hen ad vejen forklares ved, at begge områder blev ramt af et olieprischok, der blev besvaret med betydelige pengepolitiske stramninger. Omvendt betyder det seneste års rentesænkninger og faldende tendens i olieprisen, at forbrug og investeringer i USA og Europa vil blive påvirket positivt i årene fremover. Også andre forhold end rente og oliepris har dog spillet en rolle for den aktuelle situation i verdensøkonomien. Faldende aktiekurser i kølvandet på punkteringen af IT-boblen igennem 2000 har givet anledning til en negativ påvirkning af forbrug og investeringer i perioden herefter. Forbruget er blevet påvirket indirekte gennem en formueeffekt. 1 Og investeringerne er blevet påvirket af faldende investeringer i ITC-sektoren (informations-, teknologi- og kommunikationssektoren). 1 Se bl.a. AE-notatet Stor usikkerhed omkring den internationale økonomi fra oktober 2001.

7 7 Endelig har den stigende usikkerhed i verdensøkonomien i kølvandet på terroraktionerne i USA d. 11. september betydet stigende opsparingstilbøjelighed (lavere forbrug) og faldende investeringslyst. Effekten herfra såvel som effekten fra faldende IT-aktier må anses for at være kraftigst i USA. Gennemgangen ovenfor viser altså, at kombinationen af en (indtil for nylig) overvurdering af den økonomiske udvikling i 2001 hvilket betyder et reelt dårligere udgangspunkt for 2002, end hvad der var udsigt til og en forværring af nedgangen som følge af (især) terrorangrebene, er nogle af hovedårsagerne bag de betydelige nedjusteringer af væksten i verdensøkonomien i Effekten af oliepris- og renteændringer Opgjort på årsniveau lå olieprisen på knapt 13 dollar pr. tønde i I 2000 lå den i gennemsnit på 28½ dollar pr. tønde. Siden efteråret 2000 har tendensen været faldende. I beregningerne nedenfor er det antaget, at olieprisen vil ligge omkring sit nuværende niveau ca. 20 dollar i de kommende år, jf. tabel 2. Tabel 2. Råoliepris, pr. tønde Dollar 12,8 18,0 28,5 25,0 20,0 20,0 Indeks Kilde: EcoWin og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Helt konkret vil der nedenfor blive regnet på effekten af olieprisstigningerne i forhold til en situation, hvor de var uændret på 1998-niveau. Tilsvarende vil der blive regnet på effekten af renteændringerne igennem perioden i forhold til en situation, hvor renten var uændret på 1998-niveau. Udviklingen i den korte rente igennem perioden fremgår af tabel 3. Tabel 3. Kort rente Procent USA 5,5 5,4 6,5 3,8 2,1 2,1 ØMU-lande 3,8 3,0 4,4 4,2 3,0 3,0 Danmark 4,1 3,3 5,0 4,5 3,3 3,3 Anm.: Tabellen tager udgangspunkt i OECD s skøn frem til 2002 offentliggjort i Economic Outlook, No. 70. De her viste korte renter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med de konkrete pengemarkedsrenter i figur 4. Kilde: OECD og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

8 8 Målt på årsniveau blev pengepolitikken lempet forholdsvist meget i Europa fra 1998 til Stramningerne fra sommeren/efteråret 1999 og fremefter slår således først igennem på årstallene for Tilsvarende slår rentesænkningerne i løbet af det seneste år først for alvor igennem på årsniveauet i Til og med 2002 svarer renteudviklingen til OECD s skøn i Economic Outlook no. 70. Det er i de følgende beregninger antaget, at den korte rente forbliver på sit nuværende niveau i de kommende 2 år. I det efterfølgende afsnit, hvor også de finanspolitiske reaktioner bliver inddraget i beregningerne, vil renteudviklingen for 2003 svare til det skønnede i OECD s prognose. Tabel 4 viser vækst-effekten i de enkelte år af ændringer i oliepris og rente i perioden 1999 til Tabel 4. BNP-effekt af oliepris- og renteændringer Effekt på vækst, procentpoint USA -0,2-0,7 0,4 1,0 0,8 Europa 0,0-0,4-0,2 0,3 0,5 Danmark 0,3-0,3-0,6 0,3 0,9 Anm.: Der er antaget faste valutakurser. Kilde: HEIMDAL, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den pengepolitiske lempelse i Europa fra 1998 til 1999 neutraliserede den negative effekt fra de stigende oliepriser. I Danmark der generelt er mere rentefølsom og mere oliepris-resistent end resten af Europa var nettoeffekten direkte positiv med godt ¼ procentpoint. I USA var renten som gennemsnit stort set uændret fra 1998 til 1999, hvorfor det alene er den negative effekt af stigende oliepriser, der her kan aflæses i For 2000 påvirkes både USA og Europa negativt med et bidrag til væksten på -½ til -¾ procentpoint. Vurderet ud fra udviklingen i den kvartalsvise vækst i figur 1, var det især i andet halvår 2000, at denne dæmpning slog igennem. Indeværende års fald i olieprisen samt kraftige amerikanske pengepolitiske lempelser vil isoleret set bidrage positivt til den amerikanske vækst i år med knapt ½ procentpoint. Dette til trods ventes væksten i den amerikanske økonomi i år samlet set kun at ligge omkring 1 procent.

9 9 Da de pengepoltiske lempelser i Europa ikke har været lige så kraftige som de amerikanske samt det forhold, at de blev gennemført noget senere på året, bliver væksten i Europa også påvirket negativt i år. For 2002 og 2003 ventes et positivt vækstbidrag fra lavere/stagnerende oliepris og forsinkede effekter af de pengepolitiske lempelser igennem For Europas vedkommende skal man frem til 2003, før der for alvor kommer et mærkbart positivt bidrag. I USA vil der allerede i 2002 være et markant vækstbidrag. Det skal selvfølgelig ses i lyset af den noget mere aktive amerikanske pengepolitik. Boks 1. Væksteffekt ved mindre gennemslag fra kort til lang rente I HEIMDAL er det kortsigtede (førsteårs) gennemslag fra kort til lang rente på omkring 70 procent. På langt sigt er der fuld gennemslag dvs. konstant rentestruktur. Førsteårseffekten såvel som tilpasningstiden varierer fra land til land. Det er af afgørende betydning for pengepolitikkens aktivitetseffekt, at den lange rente reagerer på ændringerne i den korte rente. Sker det kun i begrænset omfang, vil pengepolitikkens aktivitetseffekt også være begrænset. Tabel B1 viser BNP-effekt af oliepris- og renteændringer, hvis den lange rente kun ændrer sig med halvdelen af ændringerne i den korte rente. Tabellen svarer således til tabel 4 i teksten men altså med mindre gennemslag og uden tilpasningsmekanismer til konstant rentestruktur. Tabel B1. BNP-effekt af oliepris- og renteændringer Effekt på vækst, procentpoint USA -0,2-0,7 0,6 0,7 0,2 Europa 0,0-0,4-0,3 0,3 0,4 Danmark 0,3-0,3-0,5 0,4 0,7 Anm.: Der er antaget faste valutakurser. Kilde: HEIMDAL og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Effekterne på amerikansk BNP-vækst i tabel B1 ses at være noget mere begrænset i 2002 og 2003 end i tabel 4 i teksten. Det skyldes dels det mindre gennemslag, og dels fraværret af en gradvis tilpasning til konstant rentestruktur. Omvendt betyder den manglende tilpasningsmekanisme, at effekten på amerikansk BNP i 2001 bliver større. Den lange rente bliver således ikke presset op i 2001 som følge af forsinkede effekter af de pengepolitiske stramninger i Uanset gennemslagets størrelse ses vækst-stimulansen at komme hurtigere og med større kraft i USA end i Europa.

10 10 5. Det europæiske dilemma Den amerikanske centralbank har reageret noget mere resolut på den amerikanske økonomis op- og nedture, end den europæiske centralbank (ECB) har reageret på Europas ditto. Det gode spørgsmål i den forbindelse er, om den europæiske pengepolitik generelt reagerer for sent, og samlet set er for stram? Det er meget svært at svare objektivt på. I høj grad fordi vurderingen af det historiske forløb jo altid vil være domineret af, at man efterfølgende har fuld kendskab til de økonomiske data, man på forhånd kun kender som prognoser. ECB s fremmeste målsætning er prisstabilitet. ØMU-landenes inflationsudvikling fremgår af figur 5. Figur 5. Inflation i ØMU-landene 3,5 3,5 3,0 3,0 Årsvækst, procent 2,5 2,0 1,5 2,5 2,0 1,5 Årsvækst, procent 1,0 1,0 0,5 J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N Forbrugerpriser i alt, ØMU-lande [c.o.p 12] Forbrugerpriser ekskl. energi, ØMU-lande [c.o.p 12] Forbrugerpriser ekskl. energi, fødevarer, alkohol og tobak, ØMU-lande [c.o.p 12] 0,5 Kilde EcoWin. Inflationen i ØMU-landene har været stigende siden sommeren 1999 også når der renses for bidraget fra energipriserne og priserne på fødevarer, alkohol og tobak. I det lys kan man faktisk ikke sige, at den europæiske pengepolitik har været for stram. Man kan dog diskutere, om fortolkningen af prisstabilitet skal være så stram, at en stigning i den underliggende inflation fra 1 til 1½ procent skal medføre stramninger af pengepolitikken, som tilfældet var fra efteråret 1999 til efteråret Men faktisk er stigningen i den underliggende inflation

11 11 fortsat helt frem til i dag. De pengepolitiske stramninger har altså ikke været så kraftige, at de har kunnet afværge en mindre europæisk løn- og prisspiral, hvorved den underliggende inflation er kommet over 2 procent. Det kunne tyde på, at Centraleuropa er havnet i en kedelig situation, hvor ECB s pengepolitik mere er et symptom end en årsag. Begyndende fremgang i kombination med råvareprisstigninger fører til stigende underliggende inflation. Den tiltagende inflationstakt fører til, at ECB strammer pengepolitikken, hvorved den begyndende fremgang slås ned. Umiddelbart kunne man hævde, at det er meget naturligt, at fremgang i beskæftigelsen og råvareprisstigninger også fører til tiltagende inflation. Og det er det selvfølgelig også. Men ØMU-landenes inflation er tiltaget så meget, at den nu ligger over den danske og det selvom ledigheden i ØMUlandene er betydeligt højere end i Danmark, og at Danmark er på toppen af en højkonjunktur. Det skyldes givetvis en kombination af utilstrækkelig koordinering af finanspolitikken mellem ØMU-landene, samt for lidt fokus på den strukturelt orienteret beskæftigelsespolitik. Det forringer mulighederne for at nedbringe den høje europæiske arbejdsløshed. Og det bliver ikke nemmere af, at ECB fortolker hensynet til prisstabilitet forholdsvist firkantet. 6. De finanspolitiske reaktioner Amerikanerne har ikke bare lempet pengepolitikken kraftigt. Der er også planlagt (meget) store finanspolitiske lempelser. Vurderet ud fra OECD s opgørelse af den primære strukturelle offentlige saldo, så bliver den amerikanske finanspolitik lempet med 2½ procent af BNP fra 2000 til Oversat til danske forhold svarer det til en lempelse på ca. 40 mia.kr. I ØMU-landene foretages i samme periode en finanspolitisk lempelse på 0,1 procent af BNP. Oversat til danske forhold svarer det til godt 1½ mia.kr. EU-landene under ét lemper i perioden 2000 til 2002 finanspolitikken med ca. ½ procent af BNP. Det skyldes i høj grad forholdsvis store lempelser i Storbritannien. 2 2 Også Sverige og Grækenland planlægger forholdsvis store finanspolitiske lempelser.

12 12 Tabel 5 viser udviklingen i den primære strukturelle offentlige saldo i perioden 2000 til Tabel 5. Primær strukturel offentlig saldo Procent af (potentiel) BNP USA 4,0 3,1 1,5 1,7 ØMU-lande 2,7 2,5 2,6 2,7 EU 3,1 2,7 2,6 2,5 Kilde: OECD, Economic Outlook, No. 70. I de efterfølgende beregninger er tabel 5 s lempelser af finanspolitikken lagt ind som en skattesænkning. Da beregningerne bygger videre på analyserne i afsnit 3, svarer beregningerne her til en finanspolitisk lempelse med fastholdt rente. Det giver et forholdsvist stort gennemslag på aktiviteten (BNP). For 2003 er renten dog hævet i forhold til beregninger i afsnit 3. Den renteprofil, der indgår i beregningerne i dette afsnit, fremgår af tabel 6. Tabel 6. Kort rente Procent USA 5,5 5,4 6,5 3,8 2,1 3,1 ØMU-lande 3,8 3,0 4,4 4,2 3,0 3,8 Danmark 4,1 3,3 5,0 4,5 3,3 4,1 Anm.: Tabellen tager udgangspunkt i OECD s skøn frem til 2002 offentliggjort i Economic Outlook, No. 70. De her viste korte renter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med de konkrete pengemarkedsrenter i figur 4. Kilde: OECD og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Inddrages også de finanspolitiske reaktioner, fås en meget kraftig stimulans af den amerikanske BNP-vækst i perioden frem mod 2003, jf. tabel 7. Tabel 7. BNP-effekt af oliepris-, rente- og finanspolitiske ændringer Effekt på vækst, procentpoint USA -0,2-0,7 1,1 2,4 1,0 Europa 0,0-0,4 0,2 0,8 0,4 Danmark 0,3-0,3-0,4 0,6 0,6 Anm.: Der er antaget faste valutakurser. De finanspolitiske ændringer er foretaget via skatten. Danmarks finanspolitik holdes konstant. Kilde: HEIMDAL, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Umiddelbart overvurderer beregningerne dog nok effekten af den amerikanske finanspolitiske lempelse. Således tyder det på, at store dele af Bush s skattepakke alene kommer de allerrigeste amerikanere til gode. Og i beregningerne her er det antaget, at det er gennemsnits-amerikaneren, der får glæde af skattelettelsen.

13 13 Som følge af såvel eksporttrækket fra USA, som de finanspolitiske lempelser i Storbritannien, Sverige og Grækenland, vil Europa også opleve et forholdsvis pænt bidrag til BNP-væksten i I beregningerne bag tabel 7 er den danske finanspolitik fastholdt. Tabel 7 viser således alene stimulansen af den danske økonomiske vækst som følge af ændringer i USA s og de øvrige europæiske landes økonomiske politik herunder dog de danske pengepolitiske ændringer, der følger de europæiske. Beregningerne viser, at alene som følge af udefrakommende forhold vil den danske vækst blive løftet med ca. 1¼ procentpoint i de næste 2 år. 7. Afslutning Beregningerne i notatet viser, at den internationale økonomiske vækst i 2002 og 2003 bliver stimuleret kraftigt af den økonomiske politik i USA og (i mindre grad) Europa. Alligevel tegner vækstudsigterne for 2002 meget moderate med en forventet vækst i USA på ½-¾ procent og i EU på 1-1½ procent. Notatets beregninger tager udgangspunkt i, at de økonomisk politiske ændringer virker som i en normal-situation. Hvis der samtidig eksisterer stigende usikkerhed omkring den fremtidige økonomiske udvikling og/eller stigende mistro til viljen og evnen til at gennemføre de økonomisk politiske udmeldinger, så bliver vækststimulansen også tilsvarende mindre. Et nedslående eksempel i den sammenhæng er den økonomiske udvikling i 1990 erne i Japan. På trods af en ekstrem lav rente og adskillige finanspolitiske planer, så har den økonomiske vækst i Japan kun en gang i de sidste 10 år ligget over 2 procent. Og japansk BNP ventes direkte at være faldende i både 2001 og Især når finanspolitiske lempelser sker via lettelser i skatten, er forbrugernes reaktioner helt afgørende. Stigende opsparingstilbøjelighed f.eks. som følge af større usikkerhed omkring den fremtidige økonomiske udvikling kan risikere at neutralisere den umiddelbare vækststimulans. Gennemføres den finanspolitiske lempelse derimod som en stigning i de offentlige investeringer eller forbrug, er aktivitetseffekten mindre afhængig af forbrugernes forbrugstilbøjelighed.

14 14 I takt med, at verdensøkonomien (igen) indfinder sig i en mere normallignende situation, vil de kraftige økonomisk politiske reaktioner dog aflejre sig i tiltagende vækst. For nærværende må usikkerheden således snarere koncentrere sig om, hvornår stimulansen slår igennem end, om den slår igennem.

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

STOR USIKKERHED OMKRING DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

STOR USIKKERHED OMKRING DEN INTERNATIONALE ØKONOMI 8. oktober 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: STOR USIKKERHED OMKRING DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Terrorangrebene i New York og Washington den 11. september har (også) sendt chokbølger igennem den internationale

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 47

KonjunkturNYT - uge 47 KonjunkturNYT - uge 7 9. november. november Danmark Fald i detailomsætningsindekset i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i november Svage forventninger til industriens investeringer i Fortsat lavere

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 4

KonjunkturNYT - uge 4 KonjunkturNYT - uge 9. januar. januar Danmark Stigning i forbrugertilliden i januar Stigning i detailsalget igennem Deflation i euroområdet, men ikke i Danmark i december Internationalt IMF: World Economic

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

Ny eksportnedtur kan koste 24.000 arbejdspladser

Ny eksportnedtur kan koste 24.000 arbejdspladser ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE februar 2016 Ny eksportnedtur kan koste 24.000 arbejdspladser Eksporten har udviklet sig meget skuffende igennem 2015. Den ventede bedring af de internationale konjunkturer bør

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 34

KonjunkturNYT - uge 34 KonjunkturNYT - uge 8. august. august Danmark Højere beskæftigelse og lavere ledighed i. kvartal ifølge AKU Fortsat stigning i forbrugertilliden i august Fald i detailomsætningen i juli, men stigning i

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Gunstige forhold for øget eksport

Gunstige forhold for øget eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE August 2015 Gunstige forhold for øget eksport Tiltagende vækst på vores nære eksportmarkeder og en svækket valuta i forhold til f.eks. USA og Kina giver gunstige forhold for øget

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning

Læs mere

Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41.000 job i Danmark

Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41.000 job i Danmark Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41. job i Danmark Udsigterne for de europæiske økonomier er gradvist forværret i løbet af de seneste halve år, og gældskrisen tynger fortsat vækstskønnene i Euroområdet.

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen DEN ØKONOMISKE SITUATION Resumé: Notatet undersøger internationale konjunkturindikatorer, forbrugertillidsindikatoren for husholdningerne, antal nyregistreringer af

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 17

KonjunkturNYT - uge 17 KonjunkturNYT - uge 7 3. april 7. april Danmark Mindre fald i bruttoledigheden i marts Stigning i husholdningernes bilkøb i marts Stort fald i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i marts Konjunkturbarometrene

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 8 9. april. maj Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Positive konjunkturbarometre i detailhandlen, mens industri, serviceerhvervene samt bygge og anlæg er negative Stigende boligpriser

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Eksportoptimisme giver forårsstemning

Eksportoptimisme giver forårsstemning DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 51

KonjunkturNYT - uge 51 KonjunkturNYT - uge 1 1. december 18. december 1 Danmark Firmaernes salg faldt lidt i oktober Flere i beskæftigelse i. kvartal 1 BNP-vækst i hele landet i 1 Fald i både producent- og importpriser i november

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 9

KonjunkturNYT - uge 9 KonjunkturNYT - uge 9. februar 7. februar Danmark Fortsat fremgang i BNP i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i december Betydelig stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job

Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst

DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 AUGUST 2016 DI-prognose: Fortsat lav dansk vækst Siden DI s prognose fra maj er væksten i verdensøkonomien

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 9. juni 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Det globale opsving har slået rod Opsvinget i den globale økonomi slår rod og verdensøkonomien trækker nu på mange motorer både geografisk

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser. Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet

Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser. Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet November 211 Side 1 af 16 1. Sammenfatning Den finansielle uro forbundet med den internationale

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

KonjunkturNyt. Uge 15 (11.-15. april 2016)

KonjunkturNyt. Uge 15 (11.-15. april 2016) KonjunkturNyt Uge (.-. april ) KonjunkturNyt Uge, Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet Center for konjunktur og økonomisk politik Christiansborg Slotsplads 8 København K Telefon 9 Redaktionen

Læs mere

KonjunkturNyt. Uge 10 (7.-11. marts 2016)

KonjunkturNyt. Uge 10 (7.-11. marts 2016) KonjunkturNyt Uge (7.-. marts ) Side af 9 KonjunkturNyt Uge, Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet Center for konjunktur og økonomisk politik Christiansborg Slotsplads 8 København K Telefon

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere