Økonomisk Redegørelse. December 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk Redegørelse. December 2015"

Transkript

1 Økonomisk Redegørelse December 15

2

3 Økonomisk Redegørelse December 15

4 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet Center for konjunktur og økonomisk politik Christiansborg Slotsplads København K Telefon Omslag: BGRAPHIC Foto: Getty Images Tryk: Rosendahls a/s Oplag: 1. Pris: 15 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside fm.dk 541 TRYK SA G 457

5 Forord Opsvinget i dansk økonomi fortsætter. Siden fremgangen på arbejdsmarkedet satte ind ved udgangen af 1, har stadig flere fundet beskæftigelse i den private sektor, og ledigheden er faldet. Det skaber tryghed og optimisme, som går hånd i hånd med fremgang på boligmarkedet. Derfor ser vi nu, at husholdningernes forbrug stiger igen efter flere år med en forsigtig udvikling. Det bidrager til, at væksten øges i de kommende år. Den økonomiske vækst bliver med andre ord stadig mere selvbærende. I takt med at opsvinget tager til i styrke, er der udsigt til en fremgang i den private beskæftigelse på mere end 8. personer i årene 15 til 17. Det betyder, at finanspolitikken skal tilpasses en ny situation, efter at den i de senere år er gået helt til grænserne. Derfor har regeringen med finansloven for 16 planlagt en ansvarlig finanspolitik, som gradvist ruller lidt af de seneste års lempelige finanspolitik tilbage og skaber afstand til budgetlovens grænse for underskuddet på den strukturelle saldo. Det er rettidig omhu, at vi nu starter tilpasningen af finanspolitikken til en økonomi i fremgang. Vi skal have normaliseret de offentlige finanser, så opsvinget ikke kører af sporet. Dette er afstemt med målet om strukturel balance i, som sikrer, at finanspolitikken er holdbar. Derfor vil der også være stramme rammer for de kommende års finanspolitik. I de kommende år vil det være den private sektor, der driver væksten. Når der er plads til holdbar vækst i beskæftigelse og velstand i de kommende år, skyldes det, at vi gennem reformer har skabt rum på arbejdsmarkedet. Regeringen vil fortsætte dette arbejde, så vi styrker grundlaget yderligere for stigende beskæftigelse i den private sektor. I det nye år tager regeringen bl.a. hul på Jobreform, der skal øge gevinsten ved at tage et arbejde. Claus Hjort Frederiksen Finansminister

6

7 Indhold 1. Sammenfatning Det aktuelle konjunkturbillede Prognosen i hovedtræk Finanspolitikken og de offentlige finanser Fortsat ledig kapacitet på arbejdsmarkedet Bilagstabel International økonomi Den internationale konjunktursituation Offentlige finanser Risici og ubalancer Finansielle markeder Pengepolitik og finansielle markeder Kreditudvikling Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Indkomster og formue Det private forbrug Boligmarkedet Erhvervsinvesteringer Udenrigshandel og betalingsbalance Produktion, arbejdsmarked, løn og priser Produktion Arbejdsmarkedet Løn Priser Offentlige finanser og finanspolitik Gradvis stramning af finanspolitikken Den faktiske offentlige saldo Den strukturelle offentlige saldo Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer Finanspolitikkens aktivitetsvirkning Offentlig gæld og statens nettofinansieringsbehov Bilag 6.1 De offentlige udgifter og indtægter Bilag 6. Korrektioner af udgiftslofterne Bilagstabeller Redaktionen er afsluttet den 7. december 15.

8

9 Oversigt over bokse 1. Sammenfatning Boks 1.1 Ekstraordinære ned- og afskrivninger af skatte- og afgiftsrestancer International økonomi Boks.1 Omstilling af Kinas økonomi til mere moderat vækstspor, men fortsat stort vækstpotentiale Boks. Lavere vækst i de nye vækstøkonomier ødelægger ikke opsvinget i Europa og USA Finansielle markeder Boks 3.1 Ukonventionel pengepolitik har bidraget til lavere finansieringsomkostninger for banker, især i Sydeuropa Boks 3. Afdæmpet kreditudvikling i overensstemmelse med konjunkturudviklingen Boks 3.3 Udviklingen i låneudbuddet for danske bygge- og anlægs- samt servicevirksomheder Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Boks 4.1 Forbrug og indkomst efter to boligbobler... 7 Boks 4. Husholdningernes gæld stiger i takt med deres indkomst Boks 4.3 Flere turister kommer langvejs fra og de bruger flere penge... 8 Boks 4.4 Ny vejledning fra Finanstilsynet kan lægge en dæmper på boligprisudviklingen i København Boks 4.5 Huspriserne i og tæt på Københavns Kommune er steget mest og i længst tid Boks 4.6 Store virksomheder har omtrent fastholdt investeringsniveauet under krisen Boks 4.7 Svagere økonomisk vækst i de nye vækstøkonomier påvirker kun dansk eksport i mindre omfang Boks 4.8 Vækst i basisvareeksporten drevet af kemikalier og kemiske produkter samt færdigvarer Boks 4.9 Formuer i fonde er med til at forklare overskuddet på betalingsbalancen Produktion, arbejdsmarked, løn og priser Boks 5.1 Service halter efter på produktiviteten Boks 5. Tegn på tiltagende kapacitetspres i byggeriet Boks 5.3 Hvor stort er omfanget af ledige arbejdskraftressourcer? Boks 5.4 Det er blevet nemmere at finde job Boks 5.5 Aftale om et tryggere dagpengesystem... 18

10 6. Offentlige finanser og finanspolitik Boks 6.1 Finansloven for 16: Klare prioriteringer under stramme rammer Boks 6. Olieprisudvikling, indtægter fra Nordsøen og isoleret betydning for den strukturelle saldo Boks 6.3 Forudsætninger for skønnene i Økonomisk Redegørelse, december Boks 6.4 Virkning på det offentlige forbrug i 16 og 17 som følge af opjusteret asylskøn Boks 6.5 Centrale opgørelser af den offentlige gæld

11

12

13 Kapitel 1 1. Sammenfatning 1.1 Det aktuelle konjunkturbillede Dansk økonomi er vokset de sidste to år, og aktiviteten nærmer sig niveauet fra før tilbageslaget i 8-9, jf. figur 1.1. Opsvinget er ikke buldrende, men fremgangen har været stærk nok til at skabe fremgang på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen i den private sektor er steget med 66. personer siden bunden i 1, jf. figur 1.. De senere års reformindsats har skabt plads til, at beskæftigelsen kan stige, uden at det fører til generelt kapacitetspres på arbejdsmarkedet, som det skete under overophedningen i erne. Bedringen på arbejdsmarkedet har sammen med stigende boligpriser og reallønsfremgang styrket husholdningernes økonomi og dermed skabt et stærkt afsæt for den indenlandske efterspørgsel. Samtidig bliver fremgangen i dansk økonomi fortsat trukket af øget eksportefterspørgsel fra Danmarks samhandelspartnere, hvor særligt tiltagende vækst i euroområdet og en lav kronekurs kommer danske virksomheder til gode. Væksten i BNP ventes at tage til i de kommende år fra 1,4 pct. i 15 til 1,9 pct. i 16 og, i 17. Den stigende aktivitet ventes også at blive omsat til en fremgang i den private beskæftigelse på over 8. personer i de tre prognoseår. Figur 1.1 BNP er vokset siden foråret 13 Figur 1. det har bidraget til stigende beskæftigelse i den private sektor Tusinde Mia. kr. (kædede 1-priser) Mia. kr. (kædede 1-priser) personer 1. personer Anm.: I figur 1.1 er BNP-niveauet annualiseret. Beskæftigelsen i figur 1. er opgjort inkl. orlov. De mørkeblå barrer indikerer det forventede årsgennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Økonomisk Redegørelse December 15 11

14 Kapitel 1 Sammenfatning Væksten er mere bredt funderet end tidligere, idet den indenlandske efterspørgsel i stadig højere grad bidrager til fremgangen i dansk økonomi. Det private forbrug er steget i 15 som følge af, at voksende indkomster og fremgangen på både arbejds- og boligmarkedet har styrket husholdningernes privatøkonomi. Samtidig betyder en fortsat lav inflation, at relativt moderate nominelle lønstigninger alligevel resulterer i en reallønsfremgang. Fremadrettet ventes fortsat vækst i beskæftigelse og boligpriser at løfte forbruget yderligere. Voksende friværdier giver samtidig husholdningerne mulighed for i et vist omfang at øge låntagningen. Forbruget ventes derfor at vokse lidt hurtigere end indkomsterne, jf. figur 1.3. Også investeringerne ventes at stige over prognoseperioden understøttet af lave renter og højere efterspørgsel efter virksomhedernes produkter. I takt med at kapacitetsudnyttelsen i virksomhederne stiger, får de behov for at investere i nye maskiner og bygninger. Den stigende efterspørgsel kommer ikke kun fra danske forbrugere og virksomheder, men også fra udlandet. Her er det især fremgangen i Europa, der ventes at give bedre afsætningsmuligheder for danske virksomheder. Sammenlignet med lande uden for euroområdet er den danske konkurrenceevne styrket af den svage euro- og kronekurs. Fremgangen i dansk økonomi indebærer en indsnævring af outputgabet over prognoseperioden, så det i 17 vurderes at udgøre -,7 pct. af BNP mod -1,8 pct. i 14, jf. figur 1.4. I takt med at outputgabet lukkes, vil den økonomiske politik skulle strammes op. Aktuelt er pengepolitikken særdeles lempelig, og den ventes at forblive ekspansiv i alle prognoseårene. Det skærper behovet for en gradvis opstramning af finanspolitikken fra det aktuelt lempelige niveau, så den er afstemt med konjunktursituationen, samtidig med at det sikres, at de offentlige finanser er i balance i. Opstramningen af finanspolitikken indebærer en reduktion af underskuddet på den strukturelle saldo fra,7 pct. af BNP i 15 til,4 pct. i 16 og 17. Figur 1.3 Forbrugsvæksten er afstemt med indkomstfremgangen Figur 1.4 Outputgabet indsnævres gradvist Pct. Pct. Pct. af BNP Pct. af BNP Privat forbrug Kerneindkomst Anm.: Kerneindkomsten i figur 1.3 udgøres af lønindkomst og overførsler. Vurderingen af outputgabet er forbundet med usikkerhed. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Økonomisk Redegørelse December 15

15 Kapitel 1 Sammenfatning 1. Prognosen i hovedtræk Styrket indenlandsk efterspørgsel Over prognoseperioden ventes både danske virksomheder og forbrugere at efterspørge flere varer, tjenester og investeringsgoder. Den stigende indenlandske efterspørgsel skal særligt ses i lyset af den stærke udvikling på arbejdsmarkedet, der både understøtter indkomstfremgangen og reducerer risikoen for ledighed. Siden vendingen ved udgangen af 1 er beskæftigelsen øget med 6. personer. Beskæftigelsen er især steget i de private serviceerhverv, jf. figur 1.5. Det afspejler, at det særligt er i disse brancher, at den økonomiske vækst har fundet sted de seneste år, og at serviceerhvervene er relativt arbejdskraftintensive. Fremgangen på arbejdsmarkedet afspejler sig også i et fald i ledigheden på 44. personer siden toppen i 1, jf. figur 1.6. Den faldende arbejdsløshed er gået hånd i hånd med et stigende antal ledige stillinger, og det er dermed blevet nemmere at finde arbejde. Således er der nu under halvt så mange arbejdsløse pr. ledig stilling som i 1-11, da konkurrencen om de ubesatte jobs var størst, jf. figur 1.6. Den positive udvikling på arbejdsmarkedet ventes at fortsætte, og over de tre prognoseår er der udsigt til en samlet beskæftigelsesfremgang på over 8. personer. Når der er plads i økonomien til beskæftigelsesvækst i de kommende år, skyldes det ikke mindst udsigten til en væsentlig stigning i den strukturelle beskæftigelse. Det er navnlig indfasningen af en højere efterlønsalder som følge af tilbagetrækningsreformen, der bidrager til, at flere vælger at blive længere på arbejdsmarkedet. Dermed udvides kapaciteten i dansk økonomi, så opsvinget ikke bremses af mangel på arbejdskraft. Figur 1.5 Fremgang i beskæftigelse og værdiskabelse har særligt fundet sted i serviceerhvervene Figur 1.6 Ledigheden er faldende, og det er blevet lettere at finde arbejde 1. personer Pct.-point personer Personer Beskæftigelse Bruttoværditilvækst (h. akse) Service Byggeri Industri Øvrig Ledige pr. ledig stilling (h. akse) Ledighed Anm.: Figur 1.5 dækker perioden 4. kvartal 1 til 3. kvartal 15. I figur 1.5 omfatter øvrige erhverv blandt andet offentlig administration, forsyningsvirksomhed, råstofudvinding og landbruget. I figur 1.6 anvendes bruttoledigheden. Kilde: Danmarks Statistik, jobindsats.dk og egne beregninger. Økonomisk Redegørelse December 15 13

16 Kapitel 1 Sammenfatning Boligmarkedet er også i fremgang med stigende priser og omsætning i store dele af landet. Det afspejler en forbedring af mange familiers privatøkonomi som følge af indkomstfremgang, højere beskæftigelse og de meget lave renter, jf. figur 1.7. Det kraftige rentefald i starten af året førte til stærkt stigende boligpriser, især i de større byer, og selv en mærkbar stigning i de lange renter i anden halvdel af året har ikke kunne bremse forsatte prisstigninger på boligmarkedet, om end de er blevet mere afdæmpede, jf. figur 1.8. Over prognoseperioden ventes priserne at fortsætte med at stige, dog i et lidt mere afdæmpet tempo end i 15. De lave renter har bidraget til, at mange familier har valgt at omlægge fra lån med kort rentebinding til lån med fast rente og dermed sikre sig mod fremtidige rentestigninger. Det er med til at gøre både de enkelte familiers økonomi og dansk økonomi som helhed mindre følsomme over for udsving i renten. Figur 1.7 Væsentlige udsving i de lange renter gennem året Figur 1.8 Boligprisstigningerne er aftaget i andet halvår Pct. 6 Pct. 6 Indeks (6=1) Indeks (6=1) Kort realkreditrente Lang realkreditrente Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: I figur 1.7 er den korte og den lange realkreditrente baseret på den effektive rente på nyudstedte obligationer, der ligger til grund for hhv. helt korte rentetilpasningslån og 3-årige fastforrentede realkreditlån. I figur 1.8 er der anvendt tal fra Danmarks Statistiks kontantprisindeks, der ikke er sæsonkorrigerede. Kilde: Thomson Reuters Eikon, Danmarks Statistik og egne beregninger. Inflationen i Danmark er lav, jf. figur 1.9. Det skyldes både de lave oliepriser, og at der fortsat er ledig kapacitet i dansk økonomi. De beskedne prisstigninger er med til at styrke de danske forbrugeres købekraft og understøtter dermed det private forbrug. Samlet set er fremgangen på arbejdsmarkedet sammen med stigende boligpriser, gradvist højere løn og lav inflation med til at understøtte husholdningernes økonomi. Det giver mange danskere mulighed for at øge forbruget efter en årrække med konsolidering efter overophedningen og finanskrisen. Samtidig øges mange boligejeres friværdier som følge af stigende boligpriser. Det skaber grobund for, at familierne i et vist omfang kan øge forbruget ud over, hvad den generelle indkomstfremgang ellers tilsiger. Modsat perioden med overophedning i 14 Økonomisk Redegørelse December 15

17 Kapitel 1 Sammenfatning erne er der imidlertid ikke aktuelt udsigt til en kraftig stigning i husholdningernes gældsfinansierede forbrug. Den stigende efterspørgsel fra både Danmark og udlandet har medført, at kapacitetsudnyttelsen er steget, og outputgabet indsnævret. Det har øget behovet for at udbygge kapitalapparatet, og der er derfor udsigt til stigende investeringer i produktionsapparatet i de kommende år, jf. figur 1.1. Også investeringer i boligbyggeriet ventes at tage til. Fremgangen drives særligt af nybyggeriet, der bedre vil kunne betale sig som følge af stigende boligpriser og fortsat lave renter. Figur 1.9 Inflationen trækkes ned af faldende energipriser Figur 1.1 Investeringerne stiger i takt med stigende kapacitetsudnyttelse Pct. 4 Pct. 4 Pct. af kapitalapparatet 11 Pct. af potentielt BNP Andet Energi Forbrugerprisinflation Investeringskvote Gennemsnit for kvoten ( ) Outputgab (h. akse) -6 Anm: Investeringskvoten er investeringer som andel af det samlede kapitalapparatet. Kapacitetsudnyttelsen er målt ved outputgabet. Vurderingen af outputgabet er omfattet af usikkerhed. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Forudsætningerne for, at væksten i den indenlandske efterspørgsel kan tage til over prognoseperioden, er til stede, og opsvinget er generelt blevet mere robust trods en svag efterspørgsel i. og 3. kvartal 15. En kraftigere end ventet stigning i den indenlandske efterspørgsel vurderes derfor i samspil med en fortsat lempelig økonomisk politik at udgøre en større kilde til usikkerhed for dansk økonomi end en mulig vækstnedgang. Der knytter sig en risiko for fremtidige ubalancer til den lempelige pengepolitik, som indebærer, at renterne kun ventes at stige i et meget langsomt tempo fra det aktuelt meget lave niveau. Udsigten til, at boligrenterne forbliver lave, medfører, at de ikke vil lægge en nævneværdig dæmper på den stærke fremgang på boligmarkedet. Stiger den indenlandske efterspørgsel hurtigere end ventet, kan det sammen med de meget lave renter isoleret set medføre kraftigere boligprisstigninger end forudsat. I dette tilfælde kan der blive behov for strammere regulering for at undgå en overophedning af boligmarkedet. Aktuelt er der ikke tegn på generelle flaskehalse og udbredte rekrutteringsproblemer på arbejdsmarkedet. Kapacitetspresset på arbejdsmarkedet er tiltaget fra de senere års ekstra- Økonomisk Redegørelse December 15 15

18 Kapitel 1 Sammenfatning ordinært lave niveau, og lønstigningstakterne er trods en opadgående tendens i de seneste kvartaler stadig moderate. Det er fortsat vurderingen, at der er ledige ressourcer på arbejdsmarkedet og plads til fremgang i beskæftigelsen i de kommende år, jf. afsnit 1.4. Hvis beskæftigelsesgabet derimod lukkes hurtigere end ventet, vil presset på arbejdsmarkedet øges. Det kan blandt andet skærpe behovet for en hurtigere opstramning af finanspolitikken. International fremgang bidrager til dansk eksportvækst Opsvinget i dansk økonomi hjælpes godt på vej af fremgang i udlandet, og eksporten udgør fortsat en væsentlig drivkraft bag fremgangen i prognoseperioden, jf. figur Eksportvæksten drives især af, at den økonomiske fremgang har bidt sig fast på danske nærmarkeder som Sverige, Storbritannien og euroområdet, jf. figur 1.1. Længere væk, blandt de nye vækstøkonomier, ser billedet mindre positivt ud med et lavere væksttempo i Kina og recessioner i Brasilien og Rusland. Da dansk eksport i høj grad afsættes på nærmarkederne, ventes de mere afdæmpede vækstudsigter blandt de nye vækstøkonomier ikke for alvor at dæmpe væksten i dansk eksport. Der kan dog være visse indirekte effekter, især hvis vækstnedgangen i de nye vækstøkonomier har en negativ effekt på de globale finansielle markeder. Figur 1.11 Fremgangen herhjemme er blevet mere bredt funderet Figur 1.1 og understøttes af fremgang på Danmarks største eksportmarkeder Pct. Pct. Indeks (1K1=1) Indeks (1K1=1),, ,5 1,5 1, 1, 11 11,5,5,, ,5 -,5-1, , Eksport Indenlandsk efterspørgsel Tyskland Sverige USA UK Anm.: I figur 1.11 viser bidrag til BNP-væksten korrigeret for importindholdet i eksporten og den indenlandske efterspørgsel. Figur 1.1 viser indeks for BNP. Kilde: Thomson Reuters Eikon og egne beregninger. Væksten i euroområdet er fortsat gennem 15, og BNP steg med 1,6 pct. fra 3. kvartal 14 til 3. kvartal 15. Samtidig er arbejdsmarkedet i bedring med fald i ledigheden og stigende beskæftigelse. Fremgangen i euroområdet understøttes af en række faktorer, herunder fortsat lave oliepriser, en særdeles lempelig pengepolitik, en svag euro og en overgang fra forholdsvis stram til en mere neutral finanspolitik. Mens væksten i euroområdet ventes at tage til i de kommende år, er udsigterne for inflationen fortsat meget afdæmpede. Det skal ses i lyset af, at der fortsat er ledig kapacitet i euro- 16 Økonomisk Redegørelse December 15

19 Kapitel 1 Sammenfatning pæisk økonomi, herunder høje ledighedsniveauer i mange lande. Derfor er Den Europæiske Centralbank fortsat langt fra at begynde normaliseringen af pengepolitikken snarere tværtimod. Der er således ikke udsigt til, at væksten over prognoseperioden vil blive dæmpet af stigende korte renter. I USA er der modsat i euroområdet udsigt til en snarlig opstramning af pengepolitikken. Her har opsvinget været i gang i en længere periode, og de seneste tal viser blandt andet, at ledigheden er tilbage på før-krise-niveau. Det voksende gab mellem den pengepolitik, der bliver ført i USA og i euroområdet, har medvirket til en svækkelse af euroen, og via fastkurspolitikken ligeledes kronen. Det styrker isoleret set den danske konkurrenceevne og dermed eksporten. Blandt de nye vækstøkonomier har vækstudsigterne været vigende de seneste år. Der har blandt andet været uro om kinesisk økonomi, som er i gang med en omstillingsproces fra en investeringsdrevet til en mere forbrugsdrevet vækst. Svagere kinesisk vækst har bidraget til at trykke den globale råvareefterspørgsel og dermed eksporten i en række økonomier, der er særligt afhængige af globale råvarepriser. Det internationale risikobillede er balanceret, men meget blandet. På den positive side er der generelt tendens til, at væksten i euroområdet er blevet mere robust gennem 15, samtidig med at der er sket forbedringer af de finansielle forhold. Det indebærer en øget sandsynlighed for, at europæisk vækst kan blive stærkere end ventet, samtidig med at risikoen for fornyet uro i Sydeuropa er begrænset. På den negative side knytter der sig usikkerhed til de nye vækstøkonomier. Mange af landene står potentielt over for væsentlige udfordringer på både kort og langt sigt. På kort sigt er de nye vækstøkonomier ikke mindst udfordret af de kraftigt faldende råvarepriser og opstramning af amerikansk pengepolitik. Særligt hvornår og hvor hurtigt de amerikanske renter stiger, vil have afgørende betydning for udviklingen i internationale kapitalbevægelser samt stabiliteten på de finansielle markeder og renterne på tværs af kloden. På langt sigt handler det om at få skabt holdbare vækstmodeller, der er mindre afhængige af udviklingen på råvaremarkeder og udenlandsk kapital. Usikkerhed om den økonomiske udvikling Forventningen om tiltagende aktivitet i dansk økonomi skal både ses i lyset af højere indenlandsk efterspørgsel, og at fortsat vækst på Danmarks eksportmarkeder vil øge eksporten yderligere. Væksten i dansk økonomi kan også blive stærkere end vurderet i prognosen. Stigende boligpriser og fremgang på arbejdsmarkedet øger trygheden for husholdningerne og dermed deres forbrugstilbøjelighed. Denne effekt kan blive stærkere end forudsat i prognosen og dermed løfte det private forbrug mere end ventet. Det kan fx være som følge af, at større optimisme hos husholdningerne får dem til i højere grad at omsætte de stigende friværdier til forbrug og boliginvesteringer. Styrken i den globale vækst kan dog også vise sig svagere end ventet, fx som følge af en svækket udvikling i en række af de nye vækstøkonomier, herunder Kina. Den samlede vækst Økonomisk Redegørelse December 15 17

20 Kapitel 1 Sammenfatning på eksportmarkederne kan blive reduceret, hvis uroen om de nye vækstøkonomier bliver større end ventet. Det skal også ses i lyset af afledte effekter på Europa og USA igennem handel, finansiel stabilitet og tillidseffekter. Usikkerheden er illustreret ved at sammenligne hovedforløbet med to alternative forløb: Et positivt forløb, hvor det private forbrug vokser mere end forudsat, som følge af at husholdningerne vælger at omsætte en større del af de stigende friværdier til forbrug. Konkret øges forbrugsvæksten med ½ pct.-point i forhold til hovedforløbet i både 16 og 17. Samtidig øges væksten i boliginvesteringerne med henholdsvis pct.-point og 3 pct.-point i 16 og 17. Et negativt forløb, hvor eksportmarkedsvæksten antages at blive 1¼ pct.-point lavere i både 16 og 17 som følge af uroen om de nye vækstøkonomier og de afledte effekter heraf på de avancerede økonomier. De forringede vækstudsigter og større usikkerhed medfører, at væksten i erhvervsinvesteringerne bliver 1½ pct.-point lavere end forudsat i hovedforløbet. I det positive forløb vil BNP-væksten blive,3 pct.-point højere end i hovedforløbet i både 16 og 17, jf. tabel 1.1. Den højere vækst medfører en forbedring af den offentlige saldo og et større fald i ledigheden. I det negative forløb reduceres BNP-væksten med henholdsvis,3 og,4 pct.-point i 16 og 17. Den lidt kraftigere reduktion af væksten i 17 skyldes afledte effekter fra 16. Den svagere udlandsvækst og det lavere investeringsomfang medfører en lille forøgelse af ledigheden og en forværring af den offentlige saldo. Tabel 1.1 Alternative forløb Negativt forløb Hovedforløb Positivt forløb Vækst i real BNP (pct.) 1,6 1,6 1,9,,,3 Ledighed (pct.) 4,3 4,3 4, 4, 4,1 3,7 Offentlig saldo (pct. af BNP) -,9 -,3 -,8 -, -,6-1,6 Kilde: Egne beregninger. Udvalgte nøgletal for prognosen findes i tabel 1., mens bilagstabellerne indeholder en sammenligning med skønnene i det justerede konjunkturgrundlag fra september 15. I forbindelse med genfremsættelsen af finanslovforslaget for 16 i september blev der foretaget en teknisk justering af prognosen fra Økonomisk Redegørelse, august 15. Den tekniske justering i september omfattede nye oplysninger om blandt andet oliepris og renter samt nationalregnskabet for. kvartal. Hertil kom justeringer som følge af det genfremsatte finanslovforslag for 16. Samlet set gav de nye oplysninger ikke anledning til at ændre på vækstskønnet i 15 og 16 i septembervurderingen sammenlignet med prognosen i Økonomisk Redegørelse, august Økonomisk Redegørelse December 15

21 Kapitel 1 Sammenfatning Tabel 1. Udvalgte nøgletal Realvækst, pct. Privat forbrug,5, 1,7 1,8 Offentligt forbrug,,8,8, Offentlige investeringer 7,4 1, -6,9 -,1 Boliginvesteringer 3,1-1,5 5, 5, Erhvervsinvesteringer 1,8 1,7 4,7 7,1 Lagerændringer (pct. af BNP),3 -,3,3, Eksport af varer og tjenester 3,1,1 4,3 4,7 Import af varer og tjenester 3,3 1,4 4,6 5,6 BNP 1,3 1,4 1,9, Niveau, pct. af BNP Faktisk offentlig saldo 1,5 -, -,8 -, Strukturel offentlig saldo -,9 -,7 -,4 -,4 Betalingsbalancen 7,7 7,8 8,7 8,5 Niveau, 1. personer Bruttoledighed (årsgennemsnit) Beskæftigelse (inkl. orlov), i alt Arbejdsstyrke, i alt Stigning, pct. Huspriser (enfamiliehuse) 3,4 6,3 4, 4, Forbrugerprisindeks,6,5 1,1 1,7 Timefortjeneste i privat sektor (DA s StrukturStatistik) 1,,,3,6 Økonomisk Redegørelse December 15 19

22 Kapitel 1 Sammenfatning 1.3 Finanspolitikken og de offentlige finanser Fra en situation, hvor manøvrerummet i finanspolitikken har været udnyttet fuldt ud for at understøtte økonomien under lavkonjunkturen, er finanspolitikken med finansloven for 16 tilrettelagt med begyndende afstand til budgetlovens grænse. Det er afstemt med, at dansk økonomi er inde i et opsving med tiltagende vækst i BNP og beskæftigelse. Samtidig er pengepolitikken fortsat meget lempelig, hvilket øger behovet for en gradvist strammere finanspolitik, så den økonomiske politik under ét understøtter et holdbart opsving. Rammerne for den offentlige økonomi vil være stramme i de kommende år, hvor de offentlige underskud gradvist skal reduceres yderligere frem mod målet om balance mellem offentlige indtægter og udgifter i. Nye reformer, som øger den private beskæftigelse, vil både kunne dæmpe et kommende pres på arbejdsmarkedet og øge råderummet i finanspolitikken. Samtidig kan omprioriteringer frigøre yderligere midler til højt prioriterede områder og initiativer, herunder kernevelfærd. Tabel 1.3 Centrale skøn vedr. tilrettelæggelsen af finanspolitikken Strukturel saldo, pct. strukturelt BNP -,7 -,4 -,4 Faktisk saldo, pct. af BNP -, -,8 -, Offentlig forbrugsvækst, pct.,8,8, Etårig finanseffekt, pct. af BNP 1), -,1 -, 1) Beregnet mål, for hvordan ændringer i finanspolitikken fra et år til et andet påvirker den økonomiske aktivitet. En negativ værdi angiver således, at finanspolitikken strammes i forhold til året før. Kilde: Egne beregninger. Finansloven for 16 styrker de offentlige finanser I forbindelse med vurderingen af dansk økonomi og de offentlige finanser i august 15 betød nye statistiske oplysninger, at det udgiftspolitiske råderum måtte reduceres med 3 mia. kr. for at overholde budgetlovens grænse i 16, jf. figur 1.13 og boks 1.1 i Økonomisk Redegørelse, august 15. På regeringens fulde finanslovforslag for 16 var der desuden prioriteret en yderligere saldoforbedring blandt andet med henblik på at tilrettelægge finanspolitikken med margin til budgetlovens grænse, og det strukturelle underskud blev på den baggrund skønnet til,4 pct. af BNP i 16, jf. Opdateret -forløb, september 15. Aftalen om finansloven for 16 er fuldt finansieret og fastholder således styrkelsen af de offentlige finanser fra finanslovforslaget. På et samlet opdateret grundlag i indeværende vurdering skønnes det strukturelle underskud uændret på,4 pct. af BNP i 16. I de kommende år vil det være centralt, at finanspolitikken gradvist strammes i forhold til det lempelige udgangspunkt. Det afspejler både hensynet til konjunkturudviklingen og hensynet til gradvist at lægge afstand til budgetlovens grænse. Samlet set skal den strukturelle saldo forbedres Økonomisk Redegørelse December 15

23 Kapitel 1 Sammenfatning med,4 pct. af BNP i 17-, så målet om balance i indfries, jf. nærmere nedenfor i afsnit om stramme rammer for den offentlige økonomi i 17. Figur 1.13 Skøn for strukturel saldo i 16 fra vurderingen i august 15 til nu Pct. af strukturelt BNP, -,1 -, -,3 Pct. af strukturelt BNP, -,1 -, -,3 -,4 -,5 -,6 -,7 -,8 -,7 Skøn i august 15 uden modgående tiltag -,5 Nødvendig reduktion i august for at overholde budgetlovens grænse -,4 Med FFL16 blev underskuddet reduceret til,4 pct. af BNP -,4 Skøn uændret i decembervurdering, som bl.a. indeholder virkningen af FL16 -,4 -,5 -,6 -,7 -,8 Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 15, Opdateret -forløb, september 15 og egne beregninger. Det strukturelle underskud i 16 afspejler blandt andet, at udgangspunktet for finanspolitikken fortsat er lempelig trods konsolideringen af de offentlige finanser. Eksempelvis er niveauet for de offentlige investeringer fortsat højt i et historisk perspektiv. Det lempelige udgangspunkt skal ses i lyset af, at finanspolitikken i de senere år har været tilrettelagt med henblik på at understøtte økonomien mest muligt i kølvandet på den økonomiske krise. Men dansk økonomi har nu været i fremgang i to år. Opsvinget er moderat, men med solidt grundlag for yderligere fremgang i de kommende år. Det er derfor centralt, at finanspolitikken tilpasses til den nye konjunktursituation dvs. strammes i forhold til det lempelige udgangspunkt. Det er en grundlæggende forudsætning for sunde offentlige finanser, at finanspolitiske lempelser under en lavkonjunktur modsvares af tilsvarende stramninger, når konjunkturerne bedres. Den etårige finanseffekt som er et beregnet mål for, om finanspolitikken i et givet år lempes eller strammes i forhold til året før er opgjort til -,1 pct. af BNP i 16 på baggrund af den tilrettelagte finanspolitik for 16 og øvrige forudsætninger. I 17 er den etårige finanseffekt teknisk beregnet til -, pct. af BNP, svarende til en yderligere stramning. I indeværende prognose ventes væksten i dansk økonomi at tage til i 16 og 17. På den baggrund vil kapacitetsudnyttelsen stige, og beskæftigelsen og produktionen ventes gradvist at komme tættere på de strukturelle niveauer i de kommende år, jf. figur Finanspolitikken er således overordnet set afstemt med udviklingen i økonomien. Stramningen af finanspolitikken skal også ses i lyset af, at pengepolitikken fortsat forventes at være meget lempelig i de kommende år, hvilket vil understøtte den indenlandske efterspørgsel. Det øger alt andet lige behovet for, at finanspolitikken gradvist strammes, i takt med at output og beskæftigelsesgab gradvist lukkes i de kommende år. Det er afgørende, at den Økonomisk Redegørelse December 15 1

24 Kapitel 1 Sammenfatning økonomiske politik under ét er afstemt med konjunktursituationen og dermed mindsker risikoen for en kommende overophedning af økonomien. Figur 1.14 Gradvist færre ledige ressourcer i økonomien i de kommende år Figur 1.15 tilsiger gradvis stramning af finanspolitikken ift. lempeligt niveau Pct. 4 Pct. 4 Højkonjunktur Tilbageslag 3 1 Mangel på ressourcer 3 1 FP er stram og strammes evt. yderligere FP er initialt stram, men lempes gradvist Ouputgab Ledige ressourcer Beskæftigelsesgab Opsving FP er lempelig, men strammes gradvist FP er lempelig og lempes evt. yderligere Lavkonjunktur Anm.: Figur 1.15 viser et stiliseret finanspolitisk reaktionsmønster med henblik på at stabilisere konjunkturudsving. Finanspolitikken tilrettelægges på baggrund af en række forskellige formål og afvejninger, og som udgangs-punkt kan konjunkturstabilisering navnlig spille en rolle ved store ubalancer i økonomien. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Udsigt til faktiske underskud på den rigtige side af EU s grænse Den faktiske offentlige saldo er særdeles følsom over for konjunkturudviklingen og kan påvirkes betydeligt af midlertidige udsving på de finansielle markeder, oliepriser mv. Derfor planlægges finanspolitikken primært med afsæt i den strukturelle saldo, som er renset for sådanne midlertidige udsving. Det er dog et vigtigt hensyn at holde den faktiske saldo inden for rammerne af EU s Stabilitets- og Vækstpagt, 1 og budgetlovens grænse for strukturelle underskud er sat, så den understøtter, at EU-reglerne overholdes. I hele prognoseperioden ventes underskuddene på den faktiske offentlige saldo at holde sig inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten, jf. figur I indeværende vurdering skønnes et faktisk underskud på, pct. af BNP i 15. Det er et væsentligt mindre underskud end ventet i forbindelse med septembervurderingen, hvor underskuddet blev skønnet til 3, pct. af BNP. Forbedringen af den faktiske saldo i forhold til skønnet i september skal navnlig ses i lyset af to forhold. For det første er der kommet flere engangsindtægter ind fra omlægningen af kapitalpensioner, som med pensionspakken fra 1 En overskridelse af EU s grænse for faktiske underskud på 3 pct. af BNP vil føre til en ny henstilling fra EU om at bringe underskuddet tilbage under 3 pct. af BNP inden for en given frist og gennemføre strukturelle budgetforbedringer med som minimum,5 pct. af BNP årligt i henstillingsperioden. Det gælder, medmindre EU vurderer, at overskridelsen er begrænset og midlertidig. Økonomisk Redegørelse December 15

25 Kapitel 1 Sammenfatning efteråret 14 blev udvidet til også at omfatte 15. På baggrund af de hidtidige indbetalinger fra disse omlægninger mv. forventes aktuelt skattebetalinger på 8 mia. kr. (svarende til 1,4 pct. af BNP) fra pensionspakken samlet set mod et oprindeligt skøn på 15 mia. kr. For det andet er de forventede indtægter fra den volatile pensionsafkastskat opjusteret med knap 1 mia. kr. som følge af udviklingen på de finansielle markeder i de seneste måneder. I modsat retning trækker nedskrivning af offentlige restancer afledt af ændret opgørelsesprincip for gælden til det offentlige samt afskrivninger som følge af udfordringerne med Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), jf. boks 1.1. Trods pæn fremgang i både BNP og beskæftigelse skønnes et underskud på den faktiske offentlige saldo på,8 pct. af BNP i 16 og dermed en meget begrænset margin til EU s underskudsgrænse. Forøgelsen af det faktiske underskud fra 15 til 16 afspejler blandt andet, at engangsindtægterne fra pensionspakken som mindsker underskuddet i 15 falder bort i 16. I 17, hvor økonomien ventes at vokse yderligere, skønnes det faktiske underskud at blive mindsket til, pct. af BNP. Figur 1.16 Faktiske underskud inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten Figur 1.17 Offentlig ØMU-gæld og nettogæld er fortsat på lavt niveau Pct. af BNP Grænse for faktiske underskud i Stabilitetsog Vækstpagten Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP 8 Grænse for ØMU-gæld i 8 7 Stabilitets- og Vækstpagten September 15 December 15 Offentlig nettogæld ØMU-gæld Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret -forløb, september 15 og egne beregninger. Med underskuddene i skønnes den offentlige nettogæld at være på et moderat niveau svarende til knap 1 pct. af BNP ved udgangen af 17, jf. figur Den offentlige ØMU-gæld skønnes at udgøre i størrelsesordenen pct. af BNP i sammenholdt med et niveau på knap 45 pct. af BNP i 14. Dermed holdes en bred sikkerhedsafstand til gældsgrænsen på 6 pct. af BNP i EU s Stabilitets- og Vækstpagt. Faldet i ØMUgælden fra 14 til skal blandt andet ses i lyset af, at indestående på statens konto i Nationalbanken er reduceret betragteligt, blandt andet som følge af beslutningen om at stoppe for udstedelse af statsobligationer i perioden 3. januar 15 til 7. oktober 15. Økonomisk Redegørelse December 15 3

26 Kapitel 1 Sammenfatning Boks 1.1 Ekstraordinære ned- og afskrivninger af skatte- og afgiftsrestancer I decembervurderingen er der indregnet ekstraordinære ned- og afskrivninger af skatte- og afgiftsrestancer. Det afspejler to forhold: 1. Nedskrivninger: Der er indregnet en ekstraordinær nettonedskrivning af skatte- og afgiftsrestancer på ca. 15 mia. kr i 15, som fordeles ligeligt over årene 13-15, dvs. med 5 mia. kr. hvert år, jf. tabel a. 1 Nedskrivningen skal ses i sammenhæng med en ændret behandling i nationalregnskabet af offentlige skatte- og afgiftsrestancer, så borgernes og virksomheders skatte- og afgiftsrestancer fremadrettet opgøres ud fra, hvor meget det reelt vurderes realistisk at inddrive. Nedskrivningen er således ikke knyttet til de aktuelle udfordringer med Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI).. Yderligere ned- og afskrivninger: Der forventes en yderligere afskrivning på ca. ½ mia. kr. i 15, der kan henføres til restancemassens forventede retskraft. Nedskrivningen fordeles ligeligt over Hertil kommer afskrivninger afledt af udfordringerne med EFI. I decembervurderingen er det beregningsteknisk lagt til grund, at værdien af fremskrivningerne udgør ca. mia. kr. i 16 som fordeles ligeligt over Tabel a Skønnet påvirkning af faktisk offentlig saldo som følge af afskrivning af restancer I alt Påvirkning af faktisk saldo i alt, mia. kr. -6-6¾ -6¾ -¾ - Heraf afledt af nedskrivning i Heraf afledt af yderligere nedskrivning i 15 - ¾ ) -¾ ) -¾ - -½ Heraf afledt af afskrivning i ¾ ) -¾ -¾ - Påvirkning af faktisk saldo i alt, pct. af BNP -,3 -,3 -,3 -, -1, Anm.: På grund af afrunding summer de enkelte bidrag ikke nødvendigvis til totalerne. 1) Danmarks Statistik har i forbindelse med novemberversionen af nationalregnskabsstatistikken for de offentlige finanser indarbejdet ekstraordinære nedskrivninger af skatte- og afgiftsrestancer i 13 og 14, og den skønnede virkning i 15 er indarbejdet i decembervurderingen og vil i foråret 16 indgå i Danmarks Statistisks martsversion af de offentlige finanser. ) Den opgjorte offentlige saldo i 13 og 14 tager aktuelt afsæt i Danmarks Statistiks nedskrivning på nationalregnskabstal for 13 og 14 (novemberversionen), dvs en nedskrivning på 5 mia. kr. i begge år. Det vurderes, at Danmarks Statistik som udgangspunkt vil korrigere de historiske nationalregnskabstal for 13 og 14 i kommende versioner af nationalregnskabsstatistikken for de offentlige finanser. Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og egne beregninger. Stramme rammer for den offentlige økonomi i 17 Finanspolitikken skal i de kommende år tilrettelægges, så den er afstemt med konjunkturudviklingen, og så målet om balance mellem de offentlige indtægter og udgifter i indfries. Målet om balance er afstemt med det overordnede mål om finanspolitisk holdbarhed dvs. at 4 Økonomisk Redegørelse December 15

27 Kapitel 1 Sammenfatning nuværende generationer ikke efterlader en regning til kommende generationer. Det svarer til, at den økonomiske politik kan fastholdes uændret efter, samtidig med at der kan fastholdes en stabil udvikling i den offentlige gæld. Samtidig sikrer en offentlig saldo tæt på strukturel balance manøvrerum i finanspolitikken i tilfælde af nye økonomiske tilbageslag. I septembervurderingen blev det strukturelle underskud på baggrund af den mellemfristede fremskrivning for dansk økonomi skønnet til,4 pct. af BNP i 17 og herefter gradvist forbedret frem mod målet om balance i. I decemberredegørelsen indgår 17 for første gang i konjunkturvurderingen. Nye oplysninger mv. om de offentlige finanser siden septembervurderingen indebærer en umiddelbar svækkelse af den strukturelle saldo i 17. Det ville uden modgående tiltag betyde, at det strukturelle underskud blev øget til,5 pct. af BNP, svarende til grænsen i budgetloven. For at understøtte fortsat afstand til budgetlovens grænse er der indarbejdet en beregningsteknisk reduktion i det offentlige forbrug på mia. kr. i 17 for at nedbringe det strukturelle underskud til,4 pct. af BNP, svarende til underskuddet i seneste mellemfristede fremskrivning. Niveauet for det offentlige forbrug er dog fortsat højt i et historisk perspektiv, jf. figur Den underliggende svækkelse af den strukturelle saldo i forhold til septembervurderingen skal blandt andet ses i sammenhæng med en svækkelse af de strukturelle nordsøindtægter med,1 pct. af BNP i 17 afledt af Det Internationale Energiagenturs nye prognose for den langsigtede olieprisudvikling. Selv om der er usikkerhed forbundet med skønnet for den strukturelle saldo fra en vurdering til den næste afledt af nye oplysninger mv., er den strukturelle saldo et væsentligt mere robust mål for stillingen på de offentlige finanser end den faktiske saldo. Figur 1.18 Nye oplysninger svækker 17, men underskud genoprettes af modgående tiltag Figur 1.19 Offentlige udgiftsniveauer fortsat lempelige i et historisk perspektiv Pct. af strukturelt BNP Pct. af strukturelt BNP Pct. af strukturelt BNP Pct. af strukturelt BNP,, 6 8 -,1 -, -,1 -, 5 6 -,3 -,4 -,5 -,4 -,4 -,3 -,4 -,5 4 3 Gennemsnit for offentligt forbrug ,6 -,7 -,8 Septembervurdering -,5 Decembervurdering: Nye oplysninger peger på svækkelse Foreløbig reduktion af råderum genopretter afstand -,6 -,7 -,8 1 Gennemsnit for offentlige investeringer Offentlige investeringer (ekskl. F&U) 18 Offentligt forbrug (h. akse) Anm.: I figur 1.19 er de offentlige investeringer vist ekskl. udgifter til forskning og udvikling, som fremskrives særskilt. Gennemsnittet for udgiftsniveauerne er vist for perioden før det globale tilbageslag i 8. Kilde: Opdateret -forløb, september 15 og egne beregninger. Økonomisk Redegørelse December 15 5

28 Kapitel 1 Sammenfatning Tilpasningen mod målet om balance i perioden fra 17 til forudsætter blandt andet, at den lempelige finanspolitik normaliseres som forudsat. Det gælder ikke mindst de offentlige investeringer, som har været historisk høje i de senere år med henblik på at understøtte den økonomiske aktivitet under lavkonjunkturen. I decembervurderingen er der med beregningstekniske forudsætninger om niveauet for de offentlige investeringer i 17 forudsat et omtrent uændret offentligt investeringsniveau (ekskl. forskning og udvikling) på i størrelsesordenen ca. ½ pct. af strukturelt BNP i 16 og 17. Det skønnes imidlertid, at de planlagte offentlige investeringer overstiger det forudsatte beregningstekniske niveau med ca. 5 mia. kr. (ekskl. moms) i 17. Regeringen og aftaleparterne (Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) bag finansloven for 16 er enige om, at der er behov for at tilpasse de offentlige investeringer, så de bringes på niveau med det finansierede niveau i de mellemfristede fremskrivninger for dansk økonomi. Regeringen vil senest i foråret 16 fremlægge konkrete forslag til tilpasninger på investeringsområdet. Finanspolitikken i 17 vil blive fastlagt i løbet af 16 med finansloven for 17 og aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi i 17. Tilrettelæggelsen af finanspolitikken i 17 sker inden for rammerne af budgetloven herunder de fastsatte udgiftslofter og vil tage afsæt i de konkrete tiltag vedrørende offentlige investeringer og den samlede vurdering af den offentlige økonomi i Fortsat ledig kapacitet på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet er i klar bedring med stigende beskæftigelse og faldende ledighed, jf. figur 1.. Det er vurderingen, at fremgangen vil fortsætte i de kommende år. Efterhånden som beskæftigelsen fortsætter med at stige, og ledigheden falder yderligere, kan der opstå risiko for pres på lønningerne og tiltagende mangel på specifikke typer af arbejdskraft, hvis der ikke er en tilstrækkelig stor og velkvalificeret arbejdsstyrke til rådighed. Det var senest tilfældet i årene med højkonjunktur op til finanskrisens udbrud, hvor flaskehalse og kapacitetspres førte til uholdbart høje lønstigninger og tab af lønkonkurrenceevne. Situationen i dag er et godt stykke fra den, der kendetegnede arbejdsmarkedet under overophedningen. Der er fortsat ledig kapacitet, hvilket blandt andet fremgår af, at beskæftigelsen ligger væsentligt under sit strukturelle niveau. Omfanget af ledige arbejdskraftressourcer indsnævres imidlertid gradvist over de kommende år, svarende til at forskellen mellem den faktiske og strukturelle beskæftigelse mindskes, jf. figur 1.1. Det forventes, at det vil ske uden generelle tendenser til pres på arbejdsmarkedet ikke mindst som følge af, at de gennemførte reformer vil øge den strukturelle beskæftigelse og dermed muligheden for en længerevarende fremgang i velstand og beskæftigelse. Det udelukker dog ikke, at der kan være mangel på arbejdskraft i specifikke brancher eller i bestemte dele af landet herunder ikke mindst i form af arbejdskraft med særlige kvalifikationer. 6 Økonomisk Redegørelse December 15

29 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1. Beskæftigelsen stiger, og ledigheden falder Figur 1.1 Beskæftigelsen nærmer sig sit strukturelle niveau 1. personer 1. personer personer 1. personer Beskæftigelse Bruttoledighed (h. akse) Beskæftigelse Strukturel beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Vurderingen af kapacitetspresset på arbejdsmarkedet er et centralt input i forhold til at tilrettelægge finanspolitikken, så den passer til konjunktursituationen. Der er stadig ledig kapacitet i økonomien i disse år, og finanspolitikken er også lempelig målt i niveau med blandt andet høje niveauer for de offentlige investeringer. Der er dog igangsat en gradvis stramning af finanspolitikken, og underskuddet på den strukturelle saldo vurderes på den baggrund at udgøre,4 pct. af BNP i 16, jf. afsnit 1.3. I takt med konjunkturnormaliseringen i de kommende år mindskes omfanget af ledig kapacitet. Det er derfor hensigtsmæssigt, at finanspolitikken strammes yderligere for at undgå en for hurtig stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft i forhold til arbejdsudbuddet. Aktuelt vurderes der ikke at være tegn på flaskehalse generelt. Det bygger blandt andet på, at virksomhederne overordnet set ikke har problemer med at rekruttere medarbejdere. Antallet af forgæves rekrutteringer er steget lidt siden 1, men ligger fortsat på et lavt niveau, jf. figur 1.. Tilsvarende er det fortsat kun et fåtal af virksomhederne i industrien og byggeriet, der rapporterer om mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning, jf. figur 1.3. I byggeriet er indikatoren steget noget siden midten af 14 efter flere år med lav aktivitet og nærmest uden nogen mangel på arbejdskraft, men omfanget er fortsat mærkbart lavere end i midten af erne. Der er grund til at have særligt fokus på byggeriet, som er et meget konjunkturfølsomt erhverv, jf. boks 5. i afsnit 5.. Det indebærer blandt andet også, at store konjunkturbetingede skift i beskæftigelsen i byggeriet kan have afsmittende effekter på øvrige erhverv, fx service og industri, hvis lønstigninger i byggeriet giver anledning til højere priser. Økonomisk Redegørelse December 15 7

30 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1. Fortsat få forgæves rekrutteringer Figur 1.3 Lidt flere virksomheder melder om mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning Pct. af beskæftigede Pct. af beskæftigede Pct. Pct. 3, 3, 5 5,5,5 4 4,, 3 3 1,5 1,5 1, 1, 1 1,5,5, , Industri Byggeri Anm.: Antallet af forgæves rekrutteringer i figur 1. er baseret på en rundspørge blandt 14. virksomheder i Danmark. Manglen på arbejdskraft i figur 1.3 er baseret på konjunkturbarometrene, og der er databrud i 4. Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Danmarks Statistik. Samtidig er lønstigningstakterne fortsat ret afdæmpede på tværs af brancher. Lønstigningstakterne på DA-området er på det seneste tiltaget lidt, men ligger for nuværende på ca. ¼ pct., hvilket er forholdsvist moderat set i historisk perspektiv, jf. figur 1.4. Det peger på, at virksomhederne aktuelt kan tiltrække den ønskede arbejdskraft, uden at lønningerne presses uholdbart op. I byggeriet er lønstigningerne dog lidt højere end i den private sektor generelt, og stigningstakterne har generelt været tiltagende siden slutningen af 14. De moderate lønstigningstakter skal ses i sammenhæng med, at ledigheden fortsat er højere end den estimerede strukturelle ledighed, svarende til at der er rigelig arbejdskraft og ledighedsgabet er positivt. Det positive ledighedsgab er blevet mindre de seneste år, men der er fortsat plads til, at ledigheden kan falde, uden at der opstår væsentligt pres på lønudviklingen, jf. figur 1.5. Samlet set tegner indikatorerne for kapacitetspresset på arbejdsmarkedet et billede af, at der fortsat er ledig kapacitet. Siden 13 har indikatorerne gradvist bevæget sig væk fra det meget lave niveau, der gjorde sig gældende, da lavkonjunkturen var dybest. Det er en normal udvikling, når økonomien genoprettes efter et tilbageslag. 8 Økonomisk Redegørelse December 15

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse Polen Holland USA Tyskland Italien Sverige Udland Norge Danmark Storbritannien Frankrig Finland Spanien Belgien Japan Aktuel Statistik 3/2015 18. september 2015 Tema: Fortsat ingen tegn på generelle flaskehalse

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

DANMARKS NATIONALE REFORM - PROGRAM 2016 APRIL 2016

DANMARKS NATIONALE REFORM - PROGRAM 2016 APRIL 2016 DANMARKS NATIONALE REFORM - PROGRAM 2016 APRIL 2016 DANMARKS NATIONALE REFORM - PROGRAM 2016 APRIL 2016 Indhold 1. Indledning... 7 2. Den økonomiske ramme... 9 3. De landespecifikke anbefalinger... 17

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 4. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for. kvartal 13 Det afsluttende kvartal for 13 viste ikke tegn på fremgang, her faldt BNP med, % og efterlader 13 uden det store løft. Dog er der flere nøgletal,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Nøgletal for Danmark november 2012 Forventet BNP-udvikling i 2012 0,25 % Inflation i september (årligt) 2,5 % Ledigheden september

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 10.-11. marts 2016 Stockholm

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 10.-11. marts 2016 Stockholm Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1.-11. marts 216 Stockholm Nøgletal for Danmark marts 216 Forventet BNP-udvikling i 216 1,1 % Forventet Inflation i 216 1,1 % Forventet Ledighed 216,5 % Nationalbankens

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling

Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling 23. oktober 2009 Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling Resumé og overordnede kommentarer Danmark fører aktuelt en

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 19.-20 november 2015 Oslo

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 19.-20 november 2015 Oslo Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 19.-2 november 21 Oslo Nøgletal for Danmark oktober 21 Forventet BNP-udvikling i 21 1,7 % Forventet Inflation i 21 1, % Forventet Ledighed 21 4,6 % Nationalbankens

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse August 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser. Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet

Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser. Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet November 211 Side 1 af 16 1. Sammenfatning Den finansielle uro forbundet med den internationale

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Gunstige forhold for øget eksport

Gunstige forhold for øget eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE August 2015 Gunstige forhold for øget eksport Tiltagende vækst på vores nære eksportmarkeder og en svækket valuta i forhold til f.eks. USA og Kina giver gunstige forhold for øget

Læs mere

Kasseeftersyn strammere rammer for de offentlige finanser. August 2015

Kasseeftersyn strammere rammer for de offentlige finanser. August 2015 Kasseeftersyn strammere rammer for de offentlige finanser August 2015 Kasseeftersyn strammere rammer for de offentlige finanser August 2015 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

3.2 Generelle konjunkturskøn

3.2 Generelle konjunkturskøn 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. februar Danmark Bruttoledigheden faldt i december Lille fald i priserne for enfamiliehuse i november Konjunkturbarometre: Bedring i industri, men svagere vurdering i detailhandel

Læs mere

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs

Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2015

Status på udvalgte nøgletal december 2015 Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil

Læs mere