1 Udenrigsministeriets it-strategi Målsætninger for strategiperioden Digitalisering, mobilitet og ip-telefoni...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Udenrigsministeriets it-strategi 2013-16... 2. 2. Målsætninger for strategiperioden... 6. 2.1. Digitalisering, mobilitet og ip-telefoni..."

Transkript

1 IT STRATEGI

2 Indhold 1 Udenrigsministeriets it-strategi Målsætninger for strategiperioden Digitalisering, mobilitet og ip-telefoni Digital Diplomacy, kommunikation på nettet Grøn it Åbenhed, sikkerhed og økonomi Ledelse, organisering og styring af it Styring og prioritering af it-ressourcer Infrastruktur Kommunikation Global WAN og sikkerhed Risiko og sårbarhedsanalyse Sourcing og kompetenceudvikling Forholdet mellem interne og eksterne it-kompetencer It service & support Print/forarbejdning i UM Ordliste

3 1. Udenrigsministeriets it-strategi Udenrigsministeriets strategi for kommunikations- og informationsteknologi udstikker hovedlinjerne for udviklingen af koncernens it over de kommende 4 år. Hovedvægten er lagt på de udfordringer og strategiske satsninger, som er fælles for hele koncernen: Det fælles netværk og de it-systemer, som alle arbejder med. Strategien forholder sig således ikke direkte til de enkelte fagapplikationer, som kontorerne i ministeriet anvender, og som udvikles løbende for at optimere arbejdsgangene i ministeriet. Strategien afløser den eksisterende strategi for Udenrigsministeriet arbejder målrettet på at udnytte de muligheder, som digitaliseringen åbner op for. Med flere end 100 forskellige adresser over hele verden, en kulturelt og sprogligt uhomogen medarbejdersammensætning, og en relativt kompleks arbejdsportefølje har Udenrigsministeriet haft stor gavn af informations- og kommunikationsteknologiens hastige udvikling. Digitaliseringen har mindsket betydningen af de geografiske afstande, ligesom den har gjort det muligt at standardisere og forenkle flere arbejdsgange. Udenrigsministeriets kernevirksomhed er fortsat bundet op på indhentning, bearbejdning og videreformidling af information, men redskaberne ændrer sig hele tiden, hvilket stiller store krav til organisationens og medarbejdernes omstillingsevne. Udenrigsministeriet skal ikke nødvendigvis være førende på digitaliseringssiden, men ministeriet har omvendt ikke råd til at forbigå de effektiviseringspotentialer, der ligger i smartere, mere fleksible og hurtigere kommunikationsveje og arbejdsgange. Af samme årsag bruger Udenrigsministeriet forholdsvis mange kræfter på at understøtte en digitalisering af stadig flere arbejdsområder. Udenrigsministeriet råder over et særdeles velfungerende it-netværk, der er kendetegnet ved en høj grad af driftsstabilitet og en høj grad af sikkerhed. Den eksisterende it-infrastruktur og den organisation, der er udviklet til at understøtte og videreudvikle it-netværket, har tjent ministeriet godt. Ved hjælp af offensive satsninger, langsigtede investeringer og en løbende udvikling af it-medarbejdernes kompetencer er det lykkedes at imødekomme stigende krav til bl.a. mobilitet og fleksibilitet uden at kompromittere driftsstabiliteten og netværkets sikkerhed. Nye udfordringer Driftsstabiliteten og sikkerheden er under et konstant pres. Udenrigsministeriets itvirksomhedsarkitektur er stærkt præget af den meget decentrale tilgang til it-udvikling, som organisationen har fulgt de sidste år. Den forretningsdrevne it-udvikling har sat dagsordenen, mens IT-kontorets (fremover benævnt IT) hovedopgave har været at drifte de koncernfællessystemer, de forskellige fagsystemer og den underliggende infrastruktur. Udenrigsministeriet opererer i dag med en lang række fagsystemer, heraf nogle egenudviklede og andre standardsystemer, med vidt forskellige forudsætninger til underliggende itinfrastruktur. Dette er med til at øge kompleksiteten af it-miljøet, hvilket betyder større driftsomkostninger (behov for flere specialister) og øget risiko for driftsforstyrrelser (når fremmede systemer skal arbejde sammen). Sideløbende hermed vokser kravene om øget mobilitet og forbedret adgang via håndholdte enheder som smartphones og tabletter. Pc en er endnu nødvendig når der skal produceres større, sammenhængende tekster og dokumenter, men en stigende del af den løbende korrespondance foregår i dag over mobile enheder, hvor man hurtigt kan tjekke mails og holde sig opdateret. Mobilitetsdagsordenen er en dobbeltudfordring for ministeriets sikkerhed: Dels er de mobile enheder ikke nær så godt beskyttet som de dedikerede pc er, dels bruger medarbejderne potentielt de mobile enheder når som helst og dermed hvor som helst. Udfordringerne i forhold til driften af koncernens it-systemer og honorering af de stigende krav til mobile løsninger falder sammen med en generel stigning i interessen for udvikling af itsystemer til understøttelse af eksisterende arbejdsgange. Driftsoptimeringen og udviklingen af 2

4 mobile klienter til egentlig sagsbehandling/produktion skal altså gennemføres samtidig med iværksættelsen af indtil flere, større it-projekter i Udenrigsministeriet, herunder et elektronisk sagsbehandlings- og dokumenthåndteringssystem (ESDH). Interessenterne I forhold til it-strategien har Udenrigsministeriet to grupper af interessenter: medarbejderne og de eksterne samarbejdspartnere i ind- og udland. De eksterne samarbejdspartnere omfatter offentlige myndigheder og private aktører i Danmark og i udlandet. Udenrigsministeriet lever af håndtering af information, som dagligt indhentes, bearbejdes og videreformidles til samarbejdspartnere over hele verden. Udenrigsministeriets rettidige adgang til relevante oplysninger afhænger i vidt omfang af medarbejdernes troværdighed og evne til at beskytte de oplysninger, de får i deres varetægt. De eksterne interessenter forventer med andre ord, at Udenrigsministeriet er i stand til at beskytte oplysningerne på betryggende vis. Samtidig kræver de eksterne kunder, at Udenrigsministeriet sikrer åbenhed og transparens i forhold til en lang række oplysninger af bred offentlig interesse (rejsevejledninger, lande analyser, udviklingsbistand m.v.). Medarbejderne forventer til gengæld fleksibilitet og omstillingsparathed. Globaliseringsanalysen fra 2006, som ajourført af globaliseringsagenterne i 2008, understreger tydeligt behovet for en it-understøttelse af Danmarks diplomatiske tilstedeværelse i nogle af verdens farligste og mindst fremkommelige brændpunkter. Den danske udenrigstjeneste skal kunne operere overalt i verden på en omkostningseffektiv og sikker måde. I forhold til analysegrundlaget for it-strategiarbejdet er den væsentligste forandring den økonomiske afmatning, som har ramt den vestlige verden, og som også virker begrænsende på de økonomiske rammer, som stilles til rådighed for Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriets it-strategi for skal grundlæggende besvare tre overordnede spørgsmål: 1) Hvordan sikrer vi maksimal driftsstabilitet på netværket, inden for de økonomiske rammer, som er til rådighed? 2) Hvordan sikrer vi en strammere styring og prioritering af ministeriets ressourcer på itområdet, uden derved at svække fagkontorernes og repræsentationernes nytte og udbytte af de decentrale it-systemer? 3) Hvordan imødekommer vi ønsket om øget mobilitet uden samtidig at kompromittere informationssikkerheden? Spørgsmålene skal besvares inden for nogle overordnede personalepolitiske, administrative, og ikke mindst økonomiske rammer, som ikke forventes at ændre sig radikalt inden for strategiperioden, jfr. nedenstående oversigtsmodel: 3

5 Personale Muligheder Økonomi & indkøb Sikkerhed Personalet forventer at it-systemerne sætter brugervenlighed, fleksibilitet og mobilitet i højsædet. It-systemerne skal gøre det lettere at være ansat i Udenrigsministeriet; ikke mere besværligt. Ændringer i ministeriets netværk og tilgangene til samme skal imidlertid tilrettelægges i samarbejde med de nationale sikkerhedsmyndigheder. Udenrigsministeriet arbejder tæt sammen med offentlige myndigheder og private aktører i ind- og udland, hvilket stiller store krav til beskyttelsen af de oplysninger, som stilles til ministeriets rådighed. Af samme grund er informationssikkerheden ikke kun et internt anliggende for Udenrigsministeriets itkontor. Endelig sætter Udenrigsministeriets økonomiske rammer og de eksisterende fællesstatslige regler for offentlige indkøb skarpt fokus på økonomi og udgiftsstyring. Udenrigsministeriet skal som udgangspunkt gå efter de mest økonomiske løsninger, uanset hvor godt de i øvrigt passer ind i ministeriets behov. Det er inden for dette krydspres af hensyn, at Udenrigsministeriets it udvikling finder sted. Ledetrådene eller visionerne for koncernens samlede it-udvikling er i vidt omfang givet af medarbejdernes forventninger: De er primært brugerne (dvs. medarbejderne), som definerer behovene for it-understøttelse af forretningsområderne. Der er mange sagsgange, som fungerer udmærket med protokolfaner og fyldepenne. De kan givetvis effektiviseres marginalt. Men hovedopgaven må være de forretningsområder, hvor en bedre it-understøttelse både vil effektivisere arbejdsgangene og tilføre merværdi. Udenrigsministeriet bliver aldrig en virtuel arbejdsplads. Kerneforretningen er fortsat uløseligt forbundet med den diplomatiske praksis, der bygger på konkret tilstedeværelse, lokalt kendskab og forståelse, samt etablering af tillidsrelationer. Visionen er således en it-understøttelse, der skaber sammenhængskraft i organisationen, på tværs af geografiske afstande og tidsforskelle; der skaber åbne og fleksible kommunikationsveje uden at kompromittere informationssikkerheden, og som dermed giver medarbejderne en maksimal handle- og bevægelsesfrihed. Visionen er med andre ord en itunderstøttelse af forretningsområderne, som gør det muligt for medarbejderne, at udvise handlekraft og professionalisme (gennem rettidig adgang til udveksling af relevant viden), sikre åbenhed og tansparens i forvaltningen (gennem elektroniske arkiver, medier og 4

6 søgefunktioner) og samtidig skaber forudsætningerne for et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne gennem øget digital mobilitet, har mulighed for at skabe en bedre balance mellem arbejde og fritid. Det er ITs ambition at levere relevante, stabile og sikre it-systemer, som overholder alle relevante standarder og regler, og som inden for de økonomiske rammer, som er til rådighed, tilbyder medarbejderne og Udenrigsministeriets samarbejdspartnere i ind- og udland en enkel og overskuelig adgang til de relevante dele af systemerne døgnet rundt. 5

7 2. Målsætninger for strategiperioden Udenrigsministeriets anvendelse af it skal understøtte implementeringen af Udenrigsministeriets globaliseringsstrategi og bidrage til en effektiv og sikker forretningsgang og kommunikation. Mobilitet og operativ kapacitet, også i områder med dårlig infrastruktur, samt åbenhed og effektiv kommunikation med både offentlige og private samarbejdspartnere i ind- og udland står således fortsat som centrale målsætninger. Ambitionen er at fastholde Udenrigsministeriets position som en troværdig og professionel organisation, der evner at forvalte store mængder af informationer og data på en effektiv måde og med en høj grad af sikkerhed. Endvidere skal it-udviklingen medtænke energibesparelser i valg af infrastruktur, platforme og ibrugtagning af ny teknologi. Generelt vil der være fokus på it-understøttelse af forretningen ved optimering af sagsgange og arbejdsrutiner, eksempelvis ved øget brug af videokonferencer og digitaliserede arbejdsgange, intranettet samt etablering af nye it-baserede løsninger og administrative systemer. Endelig vil fortsatte tiltag inden for det virtuelle diplomati, transparens i administration og bistandsarbejdet, samt overholdelse af it-sikkerhedskravene være kerneopgaver. Inden for de enkelte emneområder er der udarbejdet specifikke målsætninger for strategiperioden. Der vil ske en løbende afrapportering på målopfyldelsen, ligesom nye målsætninger skal kunne identificeres og prioriteres i strategiperioden Digitalisering, mobilitet og ip-telefoni I strategiperioden prioriteres mobilitet særligt højt. Eksempelvis ved fortsat udbredelse af bærbare computere, og håndholdte enheder som f.eks. smartphones og tabletter. Der arbejdes målrettet på at sikre medarbejderne den smidigste og hurtigste adgang til Udenrigsministeriets netværk inden for rammerne af de gældende krav til it-sikkerhed. Som global organisation skal udenrigstjenesten styrke sit fælles intranet samt implementere nye services, som drager nytte af teknologi til direkte kommunikation og samarbejde. Programmer eller it-applikationer, der understøtter og effektiviserer forretningsgange og informations flow, er afgørende for, at forretningen kan drives effektivt og som en moderne arbejdsplads. SharePoint er Udenrigsministeriets centrale platform til understøttelse af videndeling på intranettet. Netværkstelefoni (digital ip-telefoni/unified Communication & Collaboration) baseret på Microsofts Lync 2013 indføres i hele tjenesten. Fremover vil man med et enkelt klik kunne ringe til kolleger ude og hjemme eller se, hvornår de forventes at være tilgængelige igen. På den måde bliver Outlook, kalender, intranet og telefonsystem integreret på tværs. Det betyder også, at det bliver væsentligt lettere at holde kontakterne opdaterede og finde kollegaerne. Lync 2013 vil således, som det anbefales i Globaliseringsrapporten, gøre det muligt at identificere og trække på alle medarbejderkompetencer, når der opstår konkrete behov, uanset hvor i organisationen de fysisk er placeret Digital Diplomacy, kommunikation på nettet Udenrigsministeriets kommunikations- og Public Diplomacy-indsats over for omverdenen sker i stigende grad udelukkende på/via digitale kommunikationsplatforme på internettet, dvs. både på ministeriets egne websites og mere og mere også på de sociale medier (Facebook, Twitter, YouTube mv.). Udenrigsministeriet har ca. 100 web sites i drift. Disse administreres i ét centralt content management system (CMS), der hostes eksternt. Værktøjet til at redigere og administrere indholdet på ministeriets websites såvel som på de sociale medier er 6

8 internetbrowserne på ministeriets kontor-pc er. Indholdet på ministeriets websites vedligeholdes og redigeres decentralt, dvs. både på repræsentationerne og i enhederne på Asiatisk Plads (i overensstemmelse med ministeriets princip om decentralt kommunikationsansvar). Det er af strategisk betydning, at browserne på ministeriets kontor-pc er til en hver tid er konfigureret, så de opfylder de krav, som ministeriets content management system fordrer og tillige altid matcher de gængse teknologier på internettet og de sociale medier Grøn it Udenrigsministeriet vil fokusere på anvendelsen af grøn it og reduktion af energiforbruget, bl.a. ved energibesparende initiativer i forhold til dvalefunktionaliteten på it-udstyr. Grøn it skal bl.a. implementeres ved at nedbringe antallet af fysiske servere samt øge brug af virtualisering og mobilitet. Større anvendelse af bærbare pc er og smartphones angiver en naturlig retning for indførelse af grøn it, idet teknologierne bag de mobile enheder tager udbredt hensyn til energi anvendelsen og f.eks. batteriydeevnen. Udenrigsministeriets vil til stadighed udbrede anvendelsesmulighederne for videokonferencer globalt på det krypterede netværk, hvilket vil mindske behovet for tjenesterejser og på den måde medvirke til at reducere CO 2 forbruget Åbenhed, sikkerhed og økonomi Konfronteret med faldende driftsbudgetter bliver Udenrigsministeriet nødt til at satse offensivt på it-udviklingen og de effektiviseringsgevinster, sådanne investeringer åbner op for. It skal tænkes ind i forbindelse med effektiviseringstiltag i ministeriet, både i forhold til de enkelte sagsområder, men også på tværs af organisationen med henblik på udnyttelse af stordriftsfordele. Som led i effektiviseringsprogrammet for blev det besluttet, at der skal nedsættes en it-bestyrelse for at sikre den ledelsesmæssige forankring af alle større it-projekter samt forbedre styringen og prioriteringen af it-fagsystemer i ministeriet. Bestyrelsen skal bl.a. være med til at sikre, at nye it-satsninger spiller sammen med de eksisterende it-systemer, samt at de forventede gevinster er realistiske og den planlagte gevinstrealisering troværdig. Gennem sit arbejde vil bestyrelsen således være med til at skabe en højere grad af åbenhed og gennemsigtighed i Udenrigsministeriets forvaltning af den samlede it-portefølje. 7

9 3. Ledelse, organisering og styring af it It er en ressource på linje med personale og økonomi. Det overordnede ansvar for Udenrigsministeriets it ligger i IT, som foruden strategisk retning og vejledning yder driftsstøtte på både de koncernfælles it-systemer og de forskellige fagapplikationer. Kontoret skal dels sikre, at Udenrigsministeriets it-systemer og fagapplikationer beskyttes mod uvedkommende trafik og kører uden større driftsmæssige forstyrrelser, dels sikre, at brugerne har adgang til effektiv og professionel hjælp til håndtering af it-relaterede problemer. Driften og sikkerheden håndteres dels af egne fagspecialister, dels af eksterne leverandører, jf. kapitel 7 om sourcing. Supportfunktionen i form af en 24/7 ServiceDesk håndteres af egne it-kyndige medarbejdere med teknisk støtte fra både driftsenheden og om nødvendigt eksterne leverandører. Kontorets mission kan grundlæggende opsummeres i mottoet: To serve and to protect IT skal understøtte Udenrigsministeriets virksomhed ved at levere sikre, stabile og effektive it-systemer og kommunikationslinjer og være i stand til hurtigt at løse de tekniske problemer, som uafværgeligt og kontinuerligt vil opstå i et så komplekst, internationalt it-miljø som Udenrigsministeriets. Udenrigsministeriets it-governance er forankret i it-bestyrelsen med deltagelse af Direktionen, IT-chefen (formand) og økonomichefen. It-bestyrelsen skal sikre at der skabes sammenhæng mellem forretning og it der skabes overblik og effektiv styring af digitaliseringsprojekterne it og digitalisering giver serviceforbedringer, øget kvalitet og økonomiske gevinster It-bestyrelsens opgave er effektiv styring af it og digitalisering i hele organisationen, og alle nye it-projekter skal derfor forelægges til godkendelse, ligesom de igangværende aktiviteter skal aflægge regelmæssig statusrapport. Beslutningsstruktur for it-udviklingen Den af koncernledelsen godkendte it-strategi danner mål og rammer for prioritering og iværksættelse af konkrete projekter. Nærværende it-strategi er baseret på en omfattende interessent analyse Den grænseløse verden Udenrigsministeriet og globaliseringen fra 2006, som senest blev bekræftet i forbindelse med et bredere internt udredningsarbejde i It-strategien udstikker de overordnede rammer for it-udviklingen og suppleres af årlige ithandlingsplaner, der udstikker de konkrete projekter for 1-2 kalenderår og opstiller tidsplaner for deres realisering. De årlige handlingsplaner er et aktivt element i processen for strategisk prioritering og ressourcestyring (SPR), som er grundlag for resultatkontrakten mellem IT og ministeriets koncernledelse. Det er det enkelte fagkontor, som har initiativforpligtelsen for så vidt angår etablering af administrative systemer (applikationer) på enhedens område. I relevant omfang etableres disse systemer som fællesservice på tværs af udenrigstjenesten struktur. De enkelte enheder har selv ansvaret for finansiering, etablering, videreudvikling og drift af forretningskritiske applikationer inden for enhedens opgaveområde. Det drejer sig for eksempel om Borgerservices Visum- og Pas-systemer, DANIDAs projektdatabase, EU-extranet, PDK s web CMS samt intranettet, Danmarks Eksportråds CRM system, HR-databasen og økonomisystemerne. En enhed (systemejer), som ønsker at etablere en ny it-understøttelse, udarbejder et ledelsesoplæg (business case) til forelæggelse for it-bestyrelsen og it-driftsforum med deltagelse af alle de større systemejere. Større vedligehold eller opdatering af eksisterende systemer skal ligeledes forelægges it-bestyrelsen. 8

10 EU extranet (EUK) CRM (Eksportrådet) PDB (Danidas tilskudssystem) IT UMvis, PASsYS, Danskerlisten (BOR) Firkløver og Persium (ØKO), ESDH (DOK) um.dk og intranettet (PDK) Foruden økonomien skal it-bestyrelsen forholde sig til den pågældende aktivitets kompatibilitet med den eksisterende fællesservice. Som udgangspunkt ønsker Udenrigsministeriet at reducere kompleksiteten og sårbarheden af det eksisterende it-system ved i højere grad at satse på fælles standardsystemer og hyldevarer. It-bestyrelsen vil i den forbindelse også skulle forholde sig til den pågældende aktivitets forventede belastning af GlobalWAN-systemet. Kapaciteten i GlobalWAN er en knap og dyr ressource, som må fordeles og bruges på en disciplineret og omkostningsbevidst måde. Forinden en ny applikation med behov for GlobalWAN-kommunikation besluttes iværksat, skal applikationens træk på og konsekvenser for kapaciteten i GlobalWAN opgøres. Resultatet heraf indgår i ledelsesoplægget for projektet. Business casen er grundlaget for it-bestyrelsens beslutning om at igangsætte it-projektet og er efter vedtagelsen en væsentlig del af projektets bevillingsmæssige grundlag. Projektets overordnede tids- og aktivitetsplan fremgår af oplægget tillige med en risikovurdering samt en vurdering af projektets organisatoriske konsekvenser og muligheder som fællesservice. It-projekter over 10 mio. kr. skal følge reglerne for statens Projektmodel Styring og prioritering af it-ressourcer Budgettering, styring og kontrol af de ordinære driftsudgifter på it-området sker som led i ministeriets generelle budgetcyklus og er underlagt ministeriets centrale retningslinjer, styringsprincipper og styringsværktøjer. Større it-anskaffelser gennemføres som projekter, hvor projektstyringen skal ske professionelt og på basis af bedste praksis på området. System ejeren har ansvaret for organisering og bemanding af projektet, herunder for udpegning af en kompetent (intern eller ekstern) projektleder. IT deltager normalt i projektarbejdet, ligesom IT har allokeret ressourcer til at bistå enhederne med it-forretningsudvikling. It-driftsforum er det it-faglige forum mellem IT og systemejerne. IT-driftsforum har en oversigt over aktuelle it-projekter og vil således være forum for tværgående koordinering og integration af systemerne. Alle relevante enheder skal bidrage hertil. Teknologiudvalget er nedsat som et udvalg under Samarbejdsudvalget. Alle spørgsmål vedrørende it, herunder 9

11 navnlig it-systemernes evt. betydning for arbejdsmiljø, sagsgange og samarbejdsformer, kan drøftes i Teknologiudvalget. I perioden skal It-driftsforum løbende drøfte gennemførelsen af it-strategien og arbejdet med videreudvikling af Udenrigsministeriets it-fagsystemer med henblik på at fremme den horisontale spredning af viden og ikke mindst best practice på it-området i Udenrigsministeriet. Målsætning: It-bestyrelsen får sat fokus på bedre styring og prioritering på tværs af koncernen. IT påtager sig et større ansvar for teknisk sparring og support i forhold til fagkontorernes it-projekter. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi blev vedtaget i august 2011 med det formål at anvende digitalisering til at modernisere danskernes velfærd og effektivisere den offentlige sektor. Digitaliseringsstrategien er et samarbejde mellem staten, kommuner og regioner, som i fællesskab arbejder for at implementere digitaliseringsstrategiens initiativer frem mod Udenrigsministeriet følger de statslige standarder for obligatoriske åbne standarder. Der findes p.t. syv sæt obligatoriske, åbne standarder: 1. Standarder for dataudveksling mellem offentlige myndigheder (OIOXML) 2. Standarder til elektronisk sags- og dokumenthåndtering (FESD) 3. Standarder til elektroniske indkøb i det offentlige (OIOUBL) 4. Standarder for digital signatur (OCES) 5. Standarder for offentlige netsteder / hjemmesider og tilgængelighed 6. Standarder for it-sikkerhed (ISO2001) 7. Standarder for dokumentudveksling (ODF, OOXML og PDF). 10

12 4. Infrastruktur Udenrigsministeriets infrastruktur har grundlæggende ikke ændret sig de sidste 15 år. Der er gennemført flere vellykkede ændringer og tilpasninger af systemet (f.eks. domæne sammenlægning, servervirtualisering i udetjenesten og hjemmetjenestens T-miljø, nye services og infrastrukturapplikationer og en bedre understøttelse for mobilitet). Fundamentalt er arkitekturen imidlertid den samme nu som for 15 år siden: Et meget stort antal fysiske servere i hjemmetjenesten sat op i en domænestruktur med serverne på hvert sted i udetjenesten og med et antal klient-pc er koblet op i en såkaldt client-server-arkitektur på hvert tjenestested. Denne model har gennem årene vist sig at være særdeles velegnet. Der er imidlertid behov for at se på den grundlæggende arkitektur igen, hvor mindst tre store emner trænger sig på: Servervirtualisering Cloud computing Centralisering/regionalisering Fakta boks: Udenrigsministeriet anvender pc-platformen Microsoft Windows 7 med IE9 og Office 2010 på samtlige ca pc-arbejdspladser inkl. devices, fordelt på 2000 brugere med en tredjedel i hjemmetjenesten og to tredjedele på repræsentationerne. På serverside køres Windows Server 2008/2012. Der benyttes f.eks. Microsoft SCCM og SCOM til systemvedligehold og overvågning, SCSM til ServiceDesk og DPM til backup i København. Udenrigsministeriets teknologivalg er baseret på Microsoft-platformen. Kommunikationen og datalinjer baseres på Cisco og den globale WAN-leverandør. Hardware til virtualisering og SAN kommer fra HP. Servervirtualisering Udenrigsministeriets IT-kontor har på mange områder været tidligt ude med at ibrugtage nye og innovative løsninger, primært drevet af en sund forretningsøkonomi. På et af de mest grønne områder servervirtualisering har Udenrigsministeriet imidlertid ikke formået at udnytte de nye muligheder. Servervirtualisering er en af de absolut største teknologiske nyskabelser siden indførelsen af client-server computing. Servervirtualisering kan beskrives på mange forskellige måder, finder efterhånden sted på mange forskellige områder og har forskellige fordele på disse områder. IT fokuserer på servervirtualisering, der kort sagt består i, at man kan køre flere (software-baserede) servere på samme serverhardware. Der er mange fordele forbundet hermed, men bedre udnyttelse af serverhardwaren, mindre pladsforbrug, mindre behov for el og køling, og dermed langt bedre totaløkonomi er blandt de vigtigste. De to væsentlige ulemper ved servervirtualisering er derimod en væsentlig større kompleksitet i infrastrukturen og en højere grad af sårbarhed. Den større kompleksitet kommer bl.a. af indførelsen af et nyt arkitekturlag mellem hardwaren og operativsystemet: den såkaldte hypervisor, som er selve det lag der muliggør flere operativsysteminstanser på den samme fysiske hardware. Men som følge af den større sårbarhed fordi flere systemer og dermed brugere kører på én og samme hardware, bliver man nødt til at træffe særlige infrastrukturmæssige forholdsregler for at undgå single points of failure. Disse forholdsregler består typisk i at man opsætter servere der afvikler flere serverinstanser på samme hardware i såkaldt klynge. Opsætning, konfiguration, løbende drift og vedligeholdelse af klyngemiljøer er i sig selv en ikke triviel teknologisk udfordring. Det gælder i ikke mindre omfang, når hver af klyngenoderne, dvs. hardware-serverne, er værtsmaskiner for et antal underliggende, virtualiserede servere. 11

13 I en tid hvor ressourcerne bliver stadig mere knappe er Udenrigsministeriet nødt til at arbejde videre med virtualisering, også selvom det stiller store kompetencemæssige krav til vores drifts organisation at opbygge og drive et infrastrukturmiljø, der er servervirtualiseret og klynget i et pænt stort omfang. Virtualisering finder sted på mange andre it-områder: applikations virtualisering, desktopvirtualisering, virtualisering af switch netværk m.v. Med terminalservice, der kan ses som en særlig (og noget gammeldags) form for desktopvirtualisering, som en mulig undtagelse, påregner IT ikke anvendelse af nogen anden virtualiseringsteknologi inden for planperioden, fordi der ikke synes at være forretningsmæssigt behov og begrundelse herfor. Målsætning: Inden udgangen af 2016 skal et sted mellem 60 og 75 % af serverne på Asiatisk Plads køre som virtuelle servere med høj tilgængelighed (klynge) på Microsofts Hyper-V løsning. 10 % af serverne skal være omlagt inden udgangen af Cloud computing I modsætning til virtualisering, hvor der findes i et stort antal meget konkrete teknologiske implementeringer, er cloud computing en mere diffus størrelse. Hvis cloud computing er netværksfaciliteret tilvejebringelse af it-services, har Udenrigsministeriet rådet over en privat sky de sidste 15 år. Hvis cloud computing er internetbaseret adgang til services i den offentlige sky, så har Udenrigsministeriet tilbudt sine brugere public cloud computing lige så lang tid, brugerne har haft adgang til internettet. Når begrebet cloud computing er blevet stadig mere omtalt, skyldes det først og fremmest, at omfanget af services, der leveres i skyen, bliver stadigt større. I dag kan en virksomhed vælge at udstyre medarbejderne med en simpel pc og en internetforbindelse til skyen, som til gengæld leverer alt fra Office-pakken over applikationer til datalagring og backup. Der er næppe tvivl om, at væksten på dette område fortsat blot er i sin vorden. Det er imidlertid Udenrigsministeriets vurdering, at markedet, for så vidt angår de nye store services, indtil videre er enten kommercielt eller teknologisk umodent. Derfor, og fordi Udenrigsministeriet af sikkerhedsmæssige årsager som udgangspunkt holder egne data inden for egne døre, forventes ingen større satsninger på public cloud-området de næste 4 år. Enkelte og egentlig meget simple public cloud services har imidlertid fundet stor anvendelse såvel blandt private som erhvervsvirksomheder. Dropbox er et eksempel. Dropbox er en lagrings- og fildelingsapplikation, der giver brugerne mulighed for at gemme og synkronisere filer online og mellem computere blot ved at de gemmes i et særligt filkatalog. Dropbox er særdeles populær fordi det gør det muligt at udveksle store mængder af data hurtigt og effektivt, uden de begrænsninger, som følger af det krypterede netværk (filstørrelse, firewalls osv.). Dropbox-klienter findes til så godt som alle stationære og mobile operativsystemer. Set fra Udenrigsministeriets synspunkt er Dropbox som en public cloud-service imidlertid meget problematisk, idet data tages ud af det krypterede (beskyttede) netværk og lægges ud på en offentlig server. Det er sikkerhedsmæssigt ikke acceptabelt. Derfor skal der udvikles en intern Dropbox-service som en privat sky -service baseret på SharePoint 2013 Skydrive Proløsningen. Målsætning: UMDropbox på privat (beskyttet) sky er udviklet og taget i brug inden udgangen af

14 Centralisering/regionalisering Spørgsmålet om regionalisering og centralisering handler om tilslutningsform og måden, hvorpå udetjenestens repræsentationer tilbydes it-services. Der kan skelnes mellem mindst tre tilslutnings former: 1. Den decentrale (nuværende) 2. Den centrale 3. Den regionaliserede I den nuværende decentrale form har hver repræsentation en fysisk server stående. Denne server leverer kort sagt samtlige it-services (f.eks. mailservice, login-service, fil- og printservice og visse lokale applikationer) til brugerne undtagen de services, der kun findes i København (f.eks. intranet). Den helt store fordel ved denne tilslutningsform er den hurtige levering af de allerfleste services, fordi de alle er lokalt tilgængelige og uafhængige af GlobalWAN forbindelsen. Ulemperne er, at løsningen er dyr både i anlæg og drift: Lige så mange servere med tilhørende serverrum, køling og efterfølgende systemvedligeholdelse, som der er repræsentationer. Hertil kommer, at webapplikationer i København og webapplikationer, der tilgås via internetgateway en i København, indebærer forholdsvis lange svartider, såkaldt latency : Erfaringsmæssigt vil alt over 2 sekunders svartid opleves som en væsentlig ulempe i det daglige arbejde. I den centrale løsning, som allerede findes på visse serverløse repræsentationer, er der ingen server lokalt på repræsentationen. Samtlige it-services leveres til brugerne og deres pc er fra centralt hold på Asiatisk Plads i København. Løsningen kan tænkes i to varianter: Den ene er den, de serverløse repræsentationer kører på i dag, og som benytter almindelige internetforbindelser. Den store fordel ved denne tilslutningsform er, at den er billig både at anlægge og drifte, fordi der ikke er nogen server, der skal udsendes, installeres og vedligeholdes, og der er kun en mindre udgift til den lokale internetforbindelse. Men uden en kraftig og stabil lokal internetforbindelse kan man ingenting i denne løsning, der derfor må anses for helt utilstrækkelig for blot lidt større repræsentationer, hvor man nødvendigvis må have en GlobalWAN forbindelse mod serverne i København. Men selv hvis man har en god forbindelse via internet eller GlobalWAN, vil man kunne opleve lange svartider pga. latency, hvis man sidder på den anden side af jordkloden. Den regionaliserede løsning kan måske bedst beskrives som en fremskudt central løsning: Der opbygges et antal såkaldte NOCs (Network Operations Center), f.eks. 5-7 stykker hen over hele kloden formentlig på større repræsentationer i den enkelte region. Alle repræsentationer i regionen kobles op mod denne NOC, hvorfra it-services leveres til samtlige brugere i regionen. Afhængig af implementering vil der være mange fordele forbundet med denne model: Den vil være forholdsvis billig at drifte, fordi der vil være få vedligeholdelsespunkter og særdeles gode muligheder for optimering af de regionale it-ressourcer. Ved en hensigtsmæssig fordeling og placering af NOCs i forhold til tjenestesteder vil man kunne minimere svartiderne (latency). Målsætning: Måden, hvorpå udetjenestens repræsentationer i sin helhed og hver for sig skal kobles op fremover, skal være klarlagt inden 1. juli

15 5. Kommunikation Udenrigsministeriets intranet er den centrale platform for kommunikation og videndeling i udeog hjemmetjenesten. Intranettet skal medvirke til, at: Facilitere nyhedsformidlingen fra ledelsen og på tværs af organisationen Styrke tværgående samarbejde, bl.a. ved hjælp af team sites Lette søgning af personer, ekspertise, kompetencer og data Udbygge self service via MySite, bl.a. teamplacering og ansvarsområder IT har det overordnede ansvar for kommunikationslinjerne på Asiatisk Plads, herunder fastnetog mobiltelefoni, kommunikation med eksterne partnere (OSCE, EU og Forsvaret) samt videokonferencefaciliteterne. De enkelte repræsentationer har som udgangspunkt deres egne omstillingsborde og er selv ansvarlige for indkøb af mobiltelefoner og forhandling af abonnementer. Ansvaret for regelmæssig vedligehold og afprøvning af Udenrigsministeriets satellittelefoner ligger hos brugerne, dvs. de relevante kontorer og repræsentationer. Efter udfasningen af kortbølgeradiostationer i 2012 tilbyder IT følgende kommunikationslinjer: Fastnettelefoni (Centraladministrationens Fælles Telefonanlæg) Telefax Mobiltelefoni Netværkskommunikation (f.eks. s er ca pr. måned) Videokonferencer Hertil kommer som anført satellittelefoner samt et antal beskyttede kommunikationsnetværk til udveksling af klassificerede oplysninger. Telefaxen benyttes i dag kun i meget begrænset omfang til udgående trafik, men ministeriet og mange repræsentationer modtager fortsat en stor mængde telefaxer. I København omsættes de indkomne faxer til en digitalfil, som efterfølgende fordeles via efter samme retningslinjer, som indkomne s. Fastnettelefoni Foranlediget af den umiddelbart forestående lukning af Udenrigsministeriets telefoncentral planlægges overgang til pc-baseret telefoni baseret på Microsofts Lync. I første omgang planlægges hele hjemme tjenesten omlagt i 2013, og parallelt hermed påbegyndes omlægningen af udetjenesten. Hele projektet forventes afsluttet inden udgangen af Microsoft Lync er en applikation, der integrerer flere kommunikationstjenester, herunder telefoni, chat, online fildeling og videokonferencer. Desuden indeholder Lync tilstedeværelses information kaldet presence, så man nemt kan se, om en kollega er tilgængelig, inden man ringer op, og dermed minimere spildtid. Lync-telefoni udnytter det it-netværk, som Udenrigsministeriet bruger til øvrig data-trafik. Arbejdsstationen (pc en) anvendes i stedet for den traditionelle telefon. Da netværkstelefoni udgør en forsvindende lille belastning af netværket (i forhold til f.eks. filoverførsler), er samtale i realiteten nærmest gratis. Målsætning: Hele tjenesten skal være omlagt til Lync inden udgangen af Hele hjemmetjenesten skal være omlagt inden 1. juli Efterhånden som Lync-telefonien også udbredes til udetjenesten, vil der uden yderligere udgifter kunne samtales omkostningsfrit mellem samtlige telefonnumre på repræsentationerne og Udenrigsministeriet; men også internationale opkald uden for ministeriets regi vil for ansatte med smartphones kunne ske særdeles billigt ved brug af Lync-klienten på smartphonen. Der vil på sigt være tale om ét samlet telefonsystem, der virker på samme måde, uanset hvor i 14

16 verden man er udstationeret. Samtidig vil den gradvise udrulning af Lync til udetjenesten også løse et alvorligt driftsproblem, idet flere repræsentationers eksisterende telefonanlæg er forældede og udskiftningsmodne. Mobiltelefoni & mobilitet I Udenrigsministeriet som i resten af verden står mobilitet højt på dagsordenen, og medarbejdernes forventninger lægger et voldsomt pres på IT. Smartphonen og andre mobile enheder er en særlig udfordring, fordi medarbejderne i sagens natur benytter enhederne når som helst og dermed hvor som helst. IT tilbyder i dag -, kalender- og kontakt-synkronisering på et begrænset antal mobiltelefoner med styresystemer, som yder en fornuftig sikkerhed. Denne service tilbydes både medarbejdere, som er udstyret med en tjenestemobil, og medarbejdere, som ønsker at anvende deres egen (BYOD Bring your own device). IT er i gang med implementering af Mobile Device Management, der understøtter de populære mobilplatforme: Produkthylde Managed PC Windows Phone iphone ipad Pris (vejl.) kr kr kr kr. Fælles Ja Nej Nej Nej kalender Netværks Ja Nej Nej Nej drev (Odrev m.v.) , Ja Ja Ja Ja kontakter og kalender Intranet Ja Nej Nej Nej Lync Ja Ja Ja Ja Skype Ja Ja Ja T-miljø Ja Nej Nej Nej Redigering Ja Ja (begrænset) Ja (begrænset) Ja (begrænset) af dokumenter CRM Ja Nej Nej Nej UM-Finans Ja Nej Nej Nej UM-Ark Ja Nej Nej Nej Redigering af websites Ja Nej Nej Nej Eksemplerne af tjenester fra produkthylden på de mobile enheder viser, at de ikke er velegnet til fildeling og dokumenthåndtering. For at undgå, at medarbejderne benytter offentlige cloud 15

17 storage-løsninger, så som Dropbox, Skydrive, Google Drive mv., ønsker IT at kunne tilbyde en privat cloud-løsning med en sikker udgave af Dropbox-funktionaliteten. I fremtiden er det ambitionen også at kunne tilbyde denne service i forhold til Google Android og Microsoft Windows telefoner, dog med en begrænsning på omfanget af brugssupport af enheden, så der udelukkende ydes support til opsætning til mail-synkronisering og ikke til almindelig hverdagsbrug. Dette hensyn sker for at mindske support- og administrationsbyrden hos IT og ServiceDesk. Den for medarbejderne optimale løsning vil være at kunne få adgang til Udenrigsministeriets netværk og applikationer via de håndholdte enheder. Dette kan i princippet gøres på én af to måder: 1) ved at udvikle apps, der giver adgang til specifikke dele af netværket, som f.eks. intranettet eller arkivsystemet, 2) ved at tilbyde en terminalserveradgang, hvorved man i princippet vil kunne tilgå netværket fra en mobilenhed på samme måde, som man i dag kan tilgå det via en Managed PC (MPC). Der er fordele og ulemper ved begge løsninger, som bl.a. kendes fra netbanksløsninger. Adgang via apps giver sandsynligvis den bedste brugeroplevelse, mens terminalserveradgangen giver den bedste sikkerhed og den bredeste palet af funktioner. En terminalserveradgang til mobile enheder kunne også benyttes til at tilbyde fjernadgang til arbejdspladsen fra hjemmecomputer/privat pc. Omvendt betyder den ekstra sikkerhed, at brugeren i princippet vil skulle igennem samme skridt, som i dag er nødvendige for at logge på netværket via en MPC (bitlocker, kode, tilslutning). Målsætning: Mobile Device Management system, der understøtter flere platforme i Adgang til i hvert fald dele af netværket og intranettet via håndholdte enheder: Prototypen på løsning klar inden udgangen af Den eksisterende MPC platform har tjent Udenrigsministeriet godt og er blevet udbredt til stadig flere medarbejdere med et tjenstligt behov for at kunne komme på netværket også uden for kontoret og den almindelige arbejdstid. Der er imidlertid behov for en modernisering af denne platform, enten som en 2. generations MPC eller som en dual use-maskine, altså en enheds-pc, der både fungerer som bærbar/tablet og ved hjælp af en docking-station på arbejdspladsen fungerer som desktop computer. Endelig er det værd at fremhæve, at den kommende LYNC 2013 implementering vil gøre det muligt at gennemføre online møder (herunder videokonferencer) samt konference og IP-telefoni via de mest udbredte mobile platforme. Målsætning: IT vil udvikle en MPC version 2 inden udgangen af Målsætning: IT vil undersøge mulighederne for at stille sikker krypteret mail tilgængelig for danske honorære konsulater inden udgangen af 2013 ved at tilbyde UMGAT systemet. 16

18 Klassificeret Netværkskommunikation Kommunikationscenteret har med udbredelsen af over årene fået en anden og mere tilbagetrukket funktion end tidligere. Fokus ligger i dag hovedsagligt på kommunikation med et antal eksterne partnere (OSCE, EU og Forsvaret), hovedsageligt på sikre netværk, der af sikkerhedshensyn ikke kan integreres i Udenrigsministeriets almindelige netværk. Ud over den almindelige opgave varetagelse har kommunikationscentret tillige uden for kontortid påtaget sig, bl.a. overvågning af ministeriets e-postkasse og håndtering af pressemeddelelser. Endelig er kommunikationscenteret ministeriets omdrejningspunkt i forhold til brug og administration af REGNEM, både ude og hjemme. P.t. er netværket installeret på mere end 20 repræsentationer og i mindre omfang på Asiatisk plads. Det må dog forventes, at dette netværk udvides i perioden særligt i hjemmetjenesten, men også efter løbende konkret vurdering i udetjenesten. Det sidst ankomne kommunikationssystem er ACID: et offline krypteringsværktøj, som er ejet og administreret af Rådssekretariatet i Bruxelles. Det benyttes i EEAS-regi til kommunikation af krypterede dokumenter mellem EEAS en (FUT) i Bryssel og lokale EU-ambassader i en given hovedstad, således man undgår at sende ikke krypterede mails over det åbne internet. De forskellige EU lande har forskellige netværk, som hver i sær er beskyttede, men det er kommunikationen imellem dem ikke. I lang tid var håndbårne papirdokumenter således den eneste måde at udveksle følsømme oplysninger. ACID løsningen er langt fra den mest moderne og modsvarer vel nærmest sikkerheden i distribution af papir ved hjælp af kurerservice. Der er en del administration ved at vedligeholde en offline løsning af denne karakter, som alene påhviler den enkelte ambassade. Videokonferencer Siden 2005 har videokonferencesystemet været i rivende udvikling, og udenrigstjenesten har taget mediet til sig i en næsten uventet positiv grad. Antallet af in- og eksterne konferencer har været støt stigende siden den nye samarbejdsform først blev introduceret. I 2012 blev der gennemført flere end 7000 videokonferencer; en stigning på ca. 65 % i forhold til Der er således stadig en stigende efterspørgsel efter videokonferencefaciliteterne. Videokonferencerne sparer i sagens natur Udenrigsministeriet for en række tjenesterejser, hvilket foruden den økonomiske besparelse også indebærer en besparelse på CO 2 -kontoen. Det giver næppe mening at oversætte antallet af konferencer til et antal hypotetiske tjenesterejser, men det er klart, at mulighederne for at arbejde sammen om det virtuelle konferencebord har medført en række ændringer i arbejdsformen. En bedre forberedelse af de udgående missioner betyder, at antallet af rejsedage kan reduceres markant. Samtidig har det været muligt at sammensætte mindre udgående missioner, som til gengæld kan trække på kolleger i København over videokonferencefaciliteterne. De altoverskyggende fordele findes imidlertid i det daglige samarbejde på tværs af tid og rum. Med flere end 100 kontorer verden over er Udenrigstjenesten en geografisk udfordret organisation. Videokonferencen medvirker dagligt til, at begreber som hjemmetjeneste og udetjeneste i dag primært dækker over den geografiske afstand mellem København og det store udland. Videokonferencesystemet har en bagvedliggende infrastruktur, som muliggør, at tjenesten i videokonferencesammenhæng kan indgå i alle tænkelige konstellationer. Den enkelte konference kan kompileres af mange forskellige medier som f.eks. telefon, video, optagelse, radio og TV, men der er naturligvis fortsat plads til forbedring og optimering. Teknologien er fortsat begrænset i forhold til andre kommunikationsplatforme (Skype, Google Talk m.fl.), men arbejdet for at kunne kommunikere på tværs er i hastig udvikling. Det kan blandt andet illustreres ved den igangværende integration mellem ministeriets fremtidige kommunikations- 17

19 (telefon)system, Microsoft Lync, og videokonferencesystemet, der bliver så gennemgribende, at de 2 systemer nærmest smelter sammen. Her bliver udfordringen i stigende grad at vælge det rigtige instrument til opgaven. Der er ingen grund til at lægge beslag på hverken mødelokale eller videokonferencefacilitet for at gennemføre en simpel, bilateral samtale. Det klares væsentlig bedre på Lync. Omvendt giver det heller ikke mening at gennemføre større konferencer eller flerbrugerkonferencer på Lync-platformen, når der findes et dedikeret alternativ med en væsentlig bedre funktionalitet. En væsentlig årsag til videokonferencernes succes er, at systemet er anlagt ud fra keep it simple -princippet. Videokonference udstyret er forholdsvis let at betjene og kan benyttes af alle og enhver. Som systemet er sat op er det også muligt at tilbyde platformen til eksterne gæster og samarbejdspartnere. Dette benyttes allerede af repræsentationerne, der kan booke videokonferencer med f.eks. danske firmaer, der møder op i Udenrigsministeriets eksterne mødelokaler. Men i princippet kunne systemet sagtens udnyttes af et bredere publikum som f.eks. danske firmaer, der via Danmarks Eksportråds mellemkomst ønsker at indgå samarbejde med udenlandske partnere. Systemet udnyttes også særdeles aktivt i forhold til den danske presse, hvor danske diplomater over videokonferencefaciliteterne kan deltage direkte i interviews i Danmark. Lyd og billedkvalitet fungerer glimrende til formålet, men flere steder kunne man uden større anstrengelser forbedre opsætning af systemerne (kamera i øjenhøjde, bedre placering af mikrofon, mere æstetisk og kameraegnet baggrund m.v.). Målsætning: Fortsat vedligehold og modernisering af videokonferencefaciliteterne, herunder udvidelse af brugerkredsen og opgradering af studie -forholdene på flere repræsentationer. 18

20 6. Global WAN og sikkerhed Udenrigsministeriets globale it-netværk er outsourcet til en ekstern leverandør. Den nuværende kontrakt blev indgået i august 2010 og løber i 5 år med mulighed for forlængelser. Under den gældende kontrakt er der aktuelt forbindelse mellem Udenrigsministeriet i København og 107 repræsentationer (98 jordforbindelser og 9 forbindelser, der går via satellit 1 ). På 8 repræsentationer, hvor man for nylig er gået over til jordforbindelser, har IT bevaret en forholdsvis billig backupfunktion ved at fastholde de gamle satellitforbindelser som alternativ. I Udenrigsministeriet og på 8 af de store poster 2 har IT endvidere ekstra jordforbindelser som backup: Hvis hovedlinjen svigter, vil Udenrigsministeriet hurtigt kunne genetablere kommunikationen. Satellitforbindelser omlægges som udgangspunkt til jordforbindelser, når det er teknisk forsvarligt, men der forventes ikke større ændringer i ovenstående mønster i it-strategiens plan periode Fordelene ved at samle netværket hos en leverandør er ganske tungtvejende, hvilket også forklarer hvorfor Norge, Sverige og Finland følger samme model. Samtlige opkoblinger i netværket har en garanteret båndbredde, intelligent prioritering af trafikken (live videokonferencer får mere plads end anden trafik) og driftsgaranti: Tekniske problemer håndteres af udbyderen, så snart problemet er meldt ind. Hertil kommer, at det lukkede netværk, som er samlet hos én udbyder, giver en langt højere grad af sikkerhed. Trafikken går fra repræsentationen direkte til Udenrigsministeriet uden først at skulle jorden rundt gennem forskellige åbne servere. Udenrigsministeriet kunne i princippet overveje en hel eller delvis overgang til kommercielle ADSL-forbindelser, hvilket givetvis ville reducere udgiftsniveauet, men samtidig svække kvaliteten af den service, der tilbydes. Erfaringen viser, at mange ADSL-udbydere sælger mere kapacitet, end der findes på kablerne, og de garantier, der måtte gives af lokale ADSL-udbydere omfatter i sagens natur kun forbindelsen fra repræsentationen til teleudbyderens nærmeste central. Målsætning: Der vil blive foretaget en analyse af fordele og ulemper ved at omlægge små repræsentationer til lokal ADSL-forbindelse i lande med god tele-infrastruktur i f.eks. Vesteuropa og Nordamerika inden udgangen af Den snærende båndbredde Den største ulempe eller udfordring ved GlobalWAN-netværket er den begrænsede båndbredde. Satellit-repræsentationerne er som udgangspunkt nede på ca. 512 Kbps, mens den gennemsnitlige jordforbindelse har ca. 2 Mbps alt afhængig af repræsentationens størrelse og aktivitetsniveau, f.eks. har EU-repræsentationen i Bryssel 60 Mbps. Det betyder, at der er flere applikationer, som fungerer ud fra København, som føles urimeligt langsomme, herunder PDB, firkløver-applikationerne, arkivsystemet og den decentrale redigering og vedligehold af Udenrigsministeriet hjemmeside. Det er muligt at lave en opsætning, hvor systemet narres til at tro, at applikationen ligger på den decentrale server, men det ændrer ikke ved det grundlæggende problem: De elektroniske sagsgange, som skal lette administrationen i Udenrigsministeriet, er samtidig ved at æde sig ind på en stadig større del af it-netværket, hvilket undergraver værdien af de nye elektroniske Work flows. Det er afgørende vigtigt, at båndbredden tænkes med ind i de it-projekter, som forretningen prioriterer. Ellers risikerer man at gøre væsentlig mere skade end gavn. 1 Addis Ababa, Bamako, Beirut, Damaskus, Harare, Niamey, Ouagadougou, Teheran, Thimphu 2 Beijing, Berlin, Bryssel EU-rep, London, Moskva, New York, Paris, Washington 19

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN WWW.JCD.DK HVAD ER CLOUD COMPUTING? Cloud er en fælles betegnelse for en række netbaserede løsninger løsninger du tidligere har

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Bilag 2A: IT-status i Ikast-Brande Kommune. Januar 2014

Bilag 2A: IT-status i Ikast-Brande Kommune. Januar 2014 Bilag 2A: Januar 2014 Side 1 af 5 1. Indledning... 3 2. Statusbeskrivelse... 3 3. IT infrastruktur og arkitektur... 4 3.1. Netværk - infrastruktur... 4 3.2. Servere og storage... 4 3.3. Sikkerhed... 4

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

as a Service Dynamisk infrastruktur

as a Service Dynamisk infrastruktur Dynamisk infrastruktur Vi bygger dynamisk infrastruktur...... og holder den kørende Om jeres it-infrastruktur fungerer optimalt, er i bund og grund et spørgsmål om kapacitet. Og så er det et spørgsmål

Læs mere

Strategi for Regional IT

Strategi for Regional IT g Strategi for Regional IT 2014-2016 Region Syddanmark Forord Nærværende strategi udspringer af Regional IT s formål, som er at it-understøtte Region Syddanmarks aktiviteter. Strategien indeholder en

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Notat Vedrørende: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Sagsnavn: Anvendelse af IT-provenu/midler til IT-udvikling Sagsnummer: 17.00.00-G01-84-16 Skrevet af: Lone Thomsen, Bent

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes telefonsystem. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes telefonsystem. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 25. april 2007 Århus Kommune IT- og Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Anlægsbevilling til forbedring af Århus Kommunes

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence

Læs mere

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere.

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere. C-WEB Byggeprojekt.dk og C-WEB leverer mobile og webbaserede digitale byggerier i skyen. IT-infrastrukturen er skræddersyet efter specifikke behov og til udveksling af kvalitetssikrede byggeinformationer

Læs mere

Velkommen til OneHouse

Velkommen til OneHouse Now what? Velkommen til OneHouse Højt kvalificeret it-konsulenthjælp til lave priser Har I brug for en totalløsning? OneHouse yder hurtig og effektiv it-support til jeres virksomhed med fokus på stabilitet,

Læs mere

Videndeling og samarbejde baseret på moderne IT-værktøjer i en moderne organisation

Videndeling og samarbejde baseret på moderne IT-værktøjer i en moderne organisation Fredericia Kommune Videndeling og samarbejde baseret på moderne IT-værktøjer i en moderne organisation København den 26. oktober 2005 Peter Møller Projektchef Fredericia Kommune Tlf.: 7210 7730 sfpt@fredericiakom.dk

Læs mere

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

Er du på udkig efter en effektiv, sikker og overkommelig server til en mindre virksomhed?

Er du på udkig efter en effektiv, sikker og overkommelig server til en mindre virksomhed? Er du på udkig efter en effektiv, sikker og overkommelig server til en mindre virksomhed? En virksomhed skal ikke have ret mange ansatte, før det er værd at investere i en server, der kan gøre det meget

Læs mere

Al opstart er svært lad os hjælpe dig

Al opstart er svært lad os hjælpe dig Al opstart er svært lad os hjælpe dig Vi kan gøre din hverdag nemmere At vælge det rigtige kan være svært lad os hjælpe dig frem til dine mål og behov. I denne brochure finder du de produkter vi har. Vi

Læs mere

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for

Allerød Byråd vedtog den første digitaliseringsstrategi i juni 2011 og afsatte midler til området med budgettet for NOTAT Allerød Kommune Økonomi Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Digitaliseringsstrategi 2: 2012-15 Dato: 6. juni 2012 Allerød Byråd vedtog den

Læs mere

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD.

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD. Brug af eget it-udstyr i skolen Generel vejledning til forældre April 2015 Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS

Læs mere

Dan Rolsted PIT. Side 1

Dan Rolsted PIT. Side 1 Side 1 Side 2 Indledning I denne vejledning vil der vises hvordan Office 365 opsættes på de forskellige platforme, herunder IOS (ipad) og Android (HTC One). Derudover vil der også være vejledning til Windows

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed visamlertrådene ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning ansvarlighed én leverandør, der samler trådene og skaber synergi De fleste ved, at der kan være meget at spare ved at samle

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service? Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Allerød Kommune Job- og personprofil for it-chef

Allerød Kommune Job- og personprofil for it-chef Allerød Kommune Job- personprofil for it-chef Allerød Kommune søger en ny it-chef. Om Allerød Kommune Allerød Kommune har i dag ca. 24.500 indbyggere, flere er på vej. Kommunen ligger centralt i Nordsjælland,

Læs mere

Sikkerhedsanbefaling. Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded

Sikkerhedsanbefaling. Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded Sikkerhedsanbefaling Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded Juli 2014 Indledning Microsoft har annonceret, at selskabet den 31. december 2016 frigiver den sidste serviceopdatering

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NOTAT OM INFORMATIONSSIKKERHED OG DIGITALISERING 2014 2008 2014 Notatet er udarbejdet for: Oktober 2014 INDLEDNING Digitaliseringen i

Læs mere

Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø

Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø [Vejledning til Leverandøren i forbindelse med afgivelse af tilbud Dette bilag indeholder Kundens krav til at systemet skal kunne afvikles i nedenstående IT-miljø. Leverandøren

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

Succes med intranet til Office 365

Succes med intranet til Office 365 Succes med intranet til Office 365 Agenda 8.30 9.00 Morgenmad og registrering 9.00 9.10 Præsentation af Webtop 9.10 9.45 Hvad er Office 365? 9.45 10.15 Hvad skal et moderne intranet kunne? 10.15 10.30

Læs mere

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 ITS inviterer til informationsdag 29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 Over det seneste år, har ITS sat en række nye it-ydelser i søen. Informationsmødet er en mulighed for at få et samlet overblik over de nye

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

På vej mod IP-telefoni. nyttige overvejelser fra A til Z

På vej mod IP-telefoni. nyttige overvejelser fra A til Z På vej mod IP-telefoni nyttige overvejelser fra A til Z Hvorfor vælge IP-telefoni? Der er mange gode grunde til at indføre IP-telefoni. To af dem er, at dagligdagen bliver lettere og mere effektiv. De

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet

Digitaliseringsstrategi Mød din kommune på nettet Digitaliseringsstrategi 2016-2020 Mød din kommune på nettet BORGER OG ERHVERV KØGE KOMMUNE Baggrund og indledning Køge kommunes Digitaliseringsstrategi 2016-2020 afløser den tidligere digitaliseringsstrategi

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Foranalyse / potentialevurdering Odense Kommune

Foranalyse / potentialevurdering Odense Kommune Foranalyse / potentialevurdering Odense Kommune 8. juli 2015 Michael Redlich Baggrund for analysen Foranalyse / potentialevurdering Odense Kommune ønsker at undersøge, hvilke potentialer der er i forbindelse

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

UNIFIED COMMUNICATIONS

UNIFIED COMMUNICATIONS UNIFIED COMMUNICATIONS Ilja Godau, Atea A/S ilja.godau@atea.dk Hvad er Unified Communications (UC)? Hvorfor er det interessant? Hvordan kan UC gavne min virksomhed? Hvad er UC egentlig? Et forsøg på en

Læs mere

Test vores telefoni systemer GRATIS BILLIGT SMART PÅLIDELIGT

Test vores telefoni systemer GRATIS BILLIGT SMART PÅLIDELIGT BILLIGT SMART PÅLIDELIGT Test vores telefoni systemer GRATIS Med et Comtalk telefonanlæg får du markedets bedste IP-telefoni løsning, når det gælder funktionalitet og kvalitet. Og oven i købet får du en

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Status for ændringer. Informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden. Version 1.2

Status for ændringer. Informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden. Version 1.2 Status for ændringer Version Dato Navn Bemærkning 1.0 24-04-2007 Vedtaget i Regionsrådet 1.1 13-02-2012 IMT-Informationssikkerhed Tilpasning af terminologi 1.2 15-10-2012 IMT-Informationssikkerhed Rettelse

Læs mere

Forslag. Effektiviseringsforslag til budget 2014

Forslag. Effektiviseringsforslag til budget 2014 Forslag Opgradering og effektivisering af kommunens it-netværk It-netværket i Københavns Kommune har behov for en opgradering for at kunne imødekomme nuværende og fremtidig krav fra borgere medarbejdere

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

TEKNISK IT-MILJØ AARHUS KOMMUNE

TEKNISK IT-MILJØ AARHUS KOMMUNE TEKNISK IT-MILJØ AARHUS KOMMUNE SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Overordnet beskrivelse af it-anvendelse i Aarhus Kommune 3 Fælles systemer og tjenester 3 Fælles systemer og tjenester under driftsaftalen

Læs mere

Microsoft Inspirationsseminar

Microsoft Inspirationsseminar Microsoft Inspirationsseminar Dansk Byggeri effektiviserer dokumenthåndtering med TeamShare Thomas Bargholz Produktansvarlig for TeamShare Lector Mikkel Faarup Projektleder på Dansk Byggeri Lector Hvad

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold forord 04 de 5 principper for værdiskabende administration og service 06 indsatser for strategigennemførsel

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE Velkommen til System Gruppen Hos SystemGruppen sætter vi meget stor pris på vores kunder. Vi vil gerne sørge for, at du føler dig kompetent serviceret og godt hjulpet.

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

Lumia med Windows Phone

Lumia med Windows Phone Lumia med Windows Phone Født til jobbet microsoft.com/da-dk/mobile/business/lumia-til-erhverv/ 103328+103329_Lumia-Brochure+10reasons_danish.indd 1 19.11.2014 14.43 Office 365 på arbejde Giv dine medarbejdere

Læs mere

S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013

S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET HSU S A G S N O T A T 20. AUGUST 2013 Vedr.: Status for større indsatser på it-området, august 2013 KONCERN-IT Sagsbehandler: Thomas Arnbak-Hartzberg, Souschef,

Læs mere

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Holdninger og principper... 4 4. Omfang... 4 5. Sikkerhedsbevidsthed,

Læs mere

It-sikkerhed i Dansk Supermarked

It-sikkerhed i Dansk Supermarked It-sikkerhed i Dansk en kort introduktion It-sikkerhed i Dansk 1 Velkommen som it-bruger i Dansk Kære medarbejder Brug af it er for mange i Dansk en naturlig del af arbejdsdagen. Hvis vi skal sikre vores

Læs mere

Hosting. Managed Hosting - Læg jeres IT ud af huset - og spar tid og besvær.

Hosting. Managed Hosting - Læg jeres IT ud af huset - og spar tid og besvær. Hosting Managed Hosting - Læg jeres IT ud af huset - og spar tid og besvær. Mange virksomheder bruger i dag alt for mange ressourcer på at vedligeholde egne servere og IT-løsninger. Men faktisk er hosting

Læs mere

BESLUTNINGSBARRIEREN ER HØJERE

BESLUTNINGSBARRIEREN ER HØJERE At lave innovation og tænke nye forretningsområder kræver et velfunderet grundlag, der sikre kendskab til målgruppens behov og forretningens strategiske mål. Det er vigtigt at være sin position bevidst

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Politik for It-brugeradfærd For Aalborg Kommune

Politik for It-brugeradfærd For Aalborg Kommune Click here to enter text. Politi k for It- bruger adfærd 2011 «ed ocaddressci vilcode» Politik for It-brugeradfærd For Aalborg Kommune Kolofon: It-sikkerhedsgruppen / IT- og Personalekontoret Godkendt

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Säker Digital Post från myndigheterna

Säker Digital Post från myndigheterna 1 Säker Digital Post från myndigheterna Oplæg på ESV-dagen v/ Lone Boe Rasmussen 11. oktober 2016 DIGITAL POST I DANMARK ANNO 2016 Tak for invitationen til ESV-dagen Fortælle om rejsen, som vi har været

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen.

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen. BILAG 2 Notat Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Skrevet af: Skoleafdelingen og it-afdelingen Dato: 12-01-2016 Forslag til prioritering af it-investeringer på

Læs mere

Bilag 10 Nuværende IT-installation

Bilag 10 Nuværende IT-installation Bilag 10 Nuværende IT-installation Ikast-Brande Kommunes serverpark er i høj grad virtualiseret på VMware ESX 4.0 platform, baseret på HP SAN/storage og HP BladeSystem c7000 Enclosure med i alt 13 ProLiant

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 ½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur

Læs mere

Mindre ventetid. Høj tilgængelighed. Bedre kundeservice.

Mindre ventetid. Høj tilgængelighed. Bedre kundeservice. Mindre ventetid. Høj tilgængelighed. Bedre kundeservice. Telia CallGuide gør det nemt at prioritere ressourcerne i jeres kontaktcenter i forhold til belastningen. I kan holde kontakten med kunderne via

Læs mere

IT-Center Syd IT-Ydelseskatalog

IT-Center Syd IT-Ydelseskatalog IT-Ydelseskatalog April 2011 /PEM pem@itcsyd.dk Side 1/14 - Deres ref.: Vores ref.: Indholdsfortegnelse IT-Ydelseskatalog... 1 Indledning... 3 IT organisation... 3 Afdelingstruktur... 3 Adgang/Licenser

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

NetNordic 365. Dine netværks- og integrationsløsninger i trygge hænder C L O U D D R I F T SUPPORT KONSULENT

NetNordic 365. Dine netværks- og integrationsløsninger i trygge hænder C L O U D D R I F T SUPPORT KONSULENT 365 Dine netværks- og integrationsløsninger i trygge hænder C L O U D D R I F T SUPPORT KONSULENT At være kundens «Best Companion» forpligter Det indebærer blandt andet at vi tilbyder «best-of-breed» løsninger

Læs mere

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013 Centerstrategi for Digitalisering og IT Odsherred kommune 2013 Strategi 2013 for Center for Digitalisering og IT Indhold Centrets overordnede udfordringer 2 Direktionens fire strategiske temaer 4 Indsats

Læs mere