Kvalitetsarbejde i dagtilbud og skoler. 1.2 Kommissorium

Transkript

1 Kvalitetsarbejde i dagtilbud og skoler 1.2 Kommissorium

2 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...3 Metode...4 Målgruppe / interessenter...4 Indhold og milepæle...5 Evaluering...6 Succeskriterier...7 Organisering...7 Information...7 Økonomi...8 Tidsplan...9 1

3 Indledning Af budgetudmøntningsplanen fremgår det, at der på grund af det faldende børnetal og skolereformen skal gennemføres et kvalitetsudviklingsarbejde der skal imødegå udfordringerne og samtidig sikre sammenhæng i tilbuddene inden for dagtilbud og skole. I den offentlige debat har kvalitet i dagtilbud ofte handlet om normeringer og varme hænder. I Danmark har der hidtil manglet en større forskningsbaseret undersøgelse af, hvad der skaber kvalitet i dagtilbud. Der er dog netop afsluttet en mindre undersøgelse fra DPU, som peger på hvad der skaber kvalitet i dagtilbud. Rapporten er dog endnu ikke offentliggjort. I London er der foretaget en stor forskningsbaseret undersøgelse, hvor den anerkendte forskningsleder Brenda Taggert, University of London på projektet EPPSE (Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project) og har fulgt over 3000 børn fra dagtilbudsalderen og op gennem uddannelsessystemet. Resultaterne er klare: Dagtilbud af høj kvalitet har en væsentlig betydning for, hvordan børn klarer sig senere i livet. Vores konklusion er, at dagtilbud er ekstremt magtfulde. De ændrer børnenes livsgang. Men kun i en positiv retning, hvis de er af høj kvalitet (Brenda Taggart). Forskningen påpegede, at børn der har gået i et dagtilbud af høj kvalitet, klarer sig bedre i skolen, har færre adfærdsproblemer og trives generelt bedre. Effekten er især stor hos udsatte børn. Derudover har forskningsprojektet påvist, at læringsmiljøet i hjemmet spiller en stor rolle for barnets senere udvikling. Barnets læring er afhængig af et godt samspil mellem forældre og daginstitution. Forskningen har betydet, at man i England har opprioriteret hele dagtilbudsområdet og brugt betydelige beløb på at højne kvaliteten i dagtilbud, sænke betalingen og uddanne personalet. Højkvalitetstilbud tager ifølge Brenda Taggart udgangspunkt i at personalet: Skaber udfordrende interaktioner med børnene i forhold til problemløsning Har viden om og forståelse af læringsmål for dagtilbud Har viden om børnehavebørns læring Har færdigheder i forhold til at støtte børn i at løse konflikter Hjælper forældre i at understøtte børns læring hjemme I skolen er der med skolereformen sat fokus på kvalitet af undervisningen ved i langt højere grad

4 at fokusere på elevernes læring alle tiltag i skolen - ledelse, indsatser, mv. skal have som mål at det skal give effekt i elevernes læring. Den danske skolereform har hentet inspiration bl.a. i Ontario i Canada. I 2003 igangsatte man skolereformen i Ontario. Reformen havde særlig fokus på elevernes læring, der blev arbejdet ud fra tre overordnede mål At forøge præstationsniveauet for alle elever At reducere forskelle i elevernes præstationer At skabe øget tillid til det offentlige uddannelsessystem I Ontario er man siden 2003 kommet langt i forhold til elevernes faglige resultater. Samtidig er andelen af de fagligt svage elever blevet mindre. Som det fremgår af målene, har de i høj grad været inspiration i forhold til målene i den danske skolereform og mange af de grundlæggende tanker bag den danske skolereform er inspireret af reformen i Ontario. Digitalisering skal være med til at understøtte kvaliteten. Ved de nationale økonomiforhandlinger for 2015 blev der indgået aftale om et brugerportalsinitiativ på skoleområdet. Det er et vigtigt initiativ, hvor der fællesoffentligt etableres en fælles infrastruktur, så kommunerne kan tilvejebringe lokale løsninger, som digitalt understøtter kommunikation, læring og trivsel. Gennem digitalisering kan der også skabes en mere sammenhængende og helhedsorienteret kommunal indsats for børn, unge og deres familier. Den brugervenlige og sammenhængende kommunikation med brugerne skal styrkes ved at bruge de samme digitale platforme på tværs af fx dagtilbud, folkeskole og fritidstilbud. På samme måde skal kontakten med kommunen lettes for alle parter ved, at data følger barnet ved overgange mellem forskellige tilbud. Digitalisering har også potentiale til at gøre folkeskolen mere effektiv ved både at øge elevernes læring og frigive tid til mere undervisning. For eksempel rummer digitalisering potentiale til at hjælpe lærerne med at spare tid i forberedelsen. Men det kræver en indsats at opnå gevinsterne. Den digitale omstilling kræver både nye kompetencer hos lærere, pædagoger og skoleledelser. Omstillingen kræver også fremadrettet tænkning om en anderledes læring i folkeskolen. Formål Formålet med kvalitetsudviklingsarbejdet er, indenfor de givne rammer, at skabe mest mulig kvalitet i kommunens tilbud på dagtilbuds- og skoleområdet. Herunder at videreudvikle sammenhængen mellem de enkelte velfærdsområder, 3

5 Sundhedspleje Dagtilbud Skole og SFO/Klub Børn og Familier Ungeindsats UU, ungdomsskole, 10. klasse mv. Overgangen til voksenlivet - mestring og læring - uddannelse og arbejdsmarked. Metode Kvalitetsarbejdet bearbejdes gennem kortlægninger, analyser og vurderinger Der sættes fokus på det gode arbejde der allerede foregår i forvaltningerne og institutionerne og der tages afsæt i, De 9 strategier på Børne- og Uddannelsesområdet Rapporterne - Dagtilbudsstrukturen - BIKVA rapport og BDO Rapport Masterplan dagtilbud Fremtidens skole Udviklingsarbejdet vedrørende specialområdet De nationale og kommunale skolepolitiske mål vedr. skolereformen - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. - Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. - Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Målgruppe / interessenter Børn og unge i alderen 0 18/23 år. Forældre til børn og unge i alderen 0 18/23 år Medarbejdere i dagtilbud, skole, ungdomsskole, UU, Børn & Familie. Medarbejdere i relevante forvaltninger.

6 Indhold og milepæle Ramme: Partierne bag budgetforslaget er enige om at der ikke skal lukkes folkeskoler i indeværende byrådsperiode På daginstitutionsområdet skal der fortsat arbejdes med tilpasninger af kapaciteten, ligesom dagplejepladser og vuggestuepladser tilpasses efter forældrenes efterspørgsel Indhold: I kvalitetsarbejdet skal der gennemføres følgende opgaver: Kortlægning (historisk udvikling ift. gennemførte strukturtilpasninger) af tildelingsmodeller på dagtilbudsområdet dagpleje og daginstitutioner Kortlægning af tildelingsmodeller på folkeskoleområdet, herunder på almen- og til inklusion Kortlægning af hvor mange der anvender private tilbud på hhv. børnepassere, daginstitutioner, fri-, privat- og efterskoler En geografisk kortlægning om, hvor de forskellige tilbud forefindes i kommunen samt deres anvendelsesgrad og profil (kommunal, privat, eget distrikt og fra andre distrikter) Sammenligning med andre kommuner vedr. grunddata. Med baggrund i kortlægningen gennemføres følgende analyser: Oplæg til kvalitet i dagtilbud og skole ud fra forskningsmateriale indenfor læring og pædagogik En analyse af hvordan VidensBy Sønderborg med sine 5 houses understøtter kvalitetsudviklingen, herunder samspil til det omgivende samfund foreninger, borgere/forældre og virksomheder En statusvurdering vedr. inklusionsindsatsen Modeller for andre borgerdialogformer udover egentlige høringer samt modeller for samskabelse, der øger kvaliteten af vores kerneopgaver Vurdering af udfordringerne for drift og udvikling af de enkelte områder/institutioner/afdelinger som følge af det faldende børnetal En vurdering af oplægget om fremtidens skole set i relation til de krav, der stilles i dag efter skolereformen Vurdering af hvordan Tidlig Opsporing kan understøtte overgange og vidensdeling tilbuddene imellem 5

7 Vurdering og forslag til revidering af tildelingsmodeller, herunder at der tages højde for det socioøkonomiske grundlag for de enkelte institutioner. Vurdering af forskellige modeller til organisering af strukturen i dagtilbud og på skoleområdet, som kan understøtte en kvalitetsudvikling. Vurdering af hvorledes kommunikation, læring og trivsel understøttes digitalt bl.a. via fællesoffentlig infrastruktur. Evt. andre analyser bestilt af den politiske styregruppe. Milepæle Opstart: Den 2. marts 2016 kommissorium for kvalitetsarbejdet godkendes i byrådet Afrapportering til byrådet undervejs: Den 26. maj præsentation af foreløbig analysemateriale på byrådets temamøde Den 15. december 2016 byrådets temamøde hvor der præsenteres en afrapportering med to delrapporter på dagtilbud og skole Aflevering: April 2017 Den samlede rapport fremlægges til byrådets godkendelse Evaluering Kvalitetsudviklingsarbejdet igangsættes i januar 2016 med en rapport i januar 2017, som sendes i høring, hvilket er en relativ kort periode dette betyder, at der ikke udarbejdes en decideret evaluering, men at der justeres undervejs. Der er midtvejsrapportering for byrådet i maj 2016

8 Succeskriterier Succeskriteriet er At der i 2016 gennemføres et kvalitetsudviklingsarbejde. At udviklingsarbejdet skaber fokus på kvalitet i kerneopgaven og giver anbefalinger til, hvorledes indsatser der iværksættes, strukturer der etableres, kan give effekt i børnenes og familiernes mestring og læring. Organisering Byrådet er projektejer. Direktør Carsten Lund er projektleder Udviklingsarbejdet organiseres i - En politisk styregruppe svarende til fagudvalget - med udvalgsformanden Erik Lorenzen som formand. - En administrativ ledelses og medarbejderstyregruppe - med direktør Carsten Lund som formand. - Arbejdsgrupper på dagtilbuds- og skoleområdet - Dialogforum til dagtilbuds- og skolebestyrelser - Involvering af borgerne via medborgerpolitikken. Information 7

9 Orientering på Børne- og Uddannelsesudvalgsmøderne. Løbende information til dagtilbudslederne, skoleledelsen, ledelsen i Børn & Familie. Det er ledernes ansvar, at holde bestyrelser og medarbejdere orienteret. Processen følges i CMU samt på ledermøder. Økonomi Der anvendes interne arbejdskraft.

10 Tidsplan Politiske styregruppemøder (Den 13. januar 2016) Den 9. marts 2016 Den 11. maj 2016 Den 15. juni 2016 Den 14. september 2016 Den 9. november 2016 Den 14. december 2016 Studietur for fagudvalget til London Den juni Temamøder byrådet Den 26. maj 2016 præsentation af foreløbig analysemateriale Den 15. december Der præsenteres en afrapportering med to delrapporter på dagtilbud og skole Børne- og uddannelsesudvalget, økonomiudvalget og byrådet 2016 løbende - beslutningssager der kan tages undervejs Januar 2017 børne- og uddannelsesudvalget: stillingtagen til samlet rapport + sendes i høring Januar 2017 marts 2017: høringsperiode og dialogmøder Den 15. marts 2017 børne- og uddannelsesudvalget: Behandling af høringssvar Den 5. april 2017 behandling i økonomiudvalget Den 12. april 2017 behandling i byrådet Dialogmøder med bestyrelser for dagtilbud og skoler 2 møder til henholdsvis dagtilbud og skole i 2016 og derudover dialogmøder i høringsperioden i Der vil være involvering af borgerne via medborgerskabspolitikken og erhvervslivet. 9