Bestyrelsens mundtlige beretning ved formanden Georg Andersen aflagt på Børsmæglerforeningens årsmøde torsdag den 20. marts 2014

Transkript

1 B Ø R S M Æ G L E R F O R E N I N G E N Bestyrelsens mundtlige beretning ved formanden Georg Andersen aflagt på Børsmæglerforeningens årsmøde torsdag den 20. marts 2014 DET TALTE ORD GÆLDER! Velkomst Det er mig en glæde at kunne byde velkommen til Børsmæglerforeningens årsmøde og en særlig velkomst skal lyde til vores indlægsholdere: 20. marts 2014 Managing Director and Chief Global Strategist Jonathan Wilmot fra Credit Suisse samt Nationalbankdirektør Per Callesen Før vi kommer så langt, vil jeg knytte nogle ord til de seks emner, som særligt optager os i øjeblikket, nemlig obligationsmarkedets redelighed, EU-Kommissionens forslag om strukturelle reformer, vilkår for virksomhedsfinansiering, MiFID revisionen, den finansielle transaktionsskat samt lov om refinansieringsrisici. 1. Indledning Jeg vil begynde i den trælse ende. Starten på 2014 bragte en ubehagelig nyhed for obligationsmarkedet med sigtelser for kursmanipulation i en eller flere obligationer. Det er en selvfølgelighed, at Børsmæglerforeningen tager skarpt afstand fra alle former for markedsmanipulation. Det er ulovligt og skal straffes behørigt. Når sagen er fuldt afdækket, herunder om der rent faktisk har været tale om manipulation, vil vi overveje, om Børsmæglerforeningen skal gøre noget konkret i den forbindelse. Jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt at sikre, at der ikke opstår så stor usikkerhed omkring prisfastsættelsen på enkelte obligationer, at børsmæglerne fristes til at afstå fra deres fornemste opgave, nemlig at understøtte et sundt og likvidt marked, hvor der til enhver tid stilles en retvisende

2 Side 2 pris - også i mindre likvide realkreditobligationer. Gør børsmæglerne ikke det, vil hele realkreditmarkedets funktionsmåde blive hæmmet, til skade for boligejerne og for dansk økonomi. Jeg kan oplyse, at Børsmæglerforeningen i skrivende stund arbejder med et regelsæt om god skik på obligationsmarkedet, som skal ses som et supplement til den eksisterende lovgivning. Dette arbejde blev igangsat før den konkrete sag og vil blandt andet bestå af uddannelseskrav samt etiske regler. 2. Regulering og markedsmæssige konsekvenser Krisen affødte som bekendt et akut behov for handling, og omfattende regulering er undervejs eller er allerede implementeret. Som I måske husker, har vi de senere år forgæves efterlyst en samlet konsekvensanalyse, hvor samspillet mellem de enkelte reguleringstiltag indgår, og hvor den forventede effekt på udviklingen i de enkelte lande og dets aktører er belyst. Formålet er både at undgå dobbeltregulering, men også regulering, der varierer uhensigtsmæssigt, eksempelvis mellem Europa og USA. Der har desværre ikke været lydhørhed. Vi frygter, at konsekvenserne er tvedelte: Dels i form af markant tungere regulering for almindelige banker og værdipapirhandlere end hensigten er. Dels i form af uhensigtsmæssig udnyttelse af forskelle i regulering kaldet reguleringsarbitrage. Det indebærer mindre effektiv regulering. Børsmæglerforeningen kan derfor kun bakke op om forslaget fra professor Jesper Rangvid, om at få nedsat en komité på europæisk plan, der skal vurdere de samlede konsekvenser af den allerede gennemførte regulering forinden nye tiltag lanceres. Eksempelvis vil effekten af de nye likviditetsnøgletalskrav få en betragtelig negativ effekt på den måde værdipapirmarkedernes fungerer på, da kra-

3 Side 3 vene reducerer værdipapirhandlernes kapacitet til at stille risiko til rådighed for investorerne store, som små. 3. Strukturelle reformer og konsekvenser for likviditet ved opsplitning af banker Et meget aktuelt emne i reguleringsdebatten er de strukturelle reformer, vi har set med Volkers i USA, med Vickers i Storbritannien, det aktuelle forordningsforslag om strukturreform, der udspringer af Liikanen i Europa samt særskilte tiltag i Frankrig, Tyskland og Belgien. Alle disse reformer er direkte målrettet bankers kompleksitet og forretningsstruktur i modsætning til reformer, som Basel 3 og G-SIFI, der begge har fokus på at øge bankernes samlede kapitalgrundlag. De strukturelle forslag indeholder betydelige forskelle i rækkevidde, design og implementeringshorisont. Allerede her støder vi på første udfordring: Reguleringsforskelle i en global verden fremmer som nævnt risiko for reguleringsarbitrage og vanskeliggør grænseoverskridende overvågning. Det aktuelle europæiske forslag indeholder for større banker krav om udskillelse af visse værdipapirhandelsrelaterede aktiviteter fra den ordinære bankdrift. Præcist hvor mange banker, der vil blive ramt af forslaget, er usikkert. EU Kommissionen vurderer selv, at det handler om 29 europæiske banker. Det bliver for disse banker forbudt at udføre såkaldt proprietary trading. Det vil sige, at banken hverken direkte eller indirekte må benytte egne eller lånte midler til at tage positioner, hvis der ikke er konkrete eller forventede kundeordrer bag positionen. Derudover skal myndighederne løbende overvåge omfanget af handelsaktiviteter og kan kræve, at instituttet udskiller visse handelsaktiviteter eksempelvis market making - hvis de når et vist ni-

4 Side 4 veau, eller hvis aktiviteterne kompromitterer den finansielle stabilitet. Et eventuelt krav om udskillelse sker i to tempi først skal omfanget måles i forhold til nogle konkrete grænser. Dernæst skal det vurderes, om aktiviteten, selvom den overskrider grænsen, kompromitterer den finansielle stabilitet. Set med børsmæglerbriller er kravet om udskillelse af handelsaktiviteter besynderligt, da krisen i den finansielle sektor i de europæiske lande var udløst af dårlig kreditgivning og ikke handelsaktiviteterne. Handelsaktiviteterne har tværtimod været med til at stabilisere bankernes indtjening på tidspunkter, hvor der var store tab på udlånene. Særligt truslen mod bankers mulighed for at lave market making er foruroligende: For det første fordi der er fare for likviditeten i værdipapirmarkederne. Et håndgribeligt eksempel i dansk kontekst er vores realkreditmarked, da obligationsmarkedet fungerer som et engrosmarked med store gennemsnitlige ordrestørrelser. Dette marked fungerer kun fordi, der er market makere, som løbende stiller købs- og salgspriser til rådighed for markedsdeltagerne og dermed sikrer likviditet, handel og skarpe priser. Hvis handelsenheden bliver udskilt, vil det indebære yderligere omkostninger, og det vil sætte en stopper for effektiv market making og dermed udtørre likviditeten i realkreditobligationsmarkedet til skade for såvel investorer som boligejere. Også små statspapirmarkeder, som de nordiske lande er karakteriseret ved, vil lide under forslaget. Det skyldes, at der er få banker, som reelt stiller risiko til rådighed for markederne. Hvis bare enkelte af disse banker bliver ramt af forslaget, vil det mindske effektiviteten og dermed likviditeten i hele markedet. Det vil skræmme investorerne væk og derhen, hvor likviditeten er. En ond spiral vil blive sat i gang, og den kan ramme de nordiske markeder ekstraordinært hårdt, i jo højere grad forslaget om strukturreformer følges.

5 Side 5 Det er klart vores opfattelse, at en stram efterlevelse af strukturreformen i Danmark for det første vil presse byggerenten i vejret som følge af ringere likviditet også selvom varianten bliver, at det kun er proprietary trading, der skal skilles ud. For det andet er der tale om helt reel konkurrenceforvridning for de banker, som bliver omfattet af forordningen sammenlignet med andre institutter. Bankerne bliver begrænset i deres handlefrihed, og de kan blive pålagt en betydelig økonomisk byrde, hvis der kommer krav om adskillelse, sammenlignet med de banker, som ikke er omfattet af forordningen. I sidste ende vil det blive dyrere og nok også mere besværligt for kunderne. For det tredje anfører Kommissionen i sit forslag selv en frygt for, at de mange nye krav vil øge aktiviteten i skyggebanksektoren. Den frygt er efter min overbevisning velbegrundet. Rækken af forskellige landes og regioners ikke-koordinerede tiltag er et oplagt springbræt for regelarbitrage, hvilket svækker reguleringens effektivitet og troværdighed. For mig at se, har Kommissionen lavet en løsning, der leder efter et problem. Eller måske mere præcist: Kommissionen har lavet en løsning, der skaber problemer. 4. Virksomhedernes finansiering For særligt små og mellemstore virksomheder har en af de kontante konsekvenser af krisen været den svære vej til finansiering. Vi ved, at små og mellemstore virksomheder står for cirka to tredjedele af værditilvæksten og beskæftigelsen i den private sektor. Fremgang og vækst i dansk økonomi kræver derfor også, at små og mellemstore virksomheder trives, vækster og bliver til store virksomheder. Det kræver blandt andet effektiv adgang til både fremmed- og egenkapital.

6 Side 6 Erhvervsobligationer Det er et faktum, at omfanget af ny regulering påvirker de finansielle markeder og kapitaltilførslen til erhvervslivet. Og markedet for traditionel lånefinansiering bliver utvivlsomt anderledes de kommende år. Erhvervsobligationer skal derfor ses som et solidt supplement til traditionel lånefinansiering. Emnet blev tematiseret på Børsmæglerforeningens årsmøde sidste år. Vi forventer os meget af dette marked, som er underudviklet i Danmark og dermed er et marked med betydeligt potentiale. Erhvervsog Vækstministeriet har arbejdet hårdt med at sikre hensigtsmæssige rammevilkår for et velfungerende marked for erhvervsobligationer. Og inden julen 2013 blev der vedtaget en ny lov til styrkelse af markedet for både sekuritiserede og enkeltudstedte erhvervsobligationer. Vi vil gerne kvittere for både proces og indhold i dette store og vigtige arbejde. Dette nye lovkompleks bør blive startskuddet til en ny æra, når det gælder danske virksomheders mulighed for at fremskaffe kapital til investering i arbejdspladser og vækst. Nu er det op til markedsdeltagerne at få skubbet markedet i gang, og igen set med børsmæglerbriller er det vigtigt, at vi har fået skabt nogle standardiserede vilkår for obligationsudstedelse, ligesom dem man har i de andre nordiske lande. Dermed skabes ensartede vilkår og transparens i markedet, så markedsaktørerne ved, hvad de skal forholde sig til. Dette arbejde er vi godt i gang med. Norge er her et interessant forbillede. Afledt af den store bankkrise i Norge i starten af 90erne lavede nordmændene allerede dengang et sæt af ensartede spilleregler, og efter nogle få års tilpasningstid hos både virksomheder, børsmæglere og investorer, fremstår det norske erhvervsobligationsmarked i dag som et fuldgyldigt alternativ til traditionel bankfinansiering for såvel større som mindre virksomheder.

7 Side 7 Vi kan allerede nu konstatere en stigende interesse i markedet for enkeltudstedelser, og NASDAQ OMX First North Bond Marked har i skrivende stund lidt under 10 udstederes obligationer optaget til handel, og der er flere i vente. Vi håber også, at det sekuritiserede marked bliver en succes. På den måde kan også de helt små selskaber være med. Det kræver selvfølgelig, at produkterne bliver gennemskuelige, at de får en fornuftig rating, og at der er en tilstrækkelig investorinteresse. Aktiemarkedet Virksomhedernes finansiering via aktiemarkedet har været begrænset de seneste år. Det er ikke et særlig dansk fænomen, men en konsekvens af krisen de seneste år. Derfor er det glædeligt, at forårsstemningen har bredt sig til det primære marked med ISS børsnoteringen. Også andre selskaber er i pipelinen til børsnotering. Der er dog fortsat også brug for initiativer, der kan gøre det sekundære marked - altså selve investeringen i aktier - mere attraktivt for investorerne. Det gælder både for noterede og unoterede aktier. Det er nærliggende at fokusere på kapitalafkastbeskatningen, som er meget høj i Danmark sammenlignet med andre lande. Eksempelvis er kapitalafkastbeskatningen op til 42 procent i Danmark sammenlignet med i omegnen af 30 procent i de øvrige nordiske lande. Mange små og mellemstore virksomheder mangler egenkapital i Danmark blandt andet for at kunne opnå den nødvendige lånefinansiering. Ikke mindst i den kontekst springer den meget høje beskatning af aktieinvesteringer i øjnene. En reduktion i kapitalafkastbeskatningen vil være en vigtig katalysator i skabelsen af et større og mere dynamisk aktiemarked, idet en lavere beskatning utvivlsomt vil give en bredere og mere folkelig deltagelse i aktiekulturen. Vi opfordrer derfor regeringen til også på dette område at lade sig inspirere af de øvrige nordiske lande, da

8 Side 8 der er tale om en skat, som i Danmark ligger så højt, at den hæmmer virksomhedernes muligheder for at investere, og dermed står i vejen for nye arbejdspladser. Vi stiller fra Børsmæglerforeningens side meget gerne op til et arbejde med kapitalafkastbeskatningen, så vi kan få galvaniseret også denne del af virksomhedernes kapitalfremskaffelse. 5. MiFID/MiFIR Et sikkert emne på årsmødet de seneste år har været den igangværende revision af værdipapirmarkedernes rammedirektiv, MiFID, fra Der er nu opnået politisk enighed om en revideret rammelovgivning, og vi er tilfredse med resultatet inden for en stor del af vores fokusområder. Vi forventer, at de nye regler træder i kraft primo Vi vil i den forbindelse gerne benytte lejligheden til at kvittere Finanstilsynet og den danske repræsentation i Bruxelles for et rigtig godt samarbejde. Det er positivt, at vi har fået gennemført, at organiseret handel med aktier fremover skal ske på multilaterale og velregulerede handelspladser. Det betyder, at de uregulerede handelsplatforme, som siden 2007 har tiltrukket en stigende del af aktieomsætningen, enten skal lukkes eller omdannes til regulerede handelspladser. Der er introduceret krav om transparens på andre produkter end aktier. Det er fornuftigt, at de nye regler på obligationer og derivater tager hensyn til instrumenternes karakteristika. Vi er tilfredse med, at der har været en erkendelse af, at man ikke kan tage transparensregimet fra aktier og kopiere det uændret over på obligationer og derivater. Det kan man ikke, fordi aktiemarkedet er ordredrevet med relativt små ordrestørrelser, mens markederne for obligationer og derivater er prisdrevene markeder, hvor der overvejende handles i store størrelser med professionelle modparter.

9 Side 9 MiFID vil også justere den måde handelsinformation prissættes på af særligt de traditionelle børser. Det er vi glade for, da dette område fortsat fungerer under monopollignende vilkår. Dette er blandt andet dokumenteret i en rapport om priser på handelsinformation, som vi hyrede Copenhagen Economics til at udarbejde i Der er blevet taget godt imod rapporten, og vi kan konstatere, at rapporten bliver betragtet som et nyttigt værktøj i diverse europæiske fora. Vi står selvfølgelig til rådighed i dette arbejde, og vi vil arbejde benhårdt for, at de detaljerede regler også bliver udformet på en sådan måde, at de understøtter fair og effektive værdipapirmarkeder. 6. Financial Transaction Tax (FTT) Forslaget om en finansiel transaktionsskat er stadig på dagsordenen i EU. Nu i form af et forstærket samarbejde mellem 11 lande, da resten ikke ville være med. Vi vil gerne kvittere regeringen for, at Danmark er et af de lande, der ikke vil deltage i FTT en. Intentionen er groft sagt, at alt og alle skal beskattes: Kommissionen benævner det All markets! All instruments! All actors! Eksempelvis vil en amerikansk banks salg af en Siemens aktie til en japansk hedge fund på Singapore Stock Exchange være underlagt FTT, da Siemens aktien er udstedt i Tyskland, som er et FTT land. Baggrunden for FTT en er, ifølge Kommissionen, at få den finansielle sektor til at betale for den finansielle krise og samtidig introducere en beskatning af finansielle tjenesteydelser, da disse er momsfritaget. I en dansk kontekst giver dette ingen mening. For det første, fordi danske banker selv har betalt for bankpakkerne, og for det andet, fordi den finansielle sektor i Danmark i stedet for moms betaler en aktivitetsskat i form af lønsumsafgift. Børsmæglerforeningen anser FTT for at være en uklog og særdeles forvridende skat: Lad mig nævne i flæng:

10 Side 10 Virksomheder får øgede kapitalomkostninger. Det hæmmer kapitalfremskaffelsen, virksomhedernes mulighed for vækst og dermed også beskæftigelsen. Vores pensionsopsparinger bliver mindre. Husejere skal betale mere for deres boliglån. Finansiering af statsgæld bliver dyrere. En FTT indebærer alt i alt et mindre effektivt værdipapirmarked, og vil også ramme instrumenter med lavt forventet afkast, der bruges til risikoafdækning og likviditetsfremme. FTT en har også til formål at ramme spekulativ handel i form af såkaldt High Frequency Trading, også kaldet HFT. Men FTT rammer jo spredt og ikke kun HFT. Man skyder altså med spredehagl. Hvis målet er at dæmpe HFT, bør sanktionen målrettes HFT. Det aktuelle MiFID II har også til formål at få mere styr på HFT. Eksempelvis bliver virksomheder, der tilbyder High Frequency Trading, og som hidtil har været undtaget MiFID-reguleringen, nu omfattet af MiFID II og skal fremover leve op til samme krav som værdipapirhandlere. En ny undersøgelse viser, at den foreslåede FTT indebærer en årlig regning på mellem 30 og 50 milliarder euro i direkte og indirekte omkostninger fordelt på stater, virksomheder og investorer. Lad mig bare sige, at vi ikke tror på, at forslaget kommer til at fungere i praksis, fordi det vil kræve et urealistisk samarbejde med 3. lande for at opkræve og videreafregne FTT en. Hvis eksempelvis en amerikansk bank køber en tysk aktie af en anden amerikansk bank, forudsætter EU-Kommissionen, at de amerikanske skattemyndigheder vil opkræve og videregive FTT-betalingen til de tyske skattemyndigheder. Det er givetvis at gøre regning uden vært. Der er

11 Side 11 nemlig intet der tyder på, at FTT bliver en global skat, givet modstand i såvel USA som England som jo huser verdens toneangivende børser. Det aktuelle og langstrakte arbejde med at finde et forslag, som alle 11 lande i det forstærkede samarbejde kan bakke op om, illustrerer med al tydelighed, at det ikke er en enkel opgave. Der er uenighed om, hvilke instrumenter, der skal omfattes, principperne for beskatningen, og om skatten er EU-stridig. Status på forhandlingerne er i øjeblikket, at særligt Frankrig og Tyskland presser på for indførelse af en FTT. Og hvis de ikke kan få den fulde pakke, er det vores forventning, at der i første omgang udelukkende bliver tale en aktieskat. 7. Lov om refinansieringsrisici Som I alle ved, har vi et velfungerende og enestående realkreditmarked. Det har dog også omkostninger at være enestående. Man kan risikere at stå meget alene. Diskussionen i det europæiske banktilsyn EBA om realkreditobligationers likviditet er et godt eksempel. EBA har på trods af egne analyser, der viser det modsatte rejst tvivl om, hvorvidt realkreditobligationer fortsat kan anses for at være ultralikvide. Hvis anbefalingerne ender som lov, vil bankerne ikke længere kunne bruge samme omfang af realkreditobligationer i deres likviditetsberedskab. Det betyder højere renter og dermed dyrere boliglån. Vi vil gerne kvittere for, at vi har haft bred politisk opbakning i denne sag. Desværre er det ikke den eneste udfordring, som vi har haft på realkreditområdet. I slutningen af 90erne blev paletten med de traditionelle fast-

12 Side 12 forrentede lån udvidet med rentetilpasningslånene. Rentetilpasningslån vandt hurtigt gehør i befolkningen. I dag er cirka 55 procent af alle ejerboliger finansieret med den type lån. De helt korte etårige lån udgør cirka 27 procent af alle realkreditlån. Det er meget store beløb, der skal refinansieres hvert år, og et af tiltagene har været at sprede auktionerne ud over hele året. I helt særlige situationer kan der være risiko for, at det ikke vil være muligt at sælge et tilstrækkeligt antal nye obligationer til at refinansiere de bagvedliggende lån, hvilket vil have uoverskuelige konsekvenser. Derfor har regeringen udarbejdet en ny lov, som skal håndtere disse risici. Loven træder i kraft 1. april Vi vil gerne kvittere for regeringens handlekraft for at få løst refinansieringsrisikoen for rentetilpasningslån. Vi er dog noget bekymrede for den såkaldte rentetrigger-mekanisme og vi frygter, at prisen for loven kan blive høj måske for høj. Vores bekymringer går først og fremmest på investorinteressen. Det kan i forvejen være vanskeligt for udlandet at forstå den danske realkreditmodel. Mere kompleksitet introduceret ind i en verden, der higer efter mindre kompleksitet, hjælper i sagens natur ikke på den forståelse. Derfor er der en reel risiko for, at investorerne - og ikke mindst de udenlandske investorer - fravælger de korte danske obligationer. Det betyder mindre likviditet og højere renter for låntager. Tiden må nu vise, om vi har været for sortseende. 9. Afslutning Hovedemnet for årsmødet er de makroøkonomiske udsigter og inden jeg giver ordet videre til vores indlægsholdere, vil jeg knytte nogle

13 Side 13 bemærkninger til, hvordan den makroøkonomiske temperatur ser ud i øjeblikket set med børsmæglerbriller: Efter fem års økonomisk turbulens oplever vi, at mildere vinde bringer forårstegn til Danmark. Og det er ikke kun varm luft. Vi har i 2013 ganske vist kun set en behersket fremgang og vækst men dog en vækst. Indikatorer og flere hårde nøgletal peger i den rigtige retning. Indikatorerne for industri og service er stigende, og vi har BNP-vækst. Indrømmet vi kan desværre ikke helt sige os fri for risici, der trækker i den anden retning. Ikke mindst er den private, indenlandske efterspørgsel fortsat lav og opsparingen høj på trods af gode nøgletal for forbrugertillid. Væksten er derfor i øjeblikket primært drevet af eksporten. I Euroland tynger eftervirkningerne efter gældskrisen stadig. Den samlede vækst vil formentlig forblive lav det næste års tid, og vækstforventningerne varierer betydeligt fra land til land. Dog trækker både Tyskland og Storbritannien i den rigtige retning. Set i forhold til udgangspunktet og markedsforventninger må vi også konstatere, at Spanien overrasker positivt faktisk gælder den positive overraskelse Sydeuropa som helhed. Aktiemarkedet har i 2013 udviklet sig forrygende både i Danmark, Europa og i USA. For Danmarks vedkommende steg C20 CAP indekset med 32 procent i 2013, og 2014 er også startet godt. Det er ikke mindst USA, med solid BNP- og jobvækst, der er lokomotiv for udviklingen. Og her er det væsentligt at bemærke, at ligesom nedturen tog sin begyndelse i USA og ikke mindst i det amerikanske boligmarked, er det også her, opturen må tage sin begyndelse. Og her er der for så vidt gode tegn selvom vi endnu ikke er 100 procent på sikker grund.

14 Side 14 Renteniveauerne er fortsat meget lave, om end den lange rente er stigende. Måske er der en normalisering på vej i hvert fald i USA, som har ført en meget lempelig pengepolitik for at undgå en gentagelse af miseren i 30erne. USA tilkendegav sidste år, at de i modsætning til den Europæiske Centralbank ECB - ville mindske stimulanserne. Dette blev konkretiseret i maj 2013, hvor den amerikanske centralbank FED - annoncerede, at de ville reducere opkøbene af lange amerikanske obligationer. ECB har tværtimod understreget, at de fastholder den ekspansive pengepolitik, så længe de mener, at det er nødvendigt. De forskellige udmeldinger er ikke i sig selv overraskende i lyset af de meget forskellige vækstforløb i USA og Europa. Her i 2014 har vi så set to nye markante tendenser, som allerede tog sin begyndelse tidligere, men som nu står stjerneklart: Den ene er betydelig uro i Emerging Markets, som hen over såvel subprime krisen i USA som statsgældskrisen i Sydeuropa ellers har vist bemærkelsesværdig styrke. Dette har mod manges forventning - udløst fornyet nedadgående rentepres i USA og Europa, idet penge søger ud af Emerging Markets og ind i mere sikre europæiske og amerikanske obligationer. Senest har uroen omkring Ukraine og Rusland givet fornyet næring til denne trend og tillige introduceret en helt ny geopolitisk dimension i det samlede risiko billede.

15 Side 15 Den langvarige periode med historisk lave renter har endvidere sat gang i en anden stor trend, nemlig bevægelsen fra traditionelle investeringsaktiver og over i de såkaldt alternative aktiver fx skove, vindmøller og direkte investeringer. Her kan man hente et afkast, der ligger højere end på traditionelle investeringer. Det giver stof til eftertanke, at vi måske endnu en gang ser, at tørsten efter afkast i kombination med unormalt lave renter skubber markedsaktørerne over i nye aktivklasser. Med disse ord vil jeg gerne slutte med en tak til vores samarbejdspartnere. Tak til Erhvervs- og Vækstministeriet, Finanstilsynet, Det Finansielle Råd, Nationalbanken, NASDAQ OMX og Værdipapircentralen samt organisationer, presse og andre for et godt samarbejde. Tak for jeres opmærksomhed.