DAGLIGVAREBUTIK I VEJBY GIM 4003

Transkript

1 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Mønt Erik Klipping, Nørrejylland, før 1282.

2 UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gribskov Byråd vedtog 16/ endeligt lokalplan for dagligvarebutik (Netto) i Vejby. Gilleleje Museum foretog en arkæologisk forundersøgelse på lokaliteten sept (se forundersøgelsesrapport ). Her fandtes en koncentration af råstofgruber, der kunne dateres til højmiddelalder og dermed kunne knyttes til en tidlig fase af Vejby landsbys historie. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en arkæologisk udgravning af det påviste fortidsminde. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 6/ og af bygherre (NC Development A/S v. Niels Keergaard Christiansen) i note af 7/ Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Udgravningen fandt sted i perioden oktober Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Liv Appel. Cand. mag. Kjartan Langsted medvirkede med opmåling med totalstation. Gravemaskinen, der var udlejet fra Rørby-Johansen, kom fra Ølsegaard Miljøudgravning og blev ført af Søren NN. Minigraveren blev ført af Flemming Lykkedal Larsen. Til metaldetektorafsøgning af de fremgravne anlæg medvirkede Hanne og Preben Pejtersen. Med maskine blev afgravet omkring de på prøvegravningen påtrufne gruber, i alt ca. 800 m2. Dette var mere omstændeligt end sædvanligt, da muldlaget på stedet var usædvanligt tykt (ca. 60 cm). Udgravningsfelt og fixpunkter blev målt ind med totalstation og efterfølgende digitaliseret (se fig. 2). Anlæg blev manuelt opmålt i fladen 1:100 (se fig. 3). Alle anlæg blev bogstavnummereret (a, b, c o.s.v.). Ca. 20 af gruberne blev snittet manuelt og beskrevet 1:20, udvalgt efter deres fremtræden i fladen: de gruber, som så mest regelmæssige ud eller med størst fundmæssige potentiale, blev prioriteret. Gruber med særligt righoldigt fundmateriale blev endvidere tømt med skovl samt jordprøver udtaget til makrofossilanalyse. Med minigraver blev samtlige såvel snittede som ikke snittede gruber afgravet i tynde skrab for at få et så bredt billede af fundinventaret som muligt (fig. 6). Sideløbende hermed blev gruberne afsøgt med metaldetektor løbende på vej ned i lagene for også at få mindre genstande som mønter med gennem nåleøjet (fig. 5-6). Fund fra udgravningen blev i første omgang henført til anlægsnummer og efterfølgende x- nummereret (se fundliste). Udgravningen blev fotodokumenteret med digitalfotos.

3 Cand. scient. Annine Moltsen gennemgik jordprøver fra tre anlæg for makrofossiler. Lektor Jette Linaa gennemgik keramikmaterialet fra udgravningen og skrev en samlet rapport herom. Amatørarkæolog Tobias Bondesson har bestemt mønterne fra udgravningen. ANLÆGSBESKRIVELSER Råstofgruber fra middelalderen I udgravningsfeltet fandtes ca. 95 runde og ovale gruber af forskellig størrelse (½-4 m store), hvoraf hovedparten så ud til at være gravet af mennesker. Enkelte kunne muligvis tolkes som stenspor af anlæggene havde form og størrelse som stolpehuller, men ingen af dem dannede nogen plausibel struktur, ligesom snittene af dem ikke med sikkerhed kunne fastslå dem som stolpehuller. Alle gruberne fandtes i områdets sydvestlige del. Det kan dels forklares med, at den nordlige og østlige del af undersøgelsesområdet var lavtliggende vådmark med tørveaflejringer under mulden, dels med at den sydlige del ligger nærmest Vejbys middelalderlige centrum. Gruberne var fra cm dybe. Nogle havde en brungrå muldblandet fyld, der kunne være naturligt aflejret, andre havde en humøs fyld med knogler, keramik og andet, der kunne antyde at disse gruber sekundært var brugt til deponering af husholdningsaffald. Plantegningen fig. 3 viser fordelingen af gruber med forskellig fyld og deres indhold af fund. Som det tydeligt fremgår er det overvejende gruberne i den sydlige del, der har mørk humøs fyld og udelukkende mod syd at der optræder husholdningsaffald. Dette er ganske logisk, da de datidige Vejby-borgere typisk ville vælge de nærmeste huller til at slippe af med deres skrald. Arkæobotanikeren Annine Moltsen gennemgik jordprøver fra de tre mest humøse gruber med henblik på makrofossiler (jfr. NOK-rapport ). En af dem, anl. cæ, indeholdt lidt fiskeknogler, enkelte fragmenter af skaller af blåmusling samt 1½ frø af almindelig hyld. En anden, anl. dc, indeholdt enkelte knoglefragmenter, lidt fiskeknogler og fiskeskæl (1 skæl fra en art af skrubbe) samt et forkullet frø af ært. Den tredje grube, anl. ah, indeholdt enkelte knogler. Den dårlige bevaring gjorde, at der ikke blev foretaget yderligere zoologisk analyse. Gruberne tolkes som lertagningsgruber, dels fordi undergrunden på stedet er rent ler med kun få sten, dels fordi grubernes uregelmæssige facon gør, at en primær funktion på stedet virker usandsynlig. Ingen af dem har spor efter åben ild på stedet, stenopbygning, lerkappe eller andet, der kan pege mod en alternativ tolkning. Hypotesen om gruberne som jordfæstegrave kunne allerede affejes under prøvegravningen. Fundmaterialet Mønter: I to af gruberne fandtes mønter. Den ene i anl. ds, en 5 m stor meget lysfyldet grube. Den er af Erik Menved og må være før 1316; den kendes mest fra den vestlige del af Danmark og er formentlig præget i Ribe (se fig. 10). Motiverne er et bogstav M og en stjerneformet femkant. Den anden mønt var fra den mindre grube anl. bw (fundet med øje-detektoren!) og var af Erik Klipping. Skattefundene viser at mønten er ældre end 1282 og slået i Nørrejylland (se fig. 9). Motiverne er et kors i et hexagram og et krykkekors med en prik for enden af hver arm. Keramik: Keramikken fra udgravningen er gennemgået af Jette Linaa, som har skrevet en særlig rapport om dette emne. Keramikken fra Vejby dateres ud fra former og dekorationer til årtierne omkring år 1300, hvilket gælder generelt for alle skår, mens grube ah antageligt er ældre og

4 stammer fra 1200-tallet. Der er ingen tegn på en tidsforskel mellem de øvrige lertagningsgruber, og deres aktiviteter har sandsynligvis fundet sted inden for nogle årtier, undtagen den ældre grube anl. ah og muligvis også p og ag, der indeholder skår af samme type som ah. Keramikken består af skår fra en uglaseret rødbrændt potte, mindst tre glaserede kander (en lysrød, en mørkerød og en grøn) med båndformet hank, mindst en gråbrændt potte med indadbøjet rand (fig. 19) og enkelte skår fra gråbrændte potter, samt et cylindrisk kar med uvis funktion, evt. kan det være en lydpotte (fig. 18). Potten og kanderne er velbrændte, velglaserede og veludførte, undtagen én, der er fejlbrændt med delvis sintret glasur. Denne kande har dog været fuldt funktionsdygtig og er ikke tegn på et pottemagerværksted på stedet. Kanderne (fig. 24 og 26-28) (og den rødbrændte potte fig. 25) ligner hinanden så meget, at de udmærket kan være fremstillet i samme værksted, sandsynligvis i det store produktionssted Farum Lillevang, ejet af Ribe Bispestol, der var i funktion i årtierne omkring 1300 og hvis produkter blev transporteret langt. Farum Lillevang er domineret af cylindriske hanke, men fundet er så uudforsket, at det bestemt ikke kan udelukkes, at også de præcise former fra Vejby vil dukke op. Der er betydelig lighed med keramikken fra Næsholm Voldsted (Odsherred), der dateres ca Det omtalte cylindriske kar er en særform med uvis anvendelse. Der kan være tale om en pottekakkel, men en parallel fra Malmø er identificeret som en såkaldt lydpotte eller lydkar, der har siddet indmuret i kirkens kor som resonansforbedrende foranstaltning. Dette fænomen kan den dag i dag ses i Sct. Nicolai Kirke i Svendborg (se fig ). Det er tankevækkende, at Vejby Kirke, der ligger mindre end 300 meter fra fundstedet, i tidlig tid har fået nedrevet sit oprindelige kor i forbindelse med en forlængelse af kirken. Måske kan man forestille sig, at lydpotterne har siddet i denne tidlige kirkefase og er pillet ud i forbindelse med ombygningen af kirken og brugt til noget andet. Der var ikke noget tegn på nedbrydningsaffald i gruberne med mulige lydpotter. Et bundskår fra en af kanderne har en ejendommelig lerbelægning i bunden, der helt klart må stamme fra kandens funktionstid (fig. 28). Det er dog ikke muligt at afgøre funktionen af denne lerbelægning, måske en form for lapning af en utæthed? Typen af gråbrændte kar med indadbøjet rand (fig. 19) er en Østersøpåvirket type, som er velkendt fra det øvrige sjællandske materiale, f.eks. fra Søborg og Pedersborg. Typen er ikke fremstillet i de kendte sjællandske produktionssteder, og skal formodentlig dateres til midten eller første del af 1200-tallet. Knogler: I 14 af gruberne er der fundet bevarede dyreknogler (fig. 20, 39 og 45). De er ikke gennemgået zoologisk, men der er knogler fra både får, svin og kvæg samt knogler fra fjerkræ og fiskeknogler. Knoglerne afspejler derfor snarest almindelige måltidsrester. Jern: 9 af gruberne indeholdt jern, som alt overvejende bestod af div. nagler, som har indgået i vogne, bygninger, landbrugsredskaber m.m. (se fig. 16, 35, 41 og 47). Skifer: Der fandtes skifergenstande i to gruber. I anl. cæ fandtes et fragment af de kraftige kødbensformede bryner af importeret norsk skifer, der er så hyppige på højmiddelalderens bebyggelser (fig. 31). I samme grube fandtes en skifersten, som muligvis også har været brugt som slibesten (fig. 32), men også kan være naturligt tildannet. I gruben lå endvidere et fragment af en bildet overligger til en drejekværn, ligeledes af skifer (fig. 33). I anl. ag fandtes en bryne af norsk skifer (se fig. 17) af den art, som de fleste mennesker i middelalderen formentlig havde siddende i bæltet til den jævnlige slibning af knive, sakse og rageknive.

5 Øvrigt metal: Enkelte gruber indeholdt små stykker bronzeblik af ubestemmelig funktion (fig ). I anl. ds fandtes en stump af hvidmetal (bly/tin?) af ubestemmelig funktion (fig. 46). I anl. cæ fandtes endvidere 2 små klumper af bronzesmelte (fig. 34), der vidner om, at der har foregået en form for metalhåndtering (støbning ell. lign.) i nærheden. Brændt lerklining: 7 af gruberne indeholdt brændt lerklining, som antagelig har indgået i ovne og ildsteder af forskellig art (se fig. 21, 36, og 40). Navnlig må nævnes anl. cæ, der indeholdt en del stykker med pudset overflade (fig. 36). Sten: I anl. ah fandtes en meget regelmæssigt rund skiveformet glat sten ca. 10 cm i diameter (fig. 19B). Stenen kan muligvis have fungeret som sømglatter ell. lign., men der er ingen sikre bearbejdningsspor på stenen, så stenen kan teoretisk være naturligt dannet. Tegl og byggeaffald: Ingen af gruberne indeholdt tegl eller kalkmørtel. Det harmonerer godt med, at formentlig ingen bygning i Vejby på dette tidspunkt, bortset fra kirken, var opført af tegl. KONKLUSION Udgravningen ved Vejby gav en koncentration af gruber, der tolkes som lertagningsgruber. Gruberne kan ud fra keramik og mønter samstemmende dateres til årtierne omkring 1300, bortset fra et anlæg, der stammer fra starten eller midten af 1200-tallet. Gruberne gav et rigt keramisk materiale af bl.a. glaserede kander, som meget vel kan være fremstillet på det store produktionssted i Farum Lillevang. Som et kuriosum kan nævnes fund af cylindriske kar, der muligvis kan tolkes som lydpotter, som kan have siddet indmuret i Vejby Kirkes kor, hvis ældste fase blev nedrevet allerede i middelalderen. Hertil kommer en række øvrige fund af skifer, jern og knogle. Fundene er formentlig bragt ud som husholdningsaffald fra Vejbys gårde tæt syd for fundstedet. Fænomenet med særlige områder, hvor landsbyerne hentede ler til ildsteder, ovne, gulve m.m. er vældigt udbredt. Man var naturligvis ikke interesseret i at ødelægge mere landbrugsjord på råstofgravning end højst nødvendigt. Marknavnene på 1600-tallets markbøger kan sladre om, hvor landsbyens beboere har hentet ler, med navne som Grav-Agre eller Lergravs Agre (se fig ). Sådanne grav-agre er konstateret både ved Græsted, Holt, Alme, Søborg og Ågerup. De lå altid lige i udkanten af landsbyen, så man ikke skulle transportere leret længere end højst nødvendigt. Det er så vidt vides første gang der arkæologisk er påvist spor efter Vejbys middelalderlige landbebyggelse. Gilleleje 2. februar 2011 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil. Gilleleje Museum

6 OVERSIGTSKORT Oversigtskort Fig. 1 Undersøgelsesområdet () er angivet med rødt. Vejby Kirke er angivet. Datidige vådområder er angivet med blå raster.

7 OVERSIGT UDGRAVNINGSFELT Udgravningsfeltet er indsat på luftfotoet. Fig. 2

8 PLANTEGNING OG FUNDUDBREDELSE Plantegning og fundudbredelse Fig. 3 Anlæg med mørk og humøs fyld er angivet med mørk raster, anlæg med lysere fyld med lysere raster. Udbredelsen af de forskellige fundtyper er angivet med signatur (se signaturforklaring nedenfor). Fundholdige anlæg har fået tilføjet anlægsnummer.

9 FOTOS Oversigt over udgravningsfeltets vestlige del med gruber i fladen, set fra NØ. Fig. 4 Tv.: Afsøgning af anlæg i fladen med metaldetektor (Preben Pejtersen) mens maskinen graver overjorden af. Fig. 5 Herover: Afgravning af grube anl. ds med minigraver med afsøgning med metaldetektor ned intervaller på vej ned (Hanne Pejtersen). Fig. 6

10 SNITTEGNINGER Snittegninger af udvalgte gruber. Fig. 7

11 SNITTEGNINGER Snittegninger af udvalgte gruber. Fig. 8

12 VEJBY DAGLIGVAREBUTIK GENSTANDSFOTOS x29 Mønt Erik Klipping, Nørrejylland, før Fig. 9 Anl. bw (grube).

13 GENSTANDSFOTOS x61 Mønt Erik Menved, Ribe, før omkring Fig. 10 Anl. ds (grube).

14 GENSTANDSFOTOS Øverst: Indmurede lydpotter i koret i Sct. Nicolai kirke i Svendborg (foto: Kaare Lund Rasmussen). Fig. 11 Tv.: Udtagen lydpotte fra Sct. Nicolai i Svendborg (foto: Ole Olesen). Fig. 12 Herover: Vejby Kirke. Fig. 13

15 GENSTANDSFOTOS x10 Keramik x11 Keramik, uglaseret urtepotteagtigt gods. Anl. ag (grube). Anl. ag (grube). Fig. 14 Fig. 15 x13 Jern Anl. ag (grube). Fig. 16 x14 Skiferbryne. Anl. ag (grube). Fig. 17

16 GENSTANDSFOTOS x16 Uglaseret keramik med vandrette streger. Lydpotte? Fig. 18 Anl. ah (grube). x16 Keramik, randskår (forfra og fra siden) Fig. 19 x19 Rund glat sten. Muligvis Anl. ah (grube). sømglatter ell. lign. Anl. ah (grube). Fig. 19B x18 Brændt lerklining. Fig. 21 x17 Dyreknogler. Fig. 20 x20 Brændt flint. Anl. ah (grube). Anl. ah (grube).

17 GENSTANDSFOTOS x32 Keramik Anl. bx (grube). Fig. 22 x35 Keramik Anl. by (grube). Fig. 23 x38 Keramik Anl. cæ (grube). Foroven tv.: Dekorerede kandeskår. Fig. 24 Foroven th.: Div. skår. Herover th.: Kandebund med Fig. 25 lerbelægning. Fig. 28 Herover tv.: Kandebund. Tv.: Kandehanke. Fig. 26 Fig. 29 Herover i midten: Kandebund. Fig. 27

18 GENSTANDSFOTOS ANL. cæ x39 Dyreknogler. Anl. cæ (grube). Fig. 30 Tv.: x40 Skiferbryne. Anl. cæ (grube). Fig. 31 Herover: x41 Mulig skiferbryne. Anl. cæ (grube). Fig. 32 Th.: x42 Fragm. skifer-kværnsten. Anl. cæ (grube). Fig. 33 Herover tv.: x43-44 Bronzesmelte. Anl. cæ (grube). Fig. 34 Herover th.: x45 Jern. Anl. cæ (grube). Fig. 35 Tv.: x46 Brændt lerklining. Anl. cæ (grube). Fig. 36

19 GENSTANDSFOTOS x47 Keramik. Anl. db (grube). Fig. 37 Anl. dc (grube) Foroven tv.: x50 Keramik (kandehanke). Fig. 38 Foroven i midten: x51dyreknogler. Fig. 39 Foroven th.: x52 Brændt lerklining. Fig. 40 Herover: x53 Jern Fig. 41 Tv.: x53b Bronzeblik. Fig. 42

20 GENSTANDSFOTOS x56 Bronzeblik. Anl. di (grube). Fig. 43 Herover: x60 Knogle. Anl. ds (grube). Fig. 45 Herover tv.:x59 Keramik fra anl. ds (grube). Derunder ses et eksemplar af en kande af samme type. Fig. 44 x63 Jern. Anl. ds (grube). x62 Metal. Anl. ds (grube). Fig. 47 Fig. 46

21 GRAV-AGRE Udsnit af udskiftningskort over Alme landsby. Fig. 48 Grav-Agre, hvor landsbyen har hentet ler, er angivet med pil. Grubeområdet er indsat på kort over Vejby fra Udsnit af udskiftningskort for Søborg landsby. Fig. 49 Med pil er angivet Grav-Agre og Store Lergravs Agre, hvor landsbyen har hentet ler.

22 VEJBY DAGLIGVAREBUTIK FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 Anl. c (grube) Keramik Grønglaseret sideskår (formentlig kande 1300T). 2 Anl. c (grube) Knogle 2 fragmenter (pattedyr). 3 Anl. c (grube) Brændt lerklining. 7 fragmenter (2-4 cm). 4 Anl. k (grube) Keramik 1 randskår fra lille skål (glaseret) (1700T?) 4B Anl. k (grube) Knogle 5 fragmenter (pattedyr). 5 Anl. l (grube). Keramik Randskår af hornmalet fad (1700T?). 6 Anl. l (grube). Knogle 1 fragment (pattedyr). 7 Anl. l (grube). Glas 3 fragmenter, heraf 2 skår af grønt flaskeglas og 1 skår af vinduesglas. 8 Anl. l (grube). Slagge 1 fragment. 9 Anl. p (grube) Keramik 1 skår (uglaseret, hårdtbrændt vikingetid?) 10 Anl. ag (grube) Keramik 5 skår, heraf 2 uglaserede samt 3 grøntglaserede i rødgods. 11 Anl. ag (grube) Keramik 4 skår af uglaseret urtepotteagtigt gods. 12 Anl. ag (grube) Knogle 15 fragmenter (pattedyr). 13 Anl. ag (grube) Jern 20 fragmenter, heraf 18 nagler, 1 spændelignende stykke samt et buet stykke af uvis tolkning. 14 Anl. ag (grube) Skifer Skiferbryne. 15 Anl. ag (grube) Brændt lerklining 2 fragmenter.

23 VEJBY DAGLIGVAREBUTIK FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 16 Anl. ah (grube). Keramik 7 skår, fra mindst 3 forskellige kar: 1: Et højhalset urtepotteagtigt kar med vandrette streger. 2: Halvkuglekar med indadbuet rand, sortgods. 3: Mindre kar med orangegråt gods. 17 Anl. ah (grube). Knogle 12 knoglestumper (pattedyr). 18 Anl. ah (grube). Brændt lerklining. 3 små fragmenter. 19 Anl. ah (grube). Sten Rund, skiveformet sten, 8,5 cm i diameter. Muligvis sømglatter ell. lign. Det kan dog ikke udelukkes at der er tale om en naturlig sten. 20 Anl. ah (grube). Brændt flint 1 fragment. 21 Anl. ah (grube). Trækul Trækulsprøve. 22 Anl. ai (grube) Tand 1 fragment (formentlig fra får eller ko). 23 Anl. bn (grube) Keramik 1 sideskår, rødgods, uglaseret. 24 Anl. bn (grube) Knogle 1 fragment (pattedyr). 25 Anl. bq (grube) Knogle 6 fragmenter, både pattedyr og fisk. 26 Anl. bq (grube) Jern Detektorfund 2 små jernnagler. 27 Anl. bq (grube) Brændt lerklining 3 fragmenter (2-4 cm store). 28 Anl. bw (grube) Knogle 4 fragmenter, heraf et fårekranium. 29 Anl. bw (grube) Mønt 1 mønt Erik Menved, Ribe, før omkring Anl. bw (grube) Jern 2 jernnagler/søm 31 Anl. bw (grube) Brændt lerklining 2 fragmenter.

24 VEJBY DAGLIGVAREBUTIK FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 32 Anl. bx (grube) Keramik 3 sideskår: 1 grågrøntglaseret kandeskår samt 2 uglaserede skår i gråt gods. 33 Anl. bx (grube) Knogle 3 fragmenter (pattedyr). 34 Anl. bx (grube) Jern Detektorfund Oval genstand, uvis tolkning. 35 Anl. by (grube) Keramik 2 sideskår, uglaserede, fra 2 forskellige kar: et i rødgods og et i gråt gods. 36 Anl. by (grube) Jern Detektorfund 1 lille jernnagle. 37 Anl. ca (grube) Knogle 3 fragmenter (pattedyr). 38 Anl. cæ (grube) Keramik 60 skår, heraf ca. 20 skår fra en dekoreret gulbrun kande, ca. 8 skår fra en grøntglaseret kande samt ca. 8 uglaserede skår. 39 Anl. cæ (grube) Knogle 54 fragmenter, både fra fugl, pattedyr og fisk. 40 Anl. cæ (grube) Skifer Fragm. bryne med konkave sider. 41 Anl. cæ (grube) Skifer Muligvis fragm. bryne. Kan dog muligvis være natursten. 42 Anl. cæ (grube) Skifer? Fragment af bildet drejekværn, muligvis skifer. 43 Anl. cæ (grube) Metal Detektorfund Smelte af tin ell. lign. m. spor af kobberoxid. 44 Anl. cæ (grube) Metal Detektorfund Smelte med kobberoxid. 45 Anl. cæ (grube) Jern Detektorfund 9 nagler samt en flad genstand (beslag eller spænde?). 46 Anl. cæ (grube) Brændt lerklining 15 fragmenter (3-5 cm store), nogle med glattet inderside. 47 Anl. db (grube) Keramik 1 sideskår, gråligt gods, uglaseret.

25 VEJBY DAGLIGVAREBUTIK FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 48 Anl. db (grube) Knogle 4 fragmenter (pattedyr). 49 Anl. db (grube) Jern Detektorfund 1 fragment, uvis tolkning. 50 Anl. dc (grube) Keramik 2 glaserede hankeskår fra kander, muligvis to forskellige kander. 51 Anl. dc (grube) Knogle 7 fragmenter, heraf en fårekæbe, en tand fra kvæg en knogle fra en større fisk samt en mellemfodsknogle fra kvæg.. 52 Anl. dc (grube) Brændt lerklining 5 fragmenter. 53 Anl. dc (grube) Jern Detektorfund 9 jernnagler. 53B Anl. dc (grube) Bronze Detektorfund 1 stk. bronzeblik 54 Anl. di (grube) Knogle 1 fragment (rørknogle, pattedyr). 55 Anl. di (grube) Brændt lerklining 1 fragment (1 cm stor). 56 Anl. di (grube) Bronze Detektorfund Firkantet bronzeplade (3x2 cm) 57 Anl. dl (grube) Jern Detektorfund Jernnagle 58 Anl. dq (grube). Knogle 1 fragment (pattedyr) 59 Anl. ds (grube) Keramik 3 sideskår: 2 fra en grøntglaseret kande i rødgods, et fra en bruntglaseret kande i rødgods. 60 Anl. ds (grube) Knogle 18 fragmenter, heraf 17 fra større pattedyr samt 1 rørknogle fra større fugl (and/gås?). 61 Anl. ds (grube) Mønt Detektorfund 1 mønt Erik Klipping, Nørrejylland, før Anl. ds (grube) Metal Detektorfund Fragm. genstand af tin ell. lign., uvis funktion.

26 VEJBY DAGLIGVAREBUTIK FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 63 Anl. ds (grube) Jern 14 fragmenter, heraf 13 nagler samt en bueformet genstand. 64 Anl. ds (grube) Brændt lerklining (2-3 cm store) 2 fragmenter (2-3 cm store), heraf et med grenindtryk.