Region Midtjylland Sundhed. Referat. fra mødet i Samarbejdsudvalget på speciallægeområdet 1. juni 2011 kl. 17:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale C3

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 27. juni 2011 /CLAJEN Referat fra mødet i Samarbejdsudvalget på speciallægeområdet 1. juni 2011 kl. 17:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale C3

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter Side 1 Præsentation af ny nyt samarbejdsudvalg og ny organisering i regionen * 1 2 Orienteringspunkter * 2 3 Forslag om mellemmøder * 4 4 Orientering om ny overenskomst * 5 5 Økonomistatus praktiserende speciallæger * 7 6 Konvertering af ydernumre * 8 7 Ansøgning om forhøjelse af knækgrænse - tutorpraksis * 12 8 Ansøgning om ansættelse af assisterende speciallæge * 14 9 Orientering om procedure for dialogmøder * Status for KVIS projektet * 19 Lukkede dagsordenpunkter Følgende deltog i mødet Dermatolog Aksel Otkjær, Herning (formand) Neurolog Erik Lehfeldt, Skanderborg Reumatolog Lone Svendsen (suppleant) Ulla Diderichsen Ove Nørholm Jacob Isøe Klærke Afbud Psykiater Lars Lukman, Herning Ørelæge Anette G. Therkildsen, Randers Mette Valbjørn, A (formand)

3 Præsentation af ny nyt samarbejdsudvalg og ny organisering i regionen Resumé Som følge af at de praktiserende speciallæger har valgt nye repræsentanter til samarbejdsudvalget og der er foretaget en administrativ organisationsændring i regionen, har samarbejdsudvalget fået en ny sammensætning. Administrationen indstiller, orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Som følge af at de praktiserende speciallæger har valgt nye repræsentanter til samarbejdsudvalget og der er foretaget en administrativ organisationsændring i regionen, har samarbejdsudvalget fået en ny sammensætning. Samarbejdsudvalget har fremover følgende sammensætning: Repræsentanter fra FAPS Dermatolog Aksel Otkjær, Herning (formand) Psykiater Lars Lukman, Herning Neurolog Erik Lehfeldt, Skanderborg Ørelæge Anette G. Therkildsen, Randers Repræsentanter fra Region Midtjylland Mette Valbjørn, A (formand) Ulla Diderichsen, V Ove Nørholm, C Jacob Isøe Klærke, F Fra Regions Midtjyllands administration deltager følgende i møderne: Vicedirektør Kjeld Martinussen Kontorchef Jens Bejer Damgaard Chefkonsulent Jørgen Nørskov Nielsen Fuldmægtig Claus Meldgaard Fra Lægeforeningens sekretariat deltager Lisbeth Trøllund Andersen Beslutning Vedtaget som indstillet.

4 Orienteringspunkter Resumé Orienteringen Administrationen indstiller, at orienteringerne tages til efterretning Sagsfremstilling Praktiserende neurolog Jacob Gedays ansøgning om 2 ydernumre Samarbejdsudvalget har haft en ansøgning fra deltidspraktiserende neurolog Jacob Geday til skriftlig høring. Samarbejdsudvalget fulgte administrationens indstilling om, at Jacob Geday kan være indehaver af både sit deltidsydernummer i Hinnerup og sit nykøbte fuldtidsydernummer i Horsens året ud. 3- aftale om røde bade Regionen Midtjylland har opsagt rammeaftale om røde bade med dermatologerne i Herning. Efterfølgende er der indgået en ny 3-aftale på området, hvor honoraret er aftalt til 800 kr. pr. bad og en limitering på ca. 100 patienter om året, der i gennemsnit må modtage 3,5 bad. Diabetesprojekt På sidste møde i samarbejdsudvalget bad speciallægesiden om, at der gives en status på diabetesprojektet og øjenlægernes indberetninger til databasen. Pilotprojektet kører, og øjenlægerne indberetter til databasen. Indtil videre er der ikke konstateret væsentlige problemer, men den endelige konklusion må afvente pilotprojektets afslutning. Forløbsprogramgrupper På sidste møde i samarbejdsudvalget bad speciallægesiden om, at der gives en orientering om speciallægerepræsentationen i forløbsprogramgrupperne. Diabetes Forløbsprogrammet for diabetes skal revideres umiddelbart efter sommerferien. I den forbindelse vil de praktiserende øjenlæger blive kontaktet med henblik på eventuelt at få en repræsentant i forløbsprogramgruppen. Muskel-skelet Praktiserende reumatolog Berit Schiøttz-Christensen deltager i gruppen.

5 3 KOL De praktiserende speciallæger er ikke repræsenteret i forløbsprogramgruppen. Hjertekarsygdom De praktiserende speciallæger er ikke repræsenteret i forløbsprogramgruppen. Forløbsprogram Glaucom På sidste møde i samarbejdsudvalget bad speciallægesiden om en orientering om, hvorvidt det forventes, at der skal udarbejdes forløbsprogrammer eller lignende for glaucompatienter. Der er ikke umiddelbart planer om at udarbejde forløbsprogrammer eller lignende på området. Specialerådene Samarbejdsudvalget har tidligere drøftet mulighederne for at få ændret de praktiserende speciallægers repræsentation i specialerådene. Det Regionale Lægefaglige Råd har sendt en mail til specialerådsformændene, hvor de gør opmærksom på, at FAPS tidligere har gjort gældende overfor koordinationsforum Midtjylland, at der kan forekomme situationer, hvor FAPS erne ikke føler sig tilstrækkeligt inddraget i afgivelse af specialerådenes høringssvar m.v. Dette kan særligt være relevant i specialer, hvor FAPS'erne udgør en stor del af speciallægegruppen i Regionen. Hele mailen ses af bilaget. Praksisændringer Øjenlæge Laust Baggesen, Viborg ophørte med at drive klinik med udgangen af marts måned Praksis har ikke kunnet sælges. Speciallæge Morten Østerballe har pr. 1. marts 2001 overtaget Knud Kaabers andel af kompagniskabspraksis med speciallæge Aksel Otkjær i dermato-venerologi i Herning. Speciallæge Malgorzata Wanat-Krzak vil pr. 1. august 2011 overtage speciallæge Birge Knudsen Nissens fuldtidspraksis i dermato-venerologi i Skive. Beslutning Vedtaget som indstillet Speciallægesiden gav udtryk for, at de gerne vil repræsenteres i forløbsprogramgruppen vedrørende hjerte-kar. Administrationen undersøger muligheden. Administrationen orienterede om en kommende modernisering af proceduren omkring afregningen og fejllister mv. Der arbejdes mod at afregningen ikke længere foregår på papir men skal hentes elektronisk. Bilag Mail fra Det Regionale Lægefaglige Råd til specialerådsformændene

6 Forslag om mellemmøder Resumé Regionen foreslår, at der fremover afholdes mellemmøder mellem FAPS og regionens administration forud for møderne i samarbejdsudvalget. Administrationen indstiller, at der fremover afholdes mellem-/dialogmøder mellem FAPS og administrationen. Sagsfremstilling Regionen foreslår, at der fremover afholdes mellem-/dialogmøder mellem FAPS og regionens administration forud for møderne i samarbejdsudvalget. Det foreslås, at FAPS repræsenteres af formanden samt Lægeforeningens sekretariat. Formålet med mødet er at gennemgå dagsorden til samarbejdsudvalgsmødet, den økonomiske udvikling på speciallægeområdet og eventuelle verserende sager med interesse for de praktiserende speciallæger. I den nye overenskomst på speciallægeområdet, som træder i kraft 1. oktober 2011, opfordres de regionale samarbejdsudvalg til at revidere deres forretningsorden med henblik på, at sikre en for begge parter smidig forberedelse og gennemførelse af regionale samarbejdsudvalgsmøder. Det er administrationens vurdering, at forslaget om mellem-/dialogmøder kan medvirke til imødekommelse af denne opfordring. Beslutning Vedtaget som indstillet. Administrationen tager kontakt til Aksel Otkjær med henblik på at fastsætte første møde.

7 Orientering om ny overenskomst Resumé Der er indgået en ny 3-årig overenskomst med de praktiserende speciallæger. Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Der er indgået en ny 3-årig overenskomst med praktiserende speciallæger. Overenskomsten indeholder en række tiltag som implementerer en række af anbefalingerne fra Udvalget om Fremtidens Speciallægepraksis. Overenskomsten træder i kraft 1. oktober Endvidere indeholder overenskomsten en stram økonomistyring. Ændringerne i overenskomsten er beskrevet i bilaget "notat om ny overenskomst på speciallægeområdet", men af væsentlige nyskabelser kan nævnes: Kvalitetsudvikling Kvalitetsudvikling er et højt prioriteret fokusområde i aftalen, hvor parterne er enige om følgende tiltag: Diagnosekodning/datafangst, udvikling af faglige kvalitetsindikatorer, indberetning til relevante kliniske kvalitetsdatabaser, forpligtelse til at efterleve relevante nationale kliniske retningslinier/guidelines, Den Danske Kvalitetsmodel og undersøgelse af den patientoplevede kvalitet Lokale aftaler om råderum I rapporten fra Udvalget om fremtidens Speciallægepraksis var et af hovedpunkterne, at der er behov for en højere grad af fleksibilitet, herunder mulighed for at regionerne kan få indflydelse på kapaciteten i speciallægepraksis. Dette krav er nu implementeret i overenskomsten, idet det er aftalt, at der friholdes 20 % af den enkelte speciallæges kapacitet, som regionerne og de praktiserende speciallæger forpligtes til at indgå lokale aftaler om. Fleksible ydernumre Regionerne har også fået tilgodeset ønsket om en højere grad af fleksibilitet i ydernummersystemet, idet der er etableret mulighed for at oprette tidsbegrænsede fleksible ydernumre. Ydernumrene kan oprettes for maksimalt 10 år af gangen.

8 6 Beslutning Vedtaget som indstilling med den bemærkning fra speciallægesiden, at de gerne udviser fleksibilitet, men de gør opmærksom på, at den stramme økonomistyring kan medføre længere ventelister. Bilag Notat til Samarbejdsudvalget om ny overenskomst

9 Økonomistatus praktiserende speciallæger Resumé Administrationen har udarbejdet en økonomistatus på speciallægeområdet Administrationen indstiller, orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Vedhæftet findes økonomistatus for speciallægehjælp pr. maj Det fremgår af rapporten at: honorarudgifterne er øget med 7,6 % i faste priser, i forhold til 1. kvartal Dette er til trods for et kraftigt fald i væksten for 3 og rammeaftaler. væksten i Region Midtjylland ligger højt, men er dog endnu under gennemsnittet for alle regioner. det er afgørende, at væksten aftager i resten af 2011 idet budgetrammen ellers overskrides. Beslutning Vedtaget som indstillet Bilag Økonomistatus

10 V 6. Konvertering af ydernumre Resumé I forbindelse med at praktiserende neurolog Jacob Geday, Hinnerup har købt Jesper Mais fuldtidspraksis i Horsens, har Samarbejdsudvalget ved en skriftlig votering givet ham tilladelse til at beholde sit deltidsydernummer indtil han får det solgt dog ikke længere end til udgangen af Jacob Geday har efterfølgende søgt om tilladelse til, at han må bytte ydernumrenes geografiske placering således, at han sælger et deltidsydernummer i Horsens og flytter fuldtidsydernummeret til Hinnerup. Administrationen indstiller, at der gives afslag på ansøgningen Sagsfremstilling I forbindelse med at praktiserende neurolog Jacob Geday, Hinnerup har købt Jesper Mais fuldtidspraksis i Horsens, har Samarbejdsudvalget ved en skriftlig votering givet ham tilladelse til at beholde sit deltidsydernummer indtil han får det solgt dog ikke længere end til udgangen af Jacob Geday har umiddelbart efter søgt om tilladelse til, at han må bytte ydernumrenes geografiske placering således, at han sælger et deltidsydernummer i Horsens og flytter fuldtidsydernummeret til Hinnerup. I henhold til overenskomstens 23 stk. 7 afgøres en speciallæges anmodning om ændring af praksisform af regionen efter indhentet udtalelse fra samarbejdsudvalget. Deltidspraksis har et omsætningsloft på kr. og knækgrænsen for en neurologisk speciallægepraksis er kr. Jesper Mais omsætning i 2009 og 2010 ses af nedenstående skema Honorar Heraf borgere fra RM Honorar Heraf borgere fra RM kr kr kr kr. Som det fremgår af skemaet, har Jesper Mai de senere år haft en omsætning på knap halvdelen af knækgrænsen. Dette svarer til, at han har leveret ydelser for ca. 50 % over en deltidspraksis omsætningsloft. Den gennemsnitlige omsætning for fuldtidspraktiserende neurologer var i 2010 (fratrukket 3-aftaler) kr.

11 9 I Region Midtjylland er der i dag 6 fuldtids og 1 deltidspraktiserende neurolog. De fuldtidspraktiserende har adresser i Horsens, Skanderborg, Viborg, Hammel og 2 i Århus. Den ene deltidspraksis er Jacob Gedays i Hinnerup. Hvis tilladelse til ombytning af ydernumrene gives Der vil umiddelbart være tale om flytning af kapacitet fra den sydlige del af regionen til den nordlige. Jesper Mais omsætning har de senere år ligget under de øvrige fuldtidspraksis, men alligevel % over omsætningsloftet i en deltidspraksis. Det vil sige, at aktiviteten i givet fald vil falde med disse % (ca kr.) i en deltidspraksis i Horsens i forhold til den eksisterende fuldtids. Derimod er der tale om en kapacitetsudvidelse i den nordlige del, hvor der gives mulighed for at øge aktiviteten fra 0,9 mio. kr. til 2,3 mio. kr. ved ændring af deltids- til fuldtidspraksis. Det kan forventes, at muligheden vil blive udnyttet. Hvis tilladelsen til ombytning af ydernumrene ikke gives Det kan forventes, at Jacob Geday vil producere for væsentligt mere i en fuldtidspraksis i Horsens end Jesper Mai har gjort, hvorved kapaciteten i den sydlige del af regionen vil stige. I den nordlige del, vil kapaciteten være som i dag, da det må forventes, at en ny indehaver af deltidsydernummeret vil præstere ydelser op til omsætningsloftet, som Jacob Geday gør i dag (hvis det ikke lykkes Geday at sælge deltidsydernummeret vil kapacitet i den nordlige del falde). Uanset om tilladelsen til ombytning af ydernumrene gives eller ej, må det således forventes at aktiviteten reelt udvides, da Jacob Geday sandsynligvist vil levere flere ydelser end Jesper Mai gør i dag. Jacob Geday forventer selv at producere op til knækgrænsen. En eventuel stigning i den samlede neurologiske omsætning vil være afhængigt af, om en eller flere af de øvrige praktiserende neurologer mister omsætning i forbindelse med Jacob Gedays overtagelse af en fuldtidspraksis. Hvis de øvrige ikke mister omsætning, kan det forventes, at udgiften til neurologiske speciallæger vil stige med ca. 1,4 mio. kr. om året. Ventetiden hos de praktiserende neurologer er 2 4 uger. Den gennemsnitlige omsætning for fuldtidspraktiserende neurologer var i 2010 (fratrukket 3-aftaler) kr. Der er en vis variation i omsætningen blandt regionens praktiserende neurologer. Af de 6 fuldtidspraktiserende neurologer i regionen, er der 1, som producerer for et beløb, der ligger over knækgrænsen i speciallæger ligger ret langt under og 2 har modtaget honorarer i nærheden af men under knækgrænsen. Knækgrænsen er kr. Der er 1 praktiserende neurolog i Vejle. I 2010 har 45 borgere fra Region Midtjylland modtaget behandling hos ham. I Region Nordjylland er der 2 deltidspraksis.

12 10 Set ud fra den nuværende ventetid og omsætning hos de praktiserende neurologer, vurderes det, at den nuværende kapacitet er dækkende i både den nordlige og den sydlige del af regionen, og det derfor ikke af kapacitetsmæssige årsager er belæg for en ombytning af ydernumrene. I praksisplanen på speciallægeområdet vurderes det ligeledes, at den nuværende kapacitet af praktiserende neurologer er dækkende for behovet. Der er ikke lang ventetid og de fleste har en smule ledig kapacitet, så de vil have mulighed for at se lidt flere patienter og løse lidt flere opgaver, end de gør i dag. Hvis det på et senere tidspunkt besluttes, at der skal oprustes med praktiserende neurologer, anbefales det, at det finder sted i den vestlige del af regionen. Hvis tilladelsen gives og det ikke lykkes Jacob Geday at sælge sit deltidsydernummer i Horsens I det tilfælde vil der mangle en deltidskapacitet i den sydlige del af Region Midtjylland. Regionen har mulighed for at slå deltidsydernummeret op som et nul-ydernummer efterfølgende. Hvis tilladelsen ikke gives og det ikke lykkes Jacob Geday at sælge sit deltidsydernummer i Hinnerup I det tilfælde vil der mangle en deltidskapacitet i den nordlige del af Region Midtjylland. Regionen har mulighed for at slå deltidsydernummeret op som et nul-ydernummer efterfølgende. Administrationen anbefaler, at der gives afslag på ansøgningen, da der i givet fald vil blive flyttet kapacitet fra den sydlige til den nordlige del af regionen. Dette vil ikke kunne begrundes i, at der er behov for øget neurologisk speciallægekapacitet i den nordlige frem for den sydlige del af Region Midtjylland. Jacob Geday har på eget initiativ spurgt de øvrige praktiserende neurologer i regionen om deres holdning til, at han får konverteret ydernumrene. Speciallægernes svar til Jacob Geday er medsendt som bilag. I ansøgningen til regionen og i mailen til de praktiserende neurologer fremfører Jacob Geday, at han på baggrund af administrationens svar på hans tidligere ansøgning om tilladelse til at holde nordjyske patienter uden for omsætningsloftet med sikkerhed ved, at 2 navngivne praktiserende neurologer har omsætninger et godt stykke under knækgrænsen. Administrationen vil lige påpege, at dette ikke fremgår af svaret til Geday. I svarbrevet nævnes ingen navne, men det fremgår, at af de 6 fuldtidspraktiserende neurologer i regionen, er der én som i 2010 producerede for et beløb, der ligger over knækgrænsen. 3 speciallæger ligger et godt stykke under og 2 har modtaget honorarer i nærheden af men under knækgrænsen. Beslutning Administrationen gjorde opmærksom på at samarbejdsudvalget alene skal komme med en udtalelse, som indgår i regionsrådets behandling af sagen.

13 11 Samarbejdsudvalget tilkendegiver, at udvalget er enig i administrationens indstilling til regionsrådet om at give afslag på ansøgningen. Bilag Ansøgning om konvertering af ydernumre Svar fra de praktiserende neurologer

14 V 7. Ansøgning om forhøjelse af knækgrænse - tutorpraksis Resumé De praktiserende ørelæger Felding og Tommerup i Holstebro og de praktiserende dermatologer Kaaber og Otkjær i Herning, har søgt om at få hævet knækgrænsen som følge af, at de fungerer som tutorpraksis for kommende speciallæger. Administrationen indstiller, at der gives afslag på ansøgningen Sagsfremstilling De praktiserende ørelæger Felding og Tommerup i Holstebro og de praktiserende dermatologer Kaaber og Otkjær i Herning, har søgt om at få hævet knækgrænsen som følge af, at de fungerer som tutorpraksis for kommende speciallæger. Som en del af uddannelsen til speciallæge inden for otologi, oftalmologi og dermatologi, skal uddannelseslægerne tilbringe 6 måneder i en speciallægepraksis. I den forbindelse er der indgået en aftale mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og takstnævn om vilkårene. I henhold til denne aftale får de praktiserende speciallæger, som modtager uddannelseslæger, hævet deres knækgrænse med kr. om året. Speciallægepraksis betaler 1/3 af lønnen til uddannelseslægen, svarende til ca kr kr. om året. Region Midtjylland har suppleret disse vilkår med et engangstilskud på op til kr. til etablering af arbejdsplads til uddannelseslægen. I Region Midtjylland er der indgået aftale med 2 dermatologi-, 3 ørelæge- og 3 øjenlægepraksis. Tidligere var de praktiserende speciallæger i Ringkøbing Amt fritaget for knækgrænsen, hvorved den aftalte forhøjelse ikke var relevant for dem. Endvidere fik de af tidligere Ringkøbing Amt dispensation for deres lønandel. Vilkårene for tutorpraksis er ændret i den nye overenskomst. Fremover skal speciallægepraksis ikke dække en del af lønnen, mens knækgrænsen fortsat forhøjes med kr. om året. Det vil sige, at fremover er vilkårene for at have en uddannelseslæge tilknyttet ens for alle de speciallægepraksis i regionen, som har indgået en aftale, måde hvad angår knækgrænse og lønandel.

15 13 Ansøgerne fremfører, at de mener, at det er vigtigt at få ophævet knækket på de ydernumre, der tilhører Hudklinikken i Herning og ørelægerne i Holstebro for at tiltrække nye læger til udkanten af Region Midt. Administrationen finder ikke, at der er væsentlige begrundelse for at de praktiserende speciallæger i den vestlige del af regionen bør have andre vilkår for at fungere som tutorpraksis end de øvrige praksis i regionen. Derfor anbefales det at give afslag på ansøgningen om at hæve/fjerne knækgrænsen på grund af funktionen som tutorpraksis. Beslutning Vedtaget som indstillet Bilag Ansøgning om fritagelse for knækgrænse

16 Ansøgning om ansættelse af assisterende speciallæge Resumé Praktiserende reumatolog Berit Schiøttz-Christensen, Aarhus har søgt om tilladelse til at ansætte en assisterende speciallæge og en yngre læge under uddannelse. Administrationen indstiller, at der gives tilladelse til ansættelse af assisterende speciallæge 4 timer om ugen så længe Berit Schiøttz-Christensen indgår som repræsentant for Foreningen af Praktiserende Speciallæger i kvalitetssikringsarbejdet at der gives tilladelse til at ansætte den yngre læge under uddannelse 2 dage om måneden. Sagsfremstilling Praktiserende reumatolog Berit Schiøttz-Christensen har søgt om tilladelse til at ansætte en assisterende speciallæge 4 timer om ugen samt en læge under uddannelse 2 dage om måneden. Hun forestiller sig, at den assisterende speciallæge skal arbejde 4 timer om ugen. Som argumentation for ansøgningen om ansættelse af assisterende speciallæge fremfører hun, at hun som bestyrelsesmedlem i Foreningen af Praktiserende Speciallæger er blevet opfordret til fremover at indgå i kvalitetssikringsarbejdet. Det nævnes, at arbejdet vil kræve mødeaktivitet, og der søges derfor om muligheden for at ansætte vikar for at sikre regelmæssig aktivitet i klinikken. I henhold til overenskomsten meddeles tilladelse til ansættelse af assisterende speciallæge, hvis speciallægen på grund af alder, svagelighed eller af anden årsag (eksempelvis familiemæssige årsager) har brug for aflastning. Tilladelse til ansættelse af assisterende speciallæge meddeles også, hvor speciallægen ved siden af arbejdet i speciallægepraksis varetager undervisningsopgaver eller er engageret i fagpolitisk arbejde. Herudover meddeles ansættelse af assisterende speciallæge med henblik på fastholdelse og rekruttering af speciallæger. Administrationen finder at Berit Schiøttz-Christensen opfylder disse kriterier. Endvidere er Berit Schiøttz-Christensen blevet kontaktet af en yngre læge, der er ved at afslutte sin hoveduddannelse. Hun har mulighed for at ansætte vedkommende i klinikken 2 dage om måneden, hvor vedkommende kan indgå i dagligt klinisk arbejde og hvor hun løbende kan supervisere.

17 15 Berit Schiøttz-Christensen ser det som en meget positiv interesse fra en uddannelsessøgende og ansøger om tilladelse til at afprøve denne form for uddannelse til kommende reumatologer. Det pointeres at vedkommende ikke vil fungere alene i klinikken, men kun i samarbejde med BS-C, som underviser. Lægelig Uddannelse har ingen indvendinger mod at tilladelsen eventuelt gives. I gruppen af praktiserende reumatologer i uddannelsesregion Nord arbejdes aktuelt på et oplæg om uddannelse i speciallægepraksis. Det er administrationens vurdering, at en ansættelse af en yngre læge under uddannelse 2 dage om måneden, vil medføre en mindre aktivitetsstigning hos Berit Schiøttz- Christensen. Denne stigning vurderes til at være max kr. Beslutning Vedtaget som indstillet Samarbejdsudvalget ser positivt på initiativet med at ansætte en yngre læge og opfordrer Berit Schiøttz-Christensen til at dele sine erfaringer med andre. Bilag Ansøgning om assisterende speciallæge

18 Orientering om procedure for dialogmøder Resumé Pr. 1. januar 2011 trådte en ny lov i kraft om ændring af klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Efter den nye lov skal regionerne tilbyde en dialog med klageren, når regionen helt eller delvist har betalt for behandlingen. Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Pr. 1. januar 2011 trådte en ny lov i kraft om ændring af klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Formålet med den nye lovgivning er, at styrke borgerens retsstilling ved blandt andet: Bedre klagemuligheder (mulighed for at klage over manglende overholdelse af visse patientrettigheder) Lettere klageadgang Kortere sagsbehandlingstid Øget læring af klagesager i hele sundhedsvæsenet Patientombuddet Patientombuddet er en nyskabelse i systemet, der fungerer som én samlet klageindgang på hele sundhedsvæsenet. Patientombuddet behandler klager over sundhedsvæsenets faglige virksomhed (forløbsklager) og klager over manglende efterlevelse af en række patientrettigheder, som borgerne som noget nyt får mulighed for at klage over. Ombuddet sekretariatsbetjener bl.a. Disciplinærnævnet, Patientskadeankenævnet, Lægemiddelankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn. Ombuddet overtager embedslægernes opgave i forbindelse med sagsoplysningen. Patientombuddet træffer endelige administrative afgørelser. Det betyder, at ombuddets afgørelser ikke kan ankes til anden administrativ myndighed, men der kan rejses sag ved domstolene. Disciplinærnævnet Disciplinærnævnet afløser Patientklagenævnet og overtager dets arbejdsopgaver. Nævnet behandler klager over en konkret sundhedspersons sundhedsfaglige virksomhed, såkaldte individklager. Dialogmøder

19 17 En borger skal tilbydes en dialog med regionen, når regionen helt eller delvist har betalt for behandlingen. Det drejer sig bl.a. om behandlingen hos praktiserende speciallæge, alment praktiserende læge og offentligt hospital. Borgeren bestemmer selv om denne ønsker at tage imod tilbuddet om dialog. Siger borgeren NEJ til dialog fortsætter behandlingen af klagen i Patientombuddet eller Disciplinærnævnet. Siger borgeren JA til dialog sender Patientombuddet klagen til regionen. Borgeren har fortsat ret til at få sin klage afgjort ved Patientombuddet. Formålet med den lokale dialog er bl.a. at afklare misforståelser mellem borger og læge samt give mulighed for, at klageren får en forklaring på og eventuelt en beklagelse af hændelsesforløbet. Det forventes, at dialogen kan have en klageafbødende effekt, således at en længerevarende klagesagsbehandling kan undgås. I den nye lov er der ikke taget stilling til, hvordan dialogen tilbydes, hvilket indhold den skal have samt hvorvidt region/administration skal deltage i dialogen. Det er op til den enkelte region. Proceduren for praksissektoren i Region Midtjylland er beskrevet i bilaget. Afholdelse af dialogmøder samt sagsbehandling varetages af Nære Sundhedstilbud. Region Midtjylland har en frist på 4 uger til at få afholdt dialogen fra det tidspunkt klagen er modtaget. Fristen er endelig, der gives ikke dispensation i forbindelse med ferie eller sygdom. Patientombuddet starter sin sagsbehandling når de 4 uger er gået. I tilfælde af ferie eller sygdom, der forhindrer at dialogmødet kan holdes inden for fristen, orienteres Patientombuddet. Sagsbehandlingen vil fortsat blive sat i værk, men ombuddet vil være opmærksom på dette. Lægen har altid lov til at takke nej til at deltage i dialogmødet. I dette tilfælde holdes der en telefonisk samtale mellem borgeren og en administrativ medarbejder. Efter dialogen Efter mødet skal borgeren beslutte om klagen skal frafaldes eller den skal behandles af Patientombuddet eller Disciplinærnævnet. Borgeren har desuden mulighed for at ændre i klagens ordlyd, f.eks. fjerne eller tilføje punkter. Ændres klagen vil lægen blive orienteret om dette, da det journalmateriale og den udtalelse der skal indsendes, skal forholde sig til den ændrede klage. Lægen skal altid, uanset om klagen fastholdes eller ændrer ordlyd, sende relevant journalmateriale, samt en udtalelse, til Region Midtjylland. Regionen sender efterfølgende materialet samt orientering om udfald af dialogmødet til Patientombuddet. Frafaldes klagen meddeles dette til lægen og Patientombuddet som herefter lukker sagen. Status på dialogmøder Pr. 2. maj 2011 har Region Midtjylland modtaget 11 klager, ud af disse har 3 klager været rettet mod speciallæger. Der har i alt været afholdt 6 dialogmøder, hvor den relevante fagperson har deltaget, ud af disse er der holdt 1 møde med en speciallæge.

20 18 De resterende dialogmøder er blevet holdt telefonisk af en administrativ medarbejder. Ændringen i loven er stadig meget ny, og det er derfor for tidligt at sige noget om, hvor mange klager regionen vil modtage. Det vil først ved årets udgang være muligt at danne sig et billede af, hvor mange borgere der benytter sig af denne mulighed og om lovændringen har den ønskede klageafbødende effekt. Beslutning Vedtaget som indstillet. Speciallægesiden gjorde opmærksom på, at de forsøger at få mulighed for at få en særligt uddannet bisidder med til møderne. Bilag Procedure for afholdelse af dialogmøder

21 Status for KVIS projektet Resumé KVIS projektet blev iværksat i 2007 og løber til udgangen af KVIS er et initiativ, der skal forberede speciallægepraksis på at indføre den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Der foreligger nu en rapport om patientoplevet kvalitet i speciallægepraksis, som kommer med anbefalinger til et undersøgelseskoncept. I november 2011 afholdes en konference, hvor der samlet op på resultater og erfaringer. Administrationen indstiller, at samarbejdsudvalget tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling KVIS projektet blev iværksat i 2007 og løber til udgangen af KVIS er et initiativ, der skal forberede speciallægepraksis på at indføre den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Der er i perioden arbejdet med 7 delprojekter: - koncept for undersøgelse af patientoplevet kvalitet i speciallægepraksis - metode til udvikling af kliniske retningslinjer - udvikling af faglige indikatorer - patientsikkerhed - kvalitetssikring af sektorovergange - pilottest af kvalitetsmodel i speciallægepraksis - forankring af kvalitetsarbejdet. Der foreligger nu en rapport om patientoplevet kvalitet i speciallægepraksis, som kommer med anbefalinger til et undersøgelseskoncept. Endvidere er udarbejdet en selvstændig rapport om uddybning og begrundelse af undersøgelseskoncept - Bilag 7. Rapporten fremkommer med en række anbefalinger, som skal inddrages i det videre arbejde med et endeligt koncept. Det er i den forbindelse et særskilt ønske, at kunne sammenligne resultater fra patienttilfredshedsundersøgelser fra hospitaler, almen praksis og speciallægepraksis. Anbefalingerne vedrører selve indhold og format af spørgeskema, dataindsamling, anvendelse af data. Bilag Der vedlægges særskilt:

22 20 rapport om "patientoplevet kvalitet i speciallægepraksis- forslag til fastsættelse af undersøgelseskoncept samt "Uddybning og begrundelse af undersøgelseskoncept - bilag 7. Der er igangsat et afsluttende delprojekt, hvor et samlet koncept for en kvalitetsmodel pilottestes inden for det dermatologiske speciale. Der afholdes den 24. november 2011 en KVIS-konference, som samler op på erfaringerne fra alle delprojekterne med henblik på at samle en række anbefalinger til en kvalitetsmodel i speciallægepraksis. Der vedlægges særskilt invitation til konferencen. Beslutning Vedtaget som indstillet.