Årsrapport 2009/2010. Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsrapport 2009/2010. Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland"

Transkript

1 Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland

2 Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 2

3 Forord Da Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amter blev til Region Sjælland, var én af de mange naturlige følger, at der skulle dannes en regional lægemiddelkomité. Den regionale Lægemiddelkomité for Region Sjælland (LMK) blev igangsat per 1. januar 28 og tog afsæt i de tre tidligere amters lægemiddelkomitéer, som samtidigt blev nedlagt. I Region Sjælland fandt vi det væsentligt at skabe en struktur, der var så enkel som muligt, og som på én gang favnede såvel praksisområdet (primærsektoren) som sekundærsektoren med involvering af både de somatiske sygehuse og Psykiatrien. Samtidigt skulle ikke alene Sygehusapoteket, men også Region Sjællands Lægemiddelenhed deltage. På den måde ville der være et forum, hvor alle spørgsmål om hensigtsmæssig lægemiddelanvendelse kunne drøftes, og et forum, som kunne sikre konsistente og konsekvente udmeldinger og anbefalinger. For at sikre en ledelsesmæssig forankring blev det besluttet, at LMK skulle referer til Sundhedsforum i Region Sjælland og dermed have en direkte forbindelse til Region Sjællands direktion. Det var i 28 en væsentlig opgave at få den nye, fusionerede lægemiddelkomité til at fungere, men man nåede også bl.a. at udarbejde det første sæt samlede rekommandationer for lægemiddelvalg i Region Sjælland. Denne årsrapport dækker årene og, hvor arbejdet i LMK har fundet sin form, og hvor LMK s egen organisation er blevet fuldt udviklet og fungerende. Omdrejningspunktet for LMK er begrebet "rationel farmakoterapi". I begrebet indgår, at man på de enkelte behandlingsområder og for de enkelte lægemidler afvejer effekt over for bivirkninger og økonomiske omkostninger. Det handler altså om at finde frem til lægemiddelbehandlinger, hvor den dokumenterede effekt står mål med de bivirkninger og risici, som behandlingen medfører, og med den omkostning, som lægemiddelbehandlingen indebærer ikke alene for samfundet, men også for den patient, der ofte selv skal betale en del af medicinregningen. Det er altid et fornuftigt mål ikke at generere unødige udgifter. Dette hensyn er så meget desto mere vigtigt i en tid, hvor sundhedsvæsenet i hele landet må prioritere ganske hårdt. Dertil kommer, at de samlede lægemiddelomkostninger for en region som Region Sjælland er af en sådan størrelsesorden, at selv en beskeden procentisk besparelse svarer til et ganske stort beløb i faktiske omkostninger. Der kommer i disse år mange nye - og også meget kostbare - lægemidler på markedet. LMK har lagt en linje, hvor alle patienter skal kunne få gavn af lægemidler, som har en veldokumenteret effekt uden overskyggende bivirkninger. For at dét fortsat skal være muligt, kræver det, at man til stadighed gennemgår alle lægemiddelområder, således et den samlede omkostningsøgning ikke tvinger til suboptimal behandling. Til syvende og sidst handler det om den enkelte patient og hans/hendes behandling, bivirkninger og udgifter. Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 3

4 Lægemiddelområdet hænger i udtalt grad sammen på tværs af sektorer, specialer, fag og geografi, og LMK s sammensætning og arbejdsmetoder afspejler denne struktur. LMK tillægger det stor vægt, at der så vidt muligt vælges de samme præparater i sekundærsektoren som i primærsektoren. Derved lettes og sikres patienternes overgange mellem sektorerne. LMK er meget bevidst om, at lægemiddelvalg på sygehusene og i Psykiatrien har en betydelig afsmittende virkning på, hvilke præparater der vælges af de praktiserende læger. Sygehusenes / Psykiatriens lægemiddelvalg reflekteres således på godt og ondt i primærsektoren, hvor den økonomiske effekt af hensigtsmæssige valg ofte er langt større end i sekundærsektoren. Den tværgående tankegang har også været fundament for de to store konferencer, som LMK har afholdt i /1. De har været ét blandt mange initiativer, som LMK har taget med tanke for at bringe lægemiddelområdets udfordringer i fokus blandt alle de fagfolk, som til daglig varetager behandling med lægemidler. /1 blev også en periode, hvor forberedelserne til sygehusenes og Psykiatriens akkreditering i 211 efter Den Danske Kvalitetsmodel begyndte. Centralt for LMK var udarbejdelse af regionale retningslinjer på lægemiddelområdet til afløsning for mere lokale og ikke samordnede instrukser. LMK skylder medlemmerne af sine 23 udvalg under komitéen stor tak for talrige faglige redegørelser og indstillinger på deres respektive fagområder. Uden dette enorme arbejde havde LMK umuligt kunnet fungere. Vi håber, at det gode samarbejde kan fortsætte og udvikles i de kommende år. På vegne af Den regionale Lægemiddelkomité, Teis Andersen, dr. med. formand. Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 4

5 Forord 3 1. Den regionale Lægemiddelkomite Kommissorium for LMK Medlemmer LMK Kommissorium LMK-udvalg Specialeråd Transfusionsrådet 8 2. Rationel farmakoterapi i Region Sjælland Rekommandationer Aktivitet i LMK-udvalgene Implementering og formidling Primærsektor Sekundærsektor LMK-konference og Lægemiddelforbrug Udbud af lægemidler ved AMGROS Særligt dyr medicin Medicinfølgegruppe RADS Hjælp til forbrugsstyring Indsatsområder Retningsgivende dokumenter for medicinering Akutbakker Indberetning af bivirkninger Meld en bivirkning Låneblanket til lån af lægemidler mellem afsnit Oprydning og ensretning af SO og SR i OPUS Medicin Rationel Farmakoterapi LMK udvalg Esomeprazol Oxycodon NSAID Simvastatin ACE-hæmmere og AT2-hæmmere Clopidogrel Escitalopram Benzodiazepiner Meropenem Antimykotika Særlige LMK indsatsområder Bilag 22 Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 5

6 1. Den regionale Lægemiddelkomite Den regionale Lægemiddelkomite (LMK) for Region Sjælland dækker både primær- og sekundærsektor herunder både de somatiske sygehuse og Psykiatrien. LMK er organiseret med tilhørende faglige udvalg (i alt 23) og refererer til Sundhedsforum, som ledes af direktionen for Region Sjælland. Fig Kommissorium for LMK LMK s formål er at sikre rationel lægemiddelbehandling på Region Sjællands sygehuse, i overgangen mellem primær- og sekundærsektor og i almen praksis, og den skal bidrage til at skabe sammenhæng og sikkerhed i den medicinske behandling til gavn for patient og samfund. Kommissoriet i dets fulde ordlyd kan ses i bilag 1. LMK s beslutninger om lægemiddel-rekommandationer med videre implementeres på regionens sygehuse af Sygehusapoteket. I primærsektoren er det Lægemiddelenheden under Kvalitet & Udvikling, der arbejder for, at de praktiserende læger tilstræber at ordinere i henhold til lægemiddelrekommandationerne. LMK s sekretariatsfunktion varetages af Sygehusapoteket. 1.2 Medlemmer LMK Komitéen har 13 medlemmer, der på forskellig vis repræsenterer både primær og sekundær sektor. Medlemmerne er udpeget af ledelsessystemet. Medlemmer pr. 1. marts 211: Teis Andersen, vicedirektør, dr. med., Sygehus Nord (formand) Lene Stenbek, farmaceutisk chef, Sygehusapoteket (næstformand) Gitte Madsen, speciallæge i almen medicin, praktiserende læge, Roskilde Henrik Friis, ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse Inger Bjeldbak-Olesen, sygehusapoteker, Sygehusapoteket Jytte Jensen, ledende oversygeplejerske, Neurologisk Afdeling, Roskilde Kirsten Schæfer, lægemiddelkonsulent, Lægemiddelenheden Lars Kristian Munck, overlæge, dr. med., Medicinsk Afdeling, Køge Lisbeth Lund Pedersen, ledende overlæge, Psykiatrien, Region Sjælland Niels-Jørgen Løkkegaard, overlæge, Medicinsk Afdeling, Holbæk Preben Edvard Philip, overlæge, Onko-/Hæmatologisk Afdeling Næstved Bettina Gregersen, speciallæge i almen medicin, praktiserende læge, Osted Trine Toft, ledende klinisk farmaceut, Sygehusapoteket (faglig sekretær) Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 6

7 Fig. 2 Fra venstre Teis Andersen, Inger Bjeldbak-Olesen, Trine Toft, Jytte Jensen, Lars Munck, Henrik Friis, Kirsten Schæfer, Niels Løkkegaard, Lene Stenbek, Lisbeth Lund. Indtil maj var vicedirektør Connie Lærkholm Hansen formand for LMK, indtil 1. dec. var farmaceutisk chef Ingelise Arnt næstformand for LMK og indtil 1. marts 211 var de praktiserende læger repræsenteret ved Tommy Budek og Helle Iversen. 1.3 Kommissorium LMK-udvalg LMK har 23 faglige udvalg med i alt 124 medlemmer. De fleste udvalg varetager et terapiområde, der svarer til et speciale fx neurologi-udvalget, mens nogle går på tværs, fx antikoagulationsudvalget og patientsikkerhedsudvalget. Udvalgenes primære opgave er at udarbejde forslag til lægemiddelrekommandationer med tilhørende standardordinationer og -regimer i det elektroniske medicineringssystem OPUS Medicin. Rekommandationerne fastlægges under hensyntagen til principperne for rationel farmakoterapi. Kommissoriet i dets fulde ordlyd kan ses i bilag 2 og bilag 3. LMK har følgende faglige udvalg: Antikoagulation Infektionssygdomme Radiologi Anæstesi Intensiv og væske Reumatologi Blodprodukter Kardiologi og hypertension Smerte Dermatologi Lungemedicin og allergologi Urologi Endokrinologi Nefrologi Øjensygdomme Ernæring (Parenteral) Neurologi Øre-Næse-Hals Gastroenterologi Onkologi/hæmatologi Patientsikkerhed Gynækologi og Obstetrik Psykiatri Udvalgene er bemandet med fagpersoner fra sygehuse og primærsektor samt 2 kliniske farmaceuter som tovholdere. Tovholderne har bla. ansvaret for, at der i udvalget tages højde for, at udbuddene fra Amgros følges. Forretningsgangen mellem LMK og dens udvalg beror på sagsfremstillinger udarbejdet af udvalgene. Sagsfremstillingerne sendes eventuelt til kommentering i andre LMK-udvalg, inden de sendes til LMK med henblik på godkendelse, hvorefter beslutningerne kan implementeres. 1.4 Specialeråd Det er i sikret at LMK s faglige udvalg har medlemmer som samtidigt er medlemmer af relevante specialeråd. Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 7

8 1.5 Transfusionsrådet LMK har i indledt samarbejde med regionens transfusionsråd, således at det sikres, at sagsfremstillinger vedr. lægemiddelvalg på området (fx antithrombin og koagulationsfaktorer) kommenteres af både Transfusionsrådet og LMK s intensiv-udvalg. 2. Rationel farmakoterapi i Region Sjælland For at sikre rationel lægemiddelbehandling på Region Sjællands sygehuse, i overgangene mellem primær og sekundær sektor samt i almen praksis, udarbejder LMK en rekommandationsliste, der omfatter alle de lægemidler, som anbefales til generel behandling. 2.1 Rekommandationer LMK s rekommandationer tager udgangspunkt i Den nationale Rekommandationsliste fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), finjusteret og udbygget i forhold til sygehussektorens behov. Lægemidler på rekommandationslisten vurderes ved dokumentation for forholdet mellem Effekt på den ene side og Bivirkninger samt Pris på den anden. I tillæg vurderes forhold vedrørende Patientsikkerhed og Holdbarhed/opbevaring, hvor det skønnes relevant. Det tilstræbes, at der inden for det enkelte terapeutiske område kun vælges ét lægemiddel blandt evt. flere analoge (fx én protonpumpe-hæmmer). Lægemidler, der anvendes inden for et snævert terapeutisk område, optages ikke på rekommandationslisten, men anbefales alene optaget i standardsortimentet på relevante sygehusafsnit. Sygehusapoteket vedligeholder afsnittenes standardsortiment ud fra LMK s anbefalinger i samarbejde med afsnittene/de ledende overlæger. I 4. kvartal udgjorde lægemidler fra de kliniske afsnits standardsortimenter 9 % af forbruget af definerede døgn doser (DDD), opgjort samlet for Sygehus Nord, Sygehus Syd og Psykiatrien. Forbrug i DDD 4. kvartal i Region Sjælland 1% 9% standardsortiment øvrige Fig. 3 Kilde: Sygehusapoteket (ApoVision) 2.2 Aktivitet i LMK-udvalgene I 28 blev arbejdet i LMK-udvalgene påbegyndt i 5 prioriterede udvalg: antikoagulationsudvalget, kardiologi og hypertensionsudvalget, psykiatriudvalget og smerteudvalget. Udvalgenes første møder havde ét sigte: at få kvalificeret den administrativt sammenlagte regionale rekommandationsli- Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 8

9 ste. Til den opgave afholdt udvalgene 1-3 møder. I alt blev der afholdt 8 udvalgsmøder med dertil knyttede indstillinger til LMK. I blev arbejdet i yderligere 15 af LMK s 23 udvalg påbegyndt, og arbejdsformen med udarbejdelse af sagsfremstillinger frem for mødereferater blev initieret. Hvert af udvalgene afholdt 1-5 møder. Der blev i alt afholdt 39 udvalgsmøder, hver med en række sagsfremstillinger med detaljeret vurdering og valg af analoge præparater, som indstillinger til LMK. I foråret blev arbejdet i de sidste 4 udvalg påbegyndt, og LMK s faglige udvalg er dermed alle i drift. De mødes typisk 1-2 gange årligt og løser derimellem opgaver via mailkorrespondance. Udvalgenes første møder har generelt været brugt til vurdering af, hvilke lægemidler inden for terapigruppen, der skal rekommanderes generelt, og hvilke der alene skal anbefales til specifikke specialer. Udvalgenes efterfølgende opgaver har taget udgangspunkt i forbrugsanalyser i relation til rekommandationerne med sigte på yderligere at fremme rationel farmakoterapi ved målrettet indsats. Der blev i i alt holdt 34 udvalgsmøder. 2.3 Implementering og formidling LMK s rekommandationer formidles til primær- og sekundærsektor ved hjælp af forskellige tiltag Primærsektor Region Sjællands Lægemiddelenhed i Kvalitet & Udvikling varetager formidling af lægemiddelanbefalinger i primærsektoren ved hjælp af: Basislisten.dk Basislisten er primærsektorens rekommandationsliste, der rummer anbefalingerne for de 5 regioner. Den er tilgængelig på Basislisten udarbejdes af Region Sjællands Lægemiddelenhed på baggrund af de nationale rekommandationer fra IRF og forelægges LMK med henblik på kommentering. Listen indeholder i øjeblikket rekommandationer på 18 lægemiddelområder af særlig relevans for primærsektoren. Listen er med få undtagelser en delmængde af de samlede rekommandationer og giver forslag til 1. valg af lægemidler til voksne inden for de mest almindelige indikationsområder. I DDD udgør primærsektorens forbrug af lægemidler 94 % 1 af det samlede lægemiddelforbrug, mens det i målt i udgifter udgør ca. 65 % 2. For lægemidler der anvendes i både primær og sekundærsektor tilstræbes fælles rekommandationer. Sygehusenes rekommandationer vil således indgå i Basislistens anbefalinger. Da primærsektoren ikke er bundet af fælles indkøb via Amgros, vil der typisk være flere valgmuligheder på Basislisten end på sygehusets rekommandationsliste. Ved markante prisændringer og patentudløb vil basislistens anbefalinger blive ændret (billigste analoge lægemiddel anbefales), mens sygehusene generelt afventer næste Amgros udbudsrunde. De praktiserende læger kan tilgå direkte fra deres elektroniske ordinationssystem. Ud over rekommandationer in- 1 Kun lægemidler med en fast DDD indgår. (På sygehusene anvendes en del lægemidler uden DDDværdi) 2 Kilde: Lægemiddelstyrelsen Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 9

10 deholder Basislisten på udvalgte områder også korte vejledninger Kort fortalt, der er målrettet almen praksis samt links til relevante behandlingsvejledninger fra bl.a. Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). For også at øge kendskabet til Basislisten i sekundærsektoren med henblik på rationelt valg af lægemidler ved udskrivelse, er der etableret link fra OPUS medicin til Basislisten.dk. En sammenskrivning af listen sendes desuden til sygehusledelserne og bringes i Sygehusapotekets nyhedsbrev til sygehusene. Se bilag 5. De 12 bud De 12 bud er en liste over 12 af LMK s prioriterede indsatspunkter med henblik på af fremme rationel farmakoterapi inden for lægemiddelområder, der er meget benyttede i begge sektorer. De 12 bud sendes af Lægemiddelenheden til regionens praktiserende læger. Seneste udgave af De 12 bud kan ses i bilag 6. For at øge kendskabet til De 12 bud i sekundærsektoren er de ligeledes tilgængelige på LMK s intranet og omtales løbende i Nyhedsbrev fra Sygehusapoteket til sygehusene. De 12 bud er inkorporeret i materialet til nyansatte på sygehusene. Udsendelse af statistiks materiale Lægemiddelenheden støtter op omkring implementeringen af LMK s anbefalinger vedrørende udskrivning af medicin i primærsektoren og ved sektorovergange, herunder ved ambulante forløb. I henhold til Samarbejdsaftale mellem regionen og almen praksis udsendes der hvert kvartal statistikker på udvalgte indsatsområder Statistikkerne fremsendes til de enkelte lægepraksis, til sygehusene, Sygehusapoteket samt til de private apoteker. PraksisInfo I samarbejde med LMK formidler Lægemiddelenheden ligeledes budskaber fra LMK til de praktiserende læger via det elektroniske nyhedsbrev PraksisInfo. Medicingennemgang Med fokus på rationel lægemiddelbehandling og implementering af lægemiddelrekommandationer har Lægemiddelenheden i / gennemført et pilotprojekt i almen praksis, med medicingennemgang af 65 patienters medicin. Der var udvalgt patienter i behandling med 6 eller flere lægemidler. Et tilsvarende projekt er gennemført på et ældrecenter i Sorø Kommune, hvor 34 beboere fik foretaget medicingennemgang. Begge projekter er afrapporteret Sekundærsektor Sygehusapoteket varetager implementering, herunder formidling af LMK s anbefalinger, i sekundærsektoren via: Nyhedsbrev fra Sygehusapoteket Sygehusapoteket formidler løbende nye anbefalinger og aktuelle 3 Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 1

11 indsatsområder fra LMK og dens faglige udvalg til de kliniske afsnit via nyhedsbrev fra Sygehusapoteket, som udsendes elektronisk. Medicinservice Sygehusafsnit, der har indgået aftale med Sygehusapoteket om medicinservice, får blandt andet hjælp til ordination af rekommanderede lægemidler. Farmakonomer kan ved deres daglige gennemsyn af patienternes medicin i OPUS Medicin ud fra fastlagte retningslinjer stille forslag om ændring af et ikke-rekommanderet lægemiddel til et analogt rekommanderet lægemiddel hos konkrete patienter. OPUS Medicin På Region Sjællands sygehuse, Sygehus NORD og Sygehus SYD samt Psykiatrien, er rekommandationerne tilgængelige for den ordinerende læge direkte i ordinationsøjeblikket via OPUS Medicin. Ordination af de rekommanderede lægemidler understøttes tillige af tilhørende standardordinationer (SO) og standardregimer (SR). SO og SR udarbejdes og vedligeholdes af Sygehusapotekets kliniske farmaceuter ud fra LMK-udvalgenes anbefalinger. De kliniske farmaceuter er ansvarlige for kvalitetssikring samt oprettelse og vedligehold i OPUS Medicin. For at fremme brug af SO og SR underviser Sygehusapotekets kliniske farmaceuter nyansatte læger i brug af disse redskaber som del af lægernes fælles introduktions-undervisning. Standardsortimenter Hvert afsnit på Region Sjællands sygehuse har et individuelt tilpasset standardsortiment af lægemidler. Standardsortimentet er sammensat af rekommanderede lægemidler og lægemidler, der alene er anbefalet til det specifikke afsnits patientgrupper. Lægemidler, der alene anbefales brugt af udvalgte specialer, kan udelukkende optages i relevante afsnits standardsortiment. Ved ændring af anbefalinger fra LMK-udvalgene tilrettes standardsortimenterne tilsvarende, fulgt af skriftlig information fra de kliniske farmaceuter. Hvis det kliniske afsnit ønsker optagelse af nye præparater i deres sortiment, kan rekommanderede præparater optages umiddelbart. Ved ønske om optagelse af ikke rekommanderede præparater i standardsortimentet sammenholdes med LMK s anbefalinger, og på den baggrund får afsnittet information om præparatet kan optages eller ej. Ved ønske om optagelse af lægemidler, der ikke tidligere er vurderet af LMK, iværksættes en vurdering i relevant LMK-udvalg. Lægerne kan i ordinationsøjeblikket se i OPUS Medicin, om lægemidlet er i afsnittets standardsortiment, og om det er rekommanderet. Intranet For at øge kendskabet til LMK og dens anbefalinger blev der i etableret en regional intranetside, som letter tilgangen til materiale fra LMK. Siden kan ses på Region Sjællands intranet; Intra.regionsjaelland.dk/lmk. Dialogmøder For at fremme implementeringen af LMK s indsatspunkter har der i for første gang været afholdt dialogmøder med de kliniske af- Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 11

12 delinger. Dialogmøderne har været afholdt som del af de medicinske afdelingers morgenkonferencer, hvor Sygehusapotekets kliniske farmaceuter har formidlet LMK s anbefalinger og baggrunden for dem. 2.4 LMK-konference og I afholdt LMK den 1. december sin første konference under titlen Medicin fra kaos til orden. Konferencens mål var på den ene side at informere om de mange lægemiddelrelaterede initiativer og krav, der findes på nationalt og regionalt niveau, og på den anden side at bidrage med hjælp til, hvorledes den enkelte afdeling og læge kan håndtere lægemiddelordination rationelt, både fagligt og økonomisk. På konferencen var der blandt andet indlæg omhandlende IRF, medicinafstemning, DDKM, Det fælles Medicinkort, de store økonomiske linjer, medicinudbud, retningslinjer på medicinområdet, utilsigtede hændelser, ordinationsstøttesystemer og systemer til forbrugsopfølgning. Konferencen henvendte sig til både primær- og sygehussektor og til både psykiatri og somatik. I gentog LMK succesen og afholdt den 22. november konference under titlen Medicin styr på sikkerheden. På konferencen satte LMK fokus på, hvilke tiltag der skal til for at gøre medicinering mere sikker i et tværfagligt og tværesektorielt samarbejde. Program, præsentationer og øvrigt materiale fra konferencerne kan ses på LMK s intranetside. 2.5 Lægemiddelforbrug I Region Sjælland var de samlede nettoudgifter til sygehusene i cirka 1,2 mia. kr., hvoraf udgifterne til medicin anvendt på regionens egne sygehus udgjorde 583 mio. kr. (6 %). Primærsektorens samlede sygesikringsudgifter i udgjorde cirka 3,4 mia. kr., hvoraf udgifterne til medicin udgjorde 1,1 mia. kr. (33 %). Samlede medicinudgifter mio.kr Sekundær sektor Primær sektor Fig. 4 Udgifter (mio. kr.) til medicin i Region Sjælland i primær- og sekundærsektoren 28, og. Tallene dækker alene over medicinsk behandling foretaget i Region Sjælland Kilde: Lægemiddelenheden og Sygehusapoteket (Prisme) Nøgletal for lægemiddelforbruget i primær- og sekundærsektor 28 Primærsektor Total forbrug (kr.) 3,23 mia. 3,28 mia. 3,36 mia. Vækst (%) - + 1,5 + 2,4 Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 12

13 Heraf medicinudgift (sygesikringsudgift) (kr.) 1,12 mia. 1,7 mia. 1,12 mia. Vækst (%) - - 4,5 + 3,7 Sekundærsektor Total forbrug (kr.) 9,2 mia. 9,9 mia. 1,2 mia. Vækst (%) - + 7,6 + 3, Heraf medicinudgifter Sekundærsektor (kr.) 495 mio. 531 mio. 583 mio. Vækst (%) - + 7,3 + 9,8 Tabel 1: Tallene dækker alene over medicinsk behandling foretaget i Region Sjælland Kilde: Lægemiddelenheden og Sygehusapoteket (Prisme) Antal indlæggelser og gennemsnitlig indlæggelsestid Antal indlæggelser Gennemsnitlig indlæggelsestid (dage) Total antal indlæggelsestid (dage) Antal indlæggelser Gennemsnitlig indlæggelsestid (dage) Total antal indlæggelsestid (dage) NORD , , SYD , , Psykiatri , , Tabel 2: Indlæggelser og indlæggelsestider Kilde: Økonomiafdelingen, Sygehus NORD, Klinisk dokumentation, Sygehus SYD, Analyse og udvikling, Psykiatrien Fra til har den gennemsnitlige indlæggelsestid og antal indlæggelser i somatikken udviklet sig så der er flere indlæggelser (+11 %) og kortere indlæggelsestid (-12 %). Psykiatrien havde også flere indlæggelser (+4,7 %) men en svag stigning (+2 %) i den gennemsnitlige indlæggelsestid. Begge dele kan tænkes at være en del af årsagen til det forøgede medicinforbrug. 2.6 Udbud af lægemidler ved AMGROS AMGROS varetager udbud af lægemidler for Region Sjælland og de øvrige af landets regioner. Resultaterne af disse udbud tilgår Sygehusapoteket og indgår i LMK s vurdering og valg af regionale rekommandationer af analoge præparater. Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 13

14 Fig. 5 Udgifter (mio. kr.) til medicin totalt for hele Danmark i primær- og sekundærsektoren 22- Kilde: AMGROS 2.7 Særligt dyr medicin Mere end 2/3 af sygehusenes udgifter går til ganske få, men dyre lægemidler. Se bilag 7. Hovedparten af disse lægemidler er til behandling af cancer, sklerose, reumatologiske sygdomme og andre sygdomme relateret til immunsystemet Medicinfølgegruppe Region Sjælland nedsatte i 27 en medicinfølgegruppe med det formål: at sikre at afdelingerne har/får penge til ny og dyr medicin at afdelingerne kan tage ny og dyr medicin i anvendelse til nye patientgrupper at afdelingerne ikke tager ny og dyr medicin i anvendelse inden for konkrete områder uden eksplicit godkendelse af Forretningsudvalget at nogle allerede eksisterende nye og meget dyre behandlingsformer kan anvendes på afdelingerne uden budgetmæssige konsekvenser for øvrige funktioner Til dækning af omkostningerne af nævnte lægemidler har regionen afsat en pulje penge. Lægemidlerne tilhører hovedsagelig ATC (Anatomical Terapeutic Chemical Classification System) -grupperne: L1A, L1B, L1C, L1D, L1X, L2A, L2B, L3A, L4A, M3AX1, S1LA4. Medicinforbrug i sekundærsektoren 28 Somatik og Psykiatri (ekskl. puljemedicin) (mio. kr) Puljemedicin (mio. kr) Total (mio. kr) Tabel: 3 Tallene dækker alene over medicinsk behandling foretaget i Region Sjælland. Kilde: Sygehusapoteket (Prisme) Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 14

15 Medicinforbrug i sekundær sektor 28-- mio.kr Somatik og Psykiatri Puljemedicin Fig. 6 Grafisk fremstilling af medicinforbrug. Tallene dækker alene over medicinsk behandling foretaget i Region Sjælland. Kilde: Sygehusapoteket (Prisme) RADS Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) er en rådgivningsstruktur nedsat under Danske Regioner. RADS har til opgave at sikre, at der skabes et fælles fagligt nationalt grundlag for anvendelse af dyr sygehusmedicin. RADS skal sikre, at patienter tilbydes lige adgang til behandling med dyr sygehusmedicin under hensyntagen til rationel farmakoterapi, samt at der skabes et fælles fagligt nationalt grundlag for anvendelse af dyr sygehusmedicin. Teis Andersen, formand for LMK og Inger Bjeldbak-Olesen Sygehusapoteker og medlem af LMK, er begge tillige medlem af RADS. Rådet nedsatte i foråret de først fagudvalg inden for specifikke sygdomme. Fagudvalgene skal blandt andet udarbejde fælles nationale behandlingsvejledninger og rekommandationer. De enkelte fagudvalg har en lægelig repræsentant fra hver af regionerne. For Region Sjælland er disse repræsentanter tillige medlemmer af det relevante LMK-udvalg. På de terapiområder, for eksempel sklerose, hvor der er nedsat et RADS fagudvalg, skal LMK ikke længere varetage valg af rekommandation, men stå for implementeringen i Region Sjælland af RADS s rekommandationer. Arbejdet i RADS kan følges på RADS hjemmeside 2.8 Hjælp til forbrugsstyring I primærsektoren kan hver enkelt praktiserende læge via se sit eget detaljerede ordinationsmønster sammenlignet med gennemsnitslægens forbrugsmønster. Inden for udvalgte indsatsområder modtager Region Sjællands praktiserende læger hvert kvartal ordinationsstatistikker fra Lægemiddelenheden. Statistikkerne er dannet i det webbaserede IT-system BOB (Bedst Og Billigst) og viser praksis ordination sammenlignet med ordinationsmønstret for gennemsnittet af Region Sjællands praktiserende læger. Statistikkerne angiver bl.a., hvor mange DDD, der ordineres på det enkelte lægemiddelområde, graden af målopfyldelse samt det mulige besparelsespotentiale i den enkelte praksis. Der er i statistikkerne taget højde for patientsammensætningen for hver enkelt praksis for så vidt angår køn og alder. I sekundærsektoren har Sygehusapoteket i påbegyndt generel anven- Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 15

16 delse af det elektroniske statistikprogram BIWeb som er et webbaseret program med forbrugsoplysninger i form af fx Top-3 lister. BIWeb kan tilgås af regionens sygehusledelser og alle ledende overlæger og oversygeplejersker. BIWeb kan generere forbrugsstatistiker på kryds og tværs af terapiområder, opgjort i DDD eller kr. I programmet kan brugeren selv let danne de statistikker, der aktuelt er behov for. Sygehusapoteket har til starthjælp udarbejdet 5 standardrapporter og varetaget undervisning i brug af programmet. 2.9 Indsatsområder I og har LMK haft fokus på bla. etablering af arbejdet i dens faglige udvalg, udarbejdelse af retningslinjer for medicinering i henhold til Den Danske Kvalitets Model (DDKM), harmonisering af OPUS Medicin, informationsstrategi, udarbejdelse af dokumenter til udarbejdelse af De 12 bud og ensretning af akutbakker. En del af arbejdet er tilendebragt og en del fortsætter i 211. Enkelte områder er uddybet nedenfor Retningsgivende dokumenter for medicinering I udarbejdede LMK en samlet regional Retningslinje for medicinering. I blev denne retningslinje opsplittet således at der skabes én retningslinje svarende til hver af DDKM s standarder : Lægemiddelordination Lægemiddelophældning Lægemiddelgivning Medicinafstemning I blev følgende retningslinjer (numre henviser til DDKM standarder) kommenteret af LMK: Lægemiddelopbevaring og medicinrum Lægemidler til akutte situationer Allergi og intolerans I udarbejdede LMK desuden forslag til fælles retningslinjer for: Håndtering af patientens egen medicin under indlæggelse Håndtering af indlagte patienter med dosisdispenseret medicin Håndtering af kontakt med repræsentanter for medicinalindustrien i forbindelse med arrangementer på sygehusene/i Psykiatrien Akutbakker I dag er der forskellige akutbakker sammensat, som de var i hvert af de 3 tidligere amter. De adskiller sig både med hensyn til art, indhold og placering. LMK ønsker at harmonisere og forenkle det nuværende akutbakkesystem, således at behovet for etablering af en akutbakke nøje er vurderet og indholdet fastlagt efter indstilling fra relevant LMK udvalg. Arbejdet hermed er påbegyndt ved udgangen af og tænkes intensiveret i 211. Til hjælp for de kliniske afsnit er indholdet af de nuværende akutbakker gjort tilgængeligt på Sygehusapotekets intranet Indberetning af bivirkninger Meld en bivirkning På baggrund af en undersøgelse fra Lægemiddelstyrelsen henstillede Danske Regioner i efteråret til øget fokus på indberetning af bivirkninger, hvilket i februar blev efterfulgt af Lægemiddelstyrelsens kampagne Meld en bivirkning. For at støtte op om dette regionalt, sendte LMK en opfordring til ledelserne i Sygehus Nord, Sygehus Syd og Psykiatrien om øget fokus på indberetning af bivirkninger. For at lette indberetningen blev Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 16

17 der etableret et link til indberetning af bivirkninger fra LMK s intranet, direkte fra OPUS Medicin samt fra den regionale retningslinje Medicinordination Låneblanket til lån af lægemidler mellem afsnit I akutte situationer lånes/overdrages medicin fra et klinisk afsnit til et andet. For at optimere sikkerheden om entydig identifikation af præparatet, sikre god hygiejne og dokumentation af lån af lægemidler mellem afsnit udarbejdede LMK i en låneblanket. I forbindelse med implementering af låneblanketten opfordrede LMK alle afsnit til at være behjælpelige med udlån af præparater i akutte situationer Oprydning og ensretning af SO og SR i OPUS Medicin. Hver af de 3 tidligere amter anvendte OPUS Medicin inden dannelse af Region Sjælland og havde i den forbindelse etableret en række standardordinationer (SO) og standardregimer (SR). Ved konsolidering til ét fælles OPUS Medicin blev foreningsmængden af SO og SR gjort tilgængelig, og der blev udført et begrænset administrativt oprydningsarbejde. LMK iværksatte ved udgangen af en spørgeskemaundersøgelse til afdækning af de kliniske afsnits brug af og behov for SO og SR. I 211 vil resultatet af spørgeskemaundersøgelsen danne basis for oprydning og ensretning af SO og SR. 3. Rationel Farmakoterapi LMK udvalg LMK og dens udvalg har i og i samarbejde med Lægemiddelenheden gjort en særlig indsats med hensyn til rationel brug af udvalgte lægemidler. Derudover har LMK og dens udvalg haft intensiv fokus på områder, der alene har relevans i sekundærsektoren, fx forbruget af meropenem. Når en indsats igangsættes i begge sektorer, vil det hurtigere slå igennem på sygehusene, mens der i primærsektoren kan gå 1 1 ½ år, før en ændring i ordinationsmønstret slår igennem. Dette skyldes at en patients medicin ofte revurderes, når patienten er indlagt på sygehus, mens medicineringen i almen praksis sker i takt med, at patienten kommer til lægen. 3.1 Esomeprazol Blandt protonpumpehæmmere (PPI), der alle regnes for terapeutiske ligeværdige, er esomeprazol til de fleste indikationer et uhensigtsmæssigt valg på grund af prisen. Esomeprazol er derfor ikke rekommanderet. Udgifterne til esomeprazol i Region Sjælland har dog været betydelige, hvorfor der har været gjort en særlig indsats for at mindske forbruget, hvilket glædeligt har bevirket, at forbruget af esomeprazol er faldet, se bilag 8. I primærsektoren er forbruget af esomeprazol faldet fra at udgøre 29 % (1. kvartal ) til at udgøre 1 % (4. kvartal ) af det samlede PPIforbrug i primærsektoren. Det faldende forbrug har bevirket, at der i perioden har været en mindre udgift på i alt 26 mio. kr., heraf de 17 mio. kr. i mindre sygesikringstilskud. På sygehusene er forbruget af esomeprazol faldet tilsvarende fra at udgøre knapt 3 % (1. kvartal ) til at udgøre ca. 6 % (4. kvartal ) af PPIforbruget. Det faldende forbrug har medført en besparelse på ca. 6. kr. Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 17

18 Lægemiddelstyrelsen har senest sat fokus på samme problematik og som konsekvens fjernet sygesikringstilskud til esomeprazol pr. 15. nov., hvilket forventes at bidrage til at fastholde det lave forbrug af esomeprazol. 3.2 Oxycodon Morphin og oxycodon er generelt effekt- og bivirkningsmæssigt ligeværdige, men oxycodon er væsentligt dyrere både i primær- og sekundærsektor. Derfor er morphin rekommanderet. Forbruget af oxycodon er dog betydeligt. På den baggrund er der ved udgangen af sat intensiv fokus på at nedbringe forbruget af oxycodon, herunder at få fjernet oxycodon fra de kliniske afsnits standardsortiment. Desuden blev oxycodon optaget som del af de forbrugsstatistikker, der udsendes til de praktiserende læger. Indsatsen kan allerede spores at have effekt, dog indtil videre hovedsageligt på sygehusene. I primærsektoren udgjorde oxycodon i 4. kvartal ca. 6 % af det samlede forbrug af morphin og oxycodon. Der er beregnet et besparelsespotentiale i 211 på ca. 33 mio. kr. i Region Sjælland samlet for patienterne og sygesikringen, hvis alle patienter blev omlagt til morphin. Forventeligt vil 1-15 % af patienterne med behov for stærkt virkende analgetikum, have behov for et andet opioid end morphin fx oxycodon. På sygehusene er forbruget af oxycodon faldet fra at udgøre 62 % i 1. halvår af til at udgøre 49 % i 2. halvår af svarende til en besparelse på ca. 16. kr.. Arbejdet med at påvirke forbruget i rationel retning fortsætter i 211, se bilag 9a + bilag 9b. 3.3 NSAID Paracetamol er 1. valg som smertestillende blandt non-opioider. Ved behov for non steroid antiinflammatorisk drug (NSAID) rekommanderes ibuprofen, der har relativt færre bivirkninger. Ibuprofen anbefales anvendt i lavest mulige dosis i kortest mulige tid. Generelt er forbruget af NSAID betydeligt i primærsektoren. Derfor er der på dette område igangsat en indsats med udgangen af. I primærsektoren udgjorde forbruget af ibuprofen ved udgangen af kun ca. 35 % af det samlede forbrug af NSAID, se bilag 1. På sygehusene er forbruget af ibuprofen ændret fra i 1. halvår af at udgøre ca. 5 % til at udgøre ca. 66 % af det samlede forbrug af orale NSAID ved udgangen af, og dermed er opnået en forbedret behandling, se bilag Simvastatin Simvastatin 4 mg er 1. valg blandt de kolesterolsænkende lægemidler. De mere potente, men dyrere analoger atorvastatin og rosuvastatin anbefales kun, hvor der ikke kan opnås tilstrækkelig effekt af simvastatin 4 mg. Udgifterne til atorvastatin og rosuvastatin i Region Sjælland har imidlertid været betydelige. Derfor er der gjort en særlig indsats for at oplyse om, at 1. valg er simvastatin. Forbruget af simvastatin udgør uændret ca. 77 %, se bilag 11, hvilket er som i resten af landet. Teoretisk er der et stort besparelsespotentiale for patienterne og sygesikringen, hvis flere patienter kunne omlægges til simvastatin. Lægemiddelstyrelsen har siden april 27 bevilliget generelt tilskud til simvastatin, mens der alene har været klausuleret tilskud til atorvastatin og rosuvastatin. Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 18

19 3.5 ACE-hæmmere og AT2-hæmmere ACE-hæmmere og Angiotensin II-antagonister (AT2-hæmmere) er generelt effektmæssigt ligeværdige. AT2- hæmmerne er betydelig dyrere, hvorfor ACE-hæmmere har været 1. valg, mens AT2-hæmmere udelukkende har været anbefalet ved bivirkninger af ACE-hæmmere. Blandt ACE-hæmmerne er enalapril og ramipril rekommanderet pga. deres lange virkningsvarighed. I primærsektoren er også lisinopril anbefalet på grund af pris. Blandt AT2-hæmmerne er losartan rekommanderet, da det er billigst og eneste med generelt tilskud. De økonomiske konsekvenser af forbruget af AT2-hæmmere har været betydelige. Derfor fjernede Lægemiddelstyrelsen pr. 13. juli det generelle tilskud til visse ACE-hæmmere og alle AT2-hæmmere. Senest har Lægemiddelstyrelsen pr. 15. november bevilliget generelt tilskud til AT2- hæmmeren losartan, hvilket har påvirket forbruget. I primærsektoren udgjorde forbruget af AT2 -hæmmere ca. 31 % af det samlede ACE- og AT2-hæmmer forbrug i 4. kvartal. I perioden og har der været opnået en mindre udgift på 25 mio. kr., heraf 16,4 mio. kr. for sygesikringen som følge af de ændrede tilskudsregler og regional indsats på området, se bilag 12 b. På sygehusene udgjorde ca. 94 % af ACE-hæmmere forbruget, de rekommanderede præparater enalapril og ramipril. Der er på sygehusene en svag tendens til, at forbruget af AT2-hæmmere totalt har udgjort en mindre del af det samlede ACE- og AT2-hæmmerforbrug. Der har været en markant ændring af forbruget, således at det hovedsagelig er den rekommanderede AT2-hæmmer losartan, der anvendes, se bilag 12 a. Losartan udgjorde således i 4. kvartal 64 % af AT2-hæmmere forbruget på sygehusene. 3.6 Clopidogrel Til behandling af iskæmisk stroke blev dipyridamol + acetylsalicylsyre (ASA) tidligere anvendt som sekundærprofylakse. Clopidogrel har lige så god klinisk effekt og færre blødningskomplikationer, og da clopidogrel i efteråret faldt væsentlig i pris i primærsektoren og efterfølgende i sekundærsektoren i foråret, valgte LMK at ændre rekommandationen, da clopidogrel blev billigere end dipyridamol + ASA. LMK anbefalede på den baggrund, at alle indlagte og ambulante patienter, der var i behandling med Persantin Retard + acetylsalicylsyre eller Asasantin Retard, skulle skiftes til clopidogrel 75 mg dagligt. Kun patienter som ikke tåler clopidogrel, kan fortsat behandles med dipyridamol + acetylsalicylsyre. Den ændrede rekommandation er fra 1. til 4. kvartal, slået positivt igennem på sygehusene og der er dermed opnået en forbedret behandling og samtidig en mindre udgift, se bilag Escitalopram Escitalopram, citalopram og sertralin, serotonin reuptake hæmmere (SSRI), betragtes som terapeutisk ligeværdige antidepressiva, men escitalopram er betydelig dyrere og dermed et uhensigtsmæssigt førstevalg. På sygehusene og i primærsektoren rekommanderes citalopram som 1. valg, i primærsektoren tillige sertralin. Udgifterne til escitalopram i Region Sjælland har været betydelige, hvorfor der har været gjort en særlig indsats for at mindske forbruget. Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 19

20 I primærsektoren er forbruget af escitalopram, målt i DDD, faldet fra at udgøre ca. 21 % (1. kvartal ) til at udgøre ca. 15 % (4. kvartal ) af det samlede SSRI forbrug, se bilag 14. Det faldende forbrug har bevirket, at der i perioden har været en mindre udgift på 5,5 mio. kr., heraf de 3,6 mio.kr. i mindre sygesikringstilskud. Besparelsespotentiale for 211 i primærsektoren skønnes fortsat at være betydeligt og LMK vil derfor fortsat være have fokus på området i 211. På sygehusene er forbruget af escitalopram faldet fra i 1. kvartal at udgøre 44 % af det samlede escitalopram + citalopram forbrug til i 4. kvartal kun at udgøre 13 %. Det mindskede forbrug har bevirket, at der i har været opnået en besparelse på ca kr. Hvis forbrugsmønsteret er uændret i 211 kan der forventes en yderlig besparelse på 9. kr. 3.8 Benzodiazepiner I 28 udgav Lægemiddelstyrelsen en vejledning om afhængighedsskabende lægemidler der understreger anbefalingerne om kortest mulig behandlingstid. LMK s psykiatriudvalg har foretaget valg af rekommandationer til somatikken af sove- og angstdæmpende midler, hvor der er prioriteret benzodiazepiner med kort virkningsvarighed og dermed mindre risiko for afhængighed. Ved behov for medicinsk behandling af søvnbesvær blev der i udelukkende rekommanderet zopiclon, hvilket på sygehusene udgjorde 85 % af forbruget. Til behandling af angst og uro blev oxazepam rekommanderet, som på sygehusene udgjorde ca. 33 % af forbruget af de orale anxiolytika i. For at bidrage til kortest mulig behandlingstid har Sygehusapoteket tidsbegrænset alle standardordinationer i OPUS Medicin, og ved valg af rekommanderet præparat valgt produkter, der fås i små pakninger. Forbrugsudviklingen vil fortsat i 211 være et indsatsområde på sygehusene. For generelt at nedbringe forbruget af benzodiazepiner i primærsektoren har Lægemiddelenheden udarbejdet forbrugsstatistikker til interesserede læger (ca. 75) og foretaget besøg hos flere grupper af læger med henblik på rådgivning om nedtrapning. Se bilag 15 a + bilag 15 b. 3.9 Meropenem Meropenem er et af de få antibiotika, der er effektive mod infektioner med extended spectrum beta-lactamase (ESBL) producerende bakterier. På grund af risiko for resistensudvikling udmeldte LMK derfor i april, at meropenem skal forbeholdes behandling af disse infektioner. På den baggrund blev det besluttet, at meropenem udelukkende skal være i standardsortiment på intensive og onkologisk/hæmatologiske afsnit, og at bestilling fra øvrige afsnit kan kun ske efter aftale med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling eller Infektionsmedicinsk afsnit på Medicinsk Afdeling i Roskilde. Forbruget af meropenem er glædeligt faldet i, hvilket formentlig kan tilskrives LMK s intervention, da antallet at antal patienter diagnosticeret med ESBL-producerende bakterier i samme periode rent faktisk er steget, se bilag 16. Det skal dog understreges, at en patient godt kan være koloniseret med ESBL producerende bakterier uden at have en behandlingskrævende infektion. Men samlet tyder det på en positiv effekt af interventionen der derfor fortsætter i 211, hvor forbrugsudviklingen af meropenem vil blive fulgt nøje. En sammenligning med den nationale forbrugsudvikling opgjort i kroner Årsrapport / Den regionale Lægemiddelkomité, Region Sjælland 2

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Formål med RADS Danske Regioners bestyrelse nedsatte i efteråret 2009

Læs mere

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Amgros udbud og effekt Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Hvilke variable har betydning for prognosticering af lægemiddeløkonomi? Nye lægemidler Hvad er i pipeline ift.

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital Klinisk Farmakologisk afd. RM Akut Center Klinisk Farmakologisk Afdeling Klinisk Farmakologi - Aarhus Personale 6 overlæger (samlet 4,3 fuldtidsstillinger) 1 afdelingslæge (forventet) Aktuelt 3 I-forløb

Læs mere

Nyt fra PILLETRILLERNE

Nyt fra PILLETRILLERNE Nyt fra PILLETRILLERNE Nyt fra PILLETRILLERNE Nr. 15 - Årgang 4 - September 2005 Nr. 15 - Årgang 4 - September 2005 Indhold Delekærven udgives af Sygehusapotek Viborg Delekærven udgives af Sygehusapotek

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg universitetshospitaler

Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg universitetshospitaler Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg universitetshospitaler Formål med RADS RADS skal sikre bedre kvalitet i behandlingen ved, at patienter overalt i landet

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Referat. Mødedeltagere:

Referat. Mødedeltagere: Referat Møde i: Den Regionale Lægemiddelkomité Dato: Torsdag d. 11. april 2013 Kl.: 13 14 Sted: Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej 25, Herlev Mødelokale ved Administrationen Mødedeltagere: Vicedirektør

Læs mere

Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker

Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed April 2009 I 2008 etableredes Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed.

Læs mere

27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet?

27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? Disposition Lidt om pengene Sektor overgange Prioritering eller optimering? Steffen Thirstrup Institutchef, PhD IRF Revurdering af tilskud Sektor

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Implementering. En vanskelig affære. Klinikchef Carl-Otto Gøtzsche

Implementering. En vanskelig affære. Klinikchef Carl-Otto Gøtzsche Implementering En vanskelig affære Klinikchef Carl-Otto Gøtzsche Region til sygehuse: Følg vejledning eller betal selv for dyr medicin Sygehuse i Region Midtjylland skal fremover følge anbefalingerne fra

Læs mere

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden

Læs mere

Klinisk farmakologisk afdeling

Klinisk farmakologisk afdeling Klinisk farmakologisk afdeling Bispebjerg Hospital 2010/11 Ledende overlæge, ph.d. Hanne R Christensen Organisering 1 afdeling i Region Hovedstaden på to matrikler BBH og RH 1 leder og 1 afsnitsledelse

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation O K T O B E R 2 0 1 0 E L E K T R O N I S K P A T I E N T J O U R N A L Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation Anders Goul Nielsen, Vice President, Healthcare Systematic Niels

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens

Læs mere

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup Incitamenter til kvalitet DRG-konferencen 2013 Lene Jørndrup Region Sjælland 817.000 borgere 4 somatiske sygehuse + Psykiatrien Incitamenter til kvalitet Temaets formål er at belyse, hvilke økonomiske

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

2 www.regionmidtjylland.dk

2 www.regionmidtjylland.dk Plancher fra temamøde i regionsrådet om udarbejdelse af sparekatalog 23. februar 2015 www.regionmidtjylland.dk Oplæggene viser eksempler på, hvilke områder og muligheder styregrupperne for temaerne undersøger.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

National handlingsplan for den ældre medicinske patient

National handlingsplan for den ældre medicinske patient 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler 1. RET OG PLIGT 2. FMK (FÆLLES MEDICIN KORT) 3. INDBERETNING AF BIVIRKNINGER 4. ORDINATION AF AFHÆNGIGHEDSSKABENDE LÆGEMIDLER 5. SMERTEBEHANDLING A. PARACETAMOL B. NSAID C. OPIOIDER D. BENZODIAZEPINER

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Sygehusapotek Fyn informerer

Sygehusapotek Fyn informerer INFORMATIONSBLAD Sygehusapotek Fyn informerer Årgang 2, nr. 2 - april 2009 Sygehusapotek Fyn INDHOLD: FARVEL TIL INFORMATIONSBLADET...3 OPBEVARINGSSKEMAET...4 LÆGEMIDDELINFORMATION TIL PATIENTER...6 DE

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS InDholdsfortegnelse 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis 3-4 Patientsikkerhed og rapportering af utilsigtede hændelser 5 tilgang/afgang

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 1 marts 2010 Nyt for PRAKSIS

Nyhedsbrev Nr. 1 marts 2010 Nyt for PRAKSIS Nyhedsbrev Nr. 1 marts 2010 Nyt for PRAKSIS InDholdsfortegnelse 2 Projekt vedr. analog substitution af lægemidler 3 Ny tandpinevagt 3 Midlertidig lysbehandlingsfunktion på Frederikshavn Sygehus 4 Udvikling

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk

Læs mere

R E F E R A T. af orienteringsmøde den 23. maj 2012 vedrørende. Amgros' udbud af lægemidler 2013

R E F E R A T. af orienteringsmøde den 23. maj 2012 vedrørende. Amgros' udbud af lægemidler 2013 1 R E F E R A T af orienteringsmøde den 23. maj 2012 vedrørende Amgros' udbud af lægemidler 2013 -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Fakta om LUP 2011 Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011 02420147206475601792017021720917209170917591705178170517065417059170645170561789172914

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Polyfarmaci. Mobilisering af patienternes egne ressourcer

Polyfarmaci. Mobilisering af patienternes egne ressourcer Polyfarmaci Mobilisering af patienternes egne ressourcer Medicingennemgangsprojekt i Region Sjælland 2011/2012 Polyfarmaci mobilisering af patienternes egne ressourcer Udgivet af: Region Sjælland, september

Læs mere

Værktøjskasse. patientspecifik klinisk farmaci

Værktøjskasse. patientspecifik klinisk farmaci Værktøjskasse til patientspecifik klinisk farmaci Dansk Selskab for Sygehusapotekere Januar 2002 Arbejdsgruppe: Thomas Croft Buch, Vejle Charlotte Olesen, Horsens Gitte Nielsen, Næstved Anne-Mette Ørkild

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

APOTO projektet. Introduktion Anskaffelse og drift af IT system til sygehusapotekerne i Danmark. Amgros Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

APOTO projektet. Introduktion Anskaffelse og drift af IT system til sygehusapotekerne i Danmark. Amgros Dampfærgevej 22, 2100 København Ø Amgros I/S Dampfærgevej 22 DK-2100 København Ø Tel: +45 8871 3000 Fax: +45 8871 3008 www.amgros.dk amgros@amgros.dk 13. august 2010 APOTO projektet Introduktion Anskaffelse og drift af IT system til sygehusapotekerne

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Kvalitet = viden? Der er adskillige år siden, at jeg rørte ved en bog i denne reol men det er en stor behagelighed at vide, at de står der.

Kvalitet = viden? Der er adskillige år siden, at jeg rørte ved en bog i denne reol men det er en stor behagelighed at vide, at de står der. Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland Jens M. Rubak, Pia Ehlers & Flemming Bro Praksisenheden, Århus Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland Nordisk Kongres 2009 Kvalitet = viden? Der er adskillige år

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014

Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014 Referat, DASAIMs Smerteudvalg, Internatsmøde 2014 28.+29.09.2014 Til stede: Ole Mathiesen (OM), Stephan Alpiger (SA), Thomas Enggaard (TE), Carsten Tollund (CT) Fraværende: Eske Aasvang (EA) Søndag d.

Læs mere

Orienteringsmøde om Amgros Udbud 2015. 13. maj 2014

Orienteringsmøde om Amgros Udbud 2015. 13. maj 2014 Orienteringsmøde om Amgros Udbud 2015 13. maj 2014 PROGRAM KL. 12.30-16 Generel information fra Amgros v/ Flemming Sonne Erfaringer med brug af forfyldte sprøjter på klinisk anæstesiafsnit på OUH v/ Helle

Læs mere

Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003

Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003 Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 3 BAGGRUND... 5 OPIOIDER... 5 DATAMATERIALE OG METODE... 6 RESULTATER...8

Læs mere

Præsentation af SAM:BO

Præsentation af SAM:BO Præsentation af SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Folketingets Sundhedsudvalg Præsentation af SAM:BO Samarbejde 11. November om borger/patientforløb 2014 til Sundhedskoordinationsudvalget Ved Sygeplejefaglig

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn Region Sjælland Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn 30.08.2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Bemanding 2010... 2 3 Fremskrivningsprincipper... 3 3.1 Kliniske funktioner...

Læs mere

Ansøgning. 4 th Quality Conference for Public Administrations in the EU Building Sustainable Quality

Ansøgning. 4 th Quality Conference for Public Administrations in the EU Building Sustainable Quality Skejby Sygehus Ansøgning 4 th Quality Conference for Public Administrations in the EU Building Sustainable Quality Tema: Implementering af strategi fra vision til handling Indsendt af: Sygehusledelsen

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin

Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin Tager De noget medicin? Okulære bivirkninger af systemisk medicin Tak :l: Tager De noget medicin? Kilde: Den Na,onale Sundhedsprofil 2010 Tager De noget medicin? Tager De noget medicin? Kilde: Den Na,onale

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Overførelse af ordination samt dispensering og administration

Overførelse af ordination samt dispensering og administration Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Titel: Generelt om medicinhåndtering. Standard: Medicinhåndtering. Udarbejdet af: Kvalitets- og Udviklingsafdelingen i Region. Hovedstadens Psykiatri.

Titel: Generelt om medicinhåndtering. Standard: Medicinhåndtering. Udarbejdet af: Kvalitets- og Udviklingsafdelingen i Region. Hovedstadens Psykiatri. Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Titel: Generelt om medicinhåndtering Standard: Medicinhåndtering Godkendt

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger

Axelborg-høringen. Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger. Forslag og anbefalinger Axelborg-høringen Fornyelse af systemet for indberetning af lægemidlers bivirkninger Forslag og anbefalinger Baggrund Lægeforeningen og Lægemiddelstyrelsen afholdt mandag den 15. september 2008 en fælles

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere