Medicinmonitorering i RN. Disposition. Medicinkonference, Rebild Hvorfor monitorering (1) en økonoms bekendelser?.

Transkript

1 Disposition Medicinkonference, Rebild 2012 Medicinmonitorering i RN En økonoms bekendelser..? Hvorfor monitorering..(hvis man er økonom) Indholdet i monitoreringen, RN Erfaringerne hidtil Koncernøkonomi, April 2012 Mulige udviklingsmuligheder / Øvrige materialer og formål? 1 2 en økonoms bekendelser?. indrømmelse eller afsløring af personlige, private forhold tilståelse af at have gjort noget moralsk eller juridisk forkert åben erklæring om at man går ind for en bestemt religiøs tro, overbevisning el.lign. Hvorfor monitorering (1) Målgruppe : øverste ledelse, samt LMK mhp handling Økonomiopfølgning rettidig omhu? Fokus på presområder i den regionale økonomi Viden om. at få fakta på bordet! Mange halve sandheder om udviklingen i medicinudgifterne? (Hvad gælder hos os?) Identifikation indenfor medicinområdet : HVAD er i vækst? Hvorfor? Kan/ skal det påvirkes? Involvering af relevante kompetencer! Grundlag for beslutninger og adfærdsreguleringer. ikke nødvendigvis på medicinområdet men i den regionale økonomi. Hvorfor monitorering (1): rettidig omhu Regionernes udgifter til sygehusmedicin (opgjort i mio. kr.). Vækst = 18 %! Væksten er aftaget til 2 % fra 2010 til 2011 Hvorfor monitorering (2): pres på økonomi Væksten i RN s medicinudgifter RN er knap 75 mio.kr. (Fra ca. 350 mio.kr. til 425 mio.kr) - svarende til ca. 20%) Medicinudgifter Region Nordjylland (prisniveau 2011) mio. kr Aalborg Sygehus 295, ,3 364,6 365,8 Sygehus Vendsyssel 35,5 40, ,7 42,1 Sygehus Thy-Mors 10,7 9,3 9,7 10,3 8,7 Sygehus Himmerland 2, ,7 3 Psykiatrisk Sygehus 6,8 6,8 5,9 5,6 5,5 Medicinudgifter i alt 351,6 411,2 442,9 425,8 425,1 1

2 Hvorfor monitorering (3) : hvad gælder for RN? Hvorfor monitorering (3) eksempel; viden om Ugiften til medicin steget med 20% i RN fra 2007 til 2011 Udgiften til sygehusområdet i samme periode i alt steget med 11 % i RN. Hvorfor monitorering (4) eksempel; viden om AMGROS-indeks, Regioner Hvorfor monitorering (5) : Identifikation af. kvartaler 2009 Kvartaler 2010 Kvartaler 2011 Region Nordjylland Konsultation af fagligheden : hvad bør påvirkes? Diverse løsrevne undersøgelser/benchmarks kan betyde, at flere tal dukker op som bør afdækkes regionalt i RN (eks. analog substitution, brug af antibiotika etc.) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland I alt Hvordan ser monitoreringen ud. Monitoreringen er kvartalsvis og overordnet 3-delt : AMGROS-indkøb og Sygehus forbrug (kr.) Nye RADS-områder (bilag med tidligere områder) DEL 1 : AMGROS-indkøb og Sygehus forbrug Skaber klarhed over fakta på regionsniveau. Bilagsmateriale med udvikling på sygehusniveau (seneste 8 kvartaler). TEMA. Varierer fra kvartal til kvartal 4 2

3 DEL 1 (fortsat) : Aalborg Sygehus seneste 8 kvartaler DEL 2 : Nye RADS-områder Hvorledes går det med implementeringen af de nyeste behandlingsvejledninger. Bilagsmateriale med udvikling for tidligere behandlingsvejledninger. Kan inddrages i selve monitoreringen i tilfælde af markante udsving/afvigelser. DEL 2 (fortsat) : Eksempel Extavia vs. Betaferon Kommentering af behandlingsmål på de enkelte områder TEMA. varierer fra kvartal til kvartal Et særligt fokusområde med betydning for behandlingen. Ikke nødvendigvis økonomisk betinget. Ønske om opfølgning på indsatser i klinikken? Temaerne kan genbruges, når der er gået et rum tid mhp. at holde fokus. DEL 3 (fortsat) : Tema-eksempel : Forbrug af oxycodon 2Q11 Tema-opfølgning : Ratio Oxycodon/morphin i sekundær sektor 4Q11 Ratio er nedbragt i sekundær sektor. Udvikling fastholdt. 3

4 Temaopfølgning : anvendelse af oxycodon Tiltagende tendens til udskrivning af mere oxycodon vs. morfin til udskrevne patienter.. Evaluering af monitorering. indtil nu God modtagelse på ledelsesniveau (Cheflæger, Direktører, Lægemiddelkommite). Forankringen : Vi skal vænne os til hvordan vi aktiverer systemet. (Initiativet var ikke dikteret ). Hvem kan beslutte tiltag. Hvordan indlemmes og forankres Praksisområdet mere konkret? (F.eks. ved analog subtitution / opioider mv.) Hvordan når vi ud på afdelinger eller sikrer, at viden tages med ud på afdelinger. (Og hvordan får vi viden tilbage ) Forbedringer ; Anvendelse af yderligere data? Opfølgning på ATC-koder i AMGROS Fordeling på sygehuse = skab synlighed og undren? Særlig dyr medicin Lægemiddelkommiten (og andre) får gode idéer, der skal sættes spot på. Forbedringer nye data / fokus på ATC / afdelinger? Forskellige ATC-grupper (og dermed afdelinger) påvirkes typisk i højere grad end andre. AMGROS TOP 25 har totalt udgjort ca. 50% af medicinudgifterne i perioden RN TOP 25 har udgjort knap 60% af medicinudgifterne i samme periode. Medicinudgifter i perioden påudvalgte afdelinger påaalborg Sygehus (Forventninger til udviklingen resten af året?) Hvordan får vi vurdering af udgifter i pipeline med? Forventninger til udbudsbesparelser (AMGROS) Mio. kr Medicinsk gastroenterologisk afdeling 10, ,3 24,1 26,4 Hæmatologisk afdeling 37,9 42,7 52,1 49,8 59,5 Reumatologisk afdeling 15,1 19,1 20,7 22,7 24,9 Forbedringer anvendelse af TOP 40 data? - Eksempel på Aalborg Sygehus, Total Forbedringer anvendelse af TOP 40 data? - Eksempel på Endokrinologisk afdeling 4

5 Forbedringer - overvejelser om temaer Anvendelse af antibiotika. Antineoplastiske stoffer (L01). Immunmodulerende behandling (L04). Afrunding Fortsat vigtigt at søge at danne struktureret overblik og indsamle viden af hensyn til beslutningsgrundlag.. Behandlingsmæssigt (RADS) og medflg. økonomiske muligheder Økonomistyring, Budgetlov Flere medicinudgifter medfører, at færre ressourcer kan anvendes til f.eks. løn. 5