Børn og Unge. 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi

Transkript

1 Børn og Unge I budgetforliget for budget 2011 er vedtaget besparelser der udmøntes efterfølgende, hvilket kan give anledning til ændringer i budgetbemærkningerne. Som følge heraf kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme ændringer i forhold til det følgende. Det bemærkes, at der i forhold til afsnit 2, Organisation, ifølge budgetforliget skal foretages en gennemgang af magistratsafdelingernes overordnede organisering. Endvidere bemærkes det i forhold til afsnit 5, Særlige indsatsområder, at eventuelle konsekvenser af budgetreduktionerne endnu ikke kendes i forhold til disse indsatser. 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Børn og Unge har ansvaret for de kommunale tilbud til de 0-18-årige. Ansvaret for drift og udvikling af dagtilbud, skoler, fritidstilbud og børnesundhed er således placeret i Børn og Unge. Århus Kommune vedtog i 2008 Børn og Unge-politikken, som grundlaget for arbejdet i forvaltningen. Heri er Børn og Unges overordnede vision, at udvikle: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber For at opfylde denne vision arbejder Børn og Unge inden for virksomhedsmodellen (ROYE-modellen), som skitseret nedenfor.

2 Ydre vilkår Fx: Lovgivning, aftaler, overenskomster, befolkningsforhold, teknologi, medier og omdømme Grundlag og strategi Fx: Århus Kommunes styreform, vision og værdier, overordnede politikker og byrådsbeslutninger Mål og handlinger Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Feedback Budget og rammer Medarbejdere Kompetencer Arbejdsklima Bygninger Teknologi Eksterne ressourcer Organisationsstruktur Organisationskultur Borger- og brugerinddragelse Arbejdsprocesser Ledelse og styring Opgaver Serviceniveau Faglig effekt Brugertilfredshed Produktivitetsmål Effektivitetsmål Resultater og kommunikation Fx: Serviceinformation, regnskab, balanceret scorekort, benchmarking og ledelsesinformation Det samlede byråds Børn og unge-politik danner således den værdimæssige paraply for hele det arbejde - centralt som decentralt - der pågår i Børn og unge. Det er en filosofi, som bygger på anerkendelse, inddragelse og høje forventninger til det enkelte barn i et tæt samarbejde med forældrene. Og det er indenfor denne ramme de opstillede effektmål i budgettet for forældresamarbejde, læring og udvikling, trivsel og sundhed og rummelighed, er formuleret. Effektmålene i budgettet er byrådets ramme for Børn og Unges arbejde her udstikkes således den politiske retning og målene for arbejdet med børn og unge. De fire effektmål udfoldes igennem ni strategier, som understøtter arbejdet for at nå vores vision og mål. Strategierne opdeler sig i: Forældresamarbejde, Læring og udvikling, Trivsel og sundhed, Rummelighed, Ledelse, Personale, Organisation, Drift og Kommunikation. De første fire strategier knytter sig til effekten af de ydelser, som Børn og Unge tilbyder. Strategien for forældresamarbejde ligger i forlængelse af Børn og Unges lærings- og udviklingsforståelse om, at børn og unge lærer på alle tidspunkter og i alle situationer. Forældrene er de vigtigste voksne i børns liv, og det er derfor afgørende, at forældrene tager ansvar for deres børn og unge og deltager aktivt i samarbejdet herom. Dette ansvar skal Børn og Unge understøtte som et fundament for de tre øvrige strategier under effektmålene: Læring og udvikling, Sundhed og trivsel og Rummelighed. Forældresamarbejdet ses derfor som en del af kerneydelsen i Børn og Unge. Herudover er der fem understøttende strategier: Ledelse, Personale, Organisation, Drift og Kommunikation. Strategierne for Ledelse, Personale, Organisation og Drift retter sig i forhold til kæden i virksomhedsmodellen mod ressourcer og organisering, idet de omhandler, hvordan Børn og Unge skal fastholde og tiltrække medarbejdere samt organisere de opgaver, medarbejdere og ressourcer, som indgår i arbejdet.

3 Den sidste strategi for kommunikation omhandler, hvordan vi internt og eksternt kommunikerer og informerer om Børn og Unge og vores mål, indsatser og effekt. Strategierne og indsatserne herunder evalueres og videreudvikles i takt med, at omgivelserne og grundlaget for Børn og Unge forandres, således at de fortløbende opfylder deres mål og giver klare retningslinjer for, hvordan Børn og Unge tilrettelægger indsatsen jf. virksomhedsmodellen. Strategierne er således dynamiske, og kan og skal ændres over tid. Decentralt følges der op på arbejdet med effektmål og strategier i kvalitetsrapporterne. Kvalitetsrapporterne udarbejdes for alle skoler, dag- og fritidstilbud. Kvalitetsrapporterne måler på en række indikatorer herunder de opstillede mål i budgettet - og dækker hele 0-18 års perspektivet. Således danner kvalitetsrapporterne rammen for udviklingen af de enkelte tilbud, og er med til at sikre den røde tråd i arbejdet. Kvalitetsrapporterne udgør hermed et vigtigt redskab i arbejdet for at sikre og følge kvaliteten. Kvalitetsrapporterne er opdelt i henholdsvis en hovedrapport, som summerer for hele kommunen, og enkeltrapporter for de enkelte skoler og tilbud. Dermed kan man igennem kvalitetsrapporterne få et dækkende billede af udviklingen og kvaliteten på hele børn og unge-området. Kvalitetsrapporterne kan ses på: Unge/Paedagogiske-omraader/De-fire-videncentre/Videncenter-for-Paedagogisk- Udvikling/Kvalitetsrapporter.aspx De ni strategier er ikke en del af budgettet, men understøtter den politisk fastsatte ramme og retning, som effektmålene i budgettet har udstukket. Strategierne understøtter retningsangivelsen for det decentrale råderum, mens selve leveringen og tilrettelæggelsen af de enkelte ydelser inden for dette råderum er lagt i hænderne på de decentrale. Målet er så stort et lokalt råderum som muligt inden for den ramme og retning, som byrådet har udstukket. Det giver større engagement, trivsel og fokus på kerneydelsen til størst mulig gavn for børnene og de unge. Lige fra det første møde med sundhedsplejersken over vuggestue-, dagpleje-, børnehave- og skolestart og ind i en ungdomsuddannelse har Børn og Unge høje ambitioner for trivsel, læring og udvikling, så alle børn og unge kan nå videre ud i livet med den bedst mulige bagage. Det er i denne ramme, man skal se nærværende budget for effektmål for Børn og Unge. 2. Organisation Organiseringen af Børn og Unge er en implementering af den struktur, byrådet har vedtaget med en enhedsforvaltning for hele 0-18-års området, opdelt i en administrativ og en faglig blok til støtte for de decentrale enheder. Børn og Unges organisering bygger på en decentral styringsfilosofi. Byrådet udstikker rammen, mens de decentrale enheder tilpasser og leverer ydelserne indenfor denne ramme med henblik på at opnå den ønskede effekt. Forvaltningen skal understøtte opgaveløsningen i de decentrale enheder i Børn og Unge og medvirke til at forenkle administrationen, så de decentrale enheder i videst muligt omfang kan fokusere på kerneopgaven. Det er den decentrale viden og faglighed, der udfylder rammerne og leverer kerneydelsen i Børn og Unge.

4 Børn og Unges organisering af opgaver sker altid med fokus på helhed og sammenhæng i hele 0-18 års perspektivet, så den røde tråd sikres på tværs i hele forvaltningen. Nedenstående diagram illustrerer Børn og Unges organisation: Rådmand Administrationsafdeling Nis Schultz Direktør Pædagogisk Afdeling Ole Kiil Jacobsen Rådmandsekretariat Økonomisekretariat Organisationsudvikling Pædagogisk Afdeling Charlotte Groftved Økonomi Pladsanv. og Elevadm. Personale Bygninger IT Fællessekretariat Planlægning Tandplejen Pædagogisk Udvikling Integration Rådgivning og Specialpæd. Sundhed og Trivsel 13 områdechefer Områdechef Områdechef Områdechef Områdechef Institutioner i distriktssamarbejdet* Institutioner i distriktssamarbejdet* Institutioner i distriktssamarbejdet* Institutioner i distriktssamarbejdet* *skoler, dagtilbud, SFO, FU tilbud, sundhedspleje, PPR og specialinstitutioner De 13 områder er organiseret som nedenfor illustreret:

5 Områdechef Sundhedsplejen i 6 områder x antal daginstitutioner y antal skoler PPR i 6 områder Sundhedsplejeleder Dagtilbudsleder Skoleleder Fritids- og ungdomsskoleleder Teamleder for PPR Sundheds plejen Pæd. Leder 0-6 års Inst. Pæd. Leder Dagplejen Pæd. leder SFO leder Adm. leder Klubleder Afdeling for ungdomsskole aktiviteter Klubleder* PPR Antal varierer i områderne Fritidspæd. leder Fritidspæd. leder Afd. leder Afd. leder Afd. leder Afd. leder 3. Beskrivelse af ydelser Magistratsafdelingen for Børn og Unge har ansvaret for følgende ydelser: Dagtilbud, herunder dagplejen Fritidstilbud Folkeskoler, herunder skolefritidsordninger Børnesundhed Vidtgående specialundervisning til børn, specialskoler, sprogstøtte samt specialpædagogisk bistand til småbørn 4. Mål for effekt og ydelser Det bærende hensyn for arbejdet i Børn og Unge er helhedstænkning og det tværfaglige samarbejde med børn og unge i centrum. Indsatsen for børn og unge i Århus skal være gennemsyret af helhed og sammenhæng. De fire effektmål i budgettet er ligestillede og danner således tilsammen rammen for det gode børneliv. De understøttende indsatser er derfor også udtryk for en sammenhængende indsats, hvor der tænkes på tværs af faggrænser, og hvor hele 0-18 års perspektivet indtænkes til gavn for børnene. Ét barn eller ung uden en ven er en for mange. Et barn eller ung der ikke kan læse, er en for mange. Århus Kommune er først tilfreds, når alle børn og unge trives og udvikler sig. Det er det mål, vi arbejder efter hver dag, og det er det, vores overordnede effektmål i budgettet rammesætter. Under hvert effektmål og de underliggende delmål er der opstillet en række indikatorer, som skal ses som tegn på, om Århus Kommune er på rette vej. For hver af disse indikatorer er der opsat en tolerancetærskel. Hvis indikatoren ligger indenfor denne værdi, be-

6 tragtes det som et tegn på, at kommunen er på rette vej mod det overordnede mål. Det betyder ikke, at vi er i mål, men det giver et tegn om, at vi er på rette vej. Er resultatet uden for den fastsatte tolerancetærskel derimod, er der brug for et yderligere fokus samt en undersøgelse af området og de ydelser der leveres, og eventuelle omprioriteringer. Med budget 2011 er der lagt op til en øget inddragelse af børnenes og de unges vurdering ifht. effekten. Der har samtidig været et særligt fokus på, hvordan der opstilles de mest retvisende indikatorer, som samtidig understøtter målsætningen om afbureaukratisering. For at opfylde denne målsætning har nye indikatorer i videst muligt omfang skullet tage deres udspring i data, der allerede registreres Overordnede effektmål Forældresamarbejde: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling (effektmål) Læring og Udvikling: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb (effektmål) Trivsel og Sundhed: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer (effektmål) Rummelighed: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (effektmål) 4.2 Delmål og målopfyldelse Forældresamarbejde Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling (effektmål) Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. Børn og Unge har helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. I takt med at børnene bliver større, rykker balancen sig i forhold til samarbejdet med forældrene til i højere grad at omfatte samarbejde og inddragelse af de unge selv. For at understøtte dette, arbejder Børn og Unge med et projekt om status- og udviklingssamtaler. Her er målet en ligeværdig og gensidig dialog forældre og institution imellem om barnets/den unges trivsel og udvikling. Projektet med status- og udviklingssamtaler rækker ligeledes ind som understøttende indsats for de 3 øvrige effektmål og illustrerer tankegangen om helhed og sammenhæng i Børn og Unges indsatser. Nedenfor er effektmålet udmøntet i et delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde

7 Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde (effektmål) Status og forventet målopfyldelse: Under dette effektmål måles der både på forældrenes generelle tilfredshed med det daglige samarbejde, og konkret på forældrenes tilfredshed med samarbejdet om de øvrige effektmål i Børn og Unge, nemlig faglighed, trivsel og sundhed samt rummelighed. Som målemetode for forældrenes tilfredshed anvendes forældretilfredshedsundersøgelserne. Da nedenstående indikatorer først kom med i budgettet fra 2010, bliver niveauet først lagt i 2011, hvor spørgsmålene for første gang vil indgå i forældretilfredshedsundersøgelserne 1. { Indikator: Andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 % { Indikator: Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FUtilbuddene om børn og unges læring 2 { Indikator: Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FUtilbuddene om børn og unges trivsel { Indikator: Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FUtilbuddene om børn og unges rummelighed Læring og Udvikling Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb (effektmål) Med afsæt i Børn og Unge-politikken har Århus Kommune høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, skal børn og unge behandles forskelligt ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Børn og Unge arbejder derfor bl.a. med pilotprojekter vedr. kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI), hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barns behov og forudsætninger i læringsprocessen. Under samme paraply er vedtaget en Styrket indsats på ungeområdet med fokus på den gruppe af unge, der har brug for en særlig indsats for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, og som lærer på andre måder end de traditionelle. Disse understøttende indsatser skal igen ses på tværs af effektmålene, hvor de også griber ind under effektmålene vedr. rummelighed samt trivsel og sundhed, og dermed udtrykker den sammenhæng og helhed, der ønskes på tværs af mål og faglige indsatser. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer. Her spiller de miljøer, børn og unge færdes i, en afgørende rolle. For at understøtte dette, er der i Børn og Unge igangsat et omfattende udviklingsprojekt for skoler, dag- og FU-tilbud: RULL Rum til Leg og Læring, som skal skabe inspirerende og fleksible læringsrum for derigennem at fremme børn og unges trivsel og læring. 1 Spørgsmålene vil blive formuleret, så de tilpasses forældrenes forståelsesramme. 2 Niveauet fastsættes med forældretilfredshedsundersøgelsen 2011

8 Alle børn er forskellige. Derfor skal Børn og Unges ambitiøse mål mødes og understøttes af en differentieret indsats. Projekt Lyst til at lære tager udgangspunkt i differentiering, herunder børns forskellige læringsstile. Som et led heri får medarbejdere over en 5-årig periode et kompetenceløft gennem uddannelse i læringsstile. Samtidig er 24 medarbejdere blevet officielt certificeret i brugen af metoderne bag læringsstile på det eneste officielle kursus i New York. Som overordnet indsats for at sikre alle børn og unge et højt fagligt niveau tages der afsæt i Handleplan for sprog og læsning fra 2007, herunder Handleplan for dansk som andetsprog. Effektmålet for Læring og udvikling er nedenfor udmøntet i 3 delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Børn og unge udvikler sig personlig og socialt, så de er rustede til at indgå i et åbent, omskifteligt og demokratisk samfund Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau (effektmål) Status og forventet målopfyldelse: For at nå målet om, at flest mulige børn og unge gennemgår et uddannelsesforløb, skal alle have mulighed for at udnytte egne evner og potentialer for derigennem at opnå et højt fagligt niveau. De høje ambitioner på alle børns vegne fordrer en differentieret indsats, som tager udgangspunkt i børn og unges forskellige læringsstile. Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. En af de bedste indikatorer for barnets læring og mulighed for at deltage i samvær og undervisning er sproglig udvikling. Dette kan vurderes allerede fra 3-års alderen. For at underbygge en tidlig indsats, er der under dette delmål opstillet en indikator vedr. andelen af 3-årige med et alderssvarende sprog samt andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved skolestart har tilstrækkelige danskkundskaber. For 3. klasse indgår resultaterne af henholdsvis læse- og regnetest, mens der for 9. klasse anvendes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver. Ud over at fortælle noget om, hvor meget eleverne har lært i de enkelte fag, er karaktererne i høj grad bestemmende for, hvilke muligheder den enkelte elev har for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller et andet kompetencegivende uddannelsesforløb. Herunder måles også på karakterspredningen for at sikre fokus på både de højest og lavest præsterende elever. Med udgangspunkt i filosofien om, at børn og unge skal behandles forskelligt for at få lige muligheder, spørges forældrene som en indikator herfor om tilfredsheden med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for deres barn/unge. Ligeledes vil børnenes og de unges egen vurdering af, hvor ofte de keder sig i skolen indgå som indikator herfor. { Indikator: Andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der vurderes at have et alderssvarende sprog, skal være over 85 %.

9 I løbet af 2010 vil der blive opstillet en mere præcis indikator for, hvor stor en andel af børnene med dansk som andetsprog, der ved 3 år skal have et dansksprogligt niveau svarende til 3-årige børn med dansk som modersmål. Andel 3-årige med alderssvarende sprog Andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering vurderes at have et alderssvarende sprog* 91% 85% >85% >85% >85% >85% Andelen af 3-årige børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber ** *Ifølge dagtilbudsloven 11 skal alle kommuner tilbyde alle 3-årige børn i kommunen en sprogvurdering. I Århus Kommune benyttes Sprogvurderingsmaterialet til dette formål. Materialet indplacerer børnene i 3 indsatsgrupper. Værdier, for hvornår man falder inden for de 3 indsatsgrupper, er fastsat i et normeringsstudie. Materialet er udviklet af Syddansk Universitet for det tidligere Ministerium for Familie og Forbrugeranliggender. ** Den obligatoriske sprogscreening af 3-årige børn med dansk som andetsprog tager udgangspunkt i sprogvurderingsmaterialet fra Syddansk Universitet. { Indikator: Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 35 % Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Målet er, at en stigende andel af elever med dansk som andetsprog, skal have tilstrækkelige danskkundskaber. For at understøtte dette mål har Århus Kommune udviklet en handleplan for sprog. Århus Kommune sprogscreener alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at afdække behovet for støtte til at lære dansk som andetsprog. Indikatoren er således et utryk for udfordringen i forhold til børnenes danskkundskaber, når de starter i skolen. Med regnskabstallet for 2009 viste der sig igen et fald i andelen af børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber, således at kun 19% af børnene havde tilstrækkelige danskkundskaber. Det er bekymrende. Der er derfor brug for en intensiveret og ekstraordinær indsats for at vende udviklingen, så budgetmålet på 35% i 2011 kan nås. Der er derfor afsat et engangsbeløb på 15 millioner kroner til integrationsområdet af Børn og Unges overskud fra 2009 samt en løbende ekstra bevilling på 5 millioner kroner i forbindelse med Investering i Børns Fremtid. Samtidig er der igangsat en række tiltag ift. understøttelse af den dansksproglige udvikling, som endnu ikke har haft fuld effekt. Herunder kan nævnes omlægning af 4a-vejledningen, særligt fokus på kommende skolebegyndere og skoleudsatte, sprogvejledere i samtlige dagtilbud, mv. Resultaterne af 3-årsscreeninger, indført fra august 2008, har bevirket, at der nu iværksættes målrettede indsatser på 0-3 års området, der - udover det særlige sproglige fokus - også inddrager forældrenes unikke mulighed for at bidrage til deres børns sproglige udvikling. Disse tidligere indsatser vil først slå fuldt igennem for skolestartere 6 år senere. Børn med dansk som andetsprog med tilstrækkelige danskkundskaber* Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening i forbindelse med skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber (Gruppe F ) ** 26% 19% 30% 35% 40% 45% 50%

10 * Børn med dansk som andetsprog er her defineret ud fra Folkeskolelovens 4a, stk. 2 ** Niveauet er fastsat på baggrund af sprogscreeningsresultatet fra skoleåret 2007/08. Gruppe F udgør andelen af alle børn med et uvæsentligt behov for sprogstøtte. { Indikator: Karaktergennemsnittet for eleverne i Århus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdel skal indsnævres Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse Karaktergennemsnit for alle elever i alle fag i Århus Kommune Landsgennemsnit for alle elever i alle fag* 6,4 6,2 6,6 6,5 Karaktergennemsnittet for den lavest 2,5 2,3 scorende fjerdedel af eleverne i alle fag i Århus Kommune Landsgennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag* 2,5 2,2 Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside, data fra Uni-C Statistik og analyse på baggrund af skolernes indberetninger. * Der bedømmes efter følgende karakterskala (7-trinsskalaen): 12: For den fremragende præstation, 10: For den fortrinlige præstation, 7: For den gode præstation, 4: For den jævne præstation, 02: For den tilstrækkelige præstation, 00: For den utilstrækkelige præstation, -3: For den ringe præstation. { Indikator: Gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel skal være over landsgennemsnittet. { Indikator: Andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 i talfærdighedstest, skal være over 85 %, og andelen af usikre læsere skal være under 8 % Evnen til at læse og regne er afgørende for at opnå et højt fagligt niveau. De kommunale tests gennemføres hvert andet år, således at læsetest i 3. klasse gennemføres i ulige år, mens talfærdighedstesten i 3. klasse gennemføres i lige år. Indsatsen for sprog og læsning er udmøntet i Århus Kommunes Handlingsplan for sprog og læsning fra Handlingsplanen beskriver en række indsatser, som har til formål at fremme børn og unges sprog- og læsefærdigheder gennem en målrettet og sammenhængende indsats i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler (herunder SFO), fritids- og ungdomsskoletilbud. Samtidig sker der med oprettelsen af Kompetencecenter for læsning pr. 1. august 2009 en opprioritering af indsatsen for de allersvageste læsere. Som en konsekvens af dette er det målsætningen, at børnenes læsefærdigheder styrkes over tid. Test i læsning og talfærdighed Andelen af usikre læsere ved læsetest i ,3% - <8% - <8% - klasse Andelen af elever, som har et færdighedsniveau fra 1-4 ved test i talfærdighed i 3. klasse* 90% - >85% - >85% >85% * *Færdighedsniveauet angives på skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, mens 8 er laveste score. { Indikator: Forældrenes tilfredshed med dag- og FU-tilbuddenes samt skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 % Som indikator for, at børnene og de unge udnytter egne evner og potentialer til at opnå et højt fagligt niveau, er det relevant at følge udviklingen i forældrenes, børnene og de unges tilfredshed med skolernes, FU- og dagtilbuddenes evne til at skabe tilstrækkelige

11 faglige udfordringer. Forældrene tilfredshed måles i forbindelse med forældretilfredshedsundersøgelserne og børnenes og de unges tilfredshed måles i forbindelse med Store Trivselsdag. Dag- og FU-tilbuddenes samt skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer Andel af forældre der er tilfredse eller meget tilfredse med dag- og FU-tilbudenes samt skolernes evne til at udfordre det enkelte barn - 59% - >65% - >65% - Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelserne som foretages i ulige år. { Indikator: Andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 %. Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige udfordringer 1. klasse - 91% - >90% - >90% - 6. klasse - 90% - >90% - >90% - 9. klasse - 82% - >90% - >90% - Kilde: Store Trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Keder du dig i skolen? Andelen der har svaret sjældent eller Sommetider indgår. Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb (effektmål) Status og forventet målopfyldelse: Delmålet fokuserer på den enkeltes mulighed for at gennemgå en ungdomsuddannelse. Med henblik på at evaluere, hvorvidt børn og unge er rustede til at gennemgå en ungdomsuddannelse, måles der på andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse og på andelen, der har gennemført en ungdomsuddannelse som 24-årige. Opfølgningen på dette mål sker i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne og Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Ligeledes er forældrenes vurdering af skolens indsats for at forberede børnene til en ungdomsuddannelse medtaget. { Indikator: Andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013 Andelen der påbegynder en ungdomsuddannelse vil fra og med 2011 blive opgjort for henholdsvis piger med dansk som modersmål, drenge med dansk som modersmål, piger med anden herkomst end dansk og drenge med anden herkomst end dansk.

12 Gennemførelse af ungdomsuddannelse 91% 92% 93% 94% 95% 95% 95% Andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse samme år, som de går ud af folkeskolen (tal pr. 1. oktober) * Andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse ** 86% 86% 89% 91% 93% 95% 95% * Informationsportalen Børn og Unge (data fra UU) ** Informationerne leveres af Danmarks Statistik via Undervisningsministeriet. Opgørelsen bygger på den profilmetode, som er opgørelsesmetoden ifm. regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang har gennemført en ungdomsuddannelse i Profilmodellen 2007 viser således, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2007, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i Da tallene fremadrettet leveres med et års forsinkelse er tallene for 2009 reelt udtryk for årgang Kan kun separeres på herkomst på landsplan, men ikke lokalt. { Indikator: Forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 % Skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Andelen af forældre der er tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse - 56% - >65% - >65% - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelsen Trivsel og Sundhed Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer (effektmål) Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag. Århus Kommune skal derfor arbejde for at gøre det sunde valg muligt og attraktivt. Sundhed og trivsel fremmes ved generelt at udvikle børnenes og de unges handlekompetencer, så de i fællesskab og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. For at fremme lighed i sundhed, er der endvidere brug for en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Et eksempel på en indsats er arbejdet med lokale handleplaner for Mad og måltider og Bevægelse, iværksat i Et andet eksempel er rusmiddelpolitikken, som er en overordnet tværmagistratslig indsats, hvor målet er at mindske forbruget af alkohol og stoffer blandt børn og unge. Børn og Unge iværksætter endvidere en række specifikke indsatser målrettet børn og unge med særlige psykiske, fysiske og sociale behov. Eksempler er Lokalråd Århus SSP og det Tværgående Områdesamarbejde. Effektmålet for Trivsel og Sundhed er i det følgende udmøntet i 2 delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd Børn og unge udvikler sunde vaner

13 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd (effektmål) Status og forventet målopfyldelse: Som indikator for delmålet anvendes børnenes og de unges egen selvvurderede trivsel. Data herfor kommer fra Store Trivselsdag, hvor alle elever i kommunen besvarer et spørgeskema om deres trivsel og sundhed. At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne, hvorfor denne indikator indgår under delmålet. Børnene og de unge spørges i forbindelse med Store Trivselsdag om de oplever, at de får ros af deres lærer. På længere sigt arbejdes der også på at spørge de ældste børn i daginstitutionerne. Som supplement til børnenes vurdering af egen trivsel er det ligeledes relevant at inddrage forældrenes vurdering af barnets trivsel. Det sker gennem forældretilfredshedsundersøgelserne, der gennemføres i ulige år. Børn og unges generelle fremmøde i skolen er en væsentlig forudsætning for trivsel og sociale relationer. Derfor rapporteres elevernes samlede fravær. Dette fraværstal suppleres med bekymrende fravær, som en indikator for den alvorlige mistrivsel med deraf følgende behov for en indsats. { Indikator: Forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i folkeskolen, FU-tilbud og/eller dagtilbud/dagpleje, der er tilfredse eller meget tilfredse med: institutionernes evne til at skabe trivsel for det enkelte barn Kilde: Brugertilfredshedsundersøgelsen som foretages i ulige år - 86% - >85% - >85% - { Indikator: Andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 % Andelen af unge der trives 1. klasse - 98% >85% >85% >85% >85% >85% 6. klasse - 88% >85% >85% >85% >85% >85% 9. klasse - 85% >85% >85% >85% >85% >85% Kilde: Store Trivselsdag. I 1. klasse har børnene besvaret spørgsmålet: Sådan er jeg for det meste hvor kategorierne Meget glad og glad, indgår mens de i 6. og 9. klasse har besvaret spørgsmålet: Hvordan har du det for tiden?, hvor kategorierne Meget godt, Godt og Nogenlunde indgår. { Indikator: Andelen af børn og unge i og 9. klasse, der oplever, at de bliver anerkendt i skolen skal være over 90 % Andelen af unge der bliver anerkendt i skolen 4. klasse 94% >90% >90% 6. klasse 95% >90% >90% 9. klasse 92% >90% >90% Kilde: Data indsamlet i forbindelse med Store Trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Får du ros af dine lærere?. Andelen der har svaret ja, tit og Af og til indgår.

14 { Indikator: Andelen af elever i folkeskolen med bekymrende fravær skal være under 2,7 % og elevernes samlede fravær skal være under 10% om året. Der arbejdes på at udvikle en måde at måle bekymrende fravær i daginstitutionerne, da et kontinuerligt fremmøde i institutionerne er en vigtig forudsætning for at deltage i fællesskabet og indgå i sociale relationer. Elevernes fravær Andelen af elever i folkeskolens klasse, der har et bekymrende skolefravær 2,90% 2,90% 2,00% <2,7% <2,7% <2,7% <2,7% Kilde: Elevadministrationssystemet, tallene omfatter ikke specialskolerne Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner (effektmål) Status og forventet målopfyldelse: De følgende effektmål har fokus på børnenes og de unges fysiske sundhed. Århus Kommunes indsats for at give børn og unge de bedste muligheder for at udvikle sunde vaner starter allerede ved det første besøg af sundhedsplejersken. Det at sikre en god og tryg start for familierne er helt afgørende for barnets udvikling og sundhed. Som en udløber af Sundhedsstyrelsens projekt om Etablering af database om børns sundhed er der opstillet en indikator for andelen af de 0-1 årige, der følger deres vægt/højde kurve, da denne indikator udgør et væsentligt tegn på, om familier og børn får en sund og god start på livet. Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og er en stor trussel mod børn og unges sundhed og trivsel. Derfor anvendes andelen af overvægtige, som en relevant indikator for om børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Derfor anvendes andelen af børn og unge, der dyrker motion og bevæger sig, som en indikator under dette delmål. Samtidig registreres forbruget af alkohol som en indikator for de unges vaner. Slutteligt registreres andelen af 3- og 15-årige uden fyldninger samt andelen af 15-årige med mange huller. Andelen med mange huller registreres for at sikre et konstant fokus på den svageste gruppe af unge og indsatsen herfor. { Indikator: Andelen af spædbørn der følger deres højde- og vægtkurve 3 For at nå målet vejleder Sundhedsplejen efter behov familierne ved hjemmebesøg indenfor barnets 1. leveår. Niveauet fastsættes efter de nationale resultater i pilotprojektet Etablering af database om børns sundhed. { Indikator: Andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 % 4 3 Niveauet fastsættes efter landsgennemsnittet, som efter planen kan offentliggøres fra foråret Jf. tidligere note kan der forekomme ændringer i klassetrinet samtalerne foretages på.

15 Data for andelen af overvægtige børn og unge har igennem en årrække været stigende, hvilket udgør en trussel mod børnenes trivsel og sundhed. Derfor er det Århus Kommunes målsætning at bremse denne udvikling, derfor igangsatte Børn og Unge bl.a. i 2008 handlingsplanerne for Kost og Bevægelse. Andelen af overvægtige børn og unge 0. klasse Piger 13,7% 15,6% 14,7% <15% <15% <15% <15% Drenge 12,1% 11,4% 11,8% <15% <15% <15% <15% 6. klasse 9. klasse Piger 16,2% 16,9% 16,1% <15% <15% <15% <15% Drenge 16,5% 15,5% 14,8% <15% <15% <15% <15% Piger 12,0% 9,4% x <15% <15% <15% <15% Drenge 18,4% 13,8% x <15% <15% <15% <15% Kilde: Data fra sundhedsplejen. Regnskabstallene for 2009 for 6. og 9. klasse udgøres af en stikprøve. { Indikator: Andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport, skal være over 90 % 6. klasse x 95% >90% >90% >90% >90% 9. klasse x 91% >90% >90% >90% >90% Note: Data indsamlet i forbindelse med Store Trivselsdag. De unge har besvaret spørgsmålet: Udenfor skoletid: Hvor mange timer om ugen plejer du at dyrke så meget sport eller motion, at du bliver forpustet eller sveder? Andelen der har svaret fra ½ time og opefter indgår. { Indikator: Andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Børn gør ofte, hvad de tror, andre forventer af dem. De påvirkes således af, hvad de tror der giver status - et fænomen, der går under benævnelsen "social pejling." Inspireret af et stort dansk forskningsprojekt, der har vist en markant nedgang i risikoadfærd, gennemfører Børn og Unge i sammen med to forskere et stort social pejling projekt i klasserne. Social pejling projektet understøtter således både indsatsen for at give de unge gode vaner i forhold til rygning og alkohol. Forbrug af cigaretter i 9. klasse Andelen af unge i 9. klasse der ryger dagligt * Piger 6,0% 9,2% 5,1% <10% <10% <10% <10% Drenge 7,2% 9,2% 6,6% <10% <10% <10% <10% Kilde: Store Trivselsdag Note*: Fra og med 2009 er indsamlingen af data, og måden der spørges på ændret, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne direkte med de foregående år. { Indikator: Andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 % For at understøtte ovenstående arbejdes der indenfor Århus Kommunes rusmiddelpolitik fra 2009.

16 Forbrug af alkohol i 9. klasse Andelen af unge i 9. klasse der har været rigtig fuld mere end 10 gange * Piger x 22% x <20% <20% <20% <20% Drenge x 23% x <20% <20% <20% <20% Kilde: Store Trivselsdag * Fra og med 2009 er indsamlingen af data og måden der spørges på ændret, hvorfor det ikke er direkte muligt at sammenligne med de foregående år. { Indikator: Andelen af 3-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 95 % { Indikator: Andelen af 15-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15-årige med mange huller skal være under 10 % For at nå målet, arbejdes der med tidlig forebyggelse overfor småbørnsforældre. Senere tilbydes alle børn og unge undersøgelse, forebyggelse og alle typer af tandbehandling op til 18 år. Andel 15-årige uden fyldninger, samt børn og unge med mange huller Andel af de 15-årige, som er uden fyldninger i tænderne 52,9% 54,3% 54,0% >50% >50% >50% >50% Andel 15-årige med mange huller (> 6 huller) 8,3% 7,5% 9,1% <10% <10% <10% <10% Note: Afrapporteringen sker fra Tandplejen via de lovpligtige indrapporteringer til Sundhedsstyrelsen. Rummelighed Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (effektmål) Med udgangspunkt i Børn og Unge-politikken arbejder Århus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt, og at de inkluderer, værdsætter og anerkender andre børn og unge. Vi skal sikre, at alle børn har deltagelses- og indflydelsesmuligheder i fællesskaberne og udvikler sig til aktive medborgere med respekt for de grundlæggende demokratiske værdier. For at understøtte denne udvikling, er der igangsat projektet Medborgerskab 0-18 år. Formålet med indsatsen er at medvirke til, at børn og unges medindflydelse, medbestemmelse og medansvar indtænkes i alle strukturer og aktiviteter i Børn og Unge, samt at alle børn, unge og deres forældre får redskaber til at deltage som medborgere og oplever betydningen af at deltage. Herudover danner Århus Kommunes integrationspolitik fra 2007 et vigtigt fundament for arbejdet. Målsætningen for integrationspolitikken er sammenhængskraft gennem demokratisk medborgerskab. Under dette effektmål er der opstillet to delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab (effektmål)

17 Status og forventet målopfyldelse: En god ven er en af de vigtigste ingredienser i opskriften på en god barndom og ungdom. Alle børn og unge har brug for sociale fællesskaber og relationer. Derfor anvendes børnenes og de unges egen oplevelse af at have en god ven, som indikator under delmålet. Som supplement hertil spørges forældrene, om de oplever at deres barn er en del af et fællesskab. { Indikator: Andelen af børn og unge der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af børn og unge der har en god ven: 1. klasse 97% >95 % >95 % >95 % >95% >95 % 6. klasse 99% >95 % >95 % >95 % >95% >95 % 9. klasse 98% >95 % >95 % >95 % >95% >95 % Børn med specialpædagogiske behov X >95 % >95 % >95 % >95% >95 % Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Har du en god ven? Andelen der har svaret Ja og Sommetider indgår. { Indikator: Andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Delmål: Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab (effektmål) Status og forventet målopfyldelse: Medborgerskab forstås som lige muligheder for alle børn, unge og deres forældre for at indgå i og bidrage til fællesskaber. For at børn og unge kan deltage i samfundet som demokratiske medborgere, er det centralt, at institutionerne og skolerne har en hverdag, der understøtter børnene og de unge i at deltage aktivt og bidrage til fællesskabet. Skoler, dag- og FU-tilbud skal bygge på en medborgerskabstænkning, hvor hverdagen er kendetegnet ved at modvirke diskrimination og fremme lige muligheder - herunder forståelse og respekt for forskellige værdier, holdninger og livsformer. Som indikator for demokratisk medborgerskab spørges derfor fra 2010 til bestyrelsernes vurdering af, om skolernes og dagtilbuddenes hverdag er præget af en medborgerskabstankegang. Endvidere spørges børnene og de unge fra 2011, om de oplever at have indflydelse i skolen og FU-tilbud. Mobning opfattes som en handling, der udtrykker manglende respekt for andre mennesker, og derfor anvendes børnenes egen oplevelse af at være udsat for mobning, samt forældrenes oplevelse af om deres barn bliver mobbet, som indikator herfor som indikator herunder. { Indikator: Andelen af bestyrelser der finder, at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 95 % { Indikator: Andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skole og FU-tilbud skal være over 80 %.

18 { Indikator: Andelen af børn og unge, der ikke bliver mobbet, skal være over 95 % 4. klasse 94% - >95 % >95 % >95% >95 % 7. klasse 96% - >95 % >95 % >95% >95 % 9. klasse 97% - >95 % >95 % >95% >95 % Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Hvor tit er du blevet mobbet i skolen? Andelen der har svaret Jeg er ikke blevet mobbet, det er kun sket en eller to gange og 2-3 gange om måneden indgår. { Indikator: Forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85 % Andel af forældre til børn i skole der er tilfreds eller meget tilfreds med skolen/dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning 66% >85 % >85 % Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne. Der arbejdes frem mod forældretilfredshedsundersøgelsen i 2011 på at omformulere ovenstående spørgsmål, så de i højere grad tager udgangspunkt i forældrenes forståelsesramme. 5. Særlige indsatsområder Forældresamarbejde Fra Hverdagsetik til Værdiregelsæt Alle skolebestyrelser skal fremover udarbejde et værdiregelsæt med retningslinjer for god adfærd, pejlemærker for at sikre god trivsel, et godt psykisk og fysisk undervisningsmiljø samt en overordnet antimobbestrategi. Med henblik på at støtte skolerne i udarbejdelsen af disse værdiregelsæt, vil Børn og Unge i 2010 og 2011 formidle de høstede ideer og erfaringer fra projekt Hverdagsetik ( ). Projekt Hverdagsetik har netop sat fokus på udvikling af gensidige krav og forventninger, adfærdskodeks og kommunikation blandt alle aktører i et samlet 0-18 års perspektiv, bl.a. med henblik på at forbedre forældresamarbejdet. Status-udviklings-samtaler (SUS) i hele 0-18 års forløbet Konceptet for status-udviklings-samtaler på 0-6 års området er udviklet med henblik på et fælles udgangspunkt for det gode samarbejde om barnet mellem personale og forældre. I 2009 og 2010 er konceptet udbredt til de fleste af kommunens dagtilbud som et frivilligt afsæt for forældresamarbejdet. På 7-18 års området er målet i løbet af 2010 og 2011 at færdigudvikle et tilsvarende koncept, baseret på læringsmål for 3., 6. og 8. klasse. Målet er også på 7-18 års området at udbrede det færdigudviklede koncept til alle de af kommunens skoler, der ønsker det. Læring og udvikling Lyst til at lære - i et samlet 0-18 års perspektiv Hvis Århus Kommune, på længere sigt, skal kunne indfri målsætningen om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse, er det nødvendigt at anlægge et samlet 0-18 års perspektiv i indsatsen for at fremme børn og unges lyst til at lære. VPU har en lang række igangværende projekter, herunder KRAI, "Lyst til at lære" og Camp True North, som tilsammen belyser forudsætningerne for og metoderne til fremme af børn og

19 unges læring. I 2011 benyttes viden- og erfaringsopsamling fra disse projekter til at iværksætte relevante opfølgende initiativer med henblik på fremadrettet at øge læringen i folkeskolen og dermed de unges forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Investering i børns fremtid Investering i børns fremtid er en intensiveret sproglig indsats i samarbejde med forældre, dagtilbud og skole. Målgruppen er børn i aldersgrupperne 0-3 år og 3-6 år. Projektet består af: 1. Systematisk indsats med aktiviteter, der udvikler begreber og ordforråd allerede fra barnets 1-årsalder. 2. Udnyttelse af fælles faglige ressourcer mellem dagtilbud og skole i skoledistriktet, i et systematisk og målrettet lokalt samarbejde. 3. Tiltag målrettet forældrene der giver dem positive praktiske erfaringer med sprogarbejde og erfarer, at deres aktive medvirken gør en forskel i børnenes sprogtilegnelse. 4. Målrettet indsats mod kommende skolebegyndere ved hjælp af dialogisk læsning Mentorordning Mentorordningen er igangsat i 2010 med henblik på at en højere andel af unge med dansk som andetsprog går i gang med en ungdomsuddannelse. I 2011 vil de første erfaringer med ordningen foreligge. Derfor vil der her blive lavet en foreløbige evaluering af ordningen, så erfaringerne kan opsamles og udbredes. Trivsel og sundhed Trivsel og forebyggelse af mobning Børn og Unge iværksætter i 2011 en indsats for at fremme trivsel og forebygge mobning. I arbejdet vil der både være fokus på ledelse, organisering og kvalitetsudvikling af det decentrale trivselsarbejde, lige som understøttelse og spredning af ny viden vil have prioritet. Indsatsen vil således omfatte såvel metodeudvikling som lokale områdeprojekter og bydækkende aktiviteter. Forebyggelse af risikoadfærd I 2011 arbejdes der med en sammentænkning af risikofaktorer og risikoadfærd med henblik på en tidlig forebyggende indsats, fx over for bekymrende fravær. Arbejdet skal munde ud i forslag til nye indsatser på området. Søndervang - særlig forebyggende indsats I Søndervangskolens distrikt iværksættes i 2011 en særlig forbyggende indsats for at højne tandsundheden blandt områdets børn og unge indsatsen vil være rettet mod småbørns forældre. Tandplejens rolle ved bekymring om overgreb eller omsorgssvigt overfor børn og unge Tandplejen sætter i 2011 særligt fokus på, hvordan Tandplejens medarbejdere kan bidrage til og understøtte det tværgående samarbejde i Børn og Unge, der har til hensigt at sikre hjælp, hvis børn og unge oplever mistrivsel eller overgreb, eller hvis forældrene har svært ved at tage vare på deres børn. I løbet af 2010 gennemfører Tandplejen i samarbejde med Videncenter for Pædagogisk Udvikling kompetenceudvikling på dette område

20 for samtlige medarbejdere, og Tandplejen udarbejder i samarbejde med videncentre og områdechefer en handleplan for udvikling af den fremtidige indsats. Forebyggelse af erosion Tandplejen sætter i 2011 særligt fokus på diagnostik og forebyggelse af tanderosioner med henblik på at sikre børn og unge bedst mulig tandsundhed. Den særlige indsats i 2011 skal rettes mod udvalgte aldersgrupper og deres forældre for at styrke tandsundheden, men samtidig også bidrage til yderligere kompetenceudvikling af nye medarbejdere. Rummelighed Udviklingsplanen for det specialpædagogiske område Udviklingsplanen for det specialpædagogiske område færdiggøres i Med henblik på at fremme rummeligheden på hele 0-18 års området, vil der i 2011 derfor være særligt fokus på implementering af den samlede udviklingsplan for de specialpædagogiske indsatser for børn og unge i Århus Kommune. I Udviklingsplanen peges på fem fokuspunkter for de specialpædagogiske indsatser. Disse fem fokuspunkter vil få særlig prioritet i 2011: Kvalitetssikring, organisering af tilbuddene, rammer for decentral ressourceanvendelse, kompetencer og visitationsprocesser. 6. Supplerende nøgletal I budget 2011 er der som del af budgetforliget vedtaget besparelser. Besparelserne er jf. byrådets beslutning af hensyn til takstberegningerne fordelt proportionalt på driftsområderne, men er endnu ikke udmøntet konkret. I de følgende afsnit fremgår en række pladspriser og beløb pr. barn, der indgår i budgetmodellerne samt budgettildelingsmodellerne. Da den endelige konkrete udmøntning af besparelserne ikke er kendt, er det ikke muligt at tage højde for besparelserne i enhedspriserne. De pladspriser og beløb pr. barn der fremgår i det følgende er således på nuværende tidspunkt en fremskrivning fra Når de endelige besparelser er godkendte, vil der ske en tilpasning af enhedspriserne. 6.1 Dagtilbud Dagtilbudsområdet er tilbud til børn i alderen 0-6 år. Området har to pasningstyper dagpleje og integrerede institutioner. Institutionerne er samlet i en række dagtilbud, og 20 dagtilbud har derudover en dagplejeafdeling. Budgetterne tildeles med et grundbeløb til ledelse og administration, hvor antallet af afdelinger i dagtilbuddet indgår som kriterium, samt et beløb pr. barn. Derudover tildeles ressourcer i forhold til bl.a. socialt udsatte og handicappede. I budgetlægningen er indregnet, at 19 pct. af børnene i et pasningstilbud på 0-2 års området passes i dagplejen, mens de resterende 81 pct. passes i en institution. Andelen af børn passet i dagplejen har været faldende de seneste år, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Dette har også givet anledning til, at man fra budget 2010 og frem har nedsat dagplejeandelen til 19 pct. Procentandel af børn indskrevet i dagplejen R2006 R2007 R2008 R2009 B2010 B2011 Procentandel 22,3 21,0 19,0 17,8 19,0 19,0 Der er i budget indarbejdet en rammebesparelse, der fordeles proportionalt på driftsområderne (folkeskoler, dagtilbud, SFO, FU, tandplejen m.v.). Da besparelsen endnu ikke