Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Referat Beskæftigelsesudvalget kl. 16:00 Brovst Rådhus, lokale 1 Jammerbugt Kommune

2 Beskæftigelsesudvalget Punkter på åbent møde: 68. De politiske målsætninger for beskæftigelsesområdet for Overførselsindkomster pr Godkendelse af beskæftigelsesplan for Ny partnerskabsaftale med Pedershaab Nyt fra beskæftigelsesregionen - Fremtidens udbud af arbejdskraft i Nordjylland Nyt fra beskæftigelsesregionen Unge i Nordjylland Praksisundersøgelser Punkter på lukket møde: Afbud: Erik Holt (V) Per Halsboe-Larsen (A)

3 Beskæftigelsesudvalget De politiske målsætninger for beskæftigelsesområdet for / Karen Marianne Vraa Jensen Beslutningstema Der er udarbejdet forslag til politiske målsætninger på beskæftigelsesområdet for Disse målsætninger er i overensstemmelse med den godkendte beskæftigelsesplan for området. Sagsbeskrivelse Forvaltningen har udarbejdet forslag til politiske målsætninger for beskæftigelsesområdet gældende for Disse målsætninger er i overensstemmelse med den vedtagne beskæftigelsesplan for 2008, herunder beskæftigelsesministerens målsætninger for 2008 såsom Ny Chance til Alle. Forslaget til politiske målsætninger tager afsæt i de enkelte overførselsindkomster som efterfølgende er blevet opdelt. Beskæftigelsesindsatsen i Jammerbugt Kommune skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at skabe rammerne for en organisation, der kan: bistå arbejdssøgende med at få arbejde give god service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse bistå alle kommunale målgrupper for beskæftigelsesindsatsen herunder kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, flygtninge, der modtagere introduktionsydelse og personer, der modtager ledighedsydelse til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde Fokus i beskæftigelsesindsatsen skal være på job og selvforsørgelse med udgangspunkt i virksomhedernes og borgernes individuelle behov. Indhold Politikområde beskæftigelse omfatter: Kontanthjælpsområdet Ungeindsatsen Sygedagpengeområdet Revalidering Det rummelige arbejdsmarked

4 Beskæftigelsesudvalget Førtidspension Andre aktører Forvaltning og sagsbehandling Integrationsområdet Retsgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Økonomi og finansiering De politiske målsætninger tager udgangspunkt i de budgetterede midler for 2008 Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Beskæftigelseschefen indstiller at: De politiske målsætninger anbefales godkendt og oversendes til kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse. Bilag: De beskæftigelsespolitiske målsætninger for 2008.doc Beskæftigelsesudvalget, den Anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

5 Beskæftigelsesudvalget Overførselsindkomster pr / Karen Marianne Vraa Jensen Beslutningstema Der er udarbejdet en samlet status for udviklingen på beskæftigelsesområdet fra til Sagsbeskrivelse Der er udarbejdet en samlet status for udviklingen på beskæftigelsesområdet fra til Oversigten fremsendes inden mødet. Retsgrundlag Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Til orientering Bilag: Status på beskæftigelsesområdet pr Beskæftigelsesudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

6 Beskæftigelsesudvalget Godkendelse af beskæftigelsesplan for / Thomas Krogh Beslutningstema Driftsregionen har godkendt den statslige del af Jobcenter Jammerbugts beskæftigelsesplan. Sagsbeskrivelse Beskæftigelsesplanene er godkendt med følgende bemærkninger: Beskæftigelsesplanen er overordnet set udmærket, dog indeholder denne mange resultatmål og indsatsmål, som kan være vanskelige at operationaliserer. Jobcentret kunne med fordel have prioriteret målene noget mere. Det er positivt, at rettidigheden i kontaktforløbene prioriteres højt. Ligesom det er positivt, at jobcentret har indarbejdet målene fra velfærdsforliget. Beskæftigelsesplanen kan fra 1. januar 2008 ses på Retsgrundlag Bekendtgørelse om ansvar for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats 22 stk. 2 Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Til orientering Bilag: Action=20008&id =73744 Beskæftigelsesudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende:

7 Beskæftigelsesudvalget Tilbage til toppen

8 Beskæftigelsesudvalget Ny partnerskabsaftale med Pedershaab / Karen Marianne Vraa Jensen Beslutningstema Der er nu udarbejdet ny Partnerskabsaftale mellem Pedershaab Concrete Teknologies A/S og Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt og Hjørring kommuner. Sagsbeskrivelse De 4 Jammerbugt kommuner har via det tidligere fælles koordinationsudvalg haft tradition for at indgå partnerskabsaftaler sammen med forskellige virksomheder. Ligeledes har de enkelte kommuner indgået individuelle partnerskabsaftaler med virksomheder og sig selv som arbejdsgiver. På mødet i beskæftigelsesudvalget den gav udvalget udtryk for, at man ønsker, at antallet af partnerskaber øges og at de udbygges og udvides. På den baggrund er der udarbejdet en ny aftale med mellem Pedershaab Concrete Teknologies A/S og Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt og Hjørring kommuner. Retsgrundlag Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Til orientering Bilag: Pedershaab Concrete Teknologies A/S Beskæftigelsesudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende:

9 Beskæftigelsesudvalget Tilbage til toppen

10 Beskæftigelsesudvalget Nyt fra beskæftigelsesregionen - Fremtidens udbud af arbejdskraft i Nordjylland / Karen Marianne Vraa Jensen Beslutningstema Beskæftigelsesregion Nordjylland har udarbejdet en analyse om arbejdsstyrken frem til Der kan forventes en generelt faldende arbejdsstyrke fremover på landsplan og i regionerne. Det Nordjyske arbejdsmarked kommer under stigende pres fremover. Frem til 2030 falder udbudet af arbejdskraft i aldersgruppen år fra til , et fald på personer - hvilket svarer til et fald på 11,7%. Arbejdsmarkedet er allerede under pres inden for en række fagområder, hvor efterspørgslen overstiger udbudet af arbejdskraft. Dette kan blive forstærket fremover, og det bliver derfor i stigende grad vigtigt, at den arbejdsstyrke der er matcher virksomhedernes efterspørgsel. Analysen fra Beskæftigelsesregion Nordjylland beskriver et muligt scenarium, der bygger på Danmarks Statistiks befolkningsprognose og en uændret erhvervsfrekvens i de enkelte kommuner i Nordjylland ud fra niveauet i 2006 Sagsbeskrivelse Fra analysen Fremtidens udbud af arbejdskraft i Nordjylland - Prognose for arbejdsstyrken frem til 2030 ses følgende i hovedoverskrifter: Arbejdsstyrken falder generelt på landsplan og i regionerne. På landsplan falder arbejdsstyrken med 1,2% frem til 2014, hvilket svarer til et fald på personer. Arbejdsstyrken i Nordjylland forventes at falde med 11,7% frem til 2030, på grund af et faldende antal i befolkningen i aldersgruppen år. Det svarer til et fald på personer. Aalborg kommune kan som den eneste i Nordjylland forvente en svagt stigende arbejdsstyrke frem til 2024, hvorefter arbejdsstyrken også forventes at falde her. De kraftigste fald i arbejdsstyrken forventes at komme i Læsø, Frederikshavn og Thisted kommuner, med fald på hhv. 34,9%, 23,9% og 20,2% frem til Arbejdsstyrken kommer under det nuværende niveau for beskæftigelsen (2006) om 13 år i 2020 i Nordjylland. Hvis arbejdsstyrken i Nordjylland skal holdes konstant ved at øge erhvervsfrekvensen, skal erhvervsfrekvensen være på 80,4% i 2014, på 83,3% i 2022 og på 88,3% i 2030.

11 Beskæftigelsesudvalget Hvis kvinder og indvandrere og efterkommere havde den gennemsnitlige erhvervsfrekvens på 78,0% (2006 niveau) ville det øge arbejdsstyrken med personer i Nordjylland. Hvis alle grupper havde en erhvervsfrekvens som mænd af dansk herkomst på 82,5% (2006 niveau) ville det øge arbejdsstyrken med i Nordjylland. Retsgrundlag Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Til orientering Bilag: Fremtidens udbud af arbejdskraft i Nordjylland Beskæftigelsesudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

12 Beskæftigelsesudvalget Nyt fra beskæftigelsesregionen Unge i Nordjylland / Karen Marianne Vraa Jensen Beslutningstema Beskæftigelsesregion Nordjylland har udarbejdet en analyse om Unge i Nordjylland uddannelse og ledighed. Sagsbeskrivelse Her sættes fokus på problematikken om ungeledighed. I en tid med positive konjunkturer, og hvor virksomhederne i høj grad mangler arbejdskraft, er der en enestående chance for at få også flere af de unge til at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen ser på de unges uddannelsesniveau og udviklingen i ledigheden og viser blandt andet at: 61,5 procent af den årige befolkning i Nordjylland har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. 19,6 procent af den årige befolkning i Nordjylland har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Unge med grundskole som højeste fuldførte uddannelse er i højere risiko for at blive berørt af ledighed end unge med en uddannelse. Stort fald i antallet af arbejdsmarkedsparate ledige under 30 år i Nordjylland i 2007 i forhold til 2006 udviklingen har været særlig positiv i Nordjylland i forhold til landstallene. Meget beskedent fald i antallet af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år i Nordjylland i forhold til landstallene. Andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Nordjylland er steget markant fra 2006 til 2007 og ligger væsentligt over andelen på landsplan. Der er store forskelle mellem de 10 nordjyske jobcentre Retsgrundlag

13 Beskæftigelsesudvalget Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Til orientering Bilag: Unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed Beskæftigelsesudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

14 Beskæftigelsesudvalget Praksisundersøgelser / Karen Marianne Vraa Jensen Beslutningstema Ankestyrelsen og statsforvaltningerne udarbejder hvert år et antal praksisundersøgelser indenfor velfærdsområdet. Sagsbeskrivelse Praksisundersøgelser er stikprøveundersøgelser af kommunale afgørelser og konkret sagsbehandling indenfor et bestemt emne og lovgrundlag inden for velfærdsområdet. Undersøgelserne belyser den konkrete praksis i landets kommuner og i de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene i statsforvaltningerne. Der er udarbejdet følgende praksisundersøgelser i 2007: Bevilling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob herunder opfølgning. Kommunernes opfølgning i sager om sygedagpenge Praksisundersøgelse om kommunernes tilkendelse af revalidering Bevilling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob herunder opfølgning. På baggrund praksisundersøgelsen anbefales det, at kommunerne bør: træffe en skriftlig afgørelse om bevilling af ledighedsydelse indføre standardbreve/blanketter, hvor der henvises til retsregler, efter hvilke afgørelsen er truffet, således, at borgeren uden videre har mulighed for at finde reglerne frem indføre rutiner, så ressourceprofilen løbende á jourrføres indføre rutiner/checklister, så opfølgningen får alle aspekter med, herunder stillingtagen til eventuel pensionsberettigelse overholde pligten til at notere alle nye oplysninger, som er af betydning for sagen og som ikke fremgår af sagens øvrige dokumenter, samt notere vigtige ekspeditioner i sagen Disse anbefalinger efterleves, idet Jammerbugt kommune gennemfører løbende ledelsestilsyn på sagsbehandlingen. Dette sikre, at de afgørelser og den sagsbehandling der foretages er lovmedholdelig og i overensstemmelse med det vedtagne administrationsgrundlag. Det vedtagne administrationsgrundlag indeholder beskrivelser af arbejdsgange herunder er der udarbejdet standardbreve og checklister, som skal anvendes.

15 Beskæftigelsesudvalget Kommunernes opfølgning i sager om sygedagpenge På baggrund af praksisanalysen anbefaler Ankestyrelsen: kommunerne i højere grad udarbejder opfølgningsplaner og senest i umiddelbar forlængelse af 2. opfølgning. kommunerne løbende sørger for at udbygge og justere opfølgningsplanen og udlevere opfølgningsplanen til den sygemeldte kommunerne i højere grad sikrer, at det fremgår af sagen, at de løbende har taget stilling til, om den sygemeldte opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge. Disse tre anbefalinger er alle indarbejdet i administrationsgrundlaget for sygedagpengeområdet i Jammerbugt kommune. Idet der efter det 4 ugers ressourceafklaringsforløb er etableret et profilforløb sikres det, at der løbende tages stilling til om den sygemeldte opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge og at der sker en løbende justering og udbygning af opfølgningsplanen. Praksisundersøgelse om kommunernes tilkendelse af revalidering På baggrund af praksisanalysen konkluderes det, at kommunerne ofte har en for mild fortolkning af kravene til dokumentation for nedsat arbejdsevne, at kommunerne hyppigt bevilger revalideringsydelse i for lang en periode, At oplysningsgrundlaget i en del sager er for tyndt. For at imødegå denne kritik har Jammerbugt kommune etableret et specialteam til netop at sikre kvaliteten i sager vedrørende revalidering. Derudover foretages der løbende ledelsestilsyn på sagerne. Retsgrundlag Retssikkerhedsloven 79 a Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Til orientering Bilag: Praksisundersøgelse 2007 Bevilling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob Praksisundersøgelse 2007 Kommunernes opfølgning i sager om

16 Beskæftigelsesudvalget sygedagpenge Praksisundersøgelse om kommunernes tilkendelse af revalidering Beskæftigelsesudvalget, den Taget til efterretning - oversendes til Kommunalbestyrelsen til orientering Fraværende: Tilbage til toppen

17 Beskæftigelsesudvalget Underskrifter Carla Madsen (A) Gunhild Bach Nielsen (B) Jens Chr. Golding (A) Mogens Richter (V) Torben Sørensen (V)

18 De politiske målsætninger Visionen Beskæftigelsesindsatsen i Jammerbugtkommunerne skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at skabe rammerne for en organisation, der kan bistå arbejdssøgende med at få arbejde give god service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse bistå alle kommunale målgrupper for beskæftigelsesindsatsen herunder kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, flygtninge, der modtagere introduktionsydelse og personer, der modtager ledighedsydelse til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde Fokus i beskæftigelsesindsatsen skal være på job og selvforsørgelse med udgangspunkt i virksomhedernes og borgernes individuelle behov. Side 1 af 17

19 Målsætninger, handleplaner og resultatkrav Samlet oversigt over målsætninger: Kontanthjælpsområdet På kontanthjælpsområdet skal aktiveringsindsatsen målrettes kontanthjælps-modtagernes beskæftigelsespotentiale. De arbejdsmarkedsparate Målet er, at personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp iht. 2 nr.2 alene pga. ledighed, opnår ordinær beskæftigelse eller uddannelse gennem en målrettet vejlednings og aktiveringsindsats, der tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes beskæftigelsespotentiale, behov og ønsker. Borgerens beskæftigelsespotentiale forstås som borgerens ressourcer og kompetencer sat i forhold til det ordinære arbejdsmarkedets krav. Gruppen benævnes fremover arbejdsmarkedsparate. De ikke-arbejdsmarkedsparate Målet er, at personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp iht. 2 nr. 3 ikke alene pga. ledighed, skal tilbydes aktiviteter, der styrker borgerens beskæftigelsespotentiale og på længere sigt øger mulighederne for ordinær beskæftigelse eller beskæftigelse på særlige vilkår. Borgerens beskæftigelsespotentiale forstås som borgerens ressourcer og kompetencer sat i forhold til det ordinære arbejdsmarkedets krav. Gruppen benævnes fremover ikke-arbejdsmarkedsparate. Ungeindsatsen Målet er, at unge mellem år er afklarede i forhold til uddannelse og/eller beskæftigelse. Side 2 af 17

20 Sygedagpengeområdet Det primære mål på sygedagpengeområdet er at fastholde den sygemeldtes tilknytning til arbejdspladsen (arbejdspladsfastholdelse) og sekundært at bibeholde tilknytningen til arbejdsmarkedet (arbejdsmarkedsfastholdelse). Revalidering Borgere med begrænsninger i arbejdsevnen skal tilbydes revalidering, når der er realistisk mulighed for, at det kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse. Evt. ved ansættelse på særlige vilkår. Det rummelige arbejdsmarked Det rummelige arbejdsmarked skal styrkes gennem borgerens aktive medvirken og dialog med private og offentlige arbejdspladser. Førtidspension Når det er åbenbart, at der ikke kan ske tilknytning til arbejdsmarkedet, skal der hurtigt træffes beslutning om tilkendelse af førtidspension. Tilkendelse kan kun ske, når alle muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet er udtømte. Andre aktører Målet er at skabe rammerne for en så hensigtsmæssig og problemfri implementering af brugen af andre aktører, som muligt. Forvaltning og sagsbehandling. Virksomheder og borgere skal opleve en høj grad af service i jobcentret. Side 3 af 17

21 Kontanthjælpsområdet Mål På kontanthjælpsområdet skal aktiveringsindsatsen målrettes kontanthjælpsmodtagernes beskæftigelsespotentiale. Handleplan for alle borgere, der ansøger om kontanthjælp Alle borgere tilmeldes som arbejdssøgende hos AF ved ansøgning om kontanthjælp. Alle borgere, der bevilliges kontanthjælp skal henvises til et afklaringsforløb. Alle kontanthjælpsmodtagere, der deltager i afklaringsforløbet kategoriseres i henhold til og ved hjælp af visitationsværktøjskassen. De personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp iht. 2 nr.2 alene pga. ledighed, kategoriseres iht. visitationsværktøjskassen som personer med: Matchkategori 1 Umiddelbar match Matchkategori 2 Høj grad af match Matchkategori 3 Delvis match Personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp iht. 2 nr. 3 ikke alene pga. ledighed, kategoriseres som personer med: Matchkategori 4 Lav grad af match Matchkategori 5 Ingen match Personer der placeres i disse kategorier afmeldes AF. Alle kontanthjælpsmodtagere får udarbejdet en målrettet jobplan indenfor 3 uger efter tilkendelse af kontanthjælp Resultatkrav minimum 30 % af alle borgere der henvender sig i jobbutikken vendes i døren Side 4 af 17

22 Særligt om de arbejdsmarkedsparate Handleplan for de arbejdsmarkedsparate De arbejdsmarkedsparate personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp iht. 2 nr.2 alene pga. ledighed, kategoriseres iht. visitationsværktøjskassen som personer med: Matchkategori 1 Umiddelbar match Matchkategori 2 Høj grad af match Matchkategori 3 Delvis match Alle arbejdsmarkedsparate får i afklaringsforløbet udarbejdet en jobplan. Alle arbejdsmarkedsparate, der er i særlig risiko for at blive langvarigt ledige eller har været ledige i mere end 12 måneder, skal have et tilbud om ansættelse med løntilskud i en offentlig eller privat virksomhed. Virksomhedspraktik bruges aktivt som et redskab for afklaring af beskæftigelsesmål. Der udføres løbende analyse på området for at afdække eventuelle indsatsområder. Der etableres og udvikles løbende projekter, der tilgodeser gruppens behov. Der lægges vægt på løsninger, der er afhængig af den lediges alder, evner og forudsætninger, med det formål at forbedre mulighederne for en varig og fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Manglende aktiv medvirken i forhold til jobplan medfører økonomiske sanktioner. Resultatkrav for de arbejdsmarkedsparate Mindst 50 % af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har senest efter 6 mdr. opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller er i gang med en uddannelse. Minimum 90 % af borgerne i matchkategori 1-3 skal aktiveres Alle i matchkategori 1, Umiddelbar match: Skal alle være udsluset efter senest 6 måneder. Alle i matchkategori 2 Høj grad af match: Skal være udsluset efter senest 12 måneder. Alle i matchkategori 3 Delvis match: Skal være udsluset efter senest 18 måneder. Side 5 af 17

23 Særligt om de ikke-arbejdsmarkedsparate Handleplan for de ikke-arbejdsmarkedsparate Personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp iht. 2 nr. 3 ikke alene pga. ledighed, kategoriseres som personer med lav grad af match eller ingen match Der udarbejdes en foreløbig jobplan i afklaringsforløbet. Alle ikke-arbejdsmarkedsparate henvises til ekstra 6 uger i afklaringsforløbet med det formål at få videreudbygget dialogguiden til en ressourceprofil, der kan være medvirkende til at færdiggøre jobplanen. Hensigten er, at personen udredes med henblik på visitation til aktiviteter, der tilgodeser de individuelle hensyn, der fremgår af ressourceprofilen. Der lægges vægt på langsigtede løsninger, der er afhængig af personens alder, evner og forudsætninger med det formål at forbedre mulighederne for en tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder det rummelige arbejdsmarked. Alle ikke-arbejdsmarkedsparate under 30 år henvises ved første tilbud straks til en arbejdsmarkedsrettet aktivitet efter endt 8 ugers afklaringsforløb. Ved første tilbud henvises unge under 30 år til en arbejdsmarkedsrettet aktivitet af 18 måneders varighed. Alle ikke-arbejdsmarkedsparate over 30 år henvises straks til en arbejdsmarkedsrettet aktivitet efter endt 8 ugers afklaringsforløb. Personer med misbrugsproblemer motiveres til at indgå i et relevant behandlingstilbud Virksomhedspraktik bruges aktivt som et redskab for afklaring af beskæftigelsesmål og ressourcer. Der udføres løbende analyse på området for at afdække eventuelle indsatsområder. Der etableres og udvikles løbende projekter, der tilgodeser gruppens behov. Manglende aktiv medvirken i forhold til jobplan eller individuel fastlagt handleplan medfører økonomiske sanktioner. Der etableres 4 partnerskabsaftaler med private virksomheder i 2008 målrettet match 4 og 5 Der etableres minimum 30 mentorordninger på private virksomheder til denne målgruppe i 2008 Alle som er match 4 hele året 2008 har haft 300 timers ordinært arbejde Side 6 af 17

24 Resultatkrav for de ikke-arbejdsmarkedsparate Mindst 50 % af kontanthjælpsmodtagere, som ikke er arbejdsmarkedsparate, har senest inden 1 år opnået større stabilitet, lyst og ansvarlighed i forhold til at løse egne problemer, således at de vil kunne indgå i almindelige aktiveringstilbud og/ eller at varetage et job på særlige vilkår. Matchkategori 4 Lav grad af match: Mindst 50 % af gruppen har senest inden 1 år opnået større stabilitet, lyst og ansvarlighed i forhold til at løse egne problemer. således at de vil kunne indgå i almindelige aktiveringstilbud og opnå højere grad af match i forhold til arbejdsmarkedets krav (skifte til matchkategori 3 Delvis match) Matchkategori 5 Ingen match: Mindst 50 % af gruppen har senest inden 1 år opnået større stabilitet, lyst og ansvarlighed i forhold til at løse egne problemer, således at de vil kunne indgå i specielle aktiveringstilbud og opnå højere grad af match i forhold til arbejdsmarkedets krav (skifte til matchkategori 4 Lav grad af match eller varetage et job på særlige vilkår). Mininimum 75 % af borgerne matchkategori 4-5 skal aktiveres Side 7 af 17

25 Ungeindsatsen Mål Målet er at unge mellem år er afklarede i forhold til uddannelse og/eller Beskæftigelse. Handleplan UUV varetager vejledningen for Unge under 19 år med bopæl i kommunen, hvis de ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation. Unge i alderen fra år med bopæl i kommunen, hvis de henvender sig herom. Der indledes et løbende samarbejde med UUV vedrørende de unge under 24 år med det formål, at alle unge, forinden de søger om kontanthjælp har, været igennem en vejledning angående uddannelse. Ved henvendelse fra unge under 25 år om ansøgning af kontanthjælp henvises alle til samtale på ungdomsvejledningen med henblik på udarbejdelse af en uddannelsesplan. 50 % af alle unge under 25 år, der henvender sig for at søge kontanthjælp i jobbutikken vendes i døren ved henvisning til ungdomsvejledningen. Der indgås aftale med Ungdomsvejledningen om varetagelsen af EGU vejledningen. Det bemærkes at UUV har visitationsretten til produktionsskolerne. Der etableres minimum 10 mentorordninger målrettet udannelsessystemet i Der etableres minimum 5 partnerskaber med virksomheder om etableringen af særlige uddannelsesforløb i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner Resultatkrav Alle unge i målgruppen for UUV henvises til vejledningssamtale med henblik på at sikre, at de unge kommer videre i uddannelse og/eller i arbejde. 50 % af alle unge udannelsesegnede kontanthjælpsmodtagere under 25 år i matchkastegori 1-3, skal i gang en SU-berrettiget udannelse, en udannelse i erhvervsuddannelsessystemet eller et ordinært job indenfor 3 måneder. Side 8 af 17

26 Sygedagpengeområdet Mål Målet på sygedagpengeområdet er at fastholde tilknytningen til arbejdspladsen (arbejdspladsfastholdelse) for de sygedagpengemodtagere, der er i job og at bibeholde tilknytningen til arbejdsmarkedet (arbejdsmarkedsfastholdelse) for de personer, der er ledige ved sygemeldingen. Handleplan Der skal ske tidlig og systematisk opfølgning med fokus på at styrke indsatsen i forhold til arbejdspladsfastholdelse og arbejdsmarkedsfastholdelse. Dette forudsætter, at der risikovurderes på alle sager. alle sager kategorisere i følgende 3 kategorier: Kategori 1: Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående. Kategori 2 Sager med risiko for langvarigt sygeforløb og risiko i forhold til arbejdsevnen Kategori 3 Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb. sygedagpengemodtageren indkaldes til informationsmøde vedrørende rettigheder og pligter, så snart forvaltningen får kendskab til sygemeldingen. de sygedagpengemodtagere, som vurderes at have risiko for langvarig sygemelding og/eller udstødning fra arbejdsmarkedet, indkaldes til en individuel samtale straks efter informationsmødet. alle risikosager (kategori 2) visiteres til et ressourceafklaringsforløb, der ved hjælp af systematisk sagsbehandling afklarer den enkeltes arbejdsevne. der udarbejdes ressourceprofil på alle risikosager. der udarbejdes løbende analyser på området for at afdække eventuelle indsatsområder. der etableres og udvikles løbende projekter, der tilgodeser gruppens behov. arbejdspladsen og de faglige organisationer inddrages i sagen så tidlig og så ofte som Side 9 af 17

27 muligt for at støtte op om arbejdsfastholdelse af den sygemeldte. der etableres partnerskabsaftaler med såvel virksomheder/arbejdspladser som relevante faglige organisationer. der indgås en partnerskabsaftale mellem kommunens sygedagpengeafdeling og kommunen som arbejdsgiver med henblik på at aftale retningslinier for opfølgning af sygdom. der udarbejdes en sygdomspolitik for kommunen. der sættes fokus på at forbedre samarbejdet med relevante samarbejdsparter eksempelvis læger mv. Der indgås partnerskabsaftale med fokus på fastholdelse, med de virksomheder som i 2007 havde mere end 10 sygemeldinger med en varighed på over 4 uger. Værktøjet delvis raskmelding skal bruges i 30 % af sagerne. Der gennemføres i første halvår af 2008 en opsøgende virksomhedskampagne specielt vedrørende regelsættet om arbejdsfastholdelse, for alle 155 virksomheder med over 20 ansatte. Resultatkrav Den gennemsnitlige stamme af sygedagpengesager over 4 uger må max. være 530 sager, hvoraf sager o/ 52 uger udgør max. 58 sager. Minimum 90 % af alle sygedagpengemodtagere skal fastholdes på arbejdsmarkedet. Side 10 af 17

28 Revalidering Mål Borgere med begrænsninger i arbejdsevnen skal tilbydes revalidering, når der er realistisk mulighed for, at det kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse på arbejdsmarkedet. Evt. på særlige vilkår. Handleplan Revalidering tager udgangspunkt i enten arbejdsfastholdelse og/eller hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet indenfor et område med beskæftigelsesmuligheder. Uddannelsesrevalidering skal altid bygge videre på eksisterende uddannelse/kompetencer, og der satses på kompetencegivende uddannelser. Der sættes fokus på at udvikle og styrke indsatsen for at fremme virksomhedsrevalidering samt andre virksomhedsrettede tilbud. Uddannelsesmæssig revalidering iværksættes, når virksomhedsrevalidering af helbredsmæssige årsager ikke umiddelbart kan iværksættes. Der skal foreligge en skriftlig vurdering af hvorfor kun uddannelsesmæssig revalidering er mulig. Revalideringen skal altid tilrettelægges som kortest mulig vej til arbejdsmarkedet. Revalideringsforanstaltninger skal altid overvejes så tidlig som muligt i en risikosag. Der udføres løbende analyse på området for at afdække eventuelle indsatsområder. Der etableres og udvikles løbende projekter, der tilgodeser gruppens behov. Resultatkrav Mindst 90 % af personer med afsluttet erhvervsplan opnår ordinær eller støttet beskæftigelse efter senest 3 mdr.. Mindst 80 % af revalideringssagerne er virksomhedsrevalidering med udslusning til en konkret arbejdsplads. Side 11 af 17

29 Det rummelige arbejdsmarked Mål Det rummelige arbejdsmarked skal styrkes gennem borgerens aktive medvirken og dialog med private og offentlige arbejdspladser. Handleplan Fleksjob tilbydes, når alle relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Fleksjob tilbydes ligeledes i de tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger. Der sættes fokus på at anvende revalideringsforanstaltninger til at sikre borgerne relevante kompetencer til eksisterende jobs på særlige vilkår. Virksomhedskontakten styrkes og videreudvikles gennem de lovpligtige opfølgninger af fleksjob. Der tilstræbes hurtig, enkel, kompetent og tilgængelig servicering af virksomhederne. Der etableres et fleksjobværksted, hvor der foregår aktiv jobsøgning med bistand af jobkonsulenter. Der sker en specialisering af jobkonsulent funktionen målrettet det rummelige arbejdsmarked. Der udføres løbende analyse på området for at afdække eventuelle indsatsområder. Der etableres og udvikles løbende projekter, der tilgodeser gruppens behov. Resultatkrav 65 % af etablerede fleksjob skal være på det private arbejdsmarked. Borgeren skal have tilbudt en virksomhedsplacering inden 2 måneder efter første udbetaling af ledighedsydelse. Senest 3 måneder efter første virksomhedsplacerings begyndelse skal borgeren have tilbudt et fleksjob. Ledighedsprocenten på borgere der er tilkendt fleksjob må ikke være højere end ledighedsprocenten på forsikrede ledige i Nordjylland. Senest 6 uger efter tilkendelsen af fleksjob, skal borgeren have tilbudt fleksjob Ledigheden i aldersgruppen år skal nedbringes til det samme som eller under Side 12 af 17

30 landsplansniveau i sidste kvartal af Side 13 af 17

31 Førtidspension Mål Når det er åbenbart, at der ikke kan ske tilknytning til arbejdsmarkedet, skal der hurtigt træffes beslutning om tilkendelse af førtidspension. Tilkendelse kan kun ske, når alle muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet er udtømte. Handleplan Alle borgere skal opleve et højt informationsniveau i forbindelse med deres sagsbehandling. Resultatkrav Omgørelsesprocenten i førtidspensionssager må ikke overstige 2 %. Side 14 af 17

32 Andre aktører Mål At skabe rammerne for en så hensigtsmæssig og problemfri implementering af brugen af andre aktører som muligt. Handleplan Ved udarbejdelse af udbudsmateriale er det vigtigt at sikre sig, at: prisen er sammensat af resultataflønning og driftstilskud. de medarbejdere der er specialister på området inddrages i udformning af materialet. der sættes fokus på effektivitet. der er udarbejdet en klar ansvarsfordeling og specificering af snitflader. Der udføres løbende analyse på området for at afdække eventuelle indsatsområder, som kan udliciteres til andre aktører. Resultatkrav 20 % af forvaltningens aktivitetsmidler skal anvendes til andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Der anvendes andre aktører, når disse henset til sammenhængen mellem pris og resultater er bedre end kommunernes egne tilbud. Side 15 af 17

33 Forvaltning og sagsbehandling Mål Virksomheder og borgere skal opleve en høj grad af service i jobcentret. Handleplan Sagsbehandlingen på arbejdsmarkedsområdet skal være kendetegnet ved: Forståelse for at den service, der gives i jobcenteret er kommunes ansigt udadtil. Menneskelighed, forståelse og medinddragelse af borgeren i sagsbehandlingen. Borgeren skal være i fokus. Der skal træffes korrekte afgørelser, der både er i overensstemmelse med gældende lov og lokalpolitiske ønsker og mål. Sagsbehandleren skal være aktiv medspiller i forhold til både borgeren og øvrige samarbejdsparter. Kvalitet i sagsbehandlingen. Effektivitet. Hurtig, enkel, kompetent og tilgængelig servicering af kommunes virksomheder og borgere. Der arrangeres årligt et fællesarrangement i september med fokus på fælles arbejdspladskultur i Jobcenter Jammerbugt. Der sættes fokus på en løbende kompetenceudvikling af alle medarbejderne i Jobcentret. I 4. kvartal 2008 igangsættes en brugerundersøgelse af de ledige der kommer i jobcenteret med fokus på tilfredsheden af den ydede service. I 4.kvartal 2008 igangsættes en medarbejdertilfredshedsundersøgelse angående kompetenceniveauet i Jobcentret Jammerbugt. Alle medarbejdere har inden udgangen af 1. kvartal 2008 fået udarbejdet en jobprofil og en kompetenceprofil Side 16 af 17

34 Integrationsområdet Mål Det skal sikres, at flygtninge, indvandrere og familiesammenførte integreres i det danske samfund, således at de kan indgå i og bidrage til samfundet som selvforsørgende aktive borgere. Det skal derudover sikres, at flygtninge, indvandrere og familiesammenførte ses som en ressource i lokalsamfundet. integrationsprocessen iværksættes hurtigst muligt, under respekt for individuelle hensyn. Handleplaner Der skal sikres en effektiv integrationsindsats ved: intensiv sprogundervisning undervisning i samfundsforhold faglig undervisning praktisk arbejdsmarkedserfaring at det lokale foreningsliv synliggør deres aktiviteter overfor flygtninge, indvandrere og familiesammenførte. at der formuleres en støttepolitik til nedbringelse af kontingent m.v. i foreningerne. at der etableres et modtagelsesberedskab bestående af danskere og, om muligt, af borgere af enden etnisk oprindelse til at tage imod nye flygtninge sammen med myndighedsrepræsentanterne at de lokale aktører, udnytter synergimulighederne maksimalt. at familiesammenførte, tilbydes deltagelse i relevante fællesskaber. at der udøves foredragsvirksomhed, om relevante emner. at der etableres decentrale mødesteder, for danskere og borgere af anden etnisk oprindelse. at der samarbejdes med Dansk Røde Kors og tilsvarende organisationer om integrationsindsatsen. at der sikres en god og effektiv vejledning i repatrieringsmulighederne. Resultatkrav De arbejdsmarkedsparate flygtninge/indvandrere (matchkategori 1-3): 80 % af gruppen over18 år, har efter 3 år opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller er under uddannelse. De ikke-arbejdsmarkedsparate flygtninge/indvandrere (matchkategori 4-5): Der arbejdes hen imod, at gruppen kommer tættere på arbejdsmarkedet, min. 50 % af gruppen har senest inden 1 år opnået større stabilitet, lyst og ansvarlighed i forhold til at løse egne problemer, således at de vil kumme indgå i almindelige aktiveringstilbud og opnå højere grad af match (skifte til match 3). For den resterende del af gruppen skal der udarbejdes Side 17 af 17

35 ressourceprofiler. Side 18 af 17

36 Statustal på faktiske antal kontanthjælpsmodtagere i Jammerbugt kommune og forventet stamme pr Pr Pr Pr Pr Pr Pr Pr Budget Ingen angivelse match 1-3 match 4-5 I alt Side 1 af 8

37 Statustal aldersfordelingen på kontanthjælpsmodtagerne Pr Pr Pr Pr Pr Pr Under 25 år år år I alt Side 2 af 8

38 Andel af kontanthjælpsmodtagerne i aktivering i procent (excl barsel) Pr Pr Pr Pr Pr Pr Ingen match match 1-3 match 4-5 samlet Side 3 af 8

39 Statustal på faktiske antal sygedagpengemodtagere og forventede stammen pr Over 52 uger under 52 uger I alt Pr Pr Pr Pr Pr Pr Pr Budget 08 Side 4 af 8

40 Statustal på faktiske antal revalideringssager og forventet stammen pr Serie Pr Pr Pr Pr Pr Pr Pr Budget 08 Side 5 af 8

41 Side 6 af 8

42 Statustal for faktiske antal bevilligede fleksjob og forventede stamme pr ( incl. ledighedsydelse) Serie Pr Pr Pr Pr Pr Pr Pr Budget 08 ledighedsydelse incl. Side 7 af 8

43 Statustal for antal borgere på ledighedsydelse og forventet stamme pr Serie Pr Pr Pr Pr Pr Pr Pr Side 8 af 8

44 Statustal for faktiske antal førtidspensioner, ny 35 % og forventede stamme pr Serie Pr Pr Pr Pr Pr Pr Pr Budget 08 Side 9 af 8

45

46

47 Partnerskabsaftale Mellem Pedershaab Concrete Teknologies A/S og Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt og Hjørring Kommuner. Aftalens overordnede formål Gennem samarbejdet vil Pedershaab Concrete Teknologies A/S og Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt og Hjørring Kommuner medvirke til udvikling af samarbejdspartnernes sociale engagement internt, og udvikling af det ordinære samt det rummelige arbejdsmarked lokalt og regionalt, for derigennem at styrke metodeudvikling til fastholdelse og rekruttering. Aftalen omfatter alle ansatte ved Pedershaab Concrete Teknologies A/S bosiddende i Brønderslev samt ovennævnte Kommuner. Såfremt andre kommuner involveres, vil Brønderslev Kommune sikre kontakt til disse. Formål: Formålet med denne aftale er at samarbejde omkring forebyggelse og fastholdelse af medarbejdere, der pga. sygdom eller sociale årsager ellers risikerer at miste deres arbejde. Endvidere er formålet at synliggøre og fastholde det sociale engagement, og sikre en sund og tryg arbejdsplads. Herudover er formålet at etablere et samarbejde mht. rekruttering på såvel det ordinære, som det rummelige arbejdsmarked. Aftalen forudsætter et positivt samarbejde og bygger på frivillighed. Virksomhedens forpligtigelse: Pedershaab forpligter sig til aktivt at indgå i et bredt samarbejde med kommune og faglige repræsentanter, i forsøget på at arbejdsfastholde medarbejdere, som af enten fysiske, psykiske eller sociale årsager risikerer at miste arbejdet. Pedershaab s ledelse afgør i samråd med tillidsrepræsentanten, hvilke medarbejdere man vil forsøge at arbejdsfastholde. Dertil forpligter Pedershaab sig til at indgå i et bredt samarbejde vedr. kommunale projekter om prøvning, træning og rekruttering af udefra kommende personer. Pedershaab er villig til, som en del af denne aftale, at prioritere rekruttering af personer med bopæl i én af ovenstående Kommuner højt. Pedershaab s ledelse afgør i samråd med tillidsrepræsentanten, hvilke personer man vil rekruttere. Pedershaab stiller én kontaktperson til rådighed vedrørende sygemeldinger, prøvning, træning og rekruttering af udefrakommende. 1

48 Kommunens forpligtigelse: Kommunen forpligter sig til at stille en direkte kontaktperson til rådighed for samarbejde om alle sygemeldinger, og denne vil også fungere som koordinator i forbindelse med rundbordsamtaler samt som koordinator/rådgiver mht. kortlægning af, hvor hjælpen kan søges, f.eks. om alkoholbehandling, familiebehandling og herudover mere konkret sagsbehandling. Kommunen stiller tillige én kontaktperson til rådighed vedrørende prøvning, træning og rekruttering. Arbejdsfastholdelse: Aftalen tilstræber et bredt samarbejde om at fastholde medarbejdere, der på grund af sygdom eller sociale årsager ellers risikerer at miste deres arbejde. Det er frivilligt for den ansatte at deltage i aktiviteter om arbejdsfastholdelse efter denne aftale. Når en medarbejder sygemelder sig, er udgangspunktet at få den sygemeldte tilbage til arbejdspladsen. Der lægges op til en fortløbende kontakt mellem den sygemeldte og dennes nærmeste overordnede. Samtidig opfordres den sygemeldte til, hvis tilstanden gør det muligt og økonomiske vilkår er på plads, at deltage i faglige såvel som sociale arrangementer på Pedershaab. Når en medarbejder har været sygemeldt i 3 uger, eller har haft mange korte fraværsperioder indenfor den seneste tid, eller har udvist symptomer, der kan føre til fravær, kan pågældende indkaldes til samtale på Pedershaab. Pedershaab indkalder medarbejderen, tillidsmand og den kommunale kontaktperson, samt øvrige relevante personer, til en rundbordsamtale. Den kommunale kontaktperson koordinerer inddragelse af parter udenfor arbejdspladsen. På mødet drøftes, hvad der kan gøres med henblik på arbejdsfastholdelse og der udarbejdes en handlingsplan for det videre forløb. Såfremt én af parterne i aftalen ønsker det, kan mødet afholdes tidligere, ligesom hver af parterne til enhver tid kan anmode om et møde. Ved 8. sygefraværsuge indkalder kommunens kontaktperson den sygemeldte til en lovpligtig opfølgningssamtale på forvaltningen. Såfremt der ikke er afholdt møde forinden på Pedershaab, kan kommunens kontaktperson indkalde til møde på Pedershaab efterfølgende. Dette aftales nærmere mellem kontaktpersonen, den sygemeldte og Pedershaab. Afhængig af medarbejderens ressourcer, ønsker og muligheder kan der etableres: Delvis sygemelding/raskmelding, hvor Pedershaab udbetaler sædvanlig løn for 2

49 antal præsterede arbejdstimer, og kommunen betaler sygedagpenge for resterende timer. 56-aftale ved kronisk eller længerevarende sygdom, som sikrer Pedershaab refusion af udbetalte sygedagpenge fra 1. sygedag. Virksomhedsspraktik, for medarbejdere med behov for en langsom opstart i ændret arbejdsfunktion. Optræning kan foregå i en midlertidig periode på sygedagpenge. Fleksjob, for medarbejdere med varig nedsat arbejdsevne. Arbejdsgiver refunderes, fra kommunen, ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn for området på Pedershaab plus diverse genetillæg. Ved etablering af fleksjob lægger Pedershaab vægt på, at medarbejderen kan overholde faste mødetider, så Pedershaab kan planlægge med medarbejderens tilstedeværelse. I forbindelse med tilbagevenden til hidtidig arbejdsfunktion og/eller ved oprettelse af fleksjob, kan kommunen bevillige hjælp til værktøjer og arbejdsredskaber, når hjælpen er afgørende for, at den pågældende kan fastholdes eller opnå beskæftigelse på Pedershaab. Prøvning og træning samt rekruttering af udefrakommende personer : Med prioritering af personer med bopæl i Brønderslev eller i en af de omkring liggende kommuner, er Pedershaab positiv overfor at bruge følgende ordninger til prøvning, træning eller rekruttering: Virksomhedsspraktik, ulønnet afklaring for personer, der står udenfor arbejdsmarkedet med en fastlagt jobplan. Løntilskud, hvor Pedershaab modtager tilskud til den aftalte løn til rekrutterede personer, der står udenfor arbejdsmarkedet. Mentorordning, hvor der i en periode frikøbes en medarbejder nogle timer for at sikre en oplæring på arbejdspladsen. Fleksjob, for personer med varig nedsat arbejdsevne. Arbejdsgiver refunderes, fra kommunen, ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn for området på Pedershaab, plus diverse genetillæg. Ved nyansættelser er medarbejderens løn min. Pedershaab startløn for området. Ved etablering af fleksjob lægger Pedershaab vægt på, at medarbejderen kan overholde faste mødetider, så Pedershaab kan planlægge med medarbejderens tilstedeværelse. Aftalebaserede jobs for medarbejdere, hvor beskæftigelse kan ske på særlige løn og ansættelsesvilkår, jvf. sociale kapitler i overenskomsterne. Undervisning i dansk på arbejdspladsen, hvor personer med anden etnisk baggrund end dansk, opkvalificeres på arbejdspladsen 3

50 Rekruttering af nye medarbejdere Jobnet er et tilbud til Pedershaab, som gratis kan få hjælp fra Jobcenter Brønderslev til at indlægge jobannoncer. Virksomhedskonsulenten eller Pedershaab kan i CV-banken udsøge mulige ansøgere. Arbejdskraft fra udlandet Eures er et tilbud til Pedershaab, hvor de gratis kan modtage hjælp til at afdække mulighederne for at rekruttere arbejdskraft fra udlandet. Jobrotation kan anvendes af Pedershaab, ved ønske om at opkvalificere deres medarbejdere i arbejdstiden, mens ledige ansættes som vikarer i uddannelsesperioden Voksenlærling kan anvendes af Pedershaab, ved ønske om at opkvalificere medarbejdere og ledige indenfor området, hvor der er mangel på arbejdskraft Aftalevilkår: Parterne har tavshedspligt. Aftalen kan ikke tilsidesætte gældende lovgivning og fagretlige regler og aftaler. Aftalen vurderes løbende af parterne og evalueres første gang ét år efter ikrafttræden. Aftalen kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel. 4

51 Kontaktpersoner: Pedershaab Concrete Teknologies A/S Vedr. Sygemeldte og rekruttering Fabrikschef Lars Skole Tlf.: Mail: Brønderslev Kommune: Vedr. Sygemeldte Socialrådgiver Tove Rasmussen Tlf.: Mail: Vedr. Rekruttering Virksomhedsskonsulent Allan Bach Larsen Tlf: Mail. Tovholder Koordinator Rikke Jensen Tlf.: Mail: Aalborg Kommune Vedr. sygemeldte Socialrådgiver Susanne Christiansen Tlf.: Mail. Jammerbugt Kommune Vedr. sygemeldte: Teamleder Preben Gram Tlf.: Mail: Vedr. rekruttering: Jobkonsulent Ole Majgaard Pedersen Tlf.: Mail: 5

52 Hjørring Kommune Vedr.: Sygemeldte Teamleder Jonna Riishøj Tlf.: Mail. Partnerskabsaftale indgået d. 14/10-05 og evalueret d. 26/1-07. Direktør Bent Holme Pedershaab Concrete Technologies A/S Fabrikschef Lars Skole Pedershaab Concrete Technologies A/S Fællesrepræsentant Preben Andersen Pedershaab Concrete Technologies A/S Borgmester Mikael Klitgaard Brønderslev Kommune 6

53 Borgmester Finn Olesen Hjørring Kommune Borgmester Mogens Gade Jammerbugt Kommune Borgmester Henning G. Jensen Aalborg Kommune 7

54 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK FREMTIDENS UDBUD AF ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND PROGNOSE FOR ARBEJDSSTYRKEN FREM TIL 2030

55 Indholdsfortegnelse Fremtidens udbud af arbejdskraft...3 Resume:...3 Prognose for arbejdsstyrken i regionerne og på landsplan...4 Figur nr. 1. Prognose for udviklingen i arbejdsstyrken i regionerne... 4 Tabel nr. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i regionerne i forhold til Prognose for arbejdsstyrken i Nordjylland...5 Figur nr. 2. Prognose for arbejdsstyrken i Nordjylland fra 2007 til 2030 (16-64 år)... 5 Tabel nr. 2. Prognose for antal personer i arbejdsstyrken i Nordjylland... 6 Figur nr. 3. Arbejdsstyrke og beskæftigelse i Nordjylland hypotetisk fremskrivning... 8 Tabel nr. 3. Prognose for udviklingen i arbejdsstyrken i antal og pct. i Nordjylland... 9 Tabel nr. 4. Oversigt over erhvervsfrekvens og beskæftigelse i Figur nr. 4. Hypotetisk erhvervsfrekvens, der kan holde arbejdsstyrken på 07 niveau...10 Tabel nr. 4. Potentiel gevinst ved at øge forskellige gruppers erhvervsfrekvens til gennemsnittet...10 Bilag...12 Bilagsfigur nr. 1. Befolkningens aldersfordeling frem til Bilagstabel nr. 1. Antal personer i arbejdsstyrken frem til 2030 efter alder Sammenhæng med andre prognoser fra Beskæftigelsesregion Nordjylland...14 Bilagsfigur nr. 3. Prognose for arbejdsstyrken i Brønderslev...15 Bilagsfigur nr. 4. Prognose for arbejdsstyrken i Frederikshavn...15 Bilagsfigur nr. 5. Prognose for arbejdsstyrken i Hjørring...16 Bilagsfigur nr. 6. Prognose for arbejdsstyrken i Jammerbugt...16 Bilagsfigur nr. 6. Prognose for arbejdsstyrken på Læsø...17 Bilagsfigur nr. 7. Prognose for arbejdsstyrken i Mariagerfjord...17 Bilagsfigur nr. 8. Prognose for arbejdsstyrken i Morsø...18 Bilagsfigur nr. 9. Prognose for arbejdsstyrken i Rebild...18 Bilagsfigur nr. 10. Prognose for arbejdsstyrken i Thisted...19 Bilagsfigur nr. 11. Prognose for arbejdsstyrken i Vesthimmerland...19 Bilagsfigur nr. 12. Prognose for arbejdsstyrken i Aalborg

56 Fremtidens udbud af arbejdskraft Der kan forventes en generelt faldende arbejdsstyrke fremover på landsplan og i regionerne. Det Nordjyske arbejdsmarked kommer under stigende pres fremover. Frem til 2030 falder udbudet af arbejdskraft i aldersgruppen år fra til , et fald på personer - hvilket svarer til et fald på 11,7%. Arbejdsmarkedet er allerede under pres inden for en række fagområder, hvor efterspørgslen overstiger udbudet af arbejdskraft. Dette kan blive forstærket fremover, og det bliver derfor i stigende grad vigtigt, at den arbejdsstyrke der er matcher virksomhedernes efterspørgsel. Analysen beskriver et muligt scenarium, der bygger på Danmarks Statistiks befolkningsprognose og en uændret erhvervsfrekvens 1 i de enkelte kommuner i Nordjylland ud fra niveauet i Resume: Arbejdsstyrken falder generelt på landsplan og i regionerne. På landsplan falder arbejdsstyrken med 1,2% frem til 2014, hvilket svarer til et fald på personer. Arbejdsstyrken i Nordjylland forventes at falde med 11,7% frem til 2030, på grund af et faldende antal i befolkningen i aldersgruppen år. Det svarer til et fald på personer. Aalborg kommune kan som den eneste i Nordjylland forvente en svagt stigende arbejdsstyrke frem til 2024, hvorefter arbejdsstyrken også forventes at falde her. De kraftigste fald i arbejdsstyrken forventes at komme i Læsø, Frederikshavn og Thisted kommuner, med fald på hhv. 34,9%, 23,9% og 20,2% frem til Arbejdsstyrken kommer under det nuværende niveau for beskæftigelsen (2006) om 13 år i 2020 i Nordjylland. Hvis arbejdsstyrken i Nordjylland skal holdes konstant ved at øge erhvervsfrekvensen, skal erhvervsfrekvensen være på 80,4% i 2014, på 83,3% i 2022 og på 88,3% i Hvis kvinder og indvandrere og efterkommere havde den gennemsnitlige erhvervsfrekvens på 78,0% ville det øge arbejdsstyrken med personer i Nordjylland. Hvis alle grupper havde en erhvervsfrekvens som mænd af dansk herkomst (82,5%) ville det øge arbejdsstyrken med i Nordjylland. Den faldende arbejdsstyrke kan give stigende rekrutteringsproblemer fremover. Denne problematik kan mindskes ved bl.a. at: Øge erhvervsfrekvensen særligt for kvinder og indvandrere og efterkommere af indvandrere Øge arbejdsstyrken f.eks. ved at hæve tilbagetrækningsalderen på arbejdsmarkedet Trække personer, der i dag står uden for arbejdsstyrken, ind i arbejdsstyrken Øge importen af udenlandsk arbejdskraft Analysen kommer ikke med nærmere bud på, hvordan disse forslag realiseres. 1 Erhvervsfrekvens er defineret som: arbejdsstyrken / befolkningen (16-64 år). Arbejdsstyrken er defineret som: Antal beskæftigede + antal ledige. Den fremtidige arbejdsstyrke beregnes ved at fastholde erhvervsfrekvensen for 2006 i de enkelte kommuner og derefter gange den med befolkningsfremskrivningen. Erhvervsfrekvensen fremgår af tabel nr. 4. og den er 78,0% for Nordjylland under ét i Prognosen tager ikke højde for tilgang af udenlandsk arbejdskraft og pendlingsmønstre. Prognosen bygger på udviklingen i den bosiddende befolkning i Nordjylland. Prognosen er en mekanisk fremskrivning ud fra Danmarks Statistiks befolkningsprognose, og prognosen angiver et muligt scenarium, snarere end en egentlig forventning til niveauet til den fremtidige arbejdsstyrke. Når arbejdsstyrken falder, øger det ofte incitamentet til at træffe foranstaltninger, der kan øge arbejdsstyrken, hvorved prognosens fremskrivninger ikke vil realiseres. Se i øvrigt bilagsfigur nr. 2 vedr. brug af en uændret erhvervsfrekvens på 78,0%. 3

57 Prognose for arbejdsstyrken i regionerne og på landsplan Arbejdsstyrken er generelt faldende fremover på landsplan og i regionerne. Det fremgår af figur nr. 1, at region Midtjylland som den eneste region kan forvente en svag stigning i arbejdsstyrken frem til 2021, hvorefter der også kan forventes et fald i arbejdsstyrken her. Region Nordjylland kan forvente det største fald blandt regionerne i Danmark. Derefter kommer regionerne Syddanmark og Sjælland som har et større fald end gennemsnittet på landsplan. Region hovedstaden og Midtjylland har ligeledes en fladende tendens, men faldet er mindre end gennemsnittet på landsplan. Figur nr. 1. Prognose for udviklingen i arbejdsstyrken i regionerne Prognose for udviklingen i arbejdsstyrken i regionerne og på landsplan frem til 2030 Indeks: 2007= Region Hovedstaden ,9 99,8 99,6 99,3 99,1 98,8 98,7 98,8 98,7 98,8 98,8 98,7 98,7 98,6 98,4 98,3 98,1 97,9 97,6 97,2 96,8 96,3 95,7 Region Sjælland ,0 99,9 99,6 99,3 98,8 98,4 98,1 97,8 97,5 97,4 97,2 97,0 96,8 96,6 96,5 96,3 96,2 96,0 95,7 95,3 94,9 94,4 93,8 Region Syddanmark ,0 100,0 99,8 99,5 99,2 98,8 98,5 98,3 98,0 97,9 97,6 97,2 96,9 96,6 96,2 95,9 95,5 95,2 94,7 94,3 93,7 93,1 92,4 Region Midtjylland ,3 100,5 100,6 100,6 100,5 100,4 100,4 100,4 100,4 100,4 100,4 100,2 100,1 100,1 99,9 99,8 99,7 99,6 99,3 99,1 98,8 98,4 97,9 Region Nordjylland ,8 99,6 99,2 98,6 98,0 97,5 97,0 96,5 96,0 95,6 95,1 94,6 94,1 93,6 93,1 92,6 92,1 91,6 91,0 90,4 89,8 89,1 88,3 DK ,0 100,0 99,8 99,6 99,3 99,0 98,8 98,7 98,5 98,4 98,3 98,1 97,9 97,7 97,4 97,2 97,0 96,7 96,4 96,0 95,6 95,0 94,5 Kilde: Danmarks statisitk; Prog1 Af tabel nr. 1 fremgår bl.a., at region hovedstaden kan forvente det største antalsmæssige fald frem til 2014 på personer, mens region Nordjylland kan forvente det største %-vise fald frem til 2014 på 3,1%. Tabel nr. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i regionerne i forhold til 2007 Udvikling i arbejdsstyrken i forhold til Region Hovedstaden ,3% ,6% ,5% Region Sjælland ,0% ,7% ,6% Region Syddanmark ,5% ,0% ,2% Region Midtjylland ,4% ,1% ,2% Region Nordjylland ,1% ,4% ,2% Hele landet ,2% ,6% ,9% Kilde: Danmarks Statistik; Prog4 og Ras1F1. Pga. afrundinger varierer tallene for arbejdsstyrken for regionerne en smule i forhold til summen af tallene for arbejdsstyrken for de enkelte kommuner. 4

58 Prognose for arbejdsstyrken i Nordjylland Figur nr. 2 belyser udvikling i arbejdsstyrken i Nordjylland ud fra Danmarks Statistiks befolkningsprognose og erhvervsfrekvenserne, som de var i de enkelte kommuner i 2006 jf. tabel nr. 4. Det fremgår bl.a., at arbejdsstyrken i Nordjylland forventes at falde med 11,7% frem til 2030, pga. et faldende antal i befolkningen i aldersgruppen år jf. bilagsfigur nr. 1. Aalborg kommune kan som den eneste i Nordjylland forvente en svagt stigende arbejdsstyrke frem til 2024, hvorefter arbejdsstyrken også forventes at falde her. De kraftigste fald i arbejdsstyrken forventes at komme i Læsø, Frederikshavn og Thisted kommuner med fald på hhv. 34,9%, 23,9% og 20,2% frem til Figur nr. 2. Prognose for arbejdsstyrken i Nordjylland fra 2007 til 2030 (16-64 år) 105 Prognose for arbejdsstyrken i Nordjylland fra 2007 til Indeks: 2007= Brønderslev ,7 99,1 98,9 98,1 97,4 96,8 96,3 95,8 95,4 95,1 94,6 94,3 93,7 93,4 93,1 92,8 92,5 92,1 91,7 91,3 90,6 90,0 89,3 Frederikshavn ,8 97,6 96,2 94,9 93,6 92,4 91,4 90,3 89,1 88,2 87,3 86,3 85,3 84,3 83,3 82,5 81,6 80,8 79,8 78,9 78,1 77,0 76,1 Hjørring ,8 99,5 98,9 98,3 97,4 96,7 95,6 94,8 94,1 93,4 92,6 91,9 91,2 90,5 89,8 89,1 88,4 87,8 87,0 86,2 85,5 84,6 83,7 Jammerbugt ,5 98,9 98,1 97,4 96,3 95,2 94,4 93,7 93,0 92,2 91,5 90,8 90,1 89,7 89,1 88,7 88,1 87,7 87,1 86,4 85,6 84,9 84,1 Læsø ,6 96,2 93,7 91,6 88,7 86,2 83,8 81,4 79,8 78,7 77,1 75,8 74,8 74,0 72,8 71,4 70,4 69,5 69,0 68,1 67,3 66,2 65,1 Mariagerfjord ,7 99,4 99,1 98,4 97,9 97,3 96,8 96,4 95,8 95,2 94,8 94,2 93,5 93,0 92,4 91,9 91,2 90,8 90,2 89,6 88,8 88,0 87,2 Morsø ,5 99,1 98,2 97,4 96,3 95,4 94,5 93,7 92,9 91,9 91,3 90,3 89,5 88,6 87,7 86,8 86,1 85,4 84,6 83,8 83,0 82,1 81,3 Rebild ,2 100,3 99,9 99,3 98,9 98,3 97,8 97,5 97,2 96,9 96,9 96,5 96,4 96,1 95,8 95,6 95,5 95,1 94,8 94,4 94,0 93,4 92,8 Thisted ,4 98,5 97,8 96,9 95,9 95,0 93,9 92,9 92,0 91,0 90,0 89,1 88,3 87,5 86,6 85,8 84,9 84,1 83,3 82,4 81,6 80,7 79,8 Vesthimmerland ,4 99,0 98,4 97,8 97,0 96,2 95,5 94,7 93,9 93,5 92,9 92,3 91,8 91,1 90,5 89,8 89,1 88,4 87,7 87,0 86,1 85,3 84,3 Aalborg ,4 100,8 100,9 100,9 100,9 100,9 100,9 101,0 101,1 101,1 101,0 100,9100,7 100,5 100,3 100,1 99,8 99,6 99,2 98,9 98,5 97,9 97,4 Nordjylland ,8 99,6 99,2 98,6 98,0 97,5 97,0 96,5 96,0 95,6 95,1 94,6 94,1 93,6 93,1 92,6 92,1 91,6 91,0 90,4 89,8 89,1 88,3 Kilde: Danmarks Statisitk; Ras1F1 og Prog1 Det fremgår desuden, at arbejdsstyrken forventes at være konstant faldende fremover med undtagelse af Aalborg kommune. Den faldende arbejdsstyrke er allerede en væsentlig årsag til den faldende ledighed, og har stor betydning for virksomhedernes problemer med at skaffe arbejdskraft. Problemstillingen er allerede 5

59 aktuel, og de nuværende rekrutteringsproblemer kan blive forstærket, fordi udbudet af arbejdskraft forventes at falde fremover. 2 3 Den indekserede fremskrivning af arbejdsstyrken i figur nr. 2 er gengivet i antal personer i tabel nr. 2. Heraf fremgår bl.a. at, arbejdsstyrken forventes at falde fra i 2007 til i 2013 i Nordjylland et fald på 7.191, hvilket svarer til et fald på 2,5%. Tabel nr. 2. Prognose for antal personer i arbejdsstyrken i Nordjylland Arbejdsstyrke prognose (16-64 år) Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik; Ras1F1, Prog1 Arbejdsstyrke Prognose (16-64 år) Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik; Ras1F1 og Prog1 2 Det skal bemærkes at prognosen bygger på Danmarks Statistiks befolkningsprognose for Nordjylland og derfor ikke tager højde for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft. 3 I bilagene findes en figur over udviklingen i arbejdsstyrken for hver enkelt kommune i Nordjylland. 6

60 Tabel nr. 2 (fortsat) Arbejdsstyrke Prognose (16-64 år) Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik; Ras1F1 og Prog1 De markerede felter i tabel nr. 2 repræsenterer det årstal, hvor arbejdsstyrken (udbudet af arbejdskraft) i kommunerne kommer under det nuværende antal beskæftigede (2006) som er udtryk for efterspørgslen efter arbejdskraft. Det betyder imidlertid ikke, at der først opstår rekrutteringsproblemer på dette tidspunkt - det er allerede et problem mange steder, og prognosen tyder på, at problemet vokser markant, fordi arbejdsstyrken falder ligeledes jf. figur nr. 3. Markeringen repræsenterer et scenarium, hvor hele arbejdsstyrken er i beskæftigelse - i forhold til 2006 niveauet for beskæftigelsen. Det er en tænkt situation, der antageligvis aldrig vil optræde, fordi de lediges kvalifikationer ikke altid matcher virksomhederne efterspørgsel. Hvis beskæftigelsen (efterspørgslen) stiger fremover, vil tidspunktet rykke nærmere end det markerede. Aalborg kommune er den eneste i Nordjylland, der forventes at få en svagt stigende arbejdsstyrke frem til 2024, og arbejdsstyrken kommer derfor ikke under det nuværende niveau for beskæftigelsen inden

61 Figur nr. 3. Arbejdsstyrke og beskæftigelse i Nordjylland hypotetisk fremskrivning Ledige Arbejdsstyrke og beskæftigelse hypotetisk fremskrivning og prognose Ledigheden falder pga. faldende arbejdsstyrke Underskud af arbejdskraft Arbejdsstyrken (det samlede udbud af arbejdskraft) er mindre end antal beskæftigede i Arbejdsstyrke (16-64 år) Beskæftigelse 2006 (16-64 år) Kilde: Danmarks Statistik; Prog1 og Ras207 Figur nr. 3 beskriver et scenarium for udviklingen i Nordjylland som sætter fokus på arbejdsstyrken i forhold til beskæftigelsen. Scenariet kan ikke realiseres i praksis efter fordi arbejdsstyrken (beskæftigede + ledige) ikke kan komme under niveauet for antal beskæftigede (uden at tage hensyn til en mulig tilgang af udenlandsk arbejdskraft og indpendling fra andre regioner). Scenariet sætter fokus på, at arbejdsmarkedet kommer under stigende pres fremover, hvis beskæftigelsen skal holdes på et uændret niveau, og at det bliver nødvendigt at supplere den nordjyske arbejdsstyrke f.eks. med udenlandsk arbejdskraft eller indpendling fra andre regioner eller en stigende erhvervsfrekvens - for at opretholde det nuværende niveau af beskæftigede. Af tabel nr. 3 fremgår, at Frederikshavn kommune er den af de Nordjyske kommuner, der kan forvente det største antalsmæssige fald i arbejdsstyrken med et fald på (-8,6%) frem til 2014, et fald på (- 16,7%) frem til 2022 og et fald på (-23,9%) frem til

62 Tabel nr. 3. Prognose for udviklingen i arbejdsstyrken i antal og pct. i Nordjylland Udvikling i arbejdsstyrken fra til Brønderslev ,7% ,9% ,7% Frederikshavn ,6% ,7% ,9% Hjørring ,4% ,2% ,3% Jammerbugt ,6% ,9% ,9% Læsø ,2% ,2% ,9% Morsø ,5% ,3% ,7% Rebild ,2% ,2% ,2% Thisted ,1% ,4% ,2% Vesthimmerland ,5% ,5% ,7% Aalborg 934 0,9% 322 0,3% ,6% Nordjylland ,0% ,9% ,7% Kilde: Danmarks Statistik; Ras1F1 og Prog1 Pga. afrundinger varierer tallene for arbejdsstyrken for regionerne en smule i forhold til summen af tallene for arbejdsstyrken for de enkelte kommuner. Tabel nr. 4. Oversigt over erhvervsfrekvens og beskæftigelse i 2006 Arbejdsstyrke (16-64 år) Erhvervsfrekvens 2006 (16-64 år) Beskæftigede 2006 (16-64 år) Brønderslev 78, Frederikshavn 76, Hjørring 78, Jammerbugt 79, Læsø 80,6 904 Mariagerfjord 78, Morsø 77, Rebild 83, Thisted 79, Vesthimmerland 79, Aalborg 76, Nordjylland 78, Hele landet 78, Kilde: Danmarks Statistik; Ras1F1 og Ras207 [Det er denne erhvervsfrekvens for de enkelte kommuner der benyttes for fremskrivningen af kommunernes arbejdsstyrke. Se endvidere bilagstabel nr. 2 vedr. brug af en fast erhvervsfrekvens som fremskrivning.] 9

63 Figur nr. 4. Hypotetisk erhvervsfrekvens, der kan holde arbejdsstyrken på 07 niveau 90% 88% 86% Hypotetisk erhvervsfrekvens i Nordjylland. Erhvervsfrekvensen i Nordjylland skal stige markant fremover, hvis arbejdsstyrken skal holdes på 2007 niveau. 84% 82% 80% 78% 76% 74% 72% Hvis erhvervsfrekvensen holdes på 78,0% som er 2006 niveau, falder arbejdsstyrken med over frem mod 2030 i Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik; Ras207, Prog1 og Ras1F1 Ovenstående figur nr. 4 viser, hvor meget erhvervsfrekvensen skulle stige i Nordjylland, hvis arbejdsstyrken skulle holdes konstant på 2007 niveau svarende til personer. På grund af et faldende antal i befolkningen (16-64 år) skal en stadigt større andel af befolkningen være i arbejdsstyrken for at holde et konstant niveau. I den hypotetiske fremstilling skal erhvervsfrekvensen være på 80,4% i 2014, på 83,3% i 2022 og på 88,3% i 2030 for at holde et konstant niveau i arbejdsstyrken. Tabel nr. 4. Potentiel gevinst ved at øge forskellige gruppers erhvervsfrekvens til gennemsnittet Erhvervsfrekvens efter køn og herkomst i Nordjylland 2006 Mænd Arbejdsstyrken 2006 Kvinder I alt Erhvervsfrekvens 2006 Mænd Kvinder I alt Arbejdsstyrke ved erhvervsfrekvens på 78,0% Mænd Kvinder I alt Vækst i arbejdsstyrken ved erhvervsfrekvens på 78,0% Indvandrere fra vestlige lande ,3 58,5 62, Indvandrere fra ikkevestlige lande ,9 50,1 56, Efterkommere fra vestlige lande ,1 68,3 72, Efterkommere fra ikke-vestlige lande ,5 46,1 47, Personer med dansk oprindelse ,5 75,4 79, I alt ,6 74,2 78, Kilde: Danmarks Statistik; Ras207 og Ras1F1. Note: De beregnede tal ved en erhvervsfrekvens på 78,0% er ikke helt nøjagtige, fordi erhvervefrekvensen kun er tilgængelig med én decimal i beregningerne. Mænd Kvinder I alt 10

64 Det fremgår bl.a., at mænd med dansk oprindelse har den højeste erhvervsfrekvens af alle på 82,5%. Hvis kvinder og indvandrere og efterkommere havde den gennemsnitlige erhvervsfrekvens på 78,0%, ville det øge arbejdsstyrken med personer i Nordjylland. Der er dermed en potentiel mulighed for at øge udbudet af arbejdskraft (arbejdsstyrken), hvis erhvervsfrekvensen for kvinder og indvandrere og efterkommere kommer op på et gennemsnitligt niveau. Hvis alle grupper havde en erhvervsfrekvens som mænd af dansk herkomst (82,5%), ville det øge arbejdsstyrken med personer i Nordjylland. (Summen giver 0 i ovenstående beregning fordi en erhvervsfrekvens på 78,0% ville trække ned i arbejdsstyrken for mænd af dansk oprindelse, som har en erhvervsfrekvens på 82,5%. Når alle grupper sættes i forhold til gennemsnittet bliver den samlede ændring på 0.) 11

65 Bilag Bilagsfigur nr. 1. Befolkningens aldersfordeling frem til 2030 Indeks: 2007= Befolkningens aldersfordeling i Nordjylland frem til 2030 Over 66 år år år år år år 0-15 år år ,0 97,7 96,4 94,9 93,6 92,3 91,3 90,3 89,6 88,9 88,4 88,0 87,8 87,6 87,3 87,2 87,2 87,3 87,4 87,7 88,0 88,3 88, år ,4 99,0 98,5 98,2 97,6 97,0 96,2 95,3 94,4 93,3 92,2 91,3 90,6 90,1 89,6 89,1 88,5 88,0 87,5 86,9 86,5 86,2 85, år ,9 98,1 97,7 97,5 97,8 98,2 98,8 99,7 100,6 101,7 102,9 103,3 102,9 102,5 101,4 100,6 99,9 98,3 96,6 94,9 92,4 90,3 89, år ,4 108,2 108,3 105,6 102,6 100,2 98,2 98,2 98,0 98,4 99,6 99,7 100,4 99,9 100,5 101,2 102,0 104,7 106,2 108,5 110,8 110,1 107, år ,0 115,1 123,8 132,6 137,4 135,9 131,5 126,4 123,4 122,7 121,0 121,8 123,0 123,4 125,3 125,4 125,4 124,1 125,6 128,7 129,3 133,1 136, år ,8 99,6 99,2 98,6 98,0 97,5 97,0 96,5 96,0 95,6 95,1 94,6 94,1 93,6 93,1 92,6 92,1 91,6 91,0 90,4 89,8 89,1 88,3 Over 66 år ,0 102,5 104,7 107,5 111,0 115,0 119,1 122,9 126,3 129,3 132,2 134,9 137,5 140,2 142,8 145,5 148,2 150,6 153,1 155,2 157,7 160,0 162,3 Kilde: Danmarks Statistik; Ras1F1 og Prog1 Det fremgår bl.a. af bilagsfigur nr. 1, at der kan forventes en markant vækst i antallet af personer over 64 år som ikke umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet og et fald i antallet af personer i den erhvervsaktive alder år. Samtidig kan der forventes et fald i antallet af personer i aldersgruppen 0-15 år, som er den gruppe der træder ind i arbejdsstyrken fremover. 12

66 Bilagstabel nr. 1. Antal personer i arbejdsstyrken frem til 2030 efter alder. Arbejdsstyrken i Nordjylland frem til I alt Kilde: Danmarks Statistik: Ras1F1 og Prog1 Arbejdsstyrken i Nordjylland frem til I alt Kilde: Danmarks Statistik: Ras1F1 og Prog1 Arbejdsstyrken i Nordjylland frem til I alt Kilde: Danmarks Statistik: Ras1F1 og Prog1 13

67 Bilagsfigur nr. 2. Erhvervsfrekvensen i Nordjylland fra ,0% Erhvervsfrekvens i Nordjylland 79,5% 79,0% 78,5% 78,0% 77,5% 77,0% Erhvervsfrekvens 78,9% 79,3% 79,2% 78,9% 79,4% 79,4% 78,3% 78,4% 77,9% 78,0% Kilde: Danmarks Statistik; Ras1 Af bilagsfigur nr. 2 fremgår, at erhvervsfrekvensen samlet set er faldet i Nordjylland fra 78,9% i 1997 til 78,0% i 2006, et fald på 0,9%-point. Det fremgår desuden, at der har været både stigende og faldende tendenser i perioden. Umiddelbart kan det forventes, at erhvervsfrekvensen også vil variere fremover, og man kan derfor ikke forvente at 2006 niveauet på 78,0% vil være konstant fremover. I forhold til arbejdsstyrkeprognosen betyder det, at det skal betones, at der er tale om et muligt scenarium som kan variere i forhold til de 78,0%. Samtidig er en variation i erhvervsfrekvensen på 0,9%-point over en 10-årig periode af en mindre størrelsesorden, hvorved det ikke er en urimelig antagelse, at erhvervsfrekvensen kunne komme til at antage et gennemsnit i nærheden af 78,0% frem til Sammenhæng med andre prognoser fra Beskæftigelsesregion Nordjylland Arbejdsstyrken i denne analyse er afgrænset til år, fordi erhvervsfrekvensen er defineret til denne aldersgruppe, og det er samtidig den nyeste afgrænsning af den erhvervsaktive alder. I arbejdsmarkedsoverblikket for Nordjylland optræder beskæftigelses og ledighedsprognoser som ikke er afgrænset til aldersgrupper, og arbejdsstyrken ser derfor umiddelbart støre ud i arbejdsmarkedsoverblikket end i denne prognose. Det skyldes dog udelukkende forskellene i aldersafgrænsningerne, og de to prognoser kan derfor ikke sammenlignes fuldstændigt. 14

68 Bilagsfigur nr. 3. Prognose for arbejdsstyrken i Brønderslev 102 Prognose for arbejdsstyrken i Brønderslev fra 2007 til Indeks: 2007= Nordjylland ,8 99,6 99,2 98,6 98,0 97,5 97,0 96,5 96,0 95,6 95,1 94,6 94,1 93,6 93,1 92,6 92,1 91,6 91,0 90,4 89,8 89,1 88,3 DK ,0 100,0 99,8 99,6 99,3 99,0 98,8 98,7 98,5 98,4 98,3 98,1 97,9 97,7 97,4 97,2 97,0 96,7 96,4 96,0 95,6 95,0 94,4 Brønderslev ,7 99,1 98,9 98,1 97,4 96,8 96,3 95,8 95,4 95,1 94,6 94,3 93,7 93,4 93,1 92,8 92,5 92,1 91,7 91,3 90,6 90,0 89,3 Kilde: Danmarks Statisitk; Ras1F1 og Prog1 Bilagsfigur nr. 4. Prognose for arbejdsstyrken i Frederikshavn 105 Prognose for arbejdsstyrken i Frederikshavn fra 2007 til Indeks: 2007= Nordjylland ,8 99,6 99,2 98,6 98,0 97,5 97,0 96,5 96,0 95,6 95,1 94,6 94,1 93,6 93,1 92,6 92,1 91,6 91,0 90,4 89,8 89,1 88,3 DK ,0 100,0 99,8 99,6 99,3 99,0 98,8 98,7 98,5 98,4 98,3 98,1 97,9 97,7 97,4 97,2 97,0 96,7 96,4 96,0 95,6 95,0 94,4 Frederikshavn ,8 97,6 96,2 94,9 93,6 92,4 91,4 90,3 89,1 88,2 87,3 86,3 85,3 84,3 83,3 82,5 81,6 80,8 79,8 78,9 78,1 77,0 76,1 Kilde: Danmarks Statisitk; Ras1F1 og Prog1 15

69 Bilagsfigur nr. 5. Prognose for arbejdsstyrken i Hjørring 105 Prognose for arbejdsstyrken i Hjørring fra 2007 til Indeks: 2007= Nordjylland ,8 99,6 99,2 98,6 98,0 97,5 97,0 96,5 96,0 95,6 95,1 94,6 94,1 93,6 93,1 92,6 92,1 91,6 91,0 90,4 89,8 89,1 88,3 DK ,0 100,0 99,8 99,6 99,3 99,0 98,8 98,7 98,5 98,4 98,3 98,1 97,9 97,7 97,4 97,2 97,0 96,7 96,4 96,0 95,6 95,0 94,4 Hjørring ,8 99,5 98,9 98,3 97,4 96,7 95,6 94,8 94,1 93,4 92,6 91,9 91,2 90,5 89,8 89,1 88,4 87,8 87,0 86,2 85,5 84,6 83,7 Kilde: Danmarks Statisitk; Ras1F1 og Prog1 Bilagsfigur nr. 6. Prognose for arbejdsstyrken i Jammerbugt 105 Prognose for arbejdsstyrken i Jammerbugt fra 2007 til Indeks: 2007= Nordjylland ,8 99,6 99,2 98,6 98,0 97,5 97,0 96,5 96,0 95,6 95,1 94,6 94,1 93,6 93,1 92,6 92,1 91,6 91,0 90,4 89,8 89,1 88,3 DK ,0 100,0 99,8 99,6 99,3 99,0 98,8 98,7 98,5 98,4 98,3 98,1 97,9 97,7 97,4 97,2 97,0 96,7 96,4 96,0 95,6 95,0 94,4 Jammerbugt ,5 98,9 98,1 97,4 96,3 95,2 94,4 93,7 93,0 92,2 91,5 90,8 90,1 89,7 89,1 88,7 88,1 87,7 87,1 86,4 85,6 84,9 84,1 Kilde: Danmarks Statisitk; Ras1F1 og Prog1 16

70 Bilagsfigur nr. 6. Prognose for arbejdsstyrken på Læsø Indeks: 2007= Prognose for arbejdsstyrken på Læsø fra 2007 til Nordjylland ,8 99,6 99,2 98,6 98,0 97,5 97,0 96,5 96,0 95,6 95,1 94,6 94,1 93,6 93,1 92,6 92,1 91,6 91,0 90,4 89,8 89,1 88,3 DK ,0 100,0 99,8 99,6 99,3 99,0 98,8 98,7 98,5 98,4 98,3 98,1 97,9 97,7 97,4 97,2 97,0 96,7 96,4 96,0 95,6 95,0 94,4 Læsø ,6 96,2 93,7 91,6 88,7 86,2 83,8 81,4 79,8 78,7 77,1 75,8 74,8 74,0 72,8 71,4 70,4 69,5 69,0 68,1 67,3 66,2 65,1 Kilde: Danmarks Statisitk; Ras1F1 og Prog1 Bilagsfigur nr. 7. Prognose for arbejdsstyrken i Mariagerfjord 102 Prognose for arbejdsstyrken i Mariagerfjord fra 2007 til Indeks: 2007= Nordjylland ,8 99,6 99,2 98,6 98,0 97,5 97,0 96,5 96,0 95,6 95,1 94,6 94,1 93,6 93,1 92,6 92,1 91,6 91,0 90,4 89,8 89,1 88,3 DK ,0 100,0 99,8 99,6 99,3 99,0 98,8 98,7 98,5 98,4 98,3 98,1 97,9 97,7 97,4 97,2 97,0 96,7 96,4 96,0 95,6 95,0 94,4 Mariagerfjord ,7 99,4 99,1 98,4 97,9 97,3 96,8 96,4 95,8 95,2 94,8 94,2 93,5 93,0 92,4 91,9 91,2 90,8 90,2 89,6 88,8 88,0 87,2 Kilde: Danmarks Statisitk; Ras1F1 og Prog1 17

71 Bilagsfigur nr. 8. Prognose for arbejdsstyrken i Morsø Indeks: 2007= Prognose for arbejdsstyrken i Morsø fra 2007 til Nordjylland ,8 99,6 99,2 98,6 98,0 97,5 97,0 96,5 96,0 95,6 95,1 94,6 94,1 93,6 93,1 92,6 92,1 91,6 91,0 90,4 89,8 89,1 88,3 DK ,0 100,0 99,8 99,6 99,3 99,0 98,8 98,7 98,5 98,4 98,3 98,1 97,9 97,7 97,4 97,2 97,0 96,7 96,4 96,0 95,6 95,0 94,4 Morsø ,5 99,1 98,2 97,4 96,3 95,4 94,5 93,7 92,9 91,9 91,3 90,3 89,5 88,6 87,7 86,8 86,1 85,4 84,6 83,8 83,0 82,1 81,3 Kilde: Danmarks Statisitk; Ras1F1 og Prog1 Bilagsfigur nr. 9. Prognose for arbejdsstyrken i Rebild 102 Prognose for arbejdsstyrken i Rebild fra 2007 til Indeks: 2007= Nordjylland ,8 99,6 99,2 98,6 98,0 97,5 97,0 96,5 96,0 95,6 95,1 94,6 94,1 93,6 93,1 92,6 92,1 91,6 91,0 90,4 89,8 89,1 88,3 DK ,0 100,0 99,8 99,6 99,3 99,0 98,8 98,7 98,5 98,4 98,3 98,1 97,9 97,7 97,4 97,2 97,0 96,7 96,4 96,0 95,6 95,0 94,4 Rebild ,2 100,3 99,9 99,3 98,9 98,3 97,8 97,5 97,2 96,9 96,9 96,5 96,4 96,1 95,8 95,6 95,5 95,1 94,8 94,4 94,0 93,4 92,8 Kilde: Danmarks Statisitk; Ras1F1 og Prog1 18

72 Bilagsfigur nr. 10. Prognose for arbejdsstyrken i Thisted Indeks: 2007= Prognose for arbejdsstyrken i Thisted fra 2007 til Nordjylland ,8 99,6 99,2 98,6 98,0 97,5 97,0 96,5 96,0 95,6 95,1 94,6 94,1 93,6 93,1 92,6 92,1 91,6 91,0 90,4 89,8 89,1 88,3 DK ,0 100,0 99,8 99,6 99,3 99,0 98,8 98,7 98,5 98,4 98,3 98,1 97,9 97,7 97,4 97,2 97,0 96,7 96,4 96,0 95,6 95,0 94,4 Thisted ,4 98,5 97,8 96,9 95,9 95,0 93,9 92,9 92,0 91,0 90,0 89,1 88,3 87,5 86,6 85,8 84,9 84,1 83,3 82,4 81,6 80,7 79,8 Kilde: Danmarks Statisitk; Ras1F1 og Prog1 Bilagsfigur nr. 11. Prognose for arbejdsstyrken i Vesthimmerland Indeks: 2007= Prognose for arbejdsstyrken i Vesthimmerland fra 2007 til Nordjylland ,8 99,6 99,2 98,6 98,0 97,5 97,0 96,5 96,0 95,6 95,1 94,6 94,1 93,6 93,1 92,6 92,1 91,6 91,0 90,4 89,8 89,1 88,3 DK ,0 100,0 99,8 99,6 99,3 99,0 98,8 98,7 98,5 98,4 98,3 98,1 97,9 97,7 97,4 97,2 97,0 96,7 96,4 96,0 95,6 95,0 94,4 Vesthimmerland ,4 99,0 98,4 97,8 97,0 96,2 95,5 94,7 93,9 93,5 92,9 92,3 91,8 91,1 90,5 89,8 89,1 88,4 87,7 87,0 86,1 85,3 84,3 Kilde: Danmarks Statisitk; Ras1F1 og Prog1 19

73 Bilagsfigur nr. 12. Prognose for arbejdsstyrken i Aalborg 102 Prognose for arbejdsstyrken i Aalborg fra 2007 til Indeks: 2007= Nordjylland ,8 99,6 99,2 98,6 98,0 97,5 97,0 96,5 96,0 95,6 95,1 94,6 94,1 93,6 93,1 92,6 92,1 91,6 91,0 90,4 89,8 89,1 88,3 DK ,0 100,0 99,8 99,6 99,3 99,0 98,8 98,7 98,5 98,4 98,3 98,1 97,9 97,7 97,4 97,2 97,0 96,7 96,4 96,0 95,6 95,0 94,4 Aalborg ,4 100,8 100,9 100,9 100,9 100,9 100,9 101,0 101,1 101,1 101,0 100,9 100,7 100,5 100,3 100,1 99,8 99,6 99,2 98,9 98,5 97,9 97,4 Kilde: Danmarks Statisitk; Ras1F1 og Prog1 20

74 Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November

75 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den årige befolkning i Nordjylland...8 Uddannelsesniveauet for den årige befolkning i Nordjylland...10 Udvikling i ledigheden for unge under 30 år i Nordjylland

76 Indholdet i ungenotatet Beskæftigelsesministeren har i udmeldingerne for beskæftigelsesindsatsen for 2007 og 2008 sat særlig fokus på vigtigheden af at få nedbragt de unges ledighed. I Nordjylland er problematikken omkring ungeledighed særlig vigtig, da ungdomsledigheden er større i Nordjylland end på landsplan. I en tid med positive konjunkturer, og hvor virksomhederne i høj grad mangler arbejdskraft, er der en enestående chance for også at få de unge med, så de får fast tilknytning til arbejdsmarkedet. I dette notat opdeles de unge under 30 år i 2 målgrupper - de årige og de årige. Det gøres ud fra den betragtning, at de to grupper er meget forskellige i forhold til uddannelsesniveau og arbejdsmarkedserfaring. Mange af de helt unge ledige har ikke fået en uddannelse og er endnu ikke blevet medlem af en a-kasse. Mange af de helt unge har derfor behov for en særlig indsats for at opnå en fremtidig plads på arbejdsmarkedet. De ledige mellem år har i højere grad fået sig en uddannelse og har derfor behov for en anden indsats, der i højere grad handler om at give dem fodfæste på arbejdsmarkedet. I figurer og tabeller i notatet ses der på Nordjylland i forhold til landsplan for at se, hvor de unge i Nordjylland særligt skiller sig ud. Hvor der er store forskelle mellem jobcentre i Nordjylland, fremhæves det eller der henvises til bilag, hvor samme data for de 10 nordjyske jobcentre fremgår. Data til notatet er hentet på Til yderligere belysning af ungeproblematikken henvises der desuden til følgende analyser på De årige i Nordjylland Befolkning, beskæftigelses, uddannelse og ledighed Befolkning, arbejdsmarked og personer uden for arbejdsstyrken Udbud og Efterspørgsel En analyse af balancen mellem unges uddannelsesønsker og drømmejob og virksomhedernes behov for arbejdskraft i Mariagerfjord Kommune. 3

77 Resume En større andel af den årige befolkning i Nordjylland er berørt af ledighed end på landsplan. Kun Thisted og Morsø har en ungdomsledighed, der er mindre end på landsplan for både de årige og de årige. I 7 af de 10 nordjyske jobcentre har over 70 procent af den årige befolkning grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Med hensyn til de ledige årige har omkring 75 procent i Jammerbugt, Morsø og Rebild grundskole som højeste fuldførte uddannelse. I 8 af de 10 jobcentre har 45 procent af den årige befolkning i Nordjylland en erhvervsfaglig uddannelse. Personer mellem år med grundskole som højeste fuldførte uddannelse er i højere risiko for at blive berørt af ledighed end dem med en erhvervsuddannelse. I Brønderslev, Mariagerfjord og Vesthimmerland har over 45 procent af de ledige årige grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Udviklingen for de arbejdsmarkedsparate ledige i Nordjylland har været særlig positiv i forhold til landstallene. Nordjylland henter således ind på ungdomsledigheden for den målgruppe. Omvendt har der været et meget beskedent fald i antallet af ikke arbejdsmarkedsparate unge. De udgør nu henholdsvis 52,6 procent af de årige kontanthjælpsmodtagere og hele 63,9 procent af de årige kontanthjælpsmodtagere. Andelen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Nordjylland er steget markant fra 2006 til 2007 og ligger nu væsentlig over andelen på landsplan. 4

78 De unges socioøkonomiske status I nedenstående tabel er en oversigt over de unges socioøkonomiske status. Den årige befolknings socioøkonomiske status Befolkning Arbejdsløse Beskæftigede Udenfor arbejdsstyrken Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Hele landet år % ,8% ,2% ,0% år % ,7% ,1% ,2% Nordjylland år % ,5% ,3% ,2% år % ,9% ,8% ,3% Aalborg år % ,0% ,8% ,1% år % ,5% ,3% ,3% Brønderslev år % 99 3,1% ,9% ,0% år % 76 4,7% ,8% ,5% Frederikshavn år % 145 2,5% ,6% ,9% år % 181 6,5% ,4% ,1% Hjørring år % 253 3,9% ,4% ,7% år % 222 6,7% ,5% ,8% Jammerbugt år % 71 2,2% ,8% ,0% år % 97 5,7% ,4% ,9% Mariagerfjord år % 77 1,9% ,2% ,9% år % 108 5,9% ,1% ,0% Morsø år % 36 1,7% ,0% ,3% år % 31 3,5% ,0% ,5% Rebild år % 38 1,5% ,9% ,6% år % 58 4,7% ,9% ,4% Thisted år % 65 1,5% ,7% ,8% år % 65 3,1% ,3% ,6% Vesthimmerland år % 110 3,0% ,2% ,7% år % 86 4,9% ,7% ,4% Kilde: Anm.: Arbejdsløse omfatter de arbejdsmarkedsparate ledige. Uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og studerende uden beskæftigelse. I tabellen og i nedenstående figur ses det, at en større andel af befolkningen under 30 år arbejdsløse i Nordjylland end på landsplan. Det gælder både de årige og de årige. 5

79 Lediges andel af befolkningen opgjort på alder (RAS) 7% 6% 5% 4% 3% 5,9% 2% 3,5% 3,7% 1% 0% 1,8% Nordjylland Dk Nordjylland Dk år år Kilde: Kun Morsø og Thisted skiller sig ud ved at have en lavere andel arbejdsløse under 30 år end på landsplan. Desuden har Rebild en mindre andel arbejdsløse årige end på landsplan. Lediges andel af befolkningen opgjort på alder (RAS) 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Aalborg Br.slev Fr.hav n Hjørring Jam.bugt Mar.fjord Morsø Rebild Thisted Veh.land N.jy lland DK år 5,0% 3,1% 2,5% 3,9% 2,2% 1,9% 1,7% 1,5% 1,5% 3,0% 3,5% 1,8% år 6,5% 4,7% 6,5% 6,7% 5,7% 5,9% 3,5% 4,7% 3,1% 4,9% 5,9% 3,7% I forhold til antal personer uden for arbejdsstyrken skiller Aalborg sig ud fra de andre nordjyske jobcentre ved at have en højere andel af den unge befolkning, der står uden for arbejdsstyrken. Det kan indikere to forhold at de unge i Aalborg i højere grad er i gang 6

80 med en uddannelse på SU og derfor er uden for arbejdsstyrken, men også at unge med problemer ud over ledighed, f.eks. misbrugsproblemer, sociale eller psykiske problemer i større omfang samles i de større byer. Thisted og Morsø skiller sig ud ved at have en lavere andel af befolkningen uden for arbejdsstyrken, end det gør sig gældende på landsplan. 7

81 Uddannelsesniveauet for den årige befolkning i Nordjylland Ses der på de åriges uddannelsesniveau 1, så er der, ikke overraskende, en stor del af befolkningen, der har grundskole og gymnasiale uddannelser som den højeste fuldførte uddannelse. Knap 85 procent. Det gælder både Nordjylland og på landsplan. Nordjylland skiller sig dog ud fra hele landet ved at have en lidt højere andel med grundskole som højest fuldførte uddannelse og lidt færre med en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Der er desuden en lidt større andel af de unge årige i Nordjylland, der har en erhvervsfaglig uddannelse end på landsplan. Til gengæld er der lidt færre med en kortere eller længere videregående uddannelse. Den højeste fuldførte uddannelse for den årige befolkning % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Grundskole Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Nordjylland 61,5% 22,5% 10,4% 0,5% 0,4% 0,9% Hele landet 59,5% 24,4% 9,3% 0,6% 0,4% 1,0% Kilde: Aalborg skiller sig her ud af fra de andre nordjyske jobcentre (se bilag) ikke overraskende med de ungdomsuddannelsesmuligheder, der er i Aalborg som storby. Her er andelen med grundskole som højeste fuldførte uddannelse nede på 48,4 procent. Omvendt er andelen med gymnasiale uddannelser som højeste fuldførte uddannelse væsentlig højere, nemlig 34,8 procent. I 7 af de 10 nordjyske jobcentre har over 70 procent af de unge mellem år grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Her er således et stort uddannelsespotentiale. 1 Bemærk, at opgørelserne over uddannelsesniveau viser den højeste fuldførte uddannelse. 8

82 Ses der på de ledige åriges uddannelsesniveau skiller Nordjylland sig særligt ud fra landstallene ved at have en højere andel af de ledige med en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse og en lavere andel af de ledige med en erhvervsfaglig uddannelse. Højeste fuldførte uddannelse for de ledige årige % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Grundskole Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelse Nordjylland 64,1% 14,6% 14,4% 2,0% 0,4% 0,7% Hele landet 63,7% 10,0% 18,7% 2,3% 0,6% 0,6% Kilde: Brønderslev, Frederikshavn/Læsø og Mariagerfjord skiller sig ud fra det nordjyske gennemsnit ved, at en højere andel af de ledige årige har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, mellem 22,2 procent og 26,9 procent. Jammerbugt, Morsø og Rebild er karakteriseret ved at have mellem 73,2 procent og 77,8 procent af de ledige mellem år, der alene har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. 9

83 Uddannelsesniveauet for den årige befolkning i Nordjylland Ses der på den højeste fuldførte uddannelse for befolkningen mellem 25 og 29 år, så har en større andel af befolkningen, end der gør sig gældende for den årige befolkning, fået en uddannelse ud over grundskolen eller en gymnasial uddannelse. Der er flere i denne målgruppe i Nordjylland, der får sig en erhvervsfaglig uddannelse end på landsplan. Det afspejler meget godt den erhvervsstruktur og de uddannelsesmuligheder, der er i Nordjylland. I 8 af de 10 nordjyske jobcentre er det over 45 procent af årige befolkning, der har en erhvervsfaglig uddannelse. Ses der på andel af den årige befolkning med videregående uddannelser, så skiller Nordjylland sig ud ved at have en større andel med en mellemlang videregående uddannelse (pædagoger, sygeplejersker m.v.), men mindre andele af befolkningen med korte og længerevarende videregående uddannelser. Den højste fuldførte uddannelse for den årige befolkning % 40% 30% 20% 10% 0% Grundskole Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Nordjylland 19,6% 12,5% 38,5% 4,7% 11,3% 9,3% Hele landet 19,3% 15,4% 32,6% 5,4% 10,3% 11,7% Kilde: 10

84 I nedenstående figur ses de ledige åriges uddannelsesniveau. Her synliggøres vigtigheden af en uddannelse, da uddannelsesniveauet for de ledige afviger væsentligt i forhold til den åriges befolknings uddannelsesniveau. Særligt udpræget er det for den del af de ledige, som har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Hvor det kun var knap 20 procent af befolkningen i denne aldersgruppe, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, så er der over 35 procent af de ledige i den samme aldersgruppe, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Det vil sige, at personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse er i højere risiko for at blive berørt af ledighed end personer med en uddannelse. Den udfordring er særlig stor i Brønderslev, Mariagerfjord og Vesthimmerland, hvor over 45 procent af de ledige har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Højeste fuldførte uddannelse for de ledige årige % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Grundskole Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Nordjylland 35,9% 10,2% 28,6% 3,6% 5,6% 11,3% Hele landet 37,4% 9,0% 25,8% 4,9% 6,7% 11,8% Kilde: Nordjylland skiller sig ud fra hele landet ved at have en højere andel af de ledige årige med en gymnasial uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse. Omvendt er der en lavere andel af de ledige med en videregående uddannelse, der berøres af ledighed i Nordjylland end på landsplan. 11

85 Udvikling i ledigheden for unge under 30 år i Nordjylland I 2007 er ledigheden i Nordjylland raslet ned. Det er også i høj grad kommet de unge under 30 år til gode. I nedenstående figur 2 ses det, at der i perioden januar til juli 2007 har været en positiv udvikling i antallet af ledige fuldtidspersoner mellem år i forhold til samme periode året før. Figuren indeholder udover de arbejdsmarkedsparate ledige, det vil sige a- dagpengemodtagere og kontanthjælp (1-3), også de ikke arbejdsmarkedsparate ledige mellem år. De er indeholdt i denne statistik, da det er en vigtig gruppe for jobcentrene at tage hånd om og gøre en særlig indsats for at få dem bragt tættere på arbejdsmarkedet. I perioden januar til september 2007 var der ca fuldtidspersoner under 30 år i Nordjylland, der modtog kontanthjælp, og som er ikke er vurderet umiddelbart arbejdsmarkedsparat. I nedenstående figur ses udviklingen i antal fuldtidspersoner opgjort på alder og ydelse. Udvikling i antal ledige fuldtidspersoner opgjort på alder og ydelse Januar til juli 2007 i forhold til januar - juli % -5% -10% -15% -20% -25% -30% -35% -40% år år år år år år A-dagpenge Kontanthjælp (1-3) Kontanthjælp (4-5) Danmark -34,9% -32,9% -19,7% -24,1% -9,0% -13,4% Nordjylland -37,0% -36,1% -26,9% -31,6% -2,7% -1,9% Kilde: Anm.: Udviklingen viser udviklingen i ledighed og aktivering (bruttoledighed) Opgørelsen for a-dagpenge vedrører perioden januar-september 2007 og januar-september Sammenlignes der med udviklingen i landstallene, så har særligt udviklingen for de arbejdsmarkedsparate unge været positive i Nordjylland. Det vil sig de ledige unge på a- 2 Beskæftigelsesministerens mål 3 omhandler ledige på a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse. I Nordjylland er der få personer mellem år på starthjælp eller introduktionsydelse, hvorfor de ydelsesgrupper ikke medtages særskilt i dette notat. 12

86 dagpenge og kontanthjælp matchet 1 til 3. Den positive udvikling gør sig både gældende for de årige og de årige. Der har også været et fald i antallet af ikke arbejdsmarkedsparate ledige mellem år i Nordjylland, men faldet har ikke været nær så stort som på landsplan. Tendensen er i større eller mindre grad den samme for alle de nordjyske jobcentre i forhold til de arbejdsmarkedsparate ledige mellem år. Kun jobcenter Morsø skiller sig ud ved at have en stigning i antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere mellem år. Udvikling i antal ledige årige fuldtidspersoner opgjort på ydelse Januar - juli 2007 i forhold til januar - juli % 40% 20% 0% -20% -40% -60% DK N.jy lland Aalborg Br.slev Fr.hav n Hjørring Ja.bugt Mar.fjord Morsø Rebild Thisted Vh.land A-dagpenge -34,9% -37,0% -41,0% -48,1% -16,1% -32,3% -44,2% -37,9% -48,0% -45,7% -22,0% -30,0% Kontanthjælp (1-3) -19,7% -26,9% -24,6% -21,0% -31,9% -32,5% -18,5% -53,8% 13,2% -37,9% -21,5% -24,7% Kontanthjælp (4-5) -9,0% -2,7% -10,1% -23,7% 42,7% -11,5% -4,8% 18,5% -9,3% -35,5% 17,6% 20,0% Kilde: Frederikshavn, Mariagerfjord, Thisted og Vesthimmerland skiller sig ud ved at have en stigning i antallet af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere mellem år opgjort som fuldtidspersoner. 13

87 Ses der på udvikling i antal ledige årige, så er tendensen for de nordjyske jobcentre også i større eller mindre grad den samme i forhold til de arbejdsmarkedsparate ledige. Som for de årige så skiller Morsø sig også ud for de årige ved at have en stigning i antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Udvikling i antal ledige årige fuldtidspersoner opgjort på ydelse Januar til juli 2007 i forhold til januar til juli % 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% -50% -60% DK N.jy lland Aalborg Br.slev Fr.hav n Hjørring Ja.bugt Mar.fjord Morsø Rebild Thisted Vh.land A-dagpenge -32,9% -36,1% -36,5% -32,8% -31,9% -32,4% -35,1% -38,8% -41,5% -42,4% -47,3% -33,9% Kontanthjælp (1-3) -24,1% -31,6% -34,9% -7,9% -30,6% -36,5% -16,7% -27,3% 4,5% -37,5% -43,2% -36,0% Kontanthjælp (4-5) -13,4% -1,9% -2,4% -11,1% 21,1% -4,3% -21,9% -22,4% -12,9% -12,5% 11,5% 20,6% Kilde: Frederikshavn, Thisted og Vesthimmerland skiller sig også ud her ved at have en stigning i antallet af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere mellem år opgjort som fuldtidspersoner. Der er derfor en stor udfordring i at få nedbragt antallet af også de ikke arbejdsmarkedsparate unge i Nordjylland. Det passer også godt med de udfordringer om udviklingen for de unge, som jobcentrene give udtryk for. Mange af de unge, der ikke kommer i beskæftigelse eller uddannelse på et tidspunkt, hvor udviklingen på arbejdsmarkedet er så positiv, er ifølge flere af jobcentrene i høj grad unge med problemer ud over ledighed. Det vil sige bl.a. unge med misbrugsproblemer, sociale problemer eller unge med psykiske lidelser. Problemer, som kræver en stor og særlig indsats af jobcentrene, når de skal bringes tilbage til arbejdsmarkedsparathed. 14

88 Den udfordring synliggøres også i nedenstående tabel, hvor det fremgår, hvor stor en andel af kontanthjælpsmodtagerne under 30 år der vurderes ikke arbejdsmarkedsparat. Hvor de ikke arbejdsmarkedsparate ledige udgjorde 45,4 procent af de årige og 55,2 procent af de årige kontanthjælpsmodtagere i perioden januar til juli 2006, så var den andel steget til henholdsvis 52,6 procent for de årige og 63,9 procent for de årige i perioden januar til juli Der er dog en forholdsvis stor variation mellem de nordjyske jobcentre i hvor stor en andel, de ikke arbejdsmarkedsparate unge udgør af de unge kontanthjælpsmodtagere. I forhold til de årige så variere andelen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fra 41,7 procent i Brønderslev til 68,1 procent i Vesthimmerland. Variationen for de årige varierer 47,1 procent i Brønderslev til hele 73,4 procent Thisted. Andel kontanthjælpsmodtagere der vurderes ikke-arbejdsmarkedsparat (match 4+5) Jan-jul 06 Jan-jul år år år år Hele landet 49,9% 55,0% 53,0% 58,2% Nordjylland 45,4% 55,2% 52,6% 63,9% Aalborg 48,3% 57,0% 52,7% 66,7% Brønderslev 42,4% 48,6% 41,7% 47,1% Frederikshavn/Læsø 34,2% 43,4% 52,5% 57,5% Hjørring 46,5% 62,2% 53,2% 71,3% Jammerbugt 43,8% 65,3% 48,2% 62,5% Mariagerfjord 45,1% 52,7% 68,1% 53,5% Morsø 58,1% 58,5% 52,7% 54,0% Rebild 51,7% 58,5% 51,3% 67,7% Thisted 44,3% 58,4% 54,1% 73,4% Vesthimmerland 37,0% 40,5% 48,4% 56,9% Kilde: Andelen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Nordjylland er steget markant fra 2006 til 2007 og ligger nu væsentlig over andelen på landsplan. Udfordringen med at få flere af de unge ind på arbejdsmarkedet er derfor ikke blevet mindre og kræver en ekstra stor indsats af jobcentrene. 15

89 Praksisundersøgelse 2007 Beskæftigelsesankenævnet Bevilling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob herunder opfølgning

90 Indholdsfortegnelse 1. Resumé og anbefalinger 1.1. Undersøgelsen har navnlig vist følgende: 1.2. Beskæftigelsesnævnets anbefalinger: 1.3. Om undersøgelsen Baggrund og formål Gennemførelse Høring af kommuner og Ankestyrelsen Undersøgelsens datagrundlag Regelgrundlag og praksis 2. Oplysninger om kommunens oprindelige afgørelse 2.2. Hvad går kommunens afgørelse ud på? 3. Den materielle vurdering af kommunens oprindelige afgørelse 3.1. Er afgørelsen samlet set rigtig? 3.2. I hvilket omfang er sagen oplyst? 3.3. Har kommunen taget stilling til om personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob ville være berettiget til at modtage sygedagpenge? ( 74 a, stk. 1, nr. 1) 3.4. Er betingelsen om, at personen på tidspunktet for visitation til fleksjob modtager sygedagpenge opfyldt? ( 74 a, stk. 1, nr. 2) 3.5. Er betingelsen om, at personen på tidspunktet for visitation til fleksjob deltager i revalidering efter en jobplan opfyldt? ( 74 a, stk. 1, nr. 3) 3.6. Er betingelsen om, at personen på tidspunktet for visitation til fleksjob modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse opfyldt? ( 74 a, stk. 1, nr. 4) 4.Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler og af det efterfølgende forløb 4.1. Har kommunen taget stilling til om modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob? ( 74 b, stk. 1, nr.1) 4.2. Er betingelsen om, at borgeren ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob, opfyldt? ( 74 b, stk. 1, nr. 2) 4.3. Er betingelsen om, at borgeren skal tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde, opfyldt? ( 74 b, stk. 1, nr. 3) 4.4. Er betingelsen om, at borgeren ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob, opfyldt? ( 74 b, stk. 1, nr. 4) 4.5. Er betingelsen om, at modtageren har en gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, opfyldt? ( 74 b, stk. 2) 4.6. Har kommunen ved tvivl om pågældendes rådighed afprøvet rådigheden? ( 74 b, stk. 3) 4.7. Hvis pågældende har modtaget ledighedsydelse i 18/24 måneder inden for 24 måneder har kommunen vurderet om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt? ( 74 c, stk. 1) 4.8. Har kommunen ved vurderingen af om betingelserne fortsat er opfyldt anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats? ( 74 c, stk. 2) Eksempler på opfølgningsforløb. 5.Vurdering af formelle regler i øvrigt i forhold til den oprindelige afgørelse 5.1 Hvilken form har afgørelsen? 5.2 Fremgår det, hvilken afgørelse der er truffet? 5.3 Fremgår det, med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet? 2

91 6. Bemærkninger til afgørelsen i øvrigt Bilag: 1.Relevante retsregler 2.Relevante Ankestyrelsesafgørelser 3

92 1. Resumé og anbefalinger 1.1. Undersøgelsen har navnlig vist følgende: Vi har vurderet, at den oprindelige afgørelse om bevilling af ledighedsydelse i alle sager er i overensstemmelse med regler og praksis. Vi har ved undersøgelsen lagt til grund, at kommunens forudgående afgørelse om visitering til fleksjob har været korrekt. En vurdering af denne afgørelse indgår således ikke i undersøgelsen. M.h.t. oplysningsgrundlaget for bevillingen af ledighedsydelse mangler ingen eller blot mindre væsentlige oplysninger i 46 sager. I 2 sager manglede flere og/eller væsentlige oplysninger (ressourceprofil ej medsendt, men det fremgår af sagens øvrige akter, at en sådan var udarbejdet). Afgørelserne om ledighedsydelse er i 38 sager truffet i form af en skriftlig afgørelse, i 8 sager i form af skriftligt notat og i 1 sag udelukkende i form af en bemærkning i ressourceprofil. Det fremgår i høj grad, hvilken afgørelse, der er truffet i 45 sager, i nogen grad i 2 sager og i 1 sag fremgår det ikke. I 14 sager fremgår det i høj grad med hvilken hjemmel, afgørelsen er truffet, i 16 sager fremgår det i nogen grad, i 1 sag fremgår det i ringe grad og i 17 sager slet ikke. Kommunerne lever ikke op til kravet i forvaltningslovens 24, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler i henhold til hvilke, afgørelsen er truffet. Der er i et par sager bevilget revalideringsydelse efter visitation til fleksjob, hvor der i stedet burde være bevilget ledighedsydelse. Kommunerne følger i høj grad op i de sager, hvor der er visiteret til fleksjob og efterfølgende er bevilget ledighedsydelse. Der har dog været anledning til bemærkninger i 19 sager, idet der især har været mangler ved ressourceprofilerne, som enten ikke er opdaterede eller i øvrigt er mangelfulde. I enkelte sager er tidsfristerne for opfølgning ikke overholdt. Ud af de 48 undersøgte sager, hvor der er bevilget ledighedsydelse kortest før den 1. juli 2005, var der i juni måned 2007 i alt 5 personer som var i fleksjob, 7 er efterfølgende bevilget førtidspension og for et par stykker overvejes førtidspension, 1 er død. Det betyder, at ca. 33 personer, omfattet af undersøgelsen, i juni 2007 fortsat afventede placering i fleksjob. 4

93 1.2. Beskæftigelsesankenævnets anbefalinger: Kommunerne bør træffe en skriftlig afgørelse om bevilling af ledighedsydelse indføre standardbreve/blanketter, hvor der henvises til de retsregler, efter hvilke afgørelsen er truffet, således at borgeren uden videre har mulighed for at finde reglerne frem indføre rutiner, så ressourceprofilen løbende á jourføres indføre rutiner/checklister, så opfølgningen får alle aspekter med, herunder stillingtagen til eventuel pensionsberettigelse overholde pligten til at notere alle nye oplysninger, som er af betydning for sagen og som ikke fremgår af sagens øvrige dokumenter, samt notere vigtige ekspeditioner i sagen 1.3. Om undersøgelsen Baggrund og formål Baggrunden for undersøgelsen er, at flere undersøgelser (se nedenfor under pkt ) har vist, at et meget stort antal personer, som er visiteret til et fleksjob, venter meget længe på at blive placeret i et fleksjob. Undersøgelsen sker som et led i Beskæftigelsesankenævnets forpligtelse til at følge kommunernes praksis og til at koordinere, at de afgørelser, som efter den sociale lovgivning kan indbringes for Nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Reglerne for Beskæftigelsesankenævnets praksiskoordinerende virksomhed findes i 78 og 79 i retssikkerhedsloven, jf. socialministeriets bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lovbekendtgørelse nr. 56 af 18. januar Det fremgår bl.a. heraf, at beskæftigelsesankenævnet har pligt til inden for sit område at koordinere, at afgørelser, som indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Som et led i denne koordinering følger nævnet praksis i kommunerne, staten i jobcenteret og nævnene og vejleder om ankeinstansernes praksis. Ankestyrelsen og beskæftigelsesankenævnet skal samarbejde om deres koordinationsopgave efter 76 og 78. Som led i denne opgave kan Ankestyrelsen og beskæftigelsesankenævnet indhente sager til gennemsyn. Formålet med praksisundersøgelsen er at undersøge, om afgørelsen om bevilling af ledighedsydelse er korrekt og om sagsbehandlingen er sket i overensstemmelse med. Formålet er endvidere at undersøge, om kommunerne følger op i tilstrækkelig grad, når der er bevilget fleksjob. 5

94 Gennemførelse Undersøgelsen (målingen) er foretaget af 6 ansatte i Beskæftigelsesankenævnets sekretariat, der beskæftiger sig med sager om fleksjob og ledighedsydelse, assisteret af specialkonsulent Dorrit Larsen og kontorchef Frede Fisker. De 6 sagsbehandlere har været opdelt i 3 hold, således at alle sager er gennemgået af mindst 2 sagsbehandlere. Med henblik på (yderligere) kvalitetssikring af undersøgelsen har samtlige 6 sagsbehandlere, konsulenten og kontorchefen desuden i fællesskab gennemgået 3 sager. Disse sager er endvidere gennemgået af Ankestyrelsen, og der har været holdt et fællesmøde om disse sager og problemstillinger som i øvrigt blev afdækket ved vores fælles gennemgang af de 3 sager mellem de 2 repræsentanter fra Ankestyrelsen og de 8 personer, der varetager undersøgelsen i nævnets sekretariat. Gennemgangen viste ingen større eller principielle forskelle i retsopfattelsen mellem Ankestyrelsen og Nævnet. Da det uanset foranstaltningerne til sikring af ensartethed og kvalitet i undersøgelsen ikke kan afvises, at der vil kunne være visse vurderingsmæssige forskelle mellem de 3 undersøgelsesgrupper, er der ved fordelingen af sager mellem grupperne tilstræbt størst mulig spredning med hensyn til kommuner. Vi mener dermed at have opnået størst mulige sikkerhed for, at forskelle i resultaterne kommunerne imellem ikke skyldes undersøgernes eventuelle forskellige vurderinger. Det fremgår af 79 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens og nævnenes undersøgelser af kommunens praksis på et møde. Vi har fundet, at det (også) af hensyn til denne behandling er væsentligt for de enkelte kommunalbestyrelser at have mulighed for at foretage sammenligninger af resultaterne for de enkelte kommuner, der indgår i undersøgelsen. Vi har derfor valgt at udarbejde tabeller og lignende, således at en sådan sammenligning umiddelbart kan foretages Høring af kommuner og Ankestyrelsen Udkast til praksisundersøgelsen har været sendt til høring i de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, og endvidere til Ankestyrelsen. Der har ikke været bemærkninger fra kommunerne. Ankestyrelsen har haft enkelte bemærkninger af redaktionel art Undersøgelsens datagrundlag Ankestyrelsen har udpeget kommunerne Frederikshavn (herunder Læsø), Thisted, Brønderslev og Vesthimmerland til at indgå i undersøgelsen med hver 14 sager. Kommunerne er bedt om at indsende samtlige sagsakter vedrørende de 14 sager, hvor der kortest før den 1. juli 2005 er truffet afgørelse om tilkendelse af ledighedsydelse i henhold til en kommunal beslutning, og hvor afgørelsen ikke er påklaget til det tidligere Sociale Nævn. Det er præciseret, at ved samtlige sagsakter forstår vi sagsakter i forbindelse med visitationen til fleksjob og tilkendelse af ledighedsydelse samt efterfølgende 6

95 sagsakter, der vedrører opfølgning af sagerne frem til sagerne indsendes. Sagsakterne omfatter såvel korrespondance med borgeren og andre som journalnotater, indhentede lægelige akter, beskrivelser af arbejdsprøvninger mv. Desuden omfatter de ressourceprofiler og opfølgningsplaner. Det er endvidere præciseret, at vi ved undersøgelsen vil lægge til grund, at vi har modtaget samtlige sagsakter, og at vi derfor kan bedømme sagen på samme grundlag som kommunerne har haft. Endelig er det oplyst, at kommunernes resultater i undersøgelsen vil danne grundlag for benchmarking af kvaliteten i kommunernes sagsbehandling. Der er indkommet 56 sager. Heraf er 8 ikke indgået i undersøgelsen, da de ikke svarede til kriterierne for undersøgelsen, jf. ovenfor. Der er ikke modtaget sager fra Læsø Kommune. Undersøgelsen vedrører afgørelser efter lov om en aktiv socialpolitik, 74, stk. 1, nr. 1-5, 74 a, stk. 1, nr. 1-4, 74 b, stk. 1, nr. 1-4, 74 b, stk. 2 og stk. 3, 74 c, stk. 1 og stk. 2 (samt i et vist omfang 70 a og 73 a - 73 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Måleskemaer er ikke vedlagt som bilag, da de enkelte punkter i undersøgelsen refererer til målepunkterne for undersøgelsen. I undersøgelsen har kønsfordelingen været 38 kvinder 10 mænd. Mænd Kvinder 7

96 Aldersfordelingen har været år år år Regelgrundlag og praksis Reglerne om rettigheder og pligter for personer på ledighedsydelse findes i: Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2005, med senere ændringer (Lov nr. 565 af 09. juni 2006 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse, lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. og ligningsloven(ændring af fleksjobordningen, visitation, opfølgning, tilskud, fleksydelse)). Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, med senere ændringer(lov nr. 565 af 09. juni 2006 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse, lov om betaling for uddannelse i forbindelse med visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. og ligningsloven(ændring af fleksjobordningen, visitation, opfølgning, tilskud, fleksydelse)). Desuden henvises til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bekendtgørelse nr af 19. december 2006 med senere ændringer. Bekendtgørelse om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt ved deltagelse i vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bekendtgørelse nr af 14. december Teksten til relevante regler fremgår af bilag 1. Der er udelukkende anført de nugældende retsregler. Der kan endvidere henvises til: Vejledning om fleksjob og ledighedsydelse m.v., Socialministeriets vejledning nr. 114 af 13. juni

97 Pjece om fleksjob, 16. udgave, udgivet af Det Centrale Handicapråd og Beskæftigelsesministeriet "Udviklingen i fleksjobordningen" juni 2005 (Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, KL) Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked, maj 2007 (Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet) Orienteringsbrev af 30. juni 2006 fra Arbejdsdirektoratet Information om reglerne vedrørende fleksjob, ledighedsydelse og fleksydelse som følge af vedtagelsen af L 233. Med hensyn til praksis henvises til bilag 2, hvor resumé af relevante principielle afgørelser fra Ankestyrelsen afgørelser afgjort frem til og med august måned 2007 er gengivet. Den fulde tekst kan findes på Ankestyrelsens hjemmeside, Endelig henvises til tidligere praksisundersøgelser vedr. fleksjob, som kan ses på Ankestyrelsens hjemmeside, 9

98 2. Oplysninger om kommunens oprindelige afgørelse 2.2 Hvad går kommunens afgørelse ud på? Afgørelse efter 74, stk. 1. nr. 1 Afgørelse Afgørelse efter 74, efter 74, stk. 1. nr. 2 stk. 1. nr. 3 Afgørelse efter 74, stk. 1. nr. 4 Afgørelse efter 74, stk. 1. nr. 5 Uoplyst/Andet I alt Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland Uoplyst/Andet Afgørelse efter 74, stk. 1. nr. 5 Afgørelse efter 74, stk. 1. nr. 4 Afgørelse efter 74, stk. 1. nr. 3 Afgørelse efter 74, stk. 1. nr. 2 Afgørelse efter 74, stk. 1. nr. 1 0 Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland I hovedparten af sagerne 38 sager er der bevilget ledighedsydelse, jf. 74, stk. 1, nr. 1, (d.v.s. i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob), i 8 sager er der bevilget ledighedsydelse jf. 74, stk. 1, nr. 2, (d.v.s. ved ledighed efter et fleksjob) og i 2 sager er det uoplyst. 3. Den materielle vurdering af kommunens oprindelige afgørelse 3.1 Er afgørelsen samlet set rigtig? Undersøgelsen viser, at samtlige afgørelser om bevilling af ledighedsydelse er i overensstemmelse med regler og praksis. Vi har ved undersøgelsen lagt til grund, at kommunens forudgående afgørelse om visitering til fleksjob har været korrekt. En vurdering af denne afgørelse indgår således ikke i undersøgelsen. Vi har endvidere antaget, at kommunens afgørelse om bevilling af fleksjob er gyldig, til trods for, at afgørelsen ikke lever op til kravene i forvaltningsloven, jf. nedenfor i pkt. 6. Der er ved denne vurdering lagt vægt på, at afgørelsen så vidt ses er indholdsmæssig korrekt, og at der er tale om en begunstigende afgørelse. 10

99 3.2 I hvilket omfang er sagen oplyst? Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler Afgørende oplysninger mangler I alt Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland Afgørelse oplysninger mangler Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler Ingen oplysninger mangler 0 Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland I 48 sager mangler ingen eller blot mindre væsentlige oplysninger. Der er 27 sager, hvor der er mangler især i form af mangelfulde ressourceprofiler, afgørelser uden angivelse af hjemmel, mv. Det bemærkes, at der ikke på tidspunktet for kommunernes oprindelige afgørelser om ledighedsydelse var et udtrykkeligt krav om, at der skulle foreligge en á jourført ressourceprofil. Det kan derfor diskuteres, om den manglende ressourceprofil skal anføres under rubrikken Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler eller under rubrikken Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler eller til sidst under rubrikken Bemærkninger til afgørelsen i øvrigt. Det er ved undersøgelsen lagt til grund, at de manglende oplysninger ikke har haft afgørende betydning for den oprindelige afgørelse om ledighedsydelse, og de manglende oplysninger er derfor anført under rubrikken Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler. Se i øvrigt nedenfor under pkt

100 3.3 Har kommunen taget stilling til om personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob ville være berettiget til at modtage sygedagpenge? ( 74 a, stk. 1, nr. 1) Ja Nej Ikke relevant I alt Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland * *i 1 sag fremgår det ikke af sagen Det har kun været relevant at tage stilling hertil i 1 sag, hvor pågældende var i beskæftigelse. 3.4 Er betingelsen om, at personen på tidspunktet for visitation til fleksjob modtager sygedagpenge opfyldt? ( 74 a, stk. 1, nr. 2) Ja Nej Ikke relevant I alt Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland * *i 1 sag fremgår det ikke af sagen Ikke relevant Nej Ja 2 0 Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland I 34 sager modtog personen sygedagpenge ved visitationen til fleksjob. 12

101 3.5 Er betingelsen om, at personen på tidspunktet for visitation til fleksjob deltager I revalidering efter en jobplan opfyldt? ( 74 a, stk. 1, nr. 3) Ja Nej Ikke relevant I alt Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland * *i 1 sag fremgår det ikke af sagen Ikke relevant Nej Ja 2 0 Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland I 11 sager deltog personen ved visitationen til fleksjob i revalidering efter en jobplan. 3.6 er betingelsen om, at personen på tidspunktet for visitation til fleksjob modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse opfyldt? ( 74 a, stk. 1, nr. 4) Der har ikke været sager, hvor en person ved visitationen til fleksjob modtog ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse. 4.Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler og af det efterfølgende forløb 4.1 Har kommunen taget stilling til om modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob? ( 74 b, stk. 1, nr. 1) Der er taget stilling hertil i alle sager. Vi har som tidligere nævnt ikke efterprøvet, om afgørelserne om visitation til fleksjob har været korrekte. 4.2 Er betingelsen om, at borgeren ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob, opfyldt? ( 74 b, stk. 1, nr. 2) 13

102 Der besvares bekræftende i alle sager. 4.3 Er betingelsen om, at borgeren skal tage imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde, opfyldt? ( 74 b, stk. 1, nr. 3) Der besvares bekræftende i alle sager. 4.4 Er betingelsen om, at borgeren ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob, opfyldt? ( 74 b, stk. 1, nr. 4) Der besvares bekræftende i alle sager, 4.5 Er betingelsen om, at modtageren har en gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, opfyldt? ( 74 b, stk. 2) Der besvares bekræftende i alle sager. 4.6 Har kommunen ved tvivl om pågældendes rådighed afprøvet rådigheden? ( 74 b, stk. 3) Ja Nej Ikke relevant I alt Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland Ikke relevant Nej Ja Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland I 6 sager har der været foretaget afprøvning - i 42 sager har det ikke været relevant. I en del sager har det på grund af sygdom været vanskeligt at iværksætte/gennemføre afprøvning. 14

103 4.7 Hvis pågældende har modtaget ledighedsydelse i 18/24 måneder inden for 24 måneder har kommunen vurderet om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt? ( 74 c, stk. 1) Ja Nej Ikke relevant I alt Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland Ikke relevant Nej Ja 2 0 Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland I 37 sager er det vurderet, hvorvidt personen fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, i 7 sager har det ikke været relevant, og i 4 er det endnu ikke sket. 15

104 4.8 Har kommunen ved vurderingen af om betingelserne fortsat er opfyldt anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats? ( 74 c, stk. 2) Ja Nej Ikke relevant I alt Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland Ikke relevant Nej Ja 2 0 Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland I 25 sager har kommunerne anvendt tilbud efter reglerne i kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i 9 sager har det ikke været relevant. Formålet med opfølgningen er dels at sikre, at betingelserne for fleksjob og dermed ledighedsydelse fortsat er opfyldte, dels at vurdere, om der eventuelt skal yderligere tiltag til for, at den pågældende kan opnå et fleksjob. Vi er kommet frem til samme resultat, som Ankestyrelsen gjorde i praksisundersøgelsen Fleksjob, januar I langt den overvejende del af sagerne har kommunerne overholdt reglerne for opfølgning, ligesom mange kommuner har henvist borgeren til jobcenter eller jobkonsulent i forbindelse med visitation til fleksjob/ledighedsydelse. I flere sager er arbejdet med at finde et egnet job vanskeliggjort af, at borgeren har haft helbredsmæssige problemer, været sygemeldt mv Eksempler på opfølgningsforløb Hurtigt forløb. Der er tale om en mand på 52 år, som er uddannet som bygningssnedker. Manden er 16. juni 2005 bevilget fleksjob med virkning fra 1. juli 2005 med 50 % løntilskud. Samtidig er manden bevilget ledighedsydelse. Der er i afgørelsen oplyst om lovgrundlag, og der er henvisninger til relevante lovbestemmelser. Manden har forinden bevilling af flekjsob modtaget sygedagpenge, som har været forlænget 16

105 udover varighedsbegrænsningen. Arbejdsprøvning på Reva blev afsluttet 3. juni Sygedagpengeudbetaling blev standset med virkning fra 30. juni Manden har helbredsmæssige begrænsninger i form af en mavelidelse, desuden svag ryg, generelt med smerter i lænd og nakke. Faldt i 1976 ned fra tag og beskadigede højre ankel. Faldt i 2003 ned fra tag og beskadigede venstre hæl. Er endvidere svagt psykisk funderet (IQ 97). Fleksjobbet består i tilsyn med og reparation af udlejningsejendomme. Forløb præget af sygdom. En 46-årig ufaglært kvinde, blev visiteret til fleksjob i oktober 2004 efter revalideringsforløb. Der er bl.a. beskrevet helbredsmæssige begrænsninger i form af panikangst, tilbagevendende depressioner, somatiseringstendens, bevægelsesrelaterede smerter og muligvis emotionel ustabil personlighedsstruktur. Det er oplyst, at der er skånehensyn både i forhold til fysisk belastende arbejde samt tempopræget og pressede funktioner. Kvinden blev sygemeldt i december 2004, og kommunen fulgte jævnligt op i løbet af 2005, men kvinden var fortsat sygemeldt. I januar 2006 indkaldtes kvinden til samtale med henblik på udarbejdelse af ressourceprofil. Der blev fulgt op i marts 2006, hvor der henvistes til ekstraordinær indsats hos anden aktør med henblik på at finde egnet fleksjob. Kvinden sygemeldtes på ny i april Der blev fulgt op af kommunen i maj, juni, september, november 2006, samt i februar og april måned Kommunen vurderede herefter, at kvinden opfyldte betingelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 74 b, stk. 1, at der ikke var tvivl om rådigheden, at kvinden kunne gøre fyldest i et fleksjob med relevante skånehensyn, samt at kvinden ikke opfyldte betingelserne for at påbegynde sag om førtidspension. Pågældende er i maj 2007 henvist til virksomhedspraktik for at få afklaret, hvilke skånehensyn, der skal tages i fleksjobbet. Forløb med få tiltag. En 48-årig kvinde, som i 2001 påbegyndte revalidering, i første omgang med fag på VUC og siden påbegyndes uddannelse til social- og sundhedsassistent i Uddannelsen blev afbrudt, da kvinden pådrog sig whiplash i forbindelse med trafikuheld. Henvises i marts 2005 til forrevalidering, hvor arbejdstiden var max 16 timer ugentligt, skånehensyn blev tilgodeset. Herefter visiteredes pågældende til fleksjob med virkning fra maj Samtidig henvises til jobkonsulent med henblik på bistand til at finde fleksjob. Eneste foranstaltning var endagskursus for personer på ledighedsydelse, hvor temaet var CV og jobsøgning. Første opfølgning herefter skete i november 2006, hvor der henvistes til jobkonsulent med henblik på vurdering af, hvorvidt betingelserne for fleksjob fortsat var opfyldt. Startede i praktikken i januar 2007 og forløbet forventedes afsluttet maj

106 5. Vurdering af formelle regler i øvrigt i forhold til den oprindelige afgørelse 5.1 Hvilken form har afgørelsen? Skriftlig afgørelse Skriftlig notat i kommunens journal Anden form I alt Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland * *i 1 sag fremgår det ikke af sagen Anden form Skriftlig notat i kommunens journal Skriftlig afgørelse 2 0 Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland Afgørelsen er skriftlig i 39 sager, i form af notat på sagen i 7 sager. I 1 sag er der er bemærkning i ressourceprofilen, og i 1 sag foreligger det ikke oplyst, hvilken form afgørelsen har. Der er ikke lovkrav om, at afgørelsen om ledighedsydelse skal ske i form af en skriftlig afgørelse. Det må imidlertid anbefales, at afgørelsen meddeles skriftligt, ikke mindst af ordens og dokumentationsmæssige grunde. Det er bl.a. nemmere at dokumentere indholdet af afgørelsen, herunder fra hvilket tidspunkt, bevillingen af ledighedsydelse løber, samt hvilken rækkevidde, afgørelsen har. Borgeren har også et bedre grundlag for at vurdere, om afgørelsen skal påklages. 5.2 Fremgår det, hvilken afgørelse der er truffet? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej I alt Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland

107 I 47 sager fremgår det i høj grad, eller i nogen grad, hvilken afgørelse, der er truffet, mens det i 1 sag ikke fremgår direkte. I over 1/3 af sagerne er afgørelsen meddelt i form af et afkrydsningsskema, hvor selve lovhjemlen ikke er anført. Der henvises til pkt. 5.3, hvoraf det fremgår, at hjemlen ikke er tilfredsstillende anført i 2/3 af sagerne. Det fremgår imidlertid i 45 af sagerne af sagens øvrige dokumenter, herunder journaloplysninger, ressourceprofil mv. 5.3 Fremgår det, med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej I alt Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland Nej I ringe grad I nogen grad I høj grad 2 0 Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland I en tredjedel af sagerne fremgår det i høj grad, i en tredjedel af sagerne fremgår det i nogen grad, mens det i den sidste tredjedel ikke fremgår, med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet. Efter 24, stk. 1, 1. pkt., i forvaltningsloven, skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler i henhold til hvilke, afgørelsen er truffet, jf. nedenfor under pkt

108 6. Bemærkninger til afgørelsen i øvrigt Herudover har sagerne givet anledning til bemærkninger i 19 sager. Ja Nej I alt Brønderslev Frederikshavn Thisted Vesthimmerland Mangler ved ressourceprofiler: Undersøgelsen har især givet anledning til at udtale kritik af manglerne ved ressourceprofilerne i forbindelse med sagens opfølgning. I 16 sager er ressourceprofilerne i forbindelse med opfølgning ikke á jourførte eller iøvrigt mangelfulde i 2 sager er ressourceprofiler først udarbejdet efter visitation til fleksjob i 3 sager er ressourceprofilen ikke vedlagt. Det fremgår dog af øvrige sagsakter, at en sådan har været udarbejdet. Regelgrundlaget for visitation og opfølgning mv. er blevet justeret i det tidsrum, undersøgelsen vedrører. Baggrunden herfor var en kraftig vækst i fleksjobordningen og et meget højt ledighedsniveau for personer, visiteret til fleksjob. Der blev derfor udarbejdet en rapport af regeringen i samarbejde med KL i juni 2005, med henblik på en vurdering af, om ordningen fungerede efter hensigten. Rapporten viste, at hovedproblemerne var usikker visitationspraksis og meget høj ledighed for de fleksjobvisiterede. (kilde: "Udviklingen i fleksjobordningen" juni 2005 (Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, KL) En praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen januar 2006 bekræftede den usikre visitationspraksis. På denne baggrund har regeringen den 7. februar 2006 indgået en aftale med forligspartierne bag førtidspensionsreformen om justering af fleksjobordningen. Sigtet med aftalen var bl.a. at sikre, at: I. Visitationen til fleksjob skal blive bedre: Krav til dokumentationsgrundlaget for visitationen Revurdering efter 12 måneder og krav til dokumentationsgrundlaget Kommunen kan miste refusion for tilskud til fleksjob, ledighedsydelse mv. Særlig fokus på området i 5 år 2. Ledigheden for visiterede til fleksjob skal nedbringes: Individuelt kontaktforløb Sanktionsregler Ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse Ret til anden aktør Mulighed for mentor i fleksjob Ret til fleksjobbevis 20

109 Kommunen mister retten til statsrefusion, når den i 18 måneder inden for 24 måneder har udbetalt ledighedsydelse, særlig ydelse, kontanthjælp- og starthjælp. 3.Maksimum for det offentlige løntilskud til fleksjob og regler om deltidsfleksjob. 4. Fleksjobvisiterede kan få befordringsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud om vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik. 5. Ændring af lov om fleksydelse, idet administrationen af loven fra 1. januar 2007 varetages af kommunerne. Der henvises til orienteringsbrev af 30. juni 2006 fra Arbejdsdirektoratet, hvor der redegøres nærmere for de ændrede regler. Kravene til afgørelsesgrundlaget for en sag om fleksjob fremgår nu af 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår bl.a. heraf, at der skal udarbejdes en redegørelse for pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med pågældende, og indeholde dennes egen opfattelse af forholdene. Det fremgår endvidere af 4 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevnen samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob. I 2 i bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne (arbejdsevnebekendtgørelsen) fremgår det, at bekendtgørelsen finder anvendelse, når kommunen behandler sager om fleksjob. Dokumentationsgrundlaget for at behandle sager om fleksjob skal derfor udarbejdes efter reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen. Ifølge arbejdsevnebekendtgørelsen vurderes arbejdsevnen på grundlag af en samlet beskrivelse og vurdering af borgerens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med en vurdering af, hvilke konkrete jobfunktioner, som borgeren kan varetage på arbejdsmarkedet, jf. bekendtgørelsens 5. Som redskab til og ramme herfor skal der udarbejdes en ressourceprofil, der indeholder en række elementer, der tilsammen udgør de forhold, som skal beskrives og vurderes for at belyse arbejdsevnen, jf. bekendtgørelsens 6. Den samlede ressourceprofil danner grundlaget for vurderingen af borgerens arbejdsevne. Kommunen kan først foretage den endelige vurdering af arbejdsevnen, når borgerens ressourceprofil er grundigt beskrevet og vurderet. Elementerne i ressourceprofilen skal beskrives og vurderes i en løbende fremadrettet proces i takt med afklaringen og udviklingen af borgerens ressourcer i forhold til kravene på arbejdsmarkedet, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 3. Kommunen skal derfor gennem hele forløbet opdatere borgerens ressourceprofil i samarbejde med borgeren. Sagsbehandleren skal således løbende sørge for, at alle oplysninger og vurderinger, der er relevante i forhold til udvikling af borgerens arbejdsevne, skrives ind i borgerens ressourceprofil. 21

110 Kommunen skal forelægge den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer for borgeren, jf. arbejdsevnebekendtgørelsen, 7, stk. 8. Arbejdsevnebekendtgørelsens bestemmelser vedrørende sagsbehandlingen skal bl.a. sikre, at der er det fornødne dokumentationsgrundlag for socialfaglige vurderinger og afgørelser, og at der er ensartethed og gennemskuelighed i sagsbehandlingen. Bestemmelserne har således karakter af garantiforskrifter. Tilsidesættes sådanne regler, svigter en garanti for afgørelsens rigtighed, og der gælder en formodning for, at afgørelsen er påvirket af fejlen. Der er ikke udtrykkeligt krav om, at der skal foreligge en á jourført ressourceprofil i forbindelse med enhver form for opfølgning. Der er strammet op for så vidt angår opfølgningen, idet det i 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat, at kontakten mellem kommunen og de ledige, der er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, skal være lige så intensiv som for den gruppe fleksjobvisiterede, der modtager kontanthjælp eller starthjælp, og som er omfattet af det individuelle kontaktforløb efter lovens kapitel 7. I kontaktsamtalen skal der tages udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af ressourceprofilen. Det er dog et krav, at der skal foreligge en á jourført ressourceprofil, hvis det undervejs i forløbet skal vurderes, om pågældende fortsat opfylder betingelserne for fleksjob/ledighedsydelse, jf. SM A Beskæftigelsesankenævnet skal derfor anbefale, at kommunerne indfører rutiner, så ressourceprofilen løbende á jourføres, samt indfører rutiner/checklister, så opfølgningen får alle aspekter med, herunder stillingtagen til eventuel pensionsberettigelse. Manglende angivelse af hjemmel i afgørelser om bevilling af ledighedsydelse: Undersøgelsen har givet anledning til at udtale kritik af, at der i 2/3 af afgørelserne ikke var angivet korrekt henvisning til de retsregler, sagen var afgjort efter. Kravene til begrundelsens indhold fremgår af forvaltningslovens 24. Efter 24, stk. 1, 1. pkt., skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler i henhold til hvilke, afgørelsen er truffet. Henvisningen til de regler efter hvilke en afgørelse er truffet, skal være klar og præcis så borgeren uden videre kan finde frem til reglerne. Det betyder at lovens nummer og dato skal angives. Efter omstændighederne kan det være tilstrækkeligt at angive lovens sædvanlige kaldenavn. Der skal også henvises til de anvendte bestemmelser, dvs. paragraf, stykke osv. Når borgeren uden videre kan finde frem til de anvendte retsregler, får borgeren bedre mulighed for at vurdere om afgørelsen er korrekt, herunder om den er i overensstemmelse med de anvendte regler. Dette giver ligeledes borgeren et bedre grundlag for at tage stilling til om der skal klages over afgørelsen, og i givet fald med hvilken argumentation. På denne baggrund anbefales kommunerne at indføre standardbreve/blanketter, hvor der henvises til de retsregler, efter hvilke afgørelsen er truffet, således at borgeren uden videre har mulighed for at finde reglerne frem. Det bemærkes, at ovennævnte sagsbehandlingsregler (kravene til grundlaget for en afgørelse om fleksjob/ledighedsydelse samt kravene til en begrundelse) i det væsentlige har karakter af garantiforskrifter for at sikre, at der træffes indholdsmæssigt rigtige afgørelser. Manglende overholdelse af sådanne regler indebærer, at der er en formodning for, at en afgørelse indholdsmæssigt er 22

111 påvirket heraf. Afgørelsen er derfor ugyldig, medmindre det konkret kan afkræftes, at manglerne har påvirket afgørelsens resultat, f.eks. som afgørelsen om bevilling af ledighedsydelse, hvor der er tale om en begunstigende afgørelse, og hvor der er truffet en indholdsmæssigt korrekt afgørelse. Notatpligt. I forbindelse med de nye regler for opfølgning er det ekstra vigtigt, at der indføres rutiner, så der er dokumentation for, at opfølgningen er sket korrekt, samt dokumentation for, hvad der har været drøftet, og hvad det videre perspektiv er, med henblik på at finde egnet fleksjob. Det bør som minimum ske i form af et notat, jf. offentlighedslovens 6. Ombudsmanden har udtalt, at offentlighedslovens 6, stk. 1, må ses som udslag af en almindelig retsgrundsætning om, at offentlige myndigheder har pligt til at gøre notat om alle væsentlige ekspeditioner i en sag - herunder telefonsamtaler, som ikke fremgår af brevvekslingen i sagen eller af sagens øvrige dokumenter. Notatpligten er en forudsætning for gennemførelse af retten til aktindsigt, men er normalt også forudsætningen for en effektiv kontrol med, om myndigheden har handlet korrekt. Forsørgelsesgrundlag ved visitation til fleksjob. Beskæftigelsesankenævnet har endvidere fundet grundlag for at kritisere, at der i et par sager er bevilget revalideringsydelse efter visitation til fleksjob. Der burde i stedet være bevilget ledighedsydelse i forbindelse med visitationen til fleksjob. I en af de nævnte sager havde kommunen visiteret til et fleksjob og herefter henvist til at fortsætte tidligere lagte jobplan med virksomhedspraktik. Først efterfølgende blev der bevilget ledighedsydelse. Det fremgår af 70, stk. 2, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, at fleksjob først kan tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen. Der kan henvises til SM A-30-06, hvor det er fastslået, at en kvinde, der var visiteret til et fleksjob ikke havde ret til revalideringsydelse, men til ledighedsydelse mens hun ventede på et fleksjob. Det var en betingelse for retten til ledighedsydelse, at hun deltog i revalidering efter en jobplan. Der blev i afgørelsen lagt vægt på, at formålet med kvindens revalidering var et fleksjob. Der var ikke tale om revalidering til det almindelige arbejdsmarked på ordinære betingelser. I en enkelt sag, hvor der var bevilget ledighedsydelse til en person som var fyldt 60 år, glemte kommunen at stoppe udbetalingen af ledighedsydelse, idet pågældende fortsatte med at oppebære ledighedsydelse langt ud over det halve år, pågældende var berettiget til. 23

112 BILAG 1 RELEVANTE RETSREGLER Uddrag af lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2005 med senere ændringer. Ledighedsydelse 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ledighedsydelse kan udbetales 1)i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob, 2)ved ledighed efter et fleksjob, 3)i perioder med sygdom eller barsel, 4)ved afholdelse af ferie eller 5)ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende. Stk. 2. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der har været berettiget til ledighedsydelse eller har været ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales 1)ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, 2)i perioder med sygdom eller barsel, 3)ved afholdelse af ferie eller 4)ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende. Ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob 1)ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 2)modtager sygedagpenge 3)deltager i revalidering efter en jobplan efter 27 og 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 4)modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Stk. 2. Personer, der efter stk. 1 er berettiget til ledighedsydelse, har ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob. Stk. 3. Personer, der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. Stk. 4. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende. Stk. 5. Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel finder tilsvarende anvendelse. 74 b. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, 1)at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob, 2)at modtageren ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob, 3)at modtageren tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde, 4)at modtageren ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob, og 24

113 5)at modtageren deltager i opfølgningssamtaler efter 74 c og samtaler i et individuelt kontaktforløb. Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. 13, stk. 4 og 5. Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerens rådighed. Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til rådighed for fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse. Ledighedsydelse kan fortsat udbetales, hvis kommunen har påbegyndt behandling af en sag om pension. Ledighedsydelse kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelse skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode. Stk. 4. Afslår modtageren et rimeligt tilbud om fleksjob, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren i 5 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en periode på 12 måneder afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister modtageren retten til ledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Afslår eller udebliver en modtager af ledighedsydelse fra en opfølgningssamtale efter 74 c eller en samtale i et individuelt kontaktforløb, kan der ikke udbetales ledighedsydelse i 3 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en periode på 12 måneder afslår eller udebliver fra en opfølgningssamtale efter 74 c eller samtale i et individuelt kontaktforløb, mistes retten til ledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 6. En person, der efter stk. 1, nr. 4, og stk. 3, 4 og 5, har mistet retten til ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende på ny opfylder kravet i 74 a, stk. 3. Stk. 7. Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder. 74 c. Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Herefter skal kommunen revurdere sagen, hver gang personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke. Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Grundlaget for vurderingen skal bestå af 1)en redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2)en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene, 3)en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat, og 4)en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension. 74 d. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen. Stk. 2. Ydelsen udgør et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående 3 måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke. Ydelsen kan dog ikke udgøre mere end 91 pct. eller mindre end 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 3. Når en person, der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere varighed, sker der fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold til den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer, der ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten 25

114 divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 4. Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregning af ledighedsydelse, herunder regler om fradrag i ledighedsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herved fravige betingelserne i stk. 2, 2. pkt., om den periode, der ligger til grund for beregning af ledighedsydelse. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk e. Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie. Stk. 2. Personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie. Stk. 3. Retten til ledighedsydels e under ferie gælder for følgende dage og perioder: 1)Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. maj til og med 31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår. 2)Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår. 3)Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og med 30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår. Stk. 4. Ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder. Stk. 5. Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår efter stk. 3, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage. Stk. 6. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i 74 d, stk. 2. Til en person, der holder ferie i perioder med ledighedsydelse, udbetales en ledighedsydelse, der svarer til det, den pågældende hidtil har modtaget. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb efter 74 d, stk. 4. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse. Ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob 74 f. Personer, der er omfattet af 74, stk. 2, har ret til ledighedsydelse ved ledighed inden for 78 uger efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, når personen forinden ansættelse i ustøttet beskæftigelse har været visiteret til fleksjob. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen dog kun udbetales, indtil personen har haft beskæftigelse i det omfang, der er en betingelse for optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge efter 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke. Stk. 2. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse, at personen var berettiget til ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller at personen har været ansat i fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv 26

115 beskæftigelsesindsats eller ustøttet beskæftigelse efter ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. Stk. 3. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende. Stk. 4. Personer, der modtager ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel finder tilsvarende anvendelse. 74 g. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, 1)at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf. 13, 2)at ledigheden ikke kan tilregnes personen selv, og 3)at personen tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde. Stk. 2. Personen har ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et af de forhold, der er nævnt i 13, stk. 4. Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve rådigheden. Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 4. Afslår modtageren et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andet, der kan forbedre mulighederne for arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren. Stk. 5. Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder Uddrag af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 med senere ændringer 4 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentre skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen). Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsyn med kommunernes praksis for vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen), herunder regler om, at kommuner, der ikke foretager de i visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt, jf. stk. 1, i forhold til den enkelte ledige, mister retten til refusion af udbetalt kontant- eller starthjælp til den pågældende ledige efter lov om aktiv socialpolitik fra det tidspunkt, hvor sagsbehandlingsskridtet skulle have været foretaget, og indtil det er sket. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevnen samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, jf. kapitel 13, og om revalidering, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om grundlaget for vurderingen af behovet for tilbud efter 22, stk

116 Fleksjob m.v. 69. Kommunen sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, jf. 2, nr. 7, har mulighed for1)ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter 70 eller 2)støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter 75. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer under 67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der er født den 1. juli 1939 eller tidligere. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer efter stk. 1 og Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Stk. 2. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen. Stk. 3. Kommunen skal foretage opfølgning i sager efter dette kapitel efter 10 i lov om aktiv socialpolitik. 70 a. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob skal bestå af1)en redegørelse for, at relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse, 2)en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt muligheden for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene, 3)en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt begrænset, og 4)en redegørelse for, hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Stk. 2. Kommunen anvender reglerne om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, som er fastsat i medfør af 4 a, stk Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob. Stk. 2. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er halvdelen eller totredjedele af lønnen, afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne. Stk. 3. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige halvdelen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan dog højst beregnes ud fra et beløb på kr. (2006-niveau) på årsbasis eller 205,30 kr. (2006-niveau) på timebasis. Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler herom. 72. Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige 28

117 områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer. Stk. 2. Kommunen skal give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre personen foretrækker deltidsansættelse eller er omfattet af bestemmelsen i stk. 3. Stk. 3. Kommunen skal give tilbud om fleksjob på deltid, hvis den seneste ordinære beskæftigelse forud for visitationen til fleksjob var deltidsbeskæftigelse og personen i den seneste periode på sammenlagt 12 måneder med beskæftigelse har været deltidsbeskæftiget. Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed over en periode på 4 uger i gennemsnit er højst 30 timer om ugen. Stk. 4. Personer omfattet af stk. 3 kan få tilbud om fleksjob på et antal timer svarende til den seneste ordinære ansættelse på deltid. Stk. 5. Personer, der er omfattet af stk. 3, har dog ret til et tilbud om fleksjob på fuld tid, hvis personen godtgør, at deltidsbeskæftigelsen har været begrundet i forhold, der også er årsag til visitationen til fleksjob. Stk. 6. Personer, der er omfattet af stk. 3, har endvidere ret til et tilbud om fleksjob på fuld tid, hvis personen kommer ud for samlivsophør eller andre ændringer i sine personlige forhold. 73. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob ved flytning til en anden kommune. Kontaktforløb, selvvalgt uddannelse og andre aktører 73 a. For personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, tilrettelægges og gennemføres der et individuelt kontaktforløb, med henblik på at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob. Stk. 2. Under kontaktforløbet skal der afholdes individuelle jobsamtaler med personen, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget ledighedsydelse eller særlig ydelse regnet første gang fra visitationen til fleksjob. Perioder med ledighedsydelse eller særlig ydelse under barsel medregnes ikke. 73 b. Personer, der er visiteret til fleksjob, kan inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg i op til 6 uger deltage i uddannelse på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelse, i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og i videregående uddannelse. Stk. 2. Under uddannelsen modtager personen den ydelse, som pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik. Stk. 3. Når en person har været i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, har personen igen ret til selvvalgt uddannelse efter reglen i stk. 1. Stk. 4. Ordningen administreres af kommunen efter reglerne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke uddannelser der kan vælges efter stk. 1, samt regler om støtte til dækning af deltagerbetaling, til betaling af kost og logi samt befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse. Stk. 6. Under uddannelsen skal den ledige stå til rådighed for fleksjob. 73 c. Personer, der er visiteret til fleksjob, har ret til at blive henvist til anden aktør, jf. 26 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, med henblik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter visitationen til fleksjob. Det samme gælder, når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder. Perioder med ydelse under barsel medregnes ikke. Stk. 2. Personer, der er visiteret til fleksjob, og som kommunen har vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, jf. 74 c i lov om aktiv socialpolitik, skal henvises til anden aktør med henblik på etablering af fleksjob, når personen har 29

118 modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i 12 måneder inden for 18 måneder efter visitationen til fleksjob. Det samme gælder, når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Perioder med ydelse under barsel medregnes ikke. Stk. 3. Personen skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører, jf. 27 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Stk. 4. Kommunen skal vejlede om retten til at blive henvist til anden aktør efter stk. 1 og om henvisningen til anden aktør efter stk. 2. Arbejdsredskaber, mentor m.v. 74. Kommunen kan give en person, der er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen. Stk. 2. Kommunen giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen. Stk. 3. Kommunen giver hjælp efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold. 74 a. Med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads kan der ydes støtte til en mentorfunktion. Stk. 2. Bestemmelserne i 78, stk. 2-4, og finder tilsvarende anvendelse. 74 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om et fleksjobbevis, som en person, der er visiteret til fleksjob, kan anmode kommunen om at udarbejde Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne, jf. bekendtgørelse nr af 13. december 2006 (arbejdsevnebekendtgørelsen) Bekendtgørelsens formål og anvendelsesområde 1. Formålet med bekendtgørelsen er, at 1) styrke borgerens retssikkerhed ved at stille krav til grundlaget for beskrivelse, udvikling og vurdering af en borgers arbejdsevne, 2) sikre, at borgeren får mulighed for at spille en aktiv rolle i sagsbehandlingen og at bidrage til sagens oplysning gennem dialog med sagsbehandleren, 3) sikre dokumentationsgrundlaget for den socialfaglige vurdering og afgørelse, 4) sikre ensartethed og gennemskuelighed i sagsbehandlingen, 5) bidrage til at skabe en fælles faglig forståelse af de begreber og præmisser, der anvendes i vurderingen af en borgers arbejdsevne, og 6) forbedre grundlaget for valg af aktiviteter, som målrettet kan belyse eller udvikle borgerens arbejdsevne. 2. Bekendtgørelsen skal anvendes, når kommunen behandler sager om revalidering og fleksjob. 30

119 3. Bekendtgørelsens bestemmelser om retssikkerhed, administration og offentlighed supplerer bestemmelserne i retssikkerhedsloven, offentlighedsloven, forvaltningsloven og persondataloven. Arbejdsevne 4. Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå en indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse, jf. 16 og 20, stk. 2 i lov om social pension. 5. Kommunen vurderer arbejdsevnen, jf. 6-8, på grundlag af en samlet beskrivelse og vurdering af borgerens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med en vurdering af hvilke konkrete jobfunktioner, som borgeren kan varetage på arbejdsmarkedet. Ressourceprofil 6. Som redskab til og ramme for en beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer i forhold til at kunne indgå i jobfunktioner på arbejdsmarkedet udarbejdes en ressourceprofil. Stk. 2. Ressourceprofilen består af følgende elementer: 1) Uddannelse. 2) Arbejdsmarkedserfaring. 3) Interesser. 4) Sociale kompetencer, herunder konfliktberedskab. 5) Omstillingsevne. 6) Indlæringsevne, herunder intelligens. 7) Arbejdsrelevante ønsker. 8) Præstationsforventninger. 9) Arbejdsidentitet. 10) Bolig og økonomi. 11) Sociale netværk. 12) Helbred. Stk. 3. I beskrivelsen og vurderingen af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer kan der efter en individuel vurdering indgå andre arbejdsmarkedsrelevante forhold. Beskrivelse, udvikling og vurdering af ressourcer 7. Udarbejdelsen og anvendelsen af ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale med borgeren. Denne dialog er afgørende for hvilke elementer i ressourceprofilen, som det er relevant at arbejde videre med, og i hvilket omfang elementerne skal beskrives og vurderes i forhold til kravene på arbejdsmarkedet. Stk. 2. I beskrivelsen og vurderingen af de udvalgte elementer skal indgå: 1) Borgerens faktiske ressourcer, der kan anvendes i forhold til arbejdsmarkedet. 2) Mulighederne for yderligere udvikling af borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. 3) Mulighederne for at reducere eller fjerne de barrierer, der kan gøre det vanskeligt for borgeren at anvende eller udvikle sine ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. Stk. 3. Elementerne i ressourceprofilen beskrives og vurderes i en løbende fremadrettet proces i takt med afklaringen og udviklingen af borgerens ressourcer i 31

120 forhold til kravene på arbejdsmarkedet. Borgerens eget bidrag til oplysning af sagen skal indarbejdes i ressourceprofilen. Stk. 4. Kommunen skal på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen efter stk. 2 tage stilling til, om der er behov for at indhente yderligere oplysninger eller sætte aktiviteter i gang, der kan afklare eller forbedre borgerens arbejdsevne, jf. 9. Stk. 5. Til brug ved beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen skal kommunen tage stilling til hvilke oplysninger, der skal indhentes fra læge, hospital, revalideringsinstitution, virksomheder, de faglige organisationer, staten i jobcenteret, arbejdsløshedskassen m.fl. Stk. 6. Der skal ikke indhentes flere oplysninger, end det er nødvendigt for at beskrive, udvikle og vurdere borgerens ressourcer som grundlag for vurdering af borgerens arbejdsevne. Stk. 7. Der skal ikke indhentes yderligere oplysninger, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen er tilstrækkelig til at kunne varetage et job på normale vilkår herunder efter overenskomsternes sociale kapitler. Stk. 8. Kommunen skal forelægge den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer for borgeren. Hvis borgeren er uenig i beskrivelser og vurderinger, skal kommunen tage stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen og vurderingen på trods af uenigheden. Hvis kommunen vælger at fastholde beskrivelsen og vurderingen, skal borgerens bemærkninger tilføjes, således at de kan indgå i den samlede vurdering af arbejdsevnen. Vurdering af arbejdsevnen m.v. 8. Kommunen vurderer borgerens arbejdsevne på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen, jf Ved vurderingen af arbejdsevnen skal ressourceprofilens elementer omsættes til konkrete jobfunktioner, der skal findes i et rimeligt omfang på arbejdsmarkedet. Stk. 2. Ved bedømmelsen af arbejdsevnen må kommunen ikke tage hensyn til eventuelle strukturproblemer på arbejdsmarkedet. 9. Kommunen skal give tilbud om forbedring af arbejdsevnen, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen ikke er tilstrækkelig til at kunne varetage et arbejde på normale vilkår herunder efter overenskomsternes sociale kapitler, men at arbejdsevnen kan forbedres. 10. Kommunen skal visitere en person til fleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen er varigt begrænset, og at arbejdsevnen ikke er tilstrækkelig til at kunne varetage et job på normale vilkår herunder efter overenskomsternes sociale kapitler. Ikrafttræden 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Bekendtgørelsen anvendes ved kommunens behandling af sager om revalidering og fleksjob, der påbegyndes den 1. januar 2007 eller senere samt ved kommunens tilbud om ny foranstaltning i en verserende sag. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 552 af 19. juni 2003 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne bortfalder den 1. januar

121 Uddrag af forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jfr Uddrag af Lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lov nr. 572 af 19. december I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter Uddrag af retssikkerhedsloven, jf. socialministeriets bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lovbekendtgørelse nr. 56 af 18. januar Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. 78. Det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet har pligt til inden for sit område at koordinere, at afgørelser, som indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Stk. 2. Som et led i denne koordinering følger nævnet praksis i kommunerne, staten i jobcenteret og nævnene og vejleder om ankeinstansernes praksis. 79. Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnet og det sociale nævn skal samarbejde om deres koordinationsopgave efter 76 og 78. Som led i denne opgave kan Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnet og de sociale nævn indhente sager til gennemsyn. Oplysninger om afgørelser kan indhentes i såvel skriftlig som i elektronisk form. 79 a. Kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens og nævnenes undersøgelser af kommunens praksis på et møde. 33

122 BILAG 2 RELEVANTE PRINCIPAFGØRELSER FRA ANKESTYRELSEN SM A-7-07 Resumé: Der var ikke grundlag for at standse udbetalingen af ledighedsydelse i 5 uger, selvom borgeren havde forladt et arbejdsforløb. I det konkrete tilfælde var der alene tale om en arbejdsprøvning/praktikforløb med henblik på vurdering og afklaring af, hvorledes fleksjob kunne etableres med de rigtige skånehensyn. Der var derfor ikke tale om, at borgeren havde afvist et rimeligt tilbud om fleksjob. SM A-5-06 Resumé: En modtager af ledighedsydelse kunne revalideres til nyt fleksjob efter opsigelse fra fleksjob på grund af sygdom. SM A-9-06 Resumé: Der var ikke ret til ledighedsydelse, idet ansøgeren var selvforskyldt ledig efter et fleksjob. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren ikke orienterede kommunen om samarbejdsproblemer på arbejdspladsen, inden han opsagde fleksjobbet. Han var anmodet om at komme til et møde på arbejdspladsen, med henblik på at afklare de samarbejdsproblemer, der var opstået mellem ansøger og de øvrige servicemedarbejdere, inden han opsagde jobbet SM A Resumé: Kommunen kunne ikke træffe afgørelse om stop af ledighedsydelsen uden udarbejdelse af ressourceprofil. Afgørelsen blev derfor ophævet. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der havde været tale om et meget langt forløb med sparsom deltagelse fra borgerens side. Senest var et psykologforløb afbrudt uden at årsagen hertil var klart oplyst. Kommunens afgørelse, der implicit også tog stilling til, at der ikke var indtrådt en helbredsmæssig eller psykisk forværring, var derfor ugyldig. En afgørelse om rådighed for fleksjob indeholdt dels en vurdering af, om en kvinde reelt var indstillet på at påtage sig et fleksjob, dels en vurdering af, om hun var i besiddelse af arbejdsevne i et sådant omfang, at hun ville kunne påtage sig et fleksjob. SM A Resumé: En kvinde, der var visiteret til fleksjob, havde ikke ret til revalideringsydelse, men til ledighedsydelse, mens hun ventede på et fleksjob. Det var nemlig en betingelse for retten til ledighedsydelse efter visitationen, at hun deltog i revalidering efter en jobplan. Hun havde under den planlagte revalidering ikke ret til revalideringsydelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at formålet med kvindens revalidering var ansættelse i et fleksjob. Der var ikke tale om revalidering til det almindelige arbejdsmarked på ordinære betingelser. SM A Resumé: Kommunen havde ikke grundlag for at standse udbetalingen af ledighedsydelse, selv om en kvinde afviste at deltage i kommunens tilbud om et særligt kursus rettet mod modtagere af ledighedsydelse. Kommunens tilbud om kursus var ikke et rimeligt tilbud, da der ikke var taget individuelle hensyn til, at hun led af panikangst og havde en skrøbelig 34

123 personlighedsstruktur. Ifølge den lægelige dokumentation var kvindens psykiske tilstand blevet forværret tidligere under deltagelse i kursus, som hun generelt var angst for. Udbetalingen af ledighedsydelse skulle derfor genoptages. SM A Resumé: Retten til ledighedsydelse forudsatte en afgørelse om visitation til fleksjob. Når en flytning medførte, at ansøger ikke kunne fortsætte i sit fleksjob og derfor måtte opsige dette, skulle der ske fornyet visitation i tilflytningskommunen. SM A-1-04 Resumé: Ret til ledighedsydelse ved opsigelse efter et fleksjob skulle træffes efter en konkret individuel vurdering af omstændighederne ved arbejdsophøret. En afgørelse om fortsat ret til ledighedsydelse kunne ikke alene begrundes med en arbejdsretlig afgørelse om opsigelsens berettigelse. SM A Resumé: Ankestyrelsen har behandlet to sager til belysning af praksis vedrørende ophør af ledighedsydelse. Ved bedømmelsen af om ledighedsydelsen skulle standses lagde Ankestyrelsen vægt på, at der skulle tages hensyn til om personen fortsat var til rådighed for et fleksjob, og om personen fortsat havde mulighed for at kunne ansættes i fleksjob. I sag nr. 1 var der fortsat ret til ledighedsydelse til en 42-årig kvinde der havde helbredsklager i form af smertetilstand i hofter og ryg efter en underlivsoperation i 1997 samt hypermobile led og hyppige influenzasymptomer. I sag nr. 2 var der ikke ret til ledighedsydelse til en 43-årig mand der over en periode på 9 år havde været i 6 ansættelser med løntilskud samt 6 ansættelser i fleksjob. SM A Resumé: En kvinde der efter bevilling af fleksjob var på ledighedsydelse skulle ikke have karantæne, selvom hun havde sagt nej til en arbejdsprøvning. Begrundelsen var, at hun ikke havde afslået et rimeligt tilbud om fleksjob. Kommunen havde givet hende karantæne i 5 uger, da hun ikke kunne medvirke i en arbejdsprøvning af helbredsmæssige årsager. SM A Resumé: Både kommune og nævn havde fundet, at da ansøger ikke var visiteret til et fleksjob, og der samtidig blev givet afslag på at påbegynde sag om førtidspension, var der ikke grundlag for at udbetale ledighedsydelse til ansøger. Ankestyrelsen var enig i afslaget på påbegyndelse af sag om førtidspension, da ikke alle aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger havde været forsøgt. Ankestyrelsen fandt imidlertid, at ansøger var berettiget til et fleksjob fra 1. juli 2001, og således også havde ret til ledighedsydelse, mens hun ventede på et fleksjob. Begrundelsen var, at hun havde været forsøgt revalideret og arbejdsprøvet, uden det var lykkedes at opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Ankestyrelsen fandt derfor, at kommunen ved sin afgørelse af 29. juni 2001, hvor hun fik afslag på begyndelse af sag om førtidspension, samtidig burde have visiteret hende til et fleksjob. 35

124 SM A Resumé: Kommunen havde pligt til at give tilbud om fleksjob - uanset at det efter de iværksatte arbejdsprøvningsforsøg var usikkert, om ansøger kunne yde en arbejdsindsats, der mindst svarede til 1/3 af det normale på området. Ankestyrelsen lagde til grund, at kommunen havde vurderet, at ansøger havde varige begrænsninger i arbejdsevnen, og at hun ikke ville kunne opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Kommunen havde endvidere vurderet, at der ikke var grundlag for at rejse sag om førtidspension. Kommunen burde derfor have visiteret ansøger til fleksjob samtidig med, at kommunen traf afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpengene. Der var ikke grundlag for at fastslå, at ansøger ikke ønskede at stå til rådighed for et fleksjob. Kommunen havde samtidig mulighed for at give tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kunne forbedre ansøgers muligheder for at blive i stand til at klare et fleksjob. SM A Resumé: Udbetaling af ledighedsydelse kunne ikke standses alene med henvisning til, at det ikke var muligt at finde et fleksjob, som ansøger kunne klare. Dette forhold kunne ikke sidestilles med, at ansøger ikke stod til rådighed for et fleksjob. Ansøger havde ret til ledighedsydelse indtil kommunen traf formel afgørelse om, hvorvidt den tidligere visitation til fleksjob skulle ophæves. Kommunen skulle samtidig vurdere, om der var grundlag for at påbegynde sag om førtidspension. SM P Resumé: Afslag på førtidspension til en 31-årig ufaglært ansøger med følger efter piskesmældslæsion. Ankestyrelsen fandt det efter en samlet faglig vurdering dokumenteret, at ansøger kunne blive selvforsørgende ved fysisk let arbejde, som ikke krævede koncentration og indlæring, fx ved lette fysiske opgaver, der forudsatte gode sociale kompetencer med udgangspunkt i ansøgers interesse. Ankestyrelsen lagde særligt vægt på, at ansøger ifølge alle udtalelser fungerede særdeles godt socialt både arbejdsmæssigt og privat, og at hun kunne klare meget lette opgaver i et vist omfang. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at ansøger var blevet visiteret til fleksjob i april Der forelå ikke oplysninger om helbredsmæssige ændringer. Ankestyrelsen fandt, at der ved den seneste arbejdsprøvning ikke blev taget hensyn til ansøgers kompetencer og interesser og til de begrænsninger, der var dokumenteret ved tidligere arbejdsprøvninger. SM D-5-06 Resumé: Retten til sygedagpenge kunne ikke bevares under fortsat jobtræning efter visitation til fleksjob og overgang til ledighedsydelse. Der forelå ikke længere uarbejdsdygtighed, idet det ikke kunne påregnes, at borgeren ville vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår. 36

125 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Kommunernes opfølgning i sager om sygedagpenge Januar 2007

126 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Kommunernes opfølgning i sager om sygedagpenge Januar 2007

127 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside: Praksisundersøgelse om kommunernes opfølgning i sager om sygedagpenge Ankestyrelsen, januar 2007 ISBN Kontrapunkt as Forlaget Schultz Ankestyrelsen, Amaliegade 25, Postboks 9080, 1022 København K Telefon Telefax E-post: ast@ast.dk Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

128 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indholdsfortegnelse Side Forord Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Resumé og anbefalinger Resultater af vurderingerne Vurdering af sagernes materielle korrekthed Vurdering af formalitetsregler Undersøgelsens hjemmel, omfang og metode Regelgrundlaget Måleskema

129 4 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Forord Fokus for praksisundersøgelsen er, hvorvidt reglerne i dagpengelovens kapitel 10 a om visitation og opfølgning i løbende sygedagpengesager er overholdt. Det bemærkes, at Ankestyrelsen ikke har taget stilling til, hvorvidt betingelserne for at modtage sygedagpenge har været opfyldt. Ankestyrelsen har alene vurderet, hvorvidt opfølgningen er sket i overensstemmelse med lovgivningen. Formålet med en praksisundersøgelse er at vurdere korrektheden af underinstansens afgørelser med henblik på at sikre ensartethed og ligebehandling på landsplan. Praksisundersøgelsen foretages som led i Ankestyrelsens forpligtelse til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som efter de sociale og beskæftigelsesmæssige love kan indbringes for Ankestyrelsen og de sociale nævn, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Der henvises til retssikkerhedslovens 76, stk. 2, hvorefter Ankestyrelsen som led i denne koordinering følger kommunernes og de sociale nævns praksis. De praksiskoordinerende instanser kan ikke i forbindelse med en praksisundersøgelse tage underinstansens afgørelser op af egen drift med henblik på at ændre afgørelsen 1, ligesom praksiskoordineringen heller ikke bedømmer hensigtsmæssigheden af kommunernes forretningsgange eller det lokale serviceniveau. Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens 79 a behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de deltagende kommuner. Bestemmelsen præciserer det kommunalpolitiske ansvar for at følge op på klageinstansernes praksisundersøgelser og understreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at implementere retssikkerhed i kommunerne på det sociale og beskæftigelsesmæssige område. 1 Jf. dog 65 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse. nr. 929 af 5. september 2006, der træder i kraft 1. januar 2007, hvor Ankestyrelsen har beføjelser til at træffe afgørelse uden klage i visse sager på børne- og ungeområdet.

130 KAPITEL 1 RESUMÉ OG ANBEFALINGER 5 1 Resumé og anbefalinger Ankestyrelsen har gennemført en praksisundersøgelse om kommunernes opfølgning i sager om sygedagpenge. I undersøgelsen indgår 133 kommunale sager af mindst 8 ugers varighed fra 21 kommuner. Ankestyrelsens gennemgang af sagerne har ført til nedenstående hovedkonklusioner: 1.1 Ankestyrelsens vurdering af sagerne Ankestyrelsen har vurderet, at kommunerne i høj grad følger op på sygedagpengesagerne i overensstemmelse med lovgivning og praksis. I 92 pct. af sagerne har kommunerne foretaget opfølgning i sagerne helt eller i overensstemmelse med de fleste regler om opfølgning. I 97 pct. af sagerne manglede der ingen eller kun mindre væsentlig oplysninger. I 98 pct. af sagerne har kommunerne inddraget den sygemeldte i høj grad eller i nogen grad. Siden 1. juli 2005 har sygedagpengemodtagere skulle visiteres til én af tre følgende kategorier, hvor enten tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående, eller hvor der er risiko for langvarigt sygeforløb og risiko i forhold til arbejdsevnen, eller hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb. Undersøgelsen viser, at kommunerne i høj grad har implementeret reglerne. I 87 pct. af de relevante sager har kommunerne visiteret sygemeldte til én af de tre kategorier. Og 95 pct. af de sygemeldte var kommet i den korrekte kategori. Det skal bemærkes, at det beror på en konkret vurdering, hvilken kategori den sygemeldte skal visiteres eller revisiteres til. Ankestyrelsen har indlagt en rimelig margin ved vurderingen af, om den sygemeldte er visiteret til korrekt kategori. Undersøgelsen viser dog også, at kommunerne kun har revisiteret 63 pct. af de sygemeldte i tilknytning til den efterfølgende opfølgning. Kommunerne bør således have øget fokus på, at den sygemeldte ved hver opfølgning skal revisiteres til én af de tre kategorier, og at revisiteringen bør fremgå af sagen/journalen.

131 6 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Hertil kommer, at kommunerne kan forbedre deres opfølgningsindsats ved i højere grad at udarbejde og udlevere opfølgningsplaner til de sygemeldte. Kommunerne havde således i 73 pct. af sagerne udarbejdet en opfølgningsplan. En fjerdedel af disse opfølgningsplaner blev imidlertid ikke udleveret til den sygemeldte. I endnu mindre omfang har kommunerne i forbindelse med den efterfølgende opfølgning justeret, udbygget og udleveret opfølgnings planen. Undersøgelsen viser, at kommunerne i næsten alle sagerne i høj grad eller i nogen grad har taget stilling til, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er opfyldt. I en del sager fremgår dette dog ikke direkte af sagens akter. Ankestyrelsens anbefalinger På baggrund af ovenstående anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne i højere grad udarbejder opfølgningsplaner og senest i umiddelbar forlængelse af 2. opfølgning kommunerne løbende sørger for at udbygge og justere opfølgningsplanen og udlevere opfølgningsplanen til den sygemeldte kommunerne i højere grad sikrer, at det fremgår af sagen, at de løbende har taget stilling til, om den sygemeldte opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge I de tilfælde, hvor kommunen har inddraget andre aktører i opfølgningen, er der i 80 pct. af tilfældene tale om, at kommunen har inddraget lægen og i halvdelen af sagerne har kommunen inddraget sygehusafdelinger. I 8 pct. af tilfældene har kommunen inddraget arbejdspladsen, og i 4 pct. af tilfældene har en revalideringsinstitution været inddraget. Det er i øvrigt Ankestyrelsens generelle indtryk på baggrund af sagerne, at den første samtale i mange sager fokuserer på de lægelige forhold, indhentning af yderligere lægelige oplysninger og afventning af undersøgelser og behandling. I de tilfælde hvor en gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen kunne være relevant, har kommunerne i 32 pct. af tilfældene slet ikke eller kun i ringe grad fremmet tilbagevenden til arbejdspladsen.

132 KAPITEL 1 RESUMÉ OG ANBEFALINGER 7 Ankestyrelsens anbefalinger På baggrund af ovenstående anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne er opmærksomme på tidligst muligt at inddrage alle relevante aspekter i sagen, herunder at initiativer med henblik på arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejd s- markedet ikke altid behøver afvente den lægelige udredning kommunerne inddrager arbejdspladsen i opfølgningen og fremmer en tilbagevenden til arbejdsmarkedet for sygemeldte i ansættelsesforhold samt sikrer, at sygemeldte i sager om gradvis tilbagevenden genoptager arbejdet i fuldt omfang, så hurtigt som muligt 1.2 Undersøgelsens faktuelle baggrund Undersøgelsen har været en forløbsundersøgelse, hvor fokus har været, om reglerne i dagpengelovens kapitel 10 a om visitation og opfølgning i løbende sygedagpengesager er overholdt 2. Sagerne er vurderet i forhold til, om kommunerne har overholdt opfølgningsreglerne, herunder de tidsmæssige krav, krav til indholdet af opfølgningen og de formelle krav til sagsbehandlingen. Det bemærkes, at Ankestyrelsen ikke har taget stilling til, hvorvidt betingelserne for at modtage sygedagpenge har været opfyldt. Ankestyrelsen har alene vurderet, hvorvidt opfølgningen er sket i overensstemmelse med lovgivningen. Resultaterne af Ankestyrelsens vurdering af sagerne fremgår af kapitel 2, mens der i kapitel 3 og 4 er medtaget eksempler på sager, der illustrerer de enkelte problemstillinger. Kapitel 3 indeholder desuden en gennemgang af Ankestyrelsens materielle vurdering af, om opfølgningsreglerne har været overholdt. Kapitel 4 indeholder Ankestyrelsens vurdering af, om formalitetsreglerne har været overholdt. Bilagene indeholder undersøgelsens hjemmel, omfang og metode samt regelgrundlag og måleskema. 2 Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel jf. lov nr. 852 af 20. december 1989, jf. lovbekendtgørelse. nr af 28. oktober 2004 med senere ændringer.

133 8 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER 2 Resultater af vurderingerne Ankestyrelsen har ved vurdering af de indkaldte sager overordnet taget stilling til, om opfølgningsforløbet i sagerne har været i overensstemmelse med reglerne om opfølgning i sager om sygedagpenge. Sagerne vedrører borgere, hvis første sygefraværsdag har været efter den 1. juli 2005, og hvor sygefraværet har varet i mindst 8 uger. Det bemærkes, at Ankestyrelsen ikke har taget stilling til, hvorvidt betingelserne for at modtage sygedagpenge har været opfyldt i den enkelte sag. Ankestyrelsen har alene vurderet, hvorvidt opfølgningen er sket i overensstemmelse med lovgivningen. I forhold til en kategorisering af de sygemeldte skal det bemærkes, at det beror på en konkret vurdering, hvilken kategori den sygemeldte skal visiteres eller revisiteres til. Ankestyrelsen har indlagt en rimelig margin ved vurderingen af, om den sygemeldte er visiteret til korrekt kategori. Det samlede resultat af undersøgelsen viser, at kommunerne i overvejende grad følger op på sygedagpengesagerne i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Således er den foretagne opfølgning i hele 92 pct. af sagerne foretaget enten helt i overensstemmelse med reglerne eller i overensstemmelse med de fleste regler om opfølgning. Resultatet skal ses i sammenhæng med, at reglerne om opfølgning på sygedagpenge er mangfoldige og detaljerede. I undersøgelsen indgår der i alt 133 sager fra i alt 21 kommuner. 47 pct. af sagerne omhandler mænd og de resterende 53 pct. omhandler kvinder. Dette kapitel samler resultaterne af Ankestyrelsens vurdering af sagerne 3. 3 Det bemærkes, at enkelte af tabellerne ikke summer til 100 pct. på grund af afrunding.

134 KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE Resultater af den materielle vurdering af kommunens opfølgning En gennemgang af de fremsendte sager viser, at kommunerne i 92 pct. af sagerne har gennemført et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb. I 19 pct. af sagerne er opfølgning sket helt i overensstemmelse med reglerne, og i 73 pct. af sagerne er de fleste regler om opfølgning overholdt, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Har kommunen samlet set gennemført et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb i overensstemmelse med reglerne? (dpl. 24, stk. 1) Antal Procent Ja, opfølgningen er sket helt i overensstemmelse med reglerne Ja, de fl este regler om opfølgning er overholdt Nej, de færreste regler er overholdt 11 8 Nej, der er ikke foretaget nogen opfølgning 0 0 I alt I de resterende 8 pct. af sagerne er det de færreste regler om opfølgning, der er overholdt, jf. tabel 2.1. Oplysningsgrundlag Ankestyrelsen har foretaget en vurdering af, om de indsendte sager er oplyst i en sådan grad, at kommunen har kunnet foretage en visitation og opfølgning af den enkelte sygedagpengesag.

135 10 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER I hovedparten af sagerne, nemlig 86 pct., har der ikke manglet nogen oplysninger. I 11 pct. af sagerne har enkelte mindre væsentlige oplysninger manglet, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Har sagen været tilstrækkelig oplyst til at foretage visitation og opfølgning? Antal Procent Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler 4 3 Afgørende oplysninger mangler 0 0 I alt I de resterende 3 pct., svarende til 4 sager, har manglet væsentlige oplysninger, for at kommunen har kunnet foretage den lovmæssige opfølgning. Inddragelse I 85 pct. af sagerne har kommunen i høj grad inddraget den sygemeldte i opfølgningen. I 13 pct. er dette sket i nogen grad, hvorimod sygemeldte i de sidste 2 pct. enten kun i ringe grad eller slet ikke har været inddraget i opfølgningen, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3 Har kommunen inddraget sygemeldte i opfølgningen? (dpl. 24, stk. 5 og rtl. 4) I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej I alt Antal Procent

136 KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE 11 Ankestyrelsen har undersøgt om kommunen har inddraget andre relevante aktører i opfølgningen. Kommunerne har i 77 pct. af sagerne inddraget andre aktører, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 Har kommunen inddraget andre relevante aktører i opfølgningen? (dpl. 24, stk. 5) Antal Procent Ja Nej Ikke relevant I alt I de 10 pct. af sagerne, hvor kommunen har undladt at inddrage andre aktører, skyldes det ofte, at borgeren har et kortvarigt sygeforløb. Det er således ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kommunen burde have inddraget andre aktører i opfølgningen. Lægen er inddraget i 80 pct. af de sager, hvor der er inddraget andre aktører. Tilsvarende er sygehusafdelinger inddraget i halvdelen af disse sager. I 8 pct. af tilfældene har kommunen inddraget arbejdspladsen og i 4 pct. af tilfældene har en revalideringsinstitution været inddraget, jf. tabel 2.5. Tabel 2.5 Hvilke aktører har kommunen inddraget i opfølgningen? Antal Procent Lægen Arbejdspladsen 8 8 A-kassen 1 1 Faglig organisation 5 5 Revalideringsinstitution 4 4 Sygehusafdelinger Andre I alt besvarelser 103

137 12 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Betingelser for at modtage sygedagpenge En gennemgang af alle sager viser, at kommunen i 94 pct. af sagerne enten i høj grad eller i nogen grad ved hver opfølgning har taget stilling til, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er opfyldt, jf. tabel 2.6. Tabel 2.6 Har kommunen ved hver opfølgning taget stilling til, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er opfyldt? (dpl. 24, stk. 6) I nogen Ikke I høj grad grad I ringe grad Nej relevant I alt Antal Procent Det bemærkes imidlertid, at oplysningerne herom ofte mangler i sagen/journalen. Oplysningsskema Kommunerne skal udsende oplysningsskema til sygemeldte, når der er sket en anmeldelse af sygefravær. I 94 pct. af sagerne har kommunen sendt et oplysningsskema til den sygemeldte. I 5 pct. af sagerne, svarende til 7 sager, har kommunen ikke sendt skemaet, jf. tabel 2.7. Tabel 2.7 Har kommunen udsendt oplysningsskema til sygemeldte efter anmeldelsen af sygefravær? (dpl. 24, stk. 4 og 24 a) Antal Procent Ja Nej 7 5 Ikke relevant 1 1 I alt

138 KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE 13 I 97 pct. af de sager, hvor der er sendt oplysningsskema ud, har kommunen fået oplysningsskemaet retur fra sygemeldte. I 83 pct. af sagerne returnerede sygemeldte skemaet rettidigt, jf. tabel 2.8. Tabel 2.8 Har sygemeldte returneret oplysningsskemaet rettidigt? Antal Procent Ja, senest 8 dage efter afsendelse af oplysningsskemaet Ja, indsendt rettidigt i henhold til aftale med kommunen Nej, sygemeldte har returneret oplysningsskemaet, men ikke rettidigt Det fremgår ikke af sagen, hvornår kommunen har modtaget skemaet 4 3 I alt Det har ikke været muligt at udfylde måleskemaet vedrørende spørgsmålet om oplysningsskemaet var returneret rettidigt i alle sager, hvor kommunen havde sendt oplysningsskema. Baggrunden er, at det ikke fremgik af akterne, hvornår oplysningsskemaet var sendt til sygemeldte. 2.2 Vurdering af visitation, revisitation, samtaleform og hyppighed I sager med fortsat sygemelding skal kommunen foretage visitation til én af i alt tre kategorier, jf. dagpengelovens 24 b. Kategori 1-sager er sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående. Kategori 2-sager er sager med risiko for langvarigt sygeforløb og risiko i forhold til arbejdsevnen. Kategori 3-sager er sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb.

139 14 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Ankestyrelsen har vurderet, i hvilket omfang kommuner har visiteret sygemeldte til én af de tre kategorier. Det beror på en konkret vurdering, hvilken kategori den sygemeldte skal visiteres eller revisiteres til. Ankestyrelsen har indlagt en rimelig margin ved vurderingen af, om den sygemeldte er visiteret til korrekt kategori. Kommunen har i 86 pct. af sagerne visiteret til én af de tre kategorier, jf. tabel 2.9. Tabel 2.9 Har kommunen efter modtagelse af oplysningsskemaet i tilknytning til første opfølgning visiteret sygemeldte til én af de tre kategorier i dpl. 24 b? Antal Procent Ja Nej Ikke relevant I alt En gennemgang af sagerne viser, at i 95 pct. af de sager, hvor sygemeldte er visiteret til en kategori, er borgeren visiteret til den korrekte kategori, jf. tabel Tabel 2.10 Er sygemeldte visiteret til korrekt kategori? Antal Procent Ja, sygemeldte er visiteret til kategori Ja, sygemeldte er visiteret til kategori Ja, sygemeldte er visiteret til kategori Nej, sygemeldte er ikke visiteret til korrekt kategori 6 5 I alt

140 KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE 15 En vurdering af, om kommunen efter visitation til en kategori har fulgt op på sagen inden udgangen af 8. uge, viser, at der i kategori 1 og 2 er fulgt op inden for fristen i omkring 60 pct. af de relevante sager. I kategori 3 er der fulgt op inden for fristen i næsten alle af de relevante sager, jf. tabel Tabel 2.11 Har kommunen efter visitation fulgt op inden udgangen af 8. uge? (dpl. 24 b, stk. 3, stk. 4 og og stk. 5) Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej Ikke relevant I alt Spørgsmålet er herefter, om kommunen har fulgt op på sagen i overensstemmelse med lovgivningen. I kategori 1 sager skal opfølgningen ske ved en telefonsamtale, i kategori 2- sager skal det foregå ved en individuel samtale, og i kategori 3-sager står det kommunen frit for, hvordan opfølgningen skal ske. Undersøgelsen viser, at der i kategori 1 var fulgt op korrekt i 70 pct. af de 23 sager. I kategori 2 var der fulgt korrekt op i 90 pct. af de 30 sager og i kategori 3 var der fulgt korrekt op i 65 pct. af de 18 sager, jf. tabel Tabel 2.12 Har kommunen holdt telefonsamtale (kategori 1 og 3) og individuel samtale (kategori 2)? Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja Nej Nej, på grund af sygdommens karakter I alt

141 16 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Gennemgangen af sagerne viste, at der var 4 sager i kategori 3, hvor der ikke havde været afholdt telefonsamtale eller individuel samtale på grund af sygdommens karakter. Ankestyrelsen fandt, at kommunen i 3 af sagerne havde fulgt op på anden vis end ved telefonsamtale, hvorimod kommunen i den sidste sag ikke havde fulgt op på anden vis. Ankestyrelsen har undersøgt om kommunen efterfølgende har fulgt sagen op hver 8. uge i kategori 1 og 3 og i hver 4. uge i kategori 2, som de skal ifølge loven. Det viste sig, at ud af de 40 sager i kategori 1 blev der fulgt korrekt op i 58 pct. af sagerne. I kategori 2 blev der fulgt korrekt op i 40 pct. af de 50 sager, og i kategori 3 blev der fulgt korrekt op i 67 pct. af de 18 sager, jf. tabel Tabel 2.13 Har kommunen efterfølgende fulgt sagen op hver 8. uge (kategori 1 og 3) og hver 4. uge (kategori 2) og holdt telefonsamtale? Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Antal Procent Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Ikke relevant I alt

142 KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE 17 I tilknytning til opfølgningen revisiterer kommunen de sygemeldte til én af de 3 kategorier. I 63 pct. af de visiterede sager er sygemeldte revisiteret i tilknytning til opfølgningen, jf. tabel Tabel 2.14 Har kommunen i tilknytning til efterfølgende opfølgning revisiteret sygemeldte til en af de 3 kategorier? (dpl. 24 b, stk. 7) Antal Procent Ja Nej I alt Note: I andre 28 sager hvor sygemeldte oprindeligt var visiteret til en kategori, var det ikke relevant at revisitere sygemeldte til en kategori for eksempel på grund af raskmelding. Af de sygemeldte, der blev revisiteret, er 96 pct. revisiteret til den korrekte kategori, jf. tabel Tabel 2.15 Hvis Ja i tabel er det så korrekt kategori? Antal Procent Ja Nej 2 4 I alt

143 18 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER 2.3 Samlet vurdering af sygemeldtes behov for indsats mv. Ankestyrelsen har vurderet, i hvilket omfang kommunerne har foretaget en samlet vurdering af sygemeldtes konkrete behov for indsats for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding. Det vurderes, at kommunerne i 61 pct. af sagerne i høj grad har foretaget en samlet vurdering. I 29 pct. af sagerne har kommunerne i nogen grad foretaget en samlet vurdering. Kun i 4 pct. af sagerne har kommunen enten slet ikke eller kun i ringe grad foretaget en samlet vurdering af sygemeldtes konkrete behov for indsats for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding, jf. tabel Tabel 2.16 Har kommunen på baggrund af første samtale og sagsoplysninger i øvrigt foretaget en samlet vurdering af sygemeldtes konkrete behov for indsats for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding? (dpl. 24 c, stk. 1 og helhedsvurdering efter rtl. 6 og 7) Antal Procent I høj grad I nogen grad I ringe grad 1 1 Nej 4 3 Ikke relevant 8 6 I alt

144 KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE 19 Ankestyrelsen har ligeledes vurderet om kommunerne, som led i den efterfølgende opfølgning, har foretaget en samlet vurdering af behov for indsats. Det er vurderingen, at kommunerne i 83 pct. af sagerne har foretaget denne vurdering for indsats i høj grad eller i nogen grad, jf. tabel Tabel 2.17 Har kommunen som led i den efterfølgende samtale/opfølgning foretaget en samlet vurdering af behov for indsats? (dpl. 24c, stk. 2) Antal Procent I høj grad I nogen grad I ringe grad 2 2 Nej 2 2 Ikke relevant I alt Vurdering af opfølgningsplan Kommunerne skal ved første samtale med sygemeldte tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan med særlig fokus på arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen, som senest skal udarbejdes i umiddelbar forlængelse af den 2. opfølgning, skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Kommunerne skal ligeledes i forlængelse af de efterfølgende opfølgninger justere og udbygge opfølgningsplanen, ligesom der er krav om, at den sygemeldte skal have planen udleveret. Ved væsentlige justeringer af planen under de efterfølgende opfølgninger udleveres planen til den sygemeldte.

145 20 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Ankestyrelsen fandt, at kommunerne i 73 pct. af de 133 sager, svarende til 97 sager, havde taget stilling til udarbejdelse af en opfølgningsplan senest i forlængelse af den anden opfølgning. Det var således tilfældet i 93 sager efter 1 opfølgning og i 4 sager efter 2. opfølgning, jf. tabel Tabel 2.18 Har kommunen har taget stilling til udarbejdelse af en opfølgningsplan? Har kommunen ved 1. opfølgning taget stilling til udarbejdelse af en opfølgningsplan? (dpl. 24 d, stk. 1) Har kommunen ved 2. opfølgning udarbejdet en opfølgningsplan? (dpl. 24 d, stk. 1) Antal Procent Antal Procent Ja Nej Ikke relevant I alt Den sygemeldte har fået udleveret opfølgningsplanen i 76 pct. af de sager, hvor kommunen har udarbejdet en sådan, jf. tabel Tabel 2.19 Har kommunen efter udarbejdelse af opfølgningsplanen udleveret den til sygemeldte? (dpl. 24 d, stk. 3) Antal Procent Ja Nej I alt

146 KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE 21 Kommunerne har foretaget en efterfølgende opfølgning i 59 pct. af de sager, hvor de burde have justeret og udbygget opfølgningsplanen. I 21 pct. af sagerne har kommunerne i høj grad fulgt op, i 39 pct. af sagerne er det sket i nogen grad. I 40 pct. af sagerne er det sket i ringe grad eller slet ikke, jf. tabel Tabel 2.20 Har kommunen i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgninger justeret og udbygget opfølgningsplanen? (dpl. 24 d, stk. 2) I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej I alt Antal Procent Note: I de sidste 5 sager har borgeren raskmeldt sig efter 1. opfølgning. En gennemgang af sagerne viser, at den reviderede opfølgningsplan ikke er udleveret til den sygemeldte i 48 pct. af sagerne, jf. tabel Tabel 2.21 Har kommunen ved efterfølgende opfølgninger udleveret den reviderede opfølgningsplan? (dpl. 24 d, stk. 3) Antal Procent Ja Nej Nej pga. ingen væsentlige ændringer I alt

147 22 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER 2.5 Vurdering af arbejdsfastholdelse og gradvis tilbagevenden til arbejde? Ankestyrelsen har vurderet, om kommunen har fokuseret på at fastholde sygemeldte i arbejde og gøre sygefraværsperioden så kort som muligt. I halvdelen af de 133 sager har kommunerne i høj grad fokuseret på at fastholde sygemeldte i arbejde, mens kommunerne i nogen grad har fokuseret på dette i 35 pct. af sagerne, og i ringe grad eller slet ikke i 16 pct. af sagerne, jf. tabel Tabel 2.22 Har kommunen fokuseret på fastholdelse på arbejdsmarkedet og kort fraværsperiode? Har kommunen fokuseret på at fastholde sygemeldte i arbejde? (dpl. 24, stk. 2, nr. 1) Har kommunen fokuseret på at gøre sygefraværsperioden så kort som muligt? (dpl. 24, stk. 2, nr. 2) Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej I alt Det er desuden vurderet, om kommunen har fokuseret på at gøre sygefraværsperioden så kort som muligt. Det er Ankestyrelsens vurdering, at kommunerne i 93 pct. af sagerne i høj grad eller i nogen grad har fokuseret på at gøre sygefraværsperioden så kort som muligt.

148 KAPITEL 2 RESULTATER AF VURDERINGERNE 23 Ankestyrelsen har ligeledes vurderet, om kommunerne, i sager hvor sygemeldte var i et ansættelsesforhold, har fremmet gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Vurderingen er, at kommunerne i 31 pct. af de sager, hvor dette forhold var relevant, i høj grad har fremmet en gradvis tilbagevenden på arbejdspladsen. I 37 pct. har kommunerne i nogen grad fremmet en gradvis tilbagevenden, og i 32 pct. har kommunerne enten kun fremmet det i ringe grad eller slet ikke. I de øvrige sager var en gradvis tilbagevenden ikke relevant. Enten på grund af sygdommens karakter eller i øvrigt, jf. tabel Tabel 2.23 Har kommunen fremmet gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen i fuldt omfang så hurtigt som muligt? Hvis sygemeldte var i et ansættelsesforhold, har kommunen da fremmet gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen? (dpl. 24 e, stk. 1) Har kommunen i sager om gradvis tilbagevenden sikret, at sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt? (dpl. 24 e, stk. 2) Antal Procent Antal Procent I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej I alt hvor det er relevant Ikke relevant pga. sygdommens karakter Ikke relevant I alt

149 24 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Ankestyrelsen har vurderet, om kommunen har sikret, at sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt. Det er vurderingen, at kommunerne i 60 pct. af sagerne i høj grad eller i nogen grad har sikret dette, jf. tabel I de sidste 40 pct. har kommunen enten i ringe grad eller slet ikke sikret dette. 2.6 Vurdering af overdragelse af opfølgningsindsatsen til andre aktører Kommunerne har i 4 sager i et vist omfang overladt opfølgningsopgaver til anden aktør. Det drejede sig i 3 tilfælde om et privat konsulentfirma og i den sidste sag drejede det sig om en privat kursusudbyder. I de 4 sager hvor anden aktør har været brugt, har kommunerne i høj grad eller i nogen grad udarbejdet opfølgningsplan inden.

150 KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE 25 3 Materiel vurdering af sagerne Ved den materielle vurdering af sagerne i undersøgelsen er der set på, om kommunen har fulgt opfølgningsreglerne i overensstemmelse med lovgivningen. Det bemærkes, at Ankestyrelsen ikke har taget stilling til, hvorvidt betingelserne for at modtage sygedagpenge har været opfyldt. Ankestyrelsen har alene vurderet, hvorvidt opfølgningen er sket i overensstemmelse med lovgivningen. De regler, der er vurderet i forhold til, er reglerne i dagpengelovens kapitel 10 a om visitation og opfølgning samt reglerne om helhedsvurdering og opfølgning i retssikkerhedslovens 4, 6 og 7. Der henvises til bilag 2 for det samlede regelgrundlag. Formålet med kommunens sygedagpengeopfølgning er at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Sygedagpengeopfølgningen skal være sammenhængende og helhedsorienteret. Kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre. Opfølgningsforløbet skal tilrettelægges individuelt og fleksibelt under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen samt efter behov andre relevante aktører. Der er alene undersøgt forløb efter 1. juli 2005, hvor de nye regler om visitation og opfølgning trådte i kraft. Ankestyrelsen har ikke truffet afgørelser om betydningen for retten til sygedagpenge i sager, hvor kommunen ikke har fulgt de nye visitations- og opfølgningsregler. Der findes således ikke praksis på området. 3.1 Om kommunen samlet set har gennemført et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb Det er vurderet, om kommunen samlet set har gennemført et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb i overensstemmelse med reglerne, jf. dagpengelovens 24, stk. 1. Efter denne bestemmelse skal kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt

151 26 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen i den overvejende del af sagerne har vurderet, at opfølgningen enten er sket helt i overensstemmelse med reglerne eller at de fleste regler om opfølgning er overholdt. I en mindre del af sagerne er det vurderet, at de færreste regler om opfølgning er overholdt. Disse sager drejer sig især om følgende forhold: At kommunen ikke har udsendt oplysningsskema til sygemeldte At første opfølgningssamtale ikke er afholdt inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag At der mangler visitation/revisitation At opfølgningsplanen ikke er udleveret til den sygemeldte Der henvises i øvrigt nærmere nedenfor til Ankestyrelsens vurdering af sagerne under de enkelte visitations- og opfølgningsregler, og til kapitel 2, hvor de enkelte resultater er afrapporteret i tabelform. Eksempel på sag, hvor opfølgningen er foregået helt i overensstemmelse med reglerne Sag nr. 89 Sagen vedrørte en 54-årig mandlig tømrer, der fra den 5. juli 2005 blev sygemeldt på grund af akut lændehold og let slidgigt i lænderyggen. Den 28. juli 2005 sendte kommunen et oplysningsskema til sygemeldte med frist til 5. august Den 1. august 2005 modtog kommunen oplysningsskemaet retur og indkaldte til 1. opfølgningssamtale den 23. august Under opfølgningssamtalen havde sygemeldte oplyst, at han var startet behandling hos fysioterapeut 3 uger tidligere. Sygemeldte havde god kontakt med arbejdspladsen. Det blev aftalt, at sygemeldte kontaktede kommunen om 3-4 uger med henblik på, hvordan behandlingerne forløb. Kommunen vurderede på baggrund af en helhedsvurdering, at sygemeldte var fuldt uarbejdsdygtig. Sygemeldte blev visiteret til kategori 1. Der blev udarbejdet en opfølgningsplan, som blev udleveret til sygemeldte. Den 27. september 2005 kontaktede kommunen sygemeldte telefonisk. Det blev aftalt, at kommunen indhentede en lægeerklæring fra egen læge. Den 11.

152 KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE 27 oktober 2005 modtog kommunen statusattest fra egen læge og indkaldte samtidig sygemeldte til næste opfølgningssamtale. Den 8. november 2005 var sygemeldte til ny opfølgningssamtale i kommunen. Sygemeldte oplyste, at han var blevet røntgenundersøgt 1 måned tidligere og skulle til scanning 14 dage senere. Sygemeldte havde også oplyst, at han ikke mente, at han kunne vende tilbage til sit tidligere arbejde som tømrer. Kommunen revisiterede ham til kategori 2. Der blev udarbejdet opfølgningsplan, som blev udleveret til sygemeldte. Der blev aftalt nyt møde den 23. november 2005, hvor der skulle påbegyndes ressourceprofil. Under nyt opfølgningsmøde den 23. november 2005 oplyste sygemeldte, at arbejdsgiveren havde tilbudt sygemeldte at blive beregner på arbejdspladsen. Kommunen udarbejdede revideret opfølgningsplan, hvorefter kommunen skulle indhente oplysninger fra hospital vedrørende scanningen, og sygemeldte skulle undersøge hos arbejdsgiveren, hvad det indebar at være beregner. Den 15. december 2005 vurderede kommunen på baggrund af de indhentede oplysninger fra hospitalet, at sygemeldte kunne genoptage arbejdet som tømrer på normale vilkår. Kommunen meddelte, at udbetalingen af sygedagpenge ville blive stoppet pr. 1. januar Eksempler på sager, hvor opfølgningen ikke er foregået i overensstemmelse med reglerne Sag nr. 59 Sagen vedrørte en 62-årig kvindelig hjemmehjælper, der sygemeldtes den 4. juli 2005 på grund af smerter i venstre ben og lår. Den 12. august 2005 modtager kommunen oplysningsskemaet retur og indkalder hende til opfølgningssamtale den 15. september Hun oplyser på mødet, at hun har fået foretaget scanning og er henvist til hospital for at få afklaret, om en mulig diskusprolaps skal opereres eller behandles med fysioterapi. Arbejdsgiver har fremsat ønske om at holde sygefraværssamtale hjemme hos hende og hun føler et vist pres fra arbejdsgiver for at gå på efterløn. På baggrund af samtalen aftales det at afvente undersøgelse på hospitalet, og hun kategoriseres i kategori 3, og opfølgning fastlægges til uge 44. Den 6. oktober 2005 modtager kommunen en opringning fra sygemeldte, der oplyser, at hun skal scannes den 21. november 2005, og den 21. november 2005 noteres det i journalen, at sagen har været hos faglig konsulent og at der er enighed om opfølgningen. Herefter passiveres sagen den 10. april 2006, da kommunen modtager besked om, at sidste sygedag var den 31. marts Ankestyrelsen bemærker, at hun nok snarere burde være visiteret til kategori 2. Der foreligger alene lægeudtalelse i forbindelse med sygemeldingen. Hun oplyser ved første samtale, at hun er blevet scannet og senere, at hun skal scannes den 21. november. Der er ingen opfølgning på disse oplysninger og ingen opfølgning på seneste scanning. Der er heller ingen opfølgning med henblik på arbejdsfastholdelse på oplysningen om, at sygemeldte føler sig presset til at gå

153 28 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER på efterløn. Det viser sig da også senere, at hun ophører med arbejdet den 31. marts 2006, samme dag som hun raskmeldes. Der går 5 måneder, hvor kommunen tilsyneladende intet foretager sig. Sag nr. 77 Sagen vedrørte en 63-årig deltidsansat hjemmesygeplejerske med 1. sygedag den 23. juli 2005 på grund af rygsmerter. Dp 201 modtages i kommunen den 18. august Oplysningsskemaet fremsendes til sikrede den 21. september 2005, og den 22. september 2005 oplyser den sikrede, at hun afventer en scanning. Oplysningsskemaet er modtaget retur i kommunen den 23. september Den 3. november 2005 foretages telefonisk opfølgning, og hun visiteres til kategori 1. Der er ingen lægelige oplysninger i sagen. Sygemeldte er 63 år, har rygbelastende arbejde og skal opereres i lænden den 23. november Hun raskmeldes den 3. januar Ankestyrelsen bemærker, at lovens bestemmelser om frist for visitering ikke er overholdt, og det kan diskuteres, om hun ikke snarere burde være kategoriseret til kategori 2 og med den alder, det arbejde og den sygebeskrivelse burde der være indhentet lægelige oplysninger, ligesom overvejelser om fremtidig beskæftigelse burde være indgået. 3.2 Om sagens oplysningsgrundlag Efter retssikkerhedslovens 10 har myndigheden ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Ankestyrelsen har vurderet, om sagerne har været tilstrækkeligt oplyst til at foretage visitation og opfølgning. Undersøgelsen viser, at i næsten alle sager har Ankestyrelsen vurderet, at der ikke mangler oplysninger, eller at der kun mangler enkelte mindre væsentlige oplysninger i forhold til at foretage visitation og opfølgning. I enkelte sager er det vurderet, at sagerne mangler væsentlige oplysninger. Det drejer sig især om, at sagerne ikke har været tilstrækkeligt lægeligt belyst for at kunne foretage visitation og opfølgning.

154 KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE 29 Eksempel på sag, hvor der mangler væsentlige oplysninger Sag nr. 22 Sagen vedrørte en 38-årig kvindelig social- og sundhedsassistent, der blev sygemeldt fra 11. juli 2005 på grund af psykisk belastning. Under opfølgningssamtale i kommunen den 3. oktober 2005 oplyste sygemeldte, at hun gik til samtaler hos egen læge. Hun oplyste endvidere, at hun ikke modtog nogen form for medicin. Under opfølgningsmøde den 4. januar 2006 oplyste sygemeldte, at hun ville stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet den 1. februar Kommunen anmodede den 19. januar 2006 om statusattest fra sygemeldtes læge. Det fremgik af attesten, at lægen ikke havde været vidende om sygeperioden. Lønmodtageren havde den 20. juli 2005 rettet telefonisk henvendelse til lægen og var blevet anbefalet at komme til samtale, men sygemeldte havde ikke rettet henvendelse til lægen. Ankestyrelsen bemærker, at kommunen først meget sent i sygeforløbet på ca. 7 måneder indhenter oplysninger fra lægen. 3.3 Om inddragelse af sygemeldte i opfølgningen Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen, jf. dagpengelovens 24, stk. 5, og retssikkerhedslovens 4. Sygemeldte har pligt til at medvirke i kommunens opfølgning. Det er vurderet, i hvilket omfang kommunen har inddraget sygemeldte i opfølgningen. Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen i næsten alle sagerne har vurderet, at sygemeldte har været inddraget i høj grad eller i nogen grad. I en enkelt sag er det vurderet, at sygemeldte kun i ringe grad har været inddraget i opfølgningen, og tilsvarende er det i en enkelt sag vurderet, at sygemeldte slet ikke har været inddraget i opfølgningen. 3.4 Om inddragelse af andre relevante aktører i opfølgningen Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, a-kasse, faglige organisationer, arbejdsformidling, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger, jf. dagpengelovens 24, stk. 5, 2. punktum. Det er vurderet, om kommunen har inddraget andre relevante aktører i opfølgningen.

155 30 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen i lidt over trefjerdedele af sagerne har vurderet, at kommunerne har inddraget andre relevante aktører i opfølgningen. Det er primært lægen og/ eller sygehusafdelinger, hvorimod arbejdspladsen kun har været inddraget i et mindre antal sager. I de resterende sager har kommunerne enten ikke inddraget andre relevante aktører, eller det har ikke været relevant at inddrage andre relevante aktører. For en opgørelse over hvilke aktører kommunerne har inddraget henvises til tabel 2.5 i kapitel 2. Eksempler på sager, hvor kommunen har inddraget arbejdspladsen Sag nr. 21 Sagen vedrører en 52-årig kvindelig kantinemedhjælper, der sygemeldes den 4. juli 2005 med senebetændelse. Der afholdes rundbordssamtale den 8. september 2005 med henblik på arbejdsfastholdelse, hvor der vurderes at være behov for grundige undersøgelser på hospital. Næste rundbordssamtale foregår den 4. oktober 2005, da sygemeldte har været til undersøgelse på hospital den 29. september Det fremgår heraf, at sygemeldte er blevet revisiteret til hospitalsundersøgelse, at hendes tilstand er uændret, og at det er vanskeligt at udtale sig om hendes fremtidige funktionsniveau og varigheden af lidelsen. Da arbejdsgiver er villig til arbejdsfastholdelse, afventes den lægelige udredning, og næste rundbordssamtale afholdes den 6. december 2005, hvor der fortsat afventes lægelig udredning og næste rundbordssamtale fastsættes til den 31. januar Der foretages herefter telefonisk opfølgninger, hvoraf fremgår, at hun ikke er færdigbehandlet hospitalsmæssigt. Der indhentes statusattest den 3. maj 2006 fra egen læge, hvoraf fremgår, at det er uvist, hvornår arbejdet kan genoptages, hvorefter raskmelding modtages med sidste sygedag den 31. maj Sygemeldte har under hele forløbet modtaget fuld løn fra arbejdsgiver og har ikke været interesseret i andet end at vende tilbage til sit gamle arbejde. Sag nr. 32 Sagen vedrørte en 49-årig mandlig plejer, der blev sygemeldt 11. juli 2005 på grund af blodprop i venstre ben med efterfølgende forfodsamputation. Sygemeldte oplyste i forbindelse med opfølgningssamtale 8. november 2005, at han havde jævnlig kontakt med arbejdspladsen, og at han ikke mente, at han var i risiko for at blive sagt op. Sygemeldte var i tvivl om sin mulighed for at genoptage sædvanligt arbejde. Kommunen tilbød herefter deltagelse i rundbordssamtale med henblik på kommunens muligheder for at støtte tilbagevenden til arbejdet. Den 12. januar 2006 oplyses det, at arbejdsgiveren har udsat fraværssamtale med sygemeldte. Arbejdsgiveren er angivelig indstillet på at finde en placering til sygemeldte i

156 KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE 31 hans gamle afdeling med de skånebehov, han måtte have behov for, når han kan raskmeldes. Kommunen underrettede samtidig om muligheden for støtteforanstaltninger fra kommunen i forbindelse med arbejdsfastholdelse. Den 3. april 2006 genoptog sygemeldte arbejdet delvist. Han arbejdede 4 timer dagligt og hele onsdagen. Der var tale om et stillingsskift på arbejdspladsen, da sygemeldte ikke længere kunne klare arbejde som psykiatrisk plejer. Sygemeldte havde fået tilbudt et kontorjob, hvor han havde mulighed for er mere stillesiddende arbejde. Sag nr. 110 Sagen vedrørte en 40-årig mandlig lastbilschauffør, der blev sygemeldt den 19. oktober 2005 på grund af ryglidelse. Det oplyses i forbindelse med opfølgningssamtale den 23. januar 2006, at arbejdsgiveren angiveligt er glad for sygemeldte. Arbejdsgiveren vil specialindrette en bil til sygemeldte, når han bliver rask. Ellers vil arbejdsgiveren omskole sygemeldte til mere administrativt arbejde. Den 8. marts 2006 oplyses, at arbejdsgiveren betaler for, at sygemeldte kan gå til træning hos fysioterapeut i en 3 måneders periode. Når sygemeldte får det bedre, vil arbejdsgiveren specialindrette en lastbil som fx kan åbnes i begge sider. Hvis sygemeldte fortsat ikke kan klare chaufførarbejde, har arbejdsgiveren ventileret tanken om, at sygemeldte på arbejdspladsen omskoles til administrativt arbejde. Den 19. maj 2005 etablerede kommunen en rundbordssamtale med sygemeldte og arbejdsgiveren med henblik på delvis opstart af arbejde. Da det var usikkert, hvor meget sygemeldte kunne klare, aftaltes det, at sygemeldte blev ansat fra 1. juni 2006 som timelønnet vikar som afløser. Han blev tilbudt beskæftigelse i 1-2 fulde arbejdsdage pr. uge med henblik på at nå op på fuld tid inden for en periode på max 3 måneder. Ankestyrelsens anbefalinger På baggrund af ovenstående anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne er opmærksomme på at inddrage arbejdspladsen i opfølgningen 3.5 Om betingelserne for at modtage sygedagpenge Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, herunder om sygemeldte

157 32 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER fortsat er fuld eller delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, jf. dagpengelovens 24, stk. 6. Kommunen skal i opfølgningsforløbet efter behov indhente lægelige oplysninger, jf. 7, stk. 3. Det er vurderet, om kommunen ved hver opfølgning har taget stilling til, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er opfyldt. Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen har vurderet, at kommunerne i næsten alle sagerne i høj grad eller i nogen grad har taget stilling til, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er opfyldt. I en del sager fremgår dette dog ikke direkte af sagens akter. I 4 sager har Ankestyrelsen vurderet, at kommunen enten kun i ringe grad eller slet ikke har taget stilling til, om betingelserne var opfyldt. Endelig har det i 3 sager ikke været relevant at tage stilling til, om betingelserne var opfyldt. I den ene sag var dagpengeudbetalingen standset, da sygemeldte ikke medvirkede ved opfølgningen. I den anden sag var sygemeldte blevet raskmeldt inden opfølgningen. I den tredje sag var der tale om sygemelding i 8 uger og 4 dage. Ankestyrelsens anbefalinger På baggrund af ovenstående anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne er opmærksomme på, at det fremgår af sagen/journalen, at der løbende er taget stilling til, om den sygemeldte opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge 3.6 Om visitation og revisitation Første opfølgning Kommunen skal for at sikre, at ressourcerne især målrettes de mest udsatte sygemeldte, i sager med fortsat sygemelding, foretage visitation til kategori 1, 2 eller 3, jf. dagpengelovens 24 b, stk. 1. Kategori 1-sager er sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående.

158 KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE 33 Kategori 2-sager er sager med risiko for langvarigt sygeforløb og risiko i forhold til arbejdsevnen. Kategori 3-sager er sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb. Formålet med visitationen er at understøtte, at der i opfølgningen foretages en systematisk og kvalificeret vurdering af den sygemeldtes arbejdsdygtighed/ressourcer og behov for indsats, at kommunens ressourceanvendelse prioriteres og målrettes sygemeldte med størst behov for indsats, og at sygemeldte får den rigtige indsats. Kommunen skal visitere første gang, når oplysningsskemaet modtages og herefter ved hver opfølgning, første gang inden udgangen af den 8. uge. Holder kommunen individuel samtale i alle sager ved 1. opfølgning, kan kommunen dog foretage den 1. visitation i tilknytning til denne samtale. De 3 kategorier, der er nævnt i dagpengelovens 24 b, stk. 1, er nærmere uddybet i Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning af 24. september 2005 om visitation og opfølgning mv. i sygedagpengesager. Det er vurderet, om kommunen efter modtagelse af oplysningsskemaet/i tilknytning til første opfølgning har visiteret sygemeldte til en af de 3 kategorier i dagpengeloven, herunder om den sygemeldte er visiteret til korrekt kategori. Det beror på en konkret vurdering, hvilken kategori den sygemeldte skal visiteres eller revisiteres til. Ankestyrelsen har indlagt en rimelig margin ved vurderingen af, om den sygemeldte er visiteret til korrekt kategori. Undersøgelsen viser, at kommunerne i langt den overvejende del af sagerne har visiteret sygemeldte til en af de 3 kategorier, og bortset fra 6 sager var sygemeldte visiteret til korrekt kategori. Eksempler på sager, hvor kommunen ikke har visiteret til korrekt kategori Sag nr. 22 Sagen vedrørte en 38-årig kvindelig social- og sundhedsassistent, der blev sygemeldt fra 11. juli 2005 på grund af psykisk belastning. Den 15. august 2005 modtog kommunen

159 34 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER oplysningsskemaet retur fra sygemeldte. Det fremgik af oplysningsskemaet, at sygemeldte var opsagt til fratræden pr. 31. august Den 31. august 2005 visiterede kommunen sygemeldt til kategori 3. Ankestyrelsen bemærker, at vi ikke på det foreliggende er enige i kommunens beslutning om visitation af sygemeldte til kategori 3. Det er Ankestyrelsens opfattelse, at sygemeldte burde være visiteret til kategori 2. Der henvises herved til Arbejdsmarkedsstyrelsens ovenstående vejledning, hvorefter sygeforløb efter kategori 2 er sygeforløb med usikkerhed om diagnosen/ lidelsen og om sygdommens varighed, og at det fx kan være psykisk lidelse. Sag nr. 112 Sagen vedrørte en 60-årig mand, der er opereret for prostata cancer. Det fremgår af refusionsanmodning modtaget 14. august 2005, at sygemeldte forventer at genoptage arbejdet i løbet af 4 uger. Af oplysningsskema og lægeerklæring fremgår det, at operationen er foretaget, og arbejdet forventes genoptaget den 5. september 2005, hvorefter han visiteres til kategori 2. Den 24. august 2005 oplyser sygemeldte telefonisk, at han har raskmeldt sig den fra den 5. september Ankestyrelsen bemærker, at han burde være visiteret til kategori 1, da hans tilbagevenden til arbejdsmarkedet var umiddelbart forestående. Sag nr. 131 Sagen vedrørte en 56-årig kvindelig kasserer, der blev sygemeldt 1. juli 2005 på grund af brystkræft. Lønmodtageren genoptog arbejdet delvist den 9. august Under opfølgningssamtale den 1. september 2005 oplyste sygemeldte, at hun forventede at være fuldt i arbejde inden for de næste 8 uger. Kommunen vurderede, at der ikke var behov for særlige foranstaltninger med henblik på arbejdsfastholdelse og besluttede samtidig, at sygemeldte skulle visiteres til kategori 3. Ankestyrelsen bemærker, at vi ikke på det foreliggende er enige i kommunens beslutning om visitation til kategori 3. Det er Ankestyrelsens opfattelse, at sygemeldte burde være visiteret til kategori 1 under henvisning til, at sygemeldte forventede at kunne raskmelde sig inden for 8 uger.

160 KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE 35 Ankestyrelsens anbefalinger På baggrund af ovenstående anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne er opmærksomme på, at sygemeldte visiteres til en af de 3 kategorier efter modtagelse af oplysningsskemaet eller i tilknytning til første opfølgning inden udgangen af 8. uge Efterfølgende opfølgning Kommunen skal foretage revisitation ved enhver opfølgning, jf. dagpengelovens 24 b, stk. 7. Det er vurderet, om kommunen i tilknytning til efterfølgende opfølgning har revisiteret sygemeldte til en af de 3 kategorier, herunder om den sygemeldte er visiteret til korrekt kategori. Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen har vurderet, at kommunerne i halvdelen af de visiterede sager har revisiteret sygemeldte til en af de 3 kategorier. I knap 1/3 af de visiterede sager har kommunen ikke visiteret, og i resten af sagerne var det ikke relevant at revisitere. Eksempel på sag, hvor kommunen ikke har revisiteret Sag nr. 126 Sagen vedrørte en 39-årig rengøringsassistent, der blev sygemeldt fra den 1. februar 2006 på grund af smerter i bevægeapparatet efter fald. Den 8. marts 2006 blev sygemeldte visiteret til kategori 2. Der blev holdt opfølgningssamtaler den 6. april og den 3. maj Fra seneste opfølgningssamtale fremgår bl.a., at der uden effekt er forsøgt 10 fysioterapibehandlinger. Sygemeldte går fortsat hos reumatolog og er henvist til scanning den 22. maj Det fremgår ikke af de indsendte akter, at kommunen har foretaget revisitation. Kommunen har ved besvarelsen af det måleskema, som kommunen har udfyldt i forbindelse med undersøgelsen oplyst, at vurdering foretages hver gang ved opfølgningssamtale. Hvis kategoriseringen er den samme, sker der jo ingen ændring. Ankestyrelsen bemærker, at kommunens vurdering af, hvilken kategori sygemeldte revisiteres til i tilknytning til efterfølgende opfølgning bør fremgå af sagen/journalen.

161 36 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Eksempel på sag, hvor kommunen ikke har revisiteret til korrekt kategori Sag nr. 31 Sagen vedrørte en 39-årig social- og sundhedsassistent, der blev sygemeldt fra 25. juli 2005 på grund af nedtrykthed, grådlabilitet, optrappet hashforbrug og misbrug af amfetamin. Ved opfølgningssamtale den 27. september 2005 blev sygemeldte visiteret til kategori 2. I for bindelse med en af de efterfølgende opfølgningssamtaler den 15. marts 2006 blev sygemeldte revisiteret til kategori 3 af hensyn til det langvarige forløb. Ankestyrelsen bemærker, at den omstændighed, at der bliver tale om et langvarigt forløb, ikke i sig selv er tilstrækkeligt grundlag for at revisitere til kategori 3. Ankestyrelsens anbefalinger På baggrund af ovenstående anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne er opmærksomme på, at sygemeldte ved hver efterfølgende opfølgning revisiteres til en af de 3 kategorier 3.7 Om samlet vurdering af sygemeldtes behov for indsats mv. Første opfølgning Kommunen skal på baggrund af første samtale og sagsoplysningerne i øvrigt foretage en samlet vurdering af sygemeldtes konkrete behov for indsats for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding, jf. dagpengelovens 24 c, stk. 1 og retssikkerhedslovens 6 og 7 om helhedsvurdering. Ved vurderingen skal der blandt andet tages stilling til behov for behandling, optræning, afklaring, revalidering, fleksjob og eventuelt førtidspension. Endvidere skal der tages stilling til, om der er behov for at inddrage arbejdspladsen, den praktiserende læge eller andre relevante aktører. På baggrund af vurderingen iværksætter kommunen den nødvendige indsats.

162 KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE 37 Ved den samlede vurdering skal der blandt andet ses på arbejdsevnen. Vurdering af arbejdsevnen sker efter 70, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ved, at kommunen udarbejder ressourceprofil efter bekendtgørelse nr. 552 af 19. juni 2003 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne (arbejdsevnebekendtgørelsen). Ressourceprofilen skal efter praksis altid udarbejdes, hvis der i opfølgningen er behov for stillingtagen til revalidering, herunder arbejdsprøvning samt ved stillingtagen til fleksjob og førtidspension. Tilbud om arbejdsprøvning eller optræning sker efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen skal som led i sygedagpengeopfølgningen iværksætte virksomhedspraktik (arbejdsprøvning), hvis der er behov for at afklare den sygemeldtes beskæftigelsesmål, herunder hvilke opgaver den sygemeldte kan klare i forbindelse med en tilbagevenden enten helt eller delvist. I den samlede vurdering indgår endvidere en vurdering af, om kommunen har foretaget helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens 6 og 7. Kommunen kan beslutte, at den 1. vurdering i et sygedagpengeforløb tillige udgør vurderingen efter retssikkerhedslovens 6. Det skal fremgå af sagen, hvis der er tale om en vurdering både efter sygedagpengeloven og retssikkerhedsloven. Ankestyrelsen har vurderet, om kommunen efter første samtale har foretaget en samlet vurdering af sygemeldtes konkrete behov for indsats. Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen har vurderet, at kommunerne i den overvejende del af sagerne i høj grad eller i nogen grad har foretaget en samlet vurdering af sygemeldte konkrete behov for indsats. I et mindre antal sager er det vurderet, at kommunen i ringe grad eller slet ikke har foretaget en samlet vurdering. Eksempel på sag, hvor kommunen har foretaget en helhedsvurdering efter første samtale Sag nr. 106 Sagen vedrørte en 36-årig mand, der var i fleksjob som kok på grund af en øjensygdom, der gjorde, at han så meget dårligt. Grunden til sygemeldingen var en operation i foden. Han havde første sygedag den 15. marts 2006, den 10. april 2006 bliver kommunens jobkonsulent inddraget i sagen, og han indkaldes til personlig samtale den 27. april I samtalen deltager også jobkonsulenten, der har været i kontakt med arbejdsgiver, der oplever, at sygemeldtes syn er blevet forringet. Sygemeldte oplyser, at det er et symptom ved hans sygdom, at han ikke selv mærker, når hans syn forringes. Han kan kun se sig selv som kok og

163 38 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER har overvejet, om arbejde i køkken på f.eks. et plejehjem vil være mere hensigtsmæssigt end på et hotel. Det aftales, at jobkonsulenten tager kontakt til Dansk Blindesamfund med henblik på vurdering af hans nuværende arbejdsplads, ligesom der anmodes om statusattest fra øjenlægen. Da årsagen til sygemeldingen er operationen i foden, og da det oplyses, at denne endnu ikke er groet sammen og at gipsen fjernes den 16, juni, hvor han skal til kontrol og der vil blive taget stilling til eventuel genoptræning, besluttes det, at der først herefter kan tages stilling til eventuelle yderligere tiltag og udarbejdelse af opfølgningsplan. Ankestyrelsen bemærker, at der i høj grad er foretaget en samlet vurdering af sygemeldes behov for indsats helt i overensstemmelse med dagpengelovens intentioner og lovens 24 c, stk. 1. Eksempler på sager, hvor kommunen ikke har foretaget en helhedsvurdering ved første samtale Sag nr. 65 Sagen vedrørte en 40-årig kvindelig social- og sundhedsassistent, der sygemeldes med knæskade med første sygedag den 20. juli Første opfølgningssamtale afholdes den 18. oktober 2005, hvor hun oplyser, at hun er blevet opereret og går til genoptræning. Hun er blevet sagt op med virkning fra udgangen af november Hun bemærker ved samtalen, at såfremt hun ikke mere kan klare arbejdet som social- og sundhedsmedhjælper på grund af sine skrøbelige knæ, kunne det være en mulighed at genoptage uddannelsen som fodterapeut, en uddannelse som hun tidligere var startet på men sprunget fra. Der aftales ny tid til opfølgning den 27. november 2005, hvor hun oplyser, at hun overvejer at tage nogle vagter, få timer ad gangen for at forsøge at komme i gang igen og vejledes om, at hun kan få supplerede dagpenge, når hun i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Det fremgår af den generelle helbredsattest dels, at der kan gå op til ½ år, før knæet endeligt kan vurderes dels, at en afklaring af arbejdsevne og eventuelle skånehensyn kunne være hensigtsmæssig. Der afholdes samtaler den 2. december, den 20. december 2005, den 2. januar, hvor hun oplyser, at hun forventer at flytte til Bornholm den 1. marts 2006, hvor hun kan få arbejde på sin brors campingplads og telefonisk den 23. februar 2006, hvor hun oplyser, at hun nu flytter den 1. marts og raskmelder sig fra den 28. februar Ankestyrelsen bemærker, at reglerne om en samlet helhedsvurdering ikke er fulgt, hverken ved den første opfølgning eller de efterfølgende opfølgninger. Herudover er heller ikke reglerne om udsendelse af oplysningsskema, visitering, udarbejdelse af opfølgningsplan opfyldt, ligesom det ikke fremgår, om der er taget stilling til, om betingelserne for at modtage dagpenge er opfyldt. Den lægelige dokumentation, der først er modtaget den 17. december,

164 KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE 39 sammenholdt med hendes egne oplysninger og ønske om jobskifte burde have givet anledning til at foretage en helhedsvurdering. Efterfølgende opfølgning Ved hver efterfølgende opfølgning skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af sygemeldtes behov for indsats, jf. dagpengelovens 24 c, stk. 2. Det er vurderet, om kommunen som led i den efterfølgende samtale/opfølgning har foretaget en samlet vurdering af behov for indsats. Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen har vurderet, at kommunerne i den overvejende del af sagerne i høj grad eller i nogen grad har foretaget en samlet vurdering af behov for indsats. I 4 sager er det vurderet, at der i ringe grad eller slet ikke er foretaget en samlet vurdering. Eksempel på sag, hvor kommunen i nogen grad har foretaget en samlet vurdering af behov for indsats ved første samtale men ikke ved den efterfølgende opfølgning Sag nr. 55 Sagen vedrørte en 37-årig kvinde, som a-kassen sygemelder på grund af migræne med første sygedag den 1. juli 2005 efter afslutning af forældreorlov. Første samtale afholdes den 20. september 2005, hvor hun oplyser at hun går til behandling hos kiropraktor, og hvor det på baggrund af hendes oplysninger om de lægelige forhold vurderes, at hun vil kunne vende tilbage til sit tidligere arbejdsområde. Det aftales endvidere, at der skal lægges en plan for, hvorledes dette skal gøres, idet der formentlig skal være skånehensyn. Det vurderes, at hun inden for en periode kan generhverve fuldtidsarbejdsevnen for ikke fysisk belastende funktioner og vil kunne raskmeldes efter 3-6 måneder på deltid. Den næste opfølgningssamtale finder sted den 1. november, hvor hun oplyser, at hun har fået tid hos neurolog og er henvist til Hovedpinecentret, og det aftales, at der indhentes speciallægeerklæring med henblik på vurdering af om hun opfylder betingelserne for udbetaling af sygedagpenge. Speciallægeerklæringen modtages den 13. december 2005 og på baggrund af de lægelige oplysninger vurderes det, at hun kan stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Hun varsles om, at dagpengeudbetalingen stopper, hvorefter hun raskmelder sig. Ankestyrelsen vurderer, at der i nogen grad er foretaget en samlet vurdering af sygemeldtes behov efter første samtale, idet kommunen vurderer, at hun inden for en periode kan vende tilbage til sit arbejdsområde, og at der skal udarbejdes en opfølgningsplan. Ved den følgende opfølgning fokuseres der kun i ringe grad på sygemeldtes behov og der udarbejdes ingen plan.

165 40 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Det er Ankestyrelsens generelle indtryk på baggrund af sagerne, at den første samtale og ofte også de opfølgende samtaler i mange sager fokuserer på de lægelige forhold, indhentning af yderligere lægelige oplysninger og afventning af undersøgelser og behandling. Ankestyrelsens anbefalinger På baggrund af ovenstående anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne er opmærksomme på tidligst muligt at inddrage alle relevante aspekter i sagen, herunder være opmærksomme på, at initiativer med henblik på arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet ikke altid behøver afvente den lægelige udredning 3.8 Om arbejdsfastholdelse og gradvis tilbagevenden til arbejde Efter dagpengelovens 24, stk. 2, er formålet med opfølgning at sikre, at flest muligt fastholdes i arbejde og undgår at blive udstødt fra arbejdsmarkedet, og at den enkeltes sygeperiode gøres så kort som muligt. Ankestyrelsen har vurderet, om kommunen har fokuseret på at fastholde sygemeldte i arbejde, jf. 24, stk. 2, nr. 1. Vi har også vurderet, om kommunen har fokuseret på at gøre sygefraværsperioden så kort som muligt, jf. dagpengelovens 24, stk. 2, nr. 2. Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen har vurderet, at kommunerne i den overvejende del af sagerne i høj grad eller i nogen grad har fokuseret på at fastholde sygemeldte i arbejde og gøre sygefraværsperioden så kort som muligt. Eksempel på sag, hvor kommunen i høj grad har fokuseret på at gøre sygefraværsperioden så kort som mulig Sag nr. 45 Sagen vedrørte en 21-årig tømrerlærling, der sygemeldes på grund af brud på fingre. Der er telefonisk kontakt med arbejdsgiver og sygemeldte om sygemeldingen og hurtig tilbagevenden til arbejdet, herunder om muligheden for delvis genoptagelse af arbejdet. Efter

166 KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE 41 tilbagemelding fra ergoterapeut om genoptræningsforløbet genoptages arbejdet på halv tid med skånehensyn og forventes genoptaget på fuld tid efter 14 dage. Ankestyrelsen bemærker, at kommunen aktivt har medvirket til en hurtig tilbagevenden til arbejdet, herunder også en delvis genoptagelse af arbejdet. Eksempel på sag, hvor kommunen ikke i tilstrækkelig grad har fokuseret på at gøre sygefraværsperioden så kort som mulig Sag nr. 140 Sagen vedrørte en 47-årig kvindelig administrativ medarbejder, der sygemeldes med første sygedag den 5. juli 2005 på grund af depression. Hun er opsagt fra arbejde med sidste arbejdsdag 30. november 2005 og forventer at raskmelde sig den 1. december 2005 og søge arbejde i vikarbureau. Kommunen vurderer sygemeldtes plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet realistisk og støtter hende i planen. Hun raskmelder sig også med sidste sygedag den 30. november Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke har levet op til bestemmelsen om hurtig tilbagevenden til arbejdet. Kommunen har ikke aktivt arbejdet på at gøre sygefraværet så kort som muligt men har alene støttet kvindens planer uden i øvrigt at have oplysninger, herunder om lægelige forhold. Ankestyrelsens anbefalinger På baggrund af ovenstående anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne er opmærksomme på, at sygemeldte fastholdes i arbejde og at kommunen er opmærksom på at gøre sygefraværsperioden så kort som muligt 3.9 Om gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen Ankestyrelsen har vurderet, om kommunen hvis sygemeldte var i et ansættelsesforhold da har fremmet tilbagevenden til arbejdspladsen, jf. dagpengelovens 24 e, stk. 1.

167 42 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Det betyder blandt andet, at kommunen løbende under opfølgningen skal have særlig fokus på mulighederne for at støtte den sygemeldte i en så stor tilknytning til arbejdspladsen, som sygdommen og den sygemeldtes ressourcer giver mulighed for. En gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen kan bestå i, at sygemeldte under hensyntagen til sygdommens karakter og sygemeldtes ressourcer gradvis genoptager arbejder på arbejdspladsen med det antal timer, som helbredet tillader. Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen har vurderet, at kommunerne i 2 ud af 3 sager, hvor det var relevant, i høj grad eller nogen grad har fremmet gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen. I de fleste sager var det ikke relevant at fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen dels på grund af sygdommens karakter dels fordi den sygemeldte ikke var i et ansættelsesforhold. Eksempel på sag, hvor kommunen i nogen grad har fokuseret på gradvis tilbagevenden Sag nr. 98 Sagen vedrørte en 58-årig kvindelig kontorassistent, der sygemeldes på grund af svær depression. Der havde gennem længere tid været stresset på arbejde, hvilket havde udløst depressionen. Hun havde i mange år været i løbende behandling for depression og havde prøvet et antidepressivt præparat, som hun ikke kunne tåle. Hun var kommet i anden behandling, som hun begyndte at mærke virkningen af og havde kontakt med arbejdsgiver om en ændret og mindre stressende arbejdstilrettelæggelse og forventede snarlig raskmelding. Kommunen vejledte om mulighederne for delvis raskmelding. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ved sin vejledning om delvis raskmelding i nogen grad har levet op til bestemmelsen i dagpengelovens 24 e, stk. 1. Det er i øvrigt Ankestyrelsens vurdering på baggrund af sagerne, at det er den sygemeldte, der ofte selv tager initiativ til gradvis tilbagevenden. Vi har også vurderet, om kommunen i sager om gradvis tilbagevenden har sikret, at sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt, jf. dagpengelovens 24 e, stk. 2. Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen har vurderet, at kommunerne i 3 ud af 5 sager i høj grad eller i nogen grad har sikret, at sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt. I de fleste sager er det vurderet, at det ikke var relevant at sikre, at sygemeldte

168 KAPITEL 3 MATERIEL VURDERING AF SAGERNE 43 genoptog arbejdet i fuldt omfang, dels på grund af sygdommens karakter dels fordi der ikke have været tale om gradvis tilbagevenden. Det er endvidere Ankestyrelsens vurdering på baggrund af sagerne, at kommunernes indsats til sikring af, at sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt i et vist omfang består i passivt at tage sygemeldtes oplysninger om fuld genoptagen af arbejdet til efterretning. Ankestyrelsens anbefalinger På baggrund af ovenstående anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne er opmærksomme på at fremme tilbagevenden til arbejdsmarkedet for sygemeldte i ansættelsesforhold samt at sikre, at sygemeldte i sager om gradvis tilbagevenden genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt

169 44 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER 4 Formalitetsvurdering af sagerne Generelle bemærkninger Ved den formelle vurdering er der set på, om de særlige sagsbehandlingsregler, der knytter sig til opfølgningen, er overholdt. Det drejer sig om indhentelse af oplysningsskema, fastlæggelse af proceduren for opfølgningsforløbet, herunder samtaleform ved første og efterfølgende opfølgninger samt hyppigheden af den løbende opfølgning og udarbejdelse af opfølgningsplan, herunder om udlevering af opfølgningsplanen til den sygemeldte, jf. nærmere nedenfor pkt I dette kapitel omtales endvidere reglerne om overdragelse af opfølgningsindsatsen til andre aktører. Vi har set på, i hvilket omfang kommunen har overdraget opfølgningsopgaver til andre aktører, og om kommunen har udarbejdet opfølgningsplan, inden kommunen inddrog anden aktør, jf. pkt Om oplysningsskema Kommunen skal, når sygefraværet anmeldes, sende oplysningsskema til den sygemeldte for at få viden til en tidlig, målrettet opfølgning og for at kunne vurdere retten til sygedagpenge, jf. dagpengelovens 24, stk. 4 og 24 a. Skemaet skal udfyldes og returneres til kommunen senest 8 dage efter afsendelsen fra kommunen, medmindre andet aftales med kommunen. Ankestyrelsen har set på, om kommunen har sendt oplysningsskema til den sygemeldte, om kommunen har modtaget oplysningsskemaet retur, og om den sygemeldte har returneret oplysningsskemaet rettidigt. Undersøgelsen viser, at i langt den overvejende del af sagerne har kommunerne sendt oplysningsskema til den sygemeldte. Kommunerne har da også modtaget langt de fleste skemaer retur. Kun i 3 sager har den sygemeldte ikke returneret skemaet til kommunen. I en mindre del af sagerne har kommunen ikke udsendt et oplysningsskema. Ankestyrelsen bemærker, at kommunerne bør være opmærksomme på, at der skal udsendes oplysningsskema til sygemeldte.

170 KAPITEL 4 FORMALITETSVURDERING AF SAGERNE Om første og efterfølgende opfølgning, samtaleform samt hyppigheden af den løbende opfølgning Første opfølgning i sager, der er visiteret til kategori 1 Det er vurderet, om kommunen efter visitation til kategori 1 har fulgt op på sagen det vil sige holdt opfølgningssamtale inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, jf. dagpengelovens 24 b, stk. 3. Undersøgelsen viser, at kommunerne i næsten halvdelen af de sager, der var visiteret til kategori 1, ikke har fulgt op på sagerne inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag. Vi har også set på, om kommunen i forbindelse med første opfølgning har holdt telefonsamtale, eller om opfølgningen er sket på anden vis end ved telefonsamtale. Undersøgelsen viser, at kommunerne i næsten en tredjedel af de sager, hvor det var relevant at følge op inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, har holdt personlig samtale selv om det ikke er påkrævet og telefonsamtale i de resterende sager. Efterfølgende opfølgning i sager, der er visiteret til kategori 1 Vi har set på, om kommunen efterfølgende i de sager, der er visiteret til kategori 1, har fulgt sagen op hver 8. uge og holdt telefonsamtale. Undersøgelsen viser, at bortset fra en enkelt sag af de sager, hvor kommunen har visiteret til kategori 1, har kommunen i de fleste sager i høj grad eller i nogen grad fulgt op hver 8. uge, og kommunen har holdt telefonsamtale. Første opfølgning i sager, der er visiteret til kategori 2 Vi har set på, om kommunen efter visitation til kategori 2 har fulgt op på sagen dvs. holdt opfølgningssamtale inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, jf. 24 b, stk. 4. Undersøgelsen viser, at kommunerne i knap halvdelen af sager, der var visiteret til kategori 2, ikke har fulgt op på sagerne inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag.

171 46 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Vi har også set på, om kommunen i forbindelse med første opfølgning har holdt individuel samtale, eller om opfølgningen er sket på anden vis end ved individuel samtale. Undersøgelsen viser, at kommunerne i næsten alle sager, der var fulgt op inden udgangen af 8. uge, har holdt individuel samtale. Efterfølgende opfølgning i sager, der er visiteret til kategori 2 Vi har set på, om kommunen efterfølgende i de sager, der er visiteret til kategori 2, har fulgt sagen op hver 4. uge og hver anden gang holdt individuel samtale. Undersøgelsen viser, at kommunerne i de fleste sager, der var visiteret til kategori 2, i høj grad eller i nogen grad har fulgt op hver 4. uge og hver anden gang holdt individuel samtale. I et mindre antal af sagerne har kommunen enten i ringe grad eller slet ikke fulgt op hver 4. uge. Første opfølgning i sager, der er visiteret til kategori 3 Det er vurderet, om kommunen efter visitation til kategori 3 har fulgt sagen op dvs. holdt opfølgningssamtale inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag. Undersøgelsen viser, at kommunerne i alle de sager, der var visiteret til kategori 3 bortset fra i en enkelt af sagerne har fulgt op inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag. Vi har også set på, om kommunen så i den forbindelse har holdt telefonsamtale, eller om opfølgningen er sket på anden vis end ved telefonsamtale. Undersøgelsen viser, at kommunerne i næsten alle de sager, der var fulgt op inden udgangen af 8. uge, har holdt telefonsamtale. Dog er der i enkelte sager ikke holdt telefonsamtale på grund af sygdommens karakter. Efterfølgende opfølgning i sager, der er visiteret til kategori 3 Vi har set på, om kommunen efterfølgende i de sager, der er visiteret til kategori 3, har fulgt sagen op hver 8. uge. Undersøgelsen viser, at kommunerne i alle de sager bortset fra 1 der var visiteret til kategori 3, i høj grad eller i nogen grad efterfølgende har fulgt op hver 8. uge.

172 KAPITEL 4 FORMALITETSVURDERING AF SAGERNE 47 Samlet set er det vurderingen, at i de sager, hvor 1. opfølgning har været rettidig, har den efterfølgende opfølgning også været i orden. Ankestyrelsens anbefalinger På baggrund af ovenstående anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne er opmærksomme på, at der holdes opfølgningssamtale inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag Om opfølgningsplan Kommunen skal ved 1. samtale inden udgangen af 8. uge tage stilling til, om der skal udarbejdes en opfølgningsplan, jf. dagpengelovens 24 d, stk. 1. Hvis der ikke på dette tidspunkt er tilstrækkeligt grundlag for at lægge planen, kan det udskydes. Dog skal planen senest udarbejdes i umiddelbar forlængelse af 2. opfølgning. Den sygemeldte skal have planen udleveret, jf. dagpengelovens 24 d, stk. 3. Opfølgningsplanen skal indeholde mål for opfølgningen såvel på kort som på længere sigt, opfølgningsskridt her og nu samt eventuelt mere langsigtede skridt, oplysninger om sygemeldtes egen indsats, behandlingsindsats, indsats på arbejdsplads mv. Det skal fremgå af opfølgningsplanen, hvilken kategori personen er visiteret til, hvornår der har været afholdt samtale, samt hvornår næste samtale skal holdes, herunder samtaleformen. Kommunen skal i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgninger justere og udbygge opfølgningsplanen, jf. dagpengelovens 24 d, stk. 2. Den udleveres til den sygemeldte, hvis der er sket væsentlige ændringer Vi har set på, om kommunen ved 1. opfølgning eller senest i umiddelbar forlængelse af 2. opfølgning har taget stilling til udarbejdelse af en opfølgningsplan. Undersøgelsen viser, at kommunerne i trefjerdedele af sagerne har taget stilling til udarbejdelse af en opfølgningsplan ved 1. opfølgning. I en fjerdedel af sagerne var der ikke taget stilling til udarbejdelse af en opfølgningsplan. I en del sager var det ikke relevant at tage stilling hertil ofte på grund af raskmelding.

173 48 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Det er vurderet, om kommunen i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgninger har justeret og udbygget opfølgningsplanen, herunder om kommunen i den forbindelse har udleveret den reviderede plan. Undersøgelsen viser, at kommunerne i trefjerdedele af de sager, hvor der var udarbejdet opfølgningsplan, har udleveret planen til sygemeldte. Vi har også set på, om kommunen efter udarbejdelse af opfølgningsplanen efterfølgende har justeret og udbygget opfølgningsplanen, og udleveret planen til sygemeldte. Undersøgelsen viser, at kommunerne i godt halvdelen af sagerne i høj grad eller i nogen grad har justeret og udbygget opfølgningsplanen. Kun en mindre andel af disse justerede opfølgningsplaner er udleveret til sygemeldte. Ankestyrelsens anbefalinger På baggrund af ovenstående anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne er opmærksomme på, at de løbende skal justere og udbygge opfølgningsplanen samt udlevere den til den sygemeldte 4.3 Om overdragelse af opfølgningsindsatsen til andre aktører, jf. dagpengelovens kapitel 10 b Kommunen kan overlade opgaver til andre aktører, fx private konsulentfirmaer, faglige organisationer, revalideringsinstitutioner og arbejdsmedicinske afdelinger, jf. dagpengelovens 24 f, stk. 1. Vi har set på, om kommunerne har overladt opfølgningsopgaver til anden aktør og i bekræftende fald hvilke. Undersøgelsen viser, at 2 kommuner i 4 af sagerne har overladt opfølgningsopgaver i et vist omfang til anden aktør. Den ene kommune har i 3 af sagerne overladt opfølgningsopgaver i et vist omfang til et privat konsulentfirma, herunder at sygemeldte blev tilmeldt kurset Inspira-

174 KAPITEL 4 FORMALITETSVURDERING AF SAGERNE 49 tion & Erhvervsafklaring. Den anden kommune havde i 1 af sagerne overladt opfølgningsopgaver til en privat kursusudbyder, herunder at sygemeldte blev tilmeldt kurset Fra underskud til overskud. Vi har også vurderet, om kommunen har udarbejdet opfølgningsplan, inden kommunen inddrog anden aktør, jf. dagpengelovens 24 f, stk. 2. Undersøgelsen viser, at kommunerne i høj grad eller i nogen grad har udarbejdet opfølgningsplan, inden kommunen inddrog anden aktør.

175 50 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Bilag 1 Undersøgelsens hjemmel, omfang og metode Ankestyrelsen og de sociale nævn har en forpligtelse til at koordinere, at afgørelser, der kan indbringes for Ankestyrelsen og de sociale nævn, træffes i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Om lovgrundlaget henvises til i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Socialministeriets lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005 og i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 413 af 3. juni 2004 om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ankestyrelsen har ansvaret for praksiskoordineringen på landsplan, mens nævnene har ansvaret på regionalt plan. Praksisundersøgelser er et redskab, som benyttes med henblik på at få klarhed over, om myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen. Hvis undersøgelserne afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelserne et grundlag for at målrette den fremadrettede vejlednings- og undervisningsindsats. Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens 79 a behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de deltagende kommuner. Bestemmelsen præciserer det kommunalpolitiske ansvar for at følge op på klageinstansernes praksisundersøgelser og understreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at implementere retssikkerhed i kommunerne på det sociale og beskæftigelsesmæssige område. Ved en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal sager fra underinstanserne og foretager en gennemgang af disse med henblik på en legalitetsvurdering. Legalitetsvurderingen indebærer dels en materiel vurdering af afgørelsernes rigtighed i forhold til lovgivning og Ankestyrelsens praksis, dels en formel vurdering af sagerne i forhold til de forvaltningsretlige regler. Tidligere har der i Ankestyrelsens praksisundersøgelser været indkaldt sager fra både kommuner og de sociale nævn. Herudover har der indgået både bevillings- og afslagssager i samme undersøgelse. Fremover vil praksisundersøgelserne blive delt op, så der i de enkelte undersøgelser indgår enten kommunesager eller nævnssager og enten bevillingssager eller afslagssager.

176 BILAG 1 UNDERSØGELSENS HJEMMEL, OMFANG OG METODE 51 Den nærværende undersøgelse adskiller sig noget herfra, idet der er tale om en forløbsundersøgelse, hvor det er kommunernes opfølgning i sager om løbende sygedagpenge, der er genstand for undersøgelsen. Der er tale om en stikprøve, som kun omfatter et mindre antal sager fra hver af de deltagende kommuner. Undersøgelsen tager dermed ikke sigte på at vurdere praksis i den enkelte kommune. Fra 2007 planlægges det imidlertid at iværksætte et system, så alle praksisundersøgelser kommer til at danne grundlag for en benchmarking af den kommunale sagsbehandling 4. Ankestyrelsen giver en konkret tilbagemelding på de enkelte sager i forbindelse med afrapporteringen af den enkelte undersøgelse. De deltagende kommuner Følgende 21 kommuner blev bedt om at indsende i alt 135 sager vedrørende opfølgning på sygedagpenge til brug for undersøgelsen: Gentofte, Helsingør, Hvidovre, Høje-Taastrup, Slangerup, Frederikssund, Skibby, Jægerspris, Tårnby, Fredensborg-Humlebæk, Karlebo, Ledøje-Smørum, Ølstykke, Stenløse, Frederiksværk, Hundested, Hørsholm, Glostrup, Dragør, Herlev og Lyngby-Taarbæk. 2 sager var ikke omfattet af undersøgelsestemaet, og er sorteret fra. Der indgår således 133 sager i undersøgelsen. Kommunerne er bedt om at udvælge sagerne, så den første sag vedrører den borger, hvis første fraværsdag har været efter 1. juli 2005, og hvor fraværet har varet i mindst 8 uger, den anden sag vedrører den næste borger, hvis første fraværsdag har været efter 1. juli 2005, og hvor fraværet har varet i mindst 8 uger og så fremdeles, indtil det relevante antal sager er fundet. De indsendte sager måtte ikke være anket til og behandlet af de sociale nævn. Måleskema I forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte afgørelser anvendes et måleskema, hvor der indgår de måleelementer, som er relevante for den konkrete praksisundersøgelse. Ankestyrelsen og de sociale nævn har i foråret 2006 afsluttet et arbejde med at udarbejde 4 Der kan læses om benchmarkingprojektet i Ankestyrelsens rapport Benchmarking af kommunernes sagsbehandling, Ankestyrelsen, 2006 på

177 52 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER skabeloner til måleskemaer. Det har blandt andet medført, at svarkategorien i tvivl ikke længere anvendes, og at der så vidt muligt anvendes graduerede svarmuligheder i vurderingerne. Det giver mulighed for et mere nuanceret billede af sagsbehandlingen og mulighed for bedre tilbagemelding til kommunerne. For at styrke grundlaget for dialogen og samarbejdet med kommunerne har Ankestyrelsen bedt kommunerne om ligeledes at udfylde det måleskema, som Ankestyrelsen anvender ved vurdering af sagerne. Kommunernes vurdering erstatter ikke Ankestyrelsens vurdering af sagerne, men anvendes til at målrette Ankestyrelsens tilbagemelding i den enkelte sag. Ankestyrelsen fremsender de af Ankestyrelsen udfyldte måleskemaerne til den enkelte kommune i forbindelse med afrapportering af praksisundersøgelse.

178 BILAG 2 REGELGRUNDLAGET 53 Bilag 2 Regelgrundlaget Undersøgelsen har haft fokus på, hvorvidt kommunernes opfølgning på sager om sygedagpenge er behandlet i overensstemmelsen med reglerne i dagældende dagpengelovs kapital 10 a om visitation og opfølgning. Det følgende er uddrag af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lov nr. 852 af 20. december 1989, jf. lovbekendtgørelse. nr af 28. oktober 2004 med senere ændringer. Om visitation og opfølgning i lovens kapitel 10 a 24. Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Stk. 2. Formålet med opfølgningsforløbet efter stk. 1 er at sikre, at 1) flest muligt fastholdes i arbejde og undgår at blive udstødt fra arbejdsmarkedet, og at 2) den enkeltes sygefraværsperiode gøres så kort som muligt. Stk. 3. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, jf. stk. 5. Stk. 4. Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v. samt udarbejde en opfølgningsplan, jf. 24 a-24 d. Stk. 5. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen. Herudover skal kommunen efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, a-kasse, faglig organisation, arbejdsformidling, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejdspladserne. Kommunen skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer, som kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks. arbejdsprøvning, anden revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter samtykke fra den sygemeldte. Stk. 6. Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning, vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om der

179 54 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Kommunen skal i opfølgningsforløbet efter behov indhente lægelige oplysninger, jf. 7, stk. 3. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen. 24 a. Kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at foretage visitation og opfølgning, herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller nedsatte dagpenge. Derfor skal den sygemeldte udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger til brug for kommunen. Kommunen skal sende et oplysningsskema til sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær i løbende sager. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med kommunen. 24 b. Kommunen skal på baggrund af oplysningsskemaet efter 24 a og eventuelle andre oplysninger i sagen foretage en visitation til en af følgende kategorier: 1) Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1). 2) Sager med risiko for langvarigt sygeforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen (kategori 2). 3) Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb (kategori 3). Stk. 2. Kommunen fastlægger ved visitationen efter stk. 1 proceduren for opfølgningsforløbet, herunder samtaleform ved første og efterfølgende opfølgninger samt hyppighed af den løbende opfølgning. Stk. 3. I sager, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge, og der skal ved hver opfølgning minimum holdes telefonsamtale. Stk. 4. I sager, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal holdes en individuel samtale. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge med samtale, der som minimum hver anden gang skal være en individuel samtale.

180 BILAG 2 REGELGRUNDLAGET 55 Stk. 5. I sager, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, og der skal som minimum afholdes telefonsamtale. Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge. Stk. 6. Såfremt sygdommen forhindrer, at der holdes individuel samtale eller telefonsamtale, skal opfølgningen ske på anden vis. Stk. 7. Kommunen skal foretage revisitation ved enhver opfølgning. Ved revisitationen tages der stilling til, om der er grundlag for overflytning til en anden kategori, jf. stk. 1. Stk. 8. Uanset bestemmelserne i stk. 2-5 om visitation inden første samtale kan en kommune, som i løbende sager holder individuelle samtaler ved første opfølgning inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag, vente med at foretage den første visitation, således at der visiteres første gang i tilknytning til samtalen. Den første revisitation sker herefter ved 2. opfølgning. Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tre kategorier og visitationen og revisitationen. 24 c. På baggrund af den første samtale efter 24 b med sygemeldte og sagsoplysningerne i øvrigt skal kommunen foretage en samlet vurdering af sygemeldtes konkrete behov for behandling, optræning, revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulige raskmelding samt iværksætte den nødvendige indsats. Stk. 2. På baggrund af hver efterfølgende opfølgning skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af sygemeldtes behov for indsats. Stk. 3. Kommunen skal ved hver opfølgning tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om der er behov for hjælp til sygemeldtes familie. 24 d. Kommunen skal ved første samtale tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan med særlig fokus på arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen, som senest skal udarbejdes i umiddelbar forlængelse af den anden opfølgning, skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Planen skal sikre overblik og koordination af indsatsen i den enkelte sag.

181 56 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Stk. 2. Kommunen skal i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgninger justere og udbygge opfølgningsplanen. Stk. 3. Den sygemeldte skal have planen udleveret. Ved væsentlige justeringer af planen under de efterfølgende opfølgninger udleveres planen til den sygemeldte. 24 e. Kommunen skal som led i at arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under et sygeforløb. Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen, virksomheden og den sygemeldte. Kommunen skal dog træffe afgørelse om nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed, selv om der ikke kan opnås enighed, hvis det vurderes, at der burde være mulighed for en gradvis tilbagevenden. Stk. 2. Kommunen skal i alle sager med gradvis tilbagevenden sikre, at den sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt. Om andre aktører i lovens kapitel 10 b 24 f. Kommunen kan som led i at styrke opfølgningsindsatsen overlade opgaver til andre aktører. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Stk. 2. Kommunen udarbejder en opfølgningsplan, inden anden aktør inddrages. I planen fastsættes den anden aktørs indsats m.v. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører. 24 g. Kommunen videregiver oplysninger til en anden aktør om en persons helbred, beskæftigelsesprofil, sygeforløb, modtagne ydelser og øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål end dem, som er aftalt ved opgavevaretagelsen.

182 BILAG 2 REGELGRUNDLAGET 57 Relevant for undersøgelsen er også retssikkerhedsloven. Det følgende er uddrag af Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005 Om inddragelse af borgeren, om helhedsvurdering og om sagens oplysning: 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. 6. Hvis en borger har brug for at få hjælp i en længere tid, skal kommunen og amtskommunen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt. 7. Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunen foretage en vurdering efter 6. Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet af et kontaktforløb efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt personer, der er omfattet af et opfølgningsforløb efter kapitel 10 a i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel. Stk. 2. Ansøgeren skal skriftligt have besked om kommunens vurdering efter stk Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

183 58 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Bilag 3 Måleskema Identifi kation af sagen Kommune Kommune nr. Sagsnr. Sagsbehandler (initialer) 1. Grundoplysninger 1.1. Borgerens fødselsdato 1.2. Køn 1. Mand 2. Kvinde 2. Oplysninger om fraværsforløbet 2.1. Dato for 1. fraværsdag? Uoplyst 3. Den materielle vurdering af kommunens opfølgning 3.1. Har kommunen samlet set gennemført et individuelt og fl eksibelt opfølgningsforløb i overensstemmelse med reglerne? (dpl. 24, stk. 1) Evt. bemærkninger: 1. Ja, opfølgningen er sket helt i overensstemmelse med reglerne 2. Ja, de fl este regler om opfølgning er overholdt 3. Nej, de færreste regler er overholdt 4. Nej, der er ikke foretaget nogen opfølgning 3.2. Har sagen været tilstrækkeligt oplyst til at foretage visitation og opfølgning? 3.3. Hvis væsentlige oplysninger mangler (svar 3 og 4 i 3.2): (Angiv kort hvilke) 1. Ingen oplysninger mangler (gå til 3.4) 2. Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler (gå til 3.4) 3. Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler 4. Afgørende oplysninger mangler

184 BILAG 3 MÅLESKEMA Har kommunen inddraget sygemeldte i opfølg ningen? (dpl. 24, stk. 5 og rtl. 4) 3.5. Har kommunen inddraget andre relevante aktører i opfølgningen? (dpl. 24, stk. 5) Anfør hvilke: (sæt gerne fl ere kryds) 3.6. Har kommunen ved hver opfølgning taget stilling til, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er opfyldt? (dpl. 24, stk. 6) 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej Ja (springer til spm ) Nej (springer til spm 3.6.) a. Lægen b. Arbejdspladsen c. A-kasse d. Faglig organisation e. Arbejdsformidlingen f. Revalideringsinstitution g. Sygehusafdelinger h. Andre 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej 4. Vurdering af oplysningsskema 4.1. Har kommunen udsendt oplysningsskema til sygemeldte efter anmeldelse af sygefravær? (dpl. 24, stk. 4 og 24 a) 4.2. Har kommunen modtaget oplysningsskema fra sygemeldte? 4.3. Har sygemeldte returneret oplysningsskemaet rettidigt? 1. Ja 2. Nej (springer til 5.1) 1. Ja 2. Nej (springer til 5.1) 1. Ja, senest 8 dage efter afsendelse af oplysningsskemaet 2. Ja, indsendt rettidigt i henhold til aftale med kommunen 3. Nej, sygemeldte har returneret oplysningsskemaet, men ikke rettidigt

185 60 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER 5. Vurdering af visitation og revisitation, samtaleformen ved første og efterfølgende opfølgninger samt hyppighed af den løbende opfølgning 5.1. Har kommunen efter modtagelse af oplysningsskemaet / i tilknytning til første opfølgningvisiteret sygemeldte til én af de tre kategorier i dpl. 24 b? 5.2. (Hvis Ja i 5.1) Er sygemeldte visiteret til korrekt kategori? 1. Ja 2. Nej (springer til 6.1) 1. Ja, sygemeldte er visiteret til kategori 1 2. Ja, sygemeldte er visiteret til kategori 2 - gå til spm Ja, sygemeldte er visiteret til kategori 3 - gå til spm Nej, sygemeldte er ikke visiteret til korrekt kategori (skal uddybes i bemærkningsfeltet) 5. Vurdering af visitation og revisitation, samtaleformen ved første og efterfølgende opfølgninger samt hyppighed af den løbende opfølgning Kategori Har kommunen efter visitation til kategori 1 fulgt op på sagen inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag? (dpl. 24 b, stk. 3) 5.4. Hvis ja i 5.3, har kommunen så i den forbindelse holdt telefonsamtale? 5.5. Hvis Nej pga. sygdommens karakter i 5.4, er opfølgningen da sket på anden vis, end ved telefonsamtale? 1. Ja 2. Nej (springer til 5.6) 3. Ikke relevant (springer til 5.6) 1. Ja (springer til 5.6) 2. Nej (spring til 5.6) 3. Nej, på grund af sygdommens karakter (dpl. 24, b. stk. 6) 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej

186 BILAG 3 MÅLESKEMA Har kommunen efterfølgende fulgt sagen op hver 8. uge og holdt telefonsamtale? (uanset svar - gå til 5.15) 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej 5. Ikke relevant 5. Vurdering af visitation og revisitation, samtaleformen ved første og efterfølgende opfølgninger samt hyppighed af den løbende opfølgning Kategori Har kommunen efter visitation til kategori 2 fulgt op på sagen inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag? (dpl. 24 b, stk. 4) 5.8. Hvis ja i 5.7, har kommunen så i den forbindelse holdt individuel samtale? (dpl. 24 b, stk. 4) 5.9. Hvis Nej pga. sygdommens karakter i 5.7, er opfølgningen da sket på anden vis, end ved individuel samtale? Har kommunen efterfølgende fulgt sagen op hver 4. uge og hver andengang holdt individuel samtale? (dpl 24, stk. 4) Uanset svar - gå til Ja 2. Nej - gå til spm Ja (springer til 5.10) 2. Nej (springer til 5.10) 3. Nej, på grund af sygdommens karakter (dpl 24, b. stk. 6) 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej 5. Vurdering af visitation og revisitation, samtaleformen ved første og efterfølgende opfølgninger samt hyppighed af den løbende opfølgning Kategori Har kommunen efter visitation til kategori 3-sag fulgt sagen op inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag? (dpl. 24 b, stk. 5) Evt. bemærkninger: 1. Ja 2. Nej

187 62 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Hvis ja i 5.11, har kommunen så i den 1. Ja (springer til 5.14) forbindelse holdt telefonsamtale? 2. Nej (springer til 5.14) 3. Nej, på grund af sygdommens karakter (dpl. 24, b. stk.6) Hvis Nej pga. sygdommens karakter i 5.4, er 1. I høj grad opfølgningen da sket på anden vis end ved telefonsamtale? 3. I ringe grad 2. I nogen grad 4. Nej Har kommunen efterfølgende fulgt op hver I høj grad uge? 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej 5. Ikke relevant Har kommunen i tilknytning til efterfølgende 1. Ja opfølgning revisiteret sygemeldte til en af de 3 2. Nej (spring til 6.1) kategorier? (dpl. 24 b, stk. 7) Hvis ja i er det så korrekt kategori? 1. Ja 2. Nej 6. Samlet vurdering af sygemeldtes behov for indsats mv Har kommunen på baggrund af første samtale og sagsoplysninger i øvrigt foretaget en samlet vurdering af sygemeldtes konkrete behov for indsats for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding? (dpl. 24 c, stk. 1 og helhedsvurdering efter rtl. 6 og 7) Evt. bemærkninger: 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej 6.2. Har kommunen som led i den efterfølgende samtale/opfølgning foretaget en samlet vurdering af behov for indsats? (dpl. 24 c, stk. 2 ) 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej

188 BILAG 3 MÅLESKEMA Vurdering af opfølgningsplan 7.1. Har kommunen ved 1. opfølgning taget stilling til udarbejdelse af en opfølgningsplan? (dpl. 24 d, stk. 1 ) 7.2. Hvis nej i 7.1 har kommunen senest udarbejdet opfølgningsplanen i umiddelbar forlængelse af 2. opfølgning? (dpl. 24 d, stk. 1 ) 7.3. Har kommunen efter udarbejdelse af opfølgningsplanen udleveret den til sygemeldte? (dpl. 24 d, stk. 3 ) Evt. bemærkninger: 1. Ja (springer til 7.3) 2. Nej 1. Ja 2. Nej (springer til 8.1) 1. Ja 2. Nej 7.4. Har kommunen i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgninger justeret og udbygget opfølgningsplanen? (dpl. 24 d, stk. 2 ) Evt. bemærkninger: 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej 7.5. Har kommunen ved efterfølgende opfølgninger udleveret den reviderede opfølgningsplan? (dpl. 24 d, stk. 3 ) 1. Ja 2. Nej 3. Nej pga. ingen væsentlige ændringer 8. Vurdering af arbejdsfastholdelse og gradvis tilbagevenden til arbejde 8.1. Har kommunen fokuseret på at fastholde sygemeldte i arbejde? (dpl. 24, stk. 2, nr. 1) Evt. bemærkninger: 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej

189 64 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER 8.2. Har kommunen fokuseret på at gøre sygefraværsperioden så kort som muligt? (dpl. 24, stk. 2, nr. 2 ) 8.3. Hvis sygemeldte var i et ansættelsesforhold har kommunen da fremmet gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen for sygemeldte? (dpl. 24 e, stk. 1 ) Evt. bemærkninger: 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej 5. Ikke relevant pga. sygdommens karakter 6. Ikke relevant (var ikke i et ansættelsesforhold) 8.4. Har kommunen i sager om gradvis tilbagevenden sikret, at sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt? (dpl. 24 e, stk. 2 ) 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej 5. Ikke relevant pga. sygdommens karakter 6. Ikke relevant (gradvis tilbagevenden) 9. Vurdering af overdragelse af opfølgningsindsatsen til andre aktører, jf. kap. 10 b 9.1. Har kommunen overladt opfølgningsopgaver til anden aktør? 9.2 Hvis kommunen fuldt ud, eller i et vist omfang, har overladt opfølgningsopgaver til anden aktør, oplys hvilke. (dpl. 24 f, stk. 1) (markér gerne fl ere felter) 9.3. Har kommunen udarbejdet opfølgningsplan inden kommunen inddrog anden aktør? (dpl. 24 f, stk. 2) 1. Ja, fuldt ud 2. Ja, i et vist omfang 3. Nej (springer til 9.3) Privat konsulentfi rma Faglig organisation Revalideringsinstitution Arbejdsmedicinske afdelinger Andre 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej

190

191

192 Resumé og konklusion. Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Syddanmark har i foråret 2007 gennemført en praksisundersøgelse af kommunale afgørelser om bevilling af hjælp til revalidering efter aktivlovens 46. Undersøgelsen bygger på vurderinger af 87 indhentede sager fra 7 af regionens 22 kommuner. Nævnets konklusion på baggrund af praksisundersøgelsen er, at kommunerne ofte har en for mild fortolkning af kravene til dokumentation for nedsat arbejdsevne, at kommunerne hyppigt bevilger revalideringsydelse i for lang en periode, samt at oplysningsgrundlaget i en del sager er for tyndt. Det væsentligste problem, som undersøgelsen afdækker er, at ca. 2/3 af kommunernes bevilling af revalidering ikke findes at være i overensstemmelse med regler og praksis på området. - Den hyppigste årsag til, at nævnet har erklæret sig uenig i kommunens afgørelse er, at kommunerne har ydet hjælp i for lang en periode, idet jobplanen ikke skønnes at være den kortest mulige vej til, at personen kan klare sig selv. - I ca. 1/3 af sagerne er oplysningsgrundlaget ikke tilstrækkeligt til, at der på forsvarlig vis kan træffes en afgørelse om revalidering. Uenighed med kommunerne i disse sager er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at udfaldet af sagen er forkert, men blot at grundlaget for at træffe afgørelse ikke er tilstrækkeligt. - I mere end 1/4 af uenighedssagerne finder nævnet, at der ikke er grundlag for at bevilge nogen form for revalidering. Det findes ikke dokumenteret, at borgeren ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet uden revalideringsmæssig bistand, ofte fordi de helbredsmæssige undersøgelser ikke dokumenterer en væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, eller fordi det lægelige oplysningsgrundlag er mangelfuldt. - Endelig er nævnet i en mindre del af sagerne uenig i den valgte jobplan, fordi planen findes urealistisk i forhold til personens helbredsmæssige eller sociale forudsætninger. Praksisundersøgelsen viser endvidere, at kommunerne i stort set alle sager har udarbejdet en ressourceprofil, idet der dog findes at være væsentlige fejl ved udfærdigelsen heraf i ca. ¼ af sagerne, særligt p.g.a. manglende ajourføring. 2

193 Der foreligger i næsten alle sager en jobplan, ligesom borgeren ses inddraget i udarbejdelsen heraf. Nævnet er i flertallet af sagerne enig med kommunerne i, at borgeren er omfattet af revalideringsbestemmelserne Kommunalbestyrelserne i de involverede kommuner er forpligtet til at behandle undersøgelsen i et møde, jf. retssikkerhedslovens 79 a. 3

194 1. Indholdsfortegnelse Resumé og konklusion side 2 1. Indholdsfortegnelse side 4 2. Materiel vurdering med nævnets anbefalinger til kommunerne side Findes afgørelsen i overensstemmelse med regler og praksis? side Er personen omfattet af personkredsen i aktivlovens 46 side Jobplanens længde side Uafklaret erhvervsmæssigt sigte side Sigte på støttet beskæftigelse side Er sagen tilstrækkeligt oplyst? side Særligt vedrørende beskæftigelsesmål side Andre undersøgelser af samme emne side Formalitetsvurdering side Særlige sagsbehandlingsregler side Den lovpligtige sagsbehandlingsmetode side Indhold af jobplaner side Arbejdsmarkedets behov side Formelle regler i øvrigt side Afgørelsens form side Med hvilken hjemmel er afgørelsen truffet? side Øvrige bemærkninger til sagen side 13 Bilag: 1: Undersøgelsens formål, hjemmel, omfang og metode side 14 2: Undersøgelsens resultat i tabeller side 16 3: Kommunernes bemærkninger til rapporten side 23 4: Regelgrundlaget side 25 5: Udvalgte principafgørelser side 28 6: Undersøgelsens måleskema side 32 4

195 2. Materiel vurdering med nævnets anbefalinger til kommunerne. Denne gennemgang af undersøgelsen koncentrerer sig om udvalgte områder af undersøgelsen af generel interesse for kommunerne. De faktiske analyseresultater fremgår af bilag 2, hvortil der henvises. Overordnet har nævnet vurderet, i hvilket omfang afgørelserne findes i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Nævnet har erklæret sig uenig i afgørelsen om bevilling af revalidering, hvis afgørelsen materielt set ikke findes i overensstemmelse med lovgivning eller praksis, eller hvis oplysningsgrundlaget for afgørelsen, herunder anvendelse af den lovpligtige sagsbehandlingsmetode, skønnes så utilstrækkelig, at afgørelsen ville være hjemvist, hvis sagen var behandlet i nævnet Findes afgørelsen i overensstemmelse med regler og praksis? I ca. 2/3 af sagerne har nævnet ikke været enig i den af kommunen bevilgede hjælp. Som årsag til uenigheden peger undersøgelsen på især følgende områder: Er personen omfattet af personkredsen i aktivlovens 46? I en væsentlig del af sagerne finder nævnet, at personen slet ikke er omfattet af revalideringsbestemmelsen i aktivlovens 46. Nævnet vurderer i disse sager, at personen kunne klare sig selv ved hjælp af erhvervsrettede aktiviteter efter aktivloven eller beskæftigelsesindsatsloven og altså uden behov for revalidering. Eksempel. 40-årig kvinde, der i mange år har haft ufaglært arbejde, senest som handicapmedhjælper. De seneste 3½ år haft orlov for at passe sin søn. Efter sønnens død er hun præget af de psykiske belastninger i forbindelse med forløbet og angiver selv, at en tilbagevenden til omsorgsarbejde vil vække ubehagelige følelser til live igen. Endvidere smerter i en skulder og det ene knæ. Egen læge finder ikke noget til hinder for, at hun kan vende tilbage til hidtidigt arbejde. Kommunen bevilger hjælp i 4 år til læreruddannelsen. Nævnet finder, at der er tale om en sorgreaktion, der kun i en kortere overgangsperiode formodes at hindre tilbagevenden til arbejdet som handicapmedhjælper eller andet ufaglært arbejde. Eksempel. 27-årig kvinde med studentereksamen og senere butiksuddannet. Arbejdet i butik indtil sommeren 2006 og klager over rygsmerter i forbindelse med arbejdet. Lægeligt foreligger ingen objek- 5

196 tiv beskrivelse, men kun en tynd statusattest, der ikke dokumenterer sværere ryglidelse. Kommunen bevilger hjælp i 4 år til læreruddannelsen. Nævnet finder ikke, at vedkommende er omfattet af revalideringsbestemmelserne, da ingen dokumentation for væsentlig ryglidelse. Nævnet anbefaler på baggrund af den materielle vurdering af afgørelsens rigtighed, at kommunerne ikke ukritisk lægger personens klager til grund for vurderingen, men sikrer, at der foreligger objektive lægelige undersøgelser, der kan underbygge, at der er tale om helbredsmæssige begrænsninger af arbejdsevnen, og at mulighederne for behandling er udtømte, at kommunerne sikrer, at revalidering udelukkende iværksættes, hvis erhvervsrettede aktiviteter efter aktivloven, beskæftigelsesindsatsloven eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at pågældende kan klare sig selv, at kommunerne sikrer, at en aktuel hindring for tilbagevenden til arbejdsmarkedet ikke er af forbigående karakter Jobplanens længde. I hovedparten af sagerne er nævnet nok enig i, at der er behov for revalideringsmæssig bistand, men finder, at den valgte jobplan ikke er den korteste vej tilbage til arbejdsmarkedet. Tilsyneladende bevilger kommunerne meget ofte revalidering til gennemførelse af en uddannelse, som borgeren selv har undersøgt på forhånd, men uden at kommunerne redegør for sine overvejelser om, hvorvidt uddannelsen er den bedste og korteste mulige vej til at blive selvforsørgende. Eksempel. 40-årig ufaglært mand. Han har været slagteriarbejder i 6 år og derefter fulgt en IT-uddannelse på SU/kontanthjælp i 4 år uden at fuldføre, da uddannelsen indeholdt for meget IT. Klager over smerter i den ene hånd. Ifølge seneste objektive undersøgelse er der kun påvist seneskedehindebetændelse. Kommunen bevilger hjælp til en 3½ -årig ingeniøruddannelse. Nævnet er enig i, at han ikke kan vende tilbage til arbejdet på slagteriet, men finder ikke indikation for en længerevarende uddannelse. Eksempel. 33-årig kvinde, uddannet social- og sundhedsassistent. Påvist discusprolaps således at hun fremover skal undgå enhver form for rygbelastende arbejde. 6

197 Kommunen bevilger hjælp i 4½ år, inkl. HF-enkeltfag, til gennemførelse af socialrådgiveruddannelsen efter borgerens eget ønske. Kommunen overvejer tilsyneladende ikke andre erhvervsmuligheder. Nævnet er enig i, at hun er omfattet af revalideringsbestemmelserne, men finder ikke, at der er tale om den kortest mulige vej til selvforsørgelse. Eksempel. 32-årig mand uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet og tidligere misbruger og kriminel. Der er ikke andre helbredsmæssige begrænsninger. Kommunen bevilger revalidering i 5 år på social indikation i form af uddannelse til ejendomsmægler inkl. forudgående HF. Nævnet vurderer, at der ikke er grundlag for bevilling af en længerevarende uddannelse. Nævnet anbefaler, at kommunerne ved udfærdigelse af jobplanen ikke udelukkende lægger vægt på borgerens motivation for at følge en bestemt uddannelse, men i hvert enkelt sag overvejer, om der er kortere alternativer. Det fremgår af undersøgelsen, at udover de korterevarende virksomhedspraktikker, udgøres hovedvægten af revalideringsforløb på 3-4 år Uafklaret erhvervsmæssigt sigte. I et antal sager finder nævnet, at de iværksatte foranstaltninger mere har karakter af forrevalidering end egentlig revalidering efter en realistisk jobplan med et afklaret erhvervsmæssigt sigte. Nævnet bemærker, at jobplaner først kan udarbejdes, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret jf. beskæftigelsesindsatslovens 28. I flere af de indkomne sager, hvor der bevilges revalideringsydelse under virksomhedspraktik, er det end ikke muligt at fastslå, hvor mange timer om dagen vedkommende vil blive i stand til at arbejde Udbetaling af revalideringsydelse forudsætter, at der er udfærdiget en realistisk jobplan. Eksempel. 58-årig kvinde, der har arbejdet som social- og sundhedsassistent i 40 år, indtil hun får psykiske symptomer efter et overfald i form af angst, koncentrationsbesvær m.m. Kommunen bevilger virksomhedspraktik med revalideringsydelse i en kantine med henblik på fremtidig ansættelse på særlige vilkår. Hun starter 3 timer dagligt, senere vurderes, hvornår arbejdstiden kan forøges. Varigheden af praktikken er der ikke taget stilling til. 7

198 Nævnet finder, at de fremtidige arbejdsmuligheder er så uafklarede, at der er tale om afklarende foranstaltninger til belysning af den fremtidige arbejdsevne. Eksempel. 40-årig kontoruddannet kvinde, der de senere år har haft forskellige former for ufaglært arbejde. Sygemeldt pga. depression i tilknytning til skilsmisse i efteråret I efteråret 2006 vurderer psykolog, at vedkommende er klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Kommunen bevilger 3 måneders virksomhedspraktik med revalideringsydelse på et plejecenter. Ønskes afklaring af beskæftigelsesog uddannelsesmål, herunder om en social og sundhedsuddannelse er realistisk Nævnet finder, at de fremtidige arbejdsmuligheder er så uafklarede, at der er tale om afklarende foranstaltninger. Nævnet anbefaler, at kommunerne sikrer, at der ikke bevilges revalidering med revalideringsydelse, før der er grundlag for at fastlægge en jobplan med et konkret beskæftigelsesmål Sigte på støttet beskæftigelse. I et mindre antal sager finder nævnet, at kommunerne bevilger hjælp til revalidering på revalideringsydelse, selv om sigtet med de iværksatte foranstaltninger er støttet beskæftigelse af en eller andet art. Nævnet bemærker, at jobplaner til revalidender ifølge beskæftigelsesindsatslovens 27 sigter mod beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked. Eksempel. 56-årig mand, uddannet klejnsmed. Arbejdet inden for sit fag i mange år og senest som altmuligmand. Sygemeldt i november 2005 på grund af slidgigt i højre knæ og smerter i højre skulder. Kommunen bevilger revalideringsydelse under virksomhedspraktik i 3 måneder til afklaring af mulighederne for ansættelse på særlige vilkår. Nævnet er uenig i afgørelsen dels fordi forløbet er af afklarende karakter og dels fordi sigtet i jobplanen ikke er det ordinære arbejdsmarked. Nævnet anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på, at revalidering på revalideringsydelse forudsætter, at jobplanen sigter mod fremtidig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. 8

199 Er sagens tilstrækkeligt oplyst? I 1/3 af alle sager er nævnet uenig med kommunerne i, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der på forsvarlig vis kan træffes afgørelse om revalidering. Nævnets underkendelse af kommunernes afgørelser i disse sager er ikke nødvendigvis udtryk for, at nævnet er uenig i behovet for revalidering, men at nævnet finder, at det er for tidligt i sagsforløbet, at der træffes afgørelse. Eksempel. 45-årig kvinde, arbejdet i mange år som social- og sundhedshjælper, men bliver fyret pga. for meget fravær i Starter herefter på eget initiativ på sundhedssekretæruddannelsen. Ukarakteristiske somatiske smerteklager uden konstateret organisk grundlag. Hun forsøges behandlet med medicin og psykologsamtaler; behandlingen er endnu ikke afsluttet. Kommunen bevilger revalidering til den aktuelle uddannelse. Nævnet finder, at der ikke kan tages stilling til revalidering, før der er en endelig lægelig afklaring af de fremtidige arbejdsmæssige ressourcer. Eksempel. 29-årig ufaglært kvinde der i sommeren 2006 får en piskesmældslæsion. Hun er fortsat til undersøgelser for mulig discusprolaps. Kommunen bevilger i sommeren 2006 revalidering til kørelæreruddannelsen. Nævnet finder, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst til, at man kan vurdere om erhvervsplanen er forenelig med hendes lidelser Særligt vedrørende beskæftigelsesmål. Undersøgelsen viser, at beskæftigelsesmålene fordeler sig over et bredt spekter af uddannelser mv. Der er kun enkelte uddannelser, der optræder i mere end 3 sager. Dette vurderes som udtryk for, at der ved valget af beskæftigelsesmål i stor stil er taget individuelle hensyn. Der synes dog at kunne spores en tendens til, at personens ønske følges, hvis denne på forhånd er afklaret og anmoder om revalidering med et bestemt mål, uden at kommunerne i forbindelse med sagens forberedelse stiller spørgsmålstegn ved, om uddannelsen er kortest mulige vej til at personen kan klare sig selv eller målet i øvrigt er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Pædagoguddannelsen er valgt i 7 sager. Ved en gennemgang af disse sager har det vist sig, at kun 2 sager er fundet i overensstemmelse med regler og praksis. I de resterende 5 sager er der 2 sager, hvor planen ikke findes realistisk i forhold til fysiske forhold, 1 sag, hvor planen ikke er 9

200 realistisk i forhold til fysiske og sociale/personlige forhold og 2 sager, hvor planen ikke er kortest mulige vej til at klare sig selv Andre undersøgelser af samme emne. Nævnet har sammenlignet denne praksisundersøgelse med tilsvarende undersøgelser af samme lovområde fra henholdsvis Ankestyrelsen (2003) og nævnene i hovedstadsområdet (december 2006). Nævnet finder det bemærkelsesværdigt, at resultatet af den aktuelle undersøgelse afviger markant fra resultatet af de 2 øvrige undersøgelser. I undersøgelsen fra 2003 fandt Ankestyrelsen, at der var overensstemmelse mellem Ankestyrelsens og kommunernes vurderinger i flere end 9 ud af 10 sager og i undersøgelsen fra hovedstadsområdet konkluderes, at ca. 8 ud af 10 sager var afgjort i overensstemmelse med reglerne. Nævnet er opmærksom på, at de tidligere undersøgelser ikke er direkte sammenlignelige med den aktuelle undersøgelse, idet undersøgelserne har haft forskellige fokusområder. Ankestyrelsens undersøgelse bygger på sager, hvor borgerens seneste forsørgelsesgrundlag var sygedagpenge og i undersøgelsen fra hovedstadsområdet er der taget forbehold for, at man i op mod ¼ af enighedssagerne havde været i tvivl om, hvorvidt borgerne kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet uden revalideringsbistand. 3. Formalitetsvurdering De særlige sagsbehandlingsregler Den lovpligtige sagsbehandlingsmetode. Undersøgelsen viser, at der i 3/4 af de undersøgte sager i overvejende grad er udarbejdet ressourceprofil i overensstemmelse med arbejdsevnebekendtgørelsen. Det bemærkes, at en af årsagerne til, at ressourceprofilen i en del sager ikke er fundet udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler er, at der ikke er sket behørig ajourføring i forbindelse med afgørelse om revalidering, herunder afgørelse om ændring/forlængelse af jobplanen. Den manglende ajourføring vedrører i særdeleshed beskrivelse/vurdering af arbejdsprøvning og indarbejdelse af seneste lægelige oplysninger. Ressourceprofilen findes i andre sager mangelfuld, idet den ikke indeholder en samlet vurdering af pågældendes arbejdsevne, ligesom den pågældendes egne bemærkninger til ressourceprofilen ikke er tilføjet. Ressourceprofil foreligger i ganske få tilfælde ikke. Ankestyrelsen har i SM A-5-07 slået fast, at ansøgning om forlængelse af revalideringsperioden skal behandles efter reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen på baggrund af en opdateret ressourceprofil. Hvor omfat- 10

201 tende opdateringen skal være må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, herunder de ændrede forhold. Manglende overholdelse af arbejdsevnebekendtgørelsens regler vil som udgangspunkt ved bebyrdende afgørelser medføre afgørelsens ugyldighed, medmindre manglen efter en konkret vurdering ikke findes at have væsentlig betydning for afgørelsen rigtighed. Nævnet har i denne undersøgelse undladt at vurdere, hvorvidt mangelfuld ressourceprofil ville medføre afgørelsens ugyldighed. Da der er tale om bevillingssager, findes vurdering heraf ikke at være retvisende. Nævnet anbefaler, at kommunerne sikrer løbende opdatering af ressourceprofil med indarbejdelse af resultat af arbejdsprøvninger, lægelige oplysninger m.v. samt opdatering af den samlede konklusion, at kommunerne sikrer, at arbejdsevnemetoden anvendes i forbindelse med en ny foranstaltning ( ændring/ forlængelse) under en verserende sag at kommunerne sikrer, at der i forbindelse med den samlede vurdering af personens arbejdsevne angives, hvilke jobfunktioner, som personen findes at kunne klare Indhold af jobplan. Undersøgelsen har vist, at der i ca. 2/3 af de undersøgte sager er udarbejdet jobplan i overensstemmelse med aktivlovens 50 jf. beskæftigelsesindsatslovens 27 jf. 28 stk. 3. Ankestyrelsen har i SM A slået fast, at kommunen forud for afgørelse om virksomhedsrevalidering burde have udarbejdet jobplan. Kommunen havde fundet borgeren revalideringsberettiget og således omfattet af målgruppen i beskæftigelsesindsatslovens 2 stk. 4. Revalidering skal tilrettelægges i samarbejde med revalidenden og dette skal ske ved udarbejdelse af jobplan. Udarbejdelse af jobplan er en garantiforskrift, der har som funktion at skabe et godt og fyldigt bedømmelsesgrundlag for den afgørelse, der skal træffes. Tilsidesættelse af en garantiforskrift er således en retlig mangel, der medfører afgørelsens ugyldighed, når manglen er væsentlig. I en del af de sager, hvor indholdet af jobplanen findes mangelfuldt, kan konstateres, at beskæftigelsesmålet ikke er beskrevet. Der mangler i flere sager angivelse af muligheder for optagelse på uddannelse. I sager vedrørende virksomhedsrevalidering er ikke beskrevet, hvordan virksomheden indgår i forløbet samt kommunens bistand til virksomheden. 11

202 Det kan endvidere i flere sager konstateres, at jobplanen først er udarbejdet efter påbegyndelse af planen. Nævnet har undladt i denne undersøgelse at vurdere, hvorvidt manglende eller mangelfuld jobplan i den konkrete situation ville medføre afgørelsens ugyldighed. Da der er tale om bevillingssager, findes en vurdering af evt. ugyldighedsvirkning, hvis der havde været tale om en klagesag, ikke at være retvisende. Nævnet anbefaler, at kommunerne sikrer, at der udarbejdes jobplan, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret, at kommunerne sikrer, at joblanen beskriver personens beskæftigelsesmål, herunder en beskrivelse af personens muligheder for optagelse på en uddannelse, at kommunen sikrer, at der ved tilbud om virksomhedspraktik angives, hvordan virksomheden indgår i forløbet, og hvordan kommunen bistår virksomheden Arbejdsmarkedets behov. Undersøgelsen viser, at tilbuddet som udgangspunkt vurderes i overensstemmelse med arbejdsmarkeds behov. I de sager, hvor tilbuddet vurderes i nogen grad tilpasset arbejdsmarkedets behov, fremgår det typisk ikke af kommunen afgørelse eller sagens akter i øvrigt, at arbejdsmarkedets behov har indgået i kommunens overvejelser i forbindelse med sagens afgørelse. Ankestyrelsen har i SM N-4-04 vurderet, at uddannelse til pædagog opfyldte målsætningen om, at der ville kunne opnås beskæftigelse efter endt uddannelse. Der blev bl.a. lagt vægt på, at der var tale om et erhverv med mange ansatte over hele landet og på prognose for pædagogers fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Nævnet anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på, at det af sagen fremgår, at tilbuddets tilpasning til arbejdsmarkedets behov har indgået i kommunernes vurdering. 12

203 3.2. Formelle regler i øvrigt Afgørelsens form. Undersøgelsen viser, at der i 3/4 af sagerne foreligger en skriftlig afgørelse. I de sager, hvor afgørelsen har en anden form, fremgår afgørelsen typisk af ressourceprofilen. I enkelte sager fremgår afgørelsen af jobplanen Med hvilken hjemmel er afgørelsen truffet? Undersøgelsen viser, at det i 35 sager vurderes, at det i nogen grad fremgår med hvilken hjemmel, afgørelsen er truffet. I disse sager er typisk alene henvist til aktivlovens 52 eller 51, der vedrører, hvilken ydelse revalidenden er berettiget til. Der er ikke i afgørelsen henvist til aktivlovens endsige foretaget vurdering i medfør af disse bestemmelse. Nævnet har ved gennemgang af de indsendte sager noteret sig, at kommunens anvendelse af standarddokumenter begrænser udarbejdelsen af den individuelt begrundede afgørelse. Der ses en tendens til, at afgørelsen alene begrundes, herunder med henvisning til relevant retsgrundlag, i det omfang standarddokumentet lægger op til begrundende tekst og regelhenvisning. Den fortrykte henvisning til et retsgrundlag findes ikke i alle sager at være det relevante retsgrundlag. Nævnet anbefaler, at det af afgørelsen fremgår med hvilken hjemmel, afgørelsen er truffet i relation til dels bevillingen af revalidering dels ydelse under revalideringen, at kommunerne, hvis der anvendes standarddokumenter, er opmærksomme på at foretage en individuel tilpasning i den enkelte sag. Det bemærkes, at det påhviler forvaltningen at begrunde en skriftlig afgørelse, medmindre afgørelsen giver den pågældende medhold fuldt ud jf. Forvaltningslovens 22. I bevillingssager kan således som udgangspunkt ikke kræves, at afgørelsen begrundes i overensstemmelse med Forvaltningslovens Øvrige bemærkninger til sagen. Der er i enkelte sager bemærkning om, at der ikke ses at være sket behørig opfølgning under tidligere forløb. 13

204 Bilag 1 Undersøgelsens formål, hjemmel, omfang og metode. De Sociale Nævn/Beskæftigelsesankenævnene har i henhold til retssikkerhedslovens 78 pligt til, i samarbejde med Ankestyrelsen, at koordinere, at kommunale afgørelser, der efterfølgende kan indbringes for nævnene, træffes i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Som led i denne koordineringsopgave skal nævnet gennemføre praksisundersøgelser. Ved en praksisundersøgelse foretages en kvalitetssikring af de afgørelser, som kommunerne træffer, herunder dels en vurdering af afgørelsens korrekthed i forhold til lovgivningen og praksis på det konkrete undersøgelsesområde (det materielle indhold) og dels en vurdering af overholdelsen af de mere generelle forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige regler (de formelle regler). Rapportens indhold skal danne grundlag for vejledning af og efterfølgende dialog med kommunerne. Nævnssekretariatet i Statsforvaltningen Syddanmark har bestemt, at den første af årets 2 praksisundersøgelser skal vedrøre bevilling af revalidering efter aktivlovens 46. Formålet med undersøgelsen er i breve til de involverede kommuner angivet til at afdække, hvorvidt kommunerne bevilger revalidering på et tilstrækkeligt grundlag, og om der ville være andre muligheder end revalidering. Endvidere ønskes belyst om den lagte erhvervsplan er realistisk. Sagerne er blevet vurderet i forhold til kapitel 6 i aktivloven, især 46 og 47 og 27 og 28 i beskæftigelsesindsatsloven samt i forhold til almindelige forvaltningsretlige regler. I overensstemmelse med retningslinier fra Ankestyrelsen indhentede nævnet i februar sager fra 7 kommuner i regionen. De medvirkende kommuner er Sønderborg, Haderslev, Esbjerg, Fanø, Middelfart, Nordfyn og Assens. Nævnet var dog på forhånd opmærksom på, at Fanø formentlig ville få svært ved at samle et sådan antal sager. Da Fanø kun har indsendt 4 sager og Haderslev Kommune kun 13 sager, indgår der 87 sager i undersøgelsen. Kommunerne er blevet bedt om at indsende de senest forud for den 1. december 2006 trufne afgørelser efter aktivlovens 46. De indsendte sager måtte ikke være anket til De Sociale Nævn, nu Beskæftigelsesankenævnet. Kopi af hele sagen, herunder journalark skulle medsendes. Nævnet har vurderet sagerne ud fra den indsendte dokumentation, idet udgangspunktet har været, at materialet udgør det komplette beslutningsgrundlag i kommunerne. Nævnet har kun i begrænset omfang bedt kommunerne om 14

205 at indsende yderligere materiale i de tilfælde, hvor det klart fremgik af de indsendte bilag, at kommunen var i besiddelse af yderligere bilag. Nævnet kan ikke i forbindelse med en praksisundersøgelse vælge at tage kommunernes afgørelser op af egen drift med henblik på at ændre afgørelsen, ligesom nævnet heller ikke er gået ind i en bedømmelse af hensigtsmæssigheden af kommunernes forretningsgange eller lokale serviceniveau. Måleskema I forbindelse med nævnets vurdering af de indsendte afgørelser anvendes et måleskema, hvor der indgår de måleelementer, som er relevante for den konkrete praksisundersøgelse. Måleskemaet bygger på en skabelon udarbejdet i et samarbejde mellem Ankestyrelsen og De Sociale Nævn i foråret Måleskemaet er vedlagt som bilag 6. Udkast til rapporten er sendt til høring hos de deltagende kommuner sammen med resultatet af de af nævnet udfyldte måleskemaer for den enkelte kommune. Sammen med måleskemaerne modtager hver kommune et følgebrev med nævnets samlede vurdering af de indsendte sager. Kommunernes bemærkninger til den foreløbige rapport er indarbejdet i den endelige rapport. Udkast til rapporten er sendt til Ankestyrelsen, bemærkninger herfra er indarbejdet i den endelige rapport. Efter udsendelse af udkast til rapporten er de deltagende kommuner indbudt til et dialogmøde med nævnet. 15

206 Bilag 2 Undersøgelsens resultat 1.1. Mænd og kvinder fordelt på aldersgrupper antal Mænd Kvinder (fødselsår) Revalidendernes fordeling på alder og køn: 1. Personen født : 14 kvinder og 7 mænd 2: Personen født : 24 kvinder og 9 mænd 3. Personen født : 18 kvinder og 8 mænd 4. Personen født : 3 kvinder og 5 mænd 2.1. Er kommunens afgørelse rigtig? 37% afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis 63% afgørelse ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag Er kommunens afgørelse i overensstemmelse med regler og praksis? 1. Afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis 32 sager 2. Afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist 55 sager Undersøgte sager i alt 87 sager 16

207 2.2. Er sagen tilstrækkeligt oplyst? 32% 68% Ingen oplysninger mangler eller enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler Flere, væsentlige og/eller afgørende oplysninger mangler Er sagen tilstrækkeligt oplyst? 1. Ingen eller enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler 59 sager 2. Flere væsentlige og/eller afgørende oplysninger mangler 28 sager (I disse 28 sager ville afgørelsen blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag) 17

208 2.3. Prioriterede årsager til at afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag 25 Ikke/i ringe grad omfattet af personkredsen antal Tilbuddet ikke eller i ringe grad tilpasset personens forudsætninger og behov, således personen bringes istand til at vende tilbage på arbejdsmarkedet på så kort tid som muligt Forløbet har karakter af forrevalidering andet 5 0 En sag er her kun registreret med én årsag. Der er i flere sager flere årsager. Sagerne er fordelt i forhold til den af nævnet valgte prioriterede årsagsrækkefølge, jf. pkt Det vil sige i 16 sager anses personen ikke omfattet af personkredsen.; af resten (39 sager) anses tilbuddet i 22 sager ikke tilpasset personens forudsætninger, behov og kortest mulige vej tilbage på arbejdsmarkedet; af resten (17 sager) anses tilbuddet i 11 sager at have karakter af forrevalidering og i de resterende 6 sager er andre årsager. Hvorfor ville afgørelsen blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag? Prioriterede årsager: 1. Personen ikke eller i ringe grad omfattet af personkredsen i Aktivlovens sager 2. Tilbuddet ikke eller i ringe grad tilpasses personens forudsætninger og behov, således personen bringes i stand til på så kort tid som muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet 22 sager 3. Tilbuddet har karakter af forrevalidering 11 sager 4. Andet (forkert ydelse under revalideringen, formelle mangler i øvrigt m.m.) 6 sager I alt 55 sager I samtlige 16 afgørelser, hvor personen ikke vurderes omfattet af personkredsen i aktivlovens 46, findes personen at kunne klare sig selv med erhvervsrettede aktiviteter jf. aktivlovens og beskæftigelsesindsatslovens bestemmelser. 18

209 2.4. Tilbuddet er ikke tilpasset personens forudsætninger og behov, således personen bringes i stand til at vende tilbage på arbejdsmarkedet på så kort tid som muligt. Jobplanen ikke realistisk i forhold til personens fysiske, psykiske, personlige og sociale forhold 12 sager - Jobplanen ikke realistisk i forhold til personens fysiske forudsætninger - Jobplanen ikke realistisk i forhold til personens psykiske forudsætninger - Jobplanen ikke realistisk i forhold til personens personlige og sociale forhold 9 sager 4 sager 2 sager Jobplanen realistisk; men ikke kortest mulige vej for personen til at klare sig selv 24 sager 3.1. Er jobplan udarbejdet? 1. Jobplan er uarbejdet 78 sager 2. Jobplan ikke udarbejdet 9 sager 3.2. Jobplan antal Jobplan er/er i nogen grad i overensstemmelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Jobplan ikke udarbejdet/forelå ikke Jobplan ikke/i ringe grad i overensstemmelse med Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Er jobplanen i overensstemmelse med reglerne i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 27 stk. 2 og 28 stk. 3? 1. Jobplanen er/er i nogen grad i overensstemmelse med bestemmelserne 63 sager 2. Jobplan ikke udarbejdet/forelå ikke 9 sager 3. Jobplan ikke/i ringe grad i overensstemmelse bestemmelserne 15 sager 19

210 3.3. Jobplanens længde Antal år (inkl.) 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5 år og derover år Jobplanens længde år 26 sager år 15 sager år 14 sager år 23 sager år 5 sager 6. mere end 5 år 1 sager 7. uoplyst 3 sager 3.4. Hvad er der bevilliget revalidering til: Pædagog Lærer Kontoruddannelse Servicesundhedssekretær Sundhedssekretær Teknisk designer Socialrådgiver Ergoterapeut Produktionsteknolog Datamatiker Øvrige erhvervsmæssige mål 7 sager 4 sager 4 sager 3 sager 3 sager 3 sager 3 sager 2 sager 2 sager 2 sager 1 sag inden for hvert fag Forskellige former for virksomhedspraktik 21 sager 20

211 3.5. Er tilbuddet tilpasset arbejdsmarkedets behov? Antal I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej 10 0 Er tilbuddet tilpasset arbejdsmarkedets behov? 1. I høj grad 32 sager 2. I nogen grad 52 sager 3. I ringe grad 2 sager 4. Nej 1 sag 4.1. Er den lovpligtige sagsbehandlingsmetode anvendt? 24% Sagsbehandlingsmetode anvendt 76% Sagsbehandlingsmetode ikke/i ringe grad anvendt Er den lovpligtige sagsbehandlingsmetode, jf. bekendtgørelse nr af 13/ om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevnen, anvendt? for 2003) 1. Sagsbehandlingsmetode anvendt/anvendt i nogen grad 66 sager 2. Sagsbehandlingsmetode ikke/i ringe grad anvendt 21 sager (i én sag er ikke krav om anvendelse af sagsbehandlingsmetoden, idet bevilling er sket forud 21

212 5.1. Afgørelsens form skriftlig afgørelse skriftligt notat anden form Hvilken form har afgørelsen? 1. Skriftlig afgørelse 74 sager 2. Skriftligt notat i kommunens journal 4 sager 3. Anden form 9 sager Fremgår det af afgørelsen, hvilken afgørelse, der er truffet? I høj grad I nogen grad I ringe grad Fremgår det af afgørelsen, hvilken afgørelse er truffet? 1. I høj grad 75 sager 2. I nogen grad 10 sager 3. I ringe grad 2 sager Fremgår det med hvilken hjemmel, afgørelsen er truffet? I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej Fremgår det med hvilken hjemmel, afgørelsen er truffet? 1. I høj grad 41 sager 2. I nogen grad 35 sager 3. I ringe grad 8 sager 4. Nej 3 sager 22

213 Bilag 3 Kommunernes bemærkninger til rapporten Nævnet har ved skrivelse af 9/ fremsendt den foreløbige rapport til høring i de involverede kommuner. Der er modtaget høringssvar fra 2 kommuner. Der er henholdsvis den 5/9 og 6/ afholdt dialogmøde med samme kommuner, hvori de fleste kommuner deltog. Emner, der er berørt i høringssvarene eller under dialogmøderne: - Er det muligt at revalidere til flexjob på revalideringsydelse? Nævnet henviser til det i rapporten anførte, hvorefter det ikke er muligt at revalidere til flexjob på revalideringsydelse. Udbetaling af revalideringsydelse forudsætter, at der sker revalidering til det ordinære arbejdsmarked. Der henvises i den forbindelse til SM A-30-06, der omhandler en person, der er visiteret til flexjob og som ikke havde ret til revalideringsydelse under den planlagte revalidering. Det fremhæves, at dette ikke skal tages til udtryk for, at der ikke kan ske revalidering i flexjob; blot at det ikke kan ske på revalideringsydelse. Sammenhængen mellem betingelserne for revalideringsydelse og reglerne om forlængelse af retten til sygedagpenge blev drøftet, herunder forsørgelsesgrundlag i forbindelse med behov for optræning/opkvalificering, hvor der allerede er sket forlængelse af dagpengeretten i 2x13 uger og hvor sigtet formentligt er flexjob (ikke det ordinære arbejdsmarked). Forsørgelsesgrundlaget må som udgangspunkt her være kontanthjælp. - Hvor meget vægtes en persons ønsker/motivation i forhold til de øvrige betingelser (forudsætninger, behov, kortest mulig tid og arbejdsmarkedets behov) ved fastlæggelsen af jobplan? Nævnet fastholder, at en persons ønske ikke kan følges, hvis det vurderes, at denne kan bringes hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet ved valg af en anden uddannelse el. lign. og/eller arbejdsmarkedets behov tilsiger et andet valg. Der kan således ikke alene lægges vægt på personens ønske. Der henvises bl.a. til SM N-12-05, SM S og SM O Det er en kommunes opfattelse, at rapportens konklusioner, særligt vedrørende kortest mulig tid er for bombastiske. Rapporten efterlader det indtryk, at der ikke kan bevilliges længerevarende revalidering. 23

214 Nævnet præciserer, at rapportens konklusion ikke kan tages til indtægt for, at det er nævnets opfattelse, at der ikke kan iværksættes længerevarende revalideringsforløb, forudsat betingelserne herfor i øvrigt er opfyldte. Det påpeges, at der er vigtigt, at det af sagen fremgår, at alternative (herunder korterevarende) mål for et revalideringsforløb har været undersøgt, ligesom overvejelser i relation til arbejdsmarkedets behov bør fremgå af sagen. - Under dialogmøderne blev endvidere drøftet spørgsmål vedrørende krav til jobplaner, revalidering med henblik på deltidsbeskæftigelse, forlængelse af retten til dagpenge i øvrigt, revalidering i form af virksomhedspraktik o.a. Generelle bemærkninger til rapporten: Sammenfattende er det fra en del kommuner tilkendegivet, at rapporten udgør et godt værktøj til brug for videreformidling i forhold sagsbehandlerne. Den giver et hurtigt overblik. Rapporten er overskuelig og således overkommelig at læse for den enkelte sagsbehandler. Rapportens anbefalinger vil af kommuner blive brugt som checklister. Rapporten sammenholdt med de individuelle vurderinger af kommunernes sager (og de tilhørende måleskemaer) giver kommunerne god vejledning og støtte i forhold til regler og praksis. En kommune fandt rapporten for overfladisk. Rapportens konklusionen fremstår for unuancerede. Der er ønske om en større detaljeringsgrad. Denne kommune efterlyser konkrete præmisser for nævnets vurderinger. Der efterlyses f.eks. konkrete forslag til det rigtige resultat. Flere kommuner har tilkendegivet, at de undersøgte sager er truffet af de tidligere kommuner, således at undersøgelsesresultatet ikke nødvendigvis er udtryk for praksis i de nye kommuner. Det kunne være en god ide at lave en opfølgende praksisundersøgelse om 2-3 år til vurdering af udviklingen. 24

215 Bilag 4 Regelgrundlaget Revalidering Uddrag af Lov om aktiv Socialpolitik (aktivloven) kapitel 6, jf. lovbendtgørelse nr af 24. oktober Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse og særlig ydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden. Stk. 2. Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv. Stk. 3. En revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens indtægts- og formueforhold. 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Ved revalidering i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner. Stk. 2. En revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed efter 65. Stk. 3. Økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte: 1) Revalideringsydelse efter 52,. 2) Helt eller delvist løntilskud efter. 4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter Stk. 5. Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen. 49. Kommunen skal tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse som indgår i en revalidering forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid. Betingelserne for forlængelse af perioden, hvor revalidenden får revalideringsydelse fremgår af

216 Stk. 2. Har revalidenden betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad for en længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen planlægge en revalidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år. 50. Kommunen udarbejder i samarbejde med revalidenden en jobplan, jf. 27 og 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende. Jobplan Uddrag af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven) kapitel 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni Personer, der er omfattet af 2, nr. 1-4, kan få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres. Stk. 2. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger og under hensyn til arbejdsmarkedets behov angiver planen tillige, hvilke tilbud efter denne lov der kan bidrage til opfyldelse af målet. Stk. 3. Jobplanen skal revideres, hvis dette er begrundet i personens situation, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig. 28. For personer, der er omfattet af 2, nr. 1-3, kan jobplanens tilbud, uanset 27, stk. 2, fastsættes af staten henholdsvis kommunen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Stk. 2. For personer, der er omfattet af 2, nr. 3, kan planen tillige indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov. Stk. 3. For personer, der er omfattet af 2, nr. 4, og som skal bevilges revalidering efter 51 i lov om aktiv socialpolitik, skal jobplanen tillige indeholde en beskrivelse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis jobplanen indeholder et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen tillige angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet, samt kommunens bistand til virksomheden. Ressourceprofil Uddrag af bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne, nr. 552 af 19/ ( erstattet af bek. nr af ) 6 stk. 1. Som redskab til og ramme for en beskrivelse og vurdering af borgerens ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer i forhold til at kunne indgå i jobfunktioner på arbejdsmarkedet udarbejdes en ressourceprofil. 26

217 7. Udarbejdelsen og anvendelsen af ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtale med borgeren. Denne dialog er afgørende for hvilke elementer i ressourceprofilen, som det er relevant at arbejde videre med, og i hvilket omfang elementerne skal beskrives og vurderes i forhold til kravene på arbejdsmarkedet. Stk. 2. I beskrivelsen og vurderingen af de udvalgte elementer skal indgå: 1) Borgerens faktiske ressourcer, der kan anvendes i forhold til arbejdsmarkedet. 2) Mulighederne for yderligere udvikling af borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. 3) Mulighederne for at reducere eller fjerne de barrierer, der kan gøre det vanskeligt for borgeren at anvende eller udvikle sine ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. Stk. 3. Elementerne i ressourceprofilen beskrives og vurderes i en løbende fremadrettet proces i takt med afklaringen og udviklingen af borgerens ressourcer i forhold til kravene på arbejdsmarkedet. Borgerens eget bidrag til oplysning af sagen skal indarbejdes i ressourceprofilen. Stk. 8. Kommunen skal forelægge den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer for borgeren. Hvis borgeren er uenig i beskrivelser og vurderinger, skal kommunen tage stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen og vurderingen på trods af uenigheden. Hvis kommunen vælger at fastholde beskrivelsen og vurderingen, skal borgerens bemærkninger tilføjes, således at de kan indgå i den samlede vurdering af arbejdsevnen. 8 stk. 1. Kommunen vurderer borgerens arbejdsevne på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen, jf Ved vurderingen af arbejdsevnen skal ressourceprofilens elementer omsættes til konkrete jobfunktioner, der skal findes i et rimeligt omfang på arbejdsmarkedet. Formelle regler Uddrag af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 18. januar 2007 Om helhedsvurdering: 5. Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning om vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Om inddragelse af borgeren: 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. 27

218 Bilag 5 Udvalgte principafgørelser (SM ere) fra Ankestyrelsen SM A Revalidering - forrevalidering - erhvervsplan - uafklaret erhvervsmæssigt sigte Aktivlovens 50, stk. 1 og stk. 3 Resumé: En revalidend havde ikke ret til revalideringsydelse i perioden fra hun fik afslag på optagelse på pædagogseminariet og indtil der kunne udarbejdes en realistisk erhvervsplan. Begrundelsen var, at det erhvervsmæssige sigte ikke var tilstrækkeligt afklaret, da kommunen bevilgede ansøger revalideringsydelse til gennemførelse af 2 HF fag. En revalideringsplan lydende på 1 år HF og pædagoguddannelse eller anden kreativ uddannelse i 4 år opfyldte ikke de lovmæssige krav til en erhvervsplan. Kommunen burde endvidere have sikret sig, at ansøger opfyldte betingelserne for at kunne optages på pædagoguddannelsen, inden kommunen bevilgede revalideringsydelse til HF. Forløbet under HF måtte betragtes som forrevalidering og indgik ikke i den maksimale revalideringsperiode på 5 år. SM A Revalidering - helbredsmæssige begrænsninger - egne ønsker og forudsætninger arbejdsmarkedet Aktivlovens 49 og 46 Resumé: Der var ret til revalidering til bygningskonstruktør, da denne uddannelse under hensyn til revalidendens helbredsmæssige begrænsninger og egne ønsker og behov med størst sandsynlighed ville kunne bringe ham tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Der blev lagt vægt på den ændring af regelgrundlaget, der var sket med ikrafttrædelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats pr. 1. juli SM A Revalideringsydelse - kompetence - uddannelse - praktikperiode - erhvervsmæssigt sigte Aktivlovens 46, stk. 1 og beskæftigelsesindsatslovens 32, stk. 4. Resumé: En kvinde havde ret til revalideringsydelse under en 1-årig køkkenuddannelse, idet uddannelsen gav grundlag for en kompetence, der kunne anvendes på arbejdsmarkedet. Flertallet af de personer, der havde gennemført uddannelsen var overgået til videre beskæftigelse, eventuelt i fleksjob, eller fortsat uddannelse. Det var ikke en betingelse, at uddannelsen var godkendt af Undervisningsministeriet. Under uddannelsen indgik kun helt kortvarige praktikperioder, der samlet var mindre end 3 måneder. SM A Revalidering - rådighed - fleksjob - arbejdsprøvning - påbegyndelse af sag om førtidspension. Aktivens 71 og 46 28

219 Resumé: Ansøger havde ret til at få flere tilbud om arbejdsprøvning med henblik på afklaring af sine muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Kommunen havde ikke haft grundlag for at vurdere, at revalidering og fleksjob ikke var realistiske muligheder for ansøgers vedkommende. Der var heller ikke grundlag for at antage, at hun umiddelbart kunne opnå tilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Det var ikke muligt at godtgøre, at ansøger ikke havde medvirket ved arbejdsprøvningen i det omfang hun kunne. Dette gjaldt uanset, at der var usikkerhed om årsagen til de helbredsmæssige gener. Når resultatet af de nye arbejdsprøvningsforsøg forelå, skulle kommunen træffe ny afgørelse om, hvorvidt ansøger måtte antages at have varige begrænsninger i arbejdsevnen, og om der var grundlag for at visitere hende til fleksjob, eller om sagen skulle overgå til behandling efter reglerne om førtidspension. SM D Dagpenge - forlængelse - arbejdspladsfastholdelse - revalidering Aktivlovens 46, stk. 1 og retssikkerhedslovens 69 Resumé: Dagpengeperioden kunne forlænges, da revalidering ansås for overvejende sandsynlig. Ankestyrelsen lagde efter en konkret vurdering vægt på, at lønmodtageren næppe ville kunne få den nødvendige uddannelse/opkvalificering via arbejdsmarkedsmidler som anført i kommunens begrundelse for ikke at forlænge dagpengeudbetalingen. Det måtte derfor anses for overvejende sandsynligt, at lønmodtageren skulle revalideres. Ankestyrelsen fandt desuden, at optræning som led i arbejdspladsfastholdelse, måtte betragtes som revalidering efter aktivloven. SM N Formål - væsentlighed - jobplan - beskæftigelsesindsats - indhold - mangler Beskæftigelsesindsatslovens 29, 27, 2og 1 samt aktivlovens 41, stk. 2. Resumé: Der skulle udarbejdes en jobplan, inden der blev givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Selv om jobplanen i det konkrete tilfælde ikke indeholdt særligt detaljerede oplysninger om personens beskæftigelsesmål og planer for tilbud og om opfølgning, vurderede Ankestyrelsen ikke, at der var tale om så væsentlige mangler ved jobplanen, at hele jobplanen var ugyldig. SM N Revalidering - arbejdsmarkedets behov - krav til en jobplan - realistisk jobplan - egne ønsker. Beskæftigelsesindsatslovens 27, stk. 2. Resumé: En ansøger med leddegigt havde ikke ret til at få udbetalt revalideringsydelse i forbindelse med uddannelsen til pædagog, da arbejdet som pædagog ikke kunne undgå at udsætte ansøger for belastning af knæ og ryg i forbindelse med løft, træk og vrid. Uddannelsen kunne derfor ikke anses for forenelig med de nødvendige skånehensyn. Udgangspunktet ved tilbud om revalidering var, at revalidenden skulle kunne komme til at klare sig på arbejdsmarkedet på normale vilkår og på fuld tid. Heri lå, at revalidenden også skulle kunne stå til rådighed for arbejdsmarke- 29

220 det i bredest muligt omfang inden for sit uddannelsesområde, idet han derved fik nemmere ved at finde beskæftigelse. Kun hvis der var tale om en meget betydelig nedsættelse af arbejdsevnen, kunne det være relevant at udarbejde en jobplan med henblik på beskæftigelse inden for en begrænset del af uddannelsesområdet eller med henblik på deltidsbeskæftigelse i form af f.eks. fleksjob. Da ansøger ikke havde meget betydelige begrænsninger i sin arbejdsevne, ville det ikke være i overensstemmelsen med arbejdsmarkedets behov at sigte imod, at han kun kom til at stå begrænset til rådighed inden for et uddannelsesområde. Dette gjaldt uanset hans eget ønske om at komme til at arbejde som pædagog. SM N Revalidering - jobplan - pædagog - arbejdsmarkedets behov Aktivlovens 50 og beskæftigelsesindsatslovens 27, stk. 2 Resumé: En jobplan om revalidering til pædagog var i overensstemmelse med ordlyden i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats hvorefter arbejdsmarkedets behov skulle indgå ved vurderingen af jobplanen. Ankestyrelsen vurderede samlet på grundlag af de foreliggende oplysninger, at uddannelsen til pædagog opfyldte målsætningen om, at ansøgeren ville kunne få et arbejde efter endt uddannelse. I vurderingen indgik bl.a. at der var tale om et erhverv med mange beskæftigede over hele landet og oplysningerne om prognosen for pædagogers beskæftigelse fremover. SM A Revalidering - virksomhedsrevalidering - garantiforskrift - jobplan Beskæftigelsesindsatslovens 27 og 2 samt aktivlovens 52, 51, 50, 47 og 46. Resumé: Kommunen burde have udarbejdet jobplan forud for afgørelse om virksomheds-revalidering, da borgeren var omfattet af revalideringsreglerne og derfor kunne anses som omfattet af målgruppen i 2, nr. 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ankestyrelsen lagde vægt på, at en jobplan var en garantiforskrift, der havde som funktion at skabe et godt og fyldigt bedømmelsesgrundlag for den afgørelse, der skulle træffes. Tilsidesættelse af en garantiforskrift var således en mangel, der medførte afgørelsens ugyldighed, når manglen var væsentlig. SM N Revalidering - personkreds - jobplan - realistisk Beskæftigelsesindsatslovens 2 og 27. Resumé: Erhvervsrettede aktiviteter efter beskæftigelsesindsatsloven var ikke tilstrækkelige til, at en ansøger kunne klare sig selv. Ansøger havde fået lagt en jobplan på ca. 5 år med 3 adskilte uddannelsesforløb. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at ansøger havde så store begrænsninger i arbejdsevnen, at hun var omfattet af revalideringsbestemmelserne. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde herved bl.a. vægt på, at ansøger var 38 år, og havde levet under belastende forhold med sociale og psykiske problemer til følge. Hun var uden egentlig uddannelse og havde sparsom til- 30

221 knytning til arbejdsmarkedet. Ansøger var tidligere forsøgt revalideret og havde gennemført flere aktiveringsforløb, uden at det havde bedret hendes muligheder for at komme på arbejdsmarkedet. SM A Revalidering - arbejdsevne - ressourceprofil - forlængelse af revalideringsperiode - ny studiereform Aktivloven 56 Resumé: Kommunen skulle behandle en ansøgning om forlængelse af revalideringsperioden efter reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen. Kommunen skulle herefter på baggrund af en opdateret ressourceprofil tage stilling til, om en ansøger fortsat var tilstrækkeligt kompenseret med den allerede bevilgede revalidering eller om der forelå særlige forhold, der kunne give grundlag for en forlængelse af revalideringsperioden. SM A Revalidering - arbejdsevne - ressourceprofil - ny foranstaltning - forlængelse af revalideringsperiode Aktivloven 56 Resumé: Kommunen skulle behandle en ansøgning om forlængelse af revalideringsperioden efter reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen. Afgørelsen om, hvorvidt en revalidend fortsat havde ret til forlængelse af revalideringsperioden efter lov om aktiv socialpolitik, måtte betragtes som en afgørelse om, hvorvidt der skulle foretages en ny foranstaltning. SM A Revalidering - ugyldig afgørelse - retsvirkning - ny beslutning i verserende sag - ressourceprofil - opgivelse af jobplan Aktivloven 53-51, stk. 1 Resumé: Kommunens afgørelse om at standse udbetaling af revalideringsydelse efter opgivelse af jobplanen var ugyldig, fordi der ikke var udarbejdet ressourceprofil. Der var dog ikke ret til at få genoptaget udbetaling af revalideringsydelse. Begrundelsen var, at udbetaling af revalideringsydelse efter aktivlovens regler var betinget af, at revalideringen skete i overensstemmelse med en fastlagt jobplan, og at denne blev fulgt. Udbetaling af revalideringsydelse efter opgivelse af jobplanen ville derfor være i strid med lovens betingelser for udbetaling af ydelsen. 31

222 Bilag 6. Måleskema Marts 2007 Skabelon til måleskema til undersøgelse af kommunernes praksis Bevillingssager Kommune Kommune nr. Sagsnr. Sagsbehandler (initialer) Identifikation af sagen 1. Grundoplysninger 1.1. Borgerens fødselsdato 1.2. Køn 1. Mand 2. Kvinde 2. Oplysninger om kommunens afgørelse 2.1. Dato for kommunens afgørelse? 1. Dato 2. Uoplyst 2.2. Hvad går kommunens afgørelse ud på? Evt. bemærkninger: Evt. bemærkninger 32

223 3. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse 3.1. Er afgørelsen samlet set rigtig? 1. Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis Bemærkninger: 2. Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag 3.2. I hvilket omfang er sagen oplyst? 1. Ingen oplysninger mangler Bemærkninger: 2. Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler 3. Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler 4. Afgørende oplysninger mangler 3.3. Er personen omfattet af personkredsen for revalidering ( LAS 46 )? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej Bemærkninger: 33

224 3.4. Hvis spm besvares benægtende (dvs. pkt. 3 eller 4) anføres, hvorvidt personen med erhvervsrettede aktiviteter jf. LAS og LAB vurderes at kunne klare sig selv? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad Bemærkninger: 4. Nej 3.5. Hvis spm eller 3.4 besvares benægtende (dvs. pkt. 3 eller 4) anføres, hvorvidt personen vurderes at have sådanne varige begrænsninger i arbejdsevnen, at revalidering ikke vurderes en mulighed for at bringe personen til forsørge sig selv? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej Bemærkninger: 3.6. Er tilbuddet tilpasset personens ønsker til fremtidig beskæftigelse? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej 5. Ikke relevant Bemærkninger: 34

225 3.7. Er tilbuddet tilpasset personens forudsætninger og behov, således at personen bringes i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet på så kort tid som muligt? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej Bemærkninger: 3.8. Hvis spm besvares benægtende (dvs. pkt. 3 eller 4): Er jobplanen ikke realistisk i forhold til flg. forudsætninger? 1. fysiske 2. psykiske 3. uddannelsesmæssige 4. personlige/sociale 5. motivation 6. andet Bemærkninger: 3.9. Hvis spm besvares benægtende ( dvs. pkt. 3 eller 4): Er jobplanen den kortest mulige vej til at personen kan klare sig selv? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad Bemærkninger: 4. Nej 35

226 3.10. Er jobplanen mere end 5 år? 1. Ja 2. Nej Hvis spm besvares bekræftende. Er betingelserne i lovens 49 stk. 2 opfyldte? 1. Ja 2. Nej Bemærkninger: Er tilbuddet tilpasset arbejdsmarkedets behov? 1. I høj grad 2. I nogen grad Bemærkninger: 3. I ringe grad 4. Nej 4. Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler 4.1. Er den lovpligtige sagsbehandlingsmetode anvendt? Der henvises til 4a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse nr af 13/ om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne 6-8. (og tidligere bestemmelser) 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej Bemærkninger: 36

227 4.2. Er der udarbejdet en jobplan? 1. Ja 2. Nej 4.3. Hvis spm besvares bekræftende. Er jobplanen udarbejdet i overensstemmelse med kravene i 27 stk. 2 og 28 stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad Bemærkninger: 4. Nej 4.4. Hvis spm eller 4.3. besvares benægtende (dvs. pkt. 3 eller 4). Medfører manglen afgørelsens ugyldighed? 1. Ja 2. Nej Bemærkninger. 5. Vurdering af formelle regler i øvrigt 5.1. Hvilken form har afgørelsen? 1. Skriftlig afgørelse Bemærkninger: 2. Skriftligt notat i kommunens journal 3. Anden form 37

228 5.2. Fremgår det, hvilken afgørelse der er truffet? 1. I høj grad 2. I nogen grad 3. I ringe grad 4. Nej Bemærkninger: 5.3. Fremgår det, med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet? 1. I høj grad 2. I nogen grad Bemærkninger: 3. I ringe grad 4. Nej 6.1. Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger om formaliteten? 1. Ja 2. Nej Bemærkninger: 38

229 39