Høringssvar. Skolepolitikken

Transkript

1 Høringssvar Skolepolitikken 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Engholmskolen, skolebestyrelsen...3 Skovvangsskolen, skolebestyrelsen...4 Lynge Skole, MED udvalg...6 Ravnsholtskolens, skolebestyrelse...8 Allerød Heldagsskole, skolebestyrelse og personale...11 Blovstrød Skole, skolebestyrelsen...26 Lynge Skole, skolebestyrelsen...28 Maglebjergskolen, skolebestyrelsen...30 Handicaprådet...32 Lillerød Skole, skolebestyrelsen...35 Skolelederforeningen, Allerød afdeling...37 Ravnsholtskolen, MED udvalg

3 Engholmskolen, skolebestyrelsen Engholmskolen Rådhusvej Allerød Tlf: Allerød, den 11. maj 2011 Høringssvar vedr. Skolepolitikken Skolebestyrelsen ved Engholmskolen tager den fremsendte Skolepolitik Allerød Kommune til efterretning med følgende bemærkninger: Bestyrelsen finder, at det er en ambitiøs skolepolitik, der indeholder konkrete tiltag, som kan støtte de næste års udvikling af folkeskolerne i Allerød Kommune. De udmeldte terminer for politikkens investeringer er meget forsigtige. Bestyrelsen ser gerne, at investeringerne i IKT og digitalisering fremrykkes og gennemføres 2012, og i prioriteret rækkefølge er det trådløst netværk og flere nye maskiner, der efterlyses først, herefter følger e-tavler. Bestyrelsen foreslår, at der også er fokus på læseniveau, når eleverne forlader skolen efter 9.klasse. Læsefærdigheder er en afgørende forudsætning for de ungers muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der bør derfor også fastsættes et konkret procenttal for sikre læsere blandt eleverne, der går ud af 9. klasse. Skolebestyrelsen ser gerne, at skolepolitikken tilføjes et 5. indsatsområde omhandlende kost og sundhed. Bestyrelsen vil med interesse følge de kommende års arbejde med implementering af politikken. Engholmskolen@Alleroed.dk Fax:

4 Skovvangsskolen, skolebestyrelsen Skoleudvalget Allerød Kommune Bjarkesvej Allerød Den 16. maj 2011 Høringssvar Skolepolitik Skolebestyrelsen er overordnet set positivt indstillet overfor de tanker, som udkastet til skolepolitik udtrykker, men ser ingen sammenhæng mellem den økonomiske virkelighed og målene. Skolebestyrelsen ønsker dog at give udtryk for bekymring for gennemførelse af den fremlagte politik og deraf afledte handlinger set i lyset af de senere års besparelser og udsigten til, at økonomien ikke bliver forbedret tværtimod. Vi oplever, at der i det foreliggende udkast ikke er taget hensyn til input fra dialogmødet på Blovstrød Skole. Vi har i øvrigt følgende bemærkninger til udkastet: Generelt 1. Alle mål set i sammenhæng med evalueringspunkterne bør leve op til SMART-kriterierne (Specific, Measurable, Acceptable, Realistic and Time). Stort set alle mål mangler at være målbare samt angivelse af, hvornår målet skal være opfyldt. Hvis dette ikke er angivet er det vanskeligt efterfølgende at sige, hvorvidt målet er opfyldt eller ej 2. Enkelte handlinger mangler tovholder, dette bør tilføjes 3. Vi forudsætter, at skolepolitikken ikke rummer centerklasserne. Hvis det modsatte er tilfældet, så hører vi gerne herom 4. Vi finder, at der er for mange indsatsområder til at de kan overkommes af såvel medarbejdere som ledere uden at det går ud over andre væsentlige fokusområder på skolen. Inklusion og fællesskaber 1. Endnu en gang ønsker vi at give udtryk for vores bekymring for, at inklusionen overdrives af økonomiske hensyn og dermed skader såvel normal børnenes som børnene med særlige behovs skolegang. Vi mener, at bl.a. Skovvangskolen allerede i dag har en høj grad af inklusion, og at der er en grænse for, hvor meget den kan øges uden at det går ud over elevernes indlæring 2. Vi savner en tydelig økonomisk model for inklusionen hvordan skal mål E Flere børn skal tilbage til normalområdet finansieres? 3. Under Handleplan pkt. A henvises til Målsætning for inklusionsarbejdet for børn og unge i Allerød er dette særlige mål, som ikke er nævnt i udkastet vedr. skolepolitik? I givet fald 4

5 ville det være hensigtsmæssigt, at vi blev gjort bekendt med dem og gerne blev hørt om dem 4. Under Handleplan pkt. C 2. pkt. står digitale læremidler er det materiale til lærerne eller til eleverne? Og hvorfor kommer dette netop ind under Inklusion? 5. Under Handleplan pkt. E tales om pengene følger barnet. Denne tanken kan vi kun bifalde, da vi selv har arbejdet for en taxametermodel. Lige i sammenhæng med inklusion bekymrer udsagnet os dog, da det let kan medføre, at udgiften til en hensigtsmæssig ordning for et barn med særlige behov overstiger taxameter-bevillingen og ender med at trække på skolens øvrige budget og dermed forringe forholdene for de øvrige børn IKT og digitalisering 1. Under mål pkt. C står, at SkoleIntra bliver systematisk platform for forældresamarbejde menes der samarbejde indbyrdes mellem forældrene eller menes der mellem skole og forældre? punkt under Mål C mener vi bør flyttes ned som en underpunkt til C under Handleplan 3. Gives der særbevilling til opfyldelse af punkt 1-4 under Handleplan pkt. A? Såfremt det ikke er hensigten ønsker vi at gøre opmærksom på, at det ikke kan rummes indenfor skolens almindelige budget Faglighed, kreativitet og alsidig personlig udvikling 1. Vi efterlyser fokus på andet end læsning 2. Vi efterlyser indsatsområder som vedrører de praktiske og musiske fagområder 3. Der er ikke sammenhæng mellem overskrift og indhold i denne del af skolepolitikken. Elevernes trivsel og undervisningsmiljø 1. Under Handleplan pkt. A 3. punkt nævnes værdiregelsæt. Dette ord er nyt for os, og vi oplever, at der er en modsætning i ordet hvis man leder gennem værdier er der ikke brug for regler Vi håber naturligvis, at udvalget vil tage hensyn til ovenstående bemærkninger i næste version af skolepolitikken. Venlig hilsen Skolebestyrelsen på Skovvangskolen 5

6 Lynge Skole, MED udvalg 31. maj 2011 MED udvalget Lynge Skole Høringssvar vedr. Skolepolitiske målsætninger. MED udvalget på Lynge Skole har behandlet Byrådets 2. udkast om kommunens Skolepolitiske målsætninger. Det er der følgende bemærkninger til: Inklusion og fællesskaber: MED udvalget forventer stadig, at kommunen kommer med en definition på ordet inklusion. Denne fremgår heller ikke af 2. udkast af skolepolitikken. MED udvalget på Lynge Skole undrer sig over, at det at flere børn skal tilbage til normalområdet er et skolepolitisk mål. Det kan være et økonomisk vilkår men ikke en målsætning for et skolevæsen. Efteruddannelsen af inklusionsagenter er et ansvarsfuldt tiltag. Der er ingen tvivl om, at efteruddannelse af lærere og pædagoger får betydning for skolernes og SFO ernes måde at tale om inklusion på. Lynge Skoles MED udvalg savner dog handleplaner og ressourceovervejelser i forhold til, hvad der skal ske efter År 1. Hvor skal ressourcerne til inklusionsagenternes arbejde komme fra, når 7 lærere og 2 pædagoger skal udføre arbejdet i år 2 og år 3 Og hvem skal betale? IKT og digitalisering: MED udvalget glæder sig over det kommunale indsatsområde på dette område og ser frem til at skolerne prioriteres i forhold til digitaliseringen. Elevernes trivsel og undervisningsmiljø: MED udvalget noterer at Byrådet gerne ser at skolerne gennemfører undervisningsmiljø-undersøgelsen hvert 2.år i stedet for hvert 3.år (som er lovpligtigt). Det vil medføre en øget arbejdsbyrde på skolens ledelse, især i forhold til at følge op på de områder der kræver handling. Det er derfor meget vigtigt, at undersøgelsens resultater kan følges op af handlinger og investeringer på især det fysiske undervisningsmiljø. Hvis skolerne ikke har økonomi til at følge op på elevernes kritikpunkter, så vil undervisningsmiljøundersøgelsen klinge hult. I handleplanen for indsatsområdet er der skrevet, at skolerne anvender Fri for mobberi. Er dette et bogmateriale, IT materiale? eller? hvad er årsagen til, at man ønsker at detailstyre på netop dette område, når nu alle skoler allerede har udarbejdet egne Antimobbeplaner, antimobbeværktøjer m.v.? Faglighed, kreativitet og alsidig personlig udvikling: MED udvalget på Lynge Skole konstaterer, at dette fokusområde er reduceret til læsekompetencer hos børn i 2.klasse, samt overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne. Området kunne indeholde umådeligt meget mere, og måske skulle ordet kreativitet udskrives af overskriften, da der ikke er nævnt noget om dette i den efterfølgende tekst. MED udvalget anerkender dog Byrådets mål med at begrænse målsætningerne, da det er med til at give skolerne en reel mulighed for at arbejde med målene. 6

7 Generelt: Der er mange opgaver, der er uddelegeret til skolernes ledelse og indskrevet som selvfølgeligheder. At opgaverne og rollerne er så tydeligt fordelt, opfattes positivt, men det vurderes også, at det er mange opgaver til skoleledelserne i en i forvejen travl hverdag. Det opleves som positivt, at Byrådet ønsker at sætte dagsorden for de kommende års udvikling af skolerne i Allerød. SFO området er kun nævnt perifert, og MED udvalget på Lynge Skole vurderer, at det er et bevidst valg af Byrådet, og at man på et senere tidspunkt indskriver SFO ens aktiviteter. Med Venlig Hilsen og på MED udvalgets vegne Thomas Kirkegaard Skoleleder Lynge Skole 7

8 Ravnsholtskolens, skolebestyrelse Kære Skolechef- Kære Skoleudvalg Hermed sender vi høringssvar på Skolepolitik Allerød Kommune fra Ravnsholtskolens bestyrelse. Først vil vi rose for, at opstillingen af skolepolitikken er langt mere brugervenlig når sammenhæng mellem Mål og Handlingsplan under de enkelte punkter er tydeliggjort af den nye punktform. Dernæst må vi sige, at vi undres over, at der nærmest ikke er rettet et komma i politikken efter alle de input, der blev givet til politikerne i Skoleudvalget mv. på det såkaldte dialogmøde i Blovstrød. Der undrer os, at så mange engagerede mennesker samlet i 2 timer trods alt ikke er lykkedes at komme med kvalificeret input til justeringer. Endeligt afventer vi fortsat dato for dialogmøde med politikkerne, hvilket vi blet lovet på mødet i Blovstrød, hvor formålet tilsyneladende alene var at få input fra de fremmødte. Dialog og diskussion var der intet af og vi mødte alene forsvarstaler i de grupper vores bestyrelse var repræsenteret i, når der endeligt kom en udmelding fra en af politikerne. Når det er sagt, har vi følgende spørgsmål og input som høringssvar til Skolepolitikken: Er der behov for at vi uddyber vores svar og kommentarer, stiller vi som altid velvilligt op til dialog. Generelt til Skolepolitikken: Vi finder det positivt, at der udarbejdes en fælles skolepolitik i Allerød Kommune, således at kommunens visioner og værdier på skoleområdet bliver tydelige. Samtidig finder vi det positivt, at der lægges op til at styrke og sikre det tværgående samarbejde skolerne i mellem og mellem skolerne og Forvaltningen og at skolepolitikken bliver den fælles retningslinie for såvel Skoleudvalg, Forvaltning, skoleledere, bestyrelserne og medarbejderne på skolerne så har alle et fælles mål at arbejde efter. Indsatsområde: Inklusion og fællesskaber: Hvilke børn er det der er i fokus her? Vi mener fortsat at det er relevant at tale inklusion udfra alle perspektiver normal-børnene, barnets tarv ( såvel børnene med særlige behov og normalbørnene), pædagogik, indlæring osv. Vi oplever at der alene er tænkt udfra et økonomisk perspektiv. Hvordan harmonerer øget inklusion med øget klassekvotient til 28? Og Hvordan sikre den ønskede differentiering ud fra det og samtidig færre hold timer? Mål: Pkt. B: hvordan tænker I at disse kompetencer skal tilegnes? Der er pt. skåret mange penge væk af uddannelsesbudgettet. Hvad tænker I investeringen er? Pkt. E: Færre børn henvises til specialtilbud. En af visionerne er fokus på barnet og den unges potentialer en anden er..trygt, fagligt og udfordrende læringsmiljø så ud fra hvilket grundlag, er det et mål at der skal færre børn i specialtilbud? Økonomi eller værdi for det enkelte barn og alle de andre børn i almenklassen? Handleplan: 8

9 Pkt. A: Hvad er processen frem til at Byrådet vedtager Målsætning for inklusionsarbejdet medio 2011? Pkt. B: Hvad indeholder det kompetenceudviklingsforløb som Byrådet har afsat pulje til og som Forvaltningen udarbejder? Det er vigtigt at det ikke alene indeholder metoder til inklusionsarbejdet men også indeholder dybdegående faglig kompetenceudvikling. Hvilke ressourcepersoner har MEST forstand på dette område? Er de involveret i processen i udvikling af indhold og forløb? Indsatsområde: IKT og digitalisering: Handleplan: Pkt. A: Hvordan skal opsætning og etavler i alle klasser inden 2013 finansieres? Hver tavle koster ca. kr vedligeholdelse (=udgifter i kommende drift). Der findes andre alternative løsninger der koster ca det halve er det undersøgt? Installering bør ske successivt således at uddannelse af medarbejderne følger installering og således at fremtidige vedligeholdelses- og udskiftningsomkostninger fordeles jævnt. Dertil skal der ligeledes afsættes økonomi fremadrettet. Sammenfattende spørgsmål til IT: Hvordan implementeres IT platformen? Hvordan sikres medarbejderns kompetencer i såvel den tekniske del som den pædagogiske anvendelse? Indsatsområde: Faglighed, kreativitet og alsidig personlig udvikling: Vi ser ingen punkter under mål og handlingsplan der omfatter kreativitet! Dejligt at fokus på læsning i mellemtrinet og udskolingen er kommet med. Formuleringen er Der vil senere blive sat fokus på Vores spørgsmål er Hvornår er senere? Skolepolitikken dækker Er det så efter 2014? Mål: Pkt. A, Dot 1 og 2 Det lyder godt! Med hvilke handlinger understøttes disse to mål? Alle punkterne i handleplanen understøtter læsning og overgang til ungdomsuddannelser som ja også er særligt udvalgt men hvad er tiltagene på den personlige udvikling, som er forudsætningen for at kunne lære og befinde sig trygt i skolen og læringsmiljøet (vision dot 7) Pkt. A, Dot 2:..det betyder at undervisningen er fleksibelt organiseret, at der anvendes holddannelse som redskab til undervisningsdifferentiering og der arbejdes med forskellige læringsformer. Det er PRÆCIS det vi alle gerne vil som er en del af visionen i den nye Skolepolitik og som er en del af Folkeskoleloven. MEN hvordan tænker I det gennemført i skolerne helt konkret? Pengene til holddannelser er som bekendt reduceret væsentligt i såvel den seneste som tidligere sparerunder! OG klassekvotienten er øget til 28 pr. klasse uden at der tildeles særlig pujle til skoler med de meget store klasser til øget holddannelse. Handleplan: Mangler som nævnt fuldstændig punkter der understøtter kreativitet og personlig udvikling. Pkt. B: Samarbejdet mellem skole, hjem og UU Sjælsø udvikles fortsat. Hvordan? Hvad indeholder kontrakten og hvilken økonomi har vi bundet i halen af den nye aftale? Så vidt vides, er kontrakten blevet reduceret således at den enkelte elev ikke længere møder en UU vejleder, medmindre det er en elev med særlige behov. Eleverne i almen-delen tilbydes alene gruppe-supervision. Hvordan hænger det sammen med vision og mål med den nye skolepolitik? 9

10 Indsatsområde: Elevernes trivsel og undervisningsmiljø Status: Børnene skal opleve at skoledagen er sammenhængende og tryg. Der skal derfor være sammenhæng mellem undervisning og fritidsdel Hvordan skal børnene opleve skole hhv fritidsdelen når skolen er lukket? Er én-sfo-ordningen at skabe sammenhæng og tryghed? Handleplan: Pkt. B: Er dette et forum udover det allerede eksisterende samarbejde? Skolernes arbejde med de skolepolitiske mål: Dejligt at Kvalitetsrapporten også får anvendelse fremadrettet som evalueringsværktøj. Helt generelt gennem alle indsatsområderne er der mange elementer i handleplanerne, som skoleleder er tovholder på. På hvilken måde forpligter Byrådet og Forvaltningen sig? Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Ravnsholtskolen Hanne J Gauger Formand 10

11 Allerød Heldagsskole, skolebestyrelse og personale 26. maj 2011 Høringssvar fra skolebestyrelsen og personalet på Allerød Heldagsskole (kommende Kongevejsskolen). Det er godt med en ny skolepolitik i Allerød Kommune. Vi har som specialskole ligget lidt på siden af normalskolen og gjort tingene lidt anderledes for at give vores børn og unge på skolen de bedste muligheder. Denne skolepolitik giver os mulighed for at være med, de udvalgte indsatsområder er relevante for alle i folkeskolen også for Kongevejsskolen. Med disse indsatsområder bliver kvalitetsrapporten relevant for skolen. Vi er meget bevidste om vores rolle som kompetencecenter og specialskole i forhold til normalskolernes inklusionsarbejde. Vi værdsætter og er klar til at specialskolerne kommer til at fungere som kompetencecentre. Inklusionsarbejdet på Kongevejsskolen har som fokus at få de unge tilbage til normalområdet på f.eks. ungdomsuddannelser, folkeskoler eller lign. Vi gør de unge klar til at blive inkluderet på det kommende arbejdsmarked og lidt populært sagt til resten af livet. Vi har stor erfaring med at vores børn og unge profiterer af at få et par år væk fra den store folkeskole, for senere at kunne blive inkluderet i normalmiljøet. Det bliver ofte nævnt at børnene har godt af at komme ud og spejle sig i jævnaldrene børn fra normalskolen. -Vores børn og unge har været ude at se sig i spejlet og de var ikke vilde med det de så! Men når de unge forlader Kongevejsskolen er de klar til at møde de udfordringer de står overfor. Vores børn og unge har brug for at blive styrket fagligt og socialt. Men i lige så høj grad, at få styrket deres selvværd og selvtillid gennem en anerkendende tilgang. De skal ses, høres, forstås og værdsættes! Hos os har vi endvidere et udvidet forældrearbejde, som er en nødvendighed for at vores inklusion kan lykkes. Vi har de seneste år haft gode resultater med vores udslusning. Cirka 90 % er kommet videre til ungdomsuddannelse, skole eller arbejde. Kongevejsskolen ser frem mod at arbejde med den kommende skolepolitik. 11

12 Allerød Heldagsskoles (AH) høringssvar: AH har valgt at udforme sit høringssvar som kommentarer og ekstra forslag til den i høring sendte politik. Derfor vil nedenstående nok være genkendeligt men ændret på enkelte punkter, i form af kommentarerer og betragtninger samt tilføjelser hvor vi har fundet det passende. Disse vil være markerede med blåt eller grønt. Skolepolitik Allerød Kommune Det er ikke nogen kunst at lave politikker det er en kunst at lave politikker, der bliver til virkelighed Mikael Axelsen, KLEO Forord ved formand for Skoleudvalget Nikolaj Bührmann Indledning Allerød Byråd ønsker med skolepolitik at sætte dagsordenen for de næste års udvikling af folkeskolerne i Allerød Kommune. Hensigten med skolepolitikken er at styrke og sikre det tværgående samarbejde mellem skolerne og dermed fremme den pædagogiske udvikling ved Allerød Kommunes skolevæsen. Skolepolitikken skal kunne bruges i skolens praktiske hverdag. Den er retningsgivende for både Skoleudvalget, Forvaltningen, skolelederne, bestyrelserne og personalet på skolerne, og indeholder de konkrete mål som, sammen med de øvrige vedtagne politikker, udgør et fælles handlegrundlag for medarbejdere i Allerød Kommunes skolevæsen. Forvaltningen har i samarbejde med skolernes ledere, lærere og pædagoger ansvaret for at udmønte Byrådets skolepolitiske visioner og udvikle skolerne i henhold til såvel folkeskolens formål som til den besluttede skolepolitik. En forudsætning for at skolerne kan løfte opgaverne er, at forældrene aktivt deltager i skolens virke. Skolefritidsordningen er en integreret del af skolen, og derfor refererer betegnelsen skole til både skolens undervisnings- og fritidsdel. 12

13 Det er nødvendigt med fokus og tematisering i politikken, og der er derfor udvalgt fælleskommunale indsatsområder, som alle skoler skal arbejde med i de kommende år. Indsatsområderne vil blive konkret fulgt op, og der vil være fokus på effekten af indsatserne. Det er et bevidst valg, at der i politikken kun er udvalgt fire indsatsområder. Årsagen til dette er, at skolerne, blandt andet grundet virksomhedsstrukturen, ikke har det samme udgangspunkt. Udover de fælleskommunale indsatsområder vil de enkelte skoler kunne supplere med egne indsatsområder. Skolepolitikken skal binde arbejdet med kvalitetsrapporter og kvalitetskontrakter sammen. Visioner: Vi synes der mangler en vision om glæden ved at gå i skole. Og en vision for børn og unge med særlige behov: det er vores vision, at eleverne skal finde glæde ved at gå i skole. Det er vores vision, at folkeskolerne i Allerød arbejder med og samarbejder om de skolepolitiske mål, så det fælles skolevæsen styrkes Det er vores vision, at der er fokus på barnets og den unges potentialer Det er vores vision, at alle børn og unge skal have en uddannelse Det er vores vision, at forældre og skole samarbejder aktivt og har fælles ansvar for at centrale og lokale mål nås. Det er vores vision, at skolerne er inkluderende og præget af fællesskab Det er vores vision, at skolerne udvikler nye innovative undervisningsformer Det er vores vision, at vi har skoler med engagerede og kompetente ledere og medarbejdere, som sikrer et trygt, fagligt og udfordrende læringsmiljø for alle børn og unge det er vores vision at børn med særlige behov ses som de er og får den støtte og de tilbud, der er nødvendige for, at de kan udvikle sig og lære. 13

14 Fælleskommunale indsatsområder for de kommende år Indsatsområde: Inklusion og fællesskaber Sammenhæng/status: Udgifterne til specialundervisningen har generelt været stigende de senere år. Som følge heraf har diskussionen om, hvordan denne udvikling kan vendes fyldt meget både på landsplan og i Allerød Kommune. Regeringen og KL har gennemført en analyse af specialundervisningen i folkeskolen. Rapporten lægger op til en ændring af specialundervisningsbegrebet, og at kommunerne fremover forpligtes til at begrænse henvisningen til specialklasser og specialskoler ved at etablere lokale inklusionstiltag og inklusionsfremmende styringsformer. Allerød Byråd har i forbindelse med budgetforlig besluttet, at børn med særlige behov skal inkluderes i almenområdet. Det ovenstående afsnit er udelukkende en økonomisk betragtning. Et så vigtigt begreb som inklusion kræver mere end en økonomi. Inklusion er ikke et middel til besparelse. Inklusion er omtænkning af specialundervisningen. At antage at inklusion er lig med besparelse er en fejlopfattelse. Behovet for ressourcer vil ikke ændre sig ved at man henviser færre til specialundervisning. Ressourcer vil i stedet skulle bruges til at kunne specialundervise i et normalmiljø. Vores definition af inklusion er, at så mange børn som muligt skal blive i deres normale klasser. Vi har ladet os inspirere af Hørsholm Kommunes skolepolitik (stykket nedenfor). I den beskriver De inklusion gennem anerkendelse. Den anerkendende tilgang er grundlaget og fundamentet i arbejdet med inklusion. Anerkendelse og inklusion Vores anerkendende tilgang er grundlaget for, at børn og unge kan tænke positivt om eget værd, og den er fundamentet for at arbejde med inklusion. Den anerkendende tilgang bygger på værdier som ligeværd, respekt og forståelse, hvilket muliggør en mere åben og modtagelig tilgang til det, som skolen har at byde på. At arbejde anerkendende indebærer, at børn og unge ses, høres, forstås og værdsættes. Anerkendelse finder sted i ligeværdige relationer. At en relation er ligeværdig betyder, at begge parters synspunkter, oplevelser og følelser gensidigt respekteres. Anerkendelse er forskellig fra ros og positiv bekræftelse, idet anerkendelse indebærer 14

15 accept og respekt for børn og unges hele oplevelsesverden. Når vi i Hørsholm arbejder med at skabe inkluderende skoler, handler det om andet end blot at integrere og rumme børn og unge. Rummelighed kan optræde uden social integration, og integration kan forveksles med integration på majoritetens præmisser. Derimod handler inklusion om det enkelte barns oplevelse af at være en naturlig og værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab i skolen. Inklusion indebærer, at der sker et perspektivskifte fra individ til system fra barnet eller den unge til selve læringsmiljøet. Som inkluderende skoler fokuserer vi på, hvordan der kan udvikles støttende læringsmiljøer, som imødekommer børn og unges behov. Vi ønsker at inkludere børn og unge i den udstrækning, at det er til gavn for både fællesskabet og det enkelte barn. En beskrivelse som denne giver motivation til at arbejde videre med inklusion. Det gør økonomi ikke! Forudsætningen for at inklusionen kommer til at fungeret er en velgennemarbejdet og velbegrundet visitation. Hvilket stiller store kompetencemæssige krav til de der foretager visitationen. Dette mangler vi en plan for i det udsendte. Vi er betænkelige ved om inklusion kan foregå allerede fra AUG 2011 da kompetenceudviklingen af de der skal gennemføre det først påbegyndes ved skoleårets start altså samtidig. Mål: A B C Vi ønsker at inkludere børn og unge. Inklusion skal ske i den udstrækning, det er til gavn for både fællesskabet og det enkelte barn. Skolerne i Allerød er for alle børn alle børn oplever sig som værdifulde og naturlige deltagere i skolens fællesskab Alle børn modtager et passende undervisningstilbud så tæt på det lokale og normalundervisningen som muligt Skolerne arbejder målrettet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer med fokus på elevernes potentialer og kompetencer Skole og Kultur arbejder målrettet med at udvikle og forbedre visitationskompetencerne for at understøtte inklusionens succes. Skolerne arbejder målrettet med videndeling og kompetenceudvikling, så skolens personale har relevante kompetencer til at inkludere skolens børn og unge 15

16 D E Skolerne samarbejder på tværs og danner netværk med henblik på vidensdeling Skolerne har en strategi for inklusion med særlig fokus på skolens eget specialtilbud (specialklasser, tale-læseklasser, gruppetilbud) Skolerne inddrager elever og forældre i samarbejdet om inklusion Færre børn henvises til specialtilbud Flere børn skal tilbage til normalområdet Handleplan: A B C Byrådet vedtager Målsætning for inklusionsarbejdet for børn og unge i Allerød. Målsætningen udarbejdes og vedtages politisk i Tovholder: Skole og Kultur og Dagtilbud Arbejdet med inklusion på den enkelte skole sker på baggrund af den politisk vedtagne Målsætning for inklusionsarbejdet. Visitationsudvalget tilegner sig viden om inklusionsarbejdet og gruppeordningernes kompetencer samt tilbundsgående faglig viden om problemstillingene. Med udgangspunkt i den pulje Byrådet har afsat, etablerer Forvaltningen et kompetenceudviklingsforløb, der understøtter arbejdet med inklusion for medarbejderne i skoler og institutioner. Kompetenceudviklingsforløbet planlægges forår 2011 og igangsættes i skoleåret Forløbet er 2-årigt. Tovholder: Skole og Kultur og Dagtilbud Skolerne udvikler specialpædagogiske kompetencer, så skolerne har kompetencer i forhold til de mest almindelige udviklingsforstyrrelser, ADHD, Asperger o.a. Indgår i skolernes kompetenceudviklingsplaner. Kompetenceudviklingen sker løbende i Tovholder: Skolelederen Der uddannes ressourcepersoner, som kan varetage forskellige opgaver, fx vejledning og rådgivning af kolleger, arbejde med enkeltelever, grupper af elever og hele klasser. o Denne ressource må ikke være så tyndt bemandet så det kan risikere at fjerne kapaciteten i tilfælde af barsel eller langtidssygdom. o Der tildeles dedikerede årsværk til disse ressourcepersoner Indgår i skolernes kompetenceudviklingsplaner. Kompetenceudviklingen sker løbende i Tovholder: Skolelederen Der oprettes konkrete og virtuelle faglige netværk på tværs af skolerne med henblik på videndeling. 16

17 Start skoleåret Tovholder: Skole og Kultur, skolekonsulenten for skolebibliotek, it og medier, skolelederen Der fastsættes en fælles minimumsplan for digitale læremidler, som anskaffes og administreres af Skolekontoret. Start skoleåret Tovholder: Skole og Kultur og skolekonsulenten for skolebibliotek, it og medier Specialskolerne skal fungere som eksterne kompetencecentre for den specialpædagogiske bistand på skolerne. D E Skoleledelsen udarbejder inklusionsstrategi og deltager aktivt og har ansvaret for at omsætte skolens inklusionsstrategi til handling. Udarbejdes i skoleåret Tovholder: Skolelederen Det udvidede forældresamarbejde formaliseres. Lærere i gruppetilbuddene og inklusionslærere tildeles resurser til forældrearbejdet Forvaltningen udarbejder forslag til inklusionsfremmende styringsformer (pengene følger barnet) o Pengene følger barnet, måned for måned. (Det må IKKE være økonomi der er styrende for inklusionsindsatsen. Vi er vidende om en kommune hvor man har praktiseret pengene følger b arnet på en sådan måde, at dette medførte, at en skoleleder forsøgte at handle med 3 paller kopipapir, hvis specialskolen ville tage eleven. Vi ved det er sat på spidsen men..) Udarbejdes i skoleåret og implementeres i Tovholder: Skole og Kultur Evaluering Den enkelte skole beskriver i kvalitetsrapporten evalueringen af indsatsområdet. Evalueringen udarbejdes i et fælles evalueringsredskab. Forvaltningen undersøger, via visitationerne, om andelen af børn, der Inkluderes i almenområdet er øget. Indsatsområde: IKT og digitalisering Bestyrelsen finder målsætning og handleplan for uambitiøs og mangler sammenhæng mellem målsætning og handleplan. 17

18 Der skrives om computere men ikke et eneste ord om platforme, hvilket vi finder farligt og uden af trit med virkeligheden ikke mindst set i lyset af at langt de fleste børn snart har en smartphone (ikke en computer men en platform), der vil kunne anvende skole-net. Dette bør tænkes med. Ydermere nævner skolepolitikken kun at IKT og digitalisering bør anvendes overfor børn med særlige behov eller særlige evner hvilket vi finder forkasteligt. IT og digitalisering kan nytte disse men anvendelsen af IT og tilhørende platforme må ikke afskæres øvrige. Opsættelsen af E-Tavler er ikke det sagligtgørende i IKT og digitalisering. Opsætning og adgang til og brug af netværk er derimod. Herunder skal der naturligvis også opsættes E-tavler. Bestyrelsen finder at den anførte politik med held kan ændres i retning af nedenstående: Sammenhæng/status: Som aktiv borger i en globaliseret og digitaliseret verden, er det ikke længere tilstrækkeligt at kunne betjene it. Med fremkomsten af internettets anden generation (og fremtidige generationer) og de såkaldte Web 2.0 teknologier bevæger vi os fra at være passive it-forbrugere til at blive aktive brugere af alle tilrådighed værende medier. Det er vigtigt at kunne forholde sig kritisk til internettets enorme mængde af informationer, men der kræves stadig flere kompetencer. Når IT bruges bedst i undervisningen, giver det særlige muligheder for både inklusion, differentiering og interaktivitet. Med it-baseret undervisning kan læringen foregå på forskellige niveauer samtidig, og de enkelte elever kan rammes der, hvor de aktuelt befinder sig. Samtidig forbedres mulighederne for at tilbyde helt opdateret undervisningsmateriale, ligesom der giver effektive muligheder for at inddrage billeder, lyd, musik, film og andre udtryksformer efter behov. Status i Allerød Kommune er, at IT i undervisningen anvendes på alle skoler, men uden udnyttelse af alle muligheder. Skolernes intranet anvendes allerede nu i vidt omfang til kommunikation i personalegruppen og i skole/hjemsamarbejdet. Imidlertid udnyttes disse muligheder ikke nok, og heller ikke intranettets potentiale til undervisningsbrug udnyttes fuldt ud. Status for samtlige skoler: Der findes i dag i alt ca. 800 computere og 28 e- tavler på skolerne. Mål: A 18

19 at eleverne udvikler kompetencer som både kritiske forbrugere og aktive brugere af informationsteknologi og medier. at it og medier inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, når dette giver bedst mening at eleverne udvikler etiske og æstetiske it-kompetencer B C D E F at IT anvendes til understøttelse af læringen hos alle elever og mulighederne det giver særligt anvendes for elever med særlige behov og elever med særlige forudsætninger at SkoleIntra bliver systematisk platform for forældresamarbejde at SkoleIntra bliver systematisk platform for undervisningen. at der udarbejdes en minimumsplan for anvendelse af forældreintra på skolerne at Undervisningsministeriets Faghæfte 48 om IT- og mediekompetencer i folkeskolen efterleves (eventuelt) ved indførelse af krav om Junior PC Kørekortet inden udgangen af 2 klasse (forslag) at skolerne opstiller og vedligeholder kapaciteter til elevernes anvendelse af såvel net som platforme til disse. At skolen uddanner fagkompetencer til anvendelse for opretholdelse og videreførelse af IKT og digitalisering på skolerne til støtte for lærerstaben og undervisningen. Handleplan: A B Skolerne indarbejder, integrerer og underviser i kritisk tilgang til informationer samt etisk optræden på og omkring net og Internettet. Skolerne anvender IT i undervisningen i videst mulige omfang, gerne integreret mellem fagene. Skolerne udarbejder netværksgrupperne et fælles idekatalog til anvendelse og integration af IT i undervisningen. Vedtagelse af fælles værdigrundlag/netetik, som gøres til grundlag for undervisning. Skoleåret Tovholder: Skolekonsulenten for skolebibliotek, it og medier, Skole og Kultur 19

20 C D E F Skolekontoret forestår anskaffelse og afholder kursusvirksomhed i støtteprogrammer for elever med særlige behov og eller særlige forudsætninger. Skoleårene Tovholder: Skolekonsulenten for skolebibliotek, it og medier Udarbejdelse af forslag til minimumsplan for forældreintra og en beskrivelse af forældreintra s muligheder. Tovholder: Skolekonsulenten for skolebibliotek, it og medier, Skole og Kultur Tovholder: Skolelederen Opsætning af e-tavler i alle klasselokaler inden Tovholder: Skolekonsulenten for skolebibliotek, it og medier, Skole og Kultur Skolekontoret tilrettelægger fag-rettede kurser i e-tavler. Tovholder: Skolekonsulenten for skolebibliotek, it og medier, Skole og Kultur Skolekontoret forestår fælles anskaffelse af digitale læremidler, platforme. Færdiggørelse af skolernes trådløse netværk, hvilket betyder, at eleverne kan anvende egne computere. Udføres i Tovholder: Skolekonsulenten for skolebibliotek, it og medier, Skole og Kultur. Skolerne udpeger og opretter IKT og digitaliserings-kompetencer, til anvendelse på linje med inklusions-kapaciteterne. Evaluering: Måling over tid af antal besøg på udvalgte undervisningssites Digital brugerundersøgelse på SkoleIntra (elever, lærere, ledelse og forældre) Fag som matematik, dansk, fysik, husgerning, med mere integreres med IT-anvendelse således at eleverne har IT som del af undervisningen i minimum 15% af deres skoletid (forslag) Effekten af it-satsningen vurderes i kvalitetsrapporten Indsatsområde: Faglighed, kreativitet og alsidig personlig udvikling Generelt Ingen kan være i tvivl om effekten og det gode ved fleksibel holddeling m.m. 20

21 Ikke desto mindre skærer det os i øjnene at der kun nævnes læsevejledere og ikke matematikvejledere, der må siges at være mindst ligeså vigtigt som at kunne læse. Yderligere kunne vi tænke os at der i denne del blev indtænkt motion, som et af midlerne til at opnå de gode resultater, der ønskes. Sammenhæng/status: Faglighed, kreativitet og udvikling af børnenes alsidige og personlige kompetencer sikrer børn de bedste forudsætninger til at blive så dygtige og kompetente, at de som voksne klarer sig godt i samfundet. Under dette indsatsområde er særligt udvalgt to områder - læsning og unges overgang til ungdomsuddannelse. Disse to områder er en del af målene i kommunens kvalitetskontrakt i , og det er derfor et bevidst valg at sætte særlig fokus på læsning, matematiske færdigheder og unges overgang til ungdomsuddannelserne. Ikke alle skoler har samme startudgangspunkt i forhold til læseindsatsen, og det er derfor valgt, at testningen skal foregå i indskolingen/2. klasse. Der vil senere blive sat fokus på læsning på mellemtrinnet og i udskolingen. Gode læsefærdigheder er afgørende for elevernes mulighed for at tilegne sig viden og for glæden ved at gå i skole. Manglende læsefærdigheder kan have store konsekvenser både undervejs i skoleforløbet og i forbindelse med uddannelses- og jobmuligheder senere i livet. (Vi antager at) Ikke alle skoler har samme udgangspunkt i forhold til indsatsen overfor matematik. Det er derfor valgt at indsatsen skal lægges efter læseindsatsen, omkring 3-4 klasse En af de afgørende forudsætninger for at imødekomme den stigende ungdomsarbejdsløshed er at sikre, at de unge påbegynder en ungdomsuddannelse. Regeringen har sat som mål, at 95% af en ungdomsårgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse. Allerød havde i skoleåret landets højeste overgangsfrekvens med 97%. Mål: A Skolen sikrer børn og unges faglige udvikling i tæt samspil med den alsidige personlige udvikling, og at undervisningen rummer udfordringer for det enkelte barn og tilpasses barnets behov og udviklingspotentiale. Undervisningen har et højt fagligt niveau i forhold til det enkelte barns potentiale. Det betyder, at undervisningen er fleksibelt organiseret, at 21

22 B der anvendes holddannelse som redskab til undervisningsdifferentiering, og at der arbejdes med forskellige læringsformer Læsepolitikken og vejledende retningslinjer for læseundervisningen skal sikre, at læseundervisningen og læseinitiativer foregår på et højt fagligt niveau, og at mindst 92% af eleverne i 2. klasse i slutningen af skoleåret læser sikkert. Matematikken er så vel funderet i de unge at de kan passere test XXXYYYZZZ Undervisningen i folkeskolen skal bidrage til, at børnene er i stand til at vælge, hvilken uddannelse de har interesse i og kompetencer til at påbegynde og gennemføre. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne på 97% fastholdes i de kommende år. Handleplan: Generelt: Der indføres løb og læs og løb og regn eller tilsvarende på alle klassetrin A B Der er en målrettet læseindsats. Der er en målrettet matematikindsats. Der er mindst 1 læsevejleder på hver skole. Indgår i skolernes kompetenceudviklingsplaner. Tovholder: Skolelederen Der er mindst 1 matematikvejleder på hver skole. Indgår i skolernes kompetenceudviklingsplaner. Tovholder: Skolelederen Skolerne tester i første klasse og yderligere 3 gange inden udgangen af 2. klasse elevernes læse- og matematik- færdigheder. Test foretages i slutningen af 2. klasse i årene Tovholder: Skolelederen Der sikres rammer og muligheder for dannelse af konkrete og virtuelle faglige netværk på tværs af skolerne med henblik på videndeling. Start skoleåret Tovholder: Skole og Kultur, skolekonsulenten for skolebibliotek, it og medier, skolelederen Fortsat udvikling af samarbejdet mellem skole, hjemmet og Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU-Sjælsø. Særligt fokus på elever med særlige behov i forhold til overgang til ungdomsuddannelserne. Evaluering: Den enkelte skole beskriver evalueringen af indsatsområdet i kvalitetsrapporten. Evalueringen udarbejdes i et fælles evalueringsredskab. Skolerne anvender centralt udformet læse og matematikprøve til læse og matematik- test 22

23 Status for målopfyldelsen sker første gang senest Opfølgning på målopfyldelsen oplyses første gang senest Indsatsområde: Elevernes trivsel og undervisningsmiljø Generelt: Trivsel er forudsætningen for god indlæring. Trivsel kræver tryghed, tryghed kræver viden og indblik. Tryghed kommer gennem tro på egne færdigheder, som blandt andet sikres gennem dygtighed. Værdiregelsættet skal være et centralt punkt i hvordan man forholder sig til sin skole og hvordan man opfører sig i forhold til tilegnelsen af viden. Vi ønsker at punktet i politikken forbedres med nedfor anførte punkter Sammenhæng/status: At tilbyde børnene et godt og trygt undervisningsmiljø er en afgørende forudsætning for læring og trivsel i skolerne. Derfor har Allerød Kommune fokus på elevernes tilfredshed med undervisningsmiljøet. Det giver en overordnet pejling på, hvad eleverne overordnet synes om deres skole, og hvordan de har det med deres lærere og i klassen generelt. Skolerne i Allerød bruger undervisningsmiljøundersøgelsen Termometeret fra DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø). Børnene skal opleve hele skoledagen som sammenhængende og tryg. Der skal derfor være sammenhæng mellem undervisning og fritidsdel. SFO en indgår sammen med skolens undervisning i et ligeværdigt samarbejde med forældrene om børnenes trivsel. En væsentlig del af SFO s styrke ligger i muligheden for at binde skolen og fritiden sammen for børnene. Mål: A At der er et godt læringsmiljø, hvor alle børn trives der tilrettelægges og gennemføres undervisningsmiljøvurderinger (UVM) hvert 2. år, så arbejdet med disse følger arbejdet med APV er. 23

24 B Undervisningsmiljøvurderingerne har særligt fokus på klassetrivsel, skolemiljø og psykisk trivsel. Skolerne har gældende og opdaterede undervisningsmiljøvurderinger. Skolerne har gode og let-omsættelige værdier for virket i og omkring læring og overbringelsen heraf. At forankre samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen i en helhed. Der udarbejdes målrettede læreplaner for at integrere faglighed fra skoledelen til fritidsdelen. Der tilbydes kompetente lærerkræfter også i fritidsdelen til f.eks. lektielæsning. Løb og læs eller løb og regn forefindes også i fritidsdelen. Skolerne anvender pædagoger og læreres forskellige faglige kompetencer i det konkrete arbejde. Det er opgavens art, der er udgangspunkt for hvilke kompetencer, der sættes i spil. Handleplan: A B Med baggrund i UVM s resultater opstiller skolerne mål for de kommende år med henblik på at forbedre trivslen. Skoleåret Tovholder: Skolelederen Skolerne anvender Fri for mobberi i indskolingen. Skolerne udarbejder et værdiregelsæt for skolen. Værdiregelsættet indeholder retningslinjer for god adfærd på skolen samt pejlemærker for, hvordan man sikrer god trivsel og et godt undervisningsmiljø både psykisk og fysisk, herunder en overordnet antimobbestrategi. Skoleåret Tovholder: Skoleledelsen Skolernes værdisæt gøres til genstand for undervisning og diskussion minimum en gang årligt på alle klassetrin. Pædagoger og lærere mødes løbende i et fælles forum med henblik på at planlægge arbejdet med børnene. Læringen og/eller den skolemæssige faglighed tænkes ind i fritidsdelen igennem undervisning/læringssituationer evt. kombineret med motionsdelen. Evaluering: Den enkelte skole beskriver evalueringen af indsatsområdet i kvalitetsrapporten. Evalueringen udarbejdes i et fælles evalueringsredskab. Status for målopfyldelsen sker første gang senest Opfølgning på målopfyldelsen oplyses første gang senest

25 Skolernes arbejde med de skolepolitiske mål Skolerne er forpligtet til at arbejde med de fælleskommunale indsatsområder i de kommende år. Indsatsområderne vil blive evalueret i kvalitetsrapporten i form af en status i 2011 og en evaluering i På denne måde fastholdes både et bagudrettet og et fremadrettet perspektiv. Skolernes egne indsatsområder skal ligeledes beskrives, målsættes og evalueres i kvalitetsrapporten. Evalueringen udarbejdes i en fælles skabelon. Skabelonen skal sikre sammenhæng mellem mål og evaluering og vil gøre skolernes evalueringer sammenlignelige og dermed kunne bidrage til videndeling i Allerød Kommunens skolevæsen Vi hilser en ny og forbedret skolepolitik velkommen i det vi tror på at det vil forbedre udnyttelsen af de i forvejen beskårede resurser og dermed kvaliteten af Allerød Kommunes skoler. Den nye skolepolitik vil give mulighed for at udvikle det fælles skolevæsen. Vi glæder os til at konstatere at inklusionstanken ikke bliver slået i hartkorn med yderligere besparelser. Vi glæders os over fokuseringen på digitalisering og IT. Med venlig hilsen Søren Grubb Kiil-Laursen. Formand. 25

26 Blovstrød Skole, skolebestyrelsen Blovstrød d Høringssvar vedrørende Skolepolitik Allerød Kommune. På Blovstrød skole hilser vi udkastet til skolepolitikken for Allerød Kommune velkommen. Navnlig bestræbelserne på at få beskrevet politikken, så den kan bruges i skolernes praktiske hverdag synes interessant og at den samtidigt pålægger forældrene aktivt at deltage i skolens virke. Det åbner for interessante muligheder. Høringssvaret er bygget op om udkastet til skolepolitikkens opdeling, så bestyrelsens bemærkninger og kommentarer følger afsnit og punkter. Inklusion og fællesskaber. Bestyrelsen har ingen bemærkninger til det anførte mål, men finder det særdeles vanskeligt at leve op til de i handleplanen anførte kriterier før forudsætningerne kendes det være sig såvel den endnu ikke vedtagne Målsætning for inklusionsarbejdet for børn og unge i Allerød, som de afsatte ressourcer. I handleplanens pkt. E kræver Pengene følger barnet en nærmere forklaring. IKT og digitalisering. Bestyrelsen er enig i sammenhæng og status. Imidlertid synes målets pkt. A, første bullit ikke afspejlet i handleplanen. Bestyrelse finder det yderst vigtigt at kompetenceudviklingen blandt lærerne følger indkøb og opsætning af f.eks. E-tavler. Vigtigst er alt er, at lærerne føler sig trygge ved og kompetente til at anvende de rådige undervisningshjælpemidler. Bestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til dette punkt Faglighed, kreativitet og alsidig personlig udvikling. Bestyrelsen synes også, at kreativitet er et godt ord, men finder det bedst anvendt i andre sammenhænge end når det gælder noget så konkret som læsning og optagelse på ungdomsuddannelserne. Målene er velbeskrevne, men handleplanens pkt. A, fjerde bullit synes at være fejlkopieret fra handleplanens pkt. c, første bullit vedr. Inklusion og fællesskaber. 26

27 Elevernes trivsel og undervisningsmiljø. Et par enkelte bemærkninger til handleplanen. I det der forudsættes at være pkt. A finder bestyrelsen det ejendommeligt, at skolerne pålægges et konkret undervisningsmateriale. Bestyrelsen anbefaler, at ordet anvender udskiftes med tilbydes i anden bullit. I tredje bullit ønskes en fortolkning af begrebet Værdiregelsæt. På Blovstrød skole lever vi af vores værdier og har vores regler. Det er efter bestyrelsens opfattelse to vidt forskellige begreber, der klart bør adskilles. I handleplanens pkt. B ønskes en nærme beskrivelse af, hvorledes man har tænkt dette pkt. gennemført og ikke mindst; Hvem er tovholder? På skolebestyrelsens vegne Jette Nord Kruse Formand for skolebestyrelsen på Blovstrød Skole 27

28 Lynge Skole, skolebestyrelsen Høringssvar vedr. Allerød Kommunes skolepolitik Indledning Skolepolitikken blev bearbejdet på dialogmødet 17 marts, hvor Lynge Skoles bestyrelse deltog sammen med mange andre bestyrelsesmedlemmer, lærere og ledere. Alle 4 emner blev bearbejdet i grupperne og kommentarer blev noteret af et medlem af Skoleudvalget. Herefter er skolepolitiken blevet modificeret, og Skoleudvalget har fremlagt en revideret udgave af skolepolitikken. På baggrund af forarbejdet på dette møde betragter bestyrelsen på Lynge Skole vores andel i høringsprocessen som færdig hvad angår det detaljerede niveau. I stedet ønsker vi at fremkomme med nogle generelle betragtninger på hvert af de 4 emner. Overordnet set finder vi at det er en god ide at have nogle målsætninger, som sætter standarden for det arbejde, som parterne omkring Allerøds skoler skal udføre. Specielt i sparetider er det vigtigt at få sat disse mål op, så man kan sikre at tilstrækkelige midler tilføres skolerne. Inklusion og fællesskaber Inklusion er et positivt ladet ord, som signalerer åbenhed og plads til diversitet. Vi er bekymrede for om begrebet ikke blot anvendes til at pakke besparelser ind. Hvad er de faglige objektive kriterier bag beslutningen om at Flere børn skal tilbage til normalområdet? Hvordan vil Skoleudvalget sikre, at de enkelte skoler har tilstrækkeligt med kompetencer, blandt andet til at sikre opfyldelse af mål B, her i overgangsfasen? Når børn og kompetencer rykkes rundt mellem skoler er det specielt vigtigt, at der er fokus på kvaliteten af tilbuddet til hvert enkelt specialbarn. IKT og digitalisering Udviklingen inden for IT går rigtigt hurtigt, så her er det en udfordring at skrive noget ned, som ikke er forældet inden Der dukker hele tiden nye muligheder op, så handleplanen bør løbende efterses. Men igen er det vigtigt at få sat mål op, for hvor vi skal hen, så handleplanen kan ikke undværes. Det vigtigste bør være, at der er tilstrækkelig adgang til PC er og andet udstyr. PC er anvendes til mange formål (undervisning, tests, gruppearbejde), hvilket er helt i tråd med skolepolitikken. Der er pres på Lynge Skoles PC er, og det sætter ærgerligt nok en bremse på udnyttelsen af IT i undervisningen. 28

29 Et konkret forslag kunne være at opprioritere færdiggørelsen af skolerne trådløse netværk. Anvendelse af elevernes egne computere vil kunne lette lidt af presset på skolens PC er. Så hvorfor ikke fremrykke dette til 2012? Er begrebet æstetiske IT-kompetencer bredt anerkendt? Faglighed, kreativitet og alsidig personlig udvikling Under overskriften behandles to emner: Læsning og unges overgang til ungdomsuddannelse. Det vil være relevant på et senere tidspunkt at behandle andre emner, som mere adresserer kreativitet og alsidig personlige udvikling. På Lynge skole har vi haft succes med fx reading recovery, som vi desværre har måttet fjerne i skoleåret 10/11 samt 11/12. Lignende tidlige individuelle tiltag vil klart være i skolepolitikens ånd. Men for at det på Lynge skole kan lade sig gøre i tilstrækkelig kvalitet, er det nødvendigt at sikre, at vi har tilstrækkelige kompetencer og ressourcer på skolen. Vi anbefaler, at det tilsikres at der er tilstrækkeligt med midler på kompetencekontoen til kurser med videre. Elevernes trivsel og undervisningsmiljø Vi er enige i, at det er vigtigt børnene tilbydes et godt og trygt undervisningsmiljø. Dette er centralt i forhold til de andre 3 indsatområder, da de kun giver mening, hvis trivslen er i orden. Arbejdet med anti-mobning er vigtig for børnenes trivsel. Lynge skole arbejder allerede med trivsel (herunder mobning) som et permanent indsatsområde. Det øvrige undervisningsmiljø som fx lokaleforhold må dog ikke negligeres. At det fysiske undervisningsmiljø ikke specifikt er nævnt i politikken må siges at være en mangel i beskrivelsen. Skolebestyrelsen Lynge Skole. 29

30 Maglebjergskolen, skolebestyrelsen Til Skoleudvalget Maj 2011 Allerød Kommune Høringssvar fra Maglebjergskolens bestyrelse til skolepolitik for Allerød Kommune Skolebestyrelsen har forholdt sig til Allerød Kommunes skolepolitik og kan se, at der er tænkt rigtig mange positive visioner og tiltag i forhold til forbedring og opdatering med fokus på inklusion, skolernes faglige udvikling, elevernes trivsel og personlige udvikling samt IKT. Samtidig repræsenterer Maglebjergskolen en elevgruppe med så særlige behov, at det kan være svært at opfylde alle de opstillede mål og handleplaner. Personale og forældre i samarbejde er visionære og sikre et trygt, kompetent og fagligt udfordrende læringsmiljø allerede. Dog vil de 4 skitserede indsatsområder og handleplaner give vores elever gode muligheder for en fortsat positiv udvikling. En bekymring kan være, om mål og midler stemmer overens! Er det muligt at opfylde skolepolitikkens mål med de ressourcer, der er afsat? eller er det den enkelte skole, der skal bidrage med midler fra et allerede reduceret budget? I forhold til inklusion og inklusionsstrategier er alle Maglebjergskolens elever visiteret til specialskole og den vidtgående specialundervisning ud fra professionel diagnosticering og vurdering. Vi har svært ved at se denne elevgruppe inkluderet i et normalskole- tilbud. Vi mener ikke, at elevgruppen vil profitere udviklingsmæssigt ved at skulle rummes andre steder end på en specialskole som Maglebjergskolen, hvor hver enkelt elev inkluderes med baggrund i individuelle udviklings - og undervisningsplaner tilrettelagt efter kompetencer og potentialer. Vi ser positivt på uddannelse af personale til ressourcepersoner og derigennem bl.a. få indblik i resten af kommunes skoler og deres inklusionsstrategier. Maglebjergskolens personale har mange års erfaring inden for specialundervisning (oftest vidtgående)og inklusion, og ser frem til at bidrage til videndeling og sparring i forbindelse med skolernes inklusionsstrategier, som der lægges op til. I forhold til faglighed, kreativitet og alsidig personlig udvikling har alle Maglebjergskolens elever særlige udfordringer. Udfordringer der bliver arbejdet med gennem hele skoleforløbet. Eleverne undervises ud fra folkeskoleloven, efter gældende mål, tilpasset den enkelte. For mange af skolens elever skal forudsætningerne for faglig indlæring rent udviklingsmæssigt være til stede, før der kan arbejdes bl.a. med læsning. Så snart det 30

31 vurderes, at der er mulighed for at opnå den specifikke kompetence, bliver der arbejdet på dette. Det er lovpligtigt, at alle elever fra specialskolerne skal tilbydes en 3-årig ungdomsuddannelse. Skolen samarbejder med forældre og UU-Sjælsø, både mht. praktikpladser og med at finde en ungdomsuddannelse efter endt skolegang, der passer til den enkelte. På Maglebjergskolen er tryghed og sammenhæng afgørende for et godt undervisningsmiljø. Der er et tæt samarbejde ml. skole og SFO, hvilket udmønter sig i hyppige samarbejdsmøder ml. personalegrupperne og fælles planlægning i forhold til mål og pædagogisk indsats for den enkelte elev samt planlægning af undervisning og aktiviteter i både i skole og SFO. I forbindelse med undervisningsmiljøet på Maglebjergskolen har vi en tilbagevendende problemstilling i forhold til de fysiske rammer. Maglebjergskolen rummer mange elever med særlige behov i få lokaler. Der er ikke lokalemulighed for, at særligt sensitive elever kan trække sig tilbage og få ro. Dette påvirker såvel undervisningsmiljøet som arbejdsmiljøet i en uheldig retning. IKT anvendes på Maglebjergskolen ud fra de muligheder vi har i dag, men vi ser frem til at der bliver sat e-tavler op i alle klasselokaler og at personalet får kurser og uddannelse til at bruge flere af undervisningsredskabets muligheder. Mange elever på Maglebjergskolen er meget visuelle og taktile og har stor glæde af de undervisnings og differentierings- muligheder der er ved brugen af it og vores 2 nuværende e-tavler. Det er vores erfaring, at flere elever bliver aktive og deltagende på deres niveau og ud fra den enkeltes kompetencer og potentiale når IKT anvendes i undervisningen. På vegne af skolebestyrelsen på Maglebjergskolen Malene Kobberøe Formand 31

32 Handicaprådet Handicaprådets høringssvar på Allerød kommunes nye skolepolitik Generelle bemærkninger Af den fremlagte Skolepolitik for Allerød kommune skal Handicaprådet anføre følgende generelle bemærkninger: 1. Det fremgår indirekte af Skolepolitikken at denne ikke omhandler specialskolerne i Allerød kommune (eksempelvis Skovvangskolen og Maglebjergskolen). Bliver der udarbejdet en selvstændig skolepolitik til specialskolerne? 2. Skolerne er lige blevet påført store besparelse, heraf eksekveres nogle af dem også fra den 1. august Skolerne har endnu ikke slikket sårene og nået at konsolidere sig oven på disse store besparelser med tilhørende effektiviseringer. Så kommer der en ny skolepolitik der endnu engang udfordrer ledelsen og personalet, for ikke at glemme børnene og deres forældre. Den ny skolepolitik er meget ambitiøs og kræver yderligere ressourcer og økonomi for at implementerer. Ressourcer der ikke er der og en økonomi der er præget af de store besparelser Allerød kommune tidligere har besluttet. Er denne nye skolepolitik gennemtænkt i alle detaljer eller forventer kommunen blot at personalerne positivt vil slutte op omkring denne og arbejde gratis og samtidigt finde midler til investering i det nye grundlag/politik, faglig opgradering af personale samt midler til de i skolepolitikken anførte forudsætninger (IT m.m.). 3. Hvordan har kommunen tænkt sig i højere grad at inddrage forældrene, forældrer der for tiden er kritiske i forhold til de besparelser som Allerød kommune har gennemført på blandt andet skoleområdet? 4. Det syntes at være tilfældet at skolepolitikken arbejder ud fra forudsætningerne: noget der lige netop nu ikke er tilfældet. Der er penge nok! 5. Helt generelt synes der at være begrebsforvirring omkring inklusionsbegrebet, tilmed bruges inklusion i stedet for rummelighed og integration. Inklusion er ifølge NVIE s (Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion) definition: i. Når der i et konkret fællesskab regnes med én og det bidrag man kommer med værdsættes i fællesskabet. Inklusion er når der regnes med barnet på alle områder, når barnet deltager på lige fod med alle andre, når der ikke skelnes til færdigheder eller problemer. I inklusionstankegangen ses på problematikker i fællesskabets relationer det er altså en forudsætning for at arbejde inkluderende, at der arbejdes med alle i fællesskabet. 32

33 Der henvises til Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) på syddansk universitet. Se følgende link: NVIE har udarbejdet en rapport om inklusion set ud fra lærerens forudsætninger for at arbejde inkluderende: er%20for%20den%20inkluderende%20laerer.pdf 6. Inklusion koster penge til at starte med, hvorfor der må afsættes ekstra midler udover at lade pengene følge barnet. Rudersdal kommune netop besluttet at afsætte 10mio. kr til et inklusionsprojekt i folkeskolen. Se link: 7. Inspiration kan også hentes fra Københavns kommune til udarbejdelse af en inkluderende praksis indenfor såvel skoleområdet som andre områder indsatsen bør hænge sammen med. Det er således ikke nok at tænke skoleområdet som et indsatsområde, det er derimod nødvendigt at indtænke alle de sammenhænge barnet indgår i, hvilket eks. er dagtilbudsområdet, fritidstilbud og familie Der kan hentes erfaring fra allerede gennemførte inklusionsprojekter i bla. Frederikssund kommune (2008), Roskilde kommune (2009) og Fredensborg kommune (2011). ( rn%20og%20unge/ _v1_inklusionsrapport%20plads%20til%20alle% pdf) Indsatsområde: inklusion og fællesskaber B: det er uklart hvilke midler og rammer der afsættes til kompetenceudviklingsforløbet. C: Hvilke specialskoler er der tale om? Er der afsat midler til disse skolers konsulentbistand, eller forventes det at der vil være tale om gratis ydelser fra specialskolerne? D: når der tales om skolernes eget specialtilbud, kan der ikke samtidigt være tale om en strategi for inklusion her er tale om integration, idet barnets vanskeligheder er defineret allerede ved indskrivning i specialtilbuddet. Det er ligeledes ikke nok at inddrage elever og forældre i samarbejdet om inklusion, forudsætningen ligger i lige deltagelsesmuligheder, hvorfor det inkluderende miljø må tilpasse sig det barn fra specialmiljøet der ønskes integreret. Det er ikke nok at inddrage forældrene i forhold til det enkelte barns inklusion det er nødvendigt at forældrene inddrages i selve udformningen af tilbuddets rammer (de fysiske rammer, dagligdagens udformning, sammenhæng imellem og tilrettelæggelse af skoletilbud og fritidstilbud, lærer/pædagog-normering mv.). Denne inddragelse har ikke været taget i brug ved tilrettelæggelsen af kommunens nye gruppetilbud (ADHD, Autisme, Tokkekøb på Blovstrød mv.), alle tilbud har opdeling af skole/fritidstilbud, hvilket ikke er 33

34 hensigtsmæssigt for en del af de omfattede børn. Det er muligt at flere børn vil kunne integreres, hvis tilbuddets form ændres. E:Der er en dobbelthed i dette punkt - færre visiterede og færre revisiterede til specialtilbud. Inklusionsfremmende styringsformer, defineret som at pengene følger barnet er ikke foreneligt med inklusionstanken. Der bør ikke være økonomi indblandet i visitation eller inklusionstilrettelæggelsen. Indsatsområde: faglighed, kreativitet og alsidig personlig udvikling A: Fleksibel organisering af undervisning med holddannelse kræver at der indføres to-lærersystem eller undervisningsassistenter i alle klasser, da der potentielt er børn der skal inkluderes i alle klasser. Er det målet at indføre to-lærer-system? Og hvilke midler afsættes til dette? Handleplanen fokuserer ensidigt på børns læsefærdigheder. Der en andre indsatsområder der er nødvendige at arbejde med for at sikre alle børn mulighed for faglig og personlig udvikling. B: Det er nuværende praksis, at SFO-pædagoger indgår som undervisningsassistenter i bhklassen. Er det er ordning der ønskes udvidet? Det fremstår som om, at indsatsen kun skal ligge i indskolingsniveauet og det nederste af mellemtrinnet idet det er her at børnene møder både lærere og pædagoger. Udarbejdelsen af et værdiregelsæt virker uambitiøst, børn har ikke brug for regler, de kender dem i forvejen. Det fremgår ikke hvordan man vil arbejde med de børn/klasser der ikke lever op til værdireglerne og almen anerkendt opførsel. Afsluttende vil vi anføre vigtigheden i at forældrene rustes til den ekstra opgave det er, at være forælder til et barn med særlig behov. Her er der skåret meget ned i kommunens indsats, hvilket får fundamentet under dette inklusionsprojekt til at vakle. Det kan være en god idé at skabe rammen for at forældrene tilbydes kompetenceudvikling fra specialskoler i samme omfang som skolen. Inklusion handler i mindre grad om at arbejde med det barn der ønskes inkluderet. Inklusion er en tilgangsform der skal anvendes til alle børn for at skabe forudsætningen for et miljø der inkluderer i højere grad end i dag. Det er vigtigt at få problematiseret normalbegrebet for at undgå at alle børn skal ses igennem disse briller. Handicaprådet håber hermed at vi kan være med til at udforme Allerød kommunes nye Skolepolitik, således at det bliver en skolepolitik som alle involverede parter kan støtte op omkring. En skolepolitik der også kan lade sig gennemfører i praksis og ikke kun på det stykke papir hvorpå den er blevet udfærdiget. Venlig hilsen og på Handicaprådets vegne Finn Petersen Formand 34

35 Lillerød Skole, skolebestyrelsen Allerød Kommune Bjarkesvej Allerød Att.: Hanne B. Thygesen, Skolechef Allerød den 7. juni 2011 Vedr.: Høringssvar til Skolepolitik Allerød Kommune Skolebestyrelsen på Lillerød Skole har læst dokumentet, der omhandler den fremtidige skolepolitik i Allerød Kommune og har følgende kommentarer: * s.1: Målet kan ikke være at styrke og sikre det tværgående samarbejde for dermed at fremme den pædagogiske udvikling. En skolepolitik må som overordnet mål have at sikre pædagogisk udvikling bl.a. ved at udvikle samarbejdet mellem skolerne. * S. 1. linie 14:.forældre aktivt deltager i skolens virke. forekommer meget stort og upræcist. * S. 2. linie 1-3: Et modsatrettet synspunkt når man ønsker fokus på et fælles skolevæsen. * S. 3 punkt 3: Hvilken uddannelse og ungdomsuddannelse tænkes der på? * S. 3 punkt 6: Hvilke innovative undervisningsformer? * S.4 - Ad A: Skolerne er for alle børn. nej der er børn som har andet behov, det opblødes godt nok i næste linie. - Ad B: Ikke den enkelte skole men kommunen (det fælles skolevæsen) der arbejder målrettet. - Ad D: Hvorfor er det den enkelte skole der skal have en strategi, hvorfor ikke fælles. Hvis det kun drejer sig om specialforanstaltninger skal det omformuleres. * S.5 - Ad C punkt 3: Vidensdeling hvordan skal det foregå? - Ad D: igen den enkelte skole, hvorfor ikke fælles? * S.7 -Ad C pkt.2: skoleintra som systematisk platform for undervisning hvordan? * S.8: Overordnet emne meget bredt, læsning og overgang til ungdomsuddannelse er en lille del - hvilke planer er der for resten af dette kæmpe område? Gode læsefærdigheder er afgørende for at tilegne sig viden, men ikke et absolut for glæden ved at gå i skole. En svagere læser skulle gerne være glad for at gå i skole. * Vi skal ikke kun sikre at de unge påbegynder en uddannelse de skal også gennemføre den. - A Niveauet skal være tilstrækkeligt udfordrende, det skal ikke være højt fagligt for alle, så knækker de halsen. * S. 9 Hvad er læseinitiativer? 35

36 * S. 10 at binde skole og fritid sammen.hvad betyder det? * Det 3. indsatsområde: Faglighed..er alt for bredt og burde bare hedde læsning og overgang til ungdomsuddannelser. Vi kan se, at der er lavet nogle tilføjelser, men vi mener ikke, at det har gjort politikken mere konkret. Eleverne skal f.eks. stadig udvikle etiske og æstetiske IT kompetencer, uden at det er konkretiseret, hvad der menes med det. Skolepolitikken bør kunne anvendes som et naturligt værktøj for alle involverede parter. Når man studerer noterne fra dialogmødet, som sammenfatter holdninger, der peger i mange forskellige retninger, er det ikke tydeligt, hvordan nogle af de relevante input fra skolebestyrelserne efterfølgende er brugt i den reviderede skolepolitik. Faktisk forekommer det, som om der ikke er ændret ret meget siden første udkast, hvorfor det kan virke nytteløst at afholde et møde med alle kommunens skolebestyrelser som en del af høringsprocessen. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Lillerød Skole Forældrevalgte: Hanne Palmkvist Sørensen, Formand Ulrik T. Jensen, Næstformand Kristian Axelsen Johnny Lehmann Bent Chr. Pedersen Vibeke Skak Jensen Anne-Katrine Holm Lærerrepræsentanter: Hanne Roed Mette Petersen Sekretærer: Søs Graae Susan Vinther 36

37 Skolelederforeningen, Allerød afdeling Allerød afdeling Lynge, d. 07/ Høringssvar vedr. Skolepolitiske målsætninger. Skolelederforeningen, Allerød afdeling har følgende kommentarer til Skolepolitiske målsætninger. Inklusion og fællesskaber: Efteruddannelsen af inklusionsagenterne er et væsentligt tiltag. Der er ingen tvivl om, at efteruddannelse af lærere og pædagoger får betydning for skolernes og SFO ernes måde at tale om inklusion på. Skolelederforeningen, Allerød afdeling savner ressourceovervejelser i forhold til, hvad der skal ske efter at inklusions-agenterne blevet uddannet. Hvor skal ressourcerne til inklusionsagenternes arbejde komme fra i de kommende skoleår? - i takt med besparelserne på specialundervisningsområdet går skolernes tid til andre opgaver ned, så det kan blive vanskeligt for skolerne at finde de fornødne ressourcer til dette inklusionsarbejde. IKT og digitalisering: Skolelederforeningen, Allerød afdeling hilser dette område velkommen som kommunalt fokusområde og ser frem til, at skolerne prioriteres i forhold til digitaliseringen allerede fra Elevernes trivsel og undervisningsmiljø: Skolelederforeningen, Allerød afdeling gør opmærksom på, at Byrådets ønske om, at skolerne gennemfører undervisningsmiljø-undersøgelsen hvert andet år - i stedet for hvert tredje år, som loven foreskriver - vil give skolelederne en øget arbejdsbyrde. Det er vigtigt, at skolerne får økonomiske ressourcer stillet til rådighed til at kunne følge op især på det fysiske undervisningsmiljø, hvis undervisningsmiljø-undersøgelserne peger i den retning. Faglighed, kreativitet og alsidig personlig udvikling: Skolelederforeningen, Allerød afdeling konstaterer, at dette fokusområde er reduceret til læsekompetencer hos børn i 2. klasse samt overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne. Generelt: Skolelederforeningen, Allerød afdeling konstaterer, at der er mange opgaver, der er uddelegeret til skolernes ledelse og indskrevet som selvfølgeligheder. At opgaverne og rollerne er så tydeligt fordelt, opfatter Skolelederforeningen, Allerød afdeling positivt - men påpeger også, at det er mange opgaver til skoleledelserne i en i forvejen travl hverdag. 37