Den Røde Tråd - Fritidstilbud
|
|
- Anne Marie Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den Røde Tråd - Fritidstilbud Natur og Udvikling
2 Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn og unge gennem hele deres opvækst. Den røde tråd er et udtryk for, at der i alle kommunens dagpasnings-, skole- og fritidstilbud arbejdes for at skabe sammenhæng mellem de enkelte tilbud. Ud over det beskrevne materiale kan institutionerne udvikle egne koncepter for arbejdet med overgange. Dette indebærer bl.a.: At børn skal opleve kontinuitet i de kommunale tilbud. At der for barnets skyld vælges den mest hensigtsmæssige overgang, så det sker på barnets betingelser og ikke forstyrrer dets udvikling. At erfaringer skal følge med det enkelte barn det gælder barnets historie samt forældrenes og personalets erfaringer med barnets udvikling og trivsel. At børn med særlige behov i overgangene mellem de forskellige tilbud skal have særlig opmærksomhed. At der skal udveksles viden om og indsigt i hinandens målsætninger, metoder og arbejdsgange, og at der skal skabes basis for fælles kompetenceudvikling på tværs af institutionstyper, så der skabes en rød tråd i alle overgangene. At forældre skal inddrages mest muligt i et respektfuldt samarbejde. At der er fokus på en anerkendende tilgang. 2 af 8
3 Indhold Børnene er på vej til at blive teenagere/unge. Overgangen er derfor mindre forældreinvolverende og med mere fokus på børnenes ansvar og selvstændighed i form af at deltage, at møde op, at melde sig til osv. Eftersom juniorklub og ungdomsklub er frivillige fritidstilbud kan børn og unge komme og gå, som de vil. Juniorklub og ungdomsklub har et særligt ansvar over for de børn, der har svært ved at udfylde deres fritid, har behov for støtte i kammeratskabsrelationer eller har behov for en voksen at snakke med. De voksne vil især være opsøgende i forhold til børn og unge med behov for opmærksomhed. Forældrenes rolle består i relation til overgangene at gøre børn fortrolige med det øgede ansvar, f.eks. at lave og overholde aftaler både med voksne og kammerater. Forældre er altid velkomne til at kontakte juniorklub eller ungdomsklub med spørgsmål mm. Overgangen fra SFO til Juniorklub April På et ledermøde mellem SFO-ledere og Juniorklubledelsen informeres Juniorklubberne generelt om den kommende børnegruppe. Såfremt enkelte børn har specifikke problemstillinger indkalder SFOen til møde mellem de involverede parter, som er forældre, SFO, Juniorklub og evt. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Maj Kommende 4. klassebørn fra SFOerne tilstræbes at besøge juniorklubben ca. en gang om ugen i perioden 1. 3 af 8
4 maj til skolesommerferien med følgeskab af en SFO pædagog. Information om juniorklubben uddeles i skolens 3. klasser - de kommende 4. klasser. Herudover holdes der i de enkelte afdelinger af Juniorklubben orienteringsmøder for forældrene til kommende klubbørn. August/september På ledermøde mellem SFOledere og Juniorklubledelsen tages det op, hvordan børnegruppen har det/trives. Der samles op på overgangsforløbet. Andre forhold Børn med særlige behov Der opfordres til, at børn med særlige støttebehov/vidtgående behov, der skal starte i juniorklubben, drøftes mellem SFO, Juniorklub, psykolog/tale-hørelærer og forældre. Hvis barnet har behov for støtte i Juniorklub opfordres SFOen til at lave en beskrivelse af barnet og gennemgå denne med forældrene før oplysninger videregives til Juniorklubben. Beskrivelsen giver Juniorklubben mulighed for at målrette deres indsats til barnet. Såfremt barnet har behov for et særligt fritidstilbud har SFOen sammen med pædagogisk psykologisk rådgivning en særlig forpligtelse til at udarbejde indstilling til visitationsudvalget. Denne gennemgås ligeledes med forældrene før den videresendes. 4 af 8
5 Bemærkninger Der opfordres til afholdelse af fælles aktiviteter (temadage/-uger) i løbet af året. Der opfordres til personalebytte mellem SFO og Juniorklub en uge årligt. For de børn der ikke går i SFO, sker overgangen via kontakt med skolen. Det skal bemærkes, at der i særlige tilfælde kan være undtagelser fra de beskrevne overgange, idet beslutninger herom tager udgangspunkt i faglige begrundelser om barnets behov. 5 af 8
6 Overgangen fra Juniorklub til Ungdomsskoleklub Forår Juniorklubbens kommende 7. klassebørn kommer på besøg i den nærmeste afdeling af ungdomsklubben med følgeskab af en juniorklubpædagog. Juniorklubben skal informere den nærmeste afdeling af ungdomsklubben om generelle problemstillinger i den børne- og ungegruppe, der overleveres. Juniorklubbens personale skal i forbindelse med overlevering af særligt udsatte børn og unge inddrage de relevante parter: forældre, ungdomsklub og evt. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Maj/juni Alle 6. klasser inviteres sammen med deres klasselærer på besøg i en ungdomsklub. Her informerer ungdomsskolepersonale om undervisnings- og klubtilbud. August Ungdomsskolen kommer ud på skolerne og præsenterer årets brochure. De nye 7. klasser får en særlig grundig information. Bemærkninger: Nogle unge bruger ikke juniorklubben, så der sker overgangen via kontakt med skolen. 7. klasser må gøre brug af både juniorklub og ungdomsskoleklub. 6 af 8
7 Overgange til fritidstilbud Det skal i SFO, Juniorklub og Ungdomsklub tilstræbes at informere om mulighederne samt opfordre til deltagelse i foreningslivet. Derudover skal det tilstræbes at afholde besøg i og arrangementer sammen med et varieret udbud af foreninger. Børn og unge får derved større mulighed for at indgå i andre fællesskaber til styrkelse af deres sociale kompetencer og netværk. Samtidig kan det styrke integrationsindsatsen, idet de unge bliver bevidste om de muligheder, der eksisterer for aktiviteter mm. i foreningslivet. En øget integration af unge i foreningslivet kan ligeledes være medvirkende til en større deltagelse og inddragelse af forældrene. Det ses dertil som en mulighed for styrkelse af engagementet i det frivillige foreningsliv. En mentorordning, hvor mentorer bliver valgt til at introducere foreningslivet for andre unge, er en mulighed. Temadage/-uger, hvor de unge introduceres til foreningerne, kan ligeledes overvejes. 7 af 8
8 Henvisninger/kontaktoplysninger Stab i Skole og Undervisning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Juniorklub Ungdomsskole/klubber SSP (Skole-Social-Politi) SSP-konsulent Martin Bannow SSP-konsulent Steen Daugberg Ungerådgiver Susanne Møller Eller kontakt jeres lokale SFO, juniorklub eller ungdomsklub. Find telefonnummer og adresse på kommunens hjemmeside: Du kan læse mere om Den Sammenhængende Børnepolitik herunder Halsnæsmodellen og visitationsstrukturen, samt Børne- og ungepolitikken på: Halsnæs Kommune Rådhuspladsen Frederiksværk Telefon mail@halsnaes.dk december 2008
Den Røde Tråd - Skolestart
Den Røde Tråd - Skolestart Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn
Læs mereDen Røde Tråd. - gode overgange for det enkelte barn
Den Røde Tråd - gode overgange for det enkelte barn Indhold Den Røde Tråd 3 Indledning 3 Hensigten/målsætningen 3 Pædagogiske læreplaner 4 Køreplaner 4 Forældreinformation og -inddragelse 5 Samtaleark
Læs mereDen Røde Tråd - Dagtilbud
Den Røde Tråd - Dagtilbud Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn
Læs mereIndledning. Det betyder bl.a.:
Den Røde Tråd - Skolestart i Halsnæs Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønsker vi, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal være med til at sikre
Læs mereOVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB
OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB INDLEDNING Denne beskrivelse er den fælles ramme og de fælles retningslinjer for samarbejdet om overgang fra SFO til klub et samarbejde, der skal sikre den trygge
Læs mereFritids- og ungdomsklub under ungdomsskoleloven
Fritids- og ungdomsklub under ungdomsskoleloven Indledning...2 Hvorfor ungdomsskoleloven...2 Ungdomsskoleloven giver større fleksibilitet:...2 Åbningstider...2 Normering: 3,2 mio. kr. pr. år...3 Børn og
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereSamtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.
Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:
Læs mereSYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
Læs mereAntimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. maj 2018 Revideret d. Formål Hvad er formålet med antimobbestrategien? Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning. - Forebygge
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereSammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
BRYLLE SKOLE HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereOvergangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt
Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, klub i landsbyen Sengeløse børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt Mål: At gøre overgangen nemmere og bedre for børnene, At
Læs mereHelhed og sammenhæng i børns liv. i overgangen fra daginstitution til SFO og skole. gladsaxe.dk. Gå til side 1. Gå til side 1
gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Kære forældre Skolestarten
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereÅrsrapport 2009 for Hundested børnehave
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag har haft 4 resultatkrav, heraf er 2 indfriet og 2 ikke indfriet. Det ene resultatkrav der ikke er blevet indfriet er resultatkravet om kompetenceudvikling,
Læs mereIDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE
IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige
Læs merePå Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.
Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereFORTROLIGT Modtaget: J.nr.: INDSTILLING TIL Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Fredericia. Udgave 2014 BARNET. Barnets fulde navn. Cpr.
INDSTILLING TIL Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Fredericia Udgave 2014 FORTROLIGT Modtaget: J.nr.: BARNET Barnets fulde navn Cpr.nr Barnets adresse Mobilnr Skole/Daginstitution (Navn og adresse) Klasse/gruppe/stue
Læs mereOversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)
Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige
Læs mereGode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.
Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.
Læs merei dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Tidlig forebyggende indsats i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Nationalt Kommunerne i Danmark har ifølge serviceloven forpligtet sig til at yde en støtte, der skal være tidlig og helhedsorienteret,
Læs mereHalsnæs Kommunes integrationsstrategi. Oktober Som forelagt til politisk behandling
Halsnæs Kommunes integrationsstrategi Oktober 2016 Som forelagt til politisk behandling Indhold Introduktion... 3 Halsnæs Kommunes integrationsstrategi... 3 1 Bolig til den nytilkomne... 4 Overordnede
Læs mereEtablering af SFO2 for 4. klasse
Børn- og Ungeforvaltningen NOTAT Staben BUF Viden og Kompetencer Ørbækvej 100 5220 Odense SØ www.odense.dk Tlf. +4565515211 DATO 19. april 2016 Etablering af SFO2 for 4. klasse REF. CLWJ Baggrund Børn-
Læs mereÅrsrapport 2009 for Troldehøjen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag har haft 4 resultatkrav, som alle er helt indfriet De tre resultatkrav tværgående resultatkrav for alle i Halsnæs Kommune er helt indfriet. Et resultatkrav
Læs mereBrobygningsstrategi. Mål: Målet er at skabe tryghed for såvel børn som forældre i overgangene daginstitution førskole børnehaveklasse.
Ellebækskolen Ellebækskolen er en ambitiøs skole med fokus på høj faglighed og trivsel for alle i et rummeligt, anerkendende og mangfoldigt undervisnings- og læringsmiljø. Vi ønsker at skabe en skole,
Læs mereSammenhængende børne- og ungepolitik
Godkendt i Familieudvalget den 28. november 2007 Sammenhængende børne- og ungepolitik Temamål og initiativer Nordfyns Kommune 2007 Indholdsfortegnelse: Helhed...3 Tryghed...4 Sundhed og trivsel...5 Anerkendelse...6
Læs mereOverordnet plan for overgang daginstitution / skole
Overordnet plan for overgang daginstitution / skole Skole og daginstitutioner mødes på ledelsesniveau i oktober måned, for at evaluere sidste overlevering, udvikling af vores samarbejde, vores kommunikation,
Læs mereDet fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!
1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereVestfjendsskolens SFO - Firkløveren
SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereHerunder er de måltal vi sigter efter. Vi ønsker at flytte debutalderen for 23 % af de unge i de nuværende 7. klasser. Målsætning
TEMA/MÅLSÆTNING TIL OPFYLDELSE AF HANDLEPLAN I Søhus Stige Lumby har vi valgt at arbejde med to målsætninger indeholdende social inklusion omkring partnerskabsaftaler i forældregrupper, og rusmidler. Målsætning
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereBørn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge
Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Byrådet vedtog onsdag den 26. januar en samlet plan for at sikre Aarhus Kommunes økonomi. Beslutningen betyder samtidig en række ændringer i
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereÅrsrapport 2009 for Naturbørnehaven
Denne skabelon skal bruges til virksomhedens årsrapport. Vejledning til skabelonen og uddybning af, hvad der skal og kan skrives under de enkelte afsnit findes i dokumenterne: Vejledning til årsrapport
Læs mereSamtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.
Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler
Læs mereSignaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016
Indhold Indledning:... 2 Signaturskolens mission... 3 Konkrete mål- og indholdsbeskrivelser:... 3 Trivsel og fællesskab:... 3 Krop og bevægelse:... 4 Helhed og overgange:... 4 Læring og Science:... 4 Børn
Læs mereNYTTIGE TELEFONNUMRE.
NYTTIGE TELEFONNUMRE. Malling dagtilbud kontor 86 93 62 32/29204224 D.I.I. Børnehuset Østerskov 87 13 81 21 D.I.I. Børnehuset Tværgade 87 13 81 37 D.I.I. Malling Eghovedvej 87 13 83 73 D.I.I. Børnehuset
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereEvaluering Forårs SFO 2017
Evaluering Forårs SFO 2017 August 2017 I Faaborg-Midtfyn Kommune blev det i efteråret 2016 besluttet, at der skulle være en Forårs SFO fra 1. april 2017. Forårs SFOen blev derefter planlagt i samarbejde
Læs merePrimære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage
Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle
Læs mere4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare
4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare S. 1/5 FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDSYN Educare kan ses som et fælles pædagogisk grundsyn. Med educare begrebet åbnes op for en forståelse, hvor
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereSFOen på Højvangskolen
SFOen på Højvangskolen Forord Aarhus Kommune har en børne- og ungepolitik, som henvender sig målrettet til alle børn og unge i kommunen både dem, der går let gennem tilværelsen og dem, der af den ene eller
Læs mereØlsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:
Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereRetningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune
Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere
Læs merefor børn med behov for en særlig indsats
DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs mereOverordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse
Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning
Læs mereHandleplan for tosprogsområdet MFK
Handleplan for tosprogsområdet MFK Helhedsindsats. At praktisere en tværfaglig og heldhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Fælles tværfagligt koordinerende team i børne-familieområdet. Èn indgang
Læs mereVelkommen i Arresø Skole, Ølsted pædagogiske tilbud 0. - 3. klasse
Velkommen i Arresø Skole, Ølsted pædagogiske tilbud 0. - 3. klasse 3300 Natur Frederiksværk og Udvikling Indledning På alle 8 SFOer i arbejder vi professionelt med at styrke barnets kompetencer til at
Læs mereGive 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole
Give 2009-2010 Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis børnehaverne, SFO og skole for derigennem bl.a.
Læs mereÅRSRAPPORT 2009 INSTITUTIONENS NAVN. "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet]
ÅRSRAPPORT 2009 - et tilbageblik på 2008 - status på 2009 - forventninger til 2010 INSTITUTIONENS NAVN "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet] Marts - Politiske
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereIndsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.
Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indledning: Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik har til formål at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen og tilbuddene til alle kommunens
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereMål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger
Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret
Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret 2017-2018. Fritidsordningen på Thurø Skole Thurø Skoles SFO er for børn fra børnehaveklassen, 1. og 2. kl. på Thurø Skole. Børn fra 3. til 6.
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mereSamarbejde i Viby lokaldistrikt
Samarbejde i Viby lokaldistrikt Viby Dagtilbud, Kontor: Øster alle 50, 1, tlf. 20 18 55 76 Hjemmeside: www.viby.dagtilbud-aarhus.dk Viby Dagtilbud består af: Børnehuset Moltkesvej, Moltkesvej 2, tlf. 87
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereOVERGANGE MELLEM AFDELINGERNE I SAMUELSGAARDEN
OVERGANGE MELLEM AFDELINGERNE I SAMUELSGAARDEN MÅL FOR OVERGANGE MELLEM AFDELINGERNE - fra vuggestue til børnehave, fra børnehave til fritidshjem og fra fritidshjem til klub. Målet er at overgangen skal
Læs merePrincipper og retningslinjer for gode overgange ved helheden Spjald Skole
Returadresse Spjald Skole Halvejen 2, 6971 Spjald Viceskoleleder Helle Kruse Hindø Telefon 9974 2803 E-post og hjemmeside helle.hindoe@rksk.dk spjald-skole.skoleporten.dk Dato 31. januar 2018 Sagsnummer
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs merePårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte
Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereTRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5
A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereLokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg
Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg 2 Indledning Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg Denne politik er en lokal politik for samarbejde
Læs mereUdkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING
Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse
Læs mereSFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse
SFO & Klub Mål og indholdsbeskrivelse Revideret februar 2016 1 Indledning I 2009 blev lov om udarbejdelse af mål og indholdsbeskrivelser for SFO er en realitet, hvor formålet er at gøre det pædagogiske
Læs mereSKOLE- OG BØRNEUDVALGET
SKOLE- OG BØRNEUDVALGET Skole- og Børneudvalget består af følgende delområder: Daginstitutioner og dagpleje Folkeskoler og ungdomsskole Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) og specialundervisning Skolefritidsordninger
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereDe Gode Overgange. Sundhedspleje dagpleje/vuggestue. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Sundhedspleje dagpleje/vuggestue Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereAntimobbestrategi for Petersmindeskolen
Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse
Mål og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne - i Halsnæs Kommune.. Forord. 3 Indledning. 3 Mål og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger placering i Halsnæs Kommunes politikhieraki. 4
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereVirksomhedsaftale Dagtilbud
Aabenraa Kommune Virksomhedsaftale Dagtilbud Børnehaven Sønderskov Gældende for 2019 1 1. Indledning Hvad er formålet med virksomhedsaftalen? Virksomhedsaftalen er krumtappen for dialogen og samarbejdet
Læs mereTrivselspolitik for Ølsted Skole
Trivselspolitik for Formål: Et godt skolemiljø - hvor elever, forældre og personale trives og føler sig godt tilpas Vi har en anerkendende tilgang til hinanden og skolens fællesskab bygger på omsorg, mod,
Læs mere