Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Transkript

1 Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen il brug for ADAM okober Konsrukionen forløber uden væsenlige problemer i , mens en bagudree kædning af den implicie grundskyldspromille er nødvendig i grunde manglende daa. MMI17o12 Nøgleord: Ejendomsska, grundskyldspromille Modelgruppepapirer er inerne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan være ændre inden opsillingen af nye modelversioner. De hensilles derfor, a der kun cieres fra modelgruppepapirerne efer afale med Danmarks Saisik.

2 2 1. Indledning I dee modelgruppepapir konsrueres en idsrække for regelgrundskyldspromillen il brug for ADAM okober Moivaion I ADAM december 2009 (ADAM dec09) er ejendomsskaesasen, grundskyldspromillen (spzej), en implici beregne skaesas. Denne implicie grundskyldspromille er definere som skaeprovenu spzej skaebase (1) grundskyld. afgifspligig grundværdi Den implicie beregning af spzej anvend i ADAM dec09 er imidlerid ikke opimal. To fordele ved regelskaesaser sammenligne med implicie skaesaser kan umiddelbar nævnes: De er i forbindelse med poliikeksperimener prakisk, a ejendomsskaesasen er en regelskaesas. Dermed vil ændringen i ejendomsskaesasen i ADAM svare il, hvor mege man ønsker a ændre skaepoliikken; der vil således ikke være feedback-effeker og forskelle i skalering, som man skal age højde for. De er leere a fremskrive en regelskaesas end a fremskrive en implici beregne skaesas, efersom de er nødvendig a kende skaebasen og skaeprovenue for a fremskrive den implicie skaesas (jf. (1)). 3. Konsrukion af regelgrundskyldspromillen På baggrund af fordelene ved regelskaesaser sammenligne med implicie skaesaser nævn i afsni 2, beslues de a konsruere en idsrække for regelgrundskyldspromillen. Den konsruerede idsrække for regelgrundskyldspromillen er vis i figur 1. Hvorledes idsrækken er konsruere, er forklare i afsni

3 3 Figur Regelgrundskyldspromillen Perioden I denne periode findes regelgrundskyldspromillen ukomplicere i Saisikbanken (abelreference PSKAT); man kan her hene e væge gennemsni af de kommunale grundskyldspromiller. 3.2 Perioden Man kan i denne periode hene e væge gennemsni af de kommunale grundskyldspromiller i Saisikbanken (abelreference PSKATX), mens den amslige grundskyldspromille udviklede sig, som vis i abel 1. Den amslige grundskyldspromille var invarian på værs af amerne. Tabel 1 Amslig grundskyldspromille i Amslig grundskyldspromille Kilde: Danmarks Saisik, Skaer og afgifer, 1982, 1983, 1984, 1985, abellen Udskrivningspromiller. Ejendomsbeskaningen, fodnoe I forbindelse med konsrukionen af en samle grundskyldspromille skal man være opmærksom på, a den amslige grundskyld for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Kommune er inkludere i den kommunale grundskyld for disse kommuner. Derfor indeholder de vægede gennemsni af kommunale grundskyldspromiller også den amslige grundskyldspromille for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Kommune. De følger af ovensående beragning, a de vil være misvisende a finde den samlede grundskyldspromille som de vægede gennemsni af de kommunale

4 4 grundskyldspromiller illag den amslige grundskyldspromille; en sådan udregning svarer il, a man bealer amslig grundskyld o gange i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Kommune. Regelgrundskyldspromillen findes ved a lægge den amslige grundskyldspromille oven i den kommunale grundskyldspromille, men samidig begrænse forhøjelsen gennem en nedvægning af den amslige grundskyldspromille. Herved forsås, a den amslige grundskyldspromille væges ned svarende il Københavns Kommunes, Frederiksberg Kommunes og Bornholms Kommunes andel af den samlede afgifspligige grundværdi. Beregningen af regelgrundskyldspromillen for år finder alså sed på følgende vis; grundskyldspromille = kommunal grundskyldspromille (2) + 1 KFB- væg amslig grundskyldspromille, med ( ) afgifspligig grundværdii KFB- væg, (3) i afgifspligig grundværdi i hele lande hvor i = { København, Frederiksberg, Bornholm }, kommunal grundskyldspromille er de vægede gennemsni af de kommunale grundskyldspromiller (sam den amslige grundskyldspromille for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Kommune), og amslig grundskyldspromille er den amslige grundskyldspromille rapporere i abel Perioden De er ikke mulig a finde ande daa for grundskyldspromillen end den implicie grundskyldspromille for denne periode. De fremgår imidlerid af figur 2, a der i er overlap mellem den implicie grundskyldspromille og regelgrundskyldspromillen. De beslues på baggrund heraf, a kæde de o serier bagudree; alså fungerer den implicie grundskyldspromille som insrumen for regelgrundskyldspromillen i

5 5 Figur Regelgrundskyldspromillen ( ) og den implicie grundskyldspromille ( ) Regelgrundskyldspromille Implici grundskyldspromille De fremgår som nævn ovenover af figur 2, a der i er æ overlap mellem den implicie grundskyldspromille og regelgrundskyldspromillen. Inden 1981 siger den implicie grundskyldspromille fra 27 i 1966 il 38 i 1973 og falder derefer il 29 i Selve falde er mege volail. Hvorvid den vise volailie er realisisk, er svær a vurdere, men umiddelbar kan de virke lid urealisisk. Man kunne forsøge med en udjævning af den implicie grundskyldspromille i sådan, a man alene fanger en signing frem mod 1973 eferfulg af e fald frem mod En sådan udjævning er dog ikke forsøg i dee modelgruppepapir. I afviger den implicie grundskyldspromille i sigende grad fra regelgrundskyldspromillen. Denne afvigelse skyldes, a Folkeinge i 2003 indføre e lof over signingen i beregningsgrundlage for grundskyld, hvilke har beydning for udviklingen i den implicie grundskyldspromille. En mere dealjere beskrivelse af lofe over signingen i beregningsgrundlage for grundskyld er give i modelgruppepapire Dokumenaion vedrørende ejendomsska og forslag il ændring af ejendomsskaerelaionen (MMI18o11). 4. Konklusion De konkluderes, a de har være mulig a konsruere en idsrække for regelgrundskyldspromillen i Konsrukionen er forløbe uden væsenlige problemer i , mens en bagudree kædning af den implicie grundskyldspromille har være nødvendig i grunde manglende daa.