Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal

Transkript

1 Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe. Der er dog visse problemer med ilbageføringen af serien, som også skiseres her. GRH Nøgleord: Biler, kapialappara Modelgruppepapirer er inerne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan v re ndre inden opsillingen af nye modelversioner. De hensilles derfor, a der kun cieres fra modelgruppepapirerne efer afale med Danmarks Saisik.

2 2 1. Indledning I dag er bilbeholdningen i ADAM en serie skab af PRJ for a have en serie konsisen med bilinveseringerne fra Naionalregnskabe. Kædeserien er blo en niveaukorrigere udgave. Undskyldningen for dee er, a der ikke er sammensæningseffeker i bilbeholdningen fra Naionalregnskabe. De har vis sig mege svær a forlænge serien ud fra samme principper som benye af PRJ. I sede er serien forlænge ved a anage ens afskrivningsrae og forhold mellem bruo- og neobeholdning. Dee synes dog ikke som en siuaion, der er holdbar på lang sig. Årene forlænge på denne måde er 2005-, så de ville være rar a finde en løsning, inden 2005 bliver endelig. Min holdning og mi forslag er a benye al for Naionalregnskabe for både inveseringerne og beholdningen og lade en k-fakor fange forskellen mellem afgrænsningen af disse. Hermed kan de officielle al findes i ADAMs daabank, og vi er fri for selv a lave dem. I afsni 2 vil jeg beskrive bilbeholdningen og bilkøbe i Naionalregnskabe, især vil de residual beregnede inveseringer blive sammenligne med de fakiske. Selve bilbeholdningen og afskrivningsraen vil i afsni 3 blive sammenligne med dem der findes i ADAM i den nuværende modelversion. I afsni 4 skiseres, hvordan den nye kapialligning kunne se ud. De sørse problem som er ilbageføringen af neokapialapparae gennemgås i afsni 5. Endelig gives en konklusion i afsni Bilbeholdningen og bilkøbe i Naionalregnskabe I Naionalregnskabe findes konsumgruppe 7100 besående af biler, moorcykler, knallerer og cykler. I ADAM kaldes denne forbrugskomponen for Cb i løbende priser og fcb i fase. Samidig findes i Naionalregnskabe bruobeholdningen, fkcb, neobeholdningen, fkncb, og afskrivningerne, finvcb, på forbrugernes personbiler, moorcykler og knallerer. Dee er ændre lid siden 2004, men ellers giver PRJ12204 en god gennemgang af den problemaik, der bliver skisere her. I PRJ12204 beskrives de o forskelle, a cykler er med i fcb, og a de dengang ikke var mulig a pille campingvogne og varebiler ud af bilbeholdningen, hvilke de er i dag. Så forskellen på de o opgørelser burde være, a der er cykler med i fcb. I modsæning il dengang er afskrivningerne også offenliggjor. De beyder, a man burde kunne beregne inveseringerne eksklusiv cykler ved hjælp af den dynamiske idenie. Inveseringerne beregne residual ud fra neokapialbeholdningen og afskrivningerne 1 adskiller sig ikke væsenlig fra de offcielle inveseringer inklusiv cykler, jf. figur 2.1. De overraskende er dog, a forskellen på de o serier vis i figur 2.2, som burde være inveseringer i cykler i nogle perioder er 1 f_cb1 er beregne ud fra den dynamiske idenie for kædeindeks, jf. GRH02307.

3 3 negaiv. Den indegnede sreg er inveseringer i cykler i 1999 og den rammer næsen præcis de beregnede i dee år. Før har forskellen i de residual beregnede serier e niveau, der kunne skyldes cykler, men de er negaive fra og frem. Probleme skyldes ikke kun kædeal, da de samme gør sig gældende for serierne i fasbase priser. Figur 2.1. Fakisk og beregne bilforbrug f_cb1 adambk:f_cb Figur 2.2. Forskel på inveseringer og residual beregnede inveseringer adambk:f_cb-f_cb

4 4 3. Den nye og den gamle bilbeholdning og afskrivninger I den nuværende version af ADAM er der ikke neobeholdninger i kædeindeks, så jeg benyer prisen på fra neobilbeholdningen i Naionalregnskabe som en approksimaion. Figur 3.1. Neobilbeholdningen i NR og ADAM adambk:kncb/p_kncb f_kncb Figur 3.2. Forskel på neobeholdningen i ADAM og NR adambk:kncb/p_kncb-f_kncb Niveaue for serien i ADAM er sørre, og dee skulle igen dække over, a cykler er inkludere i de inveseringer, der knyer sig il kapialapparae i ADAM, men ikke de for NR. Forskellen er egne op i figur 3.2. Dee burde være approksimaiv lig neobeholdningen af cykler. Genanskaffelsesværdien på cykler vurderes i PRJ12204 a være lig ca. 10 mia. Neobeholdningen for cykler må anages a være omkring halv så sor. Figur 3.2 viser, a forskellen mellem serierne er al for sor il a afspejle cyklerne.

5 5 Afskrivningsraen fra Naionalregnskabe adskiller sig fra afskrivningsraen i ADAM, jf. figur 3.3. Niveaue i Naionalregnskabe ligger over de i ADAM. Figur 3.3. Afskrivningsrae i NR og ADAM b_finvcb adambk:b_invcb 4. Den nye kapialidenie I GRH02307 er udled følgende dynamiske idenie for Laspeyres mængdeindeks: ½ pi 1 + ½ pi fkn = ( 1 bfinv ) fkn 1 + fi (4.1) pkn Denne formel kan benyes for biler, hvor 1 1 ( ) fkncb er neobeholdningen af biler, fcb er bil- og cykelanskaffelser, ficb er bilanskaffelser og ficc er cykelanskaffelser: ½ picb + ½ picb fkncb = bfinvcb fkncb + ficb (4.2) 1 1 pkncb 1 De anages, a prisen på bilanskaffelser følger prisen på bil- og cykelanskaffelser: ½ pcb 1 + ½ pcb fcb fcc fkncb = ( 1 bfinvcb ) fkncb 1 + fcb (4.3) pkncb 1 fcb hvilke kan skrives som: fcb = kfcb ( fkncb ( 1 bfinvcb ) fkncb 1) (4.4) hvor ½ pcb 1 + ½ pcb fcb fcc kfcb = (4.5) pkncb 1 fcb I 1999 udgjorde cykler 3,4 procen af resen af bilanskaffelserne, anages denne andel a være approksimaiv konsan fås: pkncb 1 kfcb = 1.034* (4.6) ½ pcb + ½ pcb 1

6 6 Der vil så også være e JR-led il a fange afvigelserne. Dee er angive i figur 4.1. Figur 4.1. JR-led i den dynamiske idenie jrfcb 0 Er der som efer en forskel, som ikke kan skyldes ændringer i andelen af cykler, så vil denne diskripans selvfølgelig påvirke JR-ledde. I fremskrivninger kan k-fakoren beholdes uændre og JR-ledde sæes il nul, hvis cyklerne udgør en konsan andel lig den i 1999, og hvis anskaffelses- og brugprisen udvikler sig proporional. 5. Tilbageføring af serier Al i al ser de ud il, a vi kan benye de officielle al for både inveseringer og beholdning, selvom de ikke er hel konsisene. Enese udfordringer nu a føre serierne ilbage på en hensigsmæssig måde. Bilbeholdningen og afskrivningerne haves ved den nye kilde fra 1992, mens bilinveseringer haves fra Som sædvanlig vælges de, a ilbageføre bilinveseringerne fra ved hjælp af væksraerne fra den gamle bank adbk0405. Ved ilbageføring af de reserende variabler haves e par muligheder. Den dynamiske idenie for neokapialapparae har 5 variabler: inveseringerne, neokapialapparae, afskrivningsraen, en k-fakor, som afspejler de relaive priser, og e JR-led. En af disse kan beregnes residual, men da inveseringerne og neokapialapparae ikke er hel afsem, så vil forskellen fanges i denne serie. Forlænges afskrivningsraen ilbage med væksraerne i adbk0405 og holdes k-fakoren konsan 2, så bliver sarperiode kapialapparae negaiv! Alså er denne vej ikke farbar. 2 De er prøve, som de mes naurlige a sæe k-fakoren ilbage i id lig den i Endvidere er de forsøg a sæe den lig en og husle nogle priser sammen på baggrund af pimn, men lige mege hjalp de.

7 7 Alernaiv kan kapialapparae forlænges ilbage med væksraerne i adbk0405, og de kan illades a have e JR-led forskellig fra nul ilbage i id. Figur 5.2. viser dee JR-led, som bliver sørre og sørre. I en sor del af perioden kommer 10 il 20 procen af inveseringer dumpende fra himlen. Så sore uforklarede uoverenssemmelser mellem kapialappara og inveseringer er uilfredssillende. Sidse alernaiv er a lade afskrivningsraen ilpasse sig. Figur 5.2. JR-led ved konsan væksrae i neobilbeholdningen jrfcb Prøves de a beregne afskrivningsraen residual, så røbes de, hvordan de nuværende afskrivningsraer er beregne. Den er ikke så køn i forhold il den mere glae serie fra adbk0405, men ved denne meode fås noge, der minder om de, vi har nu. Figur 5.3. Residual beregne afskrivningsrae og afskrivningsraer i ADAM b_finvcb1 adbk0405:bfinvcb 1966 adambk:b_invcb

8 8 E sidse alernaiv er a glae afskrivningsraen lid ud 3, så man kun approksimaiv rammer udviklingen i neokapialapparae fra ADAMBK, men il gengæld får en mere gla afskrivningsrae. Neokapialappara og afskrivningsrae lave med denne meode er vis på figur 5.4 og 5.5. Som ses på figur 5.4, så burde ændringerne i neokapialapparae ikke give anledning il de sore forskelle. Figur 5.4. Neokapial med gamle væksraer og med udglae afskrivningsrae f_kncb f_kncb Figur 5.5. Udglae og residual beregne afskrivningsrae b_finvcb b_finvcb Dee er hel konkre gjor ved a væge væksen i afskrivningsraen fra adbk0405 sammen med en konsan væksrae for perioden før 1966 og en anden konsan efer 1966.

9 9 6. Konklusion Bilbeholdningen i ADAM har brug for a blive ersae/forlænge. Min holdning er, a vi skal gå over il officielle naionalregnskabsal. Dee giver dog problemer, når vi benyer den formulering af neokapialapparae i løbende priser, som vi har i dag. Før de endelige daaarbejde med bilbeholdningen gøres færdig ville de være rar a få omformulere de nuværende kapialligninger. Efer dee er gjor, så vil vi så overfor o implemenerbare muligheder. Enen kan vi benye en residual beregne afskrivningsrae, og ellers kan vi benye en udglae afskrivningsrae.

10 10 Lieraur Høegh, Grane (a), Dynamiske idenieer med kædeindeks, GRH Høegh, Grane (b), Probleme med daeringen af kapialapparae, GRH11D07. Jensen, Peer R. (2004), Endelig bilmodel il ADAM, apr04, PRJ12204.