Referat af Teknik-og Miljøudvalgets ordinære møde 01/2017, den 7. februar 2017

Transkript

1 Referat af Teknik-og Miljøudvalgets ordinære møde 01/2017, den 7. februar 2017 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden. Punkt 02 Mundtlig orientering fra administrationen Punkt 03 Månedsrapport for december 2016, Teknik, Forsyning og Anlæg, Sisimiut Punkt 04 Månedsrapport vedr. Teknik-, Forsyning og Anlæg i Maniitsoq. December Punkt 05 Byggefelter og byggemodningsandele i Umiarsualivimmut 800-B1 Punkt 06 Færdiggørelse af byggesæt i Kangerlussuaq, Itilleq og Atammik fra budget 2016 Punkt 07 Prioritering af byggesæt i 2017 Punkt 08 Orientering om høringssvar vedr. Forslag til Selvstyrets bekendtgørelse om indfangning og aflivning af hunde og katte. Punkt 09 Indstilling om afslag på etablering af overnatningsfaciliteter i Kangerlussuaq Punkt 10 Orientering om afslag på delvis finansiering fra Grønlands Selvstyre vedr. pilotprojekt omhandlende projektering og dimensionering af kloaksystem på lokationer i Qeqqata Kommunia Punkt 11 Eventuelt.

2 Mødet startet kl Deltagere: Atassut Anguteeraq Kreutzmann - Kangaamiut Siumut Karl Lyberth Maniitsoq Aqqalu Skifte Maniitsoq Marius Olsen - Sisimiut Fraværende med afbud: Jan Boller - Maniitsoq Fraværende uden afbud: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Godkendt, men der blev ellers indført et nyt punkt. Brandvæsenet i Maniitsoq havde sendt en skriftlig henvendelse til formanden for Teknik- og Miljøudvalget Karl Lyberth, hvori brandmændene i Maniitsoq klager over dårlige udstyr og mangler, såsom radio der ellers skal kunne benyttes under brandslukning, og fremlagde desuden de dårlige vilkår, som brandmændene i Maniitsoq arbejder under i til dagligt, i form af dårlige udstyr. Karl Lyberth gjorde opmærksom på, at der skal foretages en uddybende undersøgelse om forholdende. Laust Løgstrup redegjorde under sin deltagelse via telefon, at beredskabschefen skal udarbejde en sagsfremstilling, som skal med under mødet den 07. Marts Punkt 02 Mundtlig orientering fra administrationen Ole Thor Maniitsoq Kontrakten på renovationskørsel i Napasoq blev opsagt før jul på grund af mange klager over manglende tømning. Kommunen har selv overtaget tømningen. Havnesektionen har hævet den grønne markeringsbøje, som sank i havnen i Maniitsoq. Samtidig er hævet to sunkne både, som lå sammen med bøjen. Der har været usædvanligt kraftigt snefald i januar med deraf følgende udgifter til snerydning. 2

3 Hans Ulrik Skifte - Sisimiut Der er afholdt licitation, og der er skrevet under på snerydningskontrakter, der skal gælde frem til 1. juni. Der er indtil videre faldet en del sne, som nok belaster driftsbudgettet mere end sæson Forbrændingsanlægget kører fint indtil videre. Hvert driftstop medfører lavere indtægter fra fjernvarmesalget. Der arbejdes på at finde en totalrådgiver til svømmehalsprojektet. Hvis alt går efter planen findes der en totalrådgiver i februar eller marts måned. Ellers arbejdes der på fuld tryk med planlægning af anlægsopgaverne og renoveringspuljen, hvor der er ekstra mange projekter i år. 3

4 Punkt 03 Månedsrapport for december 2016, Teknik, Forsyning og Anlæg, Sisimiut Journalnr Baggrund Der er udført regnskabsbemærkninger til regnskabet pr. 31. december 2016 for områderne Teknik, Forsyning og Anlæg for Sisimiut med tilhørende bygder. Forbruget / indtægterne skal ligge på 100 % hvis forbruget er jævnt fordelt over året. Konto 2 Teknikområdet: Sisimiut Teknikområdet vedr. Sisimiut Budget Tillæg Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 20 VEJE, BROER, TRAPPER, ANLÆG M.V ,0 21 RENHOLDELSE INKL. SNERYDNING ,6 22 LEVENDE RESSOURCER ,3 23 FORSKELLIGE KOMMUNALE VIRKSOMH ,0 24 UDLEJNING AF ERHVERVSEJENDOMME ,5 25 BRANDVÆSEN ,6 27 ØVRIGE TEKNISKE VIRKSOMHEDER ,2 2 TEKNIKOMRÅDET ,6 For hele teknikområdet vedr. Sisimiut udgør forbruget 92,6% ud af et samlet budget på 22.8 mio. kr. For kt. 20 blev der således omplaceret 1.1 mio. til øvrige underkonti under kt. 2. Under konto 2 henhører drift af kloak som på denne årstid er aktuel, hvilket der under omplaceringerne også er taget hensyn til. For kt. 21 er der grundet lav snemængde i vintersæsonen 2016 er forbruget under budgettet. Dette har medført et mindre forbrug primært i starten af snerydningssæsonen For kt. 22 er de seneste års arbejde med vaccine og oplysninger til hundeejere medført et mindre tidsforbrug for hundeinspektøren og dermed også et mindre forbrug af midler under kt. 22. For kt. 23 henhører Brættet. Manglende salg, svarende til ca. 0,7 mio. kr. har givet et merforbrug for Brættet på kt Det mindre salg er generelt for hele året. Der mangler især salg fra indhandling af sildpisker. Mindre forbrug på de øvrige underkonti under konto 23 er medvirkende til at overforbruget på konto 23 er minimalt. For kt. 24 er der omplaceret midler fra øvrige driftskonti på kt. 2 i november 2016, til manglende driftsudgifter og manglende lejeindtægter. For kt. 25 er der omplaceret midler fra øvrige driftskonti på kt. 2 i november Konto 25 Brandvæsen henhøre under Beredskabschefen. For kt. 27 er der omplaceret 0,5mio. kr. til øvrige underkonti under kt. 2 i november Af det 0,5 mio. kr. er størstedelen anvendt til et merforbrug på reparation af skilift solbakken i sæsonen 2015/2016. Forbruget på konto 27 ligger væsentligt under det budgetterede. Under konto 27 henhører asfalteringen. Asfalteringen i 2016 har været forhindret i at udføre den planlagte asfaltering grundet flere nedbrud på asfaltanlægget. Dette er primær årsag til at forbruget på kt. 27 er lavt. Budgettet for Konto 2 Teknik overholdes for budgetår

5 Konto 6 Forsyningsområdet: Sisimiut Forsyningsvirksomheder vedr. Sisimiut Budget Tillæg Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 66 RENOVATION M.V ,6 68 ØVRIGE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER ,9 6 FORSYNINGSVIRKSOMHEDER ,2 For hele forsyningsområdet vedr. Sisimiut udgør forbruget 44,2 % ud af et samlet budget på 1.3 mio. kr. For konto dagrenovation regningsudskrives til borger forskudt med betalingen for entreprisen for tømning af dagrenovation det giver en misvisende indikation af forbruget. Der er desuden anvendt midler til tømning af kompostering i forbindelse med pilotprojektet Mad til Muld. Projektet er afsluttet ultimo 2016 og udgifter til tømningen for projektet er afsluttet. De under kt. 66 fortagende omplaceringer for lønudgifter til Dag og natrenovation i Itilleq, idet der for budget 2016 var budgetteret med betaling for privat entreprenør. Denne aftale sluttede efter budgetgodkendelsen i 2015 og er dermed overgået til Qeqqata Kommunia igen. Derfor denne omplacering. For kt. 68 er forbrændingsanlægget og affaldshåndteringen. For konto 68 er der for fjernvarmesalget omplaceret 0,7 mio. kr. i november 2016, som indtægt for manglende fjernvarmesalg. Indtægter for affald fra virksomheder har været i fokus og der er kommet større systematik i faktureringen af affleverede fraktioner som skal faktureres. Dette har givet en større indtægt end budgetteret ca. svarende til det manglende fjernvarmesalg. Grundet god styring af indkøb og fremmede tjenesteydelser overholdes budgettet på forbrændingen. Budgettet for Konto 6 Forsyning overholdes for budgetår

6 Konto 7 Anlægsområdet: Sisimiut Anlægsområdet vedr. Sisimiut Budget Tillæg Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 70 ANLÆG VEDR. EKSTERNE OMRÅDER ,5 72 ANLÆG VEDR. TEKNISKE OMRÅDE ,4 74 ANLÆG VEDR. FAMILIEOMRÅDET ,3 75 ANLÆG VEDR. UNDERVISNING & KULTUR ,8 76 ANLÆG VEDR. FORSYNINGSVIRKSOMHED ,0 77 ANLÆG VEDR. BYGGEMODNING ,5 7 ANLÆGSOMRÅDET, MANIITSOQ ,3 For hele anlægsområdet vedr. Sisimiut udgør forbruget 49,3 % ud af et samlet budget på mio. kr. På konto 70 er betonstøbningen på16 handicapboliger snart færdig. 12 ældreboliger er ibrugtaget, men mangler asfaltering af parkeringspladsen pga. nedbrud af asfaltværk. Asfaltering udføres til sommer 2017, og derfor ikke slutafregnet. 2 byggesæt Illorput 2100 i Kangerlussuaq og 1 i Sarfannguit er under opførelse, 1 Illorput i Itilleq er der blevet afholdt licitation på og opførelse forventes opstartet når sneen er smeltet. Det lavere forbrug konto 72 er bl.a. Naturvejen hvor sag er hos Planchefen og pontonbroer der mangler afgørelse om placering. Oprindelig renovering af brættet er stoppet pga. fund af skimmelsvamp, og TMU og ØU har besluttet sig for at projektere et nyt bræt bygning i år 2017 til udførelse i år via renoveringspuljen. På konto 74 er udvidelse af alderdomshjem afsluttet. Der er ikke bogført udgifter til køb af bus til plejehjem ved rapporteringstidspunktet. På konto 75 er skolerenovering Sarfannguit i gang, delvis ibrugtaget og udvendigt forventes afsluttet til sommer. Renovering af Skole2 etape 4 havde licitation 14.11, og arbejdet er i gang i blok 1 samt delvis i blok 2. Sager om udendørs børne- og ungefaciliteter er hos Fritidsområdet. Repos ved Ungaannguaq er udført. Udvendigt maling af Naalu udføres til sommer. Maling udvendigt Qinnguata Atuarfia afsluttet. På konto 76 er spildoliebrænder forventes at blive taget i brug i første halvdel af år På konto 77 fortsætter fortov+sti Akia A22/23, øvrige byggemodninger ligger vinterstille, men entreprenør har endnu ikke fremsendt slutafregninger for sommerens arbejder. 6

7 Indstilling Teknik- & Miljøområdet indstiller til Udvalget for Teknik & Miljø at rapporten for december 2016 for Teknik, Forsyning og Anlæg, Sisimiut tages til efterretning. Afgørelse Taget til orientering. Bilag 1. Balance pr

8 Punkt 04 Månedsrapport vedr. Teknik-, Forsyning og Anlæg i Maniitsoq. December Journalnr Faktiske forhold Forbruget / indtægterne er ikke jævnt fordelt over året på de enkelte konti. Omplaceringer, der blev godkendt på mødet i oktober, er endnu ikke indarbejdet, så balancen er ikke helt retvisende. Konto 2 Teknikområdet: Maniitsoq Teknikområdet vedr. Maniitsoq Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 20 VEJE, BROER, TRAPPER, ANLÆG M.V ,2 21 RENHOLDELSE INKL. SNERYDNING ,1 22 LEVENDE RESSOURCER ,2 23 FORSKELLIGE KOMMUNALE VIRKSOMH ,6 25 BRANDVÆSEN ,1 27 ØVRIGE TEKNISKE VIRKSOMHEDER ,1 2 TEKNIKOMRÅDET ,2 For hele teknikområdet vedr. Maniitsoq udgør forbruget 94,2% ud af et samlet budget på 14,0 mio. kr. For perioden har forbruget på kt. 2 Teknik efter april måned gennemsnitligt ligget på 92,9%. Konto 6 Forsyningsområdet: Maniitsoq Forsyningsvirksomheder vedr. Maniitsoq Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 66 RENOVATION M.V ,2 68 ØVRIGE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER ,1 6 FORSYNINGSVIRKSOMHEDER ,7 For hele forsyningsområdet vedr. Maniitsoq udgør forbruget 106,7% ud af et samlet budget på 2,2 mio. kr. For perioden har forbruget på kt. 6 Forsyning efter april måned gennemsnitligt ligget på 102,6%. Forbrændingsanlægget er gået glip af indtægter fra salg af varme i august og september, da anlægget har stået stille på grund af udskiftning af murværket i ovnen. 8

9 Konto 7 Anlægsområdet: Maniitsoq Anlægsområdet vedr. Maniitsoq Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 70 ANLÆG VEDR. EKSTERNE OMRÅDER ,6 72 ANLÆG VEDR. TEKNISKE OMRÅDE ,0 73 ANLÆG VEDR. ARBEJDSMARKED ANLÆG VEDR. FAMILIEOMRÅDET ,0 75 ANLÆG VEDR. UNDERVISNING & KULTUR ,2 76 ANLÆG VEDR. FORSYNINGSVIRKSOMHED ,9 77 ANLÆG VEDR. BYGGEMODNING ,9 7 ANLÆGSOMRÅDET, MANIITSOQ ,4 For hele anlægsområdet vedr. Maniitsoq udgør forbruget 40,4% ud af et samlet budget på 37,8 mio. kr. De nye ældreboliger er afleveret og taget i brug. Handicapboliger er i gang, støbning af beton er snart færdig. Renoveringsopgaver under pulje til bygningsrenoveringer er alle igangsat. Udskiftning af arm på havnekran er udført. Ny brandbil til Kangaamiut er leveret. Der er udført ny støttemur til hovedkloak langs inderhavnen. Udvidelse af kirkegård er i gang. Der er indgået kontrakt på ny børnehave i Atammik. Der er udført ny containerplads i det nye erhvervsområde bag lufthavnen. Oprydning af jernskrot kører godt i alle 3 bygder. Solcelleanlæg til plejehjemmet Neriusaaq er færdig. Indstilling Teknik- & Miljøområdet indstiller til Udvalget for Teknik & Miljø at rapporten for december 2016 for Teknik, Forsyning og Anlæg, Maniitsoq tages til efterretning. Afgørelse Taget til orientering. Bilag 1. Balance pr

10 Punkt 05 Byggefelter og byggemodningsandele i Umiarsualivimmut 800-B1 Journalnr Baggrund Der er indkommet arealansøgninger om opførelse af 2 fiskefabrikker på den kommunale havn i Sisimiut fra henholdvis North ApS og Polar Seafood Greenland A/S. Førstnævnte ansøger om 2 byggefelter til 1 stk. fiskefabrik, og sidstnævnte om et byggefelt ligeledes til 1 stk. fiskefabrik. Byggefelterne ligger på en eksisterende havn, som oprindeligt ikke var blevet lavet med byggemodning. Dermed er byggefelterne ikke klargjort med kommunal byggemodning, hvor alle vejbelægninger, kloak-, vand-, varme- og el tilslutningerne normalt er klargjorte med kommunalt budget, som efterfølgende fordeles til de antal byggefelter til ligelig deling. Efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af kommuneplantillæg nr. 4 til kommuneplan for Qeqqata Kommunia , for den bagerste del af den nye vestlige havneområde i Sisimiut, er 5 byggefelter annonceret ledigt, med henblik på at skabe mulighed for etablering af byggeri til havnerelaterede virksomheder i tilknytning til produktion og service. Fokus har været på at skabe grundlag for at der kan opføres nye havnerelaterede virksomheder med henblik på at sikre nye arbejdspladser i Sisimiut, Qeqqata Kommunia. 3 af byggefelterne er klar til byggeri her og nu, hvorimod de sidste 2 byggefelter skal udspringes og planeres, og kan planlægges og budgetteres ved evt. fremtidig behov. Regelgrundlag Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold til Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse. Inatsisartutlov nr. af 17. november 2010 om byggemodning, offentlige kloakledninger og offentlige veje. Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 12. juni 2015 om bortskaffelse af latrin og spildevand Havneloven. Faktiske forhold Qeqqata Kommunia har 3 byggefelter til havnerelaterede funktioner på den vestlige del af Sisimiut havn som er klar til brug, også kaldet den kommunale havn. Qeqqata Kommunia har modtaget 2 ansøgninger fra 2 virksomheder, som vil bygge henholdsvis i 2 byggefelter ansøgt af North ApS og 1 byggefelt ansøgt af Polar Seafood Greenland A/S. Begge ansøgere har fået arealreservationer i 6 måneder. Begge virksomheder har nu søgt om arealtildeling med henblik på at byggeriet går i gang til foråret I Kommuneplantillægget er indføjet at kommunen kan opkræve en byggemodningsafgift, såfremt kommunen får udgifter til byggemodning. I forbindelse med etableringen af de 2 virksomheder er det imidlertid administrationens opfattelse at virksomhederne selv gennemfører den nødvendige supplerende byggemodning for at kunne udnytte byggefelterne. 10

11 Samtidig skal det anbefales, at der ikke opkræves byggemodningsafgift for det arbejde der er gennemført ved kommunal foranstaltning, med etableringen af havneanlægget, med nedsprængning og opfyldning mv. I dette tilfælde indeholder byggemodningen vand, el, kloak, overfladebelægning til kørsel og vejbelysning. Industrispildevand og udledning betragtes ikke som kommunalt anlæggende, da selvstyret skal tage stilling til om fabrikken er under særligt forurenede virksomheder. Vedr. spildevand skal Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 12. juni 2015 om bortskaffelse af latrin og spildevand følges: 14. Udledning af spildevand til recipienten kræver en udledningstilladelse. Stk. 4. Uanset stk. 3. skal ansøgninger om udledning af spildevand gennem spildevandsanlæg med udløb i fjord og hav fra virksomheder og anlæg, som efter Inatsisartutloven om beskyttelse af miljøet med senere ændring, karakteriseres som særligt forurenende eller karakteriseres som større bygge- og anlægsarbejder eller anden etablering af virksomhed, der må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, sendes direkte til det ansvarlige medlem af Naalakkersuisut for Miljø. Container- og oplagsplads 04 til havnerelaterede materialer til fiskere og fangere i havnen blev taget i brug august 2015, Kommunen har indtil nu 12 lejekontrakter til oplæg som ligger udenfor byggefelterne, enkelte pladser kan dog blive berørt af byggeriet. 4 lejekontrakter til turistboder, som kun bruges i turistsæsonen. Turistboderne vil ikke have nogen indflydelse på selve byggeriet. Bæredygtige konsekvenser De nye fiskefabrikker forbedrer fiskernes mulighed for at sikre en god indtjening på deres fangster og fiskefabrikkerne vil også skabe flere arbejdspladser i Qeqqata Kommunia, dermed en bedre økonomisk bæredygtighed. Fiskefabrikkerne vil også medføre at havnens arealer udnyttes mere intensivt og dermed sikrer en bedre udnyttelse af de offentlige investeringer i havneanlæggene. Økonomiske og administrative konsekvenser Arealtildelingen har ingen direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for Qeqqata Kommunia. Der vil dog kunne forekomme mindre omkostning til at flytte oplagsarealer til fiskeriudstyr og containere der er oplagret foran byggefelterne. Disse mindre udgifter bør ikke betales af lejerne eller skatteyderne, men af arealansøgerne, sikret igennem vilkår i arealtildeling. Havneudvidelsen er i sin tid ikke lavet med byggemodning til byggefelterne, og derfor indstilles det, at der ikke kommer byggemodningsgebyr til byggefelterne. Byggemodningsandele indebærer normalt den samlede anlægsudgift fordelt på byggefelterne. Dvs. en ansøger til et byggefelt skal under alle omstændigheder betale for byggemodningsudgifter, uanset om kommunen i første omgang har dækket byggemodningsudgifterne eller ej. Faktisk giver det mere fleksibilitet til byggefelterne, at ansøgerne selv skal planlægge, projektere og udføre byggemodning, så alt sammen passer til deres specielle behov. Den kommunale havn har kostet Qeqqata Kommunia over 50 mio. DKK at opføre. Havnen bliver i dag benyttet af skibe, som kommunal pladsleje areal til containere, og i begrænsede perioder om 11

12 sommeren som handels bod plads for små handlende til krydstogt turister. Containerpladsleje giver forsvindende lille indtægt ift. opførelsesomkostningerne med havnen, og handels bod pladserne vurderes også at generere meget små økonomiske nyttevirkninger til lokaløkonomien ift. kommunens daværende omkostninger til en ny havn. Der kommer heller ikke direkte økonomiske gevinster fra skibe, så længe der ikke opkræves brugerbetalinger. Dette bliver først muligt efter kommunen eller havneselskabet får driftstilladelse til drive havnen, og får godkendt brugerbetalinger efter havneloven. At der opføres to fabrikker på den kommunale havn vil det straks medføre potentiel indirekte mere indtjening til kommunen i form af skatteindtægter fra mere aktiv fiskeindustri. Direktionens bemærkninger Ingen yderligere bemærkninger Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering at det er mest hensigtsmæssigt at bygherren selv gennemfører byggemodningsandel vil Qeqqata Kommunia være fritaget for udgifter til reparationer af tekniske anlæg i området, da bygherren selv vil stå for alle reparationer fremover. Især i forhold til processpildevand, der normalt føres ud forholdsvis langt ud til havet kan være kostbare at have kørende og vedligeholde. I forbindelse med arealtildeling bliver det nødvendigt at komme med særlige vilkår, således havnen og havnepladsen fortsat kan benyttes af andre end de kommende fiskefabrikker, nuværende og fremtidig byggemodning ikke medfører gener til havnens øvrige funktion, byggemodningsfordelingen imellem byggefelterne ikke bliver til genstand for urimelige handler, og offentligheden ikke betaler driftsomkostningerne til fiskefabrikkernes specifikke behov for installationer. Som særlige vilkår ved arealtildeling indstilles følgende: At vejanlægget skal være offentligt tilgængeligt for alle, også for de 2 øvrige byggefelter, der vil komme i fremtiden. At øvrige byggefelter skal kunne kobles på de samme byggemodningsinstallationer inkl. processpildevandsledning og kloakledning, der skal etableres af bygherrer. Generelt skal byggemodningsinstallationerne (kloakker, tele ledninger, Nukissiorfiit ledninger m.m.) dimensioneres til lokalplanens 5 byggefelter, inkl. 2 øvrige planlagte byggefelter jf. lokalplanen. Hvis processpildevandsledningen skal laves særskilt i forhold til almindelig kloakledning, skal processpildevandsledningen være fælles og minimum kunne rumme processpildevand fra North ApS og Polar Seafood Greenland A/S. At udledning af gråt og sort spildevand, samt processpildevandsledningen ledes ud i bugten Kangerluarsunnguaq så langt ud, der er givet tilladelse til fra myndighederne. At North ApS og Polar Seafood Greenland A/S skal selv sørge for, at der er nødvendig belysning i deres areal og indkørsel efter eget behov og anlægs- og driftsomkostning. At North ApS og Polar Seafood Greenland A/S skal selv sørge for, at der er sneryddet på deres tildelte areal i vinterperioden. At North ApS og Polar Seafood Greenland A/S sørger for genetablering af 12

13 nuværende opsat hegn og bom efter arealmyndighedens anvisninger, således hegnet og bommen fortsat opretholder deres funktion efter bygherrernes indgreb. Ved fordeling af de 3 ansøgte byggefelter fra North ApS og Polar Seafood Greenland A/S skal det sikres, at begge parter senere får mulighed for udvidelse af fiskefabrikkerne indtil den tilladte brandafstand er nået. At North ApS og Polar Seafood Greenland A/S sammen med evt. indehavere af kommende byggefelter fordeler udgifterne til byggemodning og driftsudgifter imellem sig. Evt. tvister under drift af fællesanlæg blandt byggefelterne løses af parterne selv. At fordeling af udgifter til byggefelterne vedr. byggemodning ikke bliver genstand for urimelige fordelinger til senere fordelte byggefelter. I dette tilfælde er der klagemulighed til arealmyndigheden. Fiskefabrikkernes aktiviteter må ikke være til gene for havnens drift. At samtlige aktiviteter i den kommunale havn, herunder fiske fabrikkernes brug af havnearealer udenfor deres arelatildeling, underlægges enhver tid gældende ordensreglement for havnen, eller den kommende havneselskab ved evt. overdragelse af den kommunale havn. Indstilling Administrationen indstiller til Teknik og Miljøudvalg. At der gives arealtildeling til begge ansøgere med ovenstående vilkår. At der ikke opkræves byggemodningsafgift for opbygningen af havneanlægget, og at den nødvendige byggemodning for den enkelte virksomhed overdrages til virksomhederne at gennemføre. Afgørelse Indstilling godkendt. Bilag 1. Oversigtkort med byggefelter fra kommuneplantillæg nr. 4, kortbilag nr Skitse over placering af de nye byggefelter og hovedkloakledning. 13

14 Punkt 06 Færdiggørelse af byggesæt i Kangerlussuaq, Itilleq og Atammik fra budget 2016 Journalnr kt Baggrund Denne indstilling handler om færdiggørelse af byggesæt ved omfordeling af midler, der blev finansieret fra 2016 budgettet til opførelse i år 2016 og 2017 i hele Qeqqata Kommunia, og vedrører ikke de byggesæt, der skal prioriteres og opføres med 2017 budgettet. Historikken af politiske beslutninger om hvor og hvilke byggesæt der skal laves er belyst fra og med 1. behandlingen for budgettet for 2016 og frem til i dag. Kort sagt handler indstillingen om at fordele midlerne på 1,2 mio. DKK fra en ikke aktiv konto for opførelse af et byggesæt i Napasoq, der ikke har fået bevilget byggesættet og dermed ikke kan realiseres, til færdiggørelse af 2 stk. byggesæt i Kangerlussuaq, 1 stk. byggesæt i Itilleq samt 1 stk. byggesæt i Atammik, hvor der er behov for mere finansiering for at kunne fortsætte igangværende og planlagte byggerier. Kommunen har i KB møde af d. 24. september ved 1. behandling af budget 2016 fremlagt ønsker om følgende kommunale byggesæt (se bilag for referat af mødet): - 3 stk. kommunale byggesæt i Kangerlussuaq (1 stk. Forsamlingshus Multifunktionshus og 2 stk. boliger) - 1 stk. kommunalt byggesæt i Itilleq (1 stk. Bolig) - 1 stk. kommunalt byggesæt i Napasoq (1 stk. Dagplejecenter Multifunktionshus ) - 1 stk. kommunalt byggesæt i Atammik (1 stk. Administrationskontor Multifunktionshus ) Kommunen har i KB møde af. d. 29. oktober 2015 ved 2. behandling af budget 2016 godkendt og bevilget kommunale midler til ovenstående opførelser af kommunale byggesæt uden ændringer (se bilag for referat af mødet). Dertil har Qeqqata Kommunia på finansloven fået bevilget midler til indkøb af byggesæt. Bevilling er fordelt således: : 4,917 mio.kr : 4,976 mio. kr : 5,212 mio. kr Kommunen bestemmer selv jf. brev fra Grønlands Selvstyre d. 11. marts 2016 (se bilag for vejledning) hvorvidt midler fra finansloven skal fordeles til kommunalt byggesæt, privat medbyggersæt eller multifunktionshus. Der er forskellige priser på byggesættene, da de har forskellige størrelser/materialer. Priserne for byggesættene er ligeledes forskellige hvert år pga. de revideres årligt. Herunder kan ses 2015 priser for byggesættene eksl. opførelsesudgifter: - Medbyggersæt type 91m² = kr ,00 o Bemærk: Byggesættet er inkluderet værktøj - Medbyggersæt type 112 m² = kr ,00 o Bemærk: Byggesættet er inkluderet værktøj - Kommunalt byggesæt type 91 m² = kr ,00 o Bemærk: hertil kan der ydes tilskud for mandetimer - Kommunalt byggesæt type 112 m² = kr ,00 o Bemærk: hertil kan der ydes tilskud for mandetimer - Multifunktionshus type 215 m² = kr ,00 o Bemærk: Kommunen skal tillægge tilpasningsprojekt i sit budget - Multifunktionshus type 195 m² = kr ,00 o Bemærk: Kommunen skal tillægge tilpasningsprojekt i sit budget Ud fra byggesættenes priser samt hvad der er bevilget til byggesæt i finansloven kan kommunen prioritere ønsker fremsat i kommunens budget. F.eks. hvis der er mange private henvendelser i det pågældende år kan 14

15 kommunen vælge at der skal være et privat medbyggersæt i det pågældende år, det betyder dog også at de kommunale byggesæt reduceres. Teknik og Miljøudvalget har via formandsbeslutning d. 5. april 2016 politisk behandlet sagen. Midler fra finansloven taget i betragtning samt ønsker fra budgettet i 2016 har været afgørende ved behandlingen. Da et multifunktionshus koster 5,8-6,2 mio. kr. alene i materialepris og forsendelse vil dette betyde at kommunen skulle bevilge de ekstrabeløb som der kræves til at bestille materialerne, og ikke mindst bevilge midler til opførelse ovenpå. Ud over de bevilgede midler i finansloven har der været en del henvendelser fra private som var interesserede i medbyggerhusene. Teknik og miljøudvalg besluttede derfor via formandsbeslutning at (se bilag for beslutning): - der kan søges om 1 stk. kommunalt byggesæt til Itilleq af Illorput 2100 type 91m2 - der kan søges om 1 stk. kommunalt byggesæt til Atammik af Illorput 2100 type 112m2 - der kan gives 2 stk. private medbyggersæt i Qeqqata Kommunia mulighed for at søge. Dette betød at private medbyggersæt og de kommunale byggesæt i Itilleq og Atammik blev førsteprioriteret forud for multifunktionshuse i Atammik og Kangerlussuaq. Dog med en betingelse til de private medbyggersæt, at hvis ingen af de private ansøgere kunne rejse den nødvendige kapital inden 15. maj 2016 skulle disse overgås til kommunen som kommunale byggesæt i Kangerlussuaq, som boliger. Da der ikke fremgik nogle kvalificerede ansøgninger fra de private medbyggersæt blev fristen forlænget til 1. juli Efter fristens udløb blev der d. 15. juli 2016 taget stilling at man ansøgte følgende: - Kommunal byggesæt i Atammik, Illorput 2100, 1 stk. type 112 m2 - Kommunal byggesæt i Itilleq, Illorput 2100, 1 stk. type 112 m2 - Kommunal byggesæt i Kangerlussuaq, Illorput 2100, 1 stk. type 91m2 + 1 stk. 112m2 Når byggesæt er bestilt har kommunen forpligtelse til at opføre bygningerne. Dette tager udgangspunkt i det kommunale anlægsbudget for det pågældende år. Materialer er leveret og modtaget i de ovenstående bygder i efteråret Regelgrundlag Udgifter til opførelse af byggesæt samt byggemodning og stikledninger afholdes af kommunen. Selvstyret afholder udgifter til projektering af Illorput 2100-typehus samt materialeleverancen. TMU er ansvarlig for konto 70. Faktiske forhold Generelt gælder det for byggesættene af type Illorput 2100, at typen er mere kompliceret at opføre end de tidligere traditionelle Illorput 2000, og det medfører højere opførelsespriser. Samtidig kan byggeri i bygderne ikke sammenlignes med byggeri i byerne, hvor entreprenørerne har udgifter til rejser, kost og logi, som i sidste ende er indeholdt i deres tilbud, og dækkes af bygherren. Dette gælder også i Kangerlussuaq, hvor der også kan bruges tilkaldt arbejdskraft fra byerne til byggeprojekterne ved mangel af arbejdskraft hos lokal entreprenør. I Kangerlussuaq er der på konto afsat 1,040 mio. kr. i 2016 samt 1,800 mio. kr. i år 2017 til opførelse af byggesættene i Kangerlussuaq, og dermed mangler der små DKK til at kunne dække hele finansieringen for opførelse af 2 stk. byggesæt. Arealtildeling og byggetilladelse blev ansøgt og givet i samme øjeblik som man d. 15. juli 2016 havde et overblik over hvad der var bestilt. De 2 stk. byggesæt som blev udbudt var tiltænkt vinterbyggeri og skulle igangsættes lige efter licitation d Forud licitationen, havde kommunen brugt ca. 1 mio. kr. på byggemodning, stikledninger samt fundamenter til byggesættene. Disse arbejder er afsluttet samt bogført på 15

16 konto Efter licitationen d modtog bygherren 1 stk. tilbud for opførelse af de 2 stk. Illorput 2100 huse som samlet har fået A-overslag til at runde 2,920 mio. kr. (Se bilag for A-overslag). Overslaget indeholder dog også alle udgifter i forbindelse med byggemodningen, stikledninger samt fundament. Entreprenørens vedståelsesfrist for tilbud er forlænget til den 1. marts I Itilleq er der på konto afsat kr. i alt for 2017 til opførelse af 1 stk. byggesæt. A-overslag i Itilleq på opførelse af 1 hus giver i alt kr. Dvs. der mangles DKK til at kunne dække hele finansieringen. Arealtildeling og byggetilladelse er ansøgt og givet efterår Udførelse ar byggesættet blev sat i offentlig licitation d klokken 13:00. Der indkom 3 tilbud i alt, hvor lavestbydende entreprenør var kr. billigere end næstlaveste. Samlet har licitationsresultatet fået et A-overslag til at runde kr. (Se bilag for A-overslag). Ingen arbejder er igangsat i Itilleq og afventer kun godkendelse fra bygherren. Entreprenørens vedståelsesfrist på 50 arbejdsdage ophører d. 1. marts I Itilleq er der ingen byggemodningsafgift, men entreprenør skal afholde udgift til transport og indkvartering af mandskab ligesom en anden bygd. Byggeriet kan igangsættes når sneen på byggefeltet er optøet i Itilleq. I Atammik er der på konto afsat kr. i 2016 samt kr. i år 2017 som i alt giver et budget på 1,2 mio.kr. Der er på nuværende tidspunkt ikke udført nogen licitation, men planlægges. Dog kan der regnes med samme prisklasse som tidligere licitationer udført i Kangerlussuaq og Itilleq. I Napasoq er der på konto afsat kr. i 2016 samt kr. i år 2017 som i alt giver et budget på 1,2 mio.kr. Midlerne kunne ikke bruges til opførelse af byggesættet, da der ikke var bevilget byggesæt til formålet. Bæredygtige konsekvenser Alle omtalte Illorput 2100 byggesæt er leveret til Kangerlussuaq, Itilleq samt Atammik. Selvstyrets har afholdt sine udgifter til byggesæt inkl. forsendelse, hvilket skønnes til at være på 1,15 mio. DKK pr. byggesæt. Disse er allerede brugt, hvilket forpligter kommunen til at opføre husene snarest. Økonomiske og administrative konsekvenser Der er mulighed for at fordele Napasoq midlerne på samlet 1,2 mio. DKK, der ikke har fået bevilget byggesættet og dermed ikke kan realiseres, til færdiggørelse af 2 stk. byggesæt i Kangerlussuaq, 1 stk. byggesæt i Itilleq samt 1 stk. byggesæt i Atammik, hvor der er behov for mere finansiering for at kunne fortsætte igangværende og planlagte byggerier. I budget 2016 og 2017 for konto til 2 stk. byggesæt i Kangerlussuaq er der i alt budgetteret med kr. Imidlertid koster opførelse af 2 stk. byggesæt af typen Illorput 2100 henholdsvis for en type 112m2 og type 91m2 i Kangerlussuaq nu 1,610 mio. kr og mio. kr. netto for kommunen. Dette betyder at der behov for yderligere DKK til konto I budget 2017 for konto til 1 stk. byggesæt i Itilleq er der i alt budgetteret med kr. Imidlertid koster opførelse af 1 stk. byggesæt af typen Illorput m2 i itilleq nu 1,455 mio. kr. netto for kommunen. Dette betyder at der er behov for yderligere DKK til konto I Atammik er der på konto afsat kr. i 2016 samt kr. i år 2017 som i alt giver et budget på 1,2 mio.kr. Der er på nuværende tidspunkt ikke udført nogen licitation, men planlægges. Dog kan der regnes med samme prisklasse som tidligere licitation udført i Itilleq, hvilket giver forventet yderligere finansiering på DKK. For at kunne igangsætte de midlertidig stoppet byggerier snarest, foreligges sagen til TMU møde d

17 februar 2017 samt indstilling til økonomiudvalget efterfølgende d. 14. februar Budget år , Byggesæt Kangerlussuaq, 1000 kr Kontonummer Kontonavn Bevilling Bevilling Tillæg Ny bevilling Byggesæt i Kangerlussuaq byggesæt i Itilleq , Byggesæt i Napasoq Byggesæt i Atammik I alt I ovenstående skema foreslås det at man overfører midler fra konto vedrørende 1 stk. byggesæt i Napasoq som har et totalbudget på 1,2 mio. kr. og fordeler midlerne til de aktive anlægsbudgetter som vedrører byggesæt fra budget Direktionens bemærkninger Ingen bemærkninger. Administrationens vurdering Administrationen vurderer priserne fra licitationerne fra Kangerlussuaq og Itilleq er retvisende, og der skønnes ikke at kunne opnås lavere priser ved en ny licitation. Byggerier i bygder med tilkaldte håndværkere vil generelt være dyrere grundet rejseomkostninger, indkvartering, lokal transport og omkostninger til anstilling da en del af mandskabet tilkaldes fra andre byer. Med en accept for igangsætning af byggerierne i Kangerlussuaq og Itilleq påregnes en udskudt aflevering pga. udskudt vedståelsesfrist efter aftale med entreprenørerne. Byggesættene er ansøgt, leveret og modtaget i bygderne. Oprindelige midler for opførelse af 1 stk. byggesæt Napasoq bør overføres til projekterne i Kangerlussuaq, Itilleq og Atammik, for overhovedet at kunne realisere disse byggeprojekter, og ikke spilde byggesættene og hvad der er allerede udført til d.d. Indstilling Det indstilles til Teknik og Miljøudvalget godkendelse, og senere til økonomiudvalgets og kummunabestyrelsens godkendelse, samt orientering til bygdebestyrelserne, At hele beløbet på DKK på konto vedr. urealiserbart byggesæt i Napasoq fordeles til følgende igangværende og planlagte projekter vedr. opførelse af tildelte byggesæt fra budget 2016: - Der overføres DKK til konto vedr. 2 byggesæt i Kangerlussuaq, således det samlede bevilling bliver mio. DKK, og projektet kan realiseres. - Der overføres DKK til konto vedr. 1 byggesæt i Itilleq, således det samlede bevilling bliver mio. DKK, og projektet kan realiseres. - Der overføres DKK til konto vedr. 1 byggesæt i Atammik, således det samlede bevilling bliver mio. DKK, og projektet kan udbydes med realistisk budget. 17

18 Indstilling Indstilling godkendt. Bilag: Behandling af anlægsbudget Behandling af anlægsbudget Vejledning fra selvstyret omkring boligstøttehuse af d Teknik og Miljøudvalgsbeslutning af d A-overslag 2 stk. Illorput 2100 i Kangerlussuaq af d Licitationsresultat ofr Illorput 2100 i Itilleq 7. A-overslag Illorput 2100 i Itilleq af

19 Punkt 07 Prioritering af byggesæt i Journalnr Baggrund Fra 2017 er de i finansloven afsatte midler til Boligprogram for Bygder og Yderdistrikter som bloktilskud overdraget til administration af kommunerne. For Qeqqata Kommunia er det 5 mio. kr. i 2017 og 5,2 mio. i hvert af overslagsårene. Kommunen skal fordele midlerne på private medbyggere, kommunale byggesæt og multifunktionshuse (servicehuse). Selvstyret har udarbejdet en vejledning i administration af Boligprogrammet, foreløbig kun på dansk, en grønlandsk version følger senere. Kommunen har selv i anlægsbudgettet for 2017 afsat 3 mio. kr. til opførelse af kommunale byggesæt. Regelgrundlag Landstingsforordning nr. 11 af 19. november 2007 om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. Faktiske forhold De 5 mio. afsat i Boligprogrammet til Qeqqata Kommunia i 2017 kan bruges til 3 forskellige formål: Medbyggerordningen, Kommunale byggesæt og Multifunktionshuse. Af hensyn til bestilling af byggesæt bør kommunen senest i april have besluttet, hvordan midlerne skal fordeles. Byggesæt til medbyggerordning og kommunale byggesæt er af typen Illorput 2100 (bilag 2). Medbyggerordningen. Medbyggerordningen har hidtil været administreret af INI på vegne af Selvstyret, men fremover skal den administreres af kommunerne. Ordningen omfatter bygderne og Maniitsoq, men ikke Sisimiut. Medbyggere kan via ordningen få et rente- og afdragsfrit lån på mellem 5 og 95% af byggeudgifterne til opførelse af et medbyggerhus. Størrelsen af lånet afhænger af husstandsindkomsten samt af hvor stor en del af arbejdet, medbyggeren selv kan udføre. Størrelsen af lånet kan derfor teoretisk variere fra 0,1 til ca. 2,5 mio. kr., men realistisk vil et lån nok typisk ligge mellem 0,7 og 1,5 mio. Alle udgifter til lån efter medbyggerordningen går over Boligprogrammets midler. De seneste år er der ikke opført medbyggerhuse i kommunen, da der ikke har været ansøgere, der har opfyldt kravene for at opnå lån. Kommunale byggesæt. Efter ordningen kan kommunen opføre kommunale byggesæt i alle bygder samt i Maniitsoq, men ikke i Sisimiut. Gennem de senere år er der opført byggesæt i alle kommunens bygder, 11 i Kangerlussuaq, 4 i Kangaamiut, 2 i Atammik og 1 i hver af de øvrige bygder. Efter ordningen betales levering af byggesæt samt et mandtimetilskud på kr pr. byggesæt af Boligprogrammets midler, i alt ca. 1,25 mio. pr. byggesæt. Hvis alle Boligprogrammets midler anvendes til kommunale byggesæt vil der kunne leveres 4 byggesæt i Alle øvrige omkostninger til opførelsen betales af kommunen, i alt ca. 1,5 mio. pr. byggesæt. 19

20 Multifunktionshuse. Endelig kan midlerne til Boligprogrammet benyttes til opførelse af multifunktionshuse (servicehuse). Præsentationsmappe er vedlagt (bilag 3). Alle kommunens bygder bortset fra Kangerlussuaq har servicehuse, så kommunen har ikke tidligere gjort brug af ordningen. Et forsamlingshus har i flere år været et budgetønske fra Kangerlussuaq, opførelse af et multifunktionshus efter Boligprogrammet kunne være en mulighed for at opfylde ønsket. Bæredygtige konsekvenser Økonomiske og administrative konsekvenser Medbyggerordningen. Private huse opført efter medbyggerordningen indebærer ikke udgifter for kommunen, administrativt kan ordningen medføre en del arbejde med rådgivning og tilsyn af medbyggere. Kommunale byggesæt. Opførelse af kommunale byggesæt medfører en udgift for kommunen på ca. 1,4 1,7 mio. pr. byggesæt, typisk dyrest i de små bygder. Det har vist sig vanskeligt at udleje boligerne i de mindre bygder, hvis de ikke kan benyttes som lærerboliger, da huslejen bliver ret høj. Multifunktionshuse. Den fulde omkostning til opførelse af et multifunktionshus kan afholdes over midlerne til Boligprogrammet, så opførelse af et multifunktionshus indebærer ikke omkostninger for kommunen. Erfaringspriser på opførelse af multifunktionshuse andre steder lyder på ca. 6,2 mio. I Kangerlussuaq vil det sandsynligvis kunne gøres billigere, da der ikke vil være behov for at indrette badefaciliteter og måske heller ikke vaskeri. Direktionens bemærkninger Ingen bemærkninger. 20

21 Administrationens vurdering For at give mulighed for opførelse af private medbyggerhuse i 2017 foreslås det at give frist indtil 1. april til at søge om medbyggerlån. Når fristen er udløbet, og det vides, om der er kvalificerede ansøgere, kan det kommende nye Udvalg for Teknik & Miljø beslutte hvor mange medbyggerhuse og hvor mange kommunale byggesæt, der skal opføres, eller alternativt om der evt. skal opføres et multifunktionshus i Kangerlussuaq. Indstilling Det indstilles til Teknik- & Miljøudvalget, at der gives frist indtil 1. april til at søge om medbyggerlån. Afgørelse Indstilling godkendt. Bilag 1. Vejledning vedr. Boligprogrammet for Bygder og Yderdistrikter 2. Illorput 2100 præsentationsmappe 3. Multifunktionshus præsentationsmappe 21

22 Punkt 08 Orientering om høringssvar vedr. Forslag til Selvstyrets bekendtgørelse om indfangning og aflivning af hunde og katte. Journalnr Baggrund er høringsmateriale vedrørende Forslag til Selvstyrets bekendtgørelse om indfangning og aflivning af hunde og katte, modtaget, bilag nr. 1. Da høringsfristen ikke muliggør præsentation af høringssvar til godkendelse af TMU inden afsendelse til Naalakkersuisut, lægges høringssvaret ud til orientering. OTM har skrevet høringssvaret i samarbejde med KANUKOKA og med bidrag fra de to andre medlemskommuner. Forslaget til bekendtgørelsen er en ny bekendtgørelse og således erstatter den ikke en eksisterende bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil understøtte og klargøre flere paragraffer, i de under Regelgrundlag oplistede love og bekendtgørelser som er gældende i dag. Regelgrundlag Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn. Aftale mellem KANUKOKA og Selvstyret om fast 5 ugers høringsfrist. Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og katte hold Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 15 af 19. juni 2003 om kommunale hunde- og katte vedtægter. Faktiske forhold Høringssvaret blev udformet ud fra bidrag fra de tre nuværende medlemskommuner. Arbejdet med at stykke bidragene sammen, blev udført af OTM i Sisimiut, idet KANUKOKA for tiden har mangel på medarbejdere. Aftalen om 5 ugers fast høringsfrist blev groft overskredet af Naalakkersuisut, men der blev dog givet en uges ekstra frist, til fredag d Generelt bærer udkastet præg af at være lavet uden kendskab til lokale forhold. Der blev især gjort indsigelse overfor krav om, at der skal ansøges hos politiet før hver aflivning udført af hundeinspektøren eller dyrlæge. Det vurderes at Politiet ikke har afsat nødvendige resurser af til disse sager. Det er velkendt at de har stor arbejdsbelastning med personsager. Desuden var der krav om destruktion af kadavere på godkendte forbrændingsanlæg. Her manglede der information om hvad et godkendt forbrændingsanlæg er og hvilken myndighed der godkender. I Sisimiut har hundeinspektøren ikke opnået politiets tilladelse til at skyde med riffel, pga. byens mange fjeldknolde. Det giver risiko for afbøjning af kuglebanen. Udkastet til bekendtgørelsen indeholder krav om brug af riffel med meget stor kaliber. Også dette viser at udkastet er lavet uden at man har koordineret med politiet. Der er desuden gjort indsigelser mod en række punkter i udkastet til bekendtgørelsen, hvor bekendtgørelsen b.la. ikke nævner andre dyr end hunde og katte, at alle principielt har lov til at aflive dyr blot det er 500 m fra bymæssig bebyggelse og at der skal indhentes tilladelse ved Politiet hver gang en hund eller kat skal aflives. Der henvises til bilag 3, høringssvar, for yderligere uddybning. Bæredygtige konsekvenser Forslaget til bekendtgørelsen virker usmidig og vil kræve en længere sagsbehandlingstid, ved indhentelse af tilladelser og bortskaffelse af aflivede dyr. Der til er der en gråzone i forhold til andre dyr end hunde og katte som efterlader en tvivl om procedure for aflivning og videre behandling. 22

23 Såfremt en bekendtgørelse skal være bæredygtig bør den formuleres således at forvaltningen ikke er i tvivl om procedurerne i bekendtgørelsen og at sagsbehandlingen for hver enkelt aflivning gøres så kort som muligt i forhold til dyret der skal aflives og under hensyntagen til kommunens forbrug af tid og økonomiske ressourcer. Økonomiske og administrative konsekvenser I sin nuværende form, vil udkastet medføre væsentligt øgede tidsforbrug og dermed større udgifter til løn på konto til formålet. Dertil vil et mer-forbrug af tid for hundeinspektøren medføre mindre tid til andre serviceopgaver. Udkastet siger bl.a. at hundeinspektøren skal ansøge politiet om tilladelse forud for hver eneste aflivning. Dette vil tage tid til at udføre selve ansøgningen, samt ventetid inden svar. Udkastet siger videre at bortskaffelse af kadavere skal ske ved enten nedgravning på en meters dybde, eller ved forbrænding på godkendte forbrændingsanlæg. Det er ikke angivet hvad et godkendt forbrændingsanlæg er. Det antages at Sisimiut og Maniitsoqs store forbrændingsanlæg er godkendte men det bør afklares nærmere om bygdernes forbrændingsanlæg også er indbefattet. Direktionens bemærkninger Ingen yderligere bemærkninger Administrationens vurdering Høringssvaret gør indsigelse mod alle de passager i udkastet, som er fundet at have uheldige effekter, eller som forekommer ugennemtænkte. F.eks. at der skal ansøges politiet før hver aflivning. Det kræver stort tidsforbrug, samt det sandsynligvis ikke kan forventes at politiet tager opgaven på sig. Det er forsøgt at indhente uddybende oplysninger hos Veterinærafdelingen, men der er ikke kommet svar på henvendelsen. Ud over dette, må det ses som positivt, at der tages stilling til aflivningsmetoder og sættes rammer. Blot trænger udkastet til en gennemgribende revidering. Indstilling Området for teknik- og miljø indstiller til teknik- og miljøudvalgets godkendelse, At høringssvaret tages til efterretning. Afgørelse Taget til efterretning. Bilag 1. Høringsbrev. 2. Udkast til Forslag til Selvstyrets bekendtgørelse om indfangning og aflivning af hunde og katte. 3. Høringssvar vedr. Forslag til Selvstyrets bekendtgørelse om indfangning og aflivning af hunde og katte. 23

24 Punkt 09 Indstilling om afslag på etablering af overnatningsfaciliteter i Kangerlussuaq Journalnr. Baggrund Jf. referat fra kommunalbestyrelsesmødet fra den 24. november 2016 punkt 5 har kommunalbestyrelsesmedlem Marius Olsen nævnt, at det er meget svært for fangerne at finde overnatningssteder i Kangerlussuaq, at hytterne ved hundepladsen ikke længere egnede sig til overnatningssteder pga. forfald, og bad om at undersøge mulighederne for at købe bygningerne vest for hotellet, så de kunne bruges af fangerne. Sagen blev sendt til TMU for videre behandling. Regelgrundlag Qeqqata Kommunia vedligeholder sine egne bygninger. Grønlands bygningsreglement Inatsisartutlov nr. 1 af 15. maj 2014 om konkurrence (konkurrenceloven). Faktiske forhold De af kommunalbestyrelsesmedlemmet omtalte skure ved hundegårdene er ikke ejet af Qeqqata Kommunia, ligesom omtalte bygninger vest for hotellet heller ikke er ejet af Qeqqata Kommunia. Bygningerne vest for hotellet er ikke sat til salg, men henstår som fraflyttede og delvist demonteret for døre/vinduer og el-, varme-, vand og kloakinstallationer er frakoblet/demonteret. Planen er at bygningerne, der er fra ca. 1942, skal nedrives idet de er udtjente og ikke tidsvarende som boliger. Der er rigtig mange overnatningsmuligheder for enhver rejsende, turist, erhvervsrejsende, herunder erhvervs- og fritidsfangere i Kangerlussuaq. Herunder ses eksempler over overnatningssteder i Kangerlussuaq: Hotel Kangerlussuaq Polar Lodge JMM-gruppen indkvartering Vandrehjem i Old Camp KISS-faciliteter i B662 og indkvartering i B664 Hotel Kangerlussuaq anneks indkvartering i B661/Tuttu og anneks B385/Umimmak Kangerlussuaq Vandrehjem Ovenstående overnatningssteder tilbyder varierende koncepter, faciliteter og priser. Prismæssigt kan man bl.a. overnatte i Kangerlussuaq vandrehjem til 200 kr. pr. nat, jf. hjemmesiden De private overnatningssteder er grundet årstiden med lav belægning, så der er ingen pladsproblemer og udbuddet spænder fra høje til helt lave priser. Bæredygtige konsekvenser Qeqqata Kommunias planstrategi for har bl.a. et afsnit vedr. vækst, viden og virkelyst. Her er målene bl.a.: - At sikre rammerne for en kontinuerlig udvikling af et driftigt, bæredygtigt og konjunktur uafhængigt erhvervsliv. 24