Illustration 2:Hvor er det lige bigården er placeret?

Transkript

1 Synopsis Som et led i min uddannelse til Kort- og landmålingstekniker ved VIA UC i Horsens, har jeg arbejdet med registrering og geokodning af bigårde i Danmark. Baggrunden for projektet er, at jeg som kyndig biavler ved, dels hvor besværlig og utidssvarende registreringen af bistader i Danmark er, dels hvor unøjagtig positionsbestemmelsen er, og derfor gerne ville undersøge, hvor besværligt det vil være, at erstatte det nuværende registrerings-mangel-på-system med noget mere brugbart, der samtidig vil give den offentlige bisygdomsbekæmpelse realistiske arbejdsredskaber i tilfælde af sygdomsudbrud (bipest, SHB, tropilaelaps, mv.). Der er et stort ønske hos Offentlig Bisygdomsbekæmpelse om et tidssvarende registreringssystem. Baggrund Af Bekendtgørelse om bekæmpelse af skadegørere hos honningbier og avlede humlebier fremgår det bl.a., at hvis et bistade flyttes fra en adresse til en anden, eller blot over 1 km, eller hvis en bifamilie overdrages til en anden person, så skal bierne synes og der skal udfærdiges en sundhedsattest (se Dette syn foretages normalt af en kyndig biavler og indberettes på en papirformular (se bilag 1) til områdets biinspektør. Sker der flytning til et andet lokalområde, videresender biinspektøren et gennemslag til biinspektøren for området hvortil bierne flyttes. Det er op til den enkelte biinspektør, hvordan disse oplysninger forvaltes for det meste sættes attesten blot ind i et ringbind, men de mere ambitiøse biinspektører sætter tillige en nål i et kort de har indkøbt for egne midler. Meget ambitiøse biinspektører indtaster oplysningerne i regneark eller i databaser de selv opretter. Danmarks Biavlerforening anslog på grundlag af en spørgeskemaundersøgelse i 2006, at der var biavlere med i alt ca bistader i Danmark, så det er ganske mange bigårde der skal holdes styr på. Registreringen har betydning ved fund af visse sygdomme eller snyltere hos bier. Sker dette, skal alle bifamilier indenfor en udersøgelseszone (sædvanligvis 3 km) undersøges af biinspektøren. Illustration 1:Udbrud af bipest i hhv &

2 Oplæg Som det fremgår af formularen (bilag 1), sker registreringen i dag på grundlag af en adresse. I nogle tilfælde, kan denne registrering være fuldt tilstrækkelig, men det er langt fra altid dette er tilfældet. Jeg har selv flere bigårde, inklusive en hjemme i haven. For bistaderne hjemme i haven, er en geokodning på adressen fuldt ud tilstrækkelig. Nu har jeg imidlertid også bigårde rundt om i terrænet, alt efter hvor der er gode biotoper for bierne. I disse tilfælde, er den nuværende praksis med geokodning på bigårdens/biavlerens adresse er meget lidt nøjagtig, dels fordi nogle adresser spænder over et særdeles stort område, dels fordi det ikke er alle stadepladser i Danmark der rent faktisk har en adresse her tænkes især på fællesarealer og på skovparceller. I mange tilfælde (matr. 1 a) kan der være flere kilometer mellem den officielle position afledt af adressen og den faktiske placering i terræn. Som eksempel, er en anden af mine bigårde placeret i det lokale sogns skov, og skal derfor i givet fald registreres på grundejerens, her sognets, adresse. Nu kommer det næppe som nogen stor overraskelse, at der er ganske langt fra mine bier og hen til den adresse de i givet fald ville være registreret på, nemlig ca. halvanden km til præstens adresse, eller omkring 2 km til sognerådsformanden. Den lokale biinspektør har, uden min aktive medvirken, ikke en jordisk chance for at finde nævnte bigård. Illustration 2:Hvor er det lige bigården er placeret? En tredie bigård er placeret i en grantykning hos min svoger. Her er afvigelsen mellem adresse og virkeligheden kun 100 m, men uden hjælp fra min svoger eller mig, vil bierne næppe blive fundet på under en time. Det samme gælder for de fleste af de andre bigårde jeg enten har, eller gennem tiden har haft. Bigårde kan være særdeles svære at lokalisere. Fra en biinspektør der har bier på et lokalt gods, har jeg fået fortalt om afvigelser på over 3 km mellem bigårdens reelle position og den position der kan afledes af adressen. Spørgsmålet er desuden, om en bigård placeret på et fællesareal overhovedet kan registreres, idet et sådant areal jo er karakteriseret ved ingen adresse at have og samtidig har et noget loddent ejerskab. 2

3 En nøjagtighed på 10 m anslås at være fuldt tilstrækkelig for bigårde placeret i terræn. Da de fleste nyere GPS jeg har set specifikationer for, angiver en nøjagtighed på 3 m eller bedre, burde nøjagtigheden ikke være noget problem.nu er nøjagtighed ikke alt. Der er nemlig tilfælde, hvor den hidtidige praksis med registrering på adressen, selv med en afvigelse på 30 m (min bigård i haven) er mere hensigtsmæssig end en position med 10 m nøjagtighed. Hvis man forestiller sig et bistade placeret i et hjørne af en have i et parcelhuskvarter, så kan det, selv med en nøjagtighed på 3 m, være lidt tilfældigt om bigården vil blive vist på adressen hvor det egentlig står, eller på en af de tre tilstødende parceller. I dette tilfælde vil adressen være en mere relevant registrering end positionen. Den er også lettere at køre efter. Denne uklarhed vil dog i de fleste tilfælde nemt kunne fjernes ved simpelthen at måle til midten af grunden. Det er i øvrigt temmelig svært at finde bistader i byerne. Jeg har set og hørt om flere tilfælde, hvor ikke engang naboerne vidste, at der gennem årtier havde været bier inde ved siden af. Der er også et velkendt tilfælde fra København, hvor en biavler holdt bier på et gammelt tørreloft. Illustration 3:Uden en adresse, er bistader nærmest umulige at finde her Vi har, for at gøre en lang historie kort, at gøre med en utidssvarende og utilstrækkelig registrering og især forvaltning af disse flytninger og overdragelser. 3

4 Projektet Hovedpunkterne i projektet er: At analysere hvilke data der er behov for for at kunne foretage en fornuftig registrering. At komme med forslag til den nødvendige registrerings database. At overveje anvendelige metoder for geokodning af bigårde. At komme med forslag til hvordan eksisterende data kan indlægges i den nye database. At komme med forslag til ny praksis for registrering. Jeg havde oprindelig forestillet mig at gå endnu videre, men min vejleder overbeviste mig om, at der i de efterstående punkter er stof nok til et afgangsprojekt: At afprøve forskellige praktiske metoder til at geokodning af bigårde. At undersøge overensstemmelsen for et antal bigårde, mellem den nuværende geokodning vha. adressen og den faktiske placering i terræn, målt med håndholdt GPS. At arbejde med at præsentere data visuelt og på listeform, ud fra nærmere angivne søgeparametre. At komme med forslag til implementering af elektronisk registrering via www. Min kongstanke er, at der etableres en central database med oplysninger om bigårde i Danmark. Denne database kan så tilgås efter behov af Offentlig Bisygdomsbekæmpelse og af biinspektørerne. Data bør beskyttes for at undgå misbrug. Sidegevinsten er, at dette vil gøre arbejdet med og vedligeholdelsen af registreringerne langt mere tidssvarende og forhåbentlig lette den administrative arbejdsbyrde for både biinspektører og kontoret for Offentlig Bisygdomsbekæmpelse. Hovedgevinsten er dog, at en realistisk registrering af bigårdenes placering, vil lette bisygdomsinspektørens praktiske arbejde enormt, da det er et stort arbejde at skulle gennemsøge de ca. 28 km 2 der er resultatet af en undersøgelseszone med 3 km radius (A=π*r²), uden også at skulle afsøge de lidt over 3 km 2 en afvigelse på blot en km i positionsangivelsen for en bigård dækker over. For at støtte biinspektørene i arbejdet, foreslår jeg desuden, at der gives mulighed for, ved tilfælde af sygdomsudbrud, at søge på afgrænsede geografiske områder ud fra en given bigårds placering f.eks. en 3-km zone ved et udbrud af ondartet bipest. Det jeg forestiller mig er, at biinspektøren for området, hvis projektet implementeres, dels kan få vist et kort over området, der viser Den ramte bigård Undersøgelseszonen Andre bigårde i området/på hele kortets område Eventuelle andre relevante punkter (ejers bopæl/materiellager, ejers øvrige bigårde, materielforhandlere, mv.) dels kan få udskrevet en række lister der angiver: Navn og adresse på ejer Position for ejers øvrige bigårde Adresse på ejers materiellager Oplysninger om andre bigårde i zonen med angivelse af navn og adresse på ejer Position for andre bigårde i området generelt, hvis zonen skal udvides yderligere I princippet er det ønskede kort ikke så forskelligt fra det system LE34 stablede på benene i forbindelse med udbrud af Newcastle Disease for nogle år siden. Det ville være rigtig rart, om 4

5 biavlere på samme måde, i tilfælde af sygdomsudbrud, nemt kunne konstatere, om deres bigårde lå indenfor undersøgelseszonen, og om de derfor er pålagt restriktioner. Der er i dag ikke noget brugbart system, udover hvad der kan udledes af illustration 1, der er sakset på ( Det jeg gerne ville have vist, fremgår i princip af illustration 4 nedenfor. Illustration 4:Undersøgelseszone vist på kort Ved anvendelse af fax/ , vil nye kort hurtigt kunne fremsendes til inspektøren, hvis behovet måtte vise sig. Positionsbestemmelse Umiddelbart kan jeg se tre praktiske måder at registrere en bigårds position på. Man kan bruge GPS, hvilket må anses som det optimale. Mange har GPS i bilen, og det er heldigvis god latin blandt biavlere at placere bigårde så der kan køres dertil. En håndholdt GPS-modtager kan selvfølgelig også benyttes. Man kan derudover benytte enten Google Earth eller Google Maps til udpegning af bigården. Her vil positionen ofte, især for bigårde placeret i skove, bero på et skøn, men vil stadig i de fleste tilfælde være langt bedre end en kodning ud fra adressen. En sidste mulighed er indtegning på et kort udskrevet på papir. Referencesystemet bør være UTM/EUREF89, zone 32N (33N for Bornholm). Andre referencesystemer ville kunne anvendes, men samfundet stiler som helhed mod UTM som standard. (Diskussion: referencesytemer, datum) Databasen Det vi skal have registreret, er oplysninger om bigårde med placering, ejerskab og antal stader, relevante kontaktoplysninger for involverede biavlere, grundejere, kyndige biavlere og landets biinspektører. Desuden skal der registreres en del administrative data, så som hvilke områder der hører under hvilke biinspektører, hvem der er kyndige biavlere, mm. 5

6 En bigård på en given position har et antal stader ejet af en given biavler og står på jord der tilhører en given person. Positionen hører under et givent postnummer, der er tilknyttet et givet lokalområde, der hører under en given biinspektør. Desuden er der en del administrative oplysninger. Det kunne godt lade sig gøre at lægge alle disse oplysninger ind i en enkelt tabel, men det ville være dårlig normalisering, og data vil derfor blive fordelt på flere tabeller Vi vil få brug for en række tabeller for på fornuftig vis at kunne registrere de ønskede data. Databasen er forsøgt normaliseret i en grad så den er nem at arbejde med i praksis, herunder er N:M (mange til mange) relationer er undgået ved at benytte mellem-tabeller. På næste side vises et simplificeret ER-diagram for databasen. Pilen peger på den tabel der refereres og repræsenterer en 1:N relation (en til mange) fra N mod 1. Pilen indeholder en kasse med relationens betegnelse. Illustration 5:Simplificeret ER-diagram Bigaard Lad os igen starte med bigårdene. Jeg forestiller mig, at man, i stedet for blot at registrere bigårdens adresse, supplerer denne med bigårdens reelle position i UTM. Vi får brug for to felter til selve positionen, nemlig northing og easting. Med den begrænsede nøjagtighed vi har brug for, vælger jeg heltal til lagring af koordinaterne. For at sikre en fornuftig overgang fra det gamle system, vil det også være rart med en oplysning om, hvordan positionen er bestemt, f.eks. indmålt med GPS, eller afledt af adressen (evt. vha. DAV, Dansk Adresse- og Vejdatabase) helt analogt til måden skelpunkter er registreret i Matriklen, hvor der for hvert punkt er anført om punktet er indmålt eller udledt af kort. Et enkelt tegn er nok til dette formål. Hvis vi havde at gøre med en fuldt normaliseret database, ville vi stoppe tabellen med bigårdsoplysninger her, idet matriklen vil kunne afledes af positionen, ejerforholdet af ESR, osv., men jeg har valgt at beholde adressen, da jeg ikke ved om der vil kunne skabes adgang til Matriklen og til ESR. Dels er det rart at kende adressen, dels gør adressen det i de fleste tilfælde nemmere at se, hvilket postnummer ejendommen hører ind under og derved nemt at kunne finde frem til den biinspektør der har ansvaret for det lokalområde bigården hører ind under. (diskussion om at postnumre kun med besvær kan afledes af position, omvej via Matriklen og ESR) 6

7 Resultatet af ovenstående er tabellen bigaard : ID int(10) Primærnøgle Adresse int(10) Person.ID Adressen på bigården. Northing Easting int(11) int(11) Metode char Hvordan positionen er fundet, f.eks. målt med GPS, eller afledt af adressen Postnr int(6) Hvilket postnummer (og dermed biinspektør) bigården hører under (N.B. ikke nødvendigvis samme som ejers adresse) Bistader For at registrere, hvem der har bier i bigården og hvor mange stader biavleren har dér, oprettes en kryds-tabel. Ved at benytte en kryds-tabel, undgås den mange-til-mange relation, der ellers ville være nødvendig, idet flere biavlere kan deles om en bigård og hver biavler kan have flere bigårde. Et alternativ kunne være at registrere flere bigårde på samme position, men hvis man samtidig ønsker et minimum af historik, så falder denne løsning til jorden. (diskussion om historik) Vi skal naturligvis have en reference til kontaktoplysninger for biavleren. Vi får også brug for en reference til bigården de står i det er ligesom det hele øvelsen går ud på. Derudover er det relevant med en oplysning om hvor mange bifamilier biavleren har i bigården. For at muliggøre historik over antallet af stader, er det nødvendigt med en dato for det angivne antal. Vi havner med tabellen bistader : Biavler int(10) Person.ID Primærnøgle.1 Biavler der ejer bierne Bigaard int(10) Bigaard.ID Primærnøgle.2 og sekundær nøgle til fremfinding ud fra bigård.id Bigården de står i Dato date Primærnøgle.3 Dato for antal bifamilier, herved muliggøres historik Antal Integer Antal bifamilier i bigården Person Nu har jeg flere gange refereret til personoplysninger og adresser, så det er på tide at se på disse: Hver person identificeres i systemet ved et nummer. I en ideel verden, kunne vi benytte personens CPR-nummer (eller erhvervsbiavlerens CVR-nummer) til dette formål. Brugen af CPR-numre er 7

8 dog underlagt regler fra Datatilsynet, så vi må i første omgang lade os nøje med et generisk nummer, der tilfældigvis her har plads til netop 10 cifre det kunne jo være vi hen ad vejen fik lov til at benytte CPR-/CVR-numre. (diskussion om hvorfor CPR er bedst, entydighed, flytning, mv. Abonnement hos Ribers, CPR) Der er felter til navn, adresseoplysninger, telefonnumre og . Derudover er der felter til lagring af et brugernavn og til lagring af hash af et kodeord. Disse to sidste felter er tiltænkt adgangskontrol til en eventuel online-adgang til systemet. Personoplysninger og adresser gemmes i tabellen person : ID int(10) Primærnøgle Vil kunne håndtere CPR-nummer Navn Adr1 Adr2 varchar(40) varchar(40) varchar(40) Postnr smallint(10) Postnummer.postnr Telefon Arbejdstlf Mobil Brugernavn varchar(16) varchar(16) varchar(16) varchar(40) varchar(20) Password int(11) (Hash af password) Kyndig Nu vi har fat i personoplysningerne, kan vi lige så godt tage fat i en sekundær personoplysninger, nemlig hvem der er kyndig biavler. Vi får brug for en reference til personen. Den eneste anden relevante oplysning, er en angivelse af, hvornår autorisationen som kyndig biavler udløber. (diskussion: kunne sagtens gemmes i person, men det er nemmere at søge og vi kan så lettere bruge den til at administrere kyndige) Tabellen kyndig har to felter: ID int(10) Primærnøgle Person.ID Udloeber date Dato for udløb af autorisation Biinspektoer En yderligere oplysning der referer til en person, er oplysning om, hvem der er biinspektør for et givent lokalområde. Vi får brug for en reference til lokalområdet og en reference til personen, samt, af praktiske årsager, en ansættelsesdato. (diskussion: historik, hvem var, hvem er, hvem overtager pr. dato i fremtiden) 8

9 Tabellen biinspektoer får følgende udformning: Lokalomraade int(10) Primærnøgle.1 Lokalomr.omraadenr Nummer på lokalområdet Startdato date Primærnøgle.2. Dato hvor biinspektøren overtog området. PersonID int(10) Person.ID Lokalomr En biinspektør har ansvaret for et eller flere lokalområder, der hver har en betegnelse. Jeg har valgt at lade tabellen lokalomr bestå af to felter: Omraadenr int(10) Primærnøgle Nummer på lokalområdet Omraadenavn varchar(40) Navn på lokalområdet Postinsp Nu vi er inde på lokalområder, så er et lokalområde defineret som et eller flere postdistrikter. Jeg har valgt at benytte en kryds-tabel, postinsp med to felter: Postnr int(6) Postnummer.Postnr Pimærnøgle Lokalområde int(10) Lokalområde Man kunne overveje at lave et sekundært indeks ud fra lokalområde, men det er næppe relevant. Postnr For fuldstændighedens skyld, har jeg medtaget en tabel med postnumre. Jeg har (endnu) ikke skelet til den officielle definition, men blot defineret den simplest mulige tabel, postnr : Postnr int(6) Primærnøgle Postnummer Bynavn varchar(40) Bynavn Flytning Som nævnt, fungerer systemet i dag på grundlag af flytteattester, eller rettere undersøgelsesattester. Jeg har valgt at oprette en tabel der kan misbruges til lidt af hvert. 9

10 Jeg mener, at tabellen flytning er rimeligt selvforklarende: Dato date Primærnøgle.1 Dato for flytning/overdragelse Fra int(10) Bigaard.ID Primærnøgle.2 Bigård der flyttes fra Til int(10) Bigaard.ID Primærnøgle.3 Bigård der flyttes til Afsender int(10) Person.ID Primærnøgle.4 Biavler bierne kommer fra Modtager int(10) Person.ID Primærnøgle.5 Biavler der modtager bierne Antal int(10) Antal bifamilier der er flyttet Synet_af int(10) Person.ID Den person (biinspektør eller kyndig biavler) der har synet bierne Type Integer attesttype.id Attesttype Attesttype I tabellen flytning refereres til attesttypen. Dette er blot en henvisning til en tabel med navne på de forskellige typer af attester. Attesttype: ID int(10) Primærnøgle Tekst varchar(25) Tekst Udbrud Før eller siden vil der udbryde sygdom i en eller flere bifamilier i Danmark. Til registrering heraf, får vi brug for en reference til hvilken bigård, hvornår udbrud blev konstateret og hvilken type udbrud vi har med at gøre. Udbrud: Sted int(10) Bigaard.ID Primærnøgle.1 Bigården hvor udbrud er konstateret 10

11 Startdato date Primærnøgle.2 Dato udbrud er konstateret Slutdato date Dato udbrud er afmeldt Utype int(10) Udbrudstype Overvejelse: Bør utype medtages i primærnøglen for at kunne håndtere to udbrudstyper på samme dato i samme bigård? Udbrudstype Udbrudstypen kan være Ondartet bipest, Europæisk bipest, Stenyngel, Varroa, Trakémider, Tropilaelaps, SHB, mv. Hver type udbrud er karakteriseret ved at have en radius for den påkrævede undersøgelseszone. I de flest tilfælde er radius 3 km, men i tilfælde af SHB, vil radius være 100 km. Udbrudstype: ID int(10) Primærnøgle Tekst varchar(25) Navn på udbrudstypen Zoneradius int(10) Radius på undersøgelseszone i m Man kunne vælge at tilføje tabeller med oplysninger om hvem der har synet hvilke bier hvornår og om hvem der har konstateret hvad, men i første omgang vil jeg stoppe med de ovenstående tabeller. 11

12 For bedre at illustrere sammenhængen mellem de enkelte tabeller, vises her et lidt mere udbygget ER-diagram for databasen. Samme diagram ligger som bilag i fuld størrelse (bilag 2). Bemærk, at diagrammet er på tabel-niveau og derfor ikke viser sammenhænge på felt-niveau. Illustration 6:ER-diagram for databasen 12

13 Diskussion Jeg har i det ovenstående lagt op til diskussion om flere elementer. Dem vil jeg naturligvis uddybe nærmere. Men først er der nogle generelle betragtninger der bør bør belyses: Det vil i et vist omfang være muligt at konvertere eksisterende oplysninger ind i systemet. Jeg har tidligere beskrevet den til tider særdeles mangelfulde registrering. Ud over den manglende nøjagtighed, er der det yderligere problem, at man ikke ved om der overhovedet stadig er en bigård på stedet. Man er nemlig ikke forpligtet til at melde om nedlæggelse af bigårde, eller om ændringer i antallet af bistader. Jeg har selv gennem tiden, i forbindelse med flytning, nedlagt omkring tyve registrerede bigårde. Men for at vende tilbage til konverteringen: Det vil, ved hjælp af DAV (Dansk Adresse- og Vejdatabase), kunne lade sig gøre at aflede en UTM koordinat af den registrerede adresse. Nøjagtigheden er som tidligere beskrevet ringe, men tabellen bigaard er, ligesom Matriklen, forberedt herfor. Praksis for registrering bør være at bifamilien som hidtil synes før flytning/overdragelse sker. Som et led i dette syn, bør bigården bierne står i registreres. Hvis bierne skal flyttes, skal den nye bigård som minimum udpeges på et kort, eller endnu bedre på Google Earth eller Google Maps, men det optimale vil være, hvis positionen registreres med GPS, hvilket enten kræver biavlerens aktive medvirken, eller et besøg af en person, f.eks. en kyndig biavler, med GPS. Jeg forestiller mig, at biavleren, mod fremvisning af gyldig legitimation, i en kort periode kunne låne en håndholdt GPS til registreringen. En ting man absolut bør tage med i betragtning, når man indleder et projekt af denne karakter, er reaktionen hos biavleren. Biavlere er vidt forskellige mennesker og er især karakteriseret ved, at hvid er er fore biavlere tilstede, så er der som hovedregel mindst fem meninger om hvordan tingene skal gøres. Der er dog en holdning biavlere som regel er fælles om, og det er en indgroet mistillid til det offentlige. Der er også en stor gruppe biavlere der betragter placeringen af deres bigårde som forretningshemmeligheder. Sidst, men ikke mindst, er mange biavlere simpelthen uvidende om reglerne. Jeg skal ikke lægge skjul på, at mange biavlerne i vid udstrækning fuldt bevidst undlader at anmelde flytning/overdragelse. Der er hos Offentlig Bisygdomsbekæmpelse et stort ønske om at kunne registrere alle bistader i Danmark, dels af hensyn til forskning, dels for bedre at kunne lave statistik, men især af hensyn til bekæmpelsen af en del nye trusler mod biavlen der står op spring, især SHB og Tropilaelaps. Dette er selvfølgelig yderst positivt. Desværre er der delte meninger om, hvordan der skal reageres ved fund af SHB i Danmark. Det de fleste biavlere ser som et meget stort problem er, at hvis der konstateres SHB i Danmark, vil undersøgelseszonen være 100 km og Seniorforsker Per Kryger ved Forskingscenter Flakkebjerg, der leder Offentlig Bisygdomsbekæmpelse, har givet udtryk for at han opererer med planer om, i givet fald, at slå alle bier i zonen ihjel - for at redde biavlen - men overser samtidig, at der bagefter i praksis ikke vil være nogen biavl tilbage i Danmark. Der er almindelig consensus blandt biavlere, om at det er helt hen i vejret at ville slå størstedelen af Danmarks bier ihjel i tilfælde af SHB, og de ønsker derfor ikke at deres bigårde registreres. Der stigende problem med tyveri, ikke kun af bistader, men også med tyveri af honning og bidronninger fra staderne. Meget tyder på, at der er adskillige brodne kar i biavlernes egne rækker. Derfor er der en vis interesse blandt biavlere i at hemmeligholde placeringen af deres bigårde. Skat er, blandt biavlere, kendt for arbitrære vurderinger uden hold i virkeligheden, der får ganske 13

14 betragtelige økonomiske konsekvenser for den enkelte biavler, så der er et udpræget ønske om at hemmeligholde det antal bistader den enkelte biavler har. Blot den mindste antydning af at Skat vil kunne få adgang til systemets data, vil få en meget stor del af Danmarks bier til på mystisk vis at forsvinde natten over og effektivt undergrave rigtig mange biavleres forståelse for nødvendigheden af registrering. Vi har altså at gøre med stærke og modstridende interesser. For at give projektet en chance for generel accept, skal der ske flere ting: Per Kryger skal opgive sin holdning om at slå alle bier i undersøgelseszonen ihjel i tilfælde af SHB. For at forhindre misbrug, bør det tilsikres, at kun Offentlig Bisygdomsbekæmpelse, herunder biinspektørene, kan få adgang til at trække data ud af systemet. Der skal stilles garanti for at Skat på ingen måde kan skaffe sig adgang til systemets data. Hvis ikke disse tre forhold garanteres, har et registreringssystem, efter min mening, uanset lovgivningen, ikke en jordisk chance for generel accept. Andre faldgruber, er det væld af forskellige referencesystemer og datum jeg forestiller mig de forskellige GPS-fabrikater kan levere som uddata. Umiddelbart ville jeg gætte på, at det er de færreste producenter der som standard leverer en UTM-koordinat. Systemet må derfor nødvendigvis kunne håndtere indtastning af koordinater i såvel UTM, som forskellige formater af længde/bredde (grader, minutter, sekunder vs grader med decimal). Der vil muligvis også være risiko for forskellige datum. Hovedparten vil nok være euref89/etrs89, men jeg kunne forestille mig, at wgs84 eller sågar ed50 ville kunne forekomme på ældre apparater/kort (Heldigvis kan vi nok udelukke både System 34 og kp2000). Vælger man at gå videre med systemet, bør det derfor undersøges, hvilke formater forskellige GPS (Garmin, MIO, TomTom, m.fl.) leverandører giver mulighed for. Her tænkes på referencesystem, datum og zone. Det bør også overvejes, om det er strengt nødvendigt at benytte UTM zone 32 på det østlige Sjælland, når vi taler om en nøjagtighed på 10 m - det kunne jo tænkes, at en fabrikant, fuldt ud korrekt, her leverede en koordinat i zone 33, og brugeren kan ikke forventes at kunne overskue problematikken. Måske tænkte jeg for meget som landmålingstekniker, da jeg specificerede den del? Jeg har implementeret databasen i MySQL på min egen computer og lavet forskellige udtræk. Der er god sammenhæng i databasen. Jeg havde håbet at kunne vise nogle simple udtræk med MapInfo, hvor jeg brugte baggrundskort fra Kortforsyningen, men desværre viste det sig, at MapInfo stiller specielle krav til databasen (se f.eks. og i praksis ville kræve specialkørsler før data kunne trækkes ud ad den vej. Med specialkørsel mener jeg, at man først ville skulle lave en forespørgsel der trak data ud til en tabel lavet specielt til MapInfo, for derefter at lave en kørsel i MapInfo. Alternativt skulle den specielle MapInfo-tabel vedligeholdes sammen med systemets øvrige data. Begge dele er i modstrid med god praksis og er en meget stor indrømmelse blot for at kunne køre et simpelt udtræk. Open source programmet MapServer er et oplagt alternativ, da det kan bruges sammen med MySQL og jeg har set på KMS's hjemmeside, at f.eks. Rambøll har udviklet løsninger, hvor MapServer fungerer sammen med Kortforsyningen. ( En yderligere mulighed er et program som ArcView. Jeg har dog valgt ikke at gå videre med afprøvning af GIS-programmer, da det ligger udenfor mit oplæg. 14

15 Men selv uden GIS-programmer, vil man kunne lave relevante udtræk fra databasen, idet man kan lægge Phytagoras' afstandsformel (l = (Δx²+Δy²)) ind i en SQL-forespørgsel. Afvigelsen på grund af jordens krumning på 3 km er neglebel i denne sammenhæng. Tidligere i teksten, lagde jeg op til, at at postnumre kun med besvær kan afledes af en position i terræn. Jeg havde først forestillet mig, at man kunne gå via Matriklen og ESR, men postnummersystemet arbejder, så vidt jeg har fået oplyst, ud fra adresser og veje, og ikke, som Matriklen, ud fra veldefinerede punkter og linier. Der er heller ikke sammenhæng mellem postnumre og Matriklen, hvilket f.eks. tidligere kunnes ses af ejerlauget Skærup By, Skærup, hvor samme ejerlaug spændte over flere kommuner, postnumre og retskredse (Jeg kender dog ikke situationen efter kommunesammenlægningen). Spørgsmålet er vist også af mere akademisk karakter, idet biinspektørerne ikke er i konkurrence med hinanden. Under bistader, nævnte jeg historik. Historik på antallet af bistader har længe været et stort ønske fra både forskere og Danmarks Biavlerforening. Ved at tilføje et datofelt, der tillige indgår i indekset, er det nemt at gemme og fremfinde historiske data. Skal undersøge situationen på et givent tidspunkt, søger man blot efter poster WHERE bistader.dato <= slutdato TOP 1. Med blot denne lille tilføjelse, vil det altså i fremtiden være muligt at finde ud af, hvor mange bistader der var i Horsens Kommune år Ved gennemgangen af tabellen person, nævnte jeg, at CPR ville være det bedste at bruge. Ved registrering af persondata, finder man hurtigt ud af, at stort set det eneste unikke og konsistente er at benytte personnumre som primærnøgle. Desværre rager man i det tilfælde også hurtigt uklar med datatilsynet. Biavlere har ikke noget registreringsnummer eller nogen autorisation, så man er tvunget til at finde andre løsninger. Mange har gennem tiden forsøgt sig med telefonnumre og med navne, men dels skifter nogle telefonnumre, dels er f.eks. Peter Hansen eller Jens Jensen mere en massebetegnelse end et navn. Desuden er navneskift af forskellige årsager noget der er oppe i tiden. Fejlagtig stavning er også hyppig. Idrætsforeninger benytter af samme årsager ofte medlemsnummer som nøgle. Hvis man benytter CPR-numre, kan man abonnere på adresseændringer hos CPR. Hvis ikke man kan få tilladelse til at benytte CPR, er alt håb dog ikke ude, idet man nemlig, hvad der ikke er mange der ved, hos Ribers abonnere på adresseændringer ud fra navn og adresse også selv om personen ikke står i Ribers register over dårlige betalere. Jeg har som sagt valgt at udskille kyndig til en særskilt tabel, selv om informationen godt kunne lægges ind i person. At holde denne information i person ville dels være dårlig normalisering, dels er det nemmere at søge på kyndige biavlere, når oplysningen ligger i kyndig. Med hensyn til tabellen udbrud, så ønskede jeg en overvejelse af relevansen af at medtage utype i indeks, for derved at kunne håndtere flere forskellige udbrud i samme bifamilie. Det er næppe relevant, men skal med for fuldstændighedens skyld. Perspektiver Der er en del rigtig rare ting der ville kunne lade sig gøre, hvis et sådant system blev implementeret. Mindre arbejdspres: Systemet vil skabe mulighed for elektronisk indberetning af flytteattester. Især erhvervsbiavlere bør kunne anmelde flytninger elektronisk, idet de tit flytter særdeles mange bistader. F.eks. sender både Bakkegårdens Biavlscenter og erhvervsbiavleren Claus Lap store 15

16 bundter af manuelle indberetninger til biinspektørerne i forbindelse med deres salg af bifamilier. Både erhvervsbiavlerne og biinspektørene er hårdt belastet af de mange formularer der skal behandles i den forbindelse. Det vil derfor være en stor hjælp for begge parter at kunne indberette/modtage flytteattester elektronisk. Optimeret sagsgang: Kyndige biavlere bør kunne indberette online, såvel som på papir. Online registrering sikrer en hurtigere og mere sikker sagsbehandling. Dog bør disse indberetninger lægges i et mellemlager, så det er biinspektøren der laver commit af data. Dette bør ske for at forebygge forurening af data. Synergi: Ved samkøring med landbrugets databaser, vil der kunne skabes mulighed for optimal bestøvning af afgrøder, til glæde for såvel landbruget som for biavlerne, idet landbrugerne på den ene side bedre vil kunne placere deres afgrøder hvor de bliver bestøvet, mens biavlere vil kunne flytte deres bier derhen hvor der er skabt nye trækkilder. Naturbevarelse: Der skabes mulighed for at beregne bitrykket i forskellige områder med bevaringsværdig flora. Hvis bitrykket bliver for lavt, kan man prøve at lokke biavlere til, for derved at oprette situationen. Bedre udnyttelse af pladsen: Nye erhvervsbiavlere kan rådgives om hvor de (ikke) bør placere deres bigårde. For mange bigårde i et område, betyder mindre udbytte af det enkelte stade. Omvendt kan de mindre biavlere måske overbevises om, at systemet til dels vil kunne forebygge, at de rendes over ende af storbiavlere. Accept: Hvis man tænker fremsynet, kunne man, i forbindelse med systemet, implementere en mulighed for at føre stadekort online. Derved kunne biavleren f.eks. få mulighed for at udskrive kort over deres bigårde, føre statistik over udbytte, mm. En sådan mulighed ville være interessant for rigtig mange biavlere og derved kunne der skabes bedre forståelse for systemet. Den sande gevinst ville dog, udover den bedre accept, være, at systemets data ville blive langt bedre vedligeholdt, idet antallet af stader i den enkelte bigård svinger med tiden. Hvis biavlerene kan lokkes til selv at vedligeholde disse data, er meget vundet. Accept: Her modsiger jeg til dels mig selv, men hvis der kunne skabes momsfritagelse for foder indkøbt til registrerede bifamilier, så ville mange biavlere, på trods af nødvendigheden af Skats medvirken, pludselig have økonomisk interesse i at registrere deres bigårde. Der er desværre også negative aspekter ved systemet. Jeg ved, at systemet, på sigt, vil blive brugt som løftestang til at indføre registreringspligt for bigårde. Politisk vil der blive arbejdet for et system analogt til det Centrale Husdyr Register (CHR), hvor en mulig konsekvens kan være konfiskation af ikke registrerede stader, sådan som det sker for kvæg der ikke er registreret i CHR. Subsidiært bøder, men der er præcedens for skrappe reaktioner fra CHR. En tvungen registrering vil uden tvivl også medføre utidig indblanding fra Skat, hvilket igen vil medføre en kraftig reduktion i det i forvejen kritisk lave antal biavlere i landet. 16

17 Konklusion Jeg betragter opgaven som fuldført, idet alle fem hovedpunkter er blevet belyst. Med baggrund i min mangeårige erfaring med etablering af IT-systemer, kan jeg se, at det, teknisk set, vil være en simpel sag at implementere det ønskede registreringssystem. Hele det beskrevne system vil i praksis, med et ordentligt oplæg, kunne implementeres på under fjorten dage af en enkelt person. Opgaven er af en så begrænset kompleksitet, at den passende kunne stilles som opgave ved en ITuddannelse. De politiske aspekter er derimod en noget lodden sag, med mange interessante aspekter - men det er heldigvis ikke mit bord. Storring 24. april, AD MMIX P.H. Rankin Hansen 17

18 Bilagsliste Bilag 1: Sundhedsattest Bilag 2: ER-diagram Bilag 3: (udgår, skulle have været kort med undersøgelseszone, men printeren ville ikke lege med). Illustrationer 1. Sakset fra Ingen copyright anført. 2. Eget værk på grundlag af screendump fra maps.google.com. 3. Udsnit af billedfil dannet med Google Earth. Copyright Google, Inc. Resten er egne værker. 18