Kortlægning af kulturmiljøer : Sletten

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 08: Sletten"

Transkript

1 Kortlægning af kulturmiljøer : Sletten

2 Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal Udarbejdet af COWI A/S og NIRAS A/S Kortlagte kulturmiljøer Slotsbyen 02 - Asminderød 03 - Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn 04 - Krogerup 05 - Gl. Strandvej/Kystvej 06 - Humlebæk Stationsområde 07 - Studiebyen i Humlebæk 08 - Sletten 09 - Nivaagaard og teglværkerne 10 - Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej 11 - Nivå Vænge og Åtoften 12 - Brønsholmsdal og Egedal 13 - Jellerød Parkvej 14 - Et udsnit af Kokkedal 15 - Grønholt 16 - Langstrup 17 - Gunderød 18 - Karlebo inkl. ejerlav 19 - Kongevejen 20 - Parforcevejene

3 Indholdsfortegnelse: Hvad er SAVE?... 3 Hvad er kortlægning af kulturmiljøer?... 3 Kort over afgrænsning af kulturmiljøet ved Sletten... 4 Identifikation... 5 Bærende værdier og sårbarhed... 5 Natur/kulturgrundlag... 6 Udviklingshistorie... 7 Rumlige og arkitektoniske hovedtræk... 8 Hvad er SAVE? SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) er en metode til at kortlægge, registrere og vurdere bevaringsværdier i bymiljøer og bygninger. Den engelske titel illustrerer, at systemet blev udviklet som en almen byarkitektonisk undersøgelsesmetode, der også kunne finde anvendelse uden for landets grænser. Udviklingen af SAVE-systemet blev igangsat af Planstyrelsen i 1987 med forsøgsregistrering i Præstø, Suså og Fladså kommuner og fortsættelse i 1988 i Roskilde, Nakskov og Esbjerg kommuner. På baggrund af disse forsøg udvikledes det egentlige SAVE-system, der blev taget i brug i 1991 og efterfulgt af den første SAVE-vejledning fra SAVE-systemet blev udviklet for at kortlægge bygninger og bymiljøer i en hel kommune ad gangen. Det vil sige en vurdering af alle enkeltbygninger opført før 1940 samt en registrering af bebyggede miljøer i byen og på landet, de såkaldte bebyggede strukturer. Formålet med SAVE-undersøgelserne var at danne grundlag for, at bevaringsværdierne kunne optages i lokalplaner og kommuneplaner. Og gennem atlasarbejdet at skabe bred forståelse for kommunens byarkitektoniske kvaliteter hos borgere, foreninger, politikere og embedsfolk. Hvad er kortlægning af kulturmiljøer? Formålet med SAVE-kortlægning af de bebyggede strukturer/kulturmiljøer er at etablere et grundlag for lokalplanlægning eller anden helhedsorienteret områdeplanlægning, der tager udgangspunkt i de eksisterende landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter og i de enkelte bebyggelsesmiljøers karakter eller særpræg. Begrebet bebygget struktur dækker over sammenhængende bebyggelser, der kan rumme en eller flere delstrukturer fra købstæder, forstæder, landsbyer, stationsbyer, husmandsudstykninger, stok- og rækkehusbebyggelser til herregårds- og industrianlæg og havneområder. Kortlægningen af de bebyggede strukturers kvaliteter sker efter en overordnet systematik som er beskrevet i Kulturarvsstyrelsens vejledning SAVE, Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi. Side 3 af 9

4 Gavlvendt Smøger giver adgang til de bagvedliggende bygninger Gavlvendt 0 0,2 Km Kortet er ikke målfast Sletten Signaturforklaring: Kig, sigtelinje Udsigt, vue Markant rumskabende bebyg. Bebyggelsesmønster Enkeltstående træ Trærække, allé Grøn struktur Betydende byrum Betydende grønt rum Kulturmiljøafgrænsning Kortet er ikke målfast Fredensborg Kommune

5 Identifikation Navn: Sletten Tema: Kystkultur Periode: Fortælling: Sletten er et helstøbt og meget velbevaret eksempel på et typisk fiskerleje, som med sin tætte bebyggelse og nære relation mellem kyst og bebyggelse fortæller en tydelig historie om livet i fiskerlejet. Afgrænsning: Afgræsningen følger bebyggelsens udstrækning som den ses på Høje Målebordsblade fra omkring år Oprindeligt var arealet oven for kystskrænten ikke bebygget. Den del der er bevaret ubebygget er medtaget i afgræsningen for at formidle oplevelsen af at stå ovenfor bebyggelsen og kigge hen over by og havn mod Øresund. Bærende værdier og sårbarhed Bærende værdier beskriver de grundlæggende strukturer, som skal bevares for at områdets karakter og fortælling kan sikres. De bærende bevaringsværdier udgøres af den tætte og velbevarede bebyggelsesstruktur med de tilhørende små fælles adgangsveje til husene i anden og tredje række samt de mange slipper og fælles strandarealer, der sikrer udsigt og adgang til vandet. Bebyggelsen i sig selv er for hovedpartens vedkommende bevaringsværdig og udgør i sig selv en bærende værdi med sine enkle typologier, materialer og formsprog. Havnemiljøet med sine skure og rester af aktivt fiskeri, herunder røgeovnen, er også en bærende værdi. Gadebilledet er hyggeligt og helstøbt. Lave hvide stakitter og masser af grønt samt en ensartethed i skala binder bybilledet sammen. Side 5 af 9

6 Sårbarhed: Sårbarhed beskriver ændringer, som umiddelbart vil være sandsynlige i området og som vil skade de bærende værdier. Miljøet vurderes overordnet set at være godt sikret gennem eksisterende bevaringsplanlægning og den store opmærksomhed i lokalsamfundet på områdets særlige kvaliteter. Der er et aktivt miljø på havnen, som især er baseret på lystsejlere, men også aktive fritidsfiskere, der bidrager til at fastholde karakteren. Primære trusler mod bebyggelsens karakter er energirenoveringer samt ønsker om udsigt og overdrevne tilbygninger. Umiddelbart vurderes gældende lokalplan dog at udgøre et godt redskab til at imødegå truslerne. Natur/kulturgrundlag Beskriver det grundlag, som kulturmiljøet er opstået i (for landsbyer o.lign. vil det være naturgrundlaget, mens det for eksempelvis forstadsområder o.lign. vil være den forudgående bebyggelsesmæssige kontekst). Sletten ligger på det flade kystforland neden for kystskrænten. Nord og syd for byen skærer slugter sig gennem kystskrænten og giver mulighed for mindre stejle adgangsveje. Kystskrænten udgør en dramatisk baggrund for byen og betyder, at bebyggelsen må trænges sammen på den begrænsede plads. Selvom Sletten Havn primært er en lystbådehavn, er der stadig tilstrækkelige fiskeriorienterede aktiviteter til at opretholde noget af karakteren af fiskerhavn. Udsnit af Høje Målebordsblade der viser, hvordan adgangsveje fra nord og syd har kunnet føres gennem erosionsdale i stedet for den stejle kystskrænt og derved medvirket til at gøre placeringen ideel. Fra havnen ses hvordan bebyggelsen i Sletten er koncentreret neden for kystskrænten mens senere villaer ligger oven for skrænten. Side 6 af 9

7 Udviklingshistorie Matrikelkort på Nettet Beskriver i hovedtræk den udvikling, som har ledt frem til kulturmiljøets nuværende fremtræden med fokus på de aspekter, som har betydning for den fysiske og strukturelle udvikling. Tilbage i anden halvdel af 1500-tallet fungerede området, hvor Sletten ligger i dag (Daugløcke Slette), som oplagsplads for byggematerialer til Frederiksborg Slot - sikkert fordi den lettere adgang til kysten gennem slugten mod nord gjorde området velegnet. I 1588 fortæller skattelisterne, at der boede syv fiskere og i alt ni familier i området. Den lille bebyggelse, der opstod, ernærede sig dels ved fiskeri, dels ved at fragte byggematerialerne. Den ældste bebyggelse sker i den nordlige del på øen. De ældste bevarede huse er fra omkring år I løbet af 1700 tallet vokser bebyggelsen sydover og i starten af 1800-tallet har den omtrent den udstrækning, der ses i dag. Først i 1879 får byen en egentlig havn. Byens sydligste ejendom var i en årrække købmandsgård. I 1888 blev der opført et hvilehjem for kvinder på stedet og i 1918 badehotellet Søvang i den bygning, der i dag kendes som Slettenhus. I takt med at det københavnske borgerskab opdagede Øresundskystens rekreative kvaliteter - ikke mindst understøttet af etableringen af kystbanen - blev det almindeligt, at fiskerfamilier om sommeren lejede huset ud til ferierende københavnere, mens de selv boede i udhuset. Denne landliggerperiode afspejler sig i udviklingen af bebyggelsen, der får tilføjet kviste og verandaer. Den gamle vej til bebyggelsen på øen er ikke let at finde, men den findes endnu. Kortets gyldighedsperiode: Udsnit af Original1 matrikelkort, opmålt Kilde: Geodatastyrelsen Kortets oprindelige målestok: 1:4000 Ejerlav registreret på kortet: 'Sletten, Humlebæk' ( ) Dato for udskrift: Kortet er printet i målestok: 1:4000 Egne noter: Side 7 af 9

8 Rumlige og arkitektoniske hovedtræk Det mest markante træk ved bebyggelsen i Sletten er tætheden kombineret med en stor harmoni i bebyggelsens skala og bygningstypologier. Bebygget uden en egentlig plan ligger husene skulder ved skulder - de fleste med facade langs gaden og små forhaver men andre med gavl i vejskel. Det snoede vejforløb gør, sammen med de velpassede forhaver og hvide stakitter, at passagen gennem byen rummer mange fine og charmerende kig. Efterhånden som bebyggelsen voksede, blev de nederste dele af kystskrænten inddraget og adgangen til disse huse i anden og tredje række sker via små smøger eller lommer, der har status af private fællesveje. Disse lommer udgør karakterfulde og oplevelsesrige byrum, der er særegne for Sletten. Byens bygningsmæssige tyngdepunkt findes omkring havnen, hvor kroen og et karakteristisk pakhus bryder den ensartede skala, der ellers præger bebyggelsen. En anden dominerende bygning er Slettenhus i den sydlige ende af byen. Endelig er en enkelt af de oprindelige firelængede gårde bevaret i den nordlige ende af byen. Bygningsmæssigt fremstår byen meget helstøbt med pudsede huse kalket i hvide og gule nuancer iblandet enkelte murede huse og mange af de ældre huse har stråtag. Kviste, verandaer og udestuer er et karakteristisk træk, der især er kommet til som følge af den nye, rekreative brug efter anlæggelsen af kystbanen. Et andet karakteristisk træk er de mange vaser - små stier der giver adgang fra bygaden til kysten, hvor der findes flere fælles kystarealer - oprindelige stejlepladser og områder, hvor både kunne trækkes på land. Disse fælles strandarealer er et andet karaktertræk, der adskiller Sletten fra den øvrige del af Kystvejen, hvor kysten oftest er privatiseret. Havnerummet har sin egen karakter præget af enkle skure og værftsbygninger. Små lommer giver adgang til husene i anden og tredje række. Bebyggelsen fremstår tæt og homogen og bindes yderligere sammen af lave hvide stakitter i hele byen. Side 8 af 9

9 Fra grønningen oven for byen har man fin udsigt over bebyggelsen. Her ses det tidligere Søvang Badehotel, i dag Slettenhus, der med sin skala og arkitektur dominerer den sydlige del af byen. Stien på den gamle stejleplads, der stadig er fællesareal. Pakhuset er karakteristisk med sin store højde. Stie på den gamle stejleplads, der stadig er fællesareal. Bebyggelsen på havnen har en typisk, improviseret karakter. Side 9 af 9

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Gunderød

Kortlægning af kulturmiljøer : Gunderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 17: Gunderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Grønholt

Kortlægning af kulturmiljøer : Grønholt Kortlægning af kulturmiljøer 2014 15: Grønholt Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 10: Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Humlebæk stationsområde

Kortlægning af kulturmiljøer : Humlebæk stationsområde Kortlægning af kulturmiljøer 2014 06: Humlebæk stationsområde Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 07: Studiebyen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 07: Studiebyen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 07: Studiebyen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 13: Jellerød Parkvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 13: Jellerød Parkvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 13: Jellerød Parkvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kortlægning af kulturmiljøer 2014 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 14: Et udsnit af Kokkedal

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 14: Et udsnit af Kokkedal Kortlægning af kulturmiljøer 2014 14: Et udsnit af Kokkedal Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 12: Brønsholmsdal og Egedal

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 12: Brønsholmsdal og Egedal Kortlægning af kulturmiljøer 2014 12: Brønsholmsdal og Egedal Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer : Karlebo inkl. ejerlav

Kortlægning af kulturmiljøer : Karlebo inkl. ejerlav Kortlægning af kulturmiljøer 2014 18: Karlebo inkl. ejerlav Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 01: Slotsbyen Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 19: Kongevejen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 04: Krogerup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 04: Krogerup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 04: Krogerup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 11: Nivåvænge og Åtoften

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 11: Nivåvænge og Åtoften Kortlægning af kulturmiljøer 2014 11: Nivåvænge og Åtoften Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 09: Nivaagaard og teglværkerne

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 09: Nivaagaard og teglværkerne Kortlægning af kulturmiljøer 2014 09: Nivaagaard og teglværkerne Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.

EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole. Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6 udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune HØRING: Forslag til Kommuneplantilllæg 6 er i høring fra den 4. oktober 2016 til og med den 29.

Læs mere

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sidse Marie Malling Dir: 79755698 Mob: e-mail: Sidse.Malling @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-138-14 15.9.2014

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013

08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Forslag Tillæg 1 til lokalplan nr. H19

Forslag Tillæg 1 til lokalplan nr. H19 Forslag Tillæg 1 til lokalplan nr. H19 Sletten MILJØ OG TEKNIK Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Generel orientering... 3 Indholdsoversigt... 4 Lokalplantillæggets formål og indhold... 4 Lokalplantillæggets

Læs mere

Dette notat indeholder tilrettet tekst til Kommuneplanens redegørelsesdel. Teksten henvender sig til de dele af kapitlet om bevaring, der i den gældende kommuneplan har følgende overskrifter: Bevaringsværdigt

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

SAVE. Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi

SAVE. Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi SAVE Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi Kulturministeriet Kulturarvsstyrelsen 2011 SAVE Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi Kulturministeriet,

Læs mere

FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE

FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN Bilag 3 REGISTRERING OG ANALYSE MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE AARHUS KOMMUNE, Center for Byudvikling og Mobilitet i samarbejde med OPDRAG

Læs mere

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme 1. Byggesagsbehandler modtager ansøgning om nedrivning af en ejendom i Varde kommune. 2. Hvis denne ejendom ifølge Kommuneplan

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Strategi for maritim kulturarv

Strategi for maritim kulturarv 54 Strategi for maritim kulturarv Baggrund Svendborg Havn har i århundreder været udgangspunkt for vækst og udvikling for Sydfyn, og heldigvis kan havnens centrale rolle stadig enkeltbygninger. Tilsammen

Læs mere

SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier

SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier IDENTIFIKATION Kommune Varde Kommune Adresse Debelvej Landsejerlav Allerslev By, Outrup 325 Kommune nr. 573 Hus nr. 30 Matrikel

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området

Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Fremtidig udvikling og tilpasning i Kalvehave området Nærværende tilpasningsplan for hele Kalvehaveområdet tager udgangspunkt i de karakteristika der beskriver området, - for at fastholde, og ultimativt

Læs mere

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD Hvor mange bevaringsværdige bygninger er der i Danmark? a Hvor mange bevaringsværdige

Læs mere

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. november 2016 Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1040, Institutionsbyggeri,

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14-forbud 342631

Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14-forbud 342631 Pkt.nr. 8 Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14forbud 342631 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og

Læs mere

Notat om lokalplan for ny bolig i Endeslev

Notat om lokalplan for ny bolig i Endeslev Notat om lokalplan for ny bolig i Endeslev Notatet er et oplæg til politisk drøftelse af indholdet af en lokalplan for placering af en ny énfamiliebolig uden for afgrænsningen af den gældende lokalplan

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved

Læs mere

Skovshoved. et bymiljø

Skovshoved. et bymiljø Skovshoved et bymiljø Åbne grønne friarealer. 2 indledning Indledning Skovshoved er et bevaringsværdigt kulturmiljø. Der er mange holdninger og interesser i forhold til, hvordan Skovshoveds kulturarv beskyttes

Læs mere

3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan 2013 143

3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan 2013 143 3. Landsbyer 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R 1. Afgrænsede landsbyer bør understøttes og udvikles på baggrund af de eksisterende bygningsmæssige, fysiske og sociale værdier, bl.a. ved bibeholdelse

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

varde d. 16. december 2013 marianne rønnow markussen byplanarkitekt bevaringsværdige hovedtræk 1 af 16

varde d. 16. december 2013 marianne rønnow markussen byplanarkitekt bevaringsværdige hovedtræk 1 af 16 varde d. 16. december 2013 marianne rønnow markussen byplanarkitekt bevaringsværdige hovedtræk 1 af 16 2 af 16 3 af 16 hvorfor bevaring? 4 af 16 hvad er bevaringsværdigt? bevaringsværdige bygninger og

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

En rundtur i Lyset på godt og ondt

En rundtur i Lyset på godt og ondt En rundtur i Lyset på godt og ondt Inden for de seneste 5-7 år er der sket en kolossal udvikling i Lyset. Der er blevet solgt rigtig mange huse, og det har blandt andet betydet at nye ejere er gået i gang

Læs mere

LANDSKABSKARAKTERMETODEN

LANDSKABSKARAKTERMETODEN LANDSKABSKARAKTERMETODEN Erfaringer med brug af metoden Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS HVORFOR LAVE EN LANDSKABSANALYSE - ny viden, nye muligheder Landskabskarakteranalyse Kommuneplan / lokalplan / temaplan

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 08 TIRSTRUP, BALLE INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Drammelstrup 4 Rosmus 8 Gravlev

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 2.017 for et område ved Skanseparken Aalborg Byråd godkendte den 22. juni 2015

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE LOKALITET REG. DATO 157 Gentofte 17 Rækkehuse

Læs mere

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for

Læs mere

Boliger på Sauntevej i Hornbæk

Boliger på Sauntevej i Hornbæk Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden

Læs mere