Dansk kvindehåndbold i medierne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk kvindehåndbold i medierne"

Transkript

1 Sine Agergaard Dansk kvindehåndbold i medierne fra jernhårde ladies til småpiger Mediernes dækning af internationale sportsbegivenheder medvirker til en konstruktion af national og kønslig identitet i moderne, vestlige samfund. Denne artikel sammenligner en dansk avis og tv-kanals beskrivelser af det danske, kvindelige håndbold-landshold ved EM 2002 og VM Bidrager medierne til et stereotypt eller mangfoldigt billede af kvinder i maskuline sportszoner? 91

2 Det danske landshold i kvindehåndbold har været genstand for megen opmærksomhed i medierne, siden de såkaldte jernhårde ladies 1 sikrede Danmark en række internationale sejre i 1990 erne. De seneste internationale håndboldmesterskaber viser dog et skift i de diskurser, hvormed medierne beskriver det danske landshold i kvindehåndbold. Ved EM 2002, som blev afholdt i Danmark, bidrog medierne til at opbygge et lokalt og nationalt fællesskab omkring håndboldlandsholdet, der blev beskrevet som sejrrige kvinder. Ved VM 2003, som blev afholdt i Kroatien, kvalificerede Danmark sig ikke til at gå videre fra den indledende runde, og her fremstod det danske håndboldlandshold som fysisk og psykisk svage individer i medierne. En sammenligning af de to sportsbegivenheder viser yderpunkter i mediernes karakteristik af kvindelige eliteidrætsudøvere. Selv om kønnet og aldersgennemsnittet for de udtagne spillere var ensartet ved de to håndboldmesterskaber 2, skete der et skift fra mediernes hyldest af de maskulint stærke og erfarne håndboldkvinder ved EM 2002 til mediernes ironiserende reportager om de feminint svage og unge håndboldpiger ved VM Spørgsmålet er nu, om det danske landshold i kvindehåndbold indtil og med EM 2002 blot har levet op til de idealer, der gælder inden for maskuline sportszoner (Messner 1992). Mens håndboldpigernes mandefald (bogstavelige frafald af skadede spillere og symbolske mandefald) ved VM 2003 medfører en tilbagevenden til en stereotyp karakteristik af kvindelige idrætsudøvere i medierne. Nedenfor følger først en beskrivelse af de diskurser, hvormed medierne beskriver og forklarer det danske kvindelige håndboldlandsholds sejr og nederlag ved henholdsvis EM 2002 og VM Videre går diskussionen på den kønsmæssige karakteristik, der følger med diskurserne. Nedskrevne, talte og rituelle bidrag til diskurser Til analysen af, hvorledes medierne medvirker til at opbygge forskellige diskurser gennem deres dækning af EM 2002 og VM 2003, vil jeg anvende den amerikanske sociolog Robert Wuthnow. Suppleret af den danske sociolog Lilli Zeuner giver Wuthnow her metodisk inspiration til at analysere nedskrevne, talte og rituelle bidrag til produktionen af et diskursivt fællesskab i medierne, hvilket jeg vil uddybe nedenfor. Wuthnow beskriver i bogen Communities of Discourse (Wuthnow 1989), hvorledes der på tværs af europæiske samfund er blevet opbygget forskellige diskursive fællesskaber i forbindelse med reformationen, oplysningstiden og socialismen. Wuthnow betragter disse tre ideologiske bevægelser i forhold til deres samfundskontekst for at udvikle forståelse af, hvorledes diskurser bliver artikuleret og disartikuleret (Wuthnow 1989:6f). I forhold til Wuthnows omfattende studier af, hvorledes ideologier artikuleres som diskursive fællesskaber, der har haft stor betydning for udviklingen af de vestlige samfund, vil denne analyse vise en mere begivenhedsbestemt opbygning af diskurser i forbindelse med mediernes dækning af moderne sportsbegivenheder. Ikke desto mindre kan Wuthnow her bidrage til at forklare, hvorledes diskurser udvikler sig i et fællesskab af konkurrerende producenter, fortolkere, kritikere, forbrugere og betydningsfulde aktører, der selv bliver genstand for diskurserne (ibid:16). Med de danske håndboldpiger, som de betydningsfulde aktører, kan der i forbindelse med sportsbegivenheder blive opbygget et diskursivt fællesskab mellem tilskuere, kommentatorer, organisa- 92

3 torer og medieproducenter. Wuthnow beskriver desuden, at diskurser tager form ved hjælp af både nedskrevne og verbale, formelle og uformelle, begrebsmæssige og rituelle elementer (ibid:16). Zeuner har fra Wuthnows empiriske studier udvundet en analysemodel, der opfordrer til generelt at undersøge tre bidrag til produktionen af diskurser: det nedskrevne, det talte og det rituelle (jf. Zeuner 1999, 2000). Det nedskrevne bidrag til diskursproduktionen vil i denne analyse fremgå gennem avisernes beskrivelser af det danske kvindelige håndboldlandshold; mere specifikt Jyllands-Postens daglige dækning af EM 2002 og VM 2003, mens det talte bidrag til diskursen her vil være repræsenteret ved omtalen af de danske håndboldkvinder i Tv2-sporten. I sammenhæng med det nedskrevne og det talte vil jeg undersøge, om mediernes beskrivelser af håndboldpigernes gennemførelse af de to sportsbegivenheder virker som rituelle bidrag til produktionen af et diskursivt fællesskab. Valget af Jyllands-Posten skyldes, at den oprindeligt regionale avis har vokset sig til at være Danmarks største avis med en bred appel i den danske befolkning 3. Desuden har jeg valgt at inddrage artikler fra JP-Århus, da disse illustrerer, hvordan medierne bidrager til at opbygge et diskursivt fællesskab ikke alene som et nationalt fællesskab, men også som et lokalt fællesskab. Andre aviser ville også have været relevante i denne analyse og ville måske give mere ekstreme kønsmæssige repræsentationer af de danske håndboldkvinder. Ikke desto mindre har jeg fravalgt disse for til gengæld at fokusere på Jyllands-Postens beskrivelser af håndboldpigerne, hvilket illustrerer en diskursiv opbygning af national og kønslig identitet, der når langt ud i det danske land. Valget af Tv2-sporten skyldes, at Tv2 Sine Agergaard Ekstern lektor ved Center for Idræt, Aarhus Universitet. i høj grad fremstår som dén danske sportskanal ved store internationale sportsbegivenheder. Desuden har Tv2 gennem de senere år sat masser af håndboldsport på sendefladen eksempelvis i form af ugentlige udsendelser fra kampe i den danske kvindehåndboldliga. Tv2- sportens chef Morten Stig Christensen og andre kommentatorer taler med nationens og sportens stemme, når de i reportager og interviews præsenterer forventninger om, at det danske landshold i kvindehåndbold skal opnå nye internationale sejre inden for håndboldsporten. I forbindelse med analysen har jeg gennemlæst avisens nedskrevne ord og lyttet til tv-kanalens talte ord, der til en vis grad efterfølgende er blevet publiceret på nettet. I dette materiale har jeg forsøgt at udpege en række gennemgående diskurser om de danske håndboldpiger, som vil blive illustreret med udvalgt tekstmateriale i det følgende. Desuden har jeg fokuseret på de dele af materialet (bl.a. overskrifter fra på hinanden følgende dage), der viser, hvorledes avisens nedskrevne ord og tv-kanalens verbale beskrivelser ændrer sig gennem forløbet af sportsbegivenhederne, så det bidrager til (eller ikke bidrager til) at opbygge et diskursivt fællesskab. Wuthnow under- 93

4 streger netop, at diskursive fællesskaber tager form ved hjælp af både begrebsmæssige og rituelle bidrag, hvilket her vil fremgå ved, at medierne beskriver et forløb af begivenheder for de danske håndboldkvinder ved EM 2002, så det fremstår som et rituelt forløb. At anlægge et ritualanalytisk perspektiv på moderne sportsbegivenheder kræver nogle mellemregninger. Til forskel fra ritualer i såkaldte traditionelle samfund er konteksten ved internationale håndboldmesterskaber umiddelbart en anden. Med hjælp fra klassiske etnografiske ritualteoretikere kan man sige, at moderne sportsbegivenheder ikke er ritualer, men besidder rituelle træk 4. I et overgangsritual er forløbet inddelt i tre faser kendetegnet ved henholdsvis adskillelse, marginalitet og genoptagelse af deltagerne i samfundet, hvilket Arnold van Gennep beskrev i det klassiske værk Rites de Passage (van Gennep 1969). Victor Turner opretholder van Genneps tilgang og tilføjer, at nogle kulturelle genrer i vestlige samfund som teater, kunst og sport besidder den samme forløbsstruktur som overgangsritualer (Turner 1983:144f). De tre faser, som er blevet udledt fra etnografiske analyser af overgangsritualer, kan således overføres til en analyse af det strukturelle forløb ved moderne sportsbegivenheder. I det følgende vil jeg uddybe de rituelle faser sammen med en undersøgelse af mediernes nedskrevne og talte ord. Analysen vil vise, hvorledes medierne beskriver begivenhederne ved EM 2002 som et rituelt forløb og dermed bidrager til at opbygge et diskursivt fællesskab omkring de danske håndboldkvinder. Rituelt forløb ved EM 2002 Den første fase i et overgangsritual; separations- eller adskillelsesfasen adskiller et individ eller en gruppe fra en tidligere fast position i den sociale struktur (Turner 1977:94). Ved sportsbegivenheder tager den første fase form ved, at de enkelte spillere adskilles fra deres individuelle placering med forskelligartet social status og bliver samlet som del af et fællesskab. Ligeledes blev de enkelte deltagere på det danske landshold i kvindehåndbold forud for EM 2002 adskilt fra deres forskelligartede arbejde og sociale status i danske eller udenlandske håndboldklubber og samlet som nationens hold. I forbindelse med åbningen af EM 2002 dækkede medierne blandt andet en begivenhed med overskriften: Spillerne sang EM-stemningen på vej (JP 6/ ). Her præsenterede de danske håndboldspillere den til lejligheden komponerede EM-sang: Vi er på vej. Mediernes beskrivelser kredser om, at der fra starten blev opbygget et fællesskab, som på en gang var et lokalt fællesskab ved, at sangen blev præsenteret på det lokalt indrettede mødested Meeting Point i Århus, et nationalt fællesskab ved, at det danske håndboldhold stod frem i samlet flok, og et regionalt fællesskab ved, at de danske håndboldkvinder som syngepiger slog tonen an for EMstemningen. Næste dag kunne man desuden læse i avisen, hvorledes åbningen havde bidraget til et fællesskab, der uden nærmere udredninger af modsætningerne bestod af både regionale, lokale og nationale elementer: publikum kom for alvor i EM-stemning, da den århusianske sanger Jette Torp sang nationalmelodien (JP Århus 7/ ). Ved beskrivelser af den anden fase som marginalitetsfasen i overgangsritualer beskriver Turner, hvorledes deltagerne gennemgår ydmygelser og fysiske prøvelser for at blive forberedt på at kunne klare deres ansvar som voksne mænd og kvinder i samfundet (Turner 1977:103). I den intense kampfase ved moderne sports- 94

5 begivenheder bliver spillerne på en lignende vis kastet omkuld af andre spillere, udskiftet af træneren, udskældt af dommere og vurderet i samfundets øjne. Kort sagt gennemgår spillerne en række mentale og fysiske prøvelser i den anden fase. Den anden fase fremgår i mediernes reportager fra kampene ved EM 2002, hvor en hyppig brug af metaforer billedligt udtrykker det danske håndboldholds svære prøvelser i den ene kamp efter den anden. Medierne underbygger, at nu gælder det for håndboldkvinderne om at fighte og holde stemningen oppe, nu er feberen over os (danskere), det koger etc. Nogle af overskrifterne i Jyllands- Posten lyder: Rock og rul i rødt og hvidt (9/ ), Arenaen har fået 40 i feber (10/ ), Arenaen i kog (11/ ). Fight, (12/ ) og Håndboldpiger sigter mod guldfest i Arenaen (13/ ). I den anden fase blev det lokale fællesskab indskrænket til at gælde omkring selve spillestedet Arenaen. Det lokale mødested Meeting Point måtte aflyse flere af sine arrangementer, som bestod af fælles middage, storskærmsforevisninger og fester i forbindelse med afviklingen af EM Den anden fase tydeliggjorde således, at det lokale og nationale fællesskab primært var et diskursivt fællesskab, der blev opbygget via de lokale og nationale medier i det virtuelle rum. Den tredje fase ved afslutningen af et rituelt forløb består af en genoptagelse i samfundet. Efter at have gennemført et ritual får personen adgang til nye rettigheder og forpligtelser i det sociale fællesskab (Turner 1977:95). Sportsstjerner, som har gennemført krævende præstationer med deres kroppe, får på en lignende måde adgang til social status og anerkendelse 5. Den tredje fase i mediernes beskrivelser af EM 2002 tog form som en fælles fejring af det veloverståede rituelle forløb med anerkendelse af de danske håndboldkvinder. Sejren medførte ny social status for håndboldspillerne i fællesskab; eksempelvis bragte Tv2-sporten et interview med Kristine Andersen under overskriften Kollektivets triumf (www.em.tv2.dk/nyheder 15/ ). Sejren blev dog ikke alene fremstillet som en sejr for håndboldholdet, men også for det nationale fællesskab og for det lokale fællesskab i Århus; som værtssted 6. Overskrifterne i JP-Århus lød blandt andet: Guld til Arenaen (15/ ), Gyldne timer for Århus. Folkefest i smilets by. Det rød-hvide punktum. Arenaen og byen bestod med braveur (16/ ). At mediebegivenheder i moderne vestlige samfund som internationale håndboldmesterskaber bidrager til opbygningen af et lokalt og nationalt fællesskab kan forstås med Benedict Andersons berømte begreber: Imagined Communities (Anderson 1994). Anderson fremhæver betydningen af trykkeri kapitalisme for udviklingen af forestillede fællesskaber. Uden massemedierne vil man ikke kunne forestille sig de millioner andre mennesker, som man deler nationalt fællesskab med. Ligeledes medvirker mediernes beskrivelser af dansk kvindehåndbold til at opbygge et forestillet fællesskab i befolkningen mellem håndboldspillere, fjernsynsseere, tilskuere m.fl. 7 Det forestillede fællesskab omkring dansk håndbold er blevet opbygget gennem længere tid, bl.a. i beskrivelser af håndboldspillets historie, og har på den måde taget karakter som en invented tradition (Hobsbawn & Ranger 1983) 8. Medierne kan derfor bygge videre på en fælles diskursiv forestilling om, at håndboldsporten er en betydningsfuld del af nationens historie og nutid, hvilket kommer til udtryk i form af en rig symbol- 95

6 brug i reportager fra det danske kvindelige håndboldlandsholds kampe ved EM 2002 indrammet i nationalsang og rødhvide farver. Ved hjælp af de nedskrevne og talte ord om forløbet af sportsbegivenheden opbygger medierne således et diskursivt fællesskab, der bidrager til at producere (lokal og) national identitet, samt kønsmæssige forbilleder i det danske samfund. Det kønsmæssige billede af de danske håndboldkvinder vil jeg senere i artiklen analysere i et komparativt perspektiv med mediernes beskrivelser af de danske håndboldpiger ved en anden sportsbegivenhed; nemlig VM 2003, som præsenteres nedenfor. Ufuldendt forløb ved VM 2003 I mediernes nedskrevne og talte reportager fra det nyligt afholdte VM i kvindehåndbold kan man ikke som ved dækningen af EM 2002 finde en opbygning af et diskursivt fællesskab omkring nationens håndboldspillere. Set gennem mediernes dækning af begivenheden bestod de debuterende håndboldpiger ikke deres manddomsprøve inden for håndboldsporten. Det danske kvindelige håndboldlandshold fuldendte ikke det rituelle forløb med en sejr ved VM Forud for VM 2003 beskrev både tv og aviser, hvorledes en række stamspillere havde meldt afbud til landstræneren, og selv efter samlingen i VM-lejren satte medierne spørgsmålstegn ved, om håndboldspillerne var parate til at levere en stærk præstation og hente resultater hjem til Danmark. Eksempelvis skrev Jyllands-Posten: Katrine Fruelund håber på at kunne spille sig i form i løbet af VM-turneringen under overskriften: Nøglespiller langt fra toppen (JP 2/ ). Samtidig blev landstrænerens tvivl om, hvordan håndboldslutrunden ville forløbe, eksponeret på avisens forside under overskriften: Pytlick i tvivl før VM. Ved de afgørende kampe for Danmark allerede i den indledende runde ved VM 2003 lagde medierne ikke som ved EM 2002 op til at fremme fællesskabet omkring håndboldpigerne. Jyllands-Posten fokuserede derimod på enkelte af håndboldspillerne; nemlig debutanter og bagspillere, hvis evner fremstår yderst tvivlsomme i beskrivelsen af Danmarks kampe: Slutrundedebutanterne Anne Petersen og Lise Knudsen kunne som frygtet intet bidrage med fra højre back. (JP 3/ ). Alle bagspillere var store syndere (JP 5/ ). Medierne gjorde således sig selv til dommere over, at de enkelte håndboldspillere ikke levede op til forventningerne. Eksempelvis udtalte Tv2-sporten: Viborgs Katrine Fruelund er en af de rutinerede spillere, der skulle have løftet holdet i denne turnering. Det kneb. For hende og for holdet (www.- vm.tv2.dk/nyheder 7/ ). Efterfølgende kunne spillerne ikke se frem til en genoptagelse i det danske samfund med anerkendelse for deres præstationer. Straks efter nederlaget spurgte Tv2-sportens Sisse Fisker enkelte af håndboldpigerne, hvordan det var at have medvirket til, at Danmark ikke gik videre fra den indledende runde ved et VM i kvindehåndbold. De fleste af spillerne resignerede eller udtrykte deres skuffelse med sig selv og holdet. Line Daugaard tog dog til genmæle og svarede ironisk: Det er sgu da fedt at være med til, at Danmark ikke kommer med i en mellemrunde for første gang i 13 år. Daugaard skyndte sig dog at tilføje: Nej, gu er det ej (www.vm.tv2.dk/nyheder 7/ ). Set i forhold til modtagelsen af sportsudøvere, som vender succesfulde hjem fra internationale sportsbegivenheder, blev de danske håndboldpigers hjemkomst fra VM 2003 forbigået i tavshed. Sportsjournalisterne forsøgte derimod at spørge ind til, hvad landstræner Jan 96

7 Pytlick kunne gøre for at få nogle af de gamle jernhårde ladies med på landsholdet igen. I lyset af det skuffende resultat gav medierne desuden udtryk for, at storhedstiden for dansk kvindehåndbold er ovre. I mediernes reportager fremstod VM 2003 således ikke som et vellykket rituelt forløb, hvor nationens bedste håndboldpiger blev samlet, udsat for en række prøvelser og tildelt ny social status. Til forskel fra tidligere kunne læserne ikke følge en gennemspilning af tre faser i et rituelt forløb i mediernes nedskrevne og talte ord om begivenhederne ved VM Således bidrog medierne ikke til diskursivt at opbygge et stadig stærkere nationalt fællesskab omkring de danske håndboldpiger. Derimod blev der produceret en række forskellige diskurser i forsøget på at forklare nederlaget. Wuthnow beskriver, hvorledes diskurser bliver artikuleret gennem tre analytisk adskilte processer; nemlig produktion, selektion og institutionalisering (Wuthnow 1989:10f). Produktionen tager form ved en formulering af ideer, skrivning af bøger og publicering af aviser m.v. I denne mangfoldighed af diskurser, sker der en selektion af de diskurser, der bedst artikuleres i den givne kontekst (ibid:10). Selektionen kan også forklares ved, at man tilslutter sig nogle diskurser frem for andre, og disse bliver tildelt ressourcer (Zeuner 2000:213f). Dernæst følger en institutionalisering, som tager form ved hjælp af rutinerede mekanismer for produktionen af specifikke diskurser, der bliver del af de institutionelle strukturer i et givet samfund. Det diskursive fællesskab omkring nationens håndboldkvinder ved EM 2002 er et eksempel på, hvorledes en diskurs bliver produceret i medierne og selekteret i forhold til konteksten ved, at tilskuere og kommentatorer tilslutter sig diskursen om det nationale fællesskab. At det er denne diskurs, der artikuleres, skyldes også, at de danske idrætsorganisationer og medier har rutine i at tildele økonomiske og symbolske ressourcer til institutionaliseringen af den nationale diskurs. Ved VM 2003 blev der også produceret forskellige diskurser i medierne, men de blev ikke udvalgt og institutionaliseret som del af én diskurs om det nationale fællesskab. Derimod dukkede der en række forskelligartede diskurser op i medierne. Det er dog relevant at anlægge et kritisk perspektiv på denne begyndende produktion af diskurser, da nogle af disse kan få udbredelse og magt. Diskurser om håndboldpigerne For øjeblikket er der forskellige diskurser på spil i medierne, som forsøger at forklare de danske håndboldpigers nederlag ved VM 2003 og enden på storhedstiden i dansk kvindehåndbold. Disse nationalistiske, fysiologiske og psykologiske diskurser vil jeg beskrive nedenfor og diskutere den kønsmæssige karakteristik af håndboldpigerne, der følger med disse diskurser. For det første forklarer medierne håndboldlandsholdets nederlag inden for en nationalistisk diskurs. Der er på det seneste sket en indtrængning af fremmede spillere i dansk kvindehåndbold i takt med professionaliseringen af den hjemlige håndboldliga. En række indkøb af udenlandske spillere til danske klubber som Slagelse, Viborg, Ikast/Bording, Aalborg DH har medført en indvandring af i alt 64 spillere i den hjemlige liga, oplyser Jyllands-Posten sammen med advarslen: De mange udlændinge vil på sigt dræbe en generation af talenter (JP 1/9 2003). Ifølge medierne er problemet for håndboldnationens overlevelse, at de udenlandske spillere får spilletiden herhjemme. Til gengæld sker der ikke en udvikling af unge danske talenter, som kan føre 97

8 Danmarks kvindelige håndboldlandshold til nye sejre. At udenlandske spillere får meget af spilletiden i danske håndboldklubber bliver altså direkte koblet med et tab for dansk kvindehåndbold. Med andre ord bliver udviklingen af dansk håndbold betragtet som et nulsumsspil. Når der trænger fremmede håndboldkvinder ind i nationen, bliver der ikke plads til de danske håndboldpiger. Implicit i den nationalistiske diskurs ligger der også en kønsmæssig forklaring af de danske håndboldpigers nederlag. De debuterende håndboldspillere er unge og uerfarne piger, da de ikke ved kampe i den hjemlige liga er blevet modnet til som voksne kvinder (og mænd) at kunne klare en række fysiske og mentale prøvelser ved sportsbegivenheder inden for tophåndbold. En anden diskurs, som man kan finde i måden, hvorpå medierne beskriver og forklarer håndboldpigernes mandefald ved VM 2003, er den fysiologiske diskurs. Argumentet er her, at håndboldsporten er blevet stadig mere fysisk krævende siden starten af 1990 erne, og at det specielt har åbenbaret kvinders fysiologiske svagheder. De danske håndboldpiger spiller 60 hjemlige turneringskampe suppleret af blandt andet Champions League kampe og cirka en slutrunde pr. år, oplyser Jyllands-Posten i artiklen For mange kampe for mange skader d. 1/ Bag den fysiologiske diskurs om håndboldpigernes skader ligger der dog en noget mere kompleks udvikling af spillet som følge af med voksende økonomiske og mediemæssige interesser. Med til professionaliseringen hører, at de danske håndboldklubber er blevet afhængige af sponsorer og medier for at få økonomien til at løbe rundt. De direkte Tv-transmitterede kampe fra den danske håndboldliga ligger ofte ved 22-tiden om aftenen. Selv om det ikke direkte er dokumenteret ved fysiologiske undersøgelser, mener flere eksperter, at spilletidspunktet er uhensigtsmæssigt, da kroppen normalt udfører belastende arbejde i de lyse timer og ikke sent om aftenen. Mediernes interesser medfører, at håndboldspillerne udsættes for skifteholdsarbejde med træning om dagen og kampe sent om aftenen. Landsholdets fysioterapeut Gorm Helleberg Rasmussen mener, at der er grund til at være opmærksom på disse forhold i kvindehåndboldligaen, da overbelastningsskader optræder 5-7 gange hyppigere hos kvinder end mænd 9. Jyllands-Posten refererer imidlertid fysioterapeuter for udtalelser om, at kvinder ikke er bygget til at spille håndbold i den nuværende mængde (JP 1/ ). Medierne reducerer således de mange skader til at være et udtryk for kvinders fysiologiske svagheder, så håndboldpigerne kommer til at fremstå som det svage køn. Mediernes tredje forklaring på håndboldpigernes mandefald ved VM 2003 udfolder sig ved hjælp af en psykologisk diskurs. Forud for afviklingen af VM og undervejs blev der skrevet og talt meget om håndboldpigernes manglende koncentration og selvtillid; blandt både stamspillere og debutanter. Eksempelvis satte Tv2-sporten fokus på enkelte af spillerne, som optakt til de afgørende kampe i den indledende runde mod Slovenien og Ungarn d. 6/12 og 7/12. Det lykkes medierne at få nogle af landsholdets stamspillere, som klart nok ikke kunne få deres spil til at fungere sammen med debutanterne, til at tage ansvaret og gå til selvbekendelse: Jeg har ikke formået at få mit eget spil til at fungere. Jeg ved ikke, om det skyldes min koncentration omkring andre opgaver, men jeg skal i hvert fald lære at sortere. Det 98

9 er ikke nogen hemmelighed, at jeg godt kan mærke presset. Jeg må blive mere bredskuldret. Jeg skal kunne håndtere det. Jeg føler ikke, at jeg har et for stort ansvar. I så fald er det mit eget problem (Rikke Hørlykke til JP 6/ ). Under afviklingen af VM gjorde medierne det klart, at stamspillere som Rikke Hørlykke og Line Daugaard ikke levede op til nationens og deres egne forventninger. Den psykologiske forklaring lød eksempelvis, at Daugaard var blevet udtaget for tidligt, hvilket havde medført en falsk tryghed. Sådanne forklaringer illustrerer, hvorledes en populariseret idrætspsykologisk diskurs produceres i medierne. Ifølge D. Margaret Costa og Sharon Guthrie inddrager moderne idrætspsykologisk forskning ofte den sociale interaktion og kontekst i analysen af idrætsudøveres adfærd (Costa & Guthrie 1994:232). Når idrætspsykologien bliver populariseret i medierne, er der imidlertid sjældent plads til en uddybning af den sociale kontekst. Derimod er der fokus på det enkelte individ og dets indre problemer. Inden for den populariserede idrætspsykologiske diskurs bliver den enkelte spiller derfor nemt betragtet som en fejlagtig størrelse. Forventningen i medierne er ligeledes nu, at landstræneren må udbedre disse fejl ved de enkelte håndboldpigers koncentration og selvtillid eller udtage nogle af de jernhårde ladies, som er gjort af en stærkere psyke. Det kønsmæssige ideal er således, at de danske håndboldkvinder (som forbilleder for tidens karrierekvinder) skal kunne spille håndbold med koncentration, sortere, klare presset, tage ansvar, håndtere egne problemer og optræde som bredskuldrede, selv om man som Hørlykke er klejn af sin størrelse. I mediernes beskrivelser af VM 2003 fremstod det danske landshold i kvindehåndbold derimod i høj grad som ungdommelige og usikre håndboldpiger. Det ungdommelige hænger ikke direkte sammen med håndboldpigernes biologiske alder 10, men med en social konstruktion om, at piger er unge på erfaringer, der kan udvikle deres mentale styrke. Det gør sig især gældende i reportager, der præsenterer nogle af debutanterne ved VM 2003 som unge piger, der både er præget af naiv glæde over at deltage og samtidig har manglende erfaringer til at kunne begå sig på den internationale kampscene. Det fremgår blandt andet i en artikel i Jyllands-Posten om Lise Knudsen som En glad pige, der anvendte sin fritid og tid som oversidder ved VM 2003 til at gå ture med nogle af stamspillerne og sidde på sit værelse og male med kakao. I reportagerne fra kampene skriver Jyllands-Posten om Lise Knudsen: Hendes mangler blev stillet til skue for 1,3 mio. danskere. Den stakkels kvinde (undskyld pige) er blot 20 år og spiller i bedste fald fem minutter pr. kamp for stjernespækkede Ikast-Bording (JP 8/ ). Medierne har ellers med sponsorers hjælp op gennem 1990 erne fremstillet det danske håndboldlandshold som jernhårde ladies ; fysisk og mentalt stærke kvinder. Med reportagerne fra VM 2003 har mediernes omtale ændret sig med en række diskurser, der for det første giver en indtrængning af de fremmede skylden for, at danske håndboldpiger ikke bliver modnet som kvinder, for det andet forklarer håndboldpigernes skader med, at de tilhører det svage køn, og for det tredje beskriver manglerne i de ungdommelige håndboldpigers mentale styrke. 99

10 Maskuline og feminine stereotyper En sammenligning af mediernes diskursproduktion i forbindelse med EM 2002 og VM 2003 viser et skift og en i begge tilfælde ensidig måde at beskrive henholdsvis de danske håndboldkvinders maskuline styrker og håndboldpigernes feminine svagheder. Med denne modsatrettede karakteristik vil jeg ikke forstærke ideen om, at der findes visse maskuline sider og andre feminine sider. Derimod gælder det her om at udpege, hvorledes medierne medvirker til at konstruere forskellige kønsmæssige stereotyper (Creedon 1994, Kane & Greendorfer 1994, Duncan & Messner 1998). At køn bliver socialt konstrueret betyder, at det maskuline ikke nødvendigvis er forbundet til biologisk at være mand. Derimod kan kvindelige håndboldspilleres stærke præstationer medføre, at de kønsmæssigt bliver betragtet som maskuline, mens svage præstationer fra såvel kvindelige som mandlige idrætsudøvere i højere grad bliver forbundet med den stereotype feminine rolle. De stereotype kønsrolleforventninger i vestlige samfund er ifølge kønsforskerne Mary Jo Kane og Susan L. Greendorfer, at det er maskulint at være aktiv, aggressiv og spontan, mens det er feminint at være svag, passiv og lydhør (Kane & Greendorfer 1994:29f). Samtidig indgår disse karakteristika af kønsforskelle i et kønshierarki, hvor de maskuline karaktertræk fremstår som overordnede idealer specielt inden for fysisk krævende områder som sport. Set med de stereotype billeder af det maskuline og feminine er der fra EM 2002 til VM 2003 sket et skift i mediernes kønsmæssige karakteristik. Håndboldspillerne blev ved EM 2002 rost for en mandfolkeindsats; for deres aktive fight og målrettethed mod sejren, samt for spontaniteten i deres spil. Ved VM 2003 satte medierne imidlertid fokus på håndboldpigernes svage og uforbederlige indsats, som kun udviste et ynkeligt maskulint potentiale eksempelvis i kampen mod Elfenbenskysten: Og ja, der var sejrssang i det danske omklædningsrum. Men resten af den danske indsats er så fyldt med mislyde, at en fed hankat i brunst ville lyde tilforladelig i sammenligning (JP 4/ ). Over for mediernes massive kritik fremstod håndboldpigerne ved VM 2003 som feminint svage karakterer, der oven i købet var lydhøre over for kritikken. I Ulrik Wilbeks og videre i Jan Pytlicks tid som landstræner har man forsøgt at gøre opmærksom på, hvorledes håndboldpigerne må betragtes som kvinder og ikke som mænd. Eksempelvis har Wilbek i bogen Forskellighed gør stærk oplistet nogle generelle forskelle mellem kvinder og mænds egenskaber i forhold til håndboldspillet. Wilbek beskriver bl.a., at kvinder har lav selvtillid, er procesorienterede og afhængige af tillid, mens mænd har høj selvtillid, er resultatorienterede og anser ambitioner som en dyd (Wilbek 1997:137f). Samtidig nævner Wilbek en generel forskel mellem en traditionel kvindetype og en ny kvindetype, men understreger dog, at én hel generation af piger ikke uden videre ændrer karakter til som den nye type af kvinder at følge i mændenes fodspor og skabe karriere for enhver pris (ibid: 136). Det er dog udelukkende den nye karrierekvindetype, som medierne favoriserer, når de hylder de danske håndboldkvinder ved EM 2002 som stærke, målrettede og ambitiøse. Medierne udstiller derimod den traditionelle kvindetype i de ironiserende reportager om de svage og relativt uambitiøse håndboldpiger ved VM

11 Denne komparative analyse er begrænset til at undersøge en udvalgt del af de danske mediers dækning af EM 2002 og VM 2003, men finder støtte i den norske køns- og idrætsforsker Gerd von der Lippes analyser. Von der Lippe har blandt andet undersøgt forskellige nationale mediers beskrivelser af deres håndboldkvinder i forbindelse med EM i kvindehåndbold i 1998 (von der Lippe 2002). Von der Lippe lister en række kriterier for, hvorledes repræsentationen af kvindelige idrætsudøvere i medierne kan bidrage til (re)konstruktionen af national identitet 11. Et af disse kriterier viser sig i både danske, tyske, ungarske, norske og rumænske medier, hvor nationens håndboldpiger bliver præsenteret som aggressive, seje og stærke kvinder i forhold til de andre (ibid:388). Som kvindelige amazoner, der har styrke til at klare sig i international håndboldsport, kan kvinder altså bidrage til den nationale identitet. De nationale medier er således aktive agenter i konstruktionen af fælles forestillinger og forbilleder (Kane & Greendorfer 1994:41). De danske mediers interesse for sport og særligt for det kvindelige håndboldlandshold har op gennem 1990 erne medvirket til at udvikle et billede af stærke og succesfulde kvinder, der går imod det stereotype feminine billede. Danske feminister har vejret forår i luften, idet kvindelige idrætsudøvere i langt højere grad end tidligere er blevet repræsenteret i medierne (Bach 2002:68f). Kønsmæssig mangfoldighed? Mediernes beskrivelser af kvindelige idrætsudøvere i maskuline sportszoner som tophåndbold rejser imidlertid spørgsmålet, om der har udviklet sig en mere mangfoldig opfattelse af piger og kvinder i medierne. Eller sker der snarere en reproduktion af velkendte kønsmæssige stereotyper med den nuance, at kvindelige idrætsudøvere (blandt andet de danske, kvindelige håndboldspillere) enten fremtræder med maskuline eller feminine karaktertræk i medierne. Lone Friis Thing skriver i indledningen til sin ph.d.-afhandling, at kvinders indtog i maskuline sportsgrene kan fortælle om forandringsprocesser og en pluralisering i de kvindelige identiteter (Thing 1999:17). Kvinder, som invaderer traditionelt maskuline sportszoner, udfordrer den maskuline dominans i sport (Messner 1992). Fokus flyttes fra en kvindelighed, der er forbundet med udseende og tiltrækning (passive træk), til en aktiv kvindelighed ved udøvelse af sport (Thing 1999:263). Things konklusion er dog, at kvinders deltagelse i sport både er begrænsende, idet kvinder reproducerer den maskuline kultur, og mulighedsskabende, idet kvinder kan udfolde sig kropsligt på måder, som kvinder ikke har haft mulighed for tidligere (ibid: 266f). Ifølge Alice Riis Bach skete der i 1990 erne med de jernhårde ladies som frontfigurer en revolution i de danske mediers syn på og behandling af kvinder i sport (Bach 2002:11f). Bach mener, at denne revolution har en enorm betydning for kommende generationer af piger, der vil kunne vokse op med kvindelige sportsstjerner som synlige forbilleder og sporten som en mulig karrierevej. Det er således som forbilleder for tidens karrierekvinder og qua deres opnåelse af flotte resultater, at håndboldpigerne har kunnet udfordre en række stereotyper (Bach 2002:101f 12 ). Bach beskriver dog ikke, hvad der sker, når de kvindelige idrætsudøvere ikke længere er succesfulde. Spørgsmålet er nemlig nu, om mediernes beskrivelser af de jernhårde ladies blot har givet et billede af succesfulde kvindelige idrætsudøvere i en maskulin sportsverden og ikke har udfol- 101

12 det en pluralistisk forståelse af kvinder og piger i medierne. I det øjeblik, at landsholdet i kvindehåndbold ikke længere formår at leve op til de maskuline idealer, er medierne tilbøjelige til at falde tilbage til en stereotyp beskrivelse af håndboldpigernes kvindelighed. Analysen af de danske mediers beskrivelser fra EM 2002 og VM 2003 har netop illustreret tendensen til at skifte mellem en stereotyp karakteristik af kvindelige idrætsudøveres enten maskuline eller feminine sider. Den stereotype feminine rolle tager ifølge amerikanske køns- og idrætsforskere form i medierne ved en seksualisering, kommercialisering, trivialisering og devaluering af kvinders sportsudøvelse (Kane & Greendorfer 1994:36). I forlængelse af en Champions League kamp med Anja Andersens sejrrige håndboldhold fra Slagelse viste Tv2-sporten for nylig en reportage om cheerleaders i USA. Disse dansere og koreografer, der udfylder pausen i maskuline sportszoner ved amerikanske fodboldkampe, repræsenterede det andet yderpunkt på det kønsmæssige spektrum ved at optræde som blonde, langbenede, tynde, storbarmede, smilende og naive piger. Medierne bevæger sig således mellem de kønsmæssige poler ved efter reportagen om de stærkt spillende håndboldkvinder fra Slagelse at fremvise anderledes feminine sportsudøvere. De kvindelige håndboldspillere er selv opmærksomme på, hvorledes det, at de fremstår som stærke inden for håndboldsporten, nemt får dem til at fremstå som maskuline i medierne, og de derfor også må fremvise deres feminine sider (jf. udtalelser fra håndboldspillerne Kristine Andersen og Karin Mortensen iklædt kjoler i Tv2 s Året der gik 2002 umiddelbart efter EM 2002). At de danske håndboldpiger klæder sig i kjoler og fremhæver deres kvindelighed kan forstås med inspiration fra Dorte Marie Søndergaards analyse af Tegnet på kroppen (Søndergaard 1996). Søndergaard henter tegnbegrebet fra semiotikkens definitioner af, at et fænomen bliver repræsenteret gennem tegn, som aflæses af interpretanter, der møder fænomenet med tegnet (Jørgensen 1993:22, Søndergaard 1996:90). Fænomenet køn bliver således repræsenteret gennem kropslige kønsforskelle, der bliver stedfortrædende tegn for den sociale konstruktion af køn, som aflæses i mødet med kroppenes kønslighed. Udover, at kroppen således har en almen tegnfunktion, er de betydninger, som kroppene bliver tillagt, historiske og samfundsmæssigt specifikke (Søndergaard 1996:91f). Tegnet er desuden ikke alene noget, der bliver kommunikeret mellem kroppen og omgivelserne, men virker også som et tegn indad i personen om, hvorledes han eller hun skal forstå sig selv. Med inspiration fra Søndergaard kan man sige, at samfundets normer om, hvad der er maskulint og feminint også virker indad i de enkelte håndboldspillere. Således påvirker den måde, som håndboldpigerne bliver aflæst af omgivelserne som bærere af kvindelige tegn på kroppen, også måden de forstår sig selv på. Håndboldpigerne har nemlig samtidig erhvervet sig maskulint konnoterede færdigheder inden for håndboldsporten, som gør det nødvendigt for dem at afbalancere måden, hvorpå de præsenterer sig selv som kvinder. I et bogstaveligt forsøg på at vise de feminine sider af sig selv har et af de kvindelige håndboldklubhold i Norge, Bækkelaget, hentet hjælp fra to mandlige fotografer. Klubben har produceret en kalender for år 2004, hvor der for hver måned er et stort billede af en af spillerne; fotograferet topløs og/eller med blondeundertøj. Kalenderen fremviser således en række af billeder, der ligner Magasins 102

13 udsalgskatalog eller en samling af Ekstrabladets side 9 piger. Forrest i kalenderen har man forsøgt at retfærdiggøre denne kommercielle produktion med argumenter om, at pigerne selv ønsker på samme tid at fremstå som romantiske, sensuelle og seje: Ønsket var å lage en kalender som så spennende ut og som kunne vise spillerne i en anden setting enn det som er forventet av håndballspillere. Jentene eget ønske var å kunne få se litt romantiske, litt røff og tøff ut. De ble stylet og frisert, og fotografert en sen kveldsstund. Det var en utfordring å få portrettere jentene med så forskjellige forutsetninger og personligheter. Vi fikk full kunstnerisk frihet til dette. Jentene fikk selv godkjenne bildene som skulle trykkes i kalenderen. Både jentene og vi er godt fornøyd med produktet du holder i hånden nå. Det gjenstår bare å se om markedet tar godt imot kalenderen, og at den blir et fast årlig produkt i håndball-laget (Reinhardsen, R. & Bjørge, A. Nordstrandsfotografene). At man i Bækkelaget har fået produceret en kalender, hvor håndboldspillernes kvindelige sider bliver fremstillet på en stereotyp måde som del et kommercielt produkt, kan forklares i sammenhæng med, at det norske klubhold på en måde er i den samme situation som det danske landshold i kvindehåndbold. Bækkelaget oplever for øjeblikket en række sportslige nederlag (og et tab af social anerkendelse) efter i 1990 erne at have været blandt de førende klubhold inden for kvindehåndbold i Norge og i internationale sammenhænge 13. Konklusion Denne analyse af en dansk avis og tvkanals beskrivelser af landsholdet i kvindehåndbold ved EM 2002 og VM 2003 har illustreret, hvor hurtigt mediernes diskursproduktion kan skifte i det øjeblik, at kvindelige idrætsudøvere ikke længere er blandt de bedste inden for deres sport. Desuden har jeg diskuteret tendensen til at devaluere og trivialisere billedet af kvindelige eliteidrætsudøvere i en stereotyp kvindelighed, hvilket i mediernes beskrivelser af de danske håndboldpiger kommer til udtryk som en ungdommelig kvindelighed med mangel på fysisk og mental styrke. Skiftet i den kønsmæssige repræsentation af det danske landshold i kvindehåndbold er forbundet med mediernes muligheder for at producere forskellige diskurser, som kan udvikle sig i et institutionaliseret fællesskab med idrætsorganisationer, sponsorer, lokale arrangører, konkurrerende medier m.fl. Ved hjælp af Wuthnow og Zeuners forslag om at studere nedskrevne, talte og rituelle bidrag til opbygningen af et diskursivt fællesskab har jeg beskrevet, hvorledes mediernes skriftlige og mundtlige reportager fra EM 2002 fremstiller begivenheden med et rituelt forløb i tre faser og dermed bidrager til at (re)producere et nationalt fællesskab, som den danske befolkning er blevet forvænt med at få bekræftet ved internationale sportsbegivenheder i kvindehåndbold op gennem erne. I mediernes beskrivelser af begivenhederne ved VM 2003 kan man ikke finde det samme selvforstærkende rituelle forløb, men en produktion af forskellige nationalistiske, fysiologiske og psykologiske diskurser, som alle har uheldige undertoner i den kønsmæssige repræsentation af de danske håndboldpiger. Medierne udnytter for mig at se ikke muligheden for at beskrive mangfoldigheden ved kvindelige (og for så vidt hel- 103

14 ler ikke ved mandlige 14 ) idrætsudøveres kønslighed. En mangfoldighed, der ikke bliver udfoldet, når den resultatorienterede sportsjournalistik formidler sejre og nederlag med henholdsvis maskulint og feminint betonede karakteriseringer af udøverne. Idrætsudøvere i aktion fremviser imidlertid, at der for begge køns vedkommende findes en stor mangfoldighed inden for kropsbygninger og karaktertræk. Det er denne kulturelt mangfoldige kønslighed, som i højere grad må have plads i medierne frem for stereotype beskrivelser af kvindelige og mandlige idrætsudøvere. Noter 1. Det danske landshold i kvindehåndbold blev i en lang sejrrig periode op gennem 1990 erne sponseret af Dansk Metal og fik derfor tilnavnet de jernhårde ladies (jf. form/beretningen.htm). 2. Aldersgennemsnittet for deltagerne ved EM 2002 var omkring de 25 år, mens det ved VM 2003 var o. 26 år. 3. Over en million danskere læser Jyllands- Posten på hverdage eller søndage. Avisen udkommer over hele landet, dog med størst oplag i Østjylland og øst for Storebælt. Fordelingen af JP s læsere er forholdsvis jævn efter køn, alder, uddannelse, erhverv og husstandsindkomst, dog så der er procentvist lidt flere mænd, veluddannede, funktionærer og personer med høj indkomst blandt Jyllands-Postens læsere end totalt i befolkningen (www.jp.dk/annonce/mediainfo). 4. I forbindelse med analysen af overgangsritualer i såkaldte traditionelle samfund definerer Victor Turner et ritual som: Prescribed formal behavior or occasions not given over to technological routine, having reference to beliefs in mystical beings or powers. (Turner 1967:19). Turner understreger således, at ritualer traditionelt er forbundet med religiøse og samfundsbevarende funktioner til forskel fra kulturelle genrer i moderne samfund, som besidder rituelle træk bl.a. i deres forløbsstruktur. Turner nævner sport, som et eksempel på liminoide genrer i moderne samfund, forstået på en sådan måde, at sport (til forskel fra et traditionelt overgangsritual) er et moderne fritidsfænomen, der ikke på samme måde opfylder den funktion at reproducere de sociale strukturer i et samfund (Turner 1992: 52f). 5. Med Bourdieus ord kan sportsstjerner efter et veloverstået mesterskab konvertere deres fysiske kapital til social kapital. Bourdieu nævner kort, at folks deltagelse i sport medfører og kræver en fysisk kapital (Bourdieu 1978:834). Den danske sociolog Martin Munk har uddybet mulighederne og begrænsningerne ved konverteringer af fysisk sportskapital til andre kapitalformer i sin analyse af eliteidrætsudøveres livsbaner (Munk 1999). 6. En del af den indledende runde og mellemrunden, samt hele slutrunden foregik i det nye idrætsbyggeri Arenaen ved Århus Stadion. Afviklingen af EM 2002 blev betragtet som den første manddomsprøve for Arenaen som værtssted for internationale sportsbegivenheder, hvilket Århus Kommune og Sport Århus Events ligeledes havde stor andel i. 7. At begivenheden har bred national appel i befolkningen, kan man finde antydet i opgørelser af, at alle Danmarks kampe i den indledende pulje blev set af over en million fjernsynsseere med endnu højere seertal for mellemrunden, semifinale og finale (www.em.tv2.dk/nyheder d. 10/ ). Kvindehåndbold på fjernsynet appellerer i høj grad også til kvinder og piger som seere og tilskuere. Denne bredde skal ses i forhold til, at Tv-sport generelt bliver set af 63 % mænd og af 28 % kvinder, mens avisernes sportssider læses af 54 % mænd og 23 % kvinder (Larsen 2003:77). 8. I forskellige historiske fremstillinger blandt andet Håndbold i Danmark (udgivet af Dansk Håndbold Forbund i 1954) har danskeren Holger Nielsen fået tildelt den største del af æren for at have opfundet håndboldspillet i Danmark og på internationalt plan (Skjerk 2001:120). 9. Telefoninterview med det danske landshold i kvindehåndbolds fysioterapeut Gorm H. Rasmussen, december Modsat mediernes beskrivelser var håndboldpigerne ved VM 2003 ikke yngre, men lidt ældre end deltagerne ved EM 2002 (jf. note 2). 104

15 11. Von der Lippe (2002) nævner fire kriterier, der skal til for, at kvindesport kan bidrage til en (re)konstruktion af national identitet: 1. sporten må have en glorværdig historie (Det finder Lippe er tilfældet i Danmark, Ungarn, Norge og Rumænien), 2. sporten må præsenteres som sex appropriate i den aktuelle historiske kontekst (Danmark, Ungarn, Norge og Rumænien), 3. idrætsudøvernes kroppe må blive formidlet som aggressive, seje, stærke og ikke svage (Danmark, Tyskland, Ungarn, Norge og Rumænien), 4. europæiske mesterskaber inden for sporten må repræsenteres som en mediebegivenhed i landet (Danmark og Norge). 12. Bach (2002:101) nævner fire stereotyper: 1. kvinden, der i virkeligheden er en næsten-mand, 2. den hysteriske, psykisk svage og intrigante kvinde, 3. den søde, smilende og sexede Lolita-pige, 4. husmoderen og hustruen. 13. Bækkelaget var i 1990 erne førende i den norske kvindehåndboldliga og i internationale håndboldturneringer og havde stjerner som Anja Andersen og Kjersti Grini på holdet. Siden er klubben rykket ned i 1. division, hvor de p.t. ikke har udsigt til oprykning til den bedste liga (http://www.- handball.no/resultater/resultater.asp). 14. Et interessant perspektiv for denne analyse vil være at sammenligne materialet om håndboldpigerne med mediernes beskrivelser af mandlige idrætsudøvere. Det har dog ikke været muligt at inddrage et sådant materiale i denne artikel. Litteratur Anderson, Benedict 1994[1983]: Imagined communities: Reflections on the Origin and Spread of Nationalism. London/ New York: Verso. Bourdieu, Pierre 1978: Sport and Social Class. Social Science Information 17 (6); Bach, Alice Riis 2002: Kvinder på banen. Sport, køn og medier. København: Rosinante. Costa, D. Margaret & Guthrie, Sharon R. 1994: Women and Sport. Interdisciplinary Perspectives. Windsor: Human Kinetics. Creedon, Pamela J. 1994: Women, Media and Sport: Creating and Reflecting Gender Values. In: Creedon, P.J. (ed): Women, Media and Sport. Challenging Gender Values. London: Sage Publications, Duncan, Mary C. & Messner, Michael A. 1998: The Media Image of Sport and Gender. I: Wenner, Lawrence A. (ed): Mediasport. London/New York: Routledge. Hobsbawn, Eric & Ranger, Terence 1983: The Invention of Tradition. Cambridge: Cambridge University Press. Jørgensen, Keld Gall 1993: Semiotik. København: Nordisk Forlag. Kane, Mary Jo & Greendorfer, Susan 1994: The Media s Role in Accomodating and Resisting Stereotyped Images of Women in Sport. In: Creedon, P.J. (Ed): Women, Media and Sport. Challenging Gender Values. London: Sage Publications, Larsen, Knud 2003: Idrætsdeltagelse og idrætsforbrug i Danmark. Århus: Forlaget Klim. Messner, Michael A. 1992: Sport and the Problem of Masculinity. Power at Play. Boston: Beacon Press. Munk, Martin 1999: Livsbaner gennem et felt. En analyse af eliteidrætsudøveres sociale mobilitet og rekonversioner af kapital i det sociale rum. Lund Dissertations in Sociology. Skjerk, Ole 2001: Dameudvalgets inderlige overflødighed. Kvindehåndbold i Danmark Ph.d.-afhandling. Institut for Idræt, Københavns Universitet. Søndergaard, Dorte Marie 1996: Tegnet på kroppen Køn, koder og konstruktioner blandt unge voksne i Akademia. København: Museum Tusculanums Forlag. Thing, Lone Friis 1999: Sport en emotionel affære: kvinder, holdsport og aggres- 105

16 sion. Ph.d.-afhandling, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Turner, Victor 1967: The Forest of Symbols. Aspects of Ndembu Rituals. London: Cornell University Press. Turner, Victor 1977[1969]: The Ritual Process: Structure and Anti-structure. New York: Cornell University Press. Turner, Victor 1983: Liminal to Liminoid, in Play, Flow, and Ritual: An Essay in Comparative Symbology. I: Harris, J. & Park, R. (Eds): Play, Games and Sports in Cultural Contexts. Illinois: Human Kinetics Publishers, Turner, Victor 1992[1982]: From Ritual to Theatre. The Human Seriousness of Play. New York: PAJ Publications. Van Gennep, Arnold 1969[1909]: The Rites of Passage. The University of Chicago Press. Von der Lippe, Gerd 2002: Media Image; Sport, Gender and National Identities in five European Countries. International Review for the Sociology of Sport. 3-4; Wilbek, Ulrik 1997: Forskellighed gør stærk. Viborg: Centrum. Wuthnow, Robert 1989: Communities of Discourse: Ideology and Social Structure in the Reformation, the Enlightenment and European Socialism. Cambridge/ Massachusetts/London: Harvard University Press. Zeuner, Lilli 1999: Logik eller diskurs. København: Institut for Organisation og Arbejdssociologi. Zeuner, Lilli 2000: Sociologisk kulturteori mellem naturvidenskabelig og kulturvidenskabelig tænkning. København: Nyt fra samfundsvidenskaberne. 106

Et håndboldemne i matematik

Et håndboldemne i matematik Et håndboldemne i matematik Lavet af Christian Lund Tallerupskolen mail@chrlund.dk I 2010 blev der afholdt europamesterskab i damehåndbold. Slutrunden var delt mellem to lande Danmark og Norge. Der var

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Tildeling af æresmedlemskab til Lucas Bjerregaard

Tildeling af æresmedlemskab til Lucas Bjerregaard Tildeling af æresmedlemskab til Lucas Bjerregaard Motivationstale ved bestyrelsesmedlem Mogens Damm ved generalforsamlingen i Frederikshavn Golf Klub 04.03.2014 Kære Lucas Når Frederikshavn Golfklub ved

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask.

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Eva Ladekjær Larsen, Antropolog PhD, Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Baggrund Fasen efter raskmelding i

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Årets gang 2007. 2007 Årgang 98, Miniput Yngste:

Årets gang 2007. 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: Årets gang 2007 Årgang 98, Miniput Yngste: Årgang 98 har haft en meget flot sæson, hvor hovedmålet var at lære at spille den rigtige fodbold a la AB, og helst i den bedste

Læs mere

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Koldings nye flagskib Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Kvindefodbolden i rivende udvikling Danmark har altid været med fremme i kvindefodboldens historie, og vi er fortsat med helt i toppen.

Læs mere

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

Foræ. ldremøde. Dagsorden BAGSVÆRD ROKLUB. Evaluering af sæson 2006. Præsentation af trænere. Præsentation af projekter 2007

Foræ. ldremøde. Dagsorden BAGSVÆRD ROKLUB. Evaluering af sæson 2006. Præsentation af trænere. Præsentation af projekter 2007 BAGSVÆRD ROKLUB Foræ Forældremø ldremøde Fremlægning af sæson 2007 Dagsorden Evaluering af sæson 2006 Præsentation af trænere Præsentation af projekter 2007 Krav til deltagelse i projekterne / kraftcenteret

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Ungdom. spot på sporten // JANUAR 2012. Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Ungdom. spot på sporten // JANUAR 2012. Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor: Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12 spot på sporten // JANUAR 2012 Hovedsponsor: GODT NYTÅR TIL ALLE... Selv om vi snart skriver medio januar, vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske alle

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Eventvurdering af VM i ishockey 2018

Eventvurdering af VM i ishockey 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Eventvurdering af VM i ishockey 2018 Danmark har i august 2013 indgivet en formel tilkendegivelse til det internationale ishockeyforbund

Læs mere

Skridtet mod eliten en god start påidrætsklasserne. -Et nøglehul for seje sjæle

Skridtet mod eliten en god start påidrætsklasserne. -Et nøglehul for seje sjæle Skridtet mod eliten en god start påidrætsklasserne -Et nøglehul for seje sjæle Haderslev idrætsklasser Fra talent til elite - udvikling af psykologiske færdigheder Har du vindermentalitet? Eller vil du

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten.

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten. Vejen frem I starten af 2012 blev Danmark kåret som verdens bedste håndboldnation. Kåringen skete på baggrund af de seneste års resultater, som vores landshold har præsteret på såvel ungdoms- som seniorsiden

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

TRANSMISSIONSMANUAL KANAL SPORT

TRANSMISSIONSMANUAL KANAL SPORT TRANSMISSIONSMANUAL KANAL SPORT Denne transmissionsmanuel er med til at sikre et optimalt samarbejde, når Kanal Sport kommer ud for at producere. Kanal Sport konceptet er markant funderet i at udnytte

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges DANMARKS MOTOR UNION Medieguide - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges Indholdsfortegnelse Hvad kan denne medieskabelon bruges til?... 2 Hvad kan klubben gøre for at komme

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

HUI Sporten Kort 16. november 2014

HUI Sporten Kort 16. november 2014 Kære forældre og spillere i HUI. Fremover vil der udkomme et månedslig nyhedsbrev som samler op på de ting der rører sig i HUI fodboldafdeling på børne- ungdomssiden netop nu. I brevet vil vi rette fokus

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Synlighed DBBU s strategiplan

Synlighed DBBU s strategiplan Synlighed DBBU s strategiplan Den Danske Billard Union 1 Hvor befinder billardsporten sig om 5 10 år? For at DDBU skal fremstå stærkere og mere moderne, er det nødvendigt, at der arbejdes målrettet med

Læs mere

INVITATION VANDPOLO-STÆVNE

INVITATION VANDPOLO-STÆVNE INVITATION VANDPOLO-STÆVNE Kære aktive, trænere, dommere og familier. Det er en stor glæde at invitere alle med interesse i vandpolo til den første udgave af Hans Christian Andersen City Games Vandpoloturnering.

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Nye talenter. www.holstebroelitesport.dk. Har du viljen til at blive en af de bedste! Skoleåret 2011 2012. Her kan du kombinere sport og uddannelse.

Nye talenter. www.holstebroelitesport.dk. Har du viljen til at blive en af de bedste! Skoleåret 2011 2012. Her kan du kombinere sport og uddannelse. Nye talenter Skoleåret 2011 2012 www.holstebroelitesport.dk Har du viljen til at blive en af de bedste! Her kan du kombinere sport og uddannelse. www.holstebroelitesport.dk www.holstebroelitesport.dk Talentudvikling

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Skoleudtalelse på Anne Andersen. Det personlige:

Skoleudtalelse på Anne Andersen. Det personlige: Skoleudtalelse på Anne Andersen Det personlige: Anne er altid i godt humør og har gode relationer til sine klassekammerater og lærere. Hun har en evne til at sprede glæde og optimisme omkring sig. Som

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om

DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om DBU og DBU Sjælland byder velkommen til foredrag om Brøndby stadion, den 26. april 2015 INDHOLD Hvad er matchfixing Hvad er uetisk adfærd Informationspligt Hvem er omfattet af reglerne Sanktioner Afsløring

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

VK Det bedste fundament for uddannelse

VK Det bedste fundament for uddannelse 2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer Baggrund Vinkel på oplæg Den store sponsor hvordan rammer breddeeventen denne Hvad er vores læring fra arbejdet med vores egne sponsorer Hvordan adskiller breddesponsoratet fra fx fodbold og håndbold sponsoratet

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

VI ER RØDE VI ER HVIDE

VI ER RØDE VI ER HVIDE VI ER RØDE VI ER HVIDE DANMARK SKAL MED TIL EM I FODBOLD 2016 På det nye landshold glimter fremtidens stjerner. Med 24 hold i slutrunden og en gunstig pulje i kvalifikationen har Danmark alle muligheder

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

Tilpasset dansk mesterskab i 11- Tiderne skifter og som ofte nævnt gennem det sidste halvandet år, er der sket mange store forandringer i den danske politisport. Det traditionsrige politifodboldmesterskab blev desværre, pga af et sent

Læs mere

Stor dansk triumf ved EM

Stor dansk triumf ved EM Stor dansk triumf ved EM 14 Åbningsceremonien ved EM politi i Prag Prag i brydning i De danske brydere hentede historisk flot EM-sølv og en plads. Af Morten Ahlefeldt Hansen - landstræner politilandsholdet

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

Genopslag: INVITATION TIL FYRAFTENSMØDE - for foreninger og selvorganiserede

Genopslag: INVITATION TIL FYRAFTENSMØDE - for foreninger og selvorganiserede NYT FRA IDRÆTS- OG FRITIDSKONSULENT JESPER THERKILDSEN jesper.therkildsen@kalundborg.dk - tlf.24 94 38 09 IDRÆTS- OG FRITIDSKONSULENTEN TAKKER FOR 3 GODE ÅR I KALUNDBORG Jeg starter som udviklingskonsulent

Læs mere

Bliv en del af det I samarbejde med DBU og 3F Liga

Bliv en del af det I samarbejde med DBU og 3F Liga Bliv en del af det I samarbejde med DBU og 3F Liga På billedet : Annika Overby Hansen og Majbritt Henningsen i kamp (3F Liga) Elite og bredde hånd i hånd DBU havde en drøm Drømmen blev et erklæret mål

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE - elever 7. årgang Du kan her se resultat af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 7. årgang. 91 elever ud af årgangens 103 elever har svaret,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Talenternes Forældre. Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015. Martin Langagergaard

Talenternes Forældre. Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015. Martin Langagergaard Talenternes Forældre Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015 Martin Langagergaard Driver virksomheden Learn2improve med base i Aalborg. Cand.scient. Idræt og Psykologi Gennem 15 år specialiseret i præstationspsykologi

Læs mere

Sportslig Analyse af Talent- og Elitemiljøer/-setup i Aarhus (SATE-Analyse)

Sportslig Analyse af Talent- og Elitemiljøer/-setup i Aarhus (SATE-Analyse) Sportslig Analyse af Talent- og Elitemiljøer/-setup i Aarhus (SATE-Analyse) De nedenstående informationer skal udfyldes korrekt og fyldestgørende, for derigennem at indberette relevante oplysninger. Disse

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Guide til intern brug af Lyngbyvolley.dk

Guide til intern brug af Lyngbyvolley.dk Guide til intern brug af Lyngbyvolley.dk Derfor er det vigtigt! Sådan logger du ind Sådan retter du din profil Tips til hvad du kan skrive Administration af sider for de enkelte hold Mange flere ord om

Læs mere

Ugens TV tal. Eftertryk/citat må kun ske mod flg. kildeangivelse: "TNS Gallup TV Meter"

Ugens TV tal. Eftertryk/citat må kun ske mod flg. kildeangivelse: TNS Gallup TV Meter PRESSEMEDDELELSE Seertal uge 51 (13. 19. dec 2004) Eftertryk/citat må kun ske mod flg. kildeangivelse: "TNS Gallup TV Meter" TNS Gallup måler hvert døgn på vegne af DR TV, TV 2/DANMARK, TV3, TvDanmark

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere