Virksomhedsservice og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen

Transkript

1 Virksomhedsservice og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen

2 Virksomhedsservice og paradoksberedskab Ministermål og beskæftigelsesplaner Carsten Koch Leo Larsen udvalg Kontanthjælpsreform Virksomhedsindsats, det ordinære arbejdsmarked og beskæftigelsespolitikken lige nu 2

3 Lidt baggrundsmusik Det siger Dansk Erhverv Det siger de ledige 3

4 Ny viden om forgæves rekrutteringer - spørgeskemaundersøgelse hos virksomheder med forgæves rekrutteringer Kendetegn ved mange stillinger, hvor der er forgæves rekruttering 55 % af de stillinger, hvor virksomhederne har haft forgæves rekrutteringsforsøg er kendetegnet ved mindst et (nogle med kombinationer) af følgende forhold: aften-, nat- eller weekendarbejde (46 pct.), skiftende arbejdstider (26 pct.) tidsbegrænset ansættelse (17 pct.) eller deltidsansættelse (16 pct.) Synliggørelse af stillinger 63 pct. af de forgæves rekrutteringer har haft under 10 ansøgninger. 52 pct. af de almindelige stillinger havde under 10 ansøgninger, mens 70 pct. af de stillinger som adskiller sig fra en fuldtidsstilling inden for normal arbejdstid, havde under 10 ansøgninger. Flere af virksomhederne peger selv på, at de kunne bruge flere ressourcer på enten at forbedre annonceringen eller benytte rekrutteringsbureau. Jobnet.dk er den jobdatabase, hvor alle ledige har lagt deres CV ind og de ledige følger løbende op på, om der er stillinger som matcher deres kvalifikationer. Undersøgelsen viser, at kun 34 pct. af virksomheder med forgæves rekrutteringer benyttede jobnet.dk. 4

5 Rammen for service- og paradoksberedskabet Ministerens mål Leo Larsen-udvalget Virksomhedsservice og paradoksberedskab Kontanthjælpsreform Carsten Koch udvalget 5

6 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Det er helt centralt, at indsatsen overfor de danske virksomheder opprioriteres i beskæftigelsessystemet. Det er en forudsætning for, at jobcentrene kan hjælpe ledige i job, at de har en tæt kontakt og dialog med virksomhederne og kender det lokale arbejdsmarked - og ikke mindst virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Jobcentrene skal kende virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så de kan målrette den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen. Og jobcentrene skal levere en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at indsatsen er virksomhedsfokuseret, at det er nemt at samarbejde med jobcentret, og at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcenteret. Det er vigtigt, at der løbende følges op på, om indsatsen fører til et reelt samarbejde med virksomhederne. Der vil som led i opfølgningen på virksomhedskontakten blive målt på jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne, hvor målingen vil basere sig på, hvor mange virksomheder jobcentrene samarbejder med, og hvad de samarbejder om - herunder synliggørelse af jobåbninger på jobnet.dk og oprette virksomhedsrettede forløb samt voksenlærlinge- og jobrotationspladser. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 som noget nyt opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål. 6

7 Leo Larsen udvalgets anbefalinger Offensiv virksomhedsservice i jobcentre og beskæftigelsesregionerne Regional samordning og koordinering af indsatsen for ledige i beskæftigelses-regionerne Målretning af særskilte uddannelsesmidler i beskæftigelsesregionerne til ikke-faglærte ledige Opfølgning, vejledning og information overfor ledige Øget brug af realkompetencevurdering af ledige Bedre information om konkrete jobmuligheder inden for bygge- og anlægsområdet til ledige Målrettede CV-oplysninger fra ledige i forhold til bygge- og anlægsområdet Jobrotation rettet mod bygge- og anlægsområdet Systematisk, løbende overvågning af infrastrukturprojekter, arbejdskraftbehov og rekruttering Fokus på at få højtuddannede ledige til bygge- og anlægsområdet Flere lære- og praktikpladser i forbindelse med store udbud Særligt informationsmateriale om jobcentrene og a-kassernes mulighed for at bistå udenlandske entreprenører med rekruttering af ledige 7

8 Ekspertgruppe Carsten Koch udvalget Hvordan kan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes herunder hvordan sikres et optimalt jobmatch, fx så virksomhederne får den mest kvalificerede arbejdskraft, og ledige kommer i varig beskæftigelse? 8

9 Kontanthjælpsreform - implementeringsplatform Serviceberedskab - Hvad skal jobcentrene gøre Alle jobcentre skal oprette et serviceberedskab for virksomhederne Beredskabet skal aktivt opsøge virksomhederne og samarbejde med dem Jobcenterets serviceberedskab skal hjælpe virksomhederne med at rekruttere Jobcenterets serviceberedskab skal sikre relevant hjælp til virksomhederne i forbindelse med varslinger, fastholdelse af sygemeldte og med at tage et socialt ansvar, særligt over for udsatte mennesker Beredskabet skal være virksomhedernes indgang til jobcentrene (særligt telefonnummer og adresse) Senest dagen efter, at en virksomhed selv har henvendt sig til jobcenterets serviceberedskab, skal jobcenteret sætte et møde i stand med virksomheden, hvis den ønsker det. 9

10 Kontanthjælpsreform - implementeringsplatform Paradoksberedskab Der etableres et paradoksberedskab i hver af de fire Beskæftigelsesregioner. Alle regionerne åbner en telefonisk hotline, som virksomhederne kan henvende sig til, hvis de oplever paradoksproblemer. Hotlinen er åben alle hverdage i normal arbejdstid. Alle virksomheder, der henvender sig til hotlinen, sikres hurtig kontakt til og hjælp fra jobcenter med henblik på relevant rekruttering. Alle regioner overvåger udviklingen i forhold til udbud af og efterspørgsel på arbejdskraft og iværksætter koordinerede initiativer med inddragelse af jobcentre, a-kasser og brancheorganisationer. 10

11 Hvor stor en andel af virksomhederne har jobcentrene samarbejde med? - Nyt ministermål foreløbige tal Samarbejdsgrad, Ærø Vejle Tønder Langeland Varde Kolding Billund Vejen Middelfart Svendborg Esbjerg/Fanø Assens Odense Aabenraa Haderslev Faaborg-Midtfyn Fredericia Nyborg Nordfyns Sønderborg Kerteminde Andel af virksomheder med samarbejde Med samarbejde Samarbejder med jobcentret Samarbejder med andre jobcentre

12 Hvilke brancher samarbejder jobcentrene med? - Her kun løntilskud og praktikker, 2kv12-1kv13 Finansiering og forsikring Energiforsyning Landbrug, skovbrug og fiskeri Ejendomshandel mm Vandforsyning og renovation Transport Videnservice Andre serviceydelser mv Bygge og anlæg Råstofindvinding Info og komm. Operationel service Hoteller og restauranter Handel Industri Kultur og fritid Offentlig administration mm. Sundhed og socialvæsen Undervisning Branche i alt Dagpenge Kontanthjælp 12 Andel af virksomheder

13 Hvor står jobcentrene i dag Beskæftigelsesregionens minianalyse og erfaringer fra kurset Målrettet virksomhedsservice

14 Beskæftigelsesregionens minianalyse Beskæftigelsesregionen udsendte ultimo september 2013 et mindre spørgeskema til jobcentrene om deres nuværende virksomhedsservice Temaer i spørgeskemaundersøgelsen var: Største udfordringer Strategiske fokuspunkter Ledelse og organisering Viden om arbejdsmarkedets behov Følgende er overordnede konklusioner på Beskæftigelsesregionens kvalitative analyse af jobcentrenes skriftlige besvarelser! 14

15 Hvad ser jobcentrene som de største udfordringer At udvide samarbejder er den største udfordring Man har ikke tilstrækkelig med viden om arbejdsmarkedets og virksomhedernes behov Intern koordinering opleves som et problem i 20 % af jobcentrene Andel i pct Kun få mener det bliver en udfordring at ændre holdningen til virksomhedsservice Stort fokus på at få virksomhederne til at anvende jobcentrenes tilbud (løntilskud, praktikker, jobrotation mm.) 0 Kulturændring i Jc Kommunegrænser Èn indgang til jobcentret Udvide samarbejdet Viden om virksomhedernes behov Anvende jobcentrets tilbud Rummelige arbejdsmarked Synliggøre JC/At være rekrutteringskanal 15

16 Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for virksomhedsservicen Stor variation hvem i og hvor i organisationen at ledelsesansvaret for virksomhedsservicen er placeret I de fleste jobcentre er det de enkelte fagchefer, der har ansvaret Ofte er ansvaret placeret hos chefen for de forsikrede/jobklare ledige Andel i pct. 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 20,0 35,0 45,0 I flere jobcentre er virksomhedsservicen placeret i et kompetencecenter 10,0 5,0 0,0 Jobcenterchef Èn chef Fordelt på flere chefer 16

17 Hvordan er jobcentrene organiseret ift. at have et serviceberedskab Virksomhedsservicen er typisk funktionsopdelt (Sygedagpenge, fleksjob, virksomhedscentre, mm.) 100% 90% 80% 70% 60% Nej Nej Nej De fleste har kvalitetsstandarder eller arbejdsgangsbeskrivelser, men Der er typisk lav grad af koordinering mellem virksomhedskonsulenter og funktioner, og Opfølgning på ordre sker tit på ad hoc basis De fleste har eller planlægger at indføre CRM system 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Selvstændig organisatorisk enhed til den virksomhedsvendte indsats? Ja Findes der kvalitetsstandarder/procedurer vedr. arbejdsgange? Ja Har formaliseret samarbejde med andre jobcentre omkring rekruttering? 17

18 Hvorfra genererer jobcentrene selv viden om arbejdsmarkedets behov? 100% Få jobcentre indsamler systematisk Viden opstår typisk i de uformelle netværk som chefer/medarbejdere indgår i 90% 80% 70% 60% 50% Nej Nej Nej Nej Mange har planer om at oprette et virksomhedspanel eller halvårlige spørgeskemaundersøgelser 40% 30% 20% 10% Ja Ja Ja Ja Få jobcentre sikre en systematisk opsamling af den ad hoc information som tilflyder virksomhedskonsulenter, medarbejdere og chefer 0% Virksomhedspanel Akasser/Lau Andre Job centre Virks.netværk/ erhv.foreninger 18

19 Hvor står jobcentrene i dag - Samlede nedslagspunkter Særlige udfordringer Manglende viden om virksomhedernes behov Skabe én indgang for virksomhederne i jobcentret Optimere match mellem borger og virksomhed Strategiske hovedpunkter hjælpe virksomhederne med at rekruttere Være synlig for virksomheder (fx gennem virksomhedsbesøg) Synliggøre jobmarkedet Skaffe jobtræningspladser (løntilskud, virksomhedspraktik) Overvågning Få jobcentre har systematisk overvågning af arbejdsmarkedets behov Viden kommer typisk fra netværk (A-kasser, andre jobcentre, virksomheder) Organisering Meget varieret hvordan man har organiseret sig Nogle har selvstændig organisatorisk enhed, mens andre koordinerer på tværs af afdelinger Nogle har meget præcise og formelle arbejdsgange ift. når en virksomhed henvender sig. Andre arbejder mere uformelt og ustruktureret Langt de fleste satser på KMD s CMR modul 19

20 Erfaringer fra kurset Målrettet virksomhedsservice Kurset afholdes i alle fire regioner og Udbydes af AMS Kurset er målrettet til job- og virksomhedskonsulenter, der arbejder med den virksomhedsvendte indsats overfor arbejdsmarkedsparate ledige Fokus bl.a. rettet mod Hvordan man kan etablere kontakt til virksomhederne Hvordan der skabes et godt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder Hvordan man arbejder strategisk med virksomhedssamarbejdet. Hvordan medarbejderne kan sikre et godt match mellem virksomhedspladser og ledige. 20

21 Målrettet virksomhedsindsats kommentar fra kursus i de fire beskæftigelsesregioner Kommentar rettet mod ledelsen/ jobcentret Der skal laves en skabelon for hvorledes jobcentrene burde organiseres. En beskrivelse af, hvad den enkelte afdeling har af opgaver. En slags håndbog som beskriver struktur og processer. Det vil ruske op i det anarki, der hersker. Overordnede strategi, pejlemærker og mål Man skal passe på med at sætte for meget i gang, som man ikke kan følge op på. Men virksomhedskonsulenterne har ikke altid selv styringen og derfor bør ledelsen også være tilstede på sådanne kurser. Fokus på virksomhedsindsatsen hvordan ændrer man kultur fra fokus på den ledige til fokus på virksomhederne som udgangspunkt for at få ledige i arbejde Ledelsen burde måske have et sådan kursus Mangler noget viden om baggrunden for, hvorfor gør virksomhedskonsulenterne/jobcentrene som de gør i deres virksomhedsindsats (Peters oplæg derfor meget relevant) 21

22 Målrettet virksomhedsindsats kommentar fra kursus i de fire beskæftigelsesregioner Kommentar rettet mod medarbejderne/ virksomhedskonsulenterne Nyansatte følte, at der var meget at lære og derfor godt med et kursus som dette. Har brug for input til at blive klædt bedre på Erfaringsudveksling med andre jobcentre netværk Sparring internt i jobcenteret Blive mindet om, hvorfor vores (virksomhedskonsulenternes) arbejde/opgave er vigtig i dagligdagen Fokus på salgsarbejdet i jobcentret 22

23 Målrettet virksomhedsindsats kommentar fra kursus i de fire beskæftigelsesregioner Kommentar generelt vedr. virksomhedsindsatsen strategi Klar strategi mangler fra jobcentrenes side en sådan bør etableres og synliggøres Hvordan strukturerer man den virksomhedsrettede indsats? Koordinering af virksomhedsindsatsen kan og skal blive bedre. Målsætning for teamet som helhed samt for den enkelte virksomhedskonsulent Handlingsplaner for virksomhedskonsulenterne (mål og resultater) 23

24 Kan I genkende svarerne og hvor ser I de største udfordringer? Hvad er de første skridt i forhold til at implementere et serviceberedskab i jobcentrene? 24

25 Hvad består god virksomhedsservice af og hvad kræver det?

26 De 4 kerneopgaver i virksomhedsindsatsen Kerneopgave Skaffe plads til ledige og sygemeldte, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet Kerneopgave Understøtte virksomheders rekruttering Kerneopgave Synliggøre jobåbninger Kerneopgave Understøtte fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet 26

27 Mange med kontakt til virksomhederne - og mange på et jobcenter har kontakt til virksomhederne! VEU-centre og uddannelsesinsti tutioner Resten af kommunen A-kasser Andre aktører Jobcenter Kontakt Og andre kommuner m.fl. Kendskab Kvalitet Koordinering 27

28 Overordnet strategi Hvad er fokus?? Proaktiv? Smalt fokus Bredt fokus?? Reaktiv 28

29 At tænke strategien for virksomhedsindsatsen som en forretningsmodel Forretningsmodellen giver svar på tre simple spørgsmål: Hvad tilbyder vi kunderne? Hvordan sælger vi? Hvordan leverer vi det solgte? Forretningsmodellen handler derfor om: Kunderne Ydelserne Salget Organisationen 29

30 Styringen af den virksomhedsrettede indsats Styr på kundernes behov Styr på ydelsesudbudet Skabe sammenhæng mellem back office og front office Ydelseslevering til tiden Opfølgning på aftaler! Gør strategien klar gennem målnedbrydning Sikre opfølgning på strategien via lag og lead indikatorer Beskæftigelsesregion Syddanmark 30

31 Hvad skal der til for at have et godt serviceberedskab Elementer i god virksomhedsservice Udvikling af en strategi for virksomhedsservicen Hvad har vi fokus på? hvad tilbyder dem, og er det det de efterspørger? Organisering af virksomhedsservicen Interne arbejdsgange Hvad er proceduren når man har en ordre med hjem? Opfølgning på aftaler med virksomhederne Koordinering Overblik over arbejdsmarkeds behov: Hvordan indsamles der viden om arbejdsmarkedets behov Antal besøg og hvad kommer der ud af det Hvem der besøger hvilke virksomheder (Brancheinddeling/ brancheoverblik) Eksternt samarbejde på tværs med hvem og om hvad: Større rekrutteringsprojekter Jobrotation Målrettet opkvalificering: VEU-centre/ uddannelsesinstitutioner, A-kasser, andre jobcentre mm 31

32 Borddrøftelser Hvad er de vigtigste elementer for en succesfuld virksomhedsservice? Snak ved bordene i ca. 15 min. Skriv de 3-5 vigtigste elementer ned på en planche Kort opsamling i plenum 32

33 Paradoksberedskab og tværgående samarbejde

34 Paradoksberedskab Implementeres via kontanthjælpsreformen Der etableres et paradoksberedskab i hver af de fire Beskæftigelsesregioner. Alle regionerne åbner en telefonisk hotline, som virksomhederne kan henvende sig til, hvis de oplever paradoksproblemer. Hotlinen er åben alle hverdage i normal arbejdstid. Alle virksomheder, der henvender sig til hotlinen, sikres hurtig kontakt til og hjælp fra jobcenter med henblik på relevant rekruttering. Alle regioner overvåger udviklingen i forhold til udbud af og efterspørgsel på arbejdskraft og iværksætter koordinerede initiativer med inddragelse af jobcentre, a-kasser og brancheorganisationer. 34

35 Tværgående rekrutteringsudfordringer og paradokssituationer? Hvad kræves der af jobcentrenes og beskæftigelsesregionens samarbejde? Hvilke aftaler skal være på plads så virksomhederne oplever en professionel og ensartet service? Fælles standarder? Hvis vi skal vide hvor mulighederne opstår, hvad kræver det så af overvågningen, af samarbejdet og udveksling af information og erfaringer? 35

36 Tværgående samarbejde - Et tankeeksperiment Ønsker og krav Kvalitetsstandard Lovgivning Opfyldelse og samarbejde Kontaktperson Deadlines MM. Aftale om hvordan virksomhedens krav og ønsker tilfredsstilles i samarbejdet hvem gør hvad og hvornår? - Og er vi enige om niveauet 36

37 Hvad gør beskæftigelsesregionen på den korte bane Udvikling af arbejdsgangsprocedure for håndtering af: Paradokssituationer Understøtning af virksomheder til tværkommunal rekruttering Informationssite på hjemmeside information til virksomhederne (tlf., mail, kontaktpersoner i jobcentre, serviceydelser og procedure) Overvågningsredskab links til analyser, best practice mm. Fast netværk for chefer med ansvar for virksomhedsservice Samarbejde med branchenetværk Samarbejde med Region Syddanmark Samarbejde med VEU-centre og A-kasser Voksenlærlingekampagne og jobrotationsprojekter 37

38 Overvågningsredskab - hvad sætter vi i spil Formål: At identificere områder, hvor der er potentielle udfordringer (eks. paradoksproblemer), og hvor der er nye muligheder Dataark hvor jobcentrene kan finde information om Udviklingen af beskæftigelsen på brancheniveau Udviklingen ledighed fordelt a-kasser, tidligere beskæftigelse Jobåbninger udenlandsk arbejdskraft Virksomhedskontakt Prognoser for beskæftigelsen og ledigheden Arbejdsmarkedsbalancen (mangel, gode og mindre gode muligheder) I hvert dataark er der information om den enkelte kommune og dens arbejdskraftopland Kilder: jobindsats, DREAM, Statistikbanken, jobnet, mm. Pendlingskort hvor mange stillinger er der ved at transportere sig en ½, 1, 1½ time væk fra hjem kommune Brugen vil være individuel, men vi anvender det også i opfølgningssammenhæng. 38

39 Behov for lokal viden Hvordan sikrer I, at I selv har viden om virksomhedernes behov i jeres arbejdskraftopland Har oversigt over større projekter med kommende rekrutteringsbehov Hvilke kompetencebehov kommer i spil Kan BRS understøtte en systematisering af jeres lokale viden og få den bragt i spil på tværs af kommunerne 39

40 Slut 40