Relationen mellem!! pædagog og de udsatte unge

Transkript

1 Relationen mellem!! pædagog og de udsatte unge Lasse Kenn Lauridsen Kragelund Hold 09v 6 Juni 2012 Vejleder: Søren Hegstrup UCSJ 1

2 Indledning! 3 Problemformulering! 4 Emneafgræsning/målgruppe! 4 Metode! 5 Udsatte unge! 7 Pædagogisk relation! 8 Kompetencer! 12 Personlige kompetencer! 13 Professionelle kompetencer! 15 Autenticitet! 17 Relationskompetence! 19 Magt! 22 Symbolsk magt! 25 Etikken! 27 Konklusion! 29 Litteratur! 31 Antal anslag: 2

3 Indledning Da jeg har arbejdet på et opholdsted i mens jeg har studeret, har det vagt en nysgerrighed på hvad relationen betyder for den udsatte unge og ikke mindst hvad pædagogens opgave og rolle er i det unikke arbejde. Derfor finder jeg det relevant da jeg ikke i nogen af mine praktikker havde mulighed for at have en specialpraktik at sætte min nysgerrighed i spil. Der findes udsatte unge i alderen år i Danmark. Med udsatte unge menes der at det er unge der er eksponerede og sårbare overfor påvirkning af udefrakommende og følelsesmæssige kræfter. Disse unge kan blandt andet være udsatte på grund af det samfundsmæssige, familiære og personlige plan, men dertil er det også medierne som har form for dobbeltrolle. I at kunne forstå den umiddelbare uhensigtmæssige og problematiske adfærd disse unge udviser, er den amerikanske filosof Gregory Bateson s påpegning af, at en adfærd ikke kan forstås uafhængigt af den kontekst, samspil eller den sammenhæng hvori den optræder. Bateson definerer denne kontekst som det forhold som meningsgivende og meningsskabende. Det kendetegner den situation, som den givende adfærd optræder i. I forhold til udsatte unge, betyder dette at deres kontekst, dvs. de meningsskabende sammenhænge, skal inddrages i forståelsen og analysen, som en central del for at give et blik på deres adfærd. Jeg er interreseret i at finde ud af hvad der i det sen moderne samfund gør at børn bliver udsat, men også hvilke relationer vi som pædagoger skal tilbyde de unge og hvilke etiske overvejelser der skal ligge til grund for dette. Men dertil også hvor og hvordan brugen af magt kommer ind i det relationelle arbejde. 3

4 Problemformulering Hvordan kan der skabes en hensigtmæssig relation imellem pædagog og de udsatte unge? Dertil hvilken betydning har autenticiteten i det samarbejde og samspil med de udsatte unge? Emneafgræsning/målgruppe Jeg har valgt i denne opgave at have fokus på udsatte unge i alderen år. Med udsatte unge menes der at, det er unge der er anbragt udenfor hjemmet, dog af forskellige årsager. Målgruppen er hovedsageligt dem som der er socialt- og emotionelle forstyrrede og som har svære opvækstvilkår, livshistorier og baggrundmiljøer. Disse unger har nogle af følgende kendetegn: Unge med overskredet grænser Unge hvis adfærd ikke er alderssvarende Unge med misbrugs problemer Unge der er opgivet Unge med ringe eller manglende selvtillid Unge med manglende tillid til omverdenen Unge med dårlig frustrationsevne 4

5 Metode Omkring afsnittet udsatte unge, vil jeg anvende Andersen og Malmborg til at anskue hvem disse unge er og præcisere min målgruppe. dertil også at belyse mediernes påvirkning af de unge. Til afsnittet omkring den pædagogiske relation vil jeg anvende Bent Madsen s bog om socialpædagogik og samfundsforvandling, til at belyse hvad den pædagogiske relation er, samt et blik på samfunds systemer. Endvidere til at anskue hvad den nære og professionelle relation er og hvordan den karakteriseres. Dertil også at stille disse to op overfor hinanden og forholde mig og analysere på dem. Omkring afsnittet kompetencer anvender jeg bogen Kompetence og pædagogisk design af Bente Jensen, til at beskrive hvad kompetencer er. Endvidere anvender jeg Ellström, P.E bog Kompetence, utbildung og lärende i arbejdslivet, Illeris, K bog Voksenuddannelse og voksenlæring og Andersen og Henriksens Den lærende pædagog til at indsamle viden omkring hvad kompetencer er, samt hvordan de bruges, hvor de træder frem og hvad pædagogen skal kunne. I afsnittet om de personlige kompetencer anvender jeg Per Fibæk og Inge Weicher, Person og profession, Anthony Giddens teori omkring kyndighed, Jerlang Socialisering og habitus og Pierre Bourdieu s teori omkring habitus begrebet, anvender jeg til at klarlægge hvad kompetence er, hvad den indeholder. endvidere også til at beskue hvad der ligger til grund for personlig kompetence og hvordan det skaber mulighed og klarhed for pædagogens handle muligheder. Til afsnittet om professionelle kompetencer anvender jeg Laursen med flere, Professionalisering, til at belyse professionsbegrebet, samt til at belyse relationen professionelle form. Dertil anvendes Bente Jensen s Kompetence og pædagogisk design til give en blik på hvad de professionelle kompetencer indeholder, samt hvad for nogle kompetencer pædagogen skal besidde. Talcott Parsens anseelse i Weicher med flere s Person og profession som omhandler faglighed, anvender jeg til at give et nuanceret billed på selve professionen. Jeg anvender i afsnittet om autenticitet, Per Fibæk og inge Weicher til at belyse hvad autenticitet er, hvor den har sin oprindelse og hvad den rummer. Endvidere anvendes Charles Taylor som supplerende til forståelsen af begrebet autenticitet og hvad den sammenfatter. Johan Cullberg som er forsker og psykoanalytiker anvender jeg til at belyse hvad pædagogen gennem autenticitet skal kunne for at være autentisk. Dertil anvender jeg Laursen med flere, Den rummelige skole til at opstille en anden vinkel på begrebet autenticitet, samt pædagogens autenticitet. I afsnittet omkring relation kompetence anvender jeg Cecchin, Sander, Pedersen m. fl. til at belyse begrebet relations kompetence, hvor den er gået fra og er i dag. Endvidere anvendes Lis Møller s definition af relations kompetence til at belyse hvad pædagogen skal kunne og handle på, samt hvorfor den er vigtigt for at der kan skabes en god relation mellem pædagog og den unge. Schibbye bliver anvendt til at skabe viden om hvad der gør en relation bæredygtig, samt hvad der sker og hvad den rummer den relation som man indtræder i. 5

6 Til afsnittet omkring magt begrebet og brugen af magt i det pædagogiske felt, vil jeg anvende teori fra sociologen Pierre Bourdieu. Ud fra hans teori, vil jeg komme ind på hvorfor brugen af magt er en nødvendighed i det pædagogiske felt, samt hvor jeg vil belyse begrebet habitus, og hvordan pædagogens brug af magt spiller en rolle, for at vise sine egne værdier til de unge. endvidere vil jeg benytte Bourdieus teori om symbolsk vold. Det vil jeg gøre idet, Bourdieu mener at en stor del af magten findes her, og er noget ubevidst der sker imellem to eller flere personer og som udspilles igennem vores habitus. Bourdieus teori er en måde at synliggøre relationerne mellem individ og samfundet, jeg vil dog afgrænse mig fra at gå mere ind i det samfundsmæssige, men koncentrer mig om magtforholdet på individplan i mellem pædagogen og de unge. Jeg vil afholde mig fra at tale om den legitime fysiske magt og derfor afgrænse mig fra at komme ind på den individuelle unges specifikke problematik. Til afsnittet omkring etik vil jeg anskueliggøre hvilke etiske udfordringer man bl.a. som pædagog kan stå i, i det pædagogiske arbejde med udsatte unge. jeg vil derfor tage udgangspunkt i den normative etik, her vil jeg anvende filosof og teolog K. E. Løgstrup og den situationsbestemte etik. Dette vil blive gjort ud fra Løgstrups bog: Den etiske fordring. Dette vil blive gjort udfra det syn om at det arbejde med udsatte unge dog på trods af faste rammer udføres i enkelte konkrete situationer. Den måde som Løgstrup sætter fokus på forholdet mellem mennesker, er afgørende for at, den enkeltes forståelse af sammenhæng i livet, bidrager til og dermed også udfordrer pædagogens forståelse og praksis som et mellemmenneskelige anliggende. Løgstrups anskuelser om at hver situations afgørende betydning for relationen mellem mennesker, udfordrer profession og dens egen forståelse. Dette er fordi den har sit udgangspunkt i næstekærligheden, hvilket udspringer af religiøs forståelse for livet, hvilket er meget fremmed når det kommer til det pædagogisk faglige. Ydermere skriver Løgstrup også om det magtforhold der er imellem mennesker,som derfor også har med problemformuleringen at gøre og dette gør ham også relevant der. Jeg vil forsøge at diskutere Løgstrups påstande og synspunkter, og på den måde få et nuanceret og bredt billede af de etiske overvejelser som Løgstrup gør sig og dets relevans. 6

7 Udsatte unge De fleste unge klarer sig udemærket i det sen moderne samfund, men dertil er der en lille gruppering af unge, der klarer sig relativt dårlige og ikke trives. Den gruppe omtales med forskellige definitioner, nogle som de truede, udsatte,marginaliserede, problemunge, unge med en belastet baggrund. Jeg har valgt at betegne disse unge, som udsatte unge. idet jeg finder dette begreb fyldestgørende og dækkende for de problematikker der finder sted blandt disse unge. Dertil også at det peger på en dobbelthed. De unge er udsatte i den betydning af at de er sårbare, men dertil er de også sat ud, og deres problemer kan ikke indfanges uden man indfanger og tager stilling til deres livsvilkår og de samfundsmekanismer der er, og som sætter dem ud. De udsatte unge kan kort karakteriseres ved at de i en større eller mindre grad bærer rundt på en eller flere at disse følgende træk: - Mistet troen på sig selv og/eller andre. - Er ofte ensomme og/eller afvisende for kontakt med voksne i/udenfor systemet. - Har et problematisk og/eller intet forhold til forældre eller familie, som oftest set opløst. - Et mindre eller slet intet netværk. - Har større eller mindre misbrugsproblemer. - Skæv døgnrytme, kan ikke varetage job eller skole. - Kriminalitet, vold eller truende adfærd. - Overladt til sig selv tidligt i livet. - Kan ofte være opgivet af andre. 1 Unge udsatte bærer ofte rundt på en betydningsfuld psykisk smerte, som er der ligger i forbindelse til deres tidlige barndom, oplevelser af svigt af nære omsorgspersoner i deres liv. Men denne smerte kan også komme udfra deres nutid, hvor de kan føle sig tilsidesat, forkert eller mindreværdig. Den dobbeltrolle som medierne spiller, er med til at inspirere de unge, men også den at det kan give dem at de ser sig selv som forkerte eller mindreværdige i forhold til hvad de ser og hvad medierne giver udtryk for er standard. 1 Andersen & Malmborg - Troværdige voksne bygger bro til unge

8 Pædagogisk relation Den Pædagogiske relation er det som udgangspunkt en formidlet hjælperelation, som der kan ses som en udstrakt hånd fra samfundet til den enkelte. Den pædagogiske relation er både kompleks og den indeholder en del paradokser og dilemmaer, som er efter min egen vurdering, betydningsfuld at forholde sig til og reflektere over. En del af de pædagogiske paradokser er forbundet med, at relationen eller den hjælp som der ydes af er samfundsfinansieret som erhverv. Helt grundlæggende så optræder pædagoger som samfundsrepræsentanter eller systemets repræsentanter for den anden livsverden. Systemer og livsverden taget udfra den tyske filosof Jürgen Habermas teori om det todelte samfund. Livsverdenen er det enkelte individs subjektive verden af normer og værdier, som gør mennesket i sandt til at kunne handle i de sociale arenaer og hverdagslivet generelt. I Livsverdenen, såsom i familien, kommunikerer vi med hinanden på den baggrund af en gensidig forståelse og forstår os på at, den anden taler sant, er oprigtig og virker troværdig. I følge Habermas, er det dette hverdagsliv der skaber, de almene menneskelige ressourcer, som er nødvendige for at man socialt fungere. Systemet består af staten og markedet. Staten regulerer det politiske liv gennem magt og markedet er det som regulerer det økonomiske liv gennem penge. I denne systemverden reguleres menneskers forhold ikke gennem den gensidige forståelse, men dermed gennem de løfter om løn(arbejdsmarkedet) eller de trusler om straf eller sanktioner(statens institutioner). Ved denne magtudøvelse og pengeudveksling går det at aktørerne ikke er er nødsaget til at indgå i personlige forhold til hinanden, men i denne systemverden kan være ligeglade med hinandens motiver eller bagtanker. Systemet fungere uden at aktørerne har et fælles mål. 2 Per Holm skelner mellen to slags relationer. De er defineret som den nære relation, hvor det har sit udspring af livsverdenen og den professionelle relation som udspringer af systemverden. 2 Madsen, Bent - Socialpædagogik og samfundforvandling

9 Den nære relation karakteriseres udfra: Spontanitet(Parter definere selv deres relationer) Tillidsfuldhed(Relationen er båret at gensidig respekt) Intimitet(Relationen er præget af den følelsesmæssige involvering) Specifik(Relationen er noget særlig, forbeholdt de involverede parter) Personlighed(Relationen er af personer og ikke rollefordeling) Den professionelle kontakt karakteriseres udfra: Planlægning(Hensigt med relationen, at det til sidst ophører) Distanceret(Relationen bærer præg af professionel vidensdistancering) Regelstyret(Relationen er styret af faglige og administrative regler, som er fastlagt på forhånd) Rollebetonet(Den professionelle indgår i relationen i dens rolle og ikke som person) Sagsorienteret(Sagen er afgørende ikke personen, samspillet er midlet) 3 Denne model anskueliggøre disse to yder punkter i et relationelt perspektiv på det pædagogiske arbejde. Forhåbentligt rendyrkes disse to typer relationer ikke i deres oprindelige form, men at der i stedet for foreommer elementer fra dem begge i de samværs- og samspilsformer som en integreret del, i den faglige praksis og selvforståelse. Den pædagogiske relation indeholder dermed en faglig og personlig dimension, hvilket gør det til en praksis som bevæger sif ud og ind af begge disse to relationsformer. Bent Madsen omtaler det pædagogiske møde som være båret af en samtidig dobbeltrelation. Denne dobbeltrelation ene halvdel består af etablering af erkendelse af at, der er tale om en ulighed i relationen. Pædagogen yder en hjælp og besidder nogle kompetencer, som pædagogen stiller til rådighed for brugeren. Deri er parterne ikke lige i relationen, dog er det her meget væsentligt at fremhæve at parterne dog er ligeværdige, hvis pædagogikkens humanistiske intention skal opretholdes. (Pædagog - Kompetencerelation - Bruger) Den anden halvdel i denne dobbeltrelation er ud fra et etisk begrundet ideal om ligeværdighed og viser derfor hen mod at, det pædagogiske møde ikke kun er et møde 3 Madsen, Bent - Socialpædagogik og samfundforvandling

10 mellem pædagog og brugeren, men derimod også et møde mellem mennesker, hvori pædagogen træder ind i en relation til medmennesket. (Menneske - Personrelation - Medmenneske) Brugeren, som i denne opgave er udsatte unge, må derfor opleve sig selv som ligeværdig i relation til pædagogen. I selve tanken om ligeværd ligger der også at, pædagogen anerkender brugerens behov og opsætter egne mål for udvikling. Denne hjælp er hjælp til selvhjælp. 4 Udfra den dobbeltrelationen som Bent Madsen beskriver, mener jeg at det dertil opfanger en så central dobbelthed i selve den pædagogiske relation, men som Bent Madsen dertil også skriver er det ikke muligt at adskille disse to fra hinanden i relationen og i deres indhold. I den daglige pædagogiske praksis er bliver kompetence og personrelation integreret i en samlet forholden sig til, som over for de udsatte unge er præget af professionalisme og en medmenneskelighed. Der er stor forskel på hvordan den enkelte pædagog vægter at balancere imellem professionalisme og personligt engagement. Dertil vil nogle definere sig selv primært som lønarbejdere, men andre er mere villige til at gøre en forskel og inestere både tid og energi i deres arbejde med de unge. Min holdning er at det kræver engagement at arbejde med udsatte unge. Mange af de udsatte unge er havnet i den personlige og sociale situation som de befinder sig i, udfra tidligere omfang og kvalitet af de nære relationer som de har indgået i, som derfor har været mangelfulde og utilstrækkelige. Som pædagoger skal der være en drivkraft af, at man tør bevæge sig ind i den unges livsverden og livsopfattelse, med hele ens person, for at den unge ikke bliver påført eller påvirket endnu engang af, at det offentlige også viser omsorgsvigt oveni i deres værende problematikker. For at opnå anerkendende, forpligtende og personlige relationer til den unge, hvilket er det fundamentet for den unges forandringsproces, skal pædagogen opbygge en troværdig og personlig relation til den unge. En relation der får personlig betydning for den enkelte. Først når dette er tilstede og der er skabt et fundament, kan dette give muighed for udvikling og forandring af den unges belastede adfærd. 4 Madsen, Bent - Socialpædagogik og samfundforvandling

11 En relation kræver en hvis del af tilknytning, historie, fællesoplevelser og fælles liv. At opbygge en relation til en udsat ung kræver: At man involvere sig At man er menneske og ikke en arbejdsfunktion, at man er ligeværdig, dog ikke ligestillet. Er personlig overfor den unge. At man respektere og anerkender den unge. At den man ikke opfatter den unge som en genstand og ej heller at man agerer således. At man er lyttende og er engageret i den unge og den unges liv. At man er i stand til at tage afstand fra den unges dumme handlinger og ikke lade det påvirker og ej heller at det bringer mulighed for at fordømme den unge. At man er til rådighed personligt og fagligt. 5 I det efterfølgende vil jeg beskrive hvilke personlige og professionelle kompetencer der skal til for at skabe relationer til udsatte unge i den pædagogiske praksis. 5 Andersen & Malmborg - troværdige voksne bygger bro til unge

12 Kompetencer Kompetencer er et mål for ressourcer vi som mennesker har og som derved knytter det, at udvikle handleevner, og som i sammenhæng med de muligheder og krav som livet giver i det moderne samfund. Ordet kompetence stammer fra det latinske ord competere, hvilket betyder at; at være egnet til, passe til og/eller at svare til. Yderligere anvender man også kompetence i den forbindelse at; som adkomst, beføjelse og det at være kvalificeret til, at man kan besidde en færdighed eller dygtighed indenfor et område. 6 Kompetence er individets potentielle handlingsberedskab i relation til en vis opgave, kontekst eller situation. I det pædagogiske arbejde omfatter dette; kundskaber, intellektuelle, manuelle og sociale færdigheder, samt holding og motivation. 7 Kompetencer er et helhedsbegreb for det der integrere det der skal til for at kunne besidde og magte en given situation og opgave 8 og derfor handler dette om viden, det at kunne og ville gøre det rigtige på det til specifikke tidspunkt og dertil agere på en hensigtsmæssig måde og forholden sig til. For at beskrive hvad pædagoger skal kunne, set udfra en kompetenceterminologi, adskiller det sig fra forståelsen for kvalifikationstermers beskrivelse at pædagoger. Kvalifikationstermenes beskrivelse af pædagoger handler om viden og færdigheder på givne områder. Disse tilegnes gennem studier, undervisning og læring i de uddannelsesmæssige sammenhænge, som endvidere betegner kompetenceevnen til at gøre det rigtige på det rette tidspunkt. Det perspektiv der ligger her er rettet mod de forhold der er i arbejdsfeltet og ikke i den givende faglige praksis. Selve kompetenceprofilen er et udtryk for pædagogens handleberedskab, dvs. de samlede kompetencer i relationen og i det pædagogiske arbejde. Her er der en overordnet kompetence til at handle og reflektere på forskellige niveauer i den specifikke praksis man er i. Dog er det vigtig at tilføje her, at den pædagogiske kompetence ikke er en definitivt størrelse, men er erhvervet. Den udvikles livet igennem, både før, under og efter end uddannelse. Måden den kompetence kommet til udtryk eller anvendes på, afhænger af den enkelte pædagog, pædagogens arbejde og målgruppe. 9 6 Jensen, B. - Kompetence og pædagogisk design Ellström, P.E - Kompetence, utbilding og lärende i arbejdslivet Illeris, K. - Voksenuddannelse og voksenlæring Andersen & Henriksen - Den lærende pædagog - Pædagogiske kompetencer i praksis

13 Personlige kompetencer De Centrale kompetencer er de sociale og personlige, idet at det er igennem dem at vi sætter os i stand til at omgå, samarbejde og indrette os i forhold til andre mennesker. En af de årsager der er til at det personlige er kommet i er komet i fokus i det moderne samfund er, at organisationer vil være omstillingsparate, og dette forudsætter at det personale der er, er fuldt ud engageret og er der med hele deres væsen. Der stilles krav til pædagoger om en følelsesmæssig indsats, hertil er det autenciteten og ægtheden i sine følelsesudtryk et krav. Åbenhed overfor ny læring, erfaring, færdigheder, tillidsfuldhed, samarbejdsvillig, empatisk, videbegærlig, tolerance og intellektuel er nogle af de grundlæggende personligedimensioner som en pædagog skal kunne besidde. 10 Man kan derfor sige at personlige er en kompetence til at udføre et mere følelsesmæssigt arbejde og til at kunne påføre sit arbejde en mere personlig kvalifikation som omhandler, varme, ansvarlighed og entusiasme. 11 Udfra den engelske sociolog Anthony Giddens som anvender ordet kyndighed fremfor den ordet kompetence, og som dermed mener at som der bestemmer et menneskes kyndighed er praktisk, reflekterende og en diskursiv kunnen. Disse tre arter påvirker gensidigt hinanden og indvirker på menneskets handlen og kompetence udvikling. Praktisk bevidsthed agerer udfra en bank af ikke formuleret viden, som der kan tages i brug og anvendes gennem praktiske handlinger. Dette er den viden som mennesker opnår gennem erfaringer. Her er der tale om automatiske og rutinepræget handlinger, som er noget vi bare gør og ikke tænker over. Dette kan vi kalde for færdigheds- og handleplanet. Refleksiv bevidsthed er den hvor man stopper op og dermed tænker og reflekterer over sin handlinger og gennem de overvejelser kan der skabes mulighed for forandring. Den refleksive og diskursive bevidsthed handler endvidere om den viden og erkendelse som mennesket tilegner sig gennem at reflektere over sine handlinger. Diskursiv bevidsthed handler også om evnen til at kunne redegøre for, hvorfor man handler som man gør. 12 Anthony Giddens ser de sproglige og kommunikative sider af den menneskelige kyndighed som en af de vigtigste forudsætninger for at kompetencenudviklingen skal være succesfuld, idet at sproget som han udtrykker er det mulighedsskabende redskab som 10 Weicher, Inge. Fibæk, Per. - Person og Profession Ibid 12 Jensen, Bente - Kompetence og pædagogisk design

14 mennesker har. Hvis mennesket ikke udvikler et sprog, som kan gøre det i stand til at udtrykke og formidle sig selv og dets intentioner til andre og derigennem at blive forstået, vil det blive en mangelsfuld sproglig kunnen og dermed vil det være den mest kompetencebegrænsende faktor. 13 Den franske sociolog Pierre Bourdieu opfatter den menneskelige kompetence udfra begrebet habitus. Habitus er den del af grundlaget for at man skabe sig en position i den sociale og samfundsmæssige arena. Pierre Bourdieu definerer selv habitus som et slags system af dispositioner og derigennem giver mulighed for at handle, tænke og orientere sig. Manglende erfaringer vil i dette tilfælde betyde at, der mangel på dispositioner og derfor også mangel på orientering, handle og valgmuligheder. 14 Det er resultatet af det enkelte individs biografiske og sociale erfaring, samt den kollektive hukommelse om fællesskabers muligheder der inkorporeres i kroppen. Habitus er vores objektive livsvilkår der bliver kropsliggjort, deri menes at det bliver en kropslig lagret erfaring. Dermed menes der at alle de påvirkninger som sociale erfaringer, selvskabte eller påførte, bevidste eller ubevidste, sproglige såvel som kropslige, som vi udsættes for optages og lagres i kroppen, og derved bliver det vores habitus. Det er habitus som i form af de dispositioner der bestemmer vores måde at tænke og handle på. Habitus er indlæring af samtlige dele af livets erfaringer, derfor omfatter habitus også vores etik, moral og de normer der er vigtige for at have i den pædagogiske praksis. 15 Det so Pierre Bourdieu vil udtrykke med sit habitus begreb er, at vi gennem hele vores opvækst opbygger noget som er af det resultat, som stammer fra vores forskellige erfaringer, som der styrer vores handlinger og vi deri ikke er dem bevidste. Vores habitus er altså resultatet af den socialisering som vi er befundet os i, og gennem den deltagelse af de sociale arenaer, er der udviklet nogle punkter for forståelse, fornemmelse for hvordan og hvorfor man handler på bestemte måder i situationer. Her er det at vi kan skelne mellem hvad der er rigtigt og forkert i forhold til en selv eller andre medmennesker, som også er bevidst/ubevidst, og som kan være grundlaget for ens personlige kompetencer og ens handle evne i den pædagogiske praksis Jensen, Bente - Kompetence og pædagogisk design Ibid 15 Jerlang - Socialisering og habitus - individ, familie og samfund Ibid 14

15 Både Giddens og Bourdieu nævner begge i deres egen definition af kompetence/ kyndigheds begrebet, punkter som der omhandler pædagogens kompetencer, heri i handlen og refleksionen på baggrund af viden og erfaringer. De personlige og professionelle kompetencer ligger i meget nært sampsi med den pædagogiske praksis, hvilket dermed gør dem svære at skille fra hinanden. De personlige kompetencer må derfor opfattes som en central og integreret del af den samlede professionelle kompetence. I nedestående del vil jeg belyse pædagogens professionelle kompetencer. Professionelle kompetencer Selve professionsbegrebet betegner et unikt erhverv, som udfra en teoretisk viden og udannelse har tilegnet sig en bestemt form for kundskab og viden, som derud fra har skabt forudsætning for praksis. Det betegner en gruppe mennesker der har en særlig kunne, som der bygger på en videnskabelig og faglig indsigt. 17 Professionelle kompetencer rummer også en faglig kompetence, som er indeholder en stærkt specialiseret faglig og teknisk viden som bringer pædagogen i stand til at udføre komplicererede opgaver på et højt niveau. 18 Talcott Parsons som er amerikansk sociolog anså professionerne for at være en garanti for faglighed og en etik som ville have været truet hvis den pædagogiske praksis kun var styret af staten eller reguleret gennem markedet, som også rummer menneskets kompetencer. 19 Pædagogen skal kunne udtrykke og vise følelser og på samme tid agere og handle professionelt. Når anvendelsen af den professionelle form er der, sikrer det at der ikke udvikles eller skabes et formløst og personligt samvær. Dette er med til at forsikre samværet kan være personligt, men ikke blive for privat. Selve opgaverne, kvaliteten, etikken, fagligheden og loyaliteten mod den unge er selve kernen i professionen. Den professionelle relation gør at man bliver nødsaget til, som pædagog at forudsætte beslutte sig, at ville noget med den unge, her fx at pædagogen skal støtte den unge i almen personlig udvikling. 17 Laursen - Professionalisering - en grundbog Jensen, Bente - Kompetence og pædagogisk design Weicher - Person og profession

16 Som tidligere beskrevet omhandler de personlige kompetencer at, i arbejdet med den unge at skabe varme, engagement, tillidsfuldhed og en god kontakt mm. Men en forudsætning for dette er at man har tilegnet sig veludviklet kompetence der er relevant for professionen: Faglige, praktiske, pædagogiske osv. Hvis man har mangler i sine professionelle kompetencer, vil det komme til udtryk ved at, man bliver usikker, flytter fokus og opmærksomheden fra den unge over på sig selv. Man forsøger måske at skjule sine mangler for den unge eller andre involveret, hvor man så derved kommet over i en del hvor kunstighed kommet til udtryk og derved bliver relationen mellem pædagogen og den unge anstrengt og relationen vil bære præg af dette.hvis en personlig relation skal bære frugt forudsætter dette at den professionelle er autentisk, sikker og afslappet, samt at man kan rumme den og åbne sig for den unge. Selve den accept, rummelighed og åbenhed er en stor del af den professionelles personlige kompetencer, og dette kan fremmes og tilegnes gennem teoretisk viden og forståelse, som endvidere bliver en del af den professionelle kompetence. Den professionelles personlige kompetencer bidrager og gør at den professionelle kan være i stand til og udrustet til at være åben, rummelig og tolerant. endvidere vil det frembringe at den professionelles nærvær til i forhold til den unge ikke bliver forstyrret eller slået af kurs gennem fordømmelse eller andre moralske vurderinger. En relations professionelle form skaber derfor nærvær og nærhed, og samtidig bibringer den beskyttelse og sikring mod for tætte relationer. 20 Dette vil sige at den professionelle skal være i besiddelse af tre former for kompetencer; den faglige, formidlingsorienteret og menneskelige/relationelle. 21 Det at være autentisk mener jeg er en nødvendighed for at kunne skabe og opretholde et relations professionelt forhold til den unge, selve autenticitets begrebet vil jeg i følgende afsnit uddybe. 20 Laursen - Professionalisering - en grundbog Jensen, Bente - Kompetence og pædagogisk design

17 Autenticitet Preben Bertelsen, som er lektor ved Psykologisk Universitet i Århus skriver at den moderne professionelle og personlige pædagog skal selv kunne forholde sig til værdier, skabe relationer, samt kunne tage ansvar og valg og argumentere for dem. Pædagogen skal derfor være troværdig eller med andre ord være autentisk. Ordet autentisk stammer fra det græske ord authentikós, hvilket betyder original eller primær. Authént betegner den enkelte person, som kan gøre tingene selv. Den forventning som ligger i at pædagogen skal være autentisk er med til at give en forklaring på hvorfor det personlige er med. Når man skal være autentisk skal man ogå opfatte det som en del af pædagogens autoritet. Det er på den måde det som pædagogen udstråler når den professionelle faglighed understøttes og hvor den frembringes af en afklaret, relationel og samarbejdende personlighed, som der på grundlag af og i forhold til et overordnet og vedvaren værdisæt. 22 Per Fibæk Laursen som er professor ved DPU, anvender begrebet autenticitet som et grundbegreb for den kompetence som pædagoger med højt personligt-professionelle kompetence besidder. Per Fibæk Laursen anvender ordet rummelighed til at beskrive pædagogens personlige egenskab. Selve Autenticitetsbegrebet rummer derfor en reference til et univers af mening, betydning og etiske værdier. Endvidere indebærer autenticiteten at man har en personlig intention, at man udfra sig selv har valgt den og at den er et ægte udtryk fra den enkelte person. Per Fibæk Laursen tilføjer også at autenticiteten indebærer at man handler udfra gode grunde. Handlinger skal kun betragtes som autentiske hvis de er værdifulde og et i et perspektiv som er forhold til almene etiske og kulturelle værdier. Han sammenfatter sit begreb o autenticiteten i fem punkter, so er taget udfra den canadiske filosof Charles Taylor: At skabe eller konstruere noget. En originalitet. Bryder med regler og konventioner. Har forbindelse med vores betydningsfulde horisonter. At den autentiske person har en selvidentitet udviklet i en dialog. 22 Weicher - Person og profession

18 Kan man så både være professionel og autentisk på samme tid? Midlertidig er autenticitet ikke nogen automatik som der er tilegnet udfra et bestemt vidensgrundlag, men derimod at autenticiteten har med det personlige at gøre. Det er et aspekt i den personlige intention og det personlige valg. Man er kun autentisk hvis der er et element af originalitet eller i mindste tilfælde er selvstændig i ens egne handlinger, hvor det derimod i professionaliteten forbindes med at være og handle i overenstemmelse med almene normer og regler. Derfor er autenticitet noget unikt, hvorimod at professionalitet er noget generelt. I den daglige tale forbindes det professionelle med kompetencer, men også en standardisering og en hvis følelsesmæssig distancering, hvorimod autenticiteten pejler hen imod en sammenkobling mellem nærvær og fuldstændig involvering. Ud fra en umiddelbar betragtning går autenticitet ikke i sammen spænd med profession og professionalisme. Johan Cullberg som er psykoanalytiker og forsker, skriver at personlig autenticitet og rummelighed som pædagog, grundlagt ligger i at kunne forholde sig positivt og professionelt engageret i forhold til den unge. Som pædagog skal man kunne rumme eller indeholde de unge, vise dem empati og være aktiv lyttende. 23 Dette kræver man fokuserer på den unges muligheder og potentiale og ikke på tilpasning til et vilkårligt normalitets ideal. Et autentisk og rummeligt menneske besidder evne til at kune omgås, forstå og acceptere meget forskellige mennesker og situationer. Et rummeligt menneske vil ikke reagere negativt overfor andre, fordi de er anderledes end normaliteten eller en selv. Dog er personlig rummelighed ikke det samme som principløs tolerance, man skal selfølgelig ikke acceptere en destruktiv adfærd hos andre. Det som er der er central i den personlige rummelighed er at, man ikke reagere med vred eller tager afstand fra den unge. Autencitet er et farligt begreb, da det forholder sig ligesom med spontanitet og nærvær, man kan ikke erhverve sig den gennnem en beslutning eller stræben. Her ville resultatet være ydre maner og selviscenesættelse. En pædagog som er autentisk, bliver man kun udfra at hvis man kan flytte opmærksonheden fra sig selv og over til de mennesker man er sammen med, samt det indhold man er sammen om. Autenticitet kan sammelignes med kropsligbevidsthed. Hvis en krop er sund og velfungerende ligger man ikke mærke til den. Men er den ikke sund og velfungerende bliver man nødsaget til at sætte fokus på den og være opmærksom på den og på at udvikle det som ikke er godt. PÅ selv samme måde er det med autenticiteten og den professionelle og personlige rolle Cullberg, Johan. - Dynamisk psykiatri i teori og praksis Laursen - Den rummelige skole - et fælles ansvar

19 Relationskompetence Politiken s nudanske ordbog forklare ordet relation på følgende måde: En kontakt mellem to el. flere parter = forbindelse, kontakt 25, noget som knytter nogen el. noget sammen = forbindelse, sammenhæng 26 Pædagoger skal kunne indgå i relationer med deres brugere og i denne opgave er det udsatte unge. Mennesker indgår hele tiden i relationer med hinanden. De kan være kortvarige eller langvarige, frivillige eller ufrivillige. Den relation som pædagog og den unger er i, har stor betydning og omfang end der hidtil har været. I det at udviklingen i samfundet, i forhold til den nære relationer gået fra at være i familien, men ligger nu i højere grad også i det institutionelle rum. Ifølge Søs Bayer, som er ansat ved DPU i pædagogik, går det den rigtige vej. Hvilket vil sige at vi som pædagoger nu i større grad, tør indgå i tætte relationer med den unge. 27 Ordet relationskompetence er i følge af Psykologisk pædagogisk ordbog: Fagfolks evne til at skabe frugtbare samspil med de børn og voksne de arbejder sammen med og tage ansvar for samspillets kvalitet også når det ikke fungere; dette forudsætter fagpersonens evne til at opfatte og forstå det enkelte barn eller voksne udfra vedkommendes egen forudsætninger og behov og i overensstemmelse med at afstemme egen adfærd uden at fralægge sig lederskabet. Relations kompetence har stor betydning for kvaliteten i den pædagogisk praksis. Lis Møller som er Lektor i psykologi, definerer relations kompetence således: den professionelles evne at anerkende og synliggøre det andet menneskes initiativer på den andens betingelser, at afstemme sin egen reaktion herefter, bevare sig selv og give passende udtryk for sig selv. (Møller, 2008, side 56) Jeg mener ikke at relationen bør ses som et værktøj, da den forudsætter et anerkendende og ligeværdigt menneskesyn, fra pædagogen. Den gode relation er det grundlag praksis 25 Politikkens Nudansk ordbog Politikkens Nudansk ordbog Cecchin, Sander, Pedersen m. fl afsnittet diskursen om relationer 19

20 bør udvikle sig fra. For at den gode relation kan opstå, må pædagogen have relations kompetence. En kompetence, som der med afsæt i Lis Møllers definition, må indebære at den professionelle både kan være deltagende i den andens virkelighed og samtidig anerkende den, samt at kunne bevare kontakten til sig selv, opretholde egne grænser, og give tydeligt udtryk for sig selv. Denne kompetence kan ikke udvikles kun en gang, men det er en kompetence man udvikler gennem hele livet. Menneskets evne til at indgå i relationer udvikles fra fødslen, og styrkes gennem de udviklingsstøttende relationer vi er en del af gennem hele livet. 28 Den måde vi som mennesker er sammen på har betydning for den trivsel og udvikling. 29 Relationer og samspil består af mindst to parter, der vil noget med den anden. Vi er mere eller mindre påvirkelige af samspil med andre. Vi skaber hinandens forudsætninger, da vores initiativer og reaktioner har at gøre med den andens initiativer og reaktioner. Måden vi bliver mødt på i relationer til de betydningsfulde mennesker i vores liv, danner grundlag for oplevelsen af os selv, udviklingen af selvværd, selvtillid og selvfølelse. vi møder os selv på den måde vi møder andre. 30 En dør får sin egenskab af dør fordi der er væg omkring. Væggen bliver til væg fordi der er en dør. (Schibbye 2005, s. 55) Den ene del hænger sammen med den anden, og omvendt. Vi påvirker og påvirkes hele tiden af samspillet omkring os, det vi er i, kommer i og indgår i. Vi udvikler og forandre os gennem oplevelsen af relationen til andre mennesker. 31 Netop derfor siger erfaringen, at relationen er det bærende i arbejdet med udsatte unge. For at en relation skal være bæredygtig og god, skal den være anerkendende og ligeværdig. Når man taler om pædagog og den unge, vil jeg forklare hvad der menes med ligeværd. Vi vil som pædagoger altid stå som den magtfulde i relationen. Vi vil stå som den overlegne, og en af vores største opgaver må være ikke at misbruge denne magt. (se afsnit om magt) Når man taler om ligeværd, mener jeg at det overordnede menneskesyn bør være anerkendende og ligeværdigt. Vi bør se de unge som lige så meget værd som os selv, og som et menneske på samme plan som os, med samme basale behov. Ligeværd i denne sammenhæng betyder ikke det samme som 28 Stern Møller - Anerkendelse i praksis Ibid 31 Ibid 20

21 ligestilling, at være ligeværdige giver parterne lige ret til egen oplevelse, altså en ligeværdig ret til indre tilstande og oplevelser uanset hvem det vedrører. 32 Det at udvikle sin egen bevidsthed er at genkende sig selv i den anden og tage sig selv tilbage som forandret: en dialektisk proces som driver bevidsthedsudviklingen fremad. Der er ikke tale om påvirkning, men om en affektiv oplevelse af at blive opfanget i den anden, inden for den anden. (Schibbye 2005, s.54) At genkende sig selv i den anden betyder at man ser sig selv ude fra. Man ser sig selv i det kendte, men samtidig i noget mere og andet end det vante. At udvikle sin bevidsthed indebærer, at vi i den andens respons får lejlighed til at kende os selv. I denne proces kan der ske forandring, fordi vi får mulighed for at forholde os til os selv, på ny. 32 Møller - Anerkendelse i praksis

22 Magt Jeg vil i dette afsnit komme ind på brugen af magt i det pædagogiske felt. Denne magt er en som vi pædagoger ikke kan frasige os eller give slip på, men udfra Pierre Bourdieus teori om symbolsk vold, hvorfor pædagogens magt er i vigtigt i forhold til arbejdet med udsatte unge. I en pædagogiske sammenhæng kan der være forskellige måder at magten kan træde frem på. Som pædagog yder vi en form for støtte til som brugeren er afhængig af, og på denne måde skabes der et magtforhold. Hvis man skal give en definition udfra et leksikalsk perspektiv, siges der udfra den store encyklopædi om begrebet at; Bruges det i almindelighed til at betegne en persons eller samfundsmæssig institutions evne til at sætte en vilje igennem eller at nå sine mål gennem kontrol, at påtvinge, manipulere, eller på en måde at øve indflydelse på andres adfærd, uanset om det er frivilligt eller ej. 33 Ud fra denne definition, kan vi tale om brugen af magt i det pædagogisk felt og her komme ind på Pierre Bourdieus teori om symbolsk vold, idet man kan tale om at mennesket og/ eller samfundet på et hvis plan kan manipulere det andet menneske, for at øve indflydelse på dets adfærd, dog mener Bourdieus teori at, der tale om noget der sker, uden de involverede parter er klar over der foregår en magtudøvelse. Meget ofte har og får ordet magt en negativt klang og forståelse. Vi vil helst undgå at udøve magt eller i hvertfald blive udsat for den. Hvis folk, grupper eller stater retter sig frivilligt, så er det klart at forerække. Magt accepteres derfor kun som et nødvendigt onde, og når den udøves, ligger det i kortene, at selve magtudøvelsen må udsættes for kritik. (Laustsen & Myrup s ) De fleste mennesker kan slutte sig til at hvis man retter sig frivilligt er det klart det den nemmeste og mest enkle løsning. Men som pædagoger ser vi magten som en måde hvorpå vi kan drage den helt nødvendige omsorg overfor de unge udsatte på. Magt kommer til syne i den position, man som pædagog skal besidde i forhold til den unge. Jeg mener det er en den styrken hvorpå barnet skaber tillid til pædagogen og på sigt kan skabe de nødvendige ressourcer og kompetencer til at kunne udvikle sig videre. Dette betyder endvidere at brugen af magt ikke skal betegnes som pr. definition at væren negativ hvis den opstår som noget ufrivilligt %C3%A5r/magt 22

23 Pierre Bourdieu beskæftiger sig med uligheden i det sociale rum, som er den måde Bourdieu opdeler verden på. Han er ikke samfundet som en samlet enhed, men derimod som enkelte sociale rum eller felter. Uligheden anses af samfundet som værende naturlige og naturlov. 34 Der forefindes forskellig kapital og klase og efter status kommer så magten. Med dette mes at jo højere du kommer op i samfundet jo mere har du af skulle have sagt eller indflydelse. Dette kan ses alle steder, og et eksempel på dette kan være, i en virksomhed hvor der er en ledere, og en direktør, hvortil det er ansatte under dem. De ansatte har noget at sige, men i den sidste ende er det direktøren der har den overordnede magt, også selv om det går op igennem lederne. På denne måde er vores samfund også bygget op. Der er en regering, politiske partier også er der os borgere til sidst. Vi har medbestemmelse, men der er regeringen der bestemmer hvad og hvordan vi skal have medbestemmelse i. Som pædagoger kan vi være med til at bidrage til denne ulighed. Vi skal og er nødsaget til som i afsnittet omkring relationer beskriver, at på visse punkter at vise de unge i det pædagogiske arbejde vores autoritet overfor dem og være de ledende. Det er her at vi hæver vores status op over de unge og dermed fastholder den ulighed Bourdieu beskriver. Man kan stille spørgsmål ved meget af dette, men jeg ser det som en nødvendighed for at de unge kan udvikle sig på de bedst muligt, samt at man kan vise de unge de værdier vi finder vigtige for dem og ikke mindst at de får opbygget deres egen habitus, som er det som er et individs praktiske sans for hvad er skal og kan gøres i en given situation eller som Bourdieu definerer det; Som et varige overførte dispositioner. 35 Menneskers habitus er formet af det liv, de hidtil har levet, den styrer deres forestillinger og deres praksis og bidrager dermed til, den sociale verden genskabes eller somme tider forandres. Hvor det ser ud, som om målene er orienteret i forhold til fremtiden, er det faktisk habitus og dermed fortiden, der er bestemmende for, hvilke mål vi sætter. (Laustsen og Myryp, 2006, s. 412) Ud fra dette citat mener jeg, at vigtigheden i pædagogens arbejde med de udsatte unge, og opbygningen af deres egen habitus, igennem det pædagogiske arbejde kommer til syne her. Et fælles karaktertræk for disse unge, er tit og ofte at der i hjemmet eller deres tidlige opvækst har manglet den vigtige omsorg og de helt igennem basale behov. Hvis 34 Wilken, Laustsen, Myrup, 2006, s

24 disse unge har manglet de vigtige værdier hjemmefra og i deres tidlige opvækst, er det i følge citatet, afgørende for hvilke mål de sætter sig i livet, og jo flere gange menneskets habitus oplever de samme værdier eller mangel på det samme, bliver habitusen både bekræftet og stabiliseret. Derved kan pædagogen stå overfor store udfordringer, i det pædagogiske arbejde med en ung, for at vise den unge og dets habitus, at der kan indlejres nye værdier, som er mere hensigtsmæssige her i livet og for dem selv. Derfor er det vigtigt, at vi som pædagoger benytter os af denne magt, hvor i vi vejleder og tildeler de unge de værdier, som er de mest hensigtsmæssige her i livet, for at deres fremtidige mål bliver de bedste for dem, og de oplever dem med succes og derved finder deres placering her i verden og ikke mindst i de sociale arenaer som de er i og kommer til at indgå i. Bourdieu siger således at habitusen ikke blot er en fornemmelse for ens egen placering, men også en fornemmelse for den andens placering. 36 Med dette mener Bourdieu at, i det øjeblik vi klassificerer os selv, udsætter vi os også for klassifikation. Med dette menes at, i det sociale rum, der er tale om, kan og vil der være ting og andre ydelser, der kendetegner rummet. Disse ting tager mennesket til sig, og på denne måde bliver tingene i overensstemmelse med menneskets position i det sociale rum. Bourdieu siger: Det betyder, at intet klassificerer nogen bedre end den måde, hvorpå han eller hun klassificerer.(bourdieu, 1998, s. 61) Så når vi konkluderer at pædagogen er med til at vejlede og vise de unge de værdier, de får brug for i livet, for at klassificerer sig selv bedst muligt, ser jeg uligheden som en nødvendighed. 36 Bourdieu, 1998, s

25 Symbolsk magt Bourdieu definerer symbolsk vold på denne måde: Symbolsk vold er en magt til at få folk til at forstå verden på en bestemt måde. Symbolsk vold refererer altså til magten til at få en given virkelighedsforståelse til at fremstå som uomgængelig og sand, uden at det er klart for de involverede, at der er tale om en magtudøvelse, og uden at de vedkender sig, at der er tale om en vilkårlig virkelighedsforståelse, som samtidig udelukker andre virkelighedsforståelser ( Wilken, 2011, s. 90,91) Dette vil derfor sige at den symbolske vold udøves uden at parterne der er involverede i relationen/situationen/samspillet er bevidste om at der foreligger en magtudøvelse, og på denne måde er der heller ikke tale om frivillig underkastelse. Dette kan man forstå på den måde at, den symbolske vold defineres ud fra den samfundskultur og de værdier, vi har tillagt os i det samfund vi er i. Den symbolske vold indlejres derfor i vores habitus og bliver en naturlov 37. Den videregiver vi, som pædagoger til de unge som vi arbejder med i praksis. Bourdieu taler om den pædagogiske handling, hvilket vil sige alle som der er autoriserede former for undervisning i, eller informationer om, hvordan verden er indrettet 38. I arbejdet med udsatte unger er det pædagogernes arbejde, at lære de unge at gebærde sig i vores samfund. Et eksempel kunne være det demokratiske samfund, som vi lever i. Vi som pædagoger videregiver vores læring hvad angår demokrati, men ofte uden at tænke over det. Vi udviser en respekt overfor vores kollegaer og de unge. Vi giver hinanden lov til at komme frem med hver vores, og det er min opfattelse, at specielt unge som er udsatte at, de formår at efterleve denne viden. Der vil altid være episoder, hvor de unge ikke respekterer de øvrige unge, eller er ligeglade med fællesskabet, men i størstedelen af deres tid på et bosted eller lignende, er de i stand til at give plads til de andre. Den udfordring som der bliver for pædagogen, er det at vise de rigtige værdier, og her er der være tale om de værdier, som er etiske korrekte. Som pædagoger står man med et kæmpe ansvar, i det øjeblik man gør brug af den magt, uanset om dette er bevidst eller ej. Spørgsmålet er, hvornår kan pædagogens arbejde forsvares? Hvem bestemmer at de 37 Wilken, 2011, s Wilkem, 2011, s

26 værdier pædagogen har tilegnet sig er de rigtige, og hvem bestemmer at disse værdier går i spænd med barnets egne værdier og skal de det? Bourdieus teori om symbolsk vold må spille en væsentlig rolle i dette spørgsmål, idet han mener, at der er tale om en magt, hvor der kun findes en virkelighedsforståelse og det at der ikke findes andre. Det vil altså sige at pædagogen er med til at forme den unges virkelighed og ubevidst bestemmer hvilke der er mest hensigtsmæssige for den unge. Bourdieu taler også om at der i symbolsk vold er tale om de samfundsmæssige værdier og kulture, det må derfor antages at pædagogens arbejde kan forsvares, så længe der er tale om de samfundsmæssige værdier. Dette vil ydermere sige at, pædagogen må have accepteret disse samfundsværdier, for at de er blevet indlejret i pædagogens egen habitus og blevet gjort til pædagogens egne værdier, for ellers hænger dette ikke sammen. Alle mennesker er forskellige, og derfor vil hvert menneske også have forskellige måder at bearbejde disse samfundsmæssige værdier, og derfor vil man ikke møde mennesker der indeholder præcis de samme værdier. Man må derfor gå ud fra at, de værdier som pædagoger har i deres habitus, er udarbejdet igennem det menneskesyn og den etik. 26

27 Etikken Etik (Ethos `sædvane ), som filosofisk disciplin det systematiske studium af moralske og værditeoretiske spørgsmål og opfattelser (Filosofisk Leksikon - Gyldendal - s. 131). Etikken er en meget vigtig del at et menneskes måde at opfatte verden og de sammenhænge det indgår i. Gennem etikken bliver det en måde at sætte sig i forhold til andre mennesker og verden. Etik ses og findes alle steder hvor der er medmenneskelige forhold og derfor især i pædagogikken. Etik er et filosofisk grundlag, og der vil derfor være en etisk grundlag eller tanke bagved bores handlinger. Man kan sige det er det som er bavedliggende. Og derfor er det vigtig at kunne præcisere og fomulere det bagvedliggende i vores handlen. Dette er afgørende for hvordan vi forstår os selv og den måde vi forstår andre på. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. (K. E. Løgstrup - Den etiske fordring s. 25). Den måde Lødstrup anskuer forholdet mellem mennesker på, kan være følelsesladet eller naiv, men er det oplevet på egen krop i højere eller mindre grad. Der er mange der kan sige at de ikke kan huske de gange hvor ens eget engagement gik ud over andre, men der er mange der kan huske når det gik ud over dem selv. Dette er Løgstrups ærinde; at klargøre de fælles oplevede ting der hører vores liv til og benytte det som fælles udgangspunkt. Der er to ting i ovenstående citat af Løgstrup der er godt at have for øje: 1. Der er tale om noget konkret, en situationen og ansvaret er bestemt af mødet mellem mennesker, dette udspiller sig ikke i et tomrum. Man har som menneske ikke ansvar for alle i hele verden. 2. Ansvaret er begrænset, det er kun noget af den andens liv, vi holder i vor hånd. og dette er den del som vi har i den konkrete situation vi er i. 27