SOCIALE YDELSER HVEM HVAD & HVORNÅR HÅNDBOG I DEN SOCIALE LOVGIVNING MED REGLER OG YDELSER PR. 1. JANUAR 2006 FORSIKRINGSOPLYSNINGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIALE YDELSER HVEM HVAD & HVORNÅR HÅNDBOG I DEN SOCIALE LOVGIVNING MED REGLER OG YDELSER PR. 1. JANUAR 2006 FORSIKRINGSOPLYSNINGEN"

Transkript

1 SOCIALE YDELSER HVEM HVAD & HVORNÅR HÅNDBOG I DEN SOCIALE LOVGIVNING MED REGLER OG YDELSER PR. 1. JANUAR FORSIKRINGSOPLYSNINGEN

2 Forord xx 1 1 Forord Sociale ydelser 2006 er en håndbog i store dele af arbejdsmarkeds- og sociallovgivningen. Den giver hjælp til at besvare de spørgsmål, man både privat og erhvervsmæssigt kan have, når man skal danne sig et overblik over de sociale ydelser. Håndbogen er opdelt i emner, der er ordnet alfabetisk. Hvert emne er inddelt i en række hovedspørgsmål, som gør det nemt at finde netop den oplysning inden for emnet, som man søger. I slutningen af hvert emne er der en henvisning til love og paragraffer samt oplysninger om, hvor man kan henvende sig, hvis man vil vide mere. Reglerne om Statens Uddannelsesstøtte har været udeladt fra bogen i et par år. Mange brugere har efterspurgt dette emne, og vi er glade for, at vi i år har fundet plads til et afsnit om SU. Bagest i bogen findes en samlet oversigt over de vigtigste takster, og bogen afsluttes med et stikordsregister, der gør det nemt at finde netop den oplysning, man søger. Ønsker man uddybende oplysninger om de emner, som håndbogen omhandler, kan man blandt andet bruge disse nyttige hjemmesider: her kan man finde alle lovtekster. Hjemmesiden opdateres dagligt af ministerier og Folketinget genvejen til det offentlige med oplysninger om blandt andet samfundsforhold og myndigheder den sociale portal, hvor man kan finde oplysninger om Socialministeriets område hvor man blandt andet kan lave vejledende beregninger på forskellige sociale ydelser og også kan ansøge om enkelte ydelser her kan man se værdien af egne pensioner. Alle takster gælder pr. 1. januar Redaktionen

3 2 xx Sociale ydelser 2006 af socialrådgiverne Marianne Breitenbach, Inger Kæregaard, Lis Vilhof og Mette Koustrup samt en række medarbejdere i forsikrings- og pensionserhvervet Forsikringsoplysningen, Amaliegade 10, 1256 København K 40. udgave, 1. oplag, 2006 Oplag: Forlaget Forsikring Varenummer: Tryk: Nørhaven A/S, Viborg ISSN ISBN Redaktionen er afsluttet den 10. januar 2006 Sociale ydelser 2006 forhandles i løssalg i boghandler.

4 Indholdsfortegnelse xx 3 3 Indholdsfortegnelse Arbejdsløshedsdagpenge 4 Arbejdsskade 11 ATP og SP 22 Boligstøtte 26 Børnebidrag 31 Børnefamilieydelse 33 Børnetilskud 34 Dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption 36 Danskere i udlandet/udlændinge i Danmark 51 Efterløn 54 Fleksjob 66 Folkepension 72 Førtidspension 79 Hjælp til alvorligt syge og handicappede 91 Kontanthjælp til forsørgelse og hjælp til enkeltudgifter 97 Lønmodtagernes Dyrtidsfond 103 Offentlig retshjælp 105 Revalidering 106 Statens Uddannelsesstøtte 112 Sygesikring 115 Ydelser til pensionister m.fl. 120 Takster samlet oversigt 124 Stikord 126

5 4 Arbejdsløshedsdagpenge 4 xx Arbejdsløshedsdagpenge Arbejdsløshedsforsikringen er frivillig for lønmodtagere og selvstændige. Forsikringsordningen administreres af arbejdsløshedskasserne, der ifølge loven har til formål at sikre medlemmerne økonomisk kompensation for tab af indtægt i tilfælde af arbejdsløshed. Arbejdsløshedsdagpenge og arbejdsløshedskasse forkortes gennem hele afsnittet til hhv. a-dagpenge og a-kasse. Regelsættet for arbejdsløshedsforsikring er et stort og kompliceret område. Derfor indeholder kapitlet kun de overordnede regler. Yderligere oplysninger kan man få hos sin lokale a-kasse eller Arbejdsdirektoratet. Højeste a-dagpenge udgør i 2006: Kr. pr. dag Kr. pr. uge Kr. årligt Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede Dimittendsats/mindstesats (fuldtidsforsikrede) Dimittendsats/mindstesats (deltidsforsikrede) Hvem kan få a-dagpenge? Man skal være medlem af en a-kasse for at få udbetalt a-dagpenge. Hvordan bliver man medlem af en a-kasse? Personer mellem 18 og 63 år har ret til at blive optaget som medlemmer, hvis de: har bopæl og ophold i Danmark, bortset fra Grønland og Færøerne kan dokumentere at være beskæftiget som lønmodtagere med lønnet arbejde har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse, når a-kassen modtager skriftlig ansøgning om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning kan dokumentere at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller kan dokumentere at deltage i ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed aftjener værnepligt eller er ansat på værnepligtslignende vilkår kan dokumentere at udøve kommunalt hverv som borgmester, rådmand, udvalgsformand eller være medlem af Folketinget, regeringen eller Europa-Parlamentet. Personer, der har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, har dog ret til optagelse, selv om de ikke er fyldt 18 år. Man kan vælge mellem fuldtids- eller deltidsforsikring, når man optages. En deltidsforsikring skal ændres til en fuldtidsforsikring, hvis man som time-, uge- eller 14-dageslønnet inden for 12 uger har haft over 360 løntimer, eller hvis man som månedslønnet har haft over 390 løntimer inden for 3 måneder. Et selvstændigt medlem, som optages i en a-kasse, kan kun fuldtidsforsikres.

6 Arbejdsløshedsdagpenge xx 5 5 Hvilke betingelser skal man opfylde for at få a-dagpenge? For at opnå ret til a-dagpenge skal en række betingelser være opfyldt: Medlemskabets varighed Ret til a-dagpenge kræver som hovedregel 1 års medlemskab af en statsanerkendt a-kasse. Lærlinge og nyuddannede, der har gennemført en uddannelse af mere end 18 måneders varighed, opnår ret til a-dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis de er meldt ind i a-kassen inden 2 uger efter uddannelsens afslutning. Beskæftigelseskrav Rådighed Retten til a-dagpenge er betinget af, at man har haft arbejde som lønmodtager eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i sammenlagt mindst 52 uger inden for de sidste 3 år. For deltidsforsikrede er kravet sammenlagt 34 uger inden for de sidste 3 år. Kun arbejde i medlemsperioder medregnes. Hvis der ydes offentligt løntilskud til arbejdet, kan denne arbejdsperiode ikke medregnes. Det er en betingelse for at få udbetalt a-dagpenge, at man er rask og står til rådighed for arbejdsmarkedet, samt at man er tilmeldt og har kontakt til arbejdsformidlingen. Hvor lang tid kan man få a-dagpenge? Man kan højst modtage a-dagpenge i sammenlagt 4 år inden for en periode på 6 år. Hvis man har opbrugt retten til a-dagpenge, kan man generhverve retten, hvis man som fuldtidsforsikret dokumenterer at have været i beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i sammenlagt mindst 26 uger inden for de sidste 3 år eller i en tilsvarende periode at have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. For deltidsforsikrede er kravet 17 uger inden for de sidste 3 år. Udløber dagpengeperioden, efter man er fyldt 55 år (50 år for per- soner født før den 1. januar 1949), og opfylder man betingelserne for efterløn ved det 60. år, bevares retten til a-dagpenge frem til det 60. år. Særlige regler for årige Særlige regler for årige Personer, der i alderen 50 til 54 år mister retten til a-dagpenge, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn ved det fyldte 60. år, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet ikke er opfyldt. Særlige regler Når man fylder 60 år, kan man maksimalt få a-dagpenge i 30 mdr. for 60-årige Det betyder, at hvis man forud for det fyldte 60. år har modtaget a- dagpenge i mere end 30 måneder, bortfalder dagpengeretten ved det fyldte 60. år. Bliver man f.eks. arbejdsløs, når man fylder 58 år, vil man ved det fyldte 60. år maksimalt være berettiget til a-dagpenge i yderligere 6 måneder.

7 6 Arbejdsløshedsdagpenge 6 xx Medlemmer, der er fyldt 60 år, har efter sammenlagt 6 mdr.s ledighed ret og pligt til at tage imod tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Retten til dagpenge ophører ved udgangen af den måned, hvor man fylder 65 år, dog 67 år for medlemmer født før den 1. juli Hvilke rettigheder og pligter har man i dagpengeperioden? Der kan kun udbetales dagpenge til personer, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at man: er aktivt arbejdssøgende kan og vil overtage arbejde med dags varsel kan og vil deltage i kontaktforløb og tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven afgiver nødvendige oplysninger til Arbejdsformidlingen, så der kan formidles arbejde og gives tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Lønmodtagere Hvor meget får en lønmodtager i a-dagpenge? Fuldtidsforsikrede A-dagpengene udgør 90 pct. af den hidtidige arbejdsindtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag dog højst: Kr. om dagen Kr. om ugen Kr. om året Deltidsforsikrede For deltidsforsikrede udgør a-dagpengene højst 2 /3 af a-dagpengene for fuldtidsforsikrede: Kr. om dagen Kr. om ugen Kr. om året Personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, samt værnepligtige Kr. om dagen Kr. om ugen Kr. om året Hvordan beregnes a-dagpengene? Individuel Første gang man skal have a-dagpenge, beregnes satsen på dagpengesats grundlag af arbejdsfortjenesten i de sidste 12 ugers/3 måneders beskæftigelse, hvor der har været et antal løntimer, der mindst svarer til 2 /3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. Der kan aldrig udbetales et højere beløb end den højeste a-dagpengesats. Mindstesats Viser en individuel beregning, at lønmodtageren ville være berettiget til en mindre sats end mindstesatsen på 82 pct. af højeste dagpengesats, udbetales mindstesatsen, hvis vedkommende: er fuldtidsforsikret

8 Arbejdsløshedsdagpenge xx 7 7 i de seneste 3 år forud for ledighedens indtræden har været medlem af en a-kasse og i samme periode har været i fuld beskæftigelse som lønmodtager/selvstændig. Supplerende a-dagpenge Arbejder man som lønmodtager mindre end fuld sædvanlig arbejdstid, kan der udbetales supplerende a-dagpenge efter nærmere regler. Supplerende a-dagpenge udbetales med den individuelle a-dagpengesats. Supplerende dagpenge kan højst udbetales i 52 uger inden for 70 uger. Er der tale om arbejde uden opsigelsesvarsel, f.eks. hvis man arbejder fra dag til dag, er der ingen tidsbegrænsning i de supplerende dagpenge. Retten til supplerende dagpenge kan generhverves. Hvornår skal arbejdsgiveren betale a-dagpengegodtgørelse? En arbejdsgiver skal betale a-dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til en lønmodtager, der er medlem af en a-kasse, hvis lønmodtageren bliver ledig som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave og tidsbestemt akkord eller lignende. Arbejdsgiverens pligt til at betale a-dagpengegodtgørelse gælder kun, hvis lønmodtageren har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger inden for de sidste 4 uger før arbejdsophør. Hvor meget får man? A-dagpengegodtgørelse udgør pr. dag et beløb svarende til den højeste dagpengesats. Ved ledighed på 4 timer og derunder betales en halv a-dagpengegodtgørelse på 334 kr. Ved ledighed over 4 timer betales en hel a- dagpengegodtgørelse på 667 kr. Selvstændige Hvor meget får en selvstændig i a-dagpenge? A-dagpenge udbetales ved ledighed på grundlag af den selvstændiges hidtidige arbejdsfortjeneste. For at kunne få a-dagpenge som selvstændig skal det personlige arbejde i virksomheden være ophørt mere end midlertidigt. Det kan ske ved overdragelse eller lukning samt bortforpagtning eller udlejning af mere end 5 års varighed. Der gælder undtagelsesregler, hvis man udtræder af virksomheden, og den videreføres af ægtefælle eller medejer. En række specielle betingelser skal være opfyldt, for at man anses for berettiget til a-dagpenge. Der kan normalt ikke udbetales a-dagpenge de første 3 uger efter ophør af selvstændig virksomhed (karensperiode). I visse tilfælde kan der dog udbetales dagpenge allerede efter den første uge. A-kassen kan oplyse om reglerne.

9 8 Arbejdsløshedsdagpenge 8 xx Hvordan beregnes a-dagpenge? Individuel sats Beregningen af en a-dagpengesats sker med udgangspunkt i gennemsnittet af indtægten i de to bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år umiddelbart forud for ledigheden og i medlemsperioden. Det er virksomhedens årsindtægt, der er udgangspunktet for beregningen. Årsindtægten opgøres på grundlag af overskud/underskud og nedsættes med en procentsats svarende til arbejdsmarkedsbidraget. Der kan aldrig udbetales et højere beløb end den højeste a-dagpengesats. Mindstesats Er arbejdsfortjenesten af en sådan størrelse, at den selvstændige under normale omstændigheder ville være berettiget til en meget lav a-dagpengesats, kan man få udbetalt mindstesatsen. Mindstesatsen er på 547 kr. om dagen. Det svarer til 82 pct. af højeste a-dagpengesats. For at få udbetalt mindstesatsen skal man: have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 sammenhængende hele regnskabsår forud for ledigheden i samme tidsrum have været fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse. Har der været et overskud, der giver grundlag for beregning af en højere a-dagpengesats end mindstesatsen, har man ret til dette større beløb. Dokumentationen skal fremlægges for a-kassen senest 6 måneder efter, at man er blevet ledig. Generelle regler Hvordan fradrages for indtægt i ledighedsperioden? Hovedreglen er, at der fradrages for arbejde i a-dagpengene på grundlag af det antal arbejdstimer, man har i ledighedsperioden. Det gælder også, selv om arbejdet er uden for normal arbejdstid, ulønnet og på helligdage. Der fradrages i a-dagpengene på grundlag af det antal arbejdstimer, man har haft inden for en uge. Der modregnes også for løbende udbetalinger af pensioner, der er led i et tidligere ansættelsesforhold. Fradraget sker ved, at indtægten divideres med en omregningssats på 173,24 kr. Dagpengene nedsættes med det beregnede antal timer. Arbejdsfri indtægter har som hovedregel ingen indflydelse på a-dagpengenes størrelse. Hvornår kan man ikke få a-dagpenge? I en række tilfælde kan der ikke udbetales a-dagpenge, fordi man ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gælder, når man f.eks. er: omfattet af strejke eller lockout syg frihedsberøvet (i fængsel) forsørget på institution

10 Arbejdsløshedsdagpenge xx 9 9 ved at aftjene værnepligt eller unddrager sig den under uddannelse under ophold i udlandet. Hvornår er det selvforskyldt ledighed? Man er selvforskyldt ledig og mister retten til a-dagpenge i 3 uger, bl.a. hvis man uden gyldig grund: afslår et rimeligt arbejde afslår et rimeligt arbejde, mens man deltager i et tilbud ikke medvirker til udarbejdelse af eller afslår et tilbud efter en jobplan ophører med et tilbud efter en jobplan opsiger sit arbejde uden gyldig grund. Hvis man bliver selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, mister man dagpengeretten. For igen at erhverve ret til a-dagpenge skal man som fuldtidsforsikret have været beskæftiget i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mere end 300 timer inden for 10 uger eller som deltidsforsikret i mindst 150 timer inden for 10 uger eller mindst 26 uger uafbrudt have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Kan man få a-dagpenge i forbindelse med førtidspension? Hvis der er påbegyndt en sag om førtidspension, eller der modtages førtidspension, er retten til a-dagpenge begrænset til en periode på sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18 måneder. Forudsætningen er, at dagpengebetingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder også rådighedskravet. Kan man få feriedagpenge? Har man ikke optjent fuld ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, kan man evt. få udbetalt feriedagpenge i det resterende antal dage, man vil afholde ferie. Forudsætningen er: at man har optjent ret til et antal dage med feriedagpenge at man enten er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledig og at man ville have været berettiget til a-dagpenge i tilfælde af ledighed de pågældende dage. Man optjener ret til feriedagpenge bl.a. på grundlag af perioder i optjeningsåret, dvs. kalenderåret forud for ferieåret, hvor a-kassen har udbetalt ydelser bortset fra efterløn, eller hvis en kommune har udbetalt dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel. Har man fået ydelser svarende til a-dagpenge ved fuld ledighed i hele optjeningsåret forud for ferieåret, har man optjent ret til 25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Der gælder særlige regler for dimittender, der er optaget i en a-kasse på grundlag af en uddannelse. Hvad er en kombinationsforsikring? Er man både lønmodtager og samtidig har selvstændig virksomhed, og er beskæftiget i hvert forhold imellem 15 og 30 timer pr. uge, kan man blive kombinationsforsikret.

11 10 10 Arbejdsløshedsdagpenge xx Hermed kan man efter 1 års kombinationsforsikring få a-dagpenge i en begrænset periode ved ledighed fra virksomheden, ligesom der er mulighed for a-dagpenge ved ledighed fra lønarbejde, mens man fortsætter med den selvstændige virksomhed. Hvordan udbetales a-dagpenge? A-dagpenge udbetales bagud. Skal der betales skat af a-dagpenge? A-dagpenge er almindelig skattepligtig indkomst. Der skal betales ATP-bidrag, men ikke arbejdsmarkedsbidrag. Hvor kan man klage? Man kan klage over en a-kasses afgørelse til direktøren for Arbejdsdirektoratet. Klagen skal inden 4 uger sendes til den pågældende kasses hovedledelse, der hvis man ikke efter fornyet vurdering får medhold skal videresende klagen til direktøren. Klager over direktørens afgørelse kan inden 4 uger indbringes for: Arbejdsmarkedets Ankenævn, Amaliegade 25, Postboks 9080, 1022 København K. Tlf.: Henvisning til love og paragraffer Lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 om arbejdsløshedsforsikring m.v. Hvor kan man få yderligere oplysninger? Man kan få mere at vide om arbejdsløshedsforsikring hos den enkelte a-kasse eller hos: Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K. Tlf.:

12 Arbejdsskade xx Arbejdsskade Den 1. januar 2004 trådte en ny arbejdsskadesikringslov i kraft. Skadebegreberne er forenklet således, at de tidligere fire begreber: Ulykke, kortvarig skadelig påvirkning, pludselig løfteskade og erhvervssygdom er reduceret til to skadebegreber: Ulykke og erhvervssygdom. Det nye erhvervssygdomsbegreb trådte dog først i kraft den 1. januar Takster: Tab af erhvervsevne højeste årsløn laveste årsløn Méngodtgørelse 100 pct. 120 pct kr kr kr kr. Forsørgertab ægtefælle maksimalt kr. barn maksimalt kr. overgangsbeløb kr. Arbejdsulykker, herunder pludselig løfteskade og kortvarig skadelig påvirkning af højst 5 dages varighed, der er indtrådt før 1. januar 2004, behandles efter de gamle regler. Der gælder særlige regler for sager om erhvervssygdomme anmeldt i Hvad forstås ved en arbejdsskade? En arbejdsskade er en ulykke eller erhvervssygdom, der medfører personskade, som følge af arbejdet eller arbejdsforholdene. Ulykke Erhvervssygdom En ulykke er en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. En erhvervssygdom er en sygdom, der efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, er udsat for i højere grad end andre personer uden tilsvarende arbejde. Fra den 1. januar 2005 kræves det alene, at der skal være en medicinsk dokumentation for sammenhængen mellem påvirkning og lidelse. Kravet om fuld videnskabelig dokumentation for sammenhæng er lempet og erstattet af medicinsk dokumentation. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder i samråd med Erhvervssygdomsudvalget en fortegnelse over, hvilke sygdomme der skal betegnes som erhvervssygdomme (Erhvervssygdomsfortegnelsen). En erhvervssygdom giver ret til erstatning, medmindre det anses

13 12 12 Arbejdsskade xx for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige. Andre sygdomme kan også betragtes som en erhvervssygdom, hvis sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation er forårsaget af arbejdet eller arbejdsforholdene, eller hvis den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Disse sygdomme kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Hvem er omfattet af loven? Alle, der udfører arbejde for en arbejdsgiver, er dækket af loven. Man skal være i et ansættelses- eller tjenesteforhold. Omfattet er erhvervsmæssigt arbejde eller arbejde for arbejdsgiveren i dennes private husholdning eller husstand. Det gælder, uanset om arbejdet er varigt eller midlertidigt. Det er uden betydning, om arbejdet er aflønnet. Det arbejde, hvorunder arbejdsskaden sker, skal som hovedregel være udført i Danmark. Uddannelsessøgende er som udgangspunkt ikke omfattet af lo- ven. Der er etableret en række særordninger, som dækker visse uddannelsessøgende, især under praktik. Arbejdsgiverens familie Arbejdsgiver/ medarbejdende ægtefælle Fosterskader Søfarende Uddannelsessøgende Øvrige Arbejdsgiverens familie kan kun få erstatning, hvis familiemed- lemmerne arbejder i virksomheden på en måde og i et omfang, der kan sidestilles med andre ansatte. Arbejdsgiveren selv og dennes ægtefælle kan kun få erstatning ved ulykker, hvis der er tegnet en frivillig forsikring, og ved er- hvervssygdomme, hvis arbejdsgiveren og/eller dennes ægtefælle frivilligt har tilsluttet sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig sygdom på grund af moderens arbejde under graviditeten, har krav på erstatning for følgerne af sygdommen. Hvis det senere godtgøres, at påvirkningen af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen har skadende effekt på foster eller barn, kan skaden betragtes som en erhvervssygdom. Søfarende, der gør tjeneste på et dansk skib, er ligestillet med personer, der arbejder i Danmark. Desuden er der en række persongrupper, der også kan få erstatning. Det gælder personer, som udøver borgerligt eller kommunalt ombud varetager tillidshverv i forbindelse med de ansattes arbejdsforhold på virksomheden forsøger at redde menneskeliv, forebygger ulykker eller afværger større materielle og kulturelle tab, når forsøget uden

14 Arbejdsskade xx at kunne anses for at være arbejde dog sker i sammenhæng med arbejde forsøger at redde menneskeliv i Danmark, uden at forsøget indgår som en naturlig del af den pågældendes arbejde. Hvem har pligt til at sikre? Private Private arbejdsgivere har pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikarbejdsgivere ring mod følgerne af ulykkestilfælde. Med hensyn til erhvervssygdomme skal de tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). Offentlige arbejdsgivere Selvstændige/ medarbejdende ægtefæller Medhjælp i privat husholdning Offentlige arbejdsgivere har ikke pligt til at tegne en forsikring mod følgerne af arbejdsulykker, men skal tilslutte sig AES mod følgerne af erhvervssygdomme. Selvstændige og deres ægtefæller, der arbejder her i landet, kan frivilligt vælge at tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker og tilslutte sig AES mod følgerne af erhvervssygdomme. Personer, som har ansat medhjælp i den private husholdning eller får udført private tjenester, har hverken pligt til at tegne forsikring mod følgerne af en arbejdsulykke eller tilslutte sig AES, hvis den samlede beskæftigelse ikke overstiger 400 timer om året. Medhjælperen har dog ret til erstatning efter loven. Erstatningen betales af Arbejdsskadestyrelsen, når det drejer sig om ulykkestilfælde. Udgiften fordeles derefter på de forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring. Udgifter ved erhvervssygdomme betales af AES. Hvornår er man dækket? Man er dækket af loven i den tid, man udfører arbejde for en arbejdsgiver, uanset om arbejdsgiveren har tegnet en arbejdsskadeforsikring eller tilsluttet sig AES. Skader, der er sket på vej til eller fra arbejde, er kun undtagelsesvis dækket, f.eks. er man dækket, hvis man kommer til skade i forbindelse med et ærinde for arbejdsgiveren. Midlertidigt arbejde i udlandet Personer med bopæl i Danmark, der udsendes af en virksomhed i Danmark til at arbejde for virksomheden i udlandet, er normalt omfattet af arbejdsskadesikringen i de første 12 måneder af opholdet. Hvornår og hvordan skal man anmelde en arbejdsskade? En arbejdsskade skal anmeldes snarest og senest 9 dage efter, at skaden er sket. Det er kun skader, som man forventer kan medføre erstatning m.v., der skal anmeldes. Hvis sygefraværet overstiger 5 uger, og skaden ikke er anmeldt, skal den anmeldes senest 9 dage herefter, uanset om skaden forventes at medføre erstatning m.v. For erhvervssygdomme regnes fristen fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige får kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.

15 14 14 Arbejdsskade xx Er anmeldelsen ikke indsendt rettidigt, kan man dog som skadelidt eller efterladt rejse krav om erstatning inden 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme regnes fristen fra det tidspunkt, hvor man får kendskab til, at sygdommen må antages for at være erhvervsbetinget. Når der er særlig grund til det, kan der ses bort fra fristen. Skader kan anmeldes på blanketter, der kan rekvireres i forsikringsselskaberne, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Skader kan også anmeldes elektronisk via EASY. Se mere om EASY på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside: Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der indtræder på en arbejdsplads, eller som kan være forårsaget af en arbejdsskade. Dette gælder også, selv om arbejdsskaden allerede er anmeldt til forsikringsselskabet. Hvem har pligt til at anmelde? Ulykkestilfælde Det er arbejdsgiveren, som har pligt til at anmelde skaden, når det drejer sig om ulykkestilfælde. Pligten til at anmelde erhvervssygdomme påhviler læger og tand- læger og ikke arbejdsgivere. Læger og tandlæger skal anmelde såvel klare som formodede erhvervssygdomme. Ved erhvervsbetinget sygdom Ulykker skal anmeldes til forsikringsselskabet. Hvis der ikke er tegnet forsikring, skal anmeldelse ske til Arbejdsskadestyrelsen. Erhvervssygdomme skal anmeldes til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Kan sagen genoptages? Har man som skadelidt eller som efterladt fået meddelelse om, at et skadetilfælde eller dødsfald ikke er omfattet af loven, kan sagen genoptages inden 5 år fra meddelelsens dato. Sagen kan også genoptages, hvis en tidligere anmeldt sygdom, som dengang ikke var optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, senere bliver optaget på fortegnelsen. Genoptagelse/ Sager, der er afvist efter lovgivningen før 1. januar 2004, kan ikke ændring genoptages på baggrund af den nye arbejdsskadesikringslov. Det af loven gælder også sager om erhvervssygdomme afvist før 1. januar Forældelse Krav om erstatning forældes efter 20 år. Krav efter loven bortfalder 5 år efter arbejdsskadens indtræden, hvis det anmeldte tilfælde ikke har kunnet behandles på grund af forhold, der skyldes skadelidte eller dennes efterladte. Hvornår skal der træffes afgørelse? Arbejdskadestyrelsen skal træffe afgørelse om anerkendelse og erstatning inden 1 år fra anmeldelsen. Hvis det drejer sig om erhvervssygdomme, der ikke fremgår af erhvervssygdomslisten, er fristen 2 år. Hvis Arbejdsskadestyrelsen ikke kan anerkende den anmeldte skade, skal afgørelsen træffes inden: 3 måneder i sager, der behandles efter reglerne om ulykker

16 Arbejdsskade xx måneder i sager, der behandles efter reglerne om erhvervssygdomme. Skal sagen forelægges Erhvervssygdomsudvalget, er fristen 2 år. Kan Arbejdsskadestyrelsen ikke træffe afgørelsen inden disse frister, skal styrelsen underrette sagens parter herom. Hvilke ydelser kan man få? Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m. Erstatning for tab af erhvervsevne Godtgørelse for varigt mén Overgangsbeløb ved dødsfald Erstatning for tab af forsørger Godtgørelse til efterladte. Hvornår kan man få sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.? Sygebehandling/ Udgifter til nødvendig sygebehandling, herunder lægehjælp og genoptræning fysiurgisk behandling samt genoptræning, betales, så længe sagen løber. Udgifterne betales dog kun i det omfang, de ikke betales af sygesikringen eller sygehuset som led i behandlingen. Genoptræningen skal foregå som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen. Ved lægeundersøgelser og -behandling, som er forlangt af Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse, kan der blive tale om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, kørselsgodtgørelse og time-/dagpenge efter statens regler. Proteser, briller og hjælpemidler Proteser, briller og lignende hjælpemidler kan betales, hvis Arbejdsskadestyrelsen skønner, at de er nødvendige for at sikre et godt behandlingsresultat og mindske arbejdsskadens følger. Hvis hjælpemidler beskadiges under arbejde, kan udgiften til reparation/nyanskaffelse betales, hvis beskadigelsen skyldes arbejdet/arbejdsforholdene, uanset om der er tale om personskade. For brillestel betales maksimalt 956 kr. (2006). Dækning af udgifter fremover Tilskadekomne kan også få dækket udgifter til fremtidige behandlinger m.v. Hvornår kan man få erstatning for tab af erhvervsevne? Har en arbejdsskade medført, at erhvervsevnen varigt er nedsat med mindst 15 pct., betales erstatning. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet vurderes den skadelidtes mulighed for at skaffe sig en indtægt. Der ses på, hvad der med rimelighed kan forlanges af den pågældende på grundlag af vedkommendes evner, uddannelse, alder, og hvilke muligheder der er for optræning og revalidering. Først når dette er afklaret, tages der stilling til, hvor stor erstatningen for tab af erhvervsevne skal være.

17 16 16 Arbejdsskade xx Hvis man som følge af arbejdsskaden bliver omskolet, revalideret eller starter på en uddannelse, eller de erhvervsmæssige forhold i øvrigt ikke er afklarede, kan der blive tale om en midlertidig erstatning. For personer, der efter en arbejdsskade kommer i fleksjob eller visiteres til fleksjob, fastlægges erstatningen for tab af erhvervsevne på grundlag af indtjeningen før arbejdsskaden og indtjeningen i fleksjobbet eller ledighedsydelsen. Den tilskadekomne bevarer retten til at få genoptaget sin sag, hvis det viser sig, at pågældende ikke kan bevare sit fleksjob. Erstatningsgrundlag Årsløn Grundlaget for beregning af erstatning for tab af erhvervsevne er den samlede arbejdsfortjeneste i det år, der går forud for datoen for arbejdsskaden. Den højeste årsløn, der kan danne grundlag for beregning af erstatningen, udgør kr. (2006). Den laveste årsløn, der kan danne grundlag ved beregningen af erstatningen, udgør kr. (2006) for personer under uddannelse. Begge disse beløb reguleres hver den 1. januar. Hvor meget kan man få i erstatning for tab af erhvervsevne? Udgangspunktet for beregningen af erstatning for erhvervsevnetab er grundlønnen. Grundlønnen regnes ud som årslønnen ganget med forholdet mellem (fastsat i loven) og den højeste årsløn, der gjaldt på skadetidspunktet. Udbetaling sker fra det tidspunkt, hvor erhvervsevnetabet er påvist, dog tidligst fra anmeldelsestidspunktet. Eksempel Beregning af en løbende erstatning for tab af erhvervsevne Skadedato: 15. januar Årsløn: kr. Erhvervsevnetab: 50 pct. Maksimal årsløn på skadetidspunkt: kr. Grundløn = x : = kr. Grundydelse = kr. x 4/5 x 0,50 = kr. Opregulering til 2006 niveau = kr. x 1,079 = kr., der forhøjes til nærmeste kronebeløb deleligt med 12 = kr. Månedlig ydelse: kr. 4/5 er lovens erstatningsniveau for tab af erhvervsevne. Reguleringsprocenten for 2006 er 7,9. Hvis der skal udbetales erstatning for samme år, som skaden er sket, beregnes ydelsen direkte ud fra årslønnen. Er erhvervsevnetabet på 15 pct. eller derover, men under 50 pct., udbetales erstatningen normalt som et engangsbeløb. Hvis Ar- bejdsskadestyrelsen skønner, at der er mulighed for, at skadelidtes situation senere kan forbedres, udbetales erstatningen dog som løbende ydelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis pågældende ved afgørelsen er under uddannelse, revalidering eller lignende. Tab af erhvervsevne mellem pct.

18 Arbejdsskade xx Er skadelidte fyldt 63 år på skadestidspunktet, udbetales erstatningen altid med et engangsbeløb svarende til to gange den årlige løbende erstatning. Tab af Er erhvervsevnetabet på 50 pct. eller derover, udbetales erstatninerhvervsevne på gen altid som en løbende ydelse forud for hver måned. Den del af 50 pct. og derover erstatningen, der svarer til tab af erhvervsevne på 50 pct., kan efter anmodning udbetales som et engangsbeløb. Den resterende del af erstatningen udbetales fortsat som en løbende erstatning. En tilkendt løbende erstatning kan ikke omsættes til et kapitalbeløb, når modtageren er fyldt 63 år. En midlertidig løbende erstatning kan ikke omsættes til et engangsbeløb. Engangsbeløb Ved død inden udbetalingen Engangsbeløbet udregnes ved at gange den årlige ydelse med en faktor, som er fastsat af Beskæftigelsesministeriet i en bekendtgørelse. Faktoren er lavere, jo ældre skadelidte er. Desuden er der en lille forskel på faktoren for mænd og kvinder. Endelig er der en lille forskel på, om skadelidte er berettiget til erstatning, til vedkommende fylder 65 år eller 67 år. Hvis man, inden dødsfaldet indtræder, har anmodet om, at en løbende ydelse for tab af erhvervsevne kapitaliseres (udbetales som et engangsbeløb), skal dette ske, også selv om erstatningen først kommer til udbetaling efter dødsfaldet. Eksempel Den løbende årlige erstatning omsættes til et engangsbeløb. Tilskadekomne er en kvinde på 30 år, når afgørelsen træffes i oktober 2006: Engangsbeløb = kr. x 10,031 = kr. Tilskadekomne er en mand på 62 år, når afgørelsen træffes i oktober 2006: Engangsbeløb = kr. x 2,742 = kr. Den løbende erstatning ophører, når modtageren fylder 65 år (for personer født før den 1. juli 1939 ophører den løbende erstatning, når modtageren fylder 67 år). Skal der betales skat af erstatning for tab af erhvervsevne? Erstatning for tab af erhvervsevne som løbende ydelse er almindelig skattepligtig indkomst. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag. Udbetales erstatningen som et engangsbeløb, er den skattefri. Hvornår kan man få godtgørelse for varigt mén? Hvis man har pådraget sig en varig og ikke ubetydelig skade af medicinsk art, betales godtgørelse for varigt mén, hvis méngraden er 5 pct. eller derover. Méngraden fastsættes på grundlag af en medicinsk bedømmelse af de varige ulemper, som arbejdsskaden har medført i den daglige livsførelse. Bedømmelsen foretages uafhængigt af skadens erhvervsmæssige følger.

19 18 18 Arbejdsskade xx Hvor meget kan man få i godtgørelse for varigt mén? Godtgørelsen udbetales som et engangsbeløb og udgør ved en méngrad på 100 pct kr. For arbejdsskader indtruffet før den 1. juli 2002 udgør godtgørelsen ved en méngrad på 100 pct kr. Ved en lavere méngrad udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del af den godtgørelse, der udbetales ved 100 pct. I ganske særlige tilfælde kan godtgørelsen udgøre et højere beløb, dog højst 120 pct. af kr., dvs kr. For arbejdsskader indtruffet før den 1. juli 2002 udgør beløbet kr. Nedsættelse pga. alder Arbejdsskader indtruffet den 1. juli 2002 eller senere: Godtgørelsen nedsættes med 1 pct. for hvert år, man på skadetidspunktet var ældre end 39 år. Hvis man var fyldt 60 år på skadetidspunktet, nedsættes godtgørelsen med yderligere 1 pct., dvs. i alt 2 pct., for hvert år man var ældre end 59 år. Godtgørelsen nedsættes dog højst med 40 pct. pga. alder. Arbejdsskader indtruffet før den 1. juli 2002: Godtgørelsen nedsættes med 5 pct. for hvert år, man på skadetidspunktet var ældre end 59 år. Godtgørelsen nedsættes dog højst med 50 pct. pga. alder. Skal der betales skat af godtgørelse for varigt mén? Méngodtgørelsen er en skattefri udbetaling. Hvem kan få overgangsbeløb ved dødsfald? Ægtefæller Hvis en arbejdsskade har medført døden, har en efterladt ægtefælle ret til et overgangsbeløb én gang for alle. Overgangsbeløbet udgør kr. (2006). Det er en betingelse, at ægteskabet var indgået før arbejdsskaden, og at samlivet bestod ved skadelidtes død. Er ægteskabet indgået efter arbejdsskaden, har man som efterladt ægtefælle også krav på dette overgangsbeløb, hvis ægteskabet har bestået de sidste 2 år, og samlivet bestod ved skadelidtes død. Samlevere Andre Levede man før arbejdsskaden sammen med skadelidte i et ægteskabslignende forhold, har man krav på et overgangsbeløb, hvis samlivet ved dødens indtræden har bestået de sidste 2 år. Hvis afdøde ikke efterlader ægtefælle eller samlever, kan en anden efterladt person tilkendes et overgangsbeløb, når særlige omstændigheder taler for det. Skal der betales skat af overgangsbeløb? Overgangsbeløbet er skattefrit.

20 Arbejdsskade xx Hvem kan få erstatning for tab af forsørger? Ægtefælle og lige- Den efterladte, der har krav på et overgangsbeløb, er normalt stillet efterladt også berettiget til erstatning for tab af forsørger, hvis man ved dødsfaldet har mistet en forsørger eller på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse m.v. tages i betragtning. Erstatningen udbetales i form af en tidsbestemt løbende ydelse i højst 10 år. Hvor meget kan man få? Erstatningen udgør 30 pct. af afdødes årsløn, dog maksimalt kr. (2006). Hvis der ved dødsfaldet udbetales efterindtægt i form af afdødes løn eller pension, begynder erstatningsudbetalingen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden. Den løbende ydelse kan på begæring udbetales som et engangsbeløb. Den løbende erstatning ophører, når modtageren fylder 65 år (for personer født før den 1. juli 1939 ophører den løbende erstatning, når modtageren fylder 67 år). Efterladte børn Hvis afdøde efterlader sig børn, som pågældende havde forsørgerpligt for, har hvert barn krav på en løbende årlig ydelse på 10 pct. af afdødes årsløn, maksimalt kr. (2006). Det gælder dog kun i de tilfælde, hvor den anden af forældrene er i live. Hvis begge forældrene er døde, fordobles ydelsen til 20 pct. af skadelidtes årsløn. Erstatningen udbetales indtil barnets 18. år. Er barnet under uddannelse, kan erstatningen forlænges, når forholdene taler herfor, dog højst til barnets 21. år. Hvis der udbetales erstatning til ægtefælle eller ligestillet, kan den samlede erstatning til børnene højst udgøre 40 pct. af afdødes årsløn. Udbetales der udelukkende erstatning til børn, kan den samlede erstatning ikke overstige 50 pct. af afdødes årsløn. Udbetales der efterindtægt i anledning af dødsfaldet, begynder erstatningsudbetalingen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden. Særlig godtgørelse Der kan tilkendes afdødes nære pårørende en særlig godtgørelse, hvis dødsfaldet er forvoldt ved en forsætlig eller groft uagtsom handling. Godtgørelsen kan normalt højst udgøre kr. Skal der betales skat af godtgørelse for tab af forsørger? En løbende ydelse er almindelig skattepligtig indkomst.

Arbejdsløshedsforsikringen

Arbejdsløshedsforsikringen D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Arbejdsløshedsforsikringen Januar 2001 DANSK ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon:

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn I medfør af 74 i, stk. 2, 74 l, stk. 19, 74 n, stk. 2, 11 og 12, og 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige ATP Livslang Pension er for lønmodtagere og modtagere af visse overførselsindkomster. I loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension er der dog

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn BEK nr 402 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342 Senere

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. BEK nr 4 af 02/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/17803 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag

Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag Nr. 1153. 7092 29. december 1999. Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag I medfør af 84, stk. 7 og 90 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du

Læs mere

Om at få efterløn. (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Om at få efterløn. (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999) Om at få efterløn (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999) Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Indledning Efterlønsordningen er ændret pr. 1. juli 1999. Men da du er fyldt 60 år før

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 9. udgave, april 2017 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset 4 2.1 Hvorfor er det så vigtigt at få et efterlønsbevis? 4 2.2

Læs mere

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland 2010/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2008-0007124 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse

Udkast. Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse Udkast Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse I medfør af 74 d stk. 5 og 74 e, stk. 7 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har konkrete

Læs mere

a. Maksimumsbeløbet for årslønnen ( 24, stk. 3) forhøjes til kr. b. Minimumsbeløbet for årslønnen ( 24, stk. 4) forhøjes til kr.

a. Maksimumsbeløbet for årslønnen ( 24, stk. 3) forhøjes til kr. b. Minimumsbeløbet for årslønnen ( 24, stk. 4) forhøjes til kr. Teknisk vejledning om regulering af beløb og ydelser fra 1. januar 2004 efter lov om arbejdsskadesikring, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om forsikring mod

Læs mere

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3 ISBN 87-89036-88-3 Arbejdsdirektoratet April 2005 Om at få feriedagpenge INDHOLD 1. BETINGELSER FOR UDBETALING...3 2. OPTJENING AF FERIEDAGPENGE...4 3. NYUDDANNEDE (DIMITTENDER)...5 4. OPTJENT FERIE HOS

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 22. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 22. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 22. december 2010 21. december 2010. Nr. 1528. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Bekendtgørelse om forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning 1)

Bekendtgørelse om forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning 1) Nr. 65 24. januar 1995 Bekendtgørelse om forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning 1) Kapitel 1 Personkredsen samt erstatnings- og godtgørelsesbegivenheden Kapitel 2 Ydelserne og beløbene

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 21. marts 2013. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring. 14. marts 2013. Nr. 278.

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 21. marts 2013. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring. 14. marts 2013. Nr. 278. Lovtidende A 2013 Udgivet den 21. marts 2013 14. marts 2013. Nr. 278. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring Herved bekendtgøres lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september

Læs mere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere Arbejdsgivers rettigheder og pligter Orientering til udenlandske arbejdsgivere Indhold INDLEDNING... 2 ARBEJDSSKADESIKRING... 3 TEGNING AF FORSIKRING FOR ARBEJDSULYKKER... 3 SIKRING FOR ERHVERVSSYGDOMME...

Læs mere

lov om arbejdsskadesikring

lov om arbejdsskadesikring 1 of 32 21/09/2010 13:42 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Lovens formål

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Om at være kombinationsforsikret

Om at være kombinationsforsikret Om at være kombinationsforsikret Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Pjecen fortæller i hovedpunkter om at blive kombinationsforsikret, og om de rettigheder og pligter dette indebærer. Betingelser for at blive

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I medfør af 84, stk. 11, 90 a, stk. 3, og 91, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse I medfør af 74 d, stk. 5, og 74 e, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Pjece om ledighedsydelse

Pjece om ledighedsydelse Pjece om ledighedsydelse Udgivet af KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Ydelsesservice Postboks 431 2500 Valby Tlf.: 82 56 40 00 Fax. 82 56 40 10 Version 2.0 August 2014 HVORNÅR

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

7. september 2009 2 Nr. 848.

7. september 2009 2 Nr. 848. Lovtidende A 2009 Udgivet den 12. september 2009 7. september 2009. Nr. 848. Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring Herved bekendtgøres lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af

Læs mere

Vejledning om beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen

Vejledning om beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen Vejledning om beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen 1. Indledning I denne vejledning beskrives hvilke beskæftigelseskrav der gælder for en lønmodtager for at opnå

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland Til lovforslag nr. L 6 Folketinget 2010-11 Kapitel 1 Lovens formål 1. Formålet med denne lov er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage)

Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage) Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage) I medfør af 84, stk. 10, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Hold da helt ferie. - i ferieåret

Hold da helt ferie. - i ferieåret Hold da helt ferie - i ferieåret 2003 2004 Arbejdsdirektoratet September 2003 Alle lønmodtagere har ret til ferie og feriepenge Alle lønmodtagere i Danmark optjener ret til ferie og feriepenge. Hvor meget

Læs mere

Rundskrivelse nr. 81/03

Rundskrivelse nr. 81/03 Rundskrivelse nr. 81/03 27. november 2003 Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2004 Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Satsreguleringsprocenten

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1)

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1) BEK nr 358 af 27/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0002647 Senere ændringer

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Sådan er reglerne... Betingelser for at blive medlem af 3Fs a-kasse... Ægtefæller - registrerede partnere... Ret til dagpenge...

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning

Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,

Læs mere

Forsikringsbetingelser for DAGPENGE +

Forsikringsbetingelser for DAGPENGE + Forsikringsbetingelser for DAGPENGE + PenSam Forsikring A/S Jørgen Knudsens Vej 2 3520 Farum Telefon 44 39 39 39 forsikring@pensam.dk www.pensam.dk/forsikring CVR-nr. 17 11 81 88 Hjemsted Furesø, Danmark

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) 1 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Når du vil holde ferie

Når du vil holde ferie Når du vil holde ferie som ledig FOA: A-kasse Når du vil holde ferie som ledig er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse. Pjecen beskriver kort, hvordan du

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie A-KASSE Efterløn og skattefri præmie En blød overgang til din tilværelse som pensionist JANUAR 2016 EFTERLØN OG SKATTEFRI PRÆMIE FOA 3 Indhold Forord Forord 3 Efterløn og skattefri præmie 4 Økonomiske

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 25. marts 2013 Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter J.nr. --- CKA/JWV Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår først og

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn BEK nr 3 af 02/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/17803 Senere

Læs mere

Denne lov er med virkning fra 1. januar 2004 ophævet og erstattet af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring.

Denne lov er med virkning fra 1. januar 2004 ophævet og erstattet af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring. Notat 1 Æbeløgade 1 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 39 17 77 00 Fax 39 17 77 11 ask@ask.dk www.ask.dk cvr.nr. 16-80-99-34 Hverdage 10-15 Torsdag 10-18 1. Indledning Anordning nr. 273 af 24. april 2001

Læs mere

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Min A-Kasse Efterlønskompas Efterlønskompas Min A-Kasse 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere

Bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere BEK nr 1186 af 27/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/14638

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Vejledning om udbetaling for G-dage

Vejledning om udbetaling for G-dage Vejledning om udbetaling for G-dage 1. Antal G-dage, satser, betalingsfrist og skattemæssig behandling Antallet af G-dage er tre dage. Satserne for G-dage fremgår af pkt. 8.1 i mappen. Reglerne om, hvornår

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp eller starthjælp... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp...

Læs mere

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn BEK nr 1421 af 14/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Pensionsstyrelsen, j.nr. 2009-0021934 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) BEK nr 400 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 11. august 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring

Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring LBK nr 278 af 14/03/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 1. juli 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen 2013-0001562 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 14. december 2010. Nr. 1421. Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn I medfør af 74 f, stk. 9, og 74 g, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 2 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Vejledning om supplerende dagpenge

Vejledning om supplerende dagpenge Vejledning om supplerende dagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. 1067 af 21. november 2011 er der fastsat regler om supplerende dagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle

Læs mere