Om at få fleksibel efterløn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om at få fleksibel efterløn"

Transkript

1 Arbejdsdirektoratet Marts 2007

2 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING DEN FLEKSIBLE EFTERLØN HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS? HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS? MEDLEMSPERIODE OG EFTERLØNSBIDRAG FORTRYDELSESORDNINGEN UDLANDET RET TIL DAGPENGE HVIS DU VENTER MED AT GÅ PÅ EFTERLØN ÅRS-REGLEN NÅR DU OPFYLDER BETINGELSERNE, KAN DU OPNÅ DISSE FORDELE HVORNÅR HAR DU RET TIL AT GÅ PÅ EFTERLØN? EFTERLØN SOM FULDTIDS- ELLER DELTIDSFORSIKRET HVOR MEGET KAN DU FÅ? FRADRAG FOR PENSIONER HVIS DU IKKE OPFYLDER 2-ÅRS-REGLEN BUNDFRADRAG GRUNDLAGET FOR BEREGNING AF FRADRAGET BEREGNING AF FRADRAG HVIS DU OPFYLDER 2-ÅRS-REGLEN ARBEJDE I EFTERLØNSPERIODEN INDTÆGTER, DER MEDFØRER FRADRAG I EFTERLØNNEN INDTÆGTER, DER IKKE MEDFØRER FRADRAG I EFTERLØNNEN BOPÆL I ET ANDET EØS-LAND MV OPHOLD I ANDRE LANDE (UDEN FOR EØS-OMRÅDET, GRØNLAND, FÆRØERNE ELLER SCHWEIZ) RETTEN TIL EFTERLØN STOPPER DINE PLIGTER UDBETALINGEN AF EFTERLØN A-KASSEN ORDNER DET PRAKTISKE...15 BILAG 1: PENSIONSOVERSIGT INDEN DU OPFYLDER 2-ÅRS-REGLEN...17 BILAG 2: PENSIONSOVERSIGT EFTER DU OPFYLDER 2-ÅRS-REGLEN

3 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler, hvorefter du tidligst kan gå på efterløn, når du fylder 60 år. Efterlønsalderen hæves fra 2019 og frem til 2022 gradvist til 62 år. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har konkrete spørgsmål om din efterløn, kan du spørge din a-kasse. 2. Den fleksible efterløn Efterlønsordningen er fleksibel, det betyder, at du kan trække dig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, fordi det er tilladt at arbejde ubegrænset som lønmodtager mod fradrag i. Men hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn, er der flere økonomiske fordele. Du kan opnå ret til efterløn på højeste dagpengesats, et lempeligere pensionsfradrag og muligheden for at optjene en skattefri præmie. De særlige rettigheder forudsætter, at du har fået et efterlønsbevis. Du skal ikke selv søge om beviset. Det er din a-kasse, der udsteder efterlønsbeviset, men der kan være behov for, at du giver a-kassen oplysninger til brug for udstedelsen af beviset. Med et efterlønsbevis er du sikret retten til at gå på efterløn, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom. 3. Hvad er et efterlønsbevis? A-kassen udsteder automatisk et efterlønsbevis med virkning fra den dag, du opfylder betingelserne for ret til efterløn, dvs. tidligst fra det 60. år. Efterlønsbeviset er en erklæring fra din a-kasse om, at du opfylder betingelserne for at få efterløn på det tidspunkt, hvor beviset er udstedt. Du kan læse om betingelserne i afsnit 4 under "Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?" Du kan få udstedt et efterlønsbevis, selv om du bor i udlandet. Når du har fået dit efterlønsbevis, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag. Datoen for beviset har samtidig betydning for, hvornår du evt. kan begynde at optjene den skattefri præmie, hvilken efterlønssats du kan få, og hvilket pensionsfradrag du skal have i din efterløn, se afsnit 5 Hvis du venter med at gå på efterløn. 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis? Hovedbetingelsen for at få ret til et efterlønsbevis og dermed efterløn er, at du skal være fyldt 60 år, men ikke have nået folkepensionsalderen. Derudover skal du opfylde de betingelser, der er nævnt i afsnit

4 4.1. Medlemsperiode og efterlønsbidrag Er du født den 1. januar 1978 eller senere, skal du være medlem af en a-kasse og betale efterlønsbidrag i 30 år og senest fra den dag, du fylder 30 år. Det betyder, at du ikke skal betale efterlønsbidragene i mere end 30 år uanset efterlønsalderen. Hvis du er født før den 1. januar 1978 gælder følgende: Hvis du er født før den 1. marts 1952, kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du uafbrudt har været medlem af en a-kasse fra den 31. marts 1992 og mindst til dit fyldte 60. år. Du skal også have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april Hvis du er født før den 1. januar 1959, kan du opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag ved uafbrudt medlemskab og betaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst dit fyldte 60. år. Perioden med medlemskab og betaling af efterlønsbidrag skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Hvis du har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999, er det kun perioden med medlemskab, der skal udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Hvis du er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, kan du opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, hvis du har været medlem af en a-kasse og betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008 og til mindst det tidspunkt, hvor du når den til enhver tid gældende efterlønsalder. Perioden med medlemskab og betaling af efterlønsbidrag skal mindst udgøre 25 år. Hvis du er født før den 1. juli 1964, kan du opfylde kravet om medlemskab og bidragsbetaling, hvis du har været medlem af en a-kasse og betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli Perioden skal mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. Hvis du er født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, kan du opfylde kravet om medlemskab og betaling af efterlønsbidrag i 30 år, hvis du senest fra den dag, du fylder 32 år, begynder at betale efterlønsbidrag i din a-kasse. Er du i tvivl om, hvilke regler du er omfattet af, kan du spørge din a-kasse. 4

5 4.2. Fortrydelsesordningen Hvis du tidligere har valgt ikke at betale efterlønsbidrag, og du ikke kan opfylde betingelserne for at opnå ret til den ordinære efterløn på noget tidspunkt inden folkepensionsalderen, har du under visse betingelser mulighed for at fortryde dette fravalg og alligevel opnå ret til efterløn. Efterlønnen efter fortrydelsesordningen vil som udgangspunkt blive mindre end efter den ordinære ordning. Efterlønnens størrelse nedsættes med 2 procent af den højeste dagpengesats for hvert hele år, du mangler at betale efterlønsbidrag i forhold til den ordinære ordning. Hvis du opfylder 2-års-reglen og har optjent timer til den skattefri præmie, nedsættes præmien med 4 procent for hvert hele år, du mangler at betale efterlønsbidrag i forhold til den ordinære ordning. Når du har fået udstedt dit efterlønsbevis, kan du ikke længere betale efterlønsbidrag. Betingelser for at kunne opnå ret til efterløn efter fortrydelsesordningen: Du skal være født den 1. juli 1960 eller senere. Hvis du er født før den 1. januar 1973, skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 1. januar Hvis du er født den 1. januar 1973 eller senere, skal du have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra dit 24. år. Du skal ikke kunne opnå ret til efterløn inden folkepensionsalderen efter de almindelige regler, se afsnit 4.1. Du skal skriftligt melde dig til ordningen senest på din 47-års-dag. Du skal betale efterlønsbidrag i mindst 15 år Udlandet Du skal være opmærksom på, at arbejde og forsikringsperioder i udlandet som hovedregel ikke tæller med til opfyldelse af betingelserne for at få efterløn. Men der er nogle undtagelser. Din a-kasse kan oplyse dig om reglerne Ret til dagpenge Du skal have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed på det tidspunkt, hvor beviset bliver udstedt. Det betyder bl.a., at du skal opfylde beskæftigelseskravet. Hvis du er ledig må din ret til ydelser fra a-kassen ikke være brugt op. Desuden skal du være til rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen skal derfor vurdere, om du fortsat er til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du fx har været uden tilknytning hertil i længere tid på grund af sygdom. 5

6 5. Hvis du venter med at gå på efterløn års-reglen Når du har fået et efterlønsbevis, kan du opnå en række fordele, hvis du venter med at gå på efterløn. Følgende betingelser skal være opfyldt: Du skal have et efterlønsbevis. Du skal vente med at gå på efterløn mindst 2 år efter den dato, efterlønsbeviset virker fra. Du skal efter denne dato som fuldtidsforsikret have haft lønarbejde i mindst timer, have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller arbejdet som kombinationsforsikret på fuld tid. Som deltidsforsikret skal du have haft arbejde i mindst timer. Du kan ikke opfylde 2-års-reglen, når du har modtaget delpension Når du opfylder betingelserne, kan du opnå disse fordele Højere efterløn Du vil få ret til efterløn med den sats, du ville være berettiget til i tilfælde af ledighed. Og kan ikke blive beregnet ud fra en lavere indtægt eller sats end den, der eventuelt står i beviset. 6

7 Der gælder særlige regler, hvis du går på efterløn efter fortrydelsesordningen, se under afsnit 4.2. Mindre fradrag i for pensioner Du vil kun få fradrag for pensioner, der knytter sig til et tidligere ansættelsesforhold, og som udbetales løbende i efterlønsperioden. Skattefri præmie Du vil få ret til at optjene en skattefri præmie. Du kan optjene præmien, hvis du helt eller delvist fortsætter med at arbejde. Du optjener en præmieportion, hver gang du har arbejdet 481 timer. De 481 timer svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i ét kvartal. Der udbetales kun hele præmieportioner. Det betyder, at hvis du har optjent mindre end 481 timer, får du ingen præmie. Du kan højst optjene 12 gange 481 timer (5.772 timer) til den skattefri præmie, uanset om du har arbejdet flere timer. Timer for hverv kan ikke medregnes til optjening af den skattefri præmie. I det maksimale antal arbejdstimer foretages der fradrag for timer, for hvilke der er udbetalt efterløn eller arbejdsløshedsdagpenge. Hver portion udgør kr. for fuldtidsforsikrede og kr. for deltidsforsikrede i Præmien kan højst blive på i alt kr./ kr. i Arbejdet kan udføres både her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller i Schweiz. Hvis du driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, gælder der særlige regler for optjening til den skattefri præmie. Du kan spørge din a-kasse om reglerne. Hvis du har ret til efterløn efter fortrydelsesordningen, nedsættes præmien med 4 procent for hvert hele års manglende bidragsbetaling. Præmien udbetales som et engangsbeløb, når du når folkepensionsalderen. Du skal søge om udbetalingen i din a-kasse, hvorefter a-kassen udbetaler præmien. Det er en betingelse for at få præmien, at du ikke har fået tilbagebetalt dit efterlønsbidrag. 7

8 6. Hvornår har du ret til at gå på efterløn? Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget din skriftlige ansøgning. Du kan gå på efterløn fra beskæftigelse, ledighed eller delpension. Men du skal stort set opfylde de samme betingelser for at gå på efterløn, som du skal opfylde for at få et efterlønsbevis. Der er dog den forskel, at hvis du har et efterlønsbevis, kan du overgå til efterløn, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Du kan læse mere i afsnit 4 "Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?" På efterlønstidspunktet skal du være medlem af en dansk a-kasse og have bopæl her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz. Modtager du ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, eller er du omfattet af reglerne om fleksjob, kan du ikke samtidig modtage efterløn. Din pension skal derfor være frakendt på overgangstidspunktet. Du kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med. Ønsker du at overgå fra delpension til efterløn som fuldtidsforsikret, skal du søge om efterløn, inden delpensionen bortfalder. 7. Efterløn som fuldtids- eller deltidsforsikret Hovedreglen for at få efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede er, at du har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger lige før overgangen til efterløn. Hvis du er født før den 1. juli 1949, skal du have været fuldtidsforsikret uafbrudt fra den 1. juli 1999, og indtil du overgår til efterløn. Hvis du er deltidsforsikret eller ikke har været fuldtidsforsikret længe nok, får du efterløn med satsen for deltidsforsikrede. Satsen for deltidsforsikrede er på 2/3 af satsen for fuldtidsforsikrede. 8. Hvor meget kan du få? Størrelsen af din efterløn afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du får den samme sats i hele efterlønsperioden. Du kan højst få 90 pct. af den indtægt, du tidligere har tjent. Men dog højst dagpengenes maksimumbeløb. Går du på efterløn mindre end to år efter, at beviset har virkning, kan højst udgøre et beløb, der svarer til 91 pct. af højeste dagpenge. Det er for fuldtidsforsikrede 622 kr. og for deltidsforsikrede 414 kr. om dagen (2007). Hvis du venter med at gå på efterløn, til du har opfyldt 2-års-reglen, kan du få ret til en efterløn, der svarer til den højeste dagpengesats, jf. afsnit 5. Den højeste 8

9 dagpengesats er for fuldtidsforsikrede 683 kr. og for deltidsforsikrede 455 kr. om dagen (2007). Hvis du på efterlønstidspunktet har samme forsikringsstatus, som da dit efterlønsbevis blev udstedt, kan din sats aldrig blive lavere end den, der eventuelt står på efterlønsbeviset. 9. Fradrag for pensioner I dette afsnit beskrives hovedprincipperne for fradrag i for pensioner. Fradraget for din pensionsopsparing afhænger af, hvornår du går på efterløn og hvilken type pensionsopsparing, der er tale om. A-kassen får automatiske indberetninger på de fleste af dine pensioner, hvorefter disse bliver sendt ud til dig ved udstedelsen af efterlønsbeviset. Du skal tjekke, om det er de korrekte oplysninger, a-kassen har modtaget, og om der eventuelt er pensioner, der ikke er automatisk indberettede. Er der det, skal du meddele dette til din a-kasse inden 3 måneder. 9.1 Hvis du ikke opfylder 2-års-reglen Alle pensionsordninger skal fradrages i din efterløn, uanset om de kommer til udbetaling i efterlønsperioden eller senere. Der skal dog ikke ske fradrag for pensioner til en efterlevende ægtefælle eller samlever, arbejdsmarkedets tillægspension, ATP, SP eller pension til efterlevende børn. 10. Bundfradrag Før det årlige fradrag for dine pensionsordninger kan beregnes, har du ret til et bundfradrag på mindst kr. (2007). Hvis du har fået udstedt et efterlønsbevis i 2002, udgør bundfradraget dog kr. (2007). Du har kun ét bundfradrag. Dette kan anvendes på alle pensionsordninger, bortset fra pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. 9

10 10.1. Grundlaget for beregning af fradraget Det beløb, der bliver brugt ved udregningen af fradraget, er værdien af pensionsformuen ved det fyldte 60. år eller den årlige ydelse. I nogle tilfælde er værdien af pensionen ved det fyldte 60. år ikke kendt på forhånd, fx fordi pensionsformuen er anbragt i værdipapirer. I disse tilfælde er det værdien af pensionen på det tidspunkt, hvor pensionsinstituttet indberetter pensionen, der er afgørende for fradraget i. Indberetningen sker omkring det tidspunkt, hvor du fylder 59 ½ år. 100 pct. beregningsgrundlag er gældende for ordninger, der er led i et tidligere ansættelsesforhold, og som kommer løbende til udbetaling i efterlønsperioden. Beregningsgrundlaget er 100 pct. af det udbetalte beløb før skat. 80 pct. beregningsgrundlag er gældende for alle privattegnede pensioner med livsvarig ydelse uanset, om de kommer til udbetaling i efterlønsperioden eller ikke. Det gælder også for ordninger, der er led i tidligere ansættelsesforhold, men som ikke kommer til udbetaling i efterlønsperioden. Beregningsgrundlaget er 80 pct. af værdien af den årligt beregnede ydelse (pensionstilsagnet), som du kan få som 60-årig. 5 pct. beregningsgrundlag er gældende for alle øvrige pensioner med depotværdi, f.eks. kapitalpensioner, ratepensioner, indekskontrakter og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Beregningsgrundlaget er 5 pct. af den pensionssum, der er på 60-årsdagen Beregning af fradrag Ordninger oprettet som led i et ansættelsesforhold, der kommer til løbende udbetaling i perioden med efterløn: Fradraget er på 50 pct. af beregningsgrundlaget (100 pct.) og foretages fra det tidspunkt, hvor pensionen udbetales. Der er ikke noget bundfradrag på denne type pension. Eksempel: Hvis du modtager tjenestemandspension, der udbetales med kr. pr. måned, skal der fratrækkes kr. pr. måned. Det årlige fradrag beregnes på denne måde: 50 pct. af kr. = kr. 12 x kr. = kr. Privattegnede pensioner med livsvarig ydelse, uanset om de kommer til udbetaling i efterlønsperioden eller ikke, samt ordninger med livsvarig ydelse, der er led i tidligere ansættelsesforhold, men som ikke kommer til udbetaling i efterlønsperioden: Fradraget er på 60 pct. af beregningsgrundlaget (80 pct.). Du har ret til bundfradrag på denne type pension. Eksempel: Hvis dit årlige pensionstilsagn er på kr., skal der årligt fratrækkes kr. i. Der er i dette eksempel regnet med et bundfradrag på kr. 10

11 Det årlige fradrag beregnes på denne måde: 80 pct. af kr. = kr kr kr. = kr. 60 pct. af kr. = kr. Alle øvrige pensioner, fx kapitalpensioner, ratepensioner, indekskontrakter og Lønmodtagernes Dyrtidsfond: Fradraget er på 60 pct. af beregningsgrundlaget (5 pct.). Der kan bundfradrag på denne type pension. Eksempel: Hvis værdien af depotet ved dit fyldte 60. år er på kr., skal der årligt fratrækkes kr. i. Der er i dette eksempel regnet med et bundfradrag på kr. Det årlige fradrag beregnes på denne måde: 5 pct. af kr. = kr kr kr. = kr. 60 pct. af kr. = kr. 11. Hvis du opfylder 2-års-reglen Der skal kun ske fradrag i for pensioner, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Fradraget i udgør 55 pct. af det udbetalte beløb før skat. Hvis pensionen ikke kommer til udbetaling i efterlønsperioden, påvirker den ikke. Eksempel: Hvis din årlige løbende udbetaling af pension udgør kr., vil det årlige fradrag i din efterløn udgøre kr. Der kan ikke bundfradrag på denne pension. Det årlige fradrag beregnes på denne måde: 55 pct. af kr. = kr. Du kan lave en vejledende beregning af din efterløn på hjemmesiden 12. Arbejde i efterlønsperioden Frivilligt, ulønnet arbejde og aktiviteter Du har i visse tilfælde mulighed for at udføre disse uden begrænsning eller fradrag. Din a-kasse kan fortælle dig mere om reglerne. Arbejde mv. her i riget eller i et andet EØS-land. Arbejde mv. i efterlønsperioden kan udføres her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz. 11

12 Lønarbejde I efterlønsperioden har du ret til at have lønarbejde i ubegrænset omfang, men timerne skal fratrækkes i. Fradrag for arbejde sker efter reglerne for fradrag i dagpenge, dvs. time for time, eller efter omregning ved ukontrollabelt arbejde. Reglerne om supplerende dagpenge, mindsteudbetalingsreglen, og reglerne om timeoverførsel gælder også ved arbejde i efterlønsperioden. Lempet fradrag for kontrollabelt arbejde op til kr. årligt Hvis du har en timeløn på under 178,96 kr. (2007), får du et lempeligere fradrag i din efterløn for de første kr. pr. år (2007). Arbejdet skal være kontrollabelt. Hvis din timeløn er mindre end 178,96 kr. (2007), men højere end 92,30 kr. (2007), sker fradraget ved at omregne indtægten til timer ved brug af omregningssatsen. Eksempel: Hvis du arbejder 20 timer i en uge til en løn på 100 kr. i timen, skal der ikke fradrages 20 timer, men: 20 x 100 = kr. :178,96 kr. = 11,18 timer. Hvis din timeløn er mindre end 92,30 kr., sættes lønnen dog til dette beløb, når det lempede fradrag skal beregnes. I det år, du overgår til efterløn eller når folkepensionsalderen, nedsættes beløbet på de kr., afhængigt af, hvornår du indtræder i eller udtræder af ordningen. Din a-kasse kan fortælle dig mere om reglerne og administrationen af ordningen. På kan du beregne gevinsten ved lønarbejde efter de særlige lempelige fradagsregler. Selvstændig virksomhed I efterlønsperioden kan du få tilladelse til at videreføre en selvstændig virksomhed på nedsat tid, hvis virksomheden tidligere har været din hovedbeskæftigelse. Du kan også få tilladelse til at videreføre eller begynde en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden. Timer ved selvstændig virksomhed fratrækkes i. Husk at søge a-kassen om tilladelse inden den ønskede overgang til efterløn eller inden du starter virksomheden. Du kan søge i op til 6 måneder inden. Du kan læse mere i pjecen "Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn". 12

13 13. Indtægter, der medfører fradrag i Feriegodtgørelse og ferie med løn medfører fradrag dag for dag på det tidspunkt, hvor du holder ferien. Feriegodtgørelse, der ved flytning til udlandet eller ved overgangen til efterløn udbetales som et engangsbeløb, uden at ferien holdes, medfører også fradrag i. Hvis din feriegodtgørelse eller løn i ferieperioden er på et mindre beløb end fradraget i, kan du få udbetalt forskellen som efterløn. Hvis du holder ferie i et ansættelsesforhold, kan du få omregnet din feriegodtgørelse fra dage til timer og få efterløn med fradrag for de beregnede timer. Der er efter ferieloven flere forskellige måder, uhævede feriepenge kan udbetales på, enten uden at ferien holdes, eller hvor ferien blev holdt, uden at man samtidig hævede feriepengene. Disse feriepenge vil som hovedregel medføre fradrag i. Din a-kasse kan fortælle dig mere om disse regler. Der sker også fradrag i for andre indtægter. Det gælder: Løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller ydelser, der træder i stedet herfor (fx fratrædelsesgodtgørelse, hvor arbejdsgivers opsigelsesvarsel ikke er overholdt). Indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde. Indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker og film mv. Legater. Udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. 14. Indtægter, der ikke medfører fradrag i En række indtægter medfører ikke fradrag i. Det gælder bl.a.: licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende, ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik, erstatninger, herunder erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver, livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte, efterløn efter funktionærlovens 8, efterindtægt efter tjenestemandspensionslovens kap. 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens 4, stk. 3, funktionærlovens 2 b, m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens 2 a eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene, indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom, forpagtningsafgift, 13

14 indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig, renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster, underholdsbidrag, invaliditetsydelse efter lov om social pension, pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne, den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension), vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler, og betaling for feriefridage, som ikke holdes. 15. Bopæl i et andet EØS-land mv. Du kan bo og arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, mens du får efterløn. Du skal oplyse a-kassen, hvis du tager ophold, bopæl eller arbejde i et andet EØS-land mv. De særlige forhold, der gælder for efterlønsmodtagere, der har bopæl eller arbejde i et af de nævnte lande, er beskrevet i pjecen "Om at få efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land mv.". 16. Ophold i andre lande (uden for EØS-området, Grønland, Færøerne eller Schweiz) Du kan opholde dig i andre lande i sammenlagt 3 måneder hvert kalenderår, uden at din efterløn standses. Opholder du dig i andre lande i længere tid bliver din efterløn standset, når der er gået 3 måneder. Hvis du allerede på udrejsetidspunktet ved, at du vil tage fast bopæl i andre lande, standses udbetalingen allerede ved udrejsen. Når du igen tager ophold her i riget, i et andet EØS-land, Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, kan du søge om at få genoptaget udbetalingen af efterløn. 14

15 Det er hovedreglen, at du ikke kan få udbetalt efterløn, hvis du arbejder i andre lande. Der gælder dog særlige regler, hvis du har lønarbejde for en dansk arbejdsgiver i udlandet, og du bevarer dit medlemskab af a-kassen. Du kan spørge din a-kasse om reglerne. Du skal give a-kassen besked, hvis du tager arbejde eller ophold i andre lande. 17. Retten til efterløn stopper Din ret til efterløn ophører senest ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. 18. Dine pligter Du skal fortsætte med at være medlem af a-kassen, mens du modtager efterløn, og du skal betale a-kassebidrag. Du skal hver 4. eller 5. uge indsende et efterlønskort til din a-kasse. A-kassen kan dog vælge, at du kun skal indsende oplysninger hver 6. måned, hvis du ikke har arbejde og alene har indtægter i form af pension, eller hvis du ikke skal have udbetalt efterløn på grund af arbejde. Du har pligt til at oplyse din a-kasse om alt, hvad der kan have betydning for din ret til efterløn. Det kan fx være, at du har søgt om eller modtager social pension, at du har arbejde, eller at der sker ændringer i dine pensioner. 19. Udbetalingen af efterløn A-kassen udbetaler for enten 4 ugers eller 5 ugers perioder. Hver udbetalingsperiode slutter den næstsidste søndag i en måned. Efterlønnen skal senest være til disposition den sidste bankdag i måneden. 20. A-kassen ordner det praktiske Du skal søge om efterløn og præmie hos din a-kasse. A-kassen undersøger derefter, om du har ret til dette, ligesom den automatisk undersøger, hvornår du har ret til et efterlønsbevis. Er du i tvivl, spørg din a-kasse. Du kan lave en vejledende beregning af din efterløn på 15

16 Pjecen er udgivet af: Arbejdsdirektoratet Stormgade 10 Postboks København K 16

17 Bilag 1: Pensionsoversigt inden du opfylder 2-årsreglen Pensionsordninger: Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som er led i et ansættelsesforhold Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som er private Pensioner med depotværdi, som er led i et ansættelsesforhold Pensioner med depotværdi, som er private Udbetales som engangsbeløb eller udbetales ikke: 80 pct. af den årlige ydelse Bundfradraget kan Der fradrages 60 pct. i 80 pct. af den årlige ydelse Bundfradraget kan Der fradrages 60 pct. i 5 pct. af pensionsformuen ved det 60. år. Bundfradraget kan Der fradrages 60 pct. i 5 pct. af pensionsformuen ved det 60. år. Bundfradraget kan Der fradrages 60 pct. i Udbetales løbende: 100 pct. af den årlige ydelse Bundfradraget kan ikke Der fradrages 50 pct. i. 80 pct. af den årlige ydelse Bundfradraget kan Der fradrages 60 pct. i 100 pct. af den årlige ydelse Bundfradraget kan ikke Der fradrages 50 pct. i. 5 pct. af pensionsformuen ved det 60. år. Bundfradraget kan Der fradrages 60 pct. i ATP Den særlige pensionsopsparing (SP) Ægtefællepension Fradrages ikke i 17

18 Bilag 2: Pensionsoversigt efter du opfylder 2-årsreglen (eller overgår til efterløn fra overgangsydelse) Pensionsordninger: Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som er led i et ansættelsesforhold Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som er private Pensioner med depotværdi, som er led i et ansættelsesforhold Pensioner med depotværdi, som er private Udbetales som engangsbeløb eller udbetales ikke: Fradrages ikke i Fradrages ikke i Fradrages ikke i Fradrages ikke i Udbetales løbende: 100 pct. af den årlige ydelse Bundfradraget kan ikke Der fradrages 55 pct. i Ved overgang fra overgangsydelse fradrages 45 % i Fradrages ikke i 100 pct. af den årlige ydelse Bundfradraget kan ikke Der fradrages 55 pct. i Ved overgang fra overgangsydelse fradrages 45 % i Fradrages ikke i ATP Den særlige pensionsopsparing (SP) Ægtefællepension Fradrages ikke i 18

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn 1 Den fleksible efterløn 2 3 Indhold 04 Efterlønsbeviset 08 Den skattefri præmie 09 Hvornår og hvor meget 11 Pensionsordninger og fradrag 14 Efterløn og arbejde 15 Efterløn og ferie 18 Efterløn og indtægter

Læs mere

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn.

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn. Efterløn 2009 Forord Dette notat beskriver hovedpunkterne i den fleksible efterløn. Reglerne er fastsat af staten, og er de samme i alle a-kasser. Hvis du har spørgsmål om efterløn, kan du altid spørge

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 Fleksibel efterløn - for dig der er født før 1956 Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den fleksible efterløn... 2 3. Efterløns- og folkepensionsalder...

Læs mere

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956 1 Den fleksible efterløn for dig, der er født før 1. januar 1956 2 3 Indhold 04 INTRODUKTION 05 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 08 EFTERLØNSBEVISET 10 2-ÅRS-REGLEN 11 DEN SKATTEFRI PRÆMIE 12 EFTERLØN: HVORNÅR OG

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Satserne i denne pjece gælder for 2010.

Satserne i denne pjece gælder for 2010. Efterløn Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller er på vej på efterløn. Vi fortæller her

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956 Efterløn For medlemmer født før 1. januar 1956 2 Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller

Læs mere

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Om at få efterløn Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Vejledningen beskriver også, hvordan reglerne er, mens du er på efterløn

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 Efterløn For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 1 Indhold 3 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 2 års-regel 9 Hvornår kan du få efterløn 12.. Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling

Læs mere

Værd at vide. - om efterløn

Værd at vide. - om efterløn Værd at vide - om efterløn I denne brochure har vi samlet hovedreglerne om den fleksible efterløn. Det er kun hovedreglerne, vi kan få med her. Du kan læse mere om de områder, vi ikke behandler her i brochuren,

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959 Efterløn For medlemmer født efter 30/6 1959 1 2 Indhold 4 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 Hvornår kan du få efterløn 11.. Efterlønsbevis 13.. Efterløn hvor meget? 15.. Fradrag for pensioner

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 13, 74 k, stk. 3, 74 l, stk. 15, 74 m, stk. 18, 74 n, stk. 2 og 11, 74 o, stk. 6, 74 p og

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409. Lovtidende A 2011 Udgivet den 30. december 2011 28. december 2011. Nr. 1409. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 12, 74 k, stk.

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

Efterløn en god investering

Efterløn en god investering Efterløn en god investering DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Ret til den fleksible efterløn 2. Medlemskab & efterlønsbidrag 3. Efterlønsbevis 4. Satser 5. Fradrag for arbejde 6. Efterløn og selvstændig virksomhed

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Bekendtgørelse om seniorjob

Bekendtgørelse om seniorjob Kapitel 1 Fastsættelse af kompensation Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Arbejde, der medfører fradrag i kompensationen Kapitel 3 Indtægter Kapitel 4 Fradrag i kompensationen Kapitel 5 Ferie med

Læs mere

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i samarbejde med Dansk Journalistforbund Forsideillustration

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011).

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). Efterløn Vejledning om efterløn Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). December 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere)

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) Pensioners betydning for s størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) 8. udgave, januar 2006 Indledning Når du er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, følger du reglerne

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957 Janne Nielsen Specialkonsulent 3318 4957 DAGPENGE eller EFTERLØN Dagpenge fra IAK Tilmeld dig som ledig dagpengemodtager den 1. ledige dag! Enten på adressen www.jobnet.dk eller på det lokale jobcenter

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til gå hjemmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Dias fra efterlønsmøder foråret 2014 Mødets indhold Efterlønsreformen fra 2012 Efterlønsalderen Betingelser for

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til fyraftensmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Mødets indhold Præsentation Lidt om efterlønshistorien Efterlønsalderen Betingelser for bevis og efterløn Efterlønsbidraget

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Når du får efterløn... EØS-området... Hvad er forskellen på at få

Læs mere

Udkast (28. september 2006) Forslag. til

Udkast (28. september 2006) Forslag. til ARBEJDSDIREKTORATET J. nr. 06-21-0007 Udkast (28. september 2006) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3

Om at få feriedagpenge ISBN 87-89036-88-3 ISBN 87-89036-88-3 Arbejdsdirektoratet April 2005 Om at få feriedagpenge INDHOLD 1. BETINGELSER FOR UDBETALING...3 2. OPTJENING AF FERIEDAGPENGE...4 3. NYUDDANNEDE (DIMITTENDER)...5 4. OPTJENT FERIE HOS

Læs mere

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Februar 2007 HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Organisationsændringer Overenskomst 2007 for TDC og De Gule Sider Nye LTD talsmænd LTD generalforsamling

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Sådan er reglerne... Betingelser for at blive medlem af 3Fs a-kasse... Ægtefæller - registrerede partnere... Ret til dagpenge...

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Muligheder for selvstændig virksomhed samtidig med efterløn... Selvstændig virksomhed med et fast timetal på 18½

Læs mere

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15 Snart på pension? Snart på pension? 3 Planlæg din tilbagetrækning 4 Brug pensionsoverblikket 8 Offentlige ydelser i samspil med pension Mere information 15 10 Snart på pension? Måske er du allerede i gang

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 Sag 159/2012 (2. afdeling) A (advokat Christian Riewe) mod Ikast Betonvarefabrik A/S (tidligere IBF Ringe A/S) (advokat Marlene Gjedde) I tidligere instanser

Læs mere

Teknisk vejledning til AR260 - inkl. valideringsregler

Teknisk vejledning til AR260 - inkl. valideringsregler Teknisk vejledning til AR260 - inkl. valideringsregler Grundoplysninger AK-Samvirke, den 6. marts 2012, version 3.03 afsender_reference ex Efterlønsreg.projekt 2001 el. j.nr. 01-02-1234 Afsendende a-kasses

Læs mere

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. XX1625 af XX21. XXX december 20102015 er der fastsat regler om feriedagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL TAT s temadag for kommende seniorer 1.3.2011 Vi beskæftiger

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

UDKAST. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. UDKAST Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. I medfør af 65, stk. 6 og 7, og 91, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, og 35,

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge...

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige ATP Livslang Pension er for lønmodtagere og modtagere af visse overførselsindkomster. I loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension er der dog

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Selvstændig virksomhed

Selvstændig virksomhed F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e Selvstændig virksomhed 3 INDHOLD Selvstændig virksomhed side 3 Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse side 3 Selvstændig privat

Læs mere

Stamoplysninger Personnummer Fornavn Efternavn Adresse

Stamoplysninger Personnummer Fornavn Efternavn Adresse Satser for: 2013 Satser mv. Opdateret dato iflg. Højeste fleksydelse pr. år kr. 189.516,00 18-12-2012 17, stk.1 Bundfradrag pr år kr. 14.400,00 18-12-2012 18, stk. 10 Kvartalsvis bidrag (7xmaks. Dagpengesats)

Læs mere

Feriedagpenge Side 1. Indhold

Feriedagpenge Side 1. Indhold FERIEDAGPENGE - i ferieåret 1. maj 2013 til 30. april 2014 Feriedagpenge Side 1 Indhold 1. Betingelser for udbetaling... 2 2. Optjening af feriedagpenge... 3 3. Optjent ferie hos en arbejdsgiver... 3 4.

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Når du vil holde ferie

Når du vil holde ferie Når du vil holde ferie som ledig FOA: A-kasse Når du vil holde ferie som ledig er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse. Pjecen beskriver kort, hvordan du

Læs mere

Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010 G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren 6.0 HVORNÅR SKAL DER IKKE BETALES? 11 HVEM SKAL HAVE BETALING FOR G- DAGE? 3 1.1 A-kassemedlemmer 3 1.2 Lønmodtagerbegrebet

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere