Lars M nsted Nielsen. Mboard - et sms-softwaresystem i VIA

Transkript

1 Lars M nsted Nielsen Mboard - et sms-softwaresystem i VIA 2012

2 Introduktion VIA University College har i 2011 implementeret det selvudviklede SMS-softwaresystem Mboard. Forfatteren til denne rapport har i samme periode haft som fokus at udvikle inspirationsmateriale til, hvorledes Mboard kan anvendes i undervisningen. Denne rapport er at betragte som en evalueringsrapport og understøttes løbende af et udpluk af diverse pædagogiske eller psykologiske teorier. Baggrund Det tidligere Vitus Bering CVU har siden 2006 sporadisk anvendt forskellige former for it-systemer med det formål at stimulere til fælles idegenerering og videndeling blandt studerende. Et af disse systemer var ZING ( som kort fortalt består af en række trådløse tastaturer og et simpelt stykke software. Videndelingen foregår, ved at de studerende kan se hinandens input, hvis der anvendes en stor fælles projektor. Systemet var meget populært blandt en række undervisere, da det var meget motiverende for de studerende at deltage i disse ZING sessions. Systemet havde dog den svaghed, at de trådløse tastaturer skulle bookes af underviserne, samtidig med at softwaren skulle installeres på deres computere. Endelig skulle man også sikre, at batterierne på tastaturerne var ladet op. En række praktiske foranstaltninger skulle således være på plads, for at man kunne anvende ZING på en fornuftig måde i undervisningen. På baggrund af ovenstående blev det besluttet at udvikle et eget system kaldet Mboard, hvor de studerende kunne bruge deres mobiltelefoner i stedet for trådløse tastaturer, men stort set bygget over de samme designprincipper og fremgangsmåde som ZING-systemet. Mboard går i korte træk ud på, at studerende med deres egne telefoner SMS'er ideer, spørgsmål og kommentarer til det, der foregår på klassen. De forskellige SMS.input fra de studerende sendes ind til en internetside (alle undervisere har deres egen side og identitet i systemet). Hjemmesiden kan vises på en projektor i klasseværelset, og på den måde fungerer systemet altså som de kendte gule memo-sedler, som blandt andet bruges til brainstorms. Forskellen er dog, at alle kan læse hinandens input og blive inspireret af hinanden, ligesom der er mulighed for anonymitet. Dette betyder, at de generte kommer på banen, ligesom det er muligt at diskutere vanskelige spørgsmål. Efterfølgende kan en rapport med de forskellige input printes. S i d e 1

3 Mboard er, hvad man kan betragte som et kollaborativt system. I bogen Netbaseret kollaborativ læring definerer Agertoft, Bjørnshave, Nielsen og Nilausen netbaseret kollaborativ læring som: [ ] den grundlæggende læringsforståelse, at en gruppe af personer i fællesskab konstruerer deres viden. At der i den dialogiske proces implicit ligger en forpligtigelse hos gruppedeltagerne, og at der arbejdes hen imod et fælles mål. Informations- og kommunikationsteknologi anvendes understøttende og kvalificerende i forhold til disse principper. (Agertoft, et al., 2003, p. 11) Det, at der er fokus på dialogen, gør også, at Mboard kan anvendes fleksibelt i mange forskellige læringssammenhænge, så længe de studerende har en mobiltelefon. Dette illustreres af nedenstående CSCW (Computer Supported Collaborative Work) matrix, som fokuserer på forskelle i tid og rum. Figur 1: CSCW Matrix fra Matrixen blev først introduceret i 1988 af Robert Johansen i Groupware: Computer Support for Business Teams (Johansen, 1988) og selv om den tidsmæssigt er en ældre sag, er matrixen stadig anvendelig i forhold til en kvalificering af anvendelsen af de forskellige teknologier. Det er sandsynligt, at Mboard oftest vil blive anvendt i face to face interactions, men der er også muligheder for at anvende systemet over en længere periode for eksempel i forbindelse med afholdelse af en konference (same place-asynchronous), mens deltagerne er på en ekskursion, i forbindelse med fjernundervisning, eller når de er til stede forskellige steder på forskellige tidspunkter (fx ifm. praktik). Matrixen understreger, at Mboard er et fleksibelt værktøj, som kan anvendes synkront/asynkront og på forskellige steder S i d e 2

4 Hvis der skal fokuseres på, hvilke målsætninger, som ligger bag designet af Mboard, var det: At deltagerne kan SMS e tekstbeskeder ind, som kan vises som de kendte gule sedler via en projektor At give mulighed for synkrone og asynkrone deltagerinputs, altså på samme tid eller tidsforskudt At kunne håndtere identificerede eller anonyme inputs At kunne håndtere inputs i klasseværelset, i auditoriet eller i marken. At give mulighed for afstemninger At kunne udskrive en samlende rapport Evaluering af Mboard Som det kan ses af efterfølgende skærmbillede, kommer de studerendes kommentarer og svar ind som gule sedler. Der er taget udgangspunkt i anvendelsen af de gule sedler (Post-its) som en grundlæggende metafor for at sikre såvel de studerendes som undervisernes forståelse. En række såvel psykologiske som lingvistiske teorier understøtter anvendelsen af metaforer i forbindelse med relativt abstrakte kontekster. Her tænkes blandt andet på lingvisterne George Lakoff og Mark Johnson (Lakoff & Johnson, 1980) & (Lakoff, 1987). Fra design- og systemudviklingsperspektivet behandles metaforer også som et kendt designprincip såvel teoretisk som operationelt. (Kildeeksempel?) Figur 2: Mboard - Eksempel Mboard er som tidligere nævnt i en udrulningsfase i VIA UC og er i den sammenhæng blevet afprøvet af en række undervisere, hvoraf syv er blevet interviewet. De syv undervisere er tilknyttet forskellige uddannelser og underviser i forskellige faglige områder og højskoler. Der er repræsentanter fra fire af VIAs 5 højskoler. S i d e 3

5 Mboard er ifølge underviserne blevet brugt i forbindelse med større forsamlinger, herunder konferencer, forelæsninger og åbent hus-arrangementer samt enkelte gange i marken, hvor de studerende har været på en walk and talk.session. I den almindelige klasse omhandler anvendelsen af Mboard typisk spørgsmål til en teoretisk gennemgang, begrebsafklaringer, evalueringer og idegenereringsprocesser. På nær en enkelt underviser er alle deltagende undervisere generelt positive over for systemet og dets funktioner. Softwaren er let at anvende, og værktøjet er generelt blevet taget godt imod af de studerende. Det giver variation i undervisningen, hvilket generelt opfattes som positivt. En udfordring er dog at få internationale studerende til at bruge systemet. De er ikke alle så SMS ende som danske studerende, ligesom de med god grund er bange for roaming-taksterne. Langt de fleste danske studerende har fri SMS og er generelt positive for at bruge systemet. Et andet aspekt, som muligvis også kan have indflydelse på de internationale studerendes opfattelse af systemet og deres umiddelbare usikkerhed, er den kulturelle kontekst, som systemet er designet i. Der er tale om et dansk udviklet system med inspirationer fra et Australsk system (ZING), og de mange internationale studerende på VIAs teknisk-merkantile uddannelser kommer primært fra Øst- og Sydeuropa. Simon Heilesen, som er lektor på Roskilde Universitet, og som har beskæftiget sig med kollaborative systemer gennem mange år, nævner det kulturelle design som et aspekt, man skal være opmærksom på (Heilesen, 2001). Den underviser, som har haft haft en negativ oplevelse med systemet, begrunder sin oplevelse i, at hendes studerende ikke var modne nok til at håndtere anonymiteten. Det gik med andre ord op i hat og briller og useriøse kommentarer. Hun vil meget gerne afprøve systemet igen, men i en anden klasse. Hun problematiserer dog anvendelsen teknologier som SMS og Facebook i undervisningen, idet hun ser en risiko for, at de studerende forbinder disse teknologiske platforme med fritid og ikke med faglighed og uddannelse. Andre undervisere har erfaringer med, at studerende retter deres kommentarer ind efter hinanden, og man dermed mister diversiteten i de indkomne kommentarer. Denne problematik er ikke entydig, idet man som deltager også kan blive inspireret af sine medstuderendes kommentarer. Men for at forhindre en uhensigtsmæssig påvirkning kan man jo altid slukke for projektoren, så de studerende først senere ser indholdet af hinandens kommentarer. En af de åbenlyse fordele ved systemet er, at man får mange kommentarer, men dette er samtidig også en uhensigtsmæssighed, idet det kan være svært at danne sig et overblik over indkomne inputs. En løsning på denne udfordring er imidlertid, at man benytter sig af supplerende software, eksempelvis et digitalt mindmap-program, som man kan eksportere alle kommentarerne fra Mboard ind i. Her kan de efterfølgende let kategoriseres og efterbehandles. Flere undervisere finder det udfordrende at formulere gode spørgsmål, som de studerende skal give deres input til, Spørgsmål som både er åbne, inspirerende og konkrete. Ligeledes kræver det nogen øvelse og refleksion at ændre sin rolle fra underviser/ekspert til facilitator og at holde sig lidt tilbage i forhold til det indholdsmæssige. Dette understøttes af forfatterne til bogen Netbaseret kollaborativ læring, som påpeger, at det er nødvendigt, at underviserne påtager sig S i d e 4

6 en modererende rolle, der omfatter kontekstualiserende, processuelle funktioner samt metafunktioner. (Agertoft, et al., 2003, p. 45) Mange af underviserne er bevidste om ovenstående kompetencer og mener, at der skal ske en kompetenceudvikling i forhold deres facilitatorkompetencer, herunder evnen til at stille gode og engagerende spørgsmål. Teknisk udvikling på kort og lang sigt En del af de adspurgte undervisere har endvidere erfaring med at anvende mobiltelefonen som kamera både i forhold til stillbilleder og video. De bruger mobiltelefonen i forbindelse med videoafleveringer, photostories med billeder og tekst, samt til at afdække brugersituationer og - behov (mobile probes den digitale udgave af cultural probes metoden - se Gaffney, 2006). På baggrund heraf ønsker flere undervisere, at billeder, lyd og video skal integreres i den fremtidige udvikling af Mboard. Brugerfladen i Mboard får generelt ros af brugerne. Det er let og hurtigt at finde ud af. En enkelt underviser har dog haft problemer med den nødvendige syntaks, der kræves, når man vil sende sms til programmet. Der anvendes en syntaks, som ligner de fleste andre SMS tjenester herunder vild med dans og X-faktor. Enkelte af de adspurgte mener, at Mboard burde understøtte drag and drop samt eventuelt indeholde skabeloner til forskellige typiske seancer, herunder idegenerering, peer review processer, spørgsmål til teori etc... For at imødekomme en øget brugervenlighed og den teknologiske udvikling foreslår enkelte brugere, at der udvikles en app til relevante mobilplatforme herunder iphone og Android. Det er endvidere et udbredt ønske, at systemet skal kunne håndtere inputs, uanset om de kommer fra bærbare pc ere/apple platforme, notebooks, tablet eller smartphones. Der er delte meninger om, hvorvidt det er en god ide at integrere fremtidige kollaborative værktøjer så som Mboard ind VIA UC s sharepoint-løsning. Hvis systemet integreres, vil det være mere tilgængeligt og synligt for alle undervisere i en organisation. På den anden side skal kvaliteten og stabiliteten være høj. Under de forskellige interviews er der blevet spurgt ind til, hvordan man på den bedste måde får spredt budskaberne om nye teknologier og deres muligheder. Her peger de fleste undervisere på små korte hands-on-introduktioner, som tager udgangspunkt i undervisernes verden, evt. i deres faggrupper. Andre mener, at små hurtige hands-on projekter er vejen frem. Opsamlende kan man sige, at der er store fordele i at anvende Mboard, da de studerende kan inddrages aktivt i forelæsninger og undervisning, så de oplever interaktivitet i en ellers traditionel envejskommunikation. De studerendes viden kan testes (forhåndsviden eller udbytte), og derudover kan præsentationer tilrettes løbende, da de studerende - endda anonymt - kan bidrage med ønsker til fx en S i d e 5

7 forelæsnings indhold. De studerende kan således bidrage med viden og informationer samt spørgsmål, som ellers måske ikke var kommet frem grundet studerendes tilbageholdenhed eller angst for at dumme sig. Yderligere lader det til at være af en vis betydning, at der her er tale om, at det er de studerendes egen teknologi - mobiltelefonen - der bruges meningsfuldt i undervisningen i modsætning til fx en clicker eller andet afstemningsinstrument - som i øvrigt ofte ikke kan transmittere tekst. S i d e 6

8 Litteratur Agertoft, A., Bjørnshave, I., Jørgen, N. L. & Lis, N., Netbaseret kollaborativ læring. 1 red. Værløse: Billesø og Baltzer. Gaffney, Gerry, 2006, information & Design fra Heilesen, S, 2001, CSCW som grundlag for distribueret netbaseret undervisning og læring, Undervisningsministeriet Johansen, R. 1988, Groupware: Computer Support for Business Teams, The Free Press Lakoff, G & Johnson, M, 1980, Metaphors we live by, University of Chicago Press Lakoff, G, 1987, Women, Fire and Dangerous things, University of Chicago Press S i d e 7