Bekendtgørelse om supplerende dagpenge

Transkript

1 3. juli Nr Bekendtgørelse om supplerende dagpenge I medfør af 58, stk. l, nr. l, nr. 2, litra a og c og nr. 3, 59, stk. 5, 60, stk. 2, og 73, stk. 5 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 som ændret ved lov nr. 467 af l. juli 1998, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet: Kapitel l Beregning af supplerende dagpenge l. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder de almindelige betingelser for at få dagpenge. Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige arbejdstid er afkortere varighed end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid. Stk. 3. Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i arbejdsløshedskassen. Stk. 4. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige arbejdstid er af kortere varighed end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden, jf. 2, stk Et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge efter forholder mellem medlemmets arbejdstid i ugen og 37 timer. Stk. 2. Et deltidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og den gen- nemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden fastsættes som gennemsnittet af beskæftigelsen i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpenge. Foreligger der ikke en periode, der har kunnet danne grundlag for en dagpengeberegning, fastsættes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 15 timer. Stk. 3. Ved ændring af forsikringskategori i løbet af en uge regnes ændringen i forbindelse med udbetaling af supplerende dagpenge fra starten af den efterfølgende uge. Kontrollabel arbejdstid 3. Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden, kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer. Stk. 2. Et medlems arbejdstid anses, også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i en kollektiv overenskomst, som medlemmet og arbejdsgiveren er omfattet af. Stk. 3. Et medlems arbejdstid anses endvidere som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og medlemmets skriftlige individuelle ansættelsesaftale henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat. Stk. 4. Hvis medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. l - 3, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel ansættelsesaftale, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i ansætlel- Arbejdsmin., Dir.f-Arbejdsløshedsforsikr-, A5, j.nr b/arfam_ll7l45

2 Nr juli sesaftalen. Herudover skal mindst 2 af følgende 6 kriterier være opfyldt, for at arbejdstiden kan anses som kontrollabel: 1) Virksomheden har procedurer for registrering af medlemmets arbejdstid og arbejdets udførelse. 2) Aftalen indeholder bestemmelser om overarbejde samt betaling herfor. 3) Der er faste tidsrum, hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren. 4) Størrelsen af medlemmets løn er konstant over en periode. 5) Medlemmets løn svarer til den normale aflønning på området. 6) Medlemmet erklærer på tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i ansættelsesaftalen. Stk. J. Et medlem anses ikke som fast lønnet, j f. stk. 2-4, hvis der indgår provision i medlemmets løn. Ukontrollabel arbejdstid 4. Hvis medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter 3, beregnes medlemmets arbejdstid i ugen ved omregning af nettoindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. Stk. 2. Medlemmets nettoindtægt ved omregning er indtægten i ugen med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der i henhold til gældende skatteregler kan fradrages indtægten før skatteberegning. Stk. 3. Hvis indtægten ikke er kendt på tidspunktet for arbejdets udførelse, foretages et foreløbigt fradrag i dagpengene på baggrund af det antal timer, der efter medlemmets oplysninger er medgået til arbejdets udførelse. Når indtægten kendes, skal der foretages omregning efter stk. I og 2. Stk. 4. Hvis medlemmets arbejde ikke har medført indtægter, foretages fradrag på baggrund af det antal timer, der efter medlemmets oplysninger er medgået til arbejdets udførelse. For fuldtidsforsikrede kan fradrag for hver arbejdsdag maksimalt udgøre 7,4 timer. For deltidsforsikrede kan fradraget for hver arbejdsdag maksimalt udgøre 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden. Kapitel 2 Tidsmæssig begrænsning i retten til supplerende dagpenge 5. Når et fuldtidsforsikret medlem, der har arbejde med et opsigelsesvarsel, har fået udbetalt supplerende dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til supplerende dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder. Stk. 2. Når et deltidsforsikret medlem har fået udbetalt supplerende dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til supplerende dagpenge, indtil medlemmet inden for en 12-måneders-periode har haft 26-ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden. Stk. 3. I 52-ugers-perioden indgår ikke uger, hvor udbetalingen af supplerende dagpenge til medlemmet udelukkende skyldes vejrlig eller hjemsendelse i forbindelse med materialemangel. Stk. 4. Arbejdsløshedskassen skal orientere medlemmerne, forinden de mister retten til supplerende dagpenge i henhold til stk. l og 2. Stk. 5. Til et fuldtidsforsikret medlem, der har mistet retten til supplerende dagpenge, kan der udbetales supplerende dagpenge, såfremt beskæftigelsen i den pågældende uge ikke er omfattet af tidsbegrænsningen t stk. l. 6. Et medlem, som har opsagt sit arbejde på nedsat tid til fratræden på det tidspunkt, hvor retten til supplerende dagpenge bortfalder, jf. 5, stk. l og 2, men som af uforudsigelige og pludseligt opståede årsager ikke når at få opbrugt retten til supplerende dagpenge før fratræden, stilles, som om retten til supplerende dagpenge er bortfaldet, jf. 5, stk. l og 2. Kapitel 3 Belægning af dagpengekort 7. Et medlems dagpengekort for en uge belægges med det faktiske antal timer, som medlemmet har arbejdet i ugen. Stk. 2. Når et medlem for en uge får løn for flere timer (løntimer), end medlemmet faktisk har

3 3. juli Nr arbejdet, belægges dagpengekortet med antallet af løntimer. Stk. 3. Udbetaling af løn (løntimer), der kan henføres til andre beskæftigelsesperioder, er ikke omfattet af stk. 2. Stk. 4. Inden for områder, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan der udarbejdes særlige retningslinjer for belægningen af dagpengekortet. 8. Et fuldtidsforsikret medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel efter 4, skal have dagpengekortet belagt med minimum 7,4 timer for hver arbejdsdag, hvis kassen efter en vurdering af arbejdets art finder, at medlemmet ikke kan anses for at have været ledig. Stk. 2. Hvis et fuldtidsforsikret medlem godtgør, at den daglige faktiske arbejdstid har været mindre end 7,4 timer, skal dagpengekortet alene belægges med det omregnede timetal. Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel efter 4, skal have dagpengekortet for hver arbejdsdag belagt med minimum et timetal, der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, j f. 2, stk. 2, hvis kassen etteren vurdering af arbejdets art finder, at medlemmet ikke kan anses for at have været ledig. Stk. 4. Hvis et deltidsforsikret medlem godtgør, at den daglige faktiske arbejdstid har været mindre end 1/5 af den ugentlige arbejdstid før ledigheden, skal dagpengekortet alene belægges med det omregnede timetal. 9. Et fuldtidsforsikret medlem skal have belagt dagpengekortet med mindst 7,4 timer pr. dag (teknisk belægning), bl.a. når medlemmet 1) er syg, 2) holder fri for egen regning, 3) i øvrigt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet eller 4) ikke er dagpengeberettiget på grund af en almindelig karantæne, eller fordi den pågældende er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens 53, stk. l, eller 54 (karensperiode). Stk. 2. Et deltidsforsikret medlem skal have belagt dagpengekortet i de i stk. l nævnte situationer for hver dag med et timetal, der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. 2, stk. 2 (teknisk belægning). 10. Inden for områder, hvor der i henhold til en overenskomst arbejdes mere end 5 dage pr. uge, kan der efter ansøgning fra kassen udarbejdes særlige regler om belægning af dagpengekort samt mindsteudbetaling, hvis arbejdsløshedskassen kan godtgøre, at der er behov herfor. 11. Et fuldtidsforsikret medlem, der holder egen optjent ferie, ferie med feriedagpenge eller overgår til/udtræder af efterlønsordningen, skal have dagpengekortet belagt med 7,4 timer pr. dag. Stk. 2. Et deltidsforsikret medlems dagpengekort skal i de i stk. l nævnte situationer for hver dag belægges med et timetal, der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. 2, stk Når et medlem er berettiget til en dagpengegodtgørelse af arbejdsgiveren for l. og 2. ledighedsdag, skal dagpengekortet for l. og 2. ledighedsdag belægges med 6,6 timer (teknisk belægning). Stk. 2. Når et medlem er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren på grundlag af ledighed på 4 timer eller derunder, skal dagpengekortet belægges med 3,3 timer. Stk. 3. Et medlem, der har fået en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for l. og 2. ledighedsdag, skal på dagpengekortet anføre det antal timer, der er udbetalt dagpengegodtgørelse for, samt et 'G' ud for l. og 2. ledighedsdag. 13. Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling og har fået en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for l. og 2. ledighedsdag, skal på dagpengekortet anføre, et 'B' ud for l. og 2. ledighedsdag,. i forbindelse med at medlemmet begynder arbejdsfordelingen. Kapitel 4 Mindsteudbetaling m.v. 14. Et fuldtidsforsikret medlem kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 7,4 timer. Stk. 2. Et deltidsforsikret medlem kan kun få supplerende dagpenge.. hvis dagpengene i ugen mindst udgør et beløb svarende tit dagpenge for 1/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. 2. stk. 2.

4 Nr juli En arbejdsløshedskasse må kun udbetale dagpenge til et medlem for l. og 2. ledighedsdag, når arbejdsgiverens forpligtelse til at betale dagpengegodtgørelse er bortfaldet, og medlemmet i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for at få dagpenge. Kapitel 5 Vejrlig eller materialemangel 16. Et medlem, der i henhold til en overenskomst eller faglig kutyme hjemsendes på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel, kan kun få dagpenge ved hjemsendelsen, hvis medlemmet ikke har ret til løn eller arbejdsvederlag i hjemsendelsesperioden, og betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt. Stk. 2. Medlemmet skal på dagpengekortet ud for hver af de ledige dage anføre et V, hvis hjemsendelsen skyldes vejrmæssige forhold, og et 'M', hvis hjemsendelsen skyldes materialemangel. Herudover skal medlemmet ud for hver af de ledige dage påføre dagpengekortet det antal timer, som medlemmet eventuelt måtte have arbejdet eller have fået udbetalt løn for som ventetid. Stk 3. Arbejdsgiveren eller den, som arbejdsgiveren har bemyndiget dertil, skal attestere i rubrikken 'arbejdsgiverens navn og adresse' ud for hver af de ledige dage, der skyldes vejrlig eller materialemangel, at der ikke har kunnet arbejdes på disse dage. Kapitel 6 Arbejdsfordeling 17. Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsfordelingen opfylder følgende betingelser: 1) Arbejdsfordelingen skal være etableret i henhold til en overenskomst eller ved aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden med henblik på at undgå afskedigelser. 2) Arbejdsfordelingen skal anmeldes til arbejdsformidlingen senest l uge før den planlagte ikrafttræden, hvis arbejdsfordelingen ikke forventes at ville strække sig ud over 13 uger, og der ikke herved vil have været arbejdsfor- deling i mere end 13 uger inden for de seneste 12 måneder. 3) Hvis en arbejdsfordeling eller det samlede antal uger med arbejdsfordeling inden for 12 måneder varer ud over den i nr. 2 nævnte periode, skal arbejdsfordelingen, for så vidt angår den overskydende periode, godkendes af Arbejdsmarkedsrådet. Anmodning herom skal fremsættes senest 4 uger før arbejdsfordelingens eller forlængelsens ikrafttræden. Arbejdsmarkedsrådets afgørelse skal være kommet frem til arbejdsgiveren og vedkommende arbejdsløshedskasse(r) senest l uge før arbejdsfordelingens planlagte ikrafttræden. 4) Arbejdstiden skal være nedsat med hele dage, og nedsættelsen skal omfatte mindst 2 dage pr. uge. Der kan dog også etableres fordelingsordninger, hvor l uges ledighed efterfølges af l uge med fuld beskæftigelse. 5) Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed f virksomheden. Der kan aftales 13 ugers arbejdsfordeling i hver enkelt afdeling eller produktionsenhed i virksomheden. 6) Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, således at det enkelte medlem uden varsel kan fratræde med henblik på at overtage anden beskæftigelse med en længere arbejdstid. Stk. 2. Arbejdsmarkedsrådet kan i særlige tilfælde godkende andre arbejdsfordelingsordninger end de i stk. l, nr. 5, nævnte, når parterne er enige herom, eller når en sådan ordning er aftalt ved kollektiv overenskomst. Stk. 3. Retten til supplerende dagpenge for de medlemmer, der er omfattet af arbejdsfordelingen, bortfalder i en løbende arbejdsfordeling, hvis der i perioden sker afskedigelser af samme årsag, som har begrundet arbejdsfordelingen. 18. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter 17, stk. l, nr. 3, og stk. 2, kan ikke indbringes for anden myndighed. 19. Et medlem har pligt til at underrette arbejdsløshedskassen, når betingelserne for at få supplerende dagpenge ikke længere er opfyldt, jf. l, stk. l.

5 3. juli Nr Kapitel 7 Ikrafttræden m.v. 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. august Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr af 20. december 1995 om udbetaling af supplerende dagpenge med tilhørende vejledning. 21. Der udarbejdes en vejledning tit bekendtgørelsen. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 3. juli 1998 LISBETH LOLLIKE / Jørgen Kappel

6 A-kassens (afdelingens) stempel Modtaget i a-kassen den: AR230 OBS! Hvis a-kassen modtager denne erklæring for sent, kan medarbejderen først få dagpenge fra modtagelsen. Se vejledningen på bagsiden. Frigørelsesattest CPR.nr. Undertegnede arbejdsgiver erklærer, at Medarbejderens navn Arbejdssted Stilling på trods af ansættelsesforholdets opsigelsesvarsel er berettiget til med omgående virkning at bringe ansættelsesforholdet ti! ophør, hvis den ansatte kan få arbejde med en længere arbejdstid, end der kan tilbydes i dette ansættelsesforhold. Dato Arbejdsgiverens stempel og underskrift Erklæring om fratræden Undertegnede arbejdsgiver erklærer at ville se bort fra bestemmelser i lovgivning, overenskomster eller i ansættelseskontrakten om, at ovennævnte ansatte skal fratræde på et bestemt tidspunkt r måneden, når den ansatte opsiger arbejdet til fratræden samtidig med, at retten til supplerende dagpenge bortfalder, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens 60. Dato Arbejdsgiverens stempel og underskrift

7 Vejledning om frigørelsesattest Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel, kan få supplerende dagpenge fra a-kassen, hvis medlemmet har en frigørelsesattest. Det skal fremgå af frigørelsesattesten, at medlemmet har ret til at bringe ansættelsesforholdet til ophør med omgående virkning, hvis medlemmet får arbejde med en længere arbejdstid, end der kan tilbydes i ansættelsesforholdet. En arbejdsgiver kan derfor af et medlem eller en a-kasse blive bedt om at udfylde denne attest. Ved at udfylde attesten erklærer arbejdsgiveren, at den ansattes opsigelsesvarsel bortfalder, hvis den ansatte tilbydes/overtager arbejde med en længere arbejdstid. Der stilles ikke krav om frigørelsesattest, hvis arbejdet udføres uden for fagets normale arbejdstid etter kan placeres uden for fagets normale arbejdstid. Uddrag af DfA's bekendtgørelse af 6. august 1998 om rådighed 19, stk. 3. Medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er arbejdsløshedskassen i hænde i underskrevet stand senest 10 hverdage (eksklusive lørdage) efter, at ansættelsesforholdet er begyndt, eller efter, at medlemmet skal have frigørelsesattesten for at kunne få supplerende dagpenge. Den dag medlemmet påbegynder ansættelsen, medregnes i 10-dages-f riste n. Hvis arbejdsløshedskassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring senere end 10 hverdage efter, at ansættelsen er begyndt, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette tidspunkt. Uddrag af vejledningen til bekendtgøreisen 10-dages-fristen løber først fra det tidspunkt, hvor medlemmet skal have en frigørelsesattest for at kunne få supplerende dagpenge. 10-dages-fristen anses for overholdt, hvis det i stillingsopslaget eller i anden skriftlig form inden fristens udløb er meddelt fra arbejdsgiverens side, at der vil blive udstedt frigørelsesattest, og denne snarest muligt efterfølgende bliver indsendt ti! arbejdsløshedskassen. Det er en betingelse herfor, at stillingsopslaget eller den anden skriftlige dokumentation fremlægges af medlemmet for arbejdsløshedskassen inden for 10-dages-fristen. Vejledning om erklæring om fratræden Hvis arbejdsgiveren har erklæret at ville se bort fra bestemmelser i lovgivning, overenskomster eller i ansættelseskontrakten om, at fratræden skal ske på et bestemt tidspunkt i måneden, kan medlemmet opsige arbejdet til fratræden på et hvilket som helst tidspunkt i måneden. Medlemmet skal fortsat respektere det sædvanlige opsigelsesvarsel. Arbejdsgiverens erklæring vil kun få betydning for medlemmer, som ønsker at fratræde samtidig med, at retten tit supplerende dagpenge udløber efter arbejdsløshedsforsikringslovens 60. Et medlem kan som hovedregel tidligst fratræde, når retten til supplerende dagpenge er bortfaldet, da medlemmet ellers vil få karantæne for selvforskyldt ledighed.

8 Nr august Bekendtgørelse om rådighed I medfør af 52 f, 57, stk. 5, 62, stk. 2, 62 a, stk. 4, og 65, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., j f. lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998, som ændret ved lov nr. 467 af l. juli 1998, 5 b, stk. 2, i lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 8. januar 1996, som senest ændret ved 4 i lov nr. 127 af 25. februar 1998, og 40 a, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 23. januar 1997, som senest ændret ved 3 i lov nr af 29. december 1997, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet: Kapitel Begreber l. Ved»omskoling mv.«forstås i denne bekendtgørelse uddannelse uden for en individuel handlingsplan, som Arbejdsformidlingen (AF) vurderer vil forbedre medlemmets mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, jf. 12, stk. 2, i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Stk. 2. Ved»dagpengeperioden«forstås den periode, der er fastsat i 55, stk. l, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 3. Ved»aktivperioden«forstås den periode, der er fastsat i 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kapitel 2 Generelle rådigheds betingelser l 3. Et medlem skal have bopæl og opholde sig i Danmark. Stk. 2. Hvis medlemmet rejser til udlandet, men kommer tilbage til Danmark inden for samme døgn, kan der udbetales dagpenge for den pågældende dag, hvis medlemmet har kunnet overtage arbejde, jf. 5. Stk. 3. Et medlem kan få dagpenge under arbejdssøgning i et andet land, hvis medlemmet inden afrejsen godtgør over for arbejdsløshedskassen at have en aftale med en arbejdsgiver om en ansættelsessamtale i det andet land. Medlemmet skal give meddelelse om opholdets varighed til AF og arbejdsløshedskassen før rejsen. Medlemmet skal komme tilbage til Danmark inden for 5 dage. 4. Et medlem skat være tilmeldt og have kontakt til AF. Stk. 2. Selv om medlemmet ikke har opfyldt kravet i stk. l, kan medlemmet få dagpenge, når medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne herfor, hvis 1) AF har oplyst, at det skyldes AF, at medlemmet ikke er blevet tilmeldt eller ved en fejl er blevet afmeldt, 2) perioden, hvor medlemmet har været afmeldt ikke er over 3 måneder, og 3) medlemmet ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding. Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan give tilladelse til, at medlemmet får dagpenge, selv om betingelsen i stk. 2, nr. l, ikke er opfyldt. Tilladelsen kan gives, hvis betingelserne i stk. 2, nr. 3, er opfyldt, og hvis det på bag- 2. Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Warf>æ l W69 Arbejdsmin., Dir. forarbejdsløshedsforsikr.j.nr

9 6. august Nr grund af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsens udtalelse til sagen er sandsynliggjort, at AF har forårsaget, at medlemmet ikke er blevet tilmeldt eller ved en fejl er blevet afmeldt. Hvis betingelsen i stk. 2, nr. 2, ikke er opfyldt, kan tilladelse til udbetaling af dagpenge gives, hvis betingelserne i stk. 2, nr. l, og stk. 2, nr. 3, er opfyldte. Stk. 4. Opfylder medlemmet ikke betingelserne i stk. l som følge af en arbejdsløshedskasses forhold, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen tillade, at der udbetales dagpenge, hvis medlemmet 1) i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge, 2) ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding og 3) ikke har modtaget ydelser fra arbejdsløshedskassen eller uforskyldt vil lide et tab som følge af den manglende tilmelding. Stk. 5. Hvis medlemmet ikke opfylder betingelserne i stk. l, kan arbejdsløshedskassen uanset stk. 4 i perioden 31- august til 31. december 1998 udbetale dagpenge, når 1) det skyldes arbejdsløshedskassens forhold, at medlemmet ikke er blevet tilmeldt eller ved en fejl er blevet afmeldt, 2) medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge, 3) medlemmet ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding, og 4) medlemmet ikke har modtaget ydelser fra arbejdsløshedskassen. Stk. 6. Hvis medlemmet har modtaget dagpenge i en periode, selv om medlemmet ikke var tilmeldt AF i perioden, finder 86 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anvendelse. 5. Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF eller arbejdsløshedskassen. Stk. 2. Kravet om varslet kan fraviges for et medlem, der arbejder inden for et arbejdsområde, hvor det er nødvendigt, at tiltrædelse sker samme dag. AF eller arbejdsløshedskassen skal på forhånd orientere medlemmet herom. Stk. 3. Medlemmet skal kunne møde til samtaler på AF og til tilbud i henhold tit tov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF. Stk. 4. Et medlem kan anses for at stå tit rå- dighed, selv om medlemmet har borgerligt ombud eller andet hverv i det offentliges interesse, som begrænser muligheden for at overtage arbejde. 6. Et medlem skal kunne formidles passende arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for medlemmets faglige område. Stk. 2. Passende arbejde er arbejde inden for det område, hvor medlemmet er uddannet, eller arbejde inden for det område, hvor medlemmet tidligere har haft beskæftigelse. Stk. 3. Hvis et medlem ikke kan overtage arbejde inden for sit faglige område, kan medlemmet få dagpenge, når medlemmet kan overtage andet arbejde. Medlemmet skal oplyse AF og arbejdsløshedskassen om, hvilket arbejde medlemmet kan overtage. 7. Når et medlem i dagpengeperioden har været ledig i sammenlagt 6 måneder inden for de. seneste 12 måneder, skal medlemmet også kunne formidles rimeligt arbejde. Stk. 2. Rimeligt arbejde er arbejde, som medlemmet under hensyn til alder, uddannelse, erhvervserfaring og øvrige kvalifikationer kan varetage. Rimeligt arbejde er også arbejde, som medlemmet vil kunne kvalificeres til at varetage efter et kortvarigt uddannelsesforløb, hvis medlemmet bliver tilbudt den fornødne uddannelse i forbindelse med formidlingen. Stk. 3. Når et medlem i dagpengeperioden har været ledig i sammenlagt 6 måneder inden for de seneste 12 måneder, skal arbejdsløshedskassen underrette AF herom. Stk. 4. Medlemmet skal i hele aktivperioden også kunne formidles rimeligt arbejde. Stk. 5. Opgørelsen af ledighed efter stk. l og 3 sker efter reglerne i 125 og 126 i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. 8. Et medlem skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler; Stk. 2. Et medlem, som er omfattet af 7 om rimeligt arbejde, skal kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler. Stk. 3. Et medlem skal i særlige situationer

10 Nr august kunne formidles arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler. Stk. 4. Hvis et medlem bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid. 9. Et medlem skal søge passende arbejde, jf. 6, stk. 2, og deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde. Stk. 2. Når et medlem i dagpengeperioden har været ledig i sammenlagt 6 måneder inden for de seneste 12 måneder, skal medlemmet også søge rimeligt arbejde, jf. 7, stk. 2. Stk. 3. Et medlem skal i hele aktivperioden også søge rimeligt arbejde, jf. 7, stk. 2. Stk. 4. Et medlem skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det faglige område. Medlemmet skal søge arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid. Kapitel 3 Rådighedsforpligtelsen i forbindelse med individuel handlingsplan, orlov og arbejdsmarkedsuddannelser 10. Hvis et medlem har en individuel handlingsplan, er handlingsplanen udgangspunktet for, hvad medlemmet står til rådighed for. Stk. 2. Et medlem, der deltager i tilbud efter en individuel handlingsplan, har pligt til at møde til samtaler, som AF indkalder til, og som relaterer sig til medlemmets handlingsplan. Stk. 3. Et medlem, der deltager i tilbud efter en individuel handlingsplan, kan formidles arbejde, jf. 6-8, medmindre AF har fraveget kravet. Stk. 4. Et medlem, der er omfattet af stk. 3, har ikke pligt til at søge arbejde, jf. 9, medmindre medlemmet deltager i tilbud om uddannelse og samtidig får dagpenge. 11. Et medlem kan formidles arbejde, jf. 6-8, selv om medlemmet deltager i omskoling mv., medmindre AF har fraveget kravet. Stk. 2. Et medlem, der er omfattet af stk. l, har ikke pligt til at søge arbejde, jf. 9, medmindre medlemmet deltager i tilbud om uddannelse og samtidig får dagpenge. 12. Et medlem, der modtager orlovsydelse til uddannelse efter reglerne for ledige i medfør af lov om orlov, kan formidles arbejde, j f. 6-8, medmindre AF har fraveget kravet. Stk. 2. Er uddannelsesorloven givet til en uddannelse i udlandet, er medlemmet fritaget for kravet om at stå til rådighed for formidlet arbejde i orlovsperioden, medmindre medlemmet under uddannelsen har ophold i Danmark. Stk. 3. Et medlem., der er omfattet af stk. 1 og 2, har ikke pligt til at søge arbejde, jf Et ledigt medlem, der modtager godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, kan formidles arbejde, jf. 6-8, medmindre AF har fraveget kravet. Stk. 2. Et ledigt medlem, der er omfattet af stk. l, har ikke pligt til at søge arbejde, jf Et medlem kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i resten af en orlovsperiode fra et arbejde, hvis perioden forventes at vare over 4 uger, og medlemmet ikke har mulighed for at genoptage arbejdet med det samme. Kapitel 4 Ferie 15. Har et medlem undladt at give AF besked om afholdelse af ferie, skal medlemmet kunne overtage arbejde, deltage i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller deltage i møder eller andre aktiviteter på AF, der rækker ind over ferien. Dette gælder også, hvis medlemmet er formidlet arbejdet, har fået tilbudet eller modtaget indkaldelsen, efter medlemmet er påbegyndt ferien, og frem dl medlemmet oplyser AF om ferien. Kapitel 5 Undervisning 16. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i undervisning, jf. dog stk. 2-8, 17 og 39. Stk. 2. Et medlem kan bevare dagpengeretten ved deltagelse i aftenskoleundervisning, hvortil der ydes støtte i henhold til lov om støtte til folkeoplysning. Et medlem kan endvidere bevare dagpengeretten ved deltagelse i ligestillede kurser af op til 2 ugers varighed (uanset timetal), der ikke er led i en kompetencegivende uddannelse. Stk. 3. Et medlem kan bevare dagpengeretten ved deltagelse i undervisning, hvis undervisnin-

11 6. august Nr gens varighed er under 20 timer om ugen, og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte i det omfang, den udbydes som heltidsundervisning. Hvis uddannelsen berettiger til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, kan dagpenge ikke modtages for de timer, som uddannelsen varer. Stk. 4. Et medlem kan bevare dagpengeretten ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau under 20 timer om ugen. Hvis uddannelsen berettiger til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, kan dagpenge ikke modtages for de timer, som uddannelsen varer. Stk. 5. Et medlem kan bevare dagpengeretten ved deltagelse i undervisning svarende til folkeskolens klassetrin (uanset timetal). Hvis uddannelsen berettiger til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, kan dagpenge ikke modtages for de timer, som uddannelsen varer. STK. 6. Et medlem kan bevare dagpengeretten ved deltagelse i undervisning i op til 2 uger (uanset timetal), hvis undervisningen arrangeres af medlemmets faglige organisation, arbejdsløshedskasse eller af AF med det formål at styrke medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet. Stk. 7. Et medlem kan i dagpengeperioden bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse under lov om åben uddannelse, hvis medlemmet har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Det er en betingelse, at undervisningen har en tilknytning til medlemmets hidtidige uddannelse eller faglige område. Undervisningens varighed må højst udgøre 6 timer om ugen eller svare til 1/3 studenterårsværk. Ved undervisning på mere end 6 timer om ugen skal medlemmet dokumentere, at undervisningen pr. uge højst svarer til 1/3 studenterårsværk. Stk. 8. Et medlem under 25 år, der har ret til dagpenge efter 52 b, stk. 1,1. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan deltage i højskole-, daghøjskole- eller produktionsskoleforløb (uanset timetal). Stk. 9. Dagpenge efter stk. 2-8 må ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at påbegynde eller fortsætte deltagelse i undervisning. Stk. 10. Dagpenge efter stk. 2-8 må endvidere ikke udbetales, hvis et medlem uden en gyldig grund, jf. 21 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, undlader at afbryde undervisningen for at påtage sig formidlet arbejde, medmindre AF har fraveget kravet om, at medlemmet skal stå til rådighed for formidlet arbejde. 17. Et medlem, som ved ledigmeldelsen er fyldt 25 år, kan bevare dagpengeretten under deltagelse i uddannelse på betingelse af, 1) at undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage, 2) a) at medlemmet som fuldtidsforsikret i mindst 2 år før ledigheden i gennemsnit har haft lønarbejde i mindst 30 timer ugentligt samtidig med, at medlemmet har deltaget i uddannelsen, eller b) at medlemmet som deltidsforsikret i mindst 2 år før ledigheden i gennemsnit har haft lønarbejde i mindst 20 timer ugentligt samtidig med, at medlemmet har deltaget i uddannelsen, eller c) at medlemmet i mindst 2 år har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang samtidig med, at medlemmet har deltaget i uddannelsen, og 3) at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Stk. 2. Dagpenge efter stk. I kan i resten af studieforløbet udbetales i 444 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 360 timer for et deltidsforsikret medlem. Stk. 3. Perioden, inden for hvilken kravet om beskæftigelse i stk. l, nr. 2, skal være opfyldt, forlænges med perioder med fravær på grund af barselorlov efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov. Stk. 4. Perioden, inden for hvilken kravet om beskæftigelse i stk. l, nr. 2, skal være opfyldt, forlænges med perioder med fravær på grund af sygdom. Der kan dog kun forlænges med sygdom, hvis den enkelte sygdomsperiode har haft en varighed på mere end 4 uger. Stk. 5. Medlemmet skal på tro og love erklære, at kravet om beskæftigelse r stk. l, nr. 2, er opfyldt. 18. Et medlem kan anses for at stå til rådighed i en ledighedsperiode mellem to perioder i et uddannelsesforløb. Det gælder kun, hvis perioden forventes at vare over 4 uger. Der kan ikke

12 Nr udbetales dagpenge, hvis ledigheden skyldes uddannelsesstedets ferieperiode. Stk. 2. Et medlem kan anses for at stå til rådighed i en orlovsperiode fra en uddannelse. Det gælder kun, hvis perioden forventes at vare over 4 uger. Der kan ikke udbetales dagpenge, hvis perioden er sammenfaldende med uddannelsesstedets ferieperiode. Stk. 3. Hvis medlemmet har pligt til at stå til rådighed for formidlet arbejde under uddannelsen, vil medlemmet kunne opnå ret til dagpenge i en periode mellem to dele af et samlet uddannelsesforløb, selv om perioden er på under 4 uger. Kapitel 6 Supplerende dagpenge og frigørelsesattest 19. Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger inden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde, og arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge, når arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Stk. 2. Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller frigørelsesmuligheden skal fremgå af ansættelseskontrakten. Stk. 3. Medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er arbejdsløshedskassen i hænde i underskrevet stand senest 10 hverdage (eksklusive lørdage) efter, at ansættelsen er begyndt, eller efter, at medlemmet skal have frigørelsesattesten for at kunne få supplerende dagpenge. Den dag medlemmet påbegynder ansættelsen, medregnes i 10- dages-fristen. Hvis arbejdsløshedskassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring senere en 10 hverdage efter, at ansættelsen er begyndt, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette tidspunkt. Kapitel 7 Medlemmets oplysningspligt 20. Et medlem skal oplyse arbejdsløshedskassen om afslag på formidlet arbejde og arbejdsophør samt om begrænsninger i rådigheden for arbejdsmarkedet. Stk. 2. Et medlem skal oplyse om sin rådighed, herunder arbejdssøgning og deltagelse i kurser mv., og om årsagen til afslag på arbejde og arbejdsophør, hvis arbejdsløshedskassen beder om det. 21. Et ledigt medlem skal oplyse AF og arbejdsløshedskassen om deltagelse i undervisning. Kapitel 8 Rådighedsvurdering 22. Arbejdsløshedskassen skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet. Stk. 2. Arbejdsløshedskassen skal notere alle oplysninger, der kan have betydning for medlemmets dagpengeret, herunder underretninger fra AF og de oplysninger, som medlemmet selv giver. 23. Arbejdsløshedskassen skal i dagpengeperioden senest vurdere et medlems rådighed 4 måneder før ydelsesperiodens udløb eller 3 måneder før referenceperiodens udløb, jf. bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. 24. Arbejdsløshedskassen skal vurdere et medlems rådighed, når medlemmet 3 gange har meldt sig syg i forbindelse med formidling af arbejde, tilbud om aktivering, afholdelse af informationsmøder mv. Rådighedsvurderingen skal herefter foretages, hver gang medlemmet melder sig syg i forbindelse med de nævnte aktiviteter, indtil medlemmet dokumenterer at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i 53, stk. 2 eller 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. 25. Ved vurderingen efter skal arbejdsløshedskassen sikre sig, at medlemmet selv gør en indsats for at komme ud af ledigheden ved at søge arbejde og ved at deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde, jf. 9. Stk. 2. Hvis arbejdsløshedskassen ved vurderingen finder, at medlemmet står til rådighed, men der dog er tvivl om medlemmets fortsatte

13 6. august Nr tilknytning til arbejdsmarkedet, skal arbejdsløshedskassen give medlemmet en frist på højst 3 måneder til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal skriftligt meddele medlemmet resultatet af vurderingen, hvis medlemmet ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, eller hvis arbejdsløshedskassen giver medlemmet en frist til at vise sin fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Stk. 4. Arbejdsløshedskassen skal notere, at der er foretaget en vurdering og resultatet af denne. Kapitel 9 Forbehold a/arbejdskraft 26. Et medlem må ikke forbeholde sin arbejdskraft for 1) sæsonarbejde, 2) en bestemt arbejdsgiver eller 3) en bestemt arbejdsplads. 27. Hvis et medlem melder sig ledig efter et arbejde omfattet af 26, og medlemmet har haft arbejde omfattet af 26 inden for de sidste 2 år, skal arbejdsløshedskassen undersøge og vurdere medlemmets rådighed, hvis arbejdsløshedskassen ikke har vurderet medlemmets rådighed efter denne bestemmelse inden for de seneste 6 måneder. Stk. 2. Hvis et medlem melder sig ledig efter et arbejde omfattet af 26, og medlemmet har indgået aftale om genansættelse, skal arbejdsløshedskassen undersøge og vurdere medlemmets rådighed. Stk. 3. Hvis et medlem melder sig ledig efter et arbejde omfattet af 26, og medlemmet har opsagt et arbejde eller afslået et formidlet arbejde for at overtage det nu afsluttede arbejde omfattet af 26, skal arbejdsløshedskassen undersøge og vurdere medlemmets rådighed. Stk. 4. Hvis medlemmet har eller har haft andet arbejde af større omfang end det af 26 omfattede arbejde, eller medlemmet har søgt andet arbejde end det af 26 omfattede arbejde i tidligere ledighedsperioder fra det af 26 omfattede arbejde, kan medlemmet anses for at stå til rådighed. Kapitel 10 Manglende dagpengeret i en periode 28. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet afslår formidlet arbejde, tilbud om omskoling mv. eller tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, eller afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, fordi medlemmet f.eks. skal 1) overtage andet arbejde, 2) påbegynde selvstændig erhvervsvirksomhed, 3) overgå til efterløn eller delefterløn, 4) gå på bømepasningsorlov som ledig efter lov om orlov, 5) rejse til udlandet eller 6) flytte, fordi ægtefællen eller samleveren overtager varigt arbejde, begynder længerevarende uddannelse eller begynder eller flytter selvstændig virksomhed uden for det hidtidige hjemsted. Stk. 2. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet afslår formidlet arbejde, tilbud om omskoling mv. eller tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, eller afslår at medvirke dl at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, fordi medlemmet ønsker at påbegynde uddannelse. Stk, 3. Stk. l og 2 gælder også situationer, der kan sidestilles med afslag. Stk 4. Stk. t og 2 gælder også situationer, hvor et medlem bringer sit arbejde tit ophør eller afbryder et tilbud om omskoling mv. eller et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, Stk 5. Medlemmet kan igen få dagpenge fra det tidspunkt, hvor det dokumenteres, at forudsætningen for afslaget eller ophøret er bortfaldet, jf. dog i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. 29. Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, jf. 3, ikke er tilmeldt AF, jf. 4, eller ikke kan overtage arbejde, jf. 5-8, 30. Et medlem kan ikke få dagpenge, sålænge medlemmet ikke har givet de oplysninger, som arbejdsløshedskassen har bedt om, jf. 20, stk. 2. Stk 2. Dagpengene kan dog efterbetales, hvis

14 Nr august medlemmet har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i den mellemliggende periode. 31. Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra en samtale eller aktivitet i arbejdsløshedskassen, som arbejdsløshedskassen har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt. Stk. 2. Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig skriftligt, personligt eller telefonisk til arbejdsløshedskassen. Stk. 3. Dagpenge for den mellemliggende periode kan ikke efterbetales. 32. Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra en grundregistreringssamtale, som AF har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt og med angivelse af samtalens formål. Stk. 2. Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet på ny er tilmeldt AF og har henvendt sig skriftligt, personligt eller telefonisk til AF eller arbejdsløshedskassen vedrørende udeblivelsen, medmindre dagpengeretten helt eller delvis er bortfaldet efter andre bestemmelser i bekendtgørelsen eller i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Stk. 3. Dagpenge for den mellemliggende periode kan ikke efterbetales. Stk. 4. Henvender medlemmet sig til AF samme dag, som samtalen skulle have været afholdt, men efter tidspunktet for samtalen, kan medlemmet ikke få dagpenge for den pågældende dag. 33. Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet uden en gyldig grund, jf i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, udebliver fra en formidlingssamtale eller en samtale vedrørende tilbud om omskoling rav. eller udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan eller en samtale om afgivelse af tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, som AF har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt og med angivelse af samtalens formål, jf. dog i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Stk. 2. Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig skriftligt, personligt eller telefonisk til AF eller arbejdsløshedskassen vedrørende udeblivelsen, medmindre dagpengeretten helt eller delvis er bortfaldet ef ter andre bestemmelser i bekendtgørelsen eller i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Stk. 3. Dagpenge for den mellemliggende periode kan ikke efterbetales. Stk. 4. Henvender medlemmet sig til AF samme dag, som samtalen skulle have været afholdt, men efter tidspunktet for samtalen, kan medlemmet ikke få dagpenge for den pågældende dag. 34. Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra andre end de i 32 og 33 nævnte møder eller aktiviteter, som AF har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt. Stk. 2. Når medlemmet henvender sig til AF eller arbejdsløshedskassen vedrørende udeblivelsen, kan dagpengene dog efterbetales bortset fra de dage, som møderne eller aktiviteterne vedrører, hvis medlemmet har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i den mellemliggende periode. Kapitel 11 Tab af dagpengeret og arbejdskrav 35. Hvis et medlem efter og 27 ikke anses for at stå til rådighed, kan medlemmet ikke få dagpenge. Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger. Det er en. betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet. Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mindst 150 timers arbejde i en periode på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet. Stk. 4. Et medlem kan igen få dagpenge, hvis medlemmet i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang. Det er en betingelse, at medlemmet ikke samtidig har modtaget etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, igangsætningsydelse efter lov om social bistand eller lignende til virksomheden. Stk. 5. Et medlem, der ikke står til rådighed, fordi medlemmet har forbeholdt sin arbejdskraft for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads, kan igen få dagpenge, hvis medlemmet doku-

15 6. august Nr menterer, at årsagen til den manglende rådighed ikke længere er til stede. 38. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. august Stk. 6. Et medlem kan ikke opfylde kravet om arbejde i stk. 2 og 3 med arbejde af den karakter, der var årsag til den manglende rådighed, j f. 26 og Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan give tilladelse til, at et medlem, der ikke kan få dagpenge, fordi medlemmet har begrænset sin rådighed for arbejdsmarkedet til arbejde omfattet af 26 (sæsonarbejde eller arbejde for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads), kan overgå til efterløn eller delefterløn, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne herfor, selv om kravet om arbejde, jf. 35, ikke er opfyldt. Kapitel 12 Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv. 37. Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen. 39. Et medlem, der er påbegyndt en uddannelse efter 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. senest den 31. december 1995, er, uanset bestemmelserne i 16 og 17, berettiget til at færdiggøre uddannelsen efter de regler, der var gældende før l. januar De almindelige regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder i øvrigt anvendelse. Stk. 2. Et ledigt medlem, der modtager orlovsydelse til uddannelse efter lov om olov på grundlag af en ansøgning, der er modtaget hos AF eller i arbejdsløshedskassen senest den 31. december 1995, har ret til at gennemføre orloven efter de regler, der var gældende før l. januar Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 6. august 1998 ULRICH BURG / Lisbet Jensen