Kvalitetsrapport 2009/2010. Pixiudgave. Skole og Undervisningsområdet i Halsnæs Kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2009/2010 Pixiudgave Skole og Undervisningsområdet i Halsnæs Kommune

2 Indhold 1. Indledning 3 2. Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport 4 3. Rammebetingelser Elevrelaterede tal Økonomi Undervisningstimer mv Lærerkompetencer It Resultater mv Overgangsfrekvenser Afgangsprøver Læsetest Klagesager 28 Kontaktoplysninger 29 2

3 1. Indledning I henhold til Bekendtgørelse af lov om folkeskolen nr. 593 af 24. juni a skal kommunalbestyrelsen årligt udarbejde en kvalitetsrapport, der skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau mm. I Bekendtgørelse nr. 162 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen af 22. februar 2007 er de indholdsmæssige krav såvel som tidsfrister angivet. Den 24. november 2009 fik Halsnæs Kommune godkendt ansøgning om udfordringsretten, ensbetydende med at der skal udarbejdes en 2-årig kvalitetsrapport for skoleårene 2009/2010 og 2010/11. Den 2-årige kvalitetsrapport udarbejdes i efteråret I dette mellemliggende år skal Halsnæs Kommune udarbejde en pixiudgave af kvalitetsrapporten, som blot indeholder en opsamling på nogle af de statistiske data, der indgår i kvalitetsrapporten. Der indgår således ikke skolernes vurderinger, beskrivelser af pædagogiske processer mv. Udfordringsretten er gældende for en 2-årig periode, hvorefter forsøget skal evalueres. Dette kan således være den eneste pixiudgave af kvalitetsrapporten, der skal udarbejdes. 3

4 2. Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten for 2008/09 foranledigede igangsættelse af handleplaner med henblik på at nedbringe elevfraværet, nedbringe antallet af skoleudsættelser og formulere fremtidige indsatsområder for skolevæsenet. Tabel 1 Elevernes fraværsandel opgjort i % Skoler Sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær I alt Enghaveskolen 4,2 1,2 1,2 6,6 Kregme Skole 5,0 1,3 2,0 8,3 Lerbjergskolen 9,0 2,6 3,3 14,9 Magleblikskolen 4,6 1,7 1,8 8,1 Melby Skole 3,9 0,9 1,6 6,4 Storebjergskolen 4,3 0,6 1,5 6,4 Vinderød Skole 2,8 0,7 2,0 5,5 Ølsted Skole 4,1 2,9 1,6 8,6 Skole og Dagbehandling 6,2 2,5 5,1 13,8 Gennemsnit 2009/10 4,9 1,5 1,9 8,2 Gennemsnit 2008/09 4,6 1,4 2,1 8,1 Gennemsnit 2007/08 4,1 1,5 2,4 8,0 Gennemsnit 2006/07 3,5 1,3 1,5 6,3 Kilde: Skolernes indrapportering til kvalitetsrapporten. Tabel 2 Skoleudsættelser Halsnæs Kommune Antal børnehaveklassebørn Antal skoleudsættelser Antal børn startet i privatskole I alt Andel skoleudsættere Antal omgængere i børnehaveklasse Skolestart ,59% 8 Skolestart ,08% 11 Kilde: TEA og skoleadministrationer. I efteråret 2009 blev en procedure for skoleudsættelser indført, idet børnehaveklassen er blevet obligatorisk samt ud fra et ønske om at skabe et ensartet fagligt serviceniveau i vurderingen af børnenes skoleparathed. Der kan konstateres et markant fald i andelen af skoleudsættere, som ses som en naturlig konsekvens af den nyindførte procedure. Det har ikke influeret på antallet af omgængere i børnehaveklassen, men er fra i år af taget med som et parameter der skal være opmærksomhed omkring de kommende år. 4

5 Indsatsområder for skolevæsenet Der er i 2010 formuleret indsatsområder på en ny måde. Hvor det tidligere er sket ved en bred inddragelse af interessenter i skolevæsenet på 2 temadage, så har Udvalget for Familie og Børn i år valgt selv at formulere overskrifterne for indsatsområderne. Udvalget for Familie og Børn har den 22. september 2010 valgt at tilpasse indsatsområderne til den aktuelle skolestrukturproces. Indsatsområdet er formuleret således: Implementering af den nye skolestruktur som indsatsområde med den inkluderende praksis og fagligt løft i læsning som skolepolitiske fokusområder til styring i processen. Den 7. oktober 2010 gennemføres en temadag, hvor en række interessenter fra skoleområdet arbejder videre ud fra den politisk givne ramme. 5

6 3. Rammebetingelser I dette kapitel indgår en række statistik som der stilles krav om i kvalitetsrapportbekendtgørelsen sammenfattet som rammebetingelser. Kapitlet er inddelt i følgende afsnit: elevtal eller elevafhængige tal økonomiske nøgletal oversigter over undervisningstimerelaterede data lærerkompetencer 3.1 Elevrelaterede tal Tabel 3 Elevtal Skoler Elevtal Elevtal i specialklasser Elevtal tosprogsundervisning Antal klassetrin Antal spor Enghaveskolen /3 Kregme Skole Lerbjergskolen /3 Magleblikskolen Melby Skole /3 Storebjergskolen /3 Vinderød Skole /2 Ølsted Skole /2 I alt 2009/ I alt 2008/ I alt 2007/ Elevtallet er baseret på opgørelse fra april Der har været en svag stigning i det samlede elevtal samtidig med en fortsat stigning i antallet af tosprogede elever. Denne tendens øger behovet for fokus på tosprogsområdet og en fortsat stigning vil kunne afstedkomme behov for at opgradere den eksisterende tildeling til en skolekoordinator for tosprogede børn og unge til en konsulentstilling. 6

7 Tabel 4 Elevrelaterede oplysninger Skoler Antal elever pr. Antal elever pr. lærer klasse Enghaveskolen 22,33 14,4 Kregme Skole 21,65 12,4 Lerbjergskolen 19,81 13,1 Magleblikskolen 20,42 9,1 Melby Skole 20,35 14,3 Storebjergskolen 20,81 11,5 Vinderød Skole 18,78 9 Ølsted Skole 19,19 11,8 Gennemsnit 2009/10 20,65 12,3 Gennemsnit 2008/09 20,19 10,1 Gennemsnit 2007/08 20,64 10,4 Gennemsnit 2006/07 20,52 11,9 Kilde: UNI-C Antallet at elever pr. lærer samt antallet af elever pr. klasse har været stigende det seneste skoleår og forventes at stige yderligere kommende år. Tabel 5 Andel af elever i skolefritidsordning 1 Skoler Andel (%) Antal SFObørn Enghaveskolen Kregme Skole Lerbjergskolen 87,4 132 Magleblikskolen 91,8 145 Melby Skole 94,7 180 Storebjergskolen 97,7 252 Vinderød Skole 99,1 116 Ølsted Skole 81,1 99 Gennemsnit 2009/10 90, Gennemsnit 2008/09 91, Kilde: Skolernes indrapportering til kvalitetsrapporten. Fra kommende år forventes udarbejdet en tilsvarende statistik for SFO klubberne. 1 Er opgjort ud fra antal SFObørn pr. 01/09/2009 delt med antal elever i kl. opgjort omkring samme tidspunkt. 7

8 Der skal gøres opmærksom på, at der er tale om gennemsnitstal for alle 4 indskolingsårgange. Andelen er således markant højere de første år, mens den typisk er noget lavere i 3. klasse. Autisme/ Asperger Socio/emotionelle vanskeligheder Kregme Skole 18 5 I alt Børn i kommunens specialtilbud i alt 2009/ Børn i kommunens specialtilbud i alt 2008/ Børn i kommunens specialtilbud i alt 2007/ Børn i kommunens specialtilbud i alt 2006/ Tabel 7 Børn i specialtilbud udenfor kommunen Børn i specialtilbud udenfor kommunen i alt 2009/10 70 Børn i specialtilbud udenfor kommunen i alt 2008/09 54 Børn i specialtilbud udenfor kommunen i alt 2007/08 52 Børn i specialtilbud udenfor kommunen i alt 2006/07 56 Tabel 6 Børn i Halsnæs Kommunes specialtilbud Generelle Læsevanskeligheder indlæringsvanskeligheder Vinderød Skole 15 Magleblikskolen 42 Storebjergskolen 48 Skole og Dagbehandling Tabel 8 Oversigt over tosprogede elever Skoler Tosprogedeelever inkl. EUelever Her af EU-elever Elever i alt på skolen Tosprogede i procent EU-lande (sprog) modersmålsundervisning skal tilbydes Enghaveskolen % UK, S, RUM, D, I Kregme Skole % D, UK, N, P Lerbjergskolen % UK, D, E, PL, GR, S, F Magleblikskolen % FÆ, UK, I, D, E, PL, HUN Melby Skole % N, UK, G, NL Storebjergskolen % N, FÆ, F, UK, S Vinderød Skole % NL, N, RUM, SF Ølsted Skole % Grønland I alt 2009/ % Vores tosprogede elever kommer (ud over ovennævnte EU-lande) fra: Serbien, Kroatien, Montenegro, Bosnien, Makedonien, Pakistan, Tyrkiet, Iran, Irak, Somalia, Afghanistan, Kina Filippinerne, Thailand, Brasilien, Sri Lanka, Marokko, Ethiopien, Libanon, Venezuela, Rusland, Albanien, Gambia, Burundi, Uganda, Ukraine. Kilde: Koordinator for tosprogede børn og unge, september Økonomi Som det fremgår af nedenstående tabel er udgifterne pr. elev væsentligt højere på de skoler med færre elever, hvilket ligger i naturlig forlængelse af, at der er en række grundudgifter ved at drive en skole, som gør det dyrere at drive en mindre skole. Således adskiller Ølsted Skole og særligt Vinderød Skole sig ved at have højere udgifter end gennemsnittet. Derudover har Magleblikskolen 8

9 høje udgifter grundet inklusionsklasser samt 10. klassecenter. Vinderød Skole og Storebjergskolens udgifter pr. elev er ligeledes forholdsvis forøget grundet udgifter til deres respektive specialklasserækker. Tabel 9 Udgifter i skolevæsenet Skoler Gennemsnitlig udgift pr. elev Udgift til undervisningsmidler pr. elev Kommunalt afsatte ressourcer til specialpædagogisk bistand Heraf midler fra visitationsudvalget Kommunalt afsatte ressourcer til undervisning i dansk som andetsprog Enghaveskolen Kregme Skole Lerbjergskolen Magleblikskolen Melby Skole Storebjergskolen Vinderød Skole Ølsted Skole Gennemsnit/i alt 2009/ Gennemsnit/i alt 2008/ Gennemsnit/i alt 2007/ Kilde: Regnskab samt Økonomi og Analyse. De gennemsnitlige udgifter pr. elev er i henhold til skoleåret 2009/10. Udgifterne indeholder også udgifterne til specialtilbud, støttetimer mm. I de gennemsnitlige udgifter indgår ikke udgifter til SFO. De afsatte ressourcer til specialpædagogisk bistand og undervisning i dansk som andetsprog er i henhold til fordelingsmodellen for skoleåret 2009/2010. De afsatte ressourcer til specialpædagogisk bistand består af tildelingerne til specialundervisning og fra rummelighedspuljen til hver enkelt skole. Tildeling til specialundervisning er elevtalsafhængig og der gives 6,5 time pr. elev pr. skoleår hertil. Rummelighedspuljen fordeles med forskellig belastningsgrad til skolerne, således at belastningsgraden skal afspejle den sociodemografiske forskel, der er skoledistrikterne imellem. Dertil kommer den reelle tildeling fra visitationsudvalget til hver enkelt skole i skoleåret 2009/10, som i tabellen også er adskilt i en egen kolonne. Yderligere er der på de skoler, der varetager specialtilbud for alle skoler øgede udgifter. Det omfatter Kregme Skole (læseklassen), Magleblikskolen (inklusionsklasser), Storebjergskolen (specialklasser) og Vinderød Skole (specialklasser). 9

10 De afsatte ressourcer til undervisningen i dansk som andetsprog består i midler afsat til tosprogsundervisning såvel som deciderede modtagerklasser. Idet der er modtagerklasser på Lerbjergskolen, Enghaveskolen og Magleblikskolen er tildelingen af ressourcer til disse skoler betydeligt højere. 3.3 Undervisningstimer mv. Tabel 10 Lærernes undervisningsandel Skoler Undervisningsandel (%) Enghaveskolen 32,6 Kregme Skole 33,6 Lerbjergskolen 34,1 Magleblikskolen 33,4 Melby Skole 33,6 Storebjergskolen 34,2 Vinderød Skole 31,8 Ølsted Skole 33,7 Gennemsnit 2009/10 33,5 Gennemsnit 2008/09 33,9 Gennemsnit 2007/08 33,5 Gennemsnit 2006/07 34,1 Kilde: UNI-C I opgørelsen af lærernes undervisningstid skal der være opmærksomhed på, at ovenstående andel er ud af hele årsnormen, det vil sige at ferier mv. indgår heri. Herudover skal det nævnes, at der er en række initiativer, der er med til at reducere undervisningsandelen, det omfatter således kurser og uddannelse, fagkoordinatorer, MEDuddannelser, fælles indsatsområder i skolevæsenet mm. Fra og med skoleåret 2009/10 har Halsnæs Kommune indgået arbejdstidsaftale med Danmarks Lærerforening kreds 38. Aftalen er i henhold til den ny overenskomst og er et opgør med det timetælleri, der tidligere har været samtidig med et fokus på lærerens og lederens professionalitet. Aftalen indebærer, at lærerne for hver undervisningstime får tildelt 1,14 time samt en pulje på 40 timer til efter/videreuddannelse, teamsamarbejde og innovation. Derved er undervisningsandelen forholdsvis fastlåst i Halsnæs skolevæsen indtil en genforhandling af den 2-årige aftale. 10

11 Tabel 11 Planlagte timer, jf. lovens 16 Klasse trin Enghave skolen Kregme Skole Lerbjerg skolen Magleblik skolen Melby Skole Storebjerg skolen Vinderød Skole Ølsted Skole Gennemsnit 2009/10 Gennemsnit 2008/ , , , ,5 742, ,5 712,5 742, , , , Kilde: UNI-C Der er nogle markante udsving i de samlede timetal på skolerne på 7., 8. og 9. klassetrin. Udsvingene skyldes primært, at de skoler, der tilbyder fransk (og tysk) som tredje sprog, har 120 flere planlagte timer pr. år end de skoler, der udelukkende tilbyder tysk. Således er det planlagte timetal ikke lig det antal undervisningstimer eleverne i udskolingen modtager, men blot et udtryk for, at nogle skoler giver valget mellem tysk og fransk samt evt. andre valgfag og dermed udfører flere undervisningstimer på forskellige hold. Gennemsnittet i 2009/10 for de planlagte timetal er faldet markant grundet den politiske beslutning om at følge minimumstimetallet fra 4. til 9. klasse. 11

12 3.4 Lærerkompetencer Tabel 12 Andel ikke-læreruddannede lærere på skolerne i Halsnæs Skoler Antal normerede stillinger Antal ikke læreruddannede Andel ikke læreruddannede (%) Enghaveskolen 38,0 4,0 10,5 Kregme Skole 35,3 10,0 28,3 Lerbjergskolen 31,0 3,9 12,5 Magleblikskolen 48,0 9,6 19,9 Melby Skole 34,4 2,5 7,4 Storebjergskolen 47,4 4,5 9,6 Vinderød Skole 14,0 0,8 5,4 Ølsted Skole 21,5 5,6 25,8 I alt 2009/10 269,7 40,9 15,1 I alt 2008/09 293,0 55,3 18,9 I alt 2007/08 316,6 66,5 21,0 Kilde: Danmarks Lærerforening kreds 38, september 2008, 2009 og Kategorien ikke-læreruddannede dækker over alle de lærere, som ikke er færdiguddannede lærere. Kategorien dækker således over lærere, der næsten er færdiguddannede såvel som andre faggrupper eksempelvis pædagoger og universitetsuddannede. 12

13 Tabel 13 Anvendte timer og midler på efteruddannelse/kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne Skoler Forbrugte timer til efteruddannelse mv. Afsatte midler Antal lærere/pædagoger (fuldtidsstillinger) Enghaveskolen /12 Kregme Skole /15 Lerbjergskolen /9 Magleblikskolen /14 Melby Skole /13 Storebjergskolen /20 Vinderød Skole /9 Ølsted Skole /10 Skole og Dagbehandling /18 I alt 2009/ /120 Gennemsnit pr. skole /13 I alt 2008/ /122 Gennemsnit pr. skole /14 I alt 2007/ /136 Gennemsnit pr. skole /15 Kilde: Skolernes indrapportering til kvalitetsrapporten. Tabel 14 viser, hvor mange lærere med linjefagsuddannelse, der underviser i de pågældende fag. For hvert fag er det gjort op hvor mange lærere, der i alt underviser i faget, og dernæst hvor mange af dem, der har en linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence i faget. For eksempel faget dansk på Enghaveskolen: I alt underviser 26 lærere i dansk, 23 ud af de 26 har linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Omfanget er også regnet ud i procent for hvert fag, ud fra hvor meget af undervisningen, der varetages af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetence. Dette er beregnet ud fra årstimetallene for de enkelte fag. Alle dækningsgrader under 70 % er markeret med lysegrøn. I de to kolonner yderst til højre, der er for hele skolevæsenet i de sidste 2 skoleår, er procentsatsen blot udtryk for, hvor stor en andel af lærerne, der underviser i de enkelte fag, der har en linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende dertil. Tabellen kan læses vandret (rækkerne), hvorved man kan få et indblik i liniefagsdækningen i de enkelte fag. Når man læser tabellen lodret (kolonnerne), får man et overblik over hvor mange liniefagsuddannede eller med tilsvarende kompetencer, der er på den enkelte skole. Lærere med kompetencer svarende til linjefagsuddannelse er de lærere, der af skolelederen har fået skriftlig kompetenceanerkendelse for de(t) pågældende fag. Den skriftlige kompetenceanerkendelse skal ligge i lærerens personalemappe. 13

14 Tabel 14 Andel liniefagsuddannede lærere eller med kompetencer svarende dertil Fag Kregme Skole Magleblikskolen Melby Skole Enghaveskolen Lerbjergskolen Storebjergskolen Vinderød Skole Ølsted Skole Skole og Dag Halsnæs Kommune 2008/ 2009 Da 23/23 17/18 95% 19/19 32/32 21/22 95% 23/24 97% 8/8 13/14 94% 7/8 88% 163/168 97% 113/139 81% Eng 8/11 78% 12/14 81% 4/5 90% 12/12 9/10 90% 7/7 5/5 8/11 76% 4/5 80% 69/80 86% 60/68 88% Ty 2/3 89% 2/2 2/2 4/4 3/4 70% - 1/1 20/22 91% 22/25 88% Fra 1/1 2/2 1/1-1/1 1/1-0 9/9 10/10 Hi 12/15 64% 9/10 89% 6/8 81% 11/15 73% 9/12 75% 7/15 50% 4/5 89% 4/11 27% 6/8 75% 68/99 69% 56/90 62% Kri 13/19 73% 9/12 83% 8/9 91% 13/21 62% 12/16 75% 15/17 88% 0/8 0% 4/12 33 % 8/8 82/122 67% 59/102 58% Sam 2/3 84% 2/2 1/1 1/4 57% - 2/4 67% 17/23 74% 22/25 88% Mat 12/15 90% 11/ % 10/10 18/18 12/16 75% 12/16 81% 8/8 9/14 65% 7/8 88% 99/116 85% 103/120 86% N/t 5/9 53% 8/10 80% 6/6 11/13 85% 7/10 70% 9/11 86% 2/8 22% 4/6 67% 55/76 72% 54/79 68% Geo 1/3 36% 2/3 50% 1/2 50% 4/4 3/5 60% - 5/6 75 % 3/5 60% 22/31 71% 21 74% Bio 1/4 10% 3/4 89% 4/4 5/5-5/6 88 % 2/3 67% 26/29 90% 20 77% F/k 2/2 2/2 4/4-3/6 50 % 1/1 21/24 88% 22/22 Idr 10/13 75% 6/13 76% 8/8 16/17 94% 7/10 70% 12/13 96% 8/8 9/11 36% 8/8 84/101 83% 90/109 83% Svø 4/4 8/8 5/5 4/4 2/2 2/2 100 % 3/7 28% 34/38 89% 36/39 92% Mu 4/5 95% 5/7 86% 5/9 56% 4/7 57% 5/6 86% 8/8 7/8 91% 3/5 60% 44/58 76% 37/59 63% Bil 5/7 75% 5/8 67% 7/7 9/11 82% 6/7 85% 7/12 74% 5/6 81% 5/7 77 % 4/5 80% 53/70 76% 51/72 71% Hå 2/2 1/2 67% 1/1 4/5 80% 2/2 1/1 1/2 50 % 18/21 86% 18/20 90% Slø 2/2 2/2 1/1 2/4 50% 1/1 1/1 0/1 0% 2/2 14/17 82% 16/18 89% Hj 0/2 0% 4/4 1/2 50% 2/4 50% 0/1 0% 4/4 20/26 77% 21/29 72% DA2 6/10 90% 2/4 60% 2/2 15/20 75% - - 1/ /37 70% 27/36 75% Spec 8/10 95% 11/13 86% 6/7 94% 12/14 86% 7/10 70% 8/10 82% 2/2 1/3 26% 9/9 64/78 82% 62/89 70% Kilde: Skolernes indrapportering til kvalitetsrapporten. 14

15 3.5 It Tabel 15 Opgørelse over maskinparken på skolerne Undervisning Maskiner Bærbare Servere Printere Scannere IWB Bærbare til PPR elever Efterår Efterår Efterår Efterår Efterår Forår Kilde: It-service, september Som ovenstående tabel angiver har der på skolerne været en markant udvidelse af maskinparken over de seneste år. Dette skal dog sammenholdes med en rivende udvikling på landsplan nu også indenfor Interaktive Whiteboards. Halsnæs Kommune ligger fortsat over gennemsnittet på Itområdet, men det er et område, der fortsat skal prioriteres højt, hvis elevernes brug af It-værktøjer skal være optimal, i overensstemmelse med tidens kontinuerligt nye muligheder samt følge med den udvikling, der i øvrigt sker på området i landets øvrige kommuner. Der skal derudover gøres opmærksom på den vedligeholdelsesopgave og budget, der skal følge med investeringen i It og IWB. Tabel 16 Andel aktive forældre på forældreintra Skoler Andel aktive forældre Enghaveskolen 90,1 % Kregme Skole 95 % Lerbjergskolen 96,5 % Magleblikskolen 69,9 % Melby Skole 93 % Storebjergskolen 87,1 % Vinderød Skole 96,2 % Ølsted Skole 81 % Skole og Dagbehandling 60 % Halsnæs Kommune 87,5 % 2008/09 77,1 % Kilde: Skolernes indrapportering til kvalitetsrapporten. 15

16 Forældreintra blev indkøbt for få år siden og må siges at være en betydelig succes ud fra den store andel af forældre, der er aktive. Samtidig skal der tages forbehold for, at man blot ved at have logget på en gang figurerer som aktiv i det udtræk man kan lave i systemet. Tabel 17 Brugen af fællesnettet antal besøg Måned 2007/ / / /11 August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli Kilde: IT-konsulent. Tabel 18 Antal brugere fordelt efter antal besøg Antal besøg * I alt ** * For perioden ** Antal oprettede brugere pr

17 I forhold til antallet af brugere skal der gøres opmærksom på, at det omfatter lærere, pædagoger, ledelse, administration, teknisk servicepersonale, eksternt personale fra PPR, rengøring mfl. Det forklarer således den forholdsvis høje andel af brugerne, der er inaktive eller næsten inaktive på fællesnettet. 17

18 4. Resultater mv. I dette kapitel indgår de statistikker, der i henhold til kvalitetsrapportbekendtgørelsen samlet kan beskrives under titlen resultater. Det omfatter overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser, afgangsprøvekarakterer, nationale test, de kommunale læsetest, antallet af diverse typer klagesager, medarbejdertrivslen samt som noget nyt børnenes trivsel. 4.1 Overgangsfrekvenser Tabel 19 Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser fra hhv. 9. og 10. klasse Skoler 10. kl. Gymnasial Erhvervsfaglig Efterskole I alt for 9. kl. Fra 10. til gymnasial Fra 10. til erhvervsfaglig Enghaveskolen 19,7 37,9 24,2 18,2 100 Kregme Skole 18, ,6 6,3 89,7 Lerbjergskolen 21,8 47,3 12,7 16,4 98,2 Magleblikskolen 25,7 37,1 20 8,6 91,4 54,1 44,3 Melby Skole 17,8 51,1 4,4 22,2 95,5 Storebjergskolen 21,1 44,7 10,5 13,2 89,5 Ølsted Skole 40,6 15,6 21,9 15,6 93,7 I alt 2009/10 22,6 41,7 15,7 14,7 94,7 54,1 44,3 I alt 2008/09 18,5 42,8 17,3 17,3 95,9 61,2 36,7 I alt 2007/08 23,6 35,9 16,7 16,4 93,6 43,8 37 I alt 2006/ ,7 15,2 13,7 90,6 39,4 25,4 Kilde: UU-center Midt Nordsjælland 2010 Tendensen fra sidste år med en højere andel af unge, der vælger en gymnasial uddannelse, fastholdes. Udsvingene i tallene kan være store fra år til år afhængig af årgangene, hvorfor der kun kan konkluderes på overordnede tendenser over en årrække. Tabel 20 er et bud på at vise, hvor de unge fra Halsnæs vælger deres vej efter folkeskolen. Således giver det et billede af, hvor de 18-årige fra Halsnæs er pt., hvoraf det fremgår, at 90 % af de 18- årige er i gang med en uddannelse. 18

19 Tabel 20 Her er de 18-årige fra Halsnæs 2009/ /09 I uddannelse 90,88 85,09 Gymnasiale uddannelser 53,85 44,74 Erhvervsuddannelser 29,63 31,87 Andre uddannelser 2,56 0,88 Andre ungdomsuddannelser skoleår 0,28 0 Grundskolen 2,85 6,14 Midlertidige aktiviteter 1,71 1,46 Ikke i uddannelse 9,11 14,89 Arbejde 0,85 5,85 Produktionsskole, Højskole mv. 7,12 7 Ledige eller uoplyste 1,14 2,04 Kilde: UU-center Midt Nordsjælland 2010 For at belyse emnet yderligere er nedenstående profilfigur fra Undervisningsministeriet taget med i årets kvalitetsrapport. Alle kasser og pile er forklaret efterfølgende. Helt overordnet kan det konstateres, at 60 % af de unge fra Halsnæs Kommune som minimum har en ungdomsuddannelse 5 år efter 9. klasse. Fokus bør således være på at minimere andelen af unge i den røde kasse der angiver andelen af unge uden kompetencegivende uddannelse. 19

20 Profilfigur 5 år efter 9. klasse (2008) for Halsnæs Kommune Kilde: Undervisningsministeriet 2010 Profilfiguren viser hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig, hvis de uddanner sig som alle andre årgange i det valgte profilår. Læs hvad kasserne og pilene betyder. Grønne og hvide kasser Kasserne viser statustilstande og pilene bevægelser mellem tilstandene. De grønne kasser viser, hvilket uddannelsesniveau eleverne har opnået. De hvide kasser viser, hvor stor en andel, der har været i gang med en uddannelse inden for området. Sorte og røde pile De sorte pile viser fremgang i uddannelsessystemet, mens de røde stiplede pile viser hvor mange, der enten ikke kommer i gang på en uddannelse eller falder fra. Den røde kasse Den røde kasse viser hvor stor en andel, der aldrig får kompetencegivende uddannelse ud over grundskolen. Med kompetencegivende uddannelse menes enten ungdomsuddannelse (kan give både studie- og erhvervskompetence) eller en videregående uddannelse (giver erhvervskompetence). Start nedefra Figuren læses fra bunden og op. Den nederste grønne kasse repræsenterer en hel årgang, som forlader grundskolen. De første pile opad viser, hvor stor en andel der: 20

21 aldrig kommer i gang på en ungdomsuddannelse (rød pil) starter på erhvervsuddannelse (sort pil) starter på en gymnasial uddannelse(sort pil) Dernæst kommer to hvide kasser. De viser hvor stor en andel, der begynder på en af de to typer af ungdomsuddannelser. De sorte vandrette pile viser bevægelserne mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. De røde pile viser, hvor stor en andel som falder fra. I de midterste grønne kasser opsamles hvor stor en andel, som har opnået en ungdomsuddannelse og hvor stor en andel, som ikke har opnået en ungdomsuddannelse. Efter endt ungdomsuddannelse kan man gå i gang med en videregående uddannelse. Den bevægelse beskrives af pilen fra den midterste grønne kasse til den øverste hvide kasse. Bemærk, at også elever uden ungdomsuddannelse kan starte på en videregående uddannelse. Det kan være via optagelsesprøve, enkelte hf-fag, eller via dispensation. Endelig er der elever, der ikke går i gang med en videregående uddannelse efter endt ungdomsuddannelse. De beskrives med pile op til den øverste grønne kasse med de endelige kompetencer. De øverste kasser viser de endelige niveauer for årgangens uddannelse Den røde kasse til venstre viser, hvor stor en andel, som ikke opnår uddannelse efter grundskolen. Den store grønne kasse viser hvor stor en andel, der opnår mindst en ungdomsuddannelse, dvs. en ungdomsuddannelse og/eller en videregående uddannelse. Bevægelser ind og ud af kasserne Bevægelser er vist med pilene. I de grønne og hvide kasse bevæger der sig lige mange elever ind og ud, undtagen ved de hvide kasse under ungdomsuddannelserne. Her, i de erhvervsfaglige og de gymnasiale uddannelser, er andelen, ud af kasserne højere end andelen ind i kasserne. Dette skyldes, at flere tager begge uddannelser. Den højere andel ud svarer til andelen, som opnår begge kompetencer. 21

22 Fag \ Skole 4.2 Afgangsprøver Tabel klasses afgangsprøver Kregme Skole Melby Skole Enghaveskolen Lerbjergskolen Magleblikskolen Storebjergskolen Skole og Dagbehandling Dansk Læsning 5,27 5,62 6,02 5,09 5,4 4,22 6,8 4,16 Retskrivning 5,31 4,71 5,36 4,4 5,55 4,61 2,4 3,81 Skr. Fremstilling 5,19 5,13 5,2 4,03 6,6 5,26 1,4 5,19 Orden 6,38 4,29 5,27 4,06 4,02 5,74 2,8 3,39 Mundtlig 7,39 6,96 6,78 5,69 6,25 7,33 2,67 6,42 Matematik Færdigheder 6,83 7,18 6,54 5,52 6,52 6,11 5,25 5,45 Problemløsning 5,89 7,02 5,46 3,58 6,36 6,17 3,75 4,52 Engelsk Mundtlig 6,17 7,59 7,06 6,03 7,56 5,89 7 4,65 Skriftlig 3 4,56 7 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6 5,63 5,02 1,78 6 6,22 3,9 Tysk Mundtlig 4,57 5,63 5,14 4,69 Fransk Mundtlig 5,75 6,4 2 Historie Mundtlig 6,05 3,36 6,24 7 4,39 Kristendom Mundtlig 5,32 6,85 7,85 Biologi Skriftlig 8,05 9,15 8,36 6,56 9 7,29 7,15 Geografi Skriftlig 6,02 5,75 6,32 6,6 7,81 8,21 6,39 Samfundsfag Mundtlig 7,54 7,12 5 4,69 Hjemkundskab Projektopgave 7,05 6,93 7,22 5,5 7,65 6,89 2 5,9 Gennemsnit 2009/10 6,13 6,21 6,24 4,85 6,32 5,92 3,98 4,88 Gennemsnit 2008/09 5,7 5,9 6,0 5,0 6,3 6,7 2,2 5,7 Kilde: Uni-C Ølsted Skole Der er tale om et vægtet gennemsnit, der tager højde for, hvor mange elever der har været oppe i de enkelte fag. Således kunne fag, hvor ganske få elever har været til afgangsprøve ellers have en større vægtning og dermed indflydelse på det samlede gennemsnit. Folkeskolerne i Halsnæs Kommune ligger på et middelniveau i afgangsprøvekaraktererne. Der er således tale om et samlet resultat, der ligger midt i mellem den jævne præstation og den gode præstation. Melby Skole fastholder et højt gennemsnit, mens Magleblikskolen og Ølsted Skole ligger med de laveste gennemsnit. 10. klasseprøver For 10. klasserne ligger karaktergennemsnittet i afgangsprøverne lige over den tilstrækkelige præstation, mens karaktergennemsnittet for 10. klasseprøven er lige over den jævne præstation. 22

23 Tabel klasseprøver Magleblikskolen FSA FS10 Dansk Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling 4,55 Orden Mundtlig 6,72 Matematik Færdighed 2 Problem 1,17 Skriftlig 5,29 Mundtlig 3,74 Engelsk Skriftlig 4,24 Mundtlig 1,7 6,51 Tysk Skriftlig 2,67 Mundtlig 5,33 Fysik/Kemi Praktisk/mundtlig 7 Obl. Selvvalgt opgave 10 Gennemsnit 2009/10 1,62 5,25 Gennemsnit 2008/09 2,5 5,7 Kilde: Uni-C 23

24 4.3 Læsetest Her følger en gennemgang af de overordnede konklusioner på baggrund af de kommunale læsetest. 1.klasse: Hurtige og sikre læsere: DK-normen er 56%. Halsnæs-normen er 76%. Langsomme og sikre læsere: DK-normen er 19%. Halsnæs-normen er 12% Usikre lærere: DK-normen er 25%. Halsnæs-normen er 12% Kategorierne Hurtige og Sikre læsere samt Usikre læsere ligger Halsnæs-normen langt over DKnormen. Kategorien Langsomme og Sikre læsere ligger Halsnæs-normen under DK-normen. De enkelte skoler: Hurtige og Sikre læsere: Alle skoler undtagen Magleblikskolen ligger over DK-normen. Langsomme og Sikre læsere: Alle skoler undtagen Magleblikskolen ligger under DK-normen. Usikre læsere: Alle skoler undtagen Ølsted ligger under DK-normen. 90% 80% 70% 60% 50% Usikker Langsom og sikker Hurtig og sikker 40% 30% 20% 10% 0% Kregme Melby Ølsted Vinderød Magleblik Enghave Storebjerg Lerbjerg Hal 2008 Hal 2009 Hal 2010 DK 24

25 2. klasse: Hurtige og sikre læsere: DK-normen er 62%. Halsnæs-normen er 69% Langsomme og Sikre læsere: DK-normen er 21%. Halsnæsnormen er 18% Usikre læsere: DK-normen er 17%. Halsnæsnormen er 13% De enkelte skoler: Hurtige og Sikre læsere: Vinderød, Ølsted, Melby, Magleblik, Lerbjerg samt Storebjergskolen ligger over DK-normen. Kregme og Enghaveskolen ligger under DK-normen. Langsomme og Sikre læsere: Vinderød, Melby, Lerbjerg og Enghaveskolen ligger under DK-normen. Ølsted, Kregme, Magleblik og Storebjergskolen ligger på eller over DK-normen. Usikre læsere: Kregme og Enghaveskolen ligger over DK-normen. De øvrige skoler ligger under DKnormen. 90% 80% 70% 60% 50% Usikker Langsom og sikker Hurtig og sikker 40% 30% 20% 10% 0% Kregme Melby Ølsted Vinderød Magleblik Enghave Storebjerg Lerbjerg Hal 2008 Hal 2009 Hal 2010 DK 25

26 3. klasse: Hurtige og Sikre læsere: DK-normen er 71%. Halsnæs-normen er 77% Langsomme og Sikre læsere: DK-normen er 18%. Halsnæs-normen er 15% Hurtige og Usikre læsere: DK-normen og Halsnæs-normen er begge 3% Usikre læsere: DK-normen er 7%. Halsnæs-normen er 5% De enkelte skoler: Hurtige og Sikre læsere: Ølsted, Melby, Magleblik, Storebjerg og Enghaveskolen ligger over DKnormen. Vinderød, Kregme og Lerbjergskolen ligger under DK-normen. Langsomme og Sikre læsere: Vinderød, Magleblik og Lerbjergskolen ligger over DK-normen, de øvrige skoler ligger under DK-normen Hurtige og Usikre læsere: Alle skoler undtagen Vinderød og Kregme skole ligger på eller under DKnormen Usikre læsere: Ølsted, Kregme og Lerbjerg ligger over DK-normen. De Øvrige skoler ligger på eller under DK-normen. 90% 80% 70% 60% 50% 40% Usikker Hurtig og usikker Langsom og sikker Hurtig og sikker 30% 20% 10% 0% Kregme Melby Ølsted Vinderød Magleblik Enghave Storebjerg Lerbjerg Hal 2008 Hal 2009 Hal 2010 DK 26

27 4. klasse: Hurtige og Sikre læsere: DK-normen er 70%. Halsnæs-normen er 60%. Langsomme og Sikre læsere: DK-normen er 16%. Halsnæs-normen er 25% Hurtige og Sikre læsere: DK-normen er 3%. Halsnæs-normen er 5% Usikre læsere: DK-normen er 11%. Halsnæs-normen er 10% De enkelte skoler: Hurtige og sikre læsere: Melby og Lerbjergskolen ligger over DK-normen. Vinderød, Ølsted, Kregme, Magleblik, Storebjerg og Enghaveskolen ligger under DK-normen Langsomme og Sikre læsere: Vinderød, Ølsted, Kregme, Magleblik, Storebjerg og Enghaveskolen ligger over DK-normen. Melby og Lerbjergskolen ligger under DK-normen. Hurtige og Usikre læsere: Ølsted, Kregme, Melby, Lerbjerg, Storebjerg og Enghaveskolen ligger over DK-normen. Vinderød og Magleblikskolen ligger under DK-normen. Usikre læsere: Melby og Enghaveskolen ligger over DK-normen. Vinderød, Ølsted, Kregme, Magleblik, Lerbjerg og Storebjergskolen ligger under DK-normen. NB. Den seneste DK-norm er fra % 80% 70% 60% 50% 40% Usikker Hurtig og usikker Langsom og sikker Hurtig og sikker 30% 20% 10% 0% Kregme Melby Ølsted Vinderød Magleblik Enghave Storebjerg Lerbjerg Hal 2008 Hal 2009 Hal 2010 DK 27

28 4.4 Klagesager Tabel 23 Klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Medhold til Halsnæs Medhold til forældre Klage trukket tilbage Ikke færdig behandlet Antal klager i alt Kommune 2009/ / Der kan konstateres en markant stigning i antallet af klager til klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Herudover ses en tendens til, at flere sager ender ud i at give forældrene medhold ensbetydende med en merudgift til Halsnæs Kommune til den pågældende foranstaltning. I skoleåret 2006/07 var der 6 klagesager og i 2007/08 var der 11 klagesager. Tabel 25 Klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 51, stk. 1 Antal klager i alt 2009/ / / /07 5 Antallet af klager til Byrådet vedrørende skoleområdet har tidligere år ligget på et stabilt niveau, men der ses en stigende for skoleåret 2009/10 ligesom det gør sig gældende med klagerne til klagenævnet. Klagerne til Byrådet vedrører blandt andet også specialområdet. Flere klager de seneste år har først været tilsendt Byrådet, hvorefter de i sagsforløbet ender med at blive behandlet i klagenævnet for vidtgående specialundervisning. 28

29 Kontaktoplysninger Enghaveskolen Skolevej Frederiksværk Telefon Fax enghaveskolen@halsnaes.dk Kregme Skole Brederødvej Frederiksværk Telefon Fax kregmeskole@halsnaes.dk Lerbjergskolen Lerbjergvej 1B 3390 Hundested Telefon Fax lerbjergskolen@halsnaes.dk Magleblikskolen Sportsvej Frederiksværk Telefon Fax magleblikskolen@halsnaes.dk Melby Skole Melbyvej Melby Telefon Fax melbyskole@halsnaes.dk Storebjergskolen Nørregade Hundested Telefon Fax storebjergskolen@halsnaes.dk Vinderød Skole Helsingevej Frederiksværk Telefon Fax vinderodskole@halsnaes.dk Ølsted Skole Hovedgaden Ølsted Telefon Fax olstedskole@halsnaes.dk Skole og Dagbehandling Bøgebjerggård Industrivej Hundested Telefon: skoleogdagbehandling@halsnaes.dk Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hermannsgade 3, 1. sal 3300 Frederiksværk Telefon: ppr@halsnaes.dk Stab i Skole og Undervisning Rådhuspladsen Frederiksværk Telefon cluh@halsnaes.dk