Udkast til KVALITETSRAPPORT SKOLE OG KULTUR I HALSNÆS KOMMUNE. Indhold

Transkript

1 Udkast til KVALITETSRAPPORT SKOLE OG KULTUR I HALSNÆS KOMMUNE Indhold 1

2 1. Indledning 3 2. Helhedsvurdering af skolevæsenet i Halsnæs Kommune 4 3. Skolebestyrelsernes udtalelser Arresø Skole Frederiksværk Skole Hundested Skole Halsnæs Heldagsskole 8 4. Samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen Det fælles skolevæsen Fokusområder i det fælles skolevæsen Faglige strukturer i skolevæsenet Styringsredskaber i relation til skolevæsenet Sammenhængende børnepolitik Den specialpædagogiske bistand Undervisning i dansk som andetsprog Rammebetingelser Elevrelaterede tal Økonomi Undervisningstimer mm Lærernes kompetencer Skolerapporter Arresø Skole Frederiksværk Skole Hundested Skole Halsnæs Heldagsskole Resultater Overgangsfrekvenser Afgangsprøveresultater Læsetest Nationale test Klagesager Bilag Kontaktoplysninger 69 2

3 1. Indledning I henhold til Bekendtgørelse af lov om folkeskolen nr. 998 af 16. august a skal kommunalbestyrelsen årligt udarbejde en kvalitetsrapport, der skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau mm. I Bekendtgørelse nr. 162 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen af 22. februar 2007 er de indholdsmæssige krav såvel som tidsfrister angivet. Denne kvalitetsrapport er blevet til i samarbejde primært med skolerne, som har leveret en indrapportering til den samlede rapport med langt de fleste indholdsmæssige beskrivelser i form af især helhedsvurderingerne, de pædagogiske processer og resultaterne. Derudover har Staben i Skole og Kultur i samarbejde med PPR og Økonomisekretariatet indhentet en række oplysninger til rammebetingelser mm. Tosprogskoordinatoren har lavet en samlet vurdering af området. Herudover er der anvendt data stillet til rådighed af UNI-C i form af en række statistikker indenfor skoleområdet, Ungdommens Uddannelsesvejledning som har leveret data om overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser samt Tabulex. Denne kvalitetsrapport dækker over 2 skoleår: 2011/12 og 2012/13. Dette er en følge af, at Halsnæs Kommune ansøgte udfordringsretten med henblik på afbureaukratisering, således at der i 2010 og 2012 blot blev udarbejdet en pixiudgave af kvalitetsrapporten, således at der i år udarbejdes en større udgave af kvalitetsrapporten indeholdende alle de data, som bekendtgørelsen stiller krav om for 2 skoleår. Denne kvalitetsrapport er for første gang opdelt på skoleniveau i den nye struktur. Det vil sige, at oplysningerne ikke længere er tilgængelige på matrikelniveau. I takt med at der er flere koblinger mellem matriklerne eksempelvis lærere der underviser på flere matrikler, eller indskolingsafdelinger der flytter matrikel så er det ikke længere muligt at trække rene data for de enkelte matrikler. Derudover giver det ikke indholdsmæssigt mening at opstille data for enkelte afdelinger af den samme skole. Der er enkelte undtagelser herfra, hvor data er angivet for hver matrikel, hvilket vil særskilt beskrevet de enkelte steder. Skoleåret 2012/13 blev i foråret præget af en lockoutperiode i forbindelse med forhandlingerne om en arbejdstidsaftale for lærerne. Af hensyn til sammenligningen på tværs af årene er lockoutperioden udeladt i de statistiske sammenligninger af eksempelvis elevfravær og antallet af aflyste lektioner. 3

4 2. Helhedsvurdering af skolevæsenet i Halsnæs Kommune Denne helhedsvurdering er lavet af Skole og kulturchefen samt medarbejdere i staben i skole og kultur. I denne helhedsvurdering indgår både skolernes egne vurderinger samt statistikker og datamateriale. Derudover baseres helhedsvurderingen på samarbejdet med skolernes ledelser samt skolechefens tilsyn med skolerne. Af skolernes helhedsvurderinger er der sammenfattet nogle enkelte emner, som går igen på tværs af skolerne, samtidig med at de fleste skoler derudover fremhæver egne projekter, styrkeområder og udviklingsområder, som er af mere skolespecifik karakter. Det bekræfter et billede af, at skolerne er forskellige, men at der samtidig er fælles retning indenfor væsentlige indsatsområder i det fælles skolevæsen. Helhedsvurderingen er delt op i overskrifter som er repræsentative for skolevæsenet, men som ikke dækker hele skolevæsenet. Der indgår således en prioritering i vægtning og valg af emner. Det faglige niveau Det faglige niveau i skolevæsenet vurderes overordnet at være tilfredsstillende. Læseresultaterne ses at ligge lige omkring eller lige under landsgennemsnittet. Der kan konstateres et stabilt niveau i læsetestresultaterne efter flere års forbedringer i læsetestresultaterne. Senest er indført nye læsetest på enkelte klassetrin, som det vil være muligt at se udviklingen i de kommende år. Afgangsprøvekaraktererne er efter en stigning i skoleåret 2011/12 haft et markant fald til skoleåret 2012/13. Lockoutperioden op til afgangsprøvernes gennemførelse formodes delvist at være en del af forklaringen på dette fald, hvorfor det er væsentligt at se om resultaterne atter stiger igen næste år. Overgangsfrekvenserne til ungdomsuddannelserne viser, at en meget høj andel af de unge vælger at starte på en ungdomsuddannelse. Opgørelsen over hvor de 18-årige er, viser samtidig, at en høj andel af de unge fortsat er i gang med en ungdomsuddannelse (ca. 84 %), samtidig med andre er i gang med andre uddannelser. Elevfravær Elevfraværet har i en årrække været stigende på skolerne i Halsnæs Kommune. På den baggrund blev der i 2009 besluttet en handlingsplan med henblik på nedsættelse af elevfraværet fra det daværende 8,1% med 3 %point. De efterfølgende år oplevedes en yderligere stigning i elevfraværet, hvilket til dels kan skyldes et øget fokus på området herunder på registreringen af elevfraværet. Den stigende tendens blev afløst et markant fald i elevfraværet i 2011/12 fra 9,1% til 7,2%. Denne nye tendens er yderligere forstærket i 2012/13, hvor elevfraværet er faldet til 6,8% (se tabel 7). Målsætningen fra handlingsplanen fra 2009 er ikke opnået. Samtidig kan det konstateres at alle skoler har igangsat en række nye handlinger og initiativer til nedbringelse af elevfraværet. Handlinger der nu ses at have effekt. Skolestruktur Et betydeligt indsatsområde på skoleområdet de seneste år har været implementeringen af en ny skolestruktur. Det har affødt et omfattende arbejde på skolerne med at skabe fælles kulturer, fælles retningslinier mm. blandt både børn og medarbejdere. Dette er et arbejde som fortsat pågår. Skolestrukturændringerne har samtidig betydet et løbende fokus på optimering af strukturerne på skolerne ensbetydende med at der skal ske helt konkrete ændringer af strukturerne på flere af skolerne, dertil kommer ønsker om flere ændringer af strukturerne med henblik at sikre bæredygtige skoler i både faglig og økonomisk forstand. Løbende klassesammenlægninger er ligeledes en del af den nye virkelighed på skolerne, hvor det er afgørende hvert år at fastholde en høj klassekvotient med henblik på at sikre bæredygtigheden både økonomisk og deraf afledt fagligt. 4

5 Inklusion Inklusion er blevet sat på dagsordenen i stadigt højere grad de seneste år. Det kommer til udtryk på en række områder: - Definition af inklusion på skoleområdet - Skolernes arbejde med inkluderende tiltag og ændring af tilgangen til børn ud fra et mere inkluderende børnesyn - Inklusionskonference - Inklusionspolitik på 0-18 årsområdet - Udlægning af midler til specialtilbud på skoleområdet - Udlægning af kompetence til visitering på skoleområdet I løbet af 2011/13 er der arbejdet intensivt med inklusionsarbejdet. I skoleåret 2011/12 blev der udarbejdet en definition af inklusion på skoleområdet. En projektgruppe med repræsentanter fra skolerne udarbejdede definition blandt andet ved inddragelse af de pædagogiske udvalg. Skolerne har sideløbende med og i forlængelse af projektgruppens arbejde, selv udviklet en række inkluderende tiltag eksempelvis ved udvikling af en ny ressourcecenterstruktur på skolen og en udvikling af børnesynet i en mere anerkendende og inkluderende retning. I september 2012 blev der afholdt en inklusionskonference i Gjethuset for hele 0-18 årsområdet med deltagelse af en bred skare af interessenter, med oplægsholdere fra eksterne eksperter på området samt med gruppearbejde på tværs af interessentgrupper. De mange inputs fra konferencen blev anvendt i det videre arbejde med formulering af en inklusionspolitik og handleplan hertil som blev sendt i høring i juni I løbet af efteråret 2013 vil der forventeligt vedtages en samlet inklusionspolitik for 0-18 årsområdet i Halsnæs Kommune. Sideløbende hermed har vi på skoleområdet arbejdet at udlægge midlerne til specialtilbud til folkeskolerne. Dette med henblik på at vende det økonomiske incitament fra at være ekskluderende til inkluderende samt med henblik på at placere beslutningerne og mulighederne for inkluderende initiativer så tæt på barnet som muligt. Konkret er de økonomiske rammer til de lokale specialtilbud udlagt til skolerne, som så ved visitation til det pågældende specialtilbud skal betale taksten herfor. Det betyder, at skolerne ikke slipper for en udgift ved at visitere et barn til et specialtilbud, men nu selv har midlerne til i højere grad end tidligere at kunne igangsætte inkluderende handlinger i nærmiljøet end tidligere. Der kan allerede ses en tendens til at færre børn visiteres til de lokale specialtilbud i tallene for 2012/13, en tendens der forventes yderligere forstærket i kommende skoleår. Dertil kommer at midlerne til specialtilbud udenfor kommunen delvist udlægges til skolerne fra kommende skoleår. Derfor forventes ligeledes en faldende tendens til eksklusion til specialtilbud udenfor kommunen i de kommende skoleår. På landsplan er der i kommuneaftalen fra 2012 fastsat målsætning om at eksklusionsfrekvensen til specialtilbud skal reduceres til 4 % ved udgangen af I Halsnæs Kommune har vi på baggrund af opgørelsen fra 2012/13 en eksklusionsfrekvens på 6,07%. Helhedstilgang Skolerne fremhæver deres arbejde med det hele barn i især indskolingen og med et udviklingspotentiale på mellemtrinnet. Der er fokus på at skabe kontinuitet i hverdagen for de mindste børn med anvendelse af klassepædagoger, pædagoger fra SFOen der samtidig er støttepædagoger og ressourcepersoner i undervisningssituationer. Derudover er der et fokus på læring på tværs af undervisning og fritid, hvor pædagogfagligheden ses at være styrket gennem blandt arbejdet med de pædagogiske læreplaner og teamsamarbejde. Lærer/pædagogsamarbejdet har i mange år været et fokusområde som ses at have effekt i form af en større grad og ligeværd 5

6 mellem medarbejdergrupperne ensbetydende med en større professionalisme i løsningen af den fælles opgave i udvikling af børnene. Skole-IT og digitalisering Arbejdet med målsætningerne på skole-it området har senest udmøntet sig i en omfattende ændring af praksis på både netværk, software og hardware. Der er i løbet 2012/13 installeret trådløse netværk på alle skoler, hele softwareplatformen er udskiftet således at man nu anvender en samlet løsning: skoleskyen og endelig er alt hardware udskiftet, idet der er indkøbt 1100 bærbare PC ere til skolerne. Det har medført en række udfordringer med en så omfattende ændring af hele IT-strukturen. Derfor har skolerne arbejdet intensivt med at kunne gennemføre afgangsprøver og nationale test under vanskelige vilkår. Den nye IT-løsning forventes på alle måder at optimere brugen af de digitale muligheder i undervisningen og i højere grad end tidligere at gøre det til en integreret del af undervisningen. Dette styrkes ligeledes af den fortsatte udvikling af brugen af Interaktive Whiteboards som der er opsat i alle klasseværelser og i de fleste faglokaler. Skolerne arbejder derudover med at optimere brugen af skolernes hjemmesider og forældreintra i kommunikationen med forældre og andre interessenter. Herudover er der indført digital indskrivning til skolestarten fra og med skoleåret 2013/14. Sundhed Sundhedsområdet har været et resultatkrav på skoleområdet i de seneste år. Dette har yderligere styrket det fokus der i forvejen har været på sundhed. Dette kommer til udtryk i en række konkrete projekter på skolerne så som projekt skolesport, legepatruljer, bevægelse i undervisningen, løb og læs, bevægelse i fritidsdelen som formuleret i læreplanerne mm. Økonomistyring Ændringen af skolestrukturen har betydet at de nye store skoleenheder samtidig er store økonomiske enheder, som stiller krav til økonomistyringen på området. Kompleksiteten på området er yderligere forstærket af udlægningen af midler på specialtilbudsområdet. Skoleledelserne har fået en større økonomisk ramme at administrere og en mere kompleks ramme med flere variabler og opmærksomhedspunkter, som kan få betydelig økonomisk indvirkning. En kombination af et faldende elevtal og besparelser på skoleområdet har samtidig udfordret enkelte skolers overholdelse af budgetterne. Dette har ligeledes betydet et øget fokus på økonomisamarbejdet mellem forvaltning og skolerne, hvor der er indført flere økonomiske opfølgninger og sparringer med henblik på at følge økonomien tæt. Folkeskolereform Skoleområdet har i 2012/13 været præget af en forestående folkeskolereform. I foråret er der taget hul på de første drøftelser om folkeskolens fremtidige struktur og indhold. I skrivende stund er det forberedende arbejde til processen for implementering af folkeskolereformen i gang både hvad angår indhold som den økonomiske ramme herfor. Byrådet skal med budgetvedtagelsen af budget 2014 sætte de overordnede økonomiske rammer for det første år efter folkeskolereformen. Hele arbejdet med at indholdsdefinere folkeskolereformen lokalt og forberede implementeringen af folkeskolereformen forventes at blive et altoverskyggende indsatsområde i skolevæsenet i kommende skoleår. Derfor anbefales det at afsætte ressourcerne til netop denne omfattende opgave. Samtidig kan det konstateres at mange af elementer i folkeskolereformen ligger i forlængelse af de indsatsområder vi arbejder med i Halsnæs Kommune. Det gælder 6

7 inklusionsarbejdet, fokus på faglighed og læsning, fokus på nye måder at lave skole på herunder videreudvikling af arbejdet med lærer/pædagogsamarbejdet og helhedssynet på det enkelte barn, fokus på sundhed gennem mere motion og bevægelse, en fortsat prioritering af IT til styrkelse af læringsmiljøerne på skolerne samt at åbne skolen op for det omgivende samfund med et videreudviklet samarbejde med aktører omkring skolen. 7

8 3. Skolebestyrelsernes udtalelser Skolebestyrelsernes udtalelser skal i henhold til kvalitetsrapportbekendtgørelsen nr. 162 af 22. februar 2007 foreligge til Byrådets behandling af kvalitetsrapporten samt offentliggøres på kommunens hjemmeside i sammenhæng med kvalitetsrapporten. På den baggrund er skolebestyrelsernes udtalelser valgt at blive integreret som et fast kapitel i den endelige kvalitetsrapport. I den forbindelse er skolebestyrelserne blevet bedt om at udarbejde udtalelser, der formmæssigt kan indgå direkte i kvalitetsrapporten. 3.1 Arresø Skole 3.2 Frederiksværk Skole 3.3 Hundested Skole 3.4 Halsnæs Heldagsskole 8

9 4. Samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen I dette kapitel kan du læse nærmere om organiseringen i skolevæsenet inddelt i 6 afsnit, som beskriver den overordnede organisering af området samt de tiltag og strukturer mv., der tilsammen udgør det fælles skolevæsen i Halsnæs Kommune. 5.1 Det fælles skolevæsen Skolestrukturen i Halsnæs Kommune blev ændret med virkning fra august Fra januar 2012 blev det organisatoriske tilhørsforhold derudover ændret til at være Skole og Kulturområdet. Der er 3 folkeskoler og 1 specialskole i Halsnæs Kommune: - Arresø Skole fordelt på afdelingerne Kregme, Magleblik og Ølsted - Frederiksværk Skole fordelt på afdelingerne Enghave, Melby og Vinderød - Hundested Skole fordelt på afdelingerne Lerbjerg og Storebjerg - Halsnæs Heldagsskole fordelt på afdelingerne Hundested, Frederiksværk og Brederød. 1 På alle skoler er der SFO-tilbud for klassetrin og SFO-klubtilbud for klassetrin. For klasse er der fritidsungdomsklub placeret på 4 afdelinger organiseret under Ungdomsskolen. 5.2 Fokusområder i det fælles skolevæsen Fælleskommunale indsatsområder I 2010 blev følgende indsatsområde for skoleårene formuleret af Udvalget for Familie og Børn: Implementering af den nye skolestruktur som indsatsområde med den inkluderende praksis og fagligt løft i læsning som skolepolitiske fokusområder til styring i processen. Dette har udmøntet sig i årlige resultatkrav på skoleområdet under overskrifterne inklusion og læsning. Lokalkurser og uddannelse I Halsnæs Kommune etableres hvert år en række lokalkurser og lokal uddannelse for medarbejderne i skolevæsenet. Der oprettes hvert skoleår såvel fag-faglige kurser og uddannelse, som kurser med pædagogisk, psykologisk og socialt indhold. Kurserne afholdes lokalt i kommunen, med både interne og eksterne instruktører. Dette alternativ til at sende medarbejderne ud af kommunen på uddannelse sikrer, at mange flere lærere og pædagoger hvert skoleår kan tilbydes videreuddannelse og faglig opkvalificering ligesom kolleger på tværs af skoler/virksomheder i mange tilfælde erhverver en fælles faglig platform til styrkelse af det daglige (sam)arbejde. Mange af aktiviteterne skal endvidere sikre, at flest mulige lærere og pædagoger er fagligt klædt på til arbejdet med de fælleskommunale indsatsområder. Der er lavet en større uddannelsesmæssig plan for, at samtlige lærere i Halsnæs gennemfører uddannelse i cooperative learning over en årrække. 6 ud af 8 skoleafdelinger har gennemført denne uddannelse. I 2013/14 gennemføres uddannelsen på de sidste 2 afdelinger Arresø Skole, Magleblik og Ølsted. Indenfor læseområdet har der ligeledes været en række uddannelsesforløb for at stadigt at styrke den positive udvikling. Mål og handleplaner for læsning For at styrke indsatsen på læseområdet for eleverne i kommunen er der udarbejdet og politisk vedtaget "Mål og handleplaner for læsning i klasse" for skolevæsenet. Det er allerede dokumenteret, at den styrkede indsats har givet en forbedring i læseevner hos eleverne. Mål og handleplanerne for læsning indeholder også forslag til evaluering for hvert klassetrin samt bundne 1 Pr. 1. august 2013 er afdelingen Halsnæs Heldagsskole, Frederiksværk lukket. 9

10 standpunktsprøver for udvalgte årgange. Det er hensigten, at alle dansklærere skal anvende mål og handleplanerne for læsning som et redskab i arbejdet med elever og forældre. Mål og handleplaner for matematik For at styrke indsatsen på matematikområdet er der udarbejdet Mål og handleplaner for matematik i klasse. Mål og handleplanerne for matematik er blevet udarbejdet med henblik på at være et redskab for kommunens matematiklærere, der via målbeskrivelser, handleplaner og idékataloger kan være med til at skabe en naturlig sammenhæng i undervisningsforløbene i matematik gennem hele skoletiden. Samarbejde med gymnasiet Skolerne i Halsnæs Kommune har i flere år haft et samarbejde med Frederiksværk Gymnasium om udvalgte fag et samarbejde som fortsat foregår. Hvert skoleår inviteres et antal særligt interesserede 9. klasses elever til at deltage i forløb på gymnasiet, hvor der undervises i fagene på et lidt højere niveau end i folkeskolens afgangsklasser. Kurserne lægges uden for elevernes skoletid, og hovedformålet er at styrke elevernes interesse for fagene. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Ifølge lov om folkeskole 3, stk. 4 skal der udarbejdes mål og indholdsbeskrivelse for kommunens SFO er. I 2009 blev der udarbejdet Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOerne i Halsnæs Kommune. I Mål- og indholdsbeskrivelsen er angivet hvilke målsætninger der er med SFOerne, hvilken organisering der er samt arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Mål og indholdsbeskrivelsen er således tænkt som en overordnet ramme for alle 3 skolefritidsordninger og den forholder sig direkte til folkeskolens formålsparagraf samt bekendtgørelsesteksten. Under Mål og indholdsbeskrivelsens ramme ligger den overordnede ramme for pædagogiske læreplaner i skolefritidsordningerne. Mål og indholdsbeskrivelsen henviser og forholder sig ligeledes til den Sammenhængende Børnepolitik herunder Den røde tråd og Halsnæsmodellen. Pædagogiske læreplaner i SFO For at støtte børnene i deres læringsproces har vi valgt, at SFOerne i Halsnæs Kommune arbejder med pædagogiske læreplaner. De pædagogiske læreplaner skal underbygge dagliglivspædagogikken samt sætte mål, dokumentere og evaluere den pædagogiske praksis på SFOerne i Halsnæs Kommune. Formålet er at beskrive, hvad de pædagogiske læreplaner skal indeholde overordnet, at sikre sammenhæng mellem kommunalbestyrelsens, skolevæsenets, skolens og SFOens mål, samt at fortsætte de pædagogiske læreplaner fra daginstitutionerne. Altså at sikre en tryg, omsorgsfuld hverdag, hvor børnene udfordres og udvikler sig. Ligeledes er formålet at sætte fokus på den pædagogiske faglige udvikling. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er struktureret via seks temaer, som er de samme som på daginstitutionsområdet. Temaerne skal i denne kommunale læreplansramme sætte en fælles ramme for de pædagogiske læreplaner. Temaerne er: Personlige kompetencer (barnets alsidige personlige udvikling) Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 10

11 Interaktive White Boards Der er i Halsnæs Kommune fra politisk hold afsat midler til indkøb og etablering af Interaktive White Boards (IWB) på alle skoler. Der er således installeret IWB i samtlige klasseværelser fra klasse på alle kommunens skoler samt i en lang række faglokaler. IWB forventes at give nye og bedre læringsmuligheder. IKT mål og handleplan IKT betyder Informations og Kommunikations Teknologi. Handleplanen er godkendt af Udvalget for Familie og Børn. IKT mål og handleplanen er udarbejdet som et redskab for lærere og pædagoger i skoleområdet i forhold til anvendelsen og inddragelsen af IKT i undervisning og fritid. Derudover beskriver IKT mål og handleplanen visioner for IT og kommunikation i skolevæsenet i Halsnæs. Skolesky, trådløst netværk og bærbare PC ere Arbejdet med målsætningerne på skole-it området har senest udmøntet sig i en omfattende ændring af praksis på både netværk, software og hardware. Der er i løbet 2012/13 installeret trådløse netværk på alle skoler, hele softwareplatformen er udskiftet således at man nu anvender en samlet løsning: skoleskyen og endelig er alt hardware udskiftet, idet der er indkøbt 1100 bærbare PC ere til skolerne. 5.3 Faglige strukturer i skolevæsenet De pædagogiske udvalg og pædagogisk referencegruppe På hver skole er der oprettet et pædagogisk udvalg med medlemmer fra ledelsen, lærerne og pædagogerne. Det pædagogiske udvalg arbejder på den enkelte skole med pædagogisk udvikling, planlægger og koordinerer pædagogiske tiltag samt deltager i kommunale møder. Fælles i skolevæsenet indtager de pædagogiske udvalg en væsentlig rolle i forbindelse med fælles temadage for de pædagogiske udvalg. Derudover bliver medlemmer af de pædagogiske udvalg udpeget til en pædagogisk referencegruppe, som er en pædagogisk udviklingsgruppe i skolevæsenet. Idrætsråd I Halsnæs Kommune er der i skolevæsenet nedsat et fælles Idrætsråd, hvor alle skoler er repræsenteret med en idrætslærer. Idrætsrådets formål er bl.a. "at sætte fokus på krop og bevægelse i flere sammenhænge end blot i idrætstimerne" og "at sikre gensidig inspiration, udveksling af erfaringer og gode idéer for idrætsunderviserne i kommunen". SSP SSP står for et samarbejde mellem Skolerne, det Sociale område og Politiet om forebyggelse af kriminalitet og anden uhensigtsmæssig adfærd, herunder bl.a. forbrug af euforiserende stoffer og andre rusmidler. I Halsnæs Kommune er der ansat en SSP-konsulent til at koordinere det forebyggende arbejde indenfor ovennævnte område. Dette arbejde finder ligeledes sted i skoleregi i samarbejde med SSPkontaktlærerne. Alle skoler har en SSP-kontaktlærer. Adfærd Kontakt og Trivsel (AKT) I Halsnæs skolevæsen arbejdes der med Adfærd, Kontakt og Trivsel. Arbejdet hermed er struktureret med et fælleskommunalt AKT-team bestående af 1 AKT-konsulent og 37 psykologtimer, som fungerer som sparringspartner, vejleder, koordinator og inspirator for AKTlærere og pædagoger på skolerne. Der er minimum 2 AKT-lærere/pædagoger på hver skole. Skolebestyrelser I forbindelse med implementeringen af den nye skolestruktur blev der afholdt valg til de 3 nye skolebestyrelser. Der skal afholdes skolebestyrelsesvalg igen i foråret Forældrene har 11

12 indflydelse på skolens drift gennem skole/hjem samarbejdet og via skolebestyrelsen. Det drejer sig blandt andet om: Principper for skole og SFO Antallet af timer på de enkelte klassetrin Læseplaner i de enkelte fag Anvendelse af skolens budget Samarbejde mellem skole og hjem Fællesarrangementer Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte repræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter og skoleledelsen. 5.4 Styringsredskaber i relation til skolevæsenet Kvalitetsrapport Kommunerne skal hvert år udarbejde en kvalitetsrapport, som sikrer systematisk dokumentation og samarbejde mellem lokale politikere, forvaltning og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen. Resultatkrav Hvert år formuleres resultatkrav fælles for skolerne såvel som for hver enkelt skole, som indgår i virksomhedsaftalen for den enkelte virksomhed. Resultatkravene indgår som del af det politisk vedtagne mål- og rammestyringskoncept for Halsnæs Kommune. Ledelsesgrundlag For skoleområdet er der udarbejdet et ledelsesgrundlag, som angiver de kompetenceområder, der er i fokus. Styrelsesvedtægt En ny styrelsesvedtægt for skolevæsenet i kommunen blev vedtaget politisk den 18. september I styrelsesvedtægten beskrives skolebestyrelsernes beføjelser og organisering, pædagogisk råd, elevråd, målstyring (herunder den årlige kvalitetsrapport for skolevæsenet) og dialogmøder. Derudover giver styrelsesvedtægtens bilag indblik i skolevæsenets kompetencefordeling, struktur, undervisningens organisering mm. 5.5 Sammenhængende børnepolitik I Halsnæs Kommune er der udarbejdet en sammenhængende børnepolitik, som samler de tiltag og foranstaltninger, der bl.a. er etableret for at sikre en sammenhæng mellem normal- og specialområdet. Nogle af de væsentligste elementer er kort beskrevet herunder. Flere af disse dokumenter vil løbende blive opdateret, således at de afspejler den nye skolestruktur. Den Røde Tråd Udvalget for Familie og Børn vedtog i foråret 2009 en opdateret udgave af overgangsprojektet "Den Røde Tråd". I Halsnæs Kommune arbejder vi med at skabe gode overgange for det enkelte barn. Det betyder, at der er opmærksomhed omkring barnet, når det skal skifte fra et pasningstilbud til et andet pasnings-, skole- eller fritidstilbud. Skiftet skal være så trygt, sammenhængende og naturligt som muligt. "Den Røde Tråd er et udtryk for, at der i alle kommunens pasnings-, skole- og fritidstilbud arbejdes for at skabe sammenhæng mellem de enkelte tilbud og overgangene mellem dem. Det skulle gerne betyde, at børn og forældre oplever indholdet og kontakten i det efterfølgende tilbud som en naturlig fortsættelse af det forrige tilbud. 12

13 Halsnæsmodellen Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvorledes den forebyggende og tidlige indsats over for udsatte børn og unge skal varetages. Visitationsstruktur Visitationsstrukturen på skoleområdet er senest ændret i forbindelse med udlægningen af midler til specialtilbud til folkeskolerne. Det betyder at skolerne de seneste år har fået større kompetencer på området, samtidig med at visitationsudvalgets kompetencefelt er reduceret. Der er et samlet visitationsudvalg, som visiterer til kommunens læseklasser, læsekursusklasser, midlertidigt autismetilbud, inklusionsklasser, specialklasser, heldagsskolepladser, dagbehandling samt specialtilbud udenfor kommunen. Denne organisering er under løbende forandring i takt med udlægningen af midler samt den generelle inklusionsindsats. Inklusion I løbet af 2011/13 er der arbejdet intensivt med inklusionsarbejdet. I skoleåret 2011/12 blev der udarbejdet en definition af inklusion på skoleområdet. En projektgruppe med repræsentanter fra skolerne udarbejdede definition blandt andet ved inddragelse af de pædagogiske udvalg. I september 2012 blev der afholdt en inklusionskonference i Gjethuset for hele 0-18 årsområdet med deltagelse af en bred skare af interessenter, med oplægsholdere fra eksterne eksperter på området samt med gruppearbejde på tværs af interessentgrupper. De mange inputs fra konferencen blev anvendt i det videre arbejde med formulering af en inklusionspolitik og handleplan hertil som blev sendt i høring i juni I løbet af efteråret 2013 vil der forventeligt vedtages en samlet inklusionspolitik for 0-18 årsområdet i Halsnæs Kommune. Sideløbende hermed har vi på skoleområdet arbejdet at udlægge midlerne til specialtilbud til folkeskolerne. Dette med henblik på at vende det økonomiske incitament fra at være ekskluderende til inkluderende samt med henblik på at placere beslutningerne og mulighederne for inkluderende initiativer så tæt på barnet som muligt. 13

14 5. Den specialpædagogiske bistand Der er stadig stor efterspørgsel efter specialpædagogisk bistand fra forældre og skoler. Der er en tendens til, at karakteren af den specialpædagogiske bistand har ændret sig således, at der sker en bevægelse fra mere børne- og ungecentrerede opgaver med udredning og rapporter til mere lærerog pædagogcentrerede opgaver med supervision og konsultation. Skolerne udviser generelt øget fleksibilitet i tildelingen af støtte således, at der f.eks. i større omfang end tidligere etableres holddannelse og kursusforløb af faglig og AKT-mæssig (adfærd, kontakt og trivsel) karakter. Det kan give mulighed for at fremme trivsel og alsidig udvikling hos børnene og de unge. Samtidig øges kravet til tydelighed og klar kommunikation mellem alle relevante parter om, hvori den tildelte støtte består. På skolerne afholdes special-/ressourcecentermøder, hvor der ud over de faste deltagere (repræsentanter fra den enkelte skole samt PPR) én gang om måneden deltager sundhedsplejerske og familiesagsbehandler med henblik på at styrke det helhedsorienterede tværfaglige samarbejde. Tilrettelæggelsen af specialundervisning og andre former for støtte (supplerende undervisning, holddannelse mv.) og tildelingen af de lokalt udlagte ressourcer sker på baggrund af en tværfaglig drøftelse i skolernes special- og ressourcecentre. Fra maj 2012 er der foretaget ændringer i lov om folkeskolen. Specialundervisningsbegrebet er ændret til alene at omfatte den støtte, der gives i mindst ni ugentlige klokketimer/tolv ugentlige lektioner. Lovændringen har ført til, at der er udarbejdet en samarbejdsaftale mellem PPR og skolerne: Implementering af ændring af Lov om folkeskolen i samarbejde mellem skoleområdet og PPR (se bilag). I aftalen hedder det: PPR s medarbejdere involveres via kontaktmøder/ressourcecentermøder/specialcentret vedrørende alle elever med indlærings- og sociale vanskeligheder (d.v.s. såvel elever, der tænkes at have behov for specialundervisning (9 timer eller herover) som de elever, der har behov for supplerende undervisning/holddannelse/intensiv undervisningsdifferentiering). Sidstnævnte gruppe elever drøftes som tidligere enten efter aftale med forældre (barn) eller anonymt. Vi sikrer hermed fortsat tværfaglig drøftelse af eventuelle tiltag herunder får såvel PPR-medarbejderen som skolen mulighed for at vurdere, om der henvises til PPR med henblik på at afdække vanskeligheder og undervisningsbehov, også selvom det ikke forventes, at der skal iværksættes egentlig specialundervisning. Skolerne får herved også mulighed for konsultativ bistand vedrørende undervisning af disse elever. (se bilag s. 2). PPR s ydelser og skolernes specialpædagogiske bistand PPR yder supervision, konsultation, rådgivning, vejledning og undervisning til lærere og pædagoger med henblik på at kvalificere skolernes indsatser generelt og i forhold til indsatsen vedrørende enkelte børn og unge med særlige behov og børne-/ungegrupper. PPR deltager i udviklingsprojekter og udviklingsarbejde f.eks. læsetilbud i Hundested, LTU (Læring, Trivsel og Udvikling) på en eller flere klasser samt styrkelse af den anerkendende elevsamtale. PPR arbejder i samarbejde med skolerne på og i overensstemmelse med den politiske målsætning på at nedbringe antallet af aktive sager og øge den konsultative bistand. På nuværende tidspunkt ses det, at målet vil blive opfyldt. PPR arbejder målrettet på at følge de pejlemærker, som KL har angivet i forbindelse med udviklingen af PPR s ydelser. PPR har udformet et notat i denne forbindelse (se bilag). PPR har udarbejdet Kompetenceudviklende temapakker til fagpersonale på skoleområdet. Bidrag til arbejdet med inklusion samt et lignende katalog til dagtilbudsområdet. Temapakker til både skoleog dagtilbudsområdet afvikles fra august Læsning og læsevanskeligheder Børnenes læseudvikling følges fortsat nøje. Chef for skole og kultur, PPR og skoler mødes én gang årligt med henblik på at drøfte status og fremtidige tiltag, så det politiske mål Fagligt løft i læsning opnås. På skolerne er der meget fokus på læsning og på baggrund af de politiske mål, intensiveres indsatserne. Målsætningen for 2013 er på trods af disse tiltag ikke opnået. 14

15 Inklusion i Halsnæs Kommune Der er udarbejdet en fælles model for inklusionspolitik i Halsnæs Kommune, som netop nu er sendt i høring. Et eksempel på arbejdet med inklusion er et tiltag, hvor et antal dagbehandlingspladser er konverteret til fleksible dagbehandlingspladser og placeret på Frederiksværk skole afdeling Enghave således, at børnene kan modtage undervisning og behandling i lokalmiljøet. Tidligere ville disse børn være henvist til Halsnæs heldagsskole. Projektet er kommet i stand ved et helhedsorienteret og tværfagligt samarbejde mellem døgninstitutionen, Enghave, familieafdelingen og PPR. Et andet eksempel er, at Hundested skole har udarbejdet et lokalt læsetilbud med det formål at fastholde elever, der før ville blive ekskluderet til læseklasse på Kregme skole. Læsetilbuddet har derudover til formål at foregribe elever med risiko for at udvikle specifikke læsevanskeligheder. De oven for nævnte eksempler på tiltag er gjort mulige, bl.a. fordi de tidligere centralt placerede økonomiske midler er udlagt til skolerne, så de nu i højere grad kan afveje, hvorvidt der lokalt kan etableres relevante indsatser. 15

16 6. Undervisning i dansk som andetsprog Halsnæs Kommune har en samarbejdsaftale med Røde Kors i forhold til Asylcenter Auderød. Enkelte elever - der har dansksproglige kompetencer, som gør dem i stand til at følge undervisning i en klasse er indmeldt på Arresø Skole, Kregme. Der har aktuelt været tale om børn i indskoling og på mellemtrin. Der har været visse udfordringer i forhold til, at den økonomiske aftale ikke omfattede SFO, som har stor betydning for at følge op på børnenes sociale udvikling. I samarbejde med Frederikssund, Gribskov, Helsingør, Hillerød har Konsulenter og Koordinator for dansk som andetsprog afholdt to kursusdage for henholdsvis modtagelsesklasselærere og koordinatorer på skoler - med fælles faglig optimering til følge. Opmærksomheden er i indeværende skoleår endnu engang blevet henledt på, at børn har ret til at blive indmeldt i skole, når forældrene har ansøgt om asyl og ikke først når de har fået tildelt et personnummer. Skolerne i Halsnæs Kommune blev for to år siden (sammen med 170 andre skoler) tilmeldt TosprogsTaskForcens "To sprog - en udfordring. På grund af skolesammenlægninger og året efter besparelser - ansås det for at være mere optimalt at afvente og give tid til disse processer - for at Tosprogstiltaget ikke skulle drukne. "To sprog en udfordring" var kun for skoler/undervisning, og vi påpegede fra begyndelsen, at vi undrede os over, at dag- og fritidstilbud ikke var omfattet af tilbuddet. I løbet af sidste skoleår blev det imidlertid meddelt, at Taskforcen nu arbejdede hårdt på det - og at de derfor anbefalede, at Halsnæs Kommunes skolevæsen afventede dette. Indsatsen er nu omdøbt til "Styrk Sproget" - og er for skole, dag- og fritidstilbud. Det vil vi arbejde for at få sat i gang i den kommende tid, således at vi i samarbejde med Taskforcen udarbejder en plan for en samlet indsats fra 0 18 år. Ud over de ovennævnte vil samarbejdet også omfatte læsekonsulent, tale-hørekonsulent med flere. i samarbejdet med Taskforcen vil vi blive tilbudt at deltage (gratis) i et antal temadage. Skolerne i Halsnæs tilmeldte sig i foråret 2013 et forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning for 4. klasser. Vi er så heldige, at tre 4. klasser én på hver skole er blevet udtrukket til at deltage. Frederiksværk Skole deltager i Almen Sprogforståelse, som betyder 4 ekstra dansktimer om ugen i 16 uger i efteråret Arresø Skole og Hundested Skole deltager med hver sin sammenligningsklasse. 16

17 7. Rammebetingelser I dette kapitel indgår en række statistik som der stilles krav om i kvalitetsrapportbekendtgørelsen sammenfattet som rammebetingelser. Kapitel er inddelt i følgende afsnit: Elevrelaterede tal Økonomi Undervisningstimer Lærernes kompetencer 7.1 Elevrelaterede tal Tabel 1 Elevtal Skoler Elevtal Elevtal i specialklasser Elevtal tosprogsundervisning Antal klassetrin Antal spor Arresø Skole /7 Kregme /3 Magleblik Ølsted /2 Frederiksværk Skole /8 Enghave /3 Melby /3 Vinderød /2 Hundested Skole /5 Lerbjerg Storebjerg /3 I alt 2012/ I alt 2011/ I alt 2010/ I alt 2009/ I alt 2008/ I alt 2007/ Kilde: TEA, april Det samlede antal elever har været faldende og forventes fortsat at være faldende de kommende år iht. Kommunens befolkningsprognose. Andelen af børn i specialtilbud har været nogenlunde stabilt set over en årrække. Der ses de seneste år en reduktion i antallet af børn i specialtilbud, hvilket kan 17

18 hænge sammen med arbejdet med inklusion herunder udlægningen af midler til specialtilbud til skolerne. Tabel 2 Elevrelaterede oplysninger Skoler Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer Arresø Skole 22,4 10,4 Frederiksværk Skole 23,2 14,5 Hundested Skole 22,5 13,7 Gennemsnit 2012/13 22,7 12,6 Gennemsnit 2011/12 22,5 13,2 Gennemsnit 2010/11 20,0 12,6 Gennemsnit 2009/10 20,7 12,3 Gennemsnit 2008/09 20,2 10,1 Gennemsnit 2007/08 20,6 10,4 Gennemsnit 2006/07 20,5 11,9 Kilde: Uni-C og TEA. Klassekvotienten er steget betydeligt de seneste 2 skoleår som konsekvens af den gennemførte skolestrukturændring med en række klassesammenlægninger. Tabel 3 Andel af elever i skolefritidsordning 2 Skoler Andel (%) Antal SFO-børn Arresø Skole 90,0 385 Frederiksværk Skole 92,2 471 Hundested Skole 96,3 345 Gennemsnit 2012/13 92, Gennemsnit 2011/12 88, Gennemsnit 2010/11 91, Gennemsnit 2009/10 90, Gennemsnit 2008/09 91, Kilde: Skolernes indrapportering til kvalitetsrapporten. Der skal gøres opmærksom på, at der er tale om gennemsnitstal for alle 4 indskolingsårgange. Andelen er således markant højere de første år, mens den typisk er noget lavere i 3. klasse. 2 Er opgjort ud fra antal SFObørn pr. 01/09/2012 delt med antal elever i kl. opgjort fra skoleårets start. 18

19 Tabel 4 Børn i Halsnæs Kommunes specialtilbud Generelle indlæringsvanskeligheder Læsevanskeligheder Autisme/ Asperger Socio/emotionelle vanskeligheder I alt Arresø Skole, Magleblik Hundested Skole, Storebjerg Halsnæs Heldagsskole Arresø Skole, Kregme / / / / / / / Kilde: TEA april Tabel 5 Børn i specialtilbud udenfor kommunen Børn i specialtilbud udenfor kommunen i alt 2012/13 62 Børn i specialtilbud udenfor kommunen i alt 2011/12 68 Børn i specialtilbud udenfor kommunen i alt 2010/11 65 Børn i specialtilbud udenfor kommunen i alt 2009/10 70 Børn i specialtilbud udenfor kommunen i alt 2008/09 54 Børn i specialtilbud udenfor kommunen i alt 2007/08 52 Børn i specialtilbud udenfor kommunen i alt 2006/07 56 Kilde: Stab i Skole og Kultur. Børn i specialtilbud udenfor kommunen omfatter en række forskellige tilbud i form af specialskoler og specialinstitutioner primært beliggende i vores nabokommuner. 19

20 Tabel 6 Oversigt over tosprogede elever Skoler Antal tosprogede Samlet elevtal Andel tosprogede i % Arresø Skole Frederiksværk Skole Hundested Skole I alt 2012/ I alt 2011/ I alt 2010/ I alt 2009/ Kilde: Koordinator for tosprogede børn og unge, april Tabel 7 Elevernes fraværsandel opgjort i % Skoler Sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær I alt Arresø Skole 4,4 1,4 1,8 7,6 Frederiksværk Skole 3,9 1,7 1,1 6,7 Hundested Skole 2,9 1,1 1,0 5,0 Halsnæs Heldagsskole 5,8 4,4 4,2 14,4 Gennemsnit 2012/13 3,9 1,5 1,4 6,8 Gennemsnit 2011/12 4,3 1,2 1,8 7,2 Gennemsnit 2010/11 5,4 1,5 2,2 9,1 Gennemsnit 2009/10 4,9 1,5 1,9 8,2 Gennemsnit 2008/09 4,6 1,4 2,1 8,1 Gennemsnit 2007/08 4,1 1,5 2,4 8,0 Gennemsnit 2006/07 3,5 1,3 1,5 6,3 Kilde: Skolernes indrapportering til kvalitetsrapporten. Elevfraværet har i en årrække været stigende på skolerne i Halsnæs Kommune. På den baggrund blev der i 2009 besluttet en handlingsplan med henblik på nedsættelse af elevfraværet fra det daværende 8,1% med 3 %point. De efterfølgende år oplevedes en yderligere stigning i elevfraværet, hvilket til dels kan skyldes et øget fokus på området herunder på registreringen af 20

21 elevfraværet. Den stigende tendens blev afløst et markant fald i elevfraværet i 2011/12 fra 9,1% til 7,2%. Denne nye tendens er yderligere forstærket i 2012/13, hvor elevfraværet er faldet til 6,8%. En vigtig pointe ved opgørelsen af elevfraværet og angivelse af et gennemsnitligt elevfravær er, at der dels er mange forskellige typer af fravær, dels er fraværet fordelt meget forskelligt på børnene. Det lovlige fravær dækker blandt andet over, at en betydelig andel børn afholder ferie udenfor skoleferierne. Det ulovlige fravær dækker blandt andet over komplicerede sociale sager, hvor børn er indskrevet på skolen, men i praksis ikke går på skolen eller kun er der få dage om året. Ved sådanne sager er igangsat en række andre foranstaltninger via blandt andet familieafdelingen. Tabel 8 Skoleudsættelser Halsnæs Kommune Antal børnehaveklassebørn Antal skoleudsættelser Antal børn startet i privatskole I alt Andel skoleudsættere Antal omgængere i børnehaveklasse Skolestart Skolestart ,7 % 5 Skolestart ,4 % 7 Skolestart ,6 % 8 Skolestart ,1 % 11 Kilde: TEA og skoleadministrationer. Antallet af børn startet i privatskole opgøres pr. 5. september. Tabellen tilrettes derefter. Tabel 9 IT på skolerne Antal bærbare PC ere Antal elever pr. bærbar Antal tavlemaskiner (IWB) Arresø Skole 370 3,15 90 Frederiksværk Skole 383 3,23 75 Hundested Skole 293 3,1 64 Halsnæs Heldagsskole 53 1,73 11 Halsnæs Kommune ,1 240 Alt IT på skolerne er blevet udskiftet i Det betyder at ovenstående tal er udtryk for den nye status på området. 21

22 7.2 Økonomi Tabel 10 Udgifter i skolevæsenet Skoler Gennemsnitlig udgift pr. elev Udgift til undervisningsmidler pr. elev Kommunalt afsatte ressourcer til specialpædagogisk bistand Kommunalt afsatte ressourcer til undervisning i dansk som andetsprog Arresø Skole Frederiksværk Skole Hundested Skole Gennemsnit/i alt 2012/ Gennemsnit/i alt 2011/ Gennemsnit/i alt 2010/ Gennemsnit/i alt 2009/ Gennemsnit/i alt 2008/ Gennemsnit/i alt 2007/ Kilde: Økonomisekretariatet. De gennemsnitlige udgifter pr. elev er i henhold til skoleåret 2012/13. Udgifterne indeholder også udgifterne til specialtilbud, støttetimer mm. I de gennemsnitlige udgifter indgår ikke udgifter til SFO. De afsatte ressourcer til specialpædagogisk bistand og undervisning i dansk som andetsprog er i henhold til fordelingsmodellen for skoleåret 2012/13. De afsatte ressourcer til specialpædagogisk bistand består af inklusionstildelingen, som indgår i fordelingsmodellen for skoleåret 2012/2013, samt de udlagte midler til specialtilbud på skoleområdet. Dette er ensbetydende med, at budgettet til Halsnæs Heldagsskole nu indgår i denne samlede ramme. Det er begrundelsen for den markante stigning i de kommunalt afsatte ressourcer til specialpædagogisk bistand fra 2011/12 til 2012/13. Implementeringen af udlægningsmodellen på specialtilbudsområdet er ensbetydende med, at de tidligere særskilte midler til Halsnæs Heldagsskole er udlagt til de 3 folkeskoler. Derfor er de 22

23 gennemsnitlige udgifter til elev steget til trods for de gennemførte rammebesparelser på skoleområdet. Implementeringen af udlægningsmodellen på specialtilbudsområdet er ensbetydende med, at de tidligere særskilte midler til Halsnæs Heldagsskole er udlagt til de 3 folkeskoler. Derfor er rammen til specialpædagogiske ressourcer udvidet markant for de 3 folkeskoler. Samlet set er rammen dog mindsket idet den udlagte ramme er den samme samtidig med at der har været besparelser på inklusionstildelingen. Derudover har udlægningen betydet en omfordeling af midler mellem skolerne i overensstemmelse med kriterierne for udlægningen af midler til specialtilbud (elevtal, sociodemografi og visitationer). Fra kommende års kvalitetsrapport vil rammen til den specialpædagogiske indsats været udvidet yderligere i takt med implementeringen af udlægningsmodellen. Midlerne til specialtilbud udenfor kommunen udlægges således delvist til folkeskolerne fra og med skoleåret 2013/14. Generelt skal der også taget forbehold for, at en skoles merforbrug et år betyder, at pågældende skole årene efter skal afdrage på den oparbejde gæld. Derfor vil der kunne være forskelle på udgiftsniveauet på skolerne begrundet i tidligere merforbrug. De afsatte ressourcer til undervisningen i dansk som andetsprog består i midler afsat til tosprogsundervisning såvel som deciderede modtagerklasser. 7.3 Undervisningstimer mm. Tabel 11 Lærernes undervisningsandel Skoler Undervisningsandel (%) Arresø Skole 33,8 Frederiksværk Skole 34,2 Hundested Skole 34,8 Gennemsnit 2012/13 34,2 Gennemsnit 2011/12 33,6 Gennemsnit 2010/11 33,9 Gennemsnit 2009/10 33,5 Gennemsnit 2008/09 33,9 Gennemsnit 2007/08 33,5 Gennemsnit 2006/07 34,1 Kilde: UNI-C I opgørelsen af lærernes undervisningstid skal der være opmærksomhed på, at ovenstående andel er ud af hele årsnormen, det vil sige at ferier mv. indgår heri. Herudover skal det nævnes, at der er en række initiativer, der er med til at reducere undervisningsandelen, det omfatter således kurser og uddannelse, fagkoordinatorer, MED-uddannelser, fælles indsatsområder i skolevæsenet mm. Den seneste arbejdstidsaftale indgået med Danmarks Lærerforening kreds 38 ses at have forøget undervisningsandelen. Undervisningsandelen forventes forøget fremadrettet som konsekvens af lovindgrebet på området. 23

24 Tabel 12 Planlagte timer, jf. lovens 16 Arresø Skole Frederiksværk Skole Hundested Skole Halsnæs Kommune Klasse trin Kregme Magleblik Ølsted Enghave Melby Vinderød Lerbjerg Storebjerg Gennemsnit 2012/13 Gennemsnit 2011/ Kilde: UNI-C Der er nogle markante udsving i de samlede timetal på skolerne på 7., 8. og 9. klassetrin. Udsvingene skyldes primært, at de skoler, der tilbyder fransk (og tysk) som tredje sprog, har 120 flere planlagte timer pr. år end de skoler, der udelukkende tilbyder tysk. Således er det planlagte timetal ikke lig det antal undervisningstimer eleverne i udskolingen modtager, men blot et udtryk for, at nogle skoler giver valget mellem tysk og fransk samt evt. andre valgfag og dermed udfører flere undervisningstimer på forskellige hold. 24

25 Tabel 13 Gennemførelse af planlagte timer i skoleåret 2011/12 Skoler Antal aflyste lektioner Andel af det samlede antal lektioner Arresø Skole 15 0,01 Frederiksværk Skole 57 0,05 Hundested Skole 69 0,15 Halsnæs Heldagsskole 0 0 I alt 2012/ I alt 2011/ I alt 2009/ I alt 2008/ I alt 2007/ Kilde: Skolernes indrapportering til kvalitetsrapporten. 7.4 Lærernes kompetencer Tabel 14 Andel ikke-læreruddannede lærere på skolerne i Halsnæs (data indsættes til september, når DLF har gennemført undersøgelse) Skoler Antal normerede stillinger Antal ikke læreruddannede Andel ikke læreruddannede (%) Arresø Skole Frederiksværk Skole Hundested Skole I alt 2013/14 I alt 2012/13 261, ,7 I alt 2011/12 273,1 35,0 12,8 I alt 2010/11 269,7 40,9 15,1 I alt 2009/10 293,0 55,3 18,9 I alt 2008/09 316,6 66,5 21,0 Kilde: Danmarks Lærerforening kreds 38. Kategorien ikke-læreruddannede dækker over alle de lærere, som ikke er færdiguddannede lærere. Kategorien dækker således over lærere, der næsten er færdiguddannede såvel som andre faggrupper eksempelvis pædagoger og universitetsuddannede. 3 Der skal gøres opmærksom på, at der er tale om en opgørelse over en 2-årig periode fra 2009 til

26 Tabel 15 Anvendte timer og midler på efteruddannelse af lærerne Skoler Forbrugte timer til efteruddannelse Afsatte midler (kr.) Arresø Skole Frederiksværk Skole Hundested Skole Halsnæs Heldagsskole I alt 2012/ Gennemsnit pr. skole I alt 2011/ Gennemsnit pr. skoleafdeling I alt 2010/ Gennemsnit pr. skole I alt 2009/ Gennemsnit pr. skole I alt 2008/ Gennemsnit pr. skole I alt 2007/ Gennemsnit pr. skole Kilde: Skolernes indrapportering til kvalitetsrapporten. Tabel 15 viser, at de forbrugte timer til uddannelse samt anvendte midler hertil er faldet over årene, hvilket også gør sig gældende for 2012/13. Der skal gøres opmærksom på at hvor timetallet tidligere var opgjort pr. skoleafdeling, så er det nu og fremadrettet opgjort pr. skole. Der tages forbehold for nøjagtigheden i opgørelsen af timer og midler, idet der er forskellig kontering og opgørelsesmetoder af ressourcerne til kompetenceudviklingen på skolerne. Der bør således ses på den overordnede tendens, som tallene viser. Der er betydelige forskelle mellem skolerne fra år til år, afhængig af hvilke uddannelsesforløb der er igangsat eksempelvis cooperative learning. 26

27 Tabel 16 Andel liniefagsuddannede lærere eller med kompetencer svarende dertil Arresø Skole Frederiksværk Skole Hundested Skole Halsnæs Heldagsskole Samlet 2012/13 Samlet 2011/12 Samlet 2010/11 Da 62/63 99% 47/48 99% 34/36 93% 9/9 100% 152/156 97% 151/ % 151/159 95% Eng 26/31 93% 17/22 82% 3/7 85% 7/8 88 % 53/68 78% 69/80 86 % 65/74 88% Ty 5/5 100% 7/7 100% 6/6 100% 1/1 100 % 19/19 100% 21/22 95 % 20/20 100% Fra 3/3 100% 2/2 100% 2/2 100% 0 7/7 100% 10/ % 8/8 100% Hi 18/27 73% 13/26 62% 11/19 69% 6/6 100% 48/78 62% 54/80 68 % 50/86 58% Kri 21/37 52% 9/31 37% 16/18 93% 9/9 100 % 55/97 57% 69/ % 57/113 50% Sam 5/5 100% 3/7 54% 3/5 57% 1/1 100% 12/18 67% 22/26 85 % 18/24 75% Mat 32/32 100% 30/40 73% 20/23 88% 8/9 88 % 90/104 87% 105/ % 96/111 86% N/t 16/28 57% 5/25 34% 13/15 89% 5/7 71 % 39/75 52% 58/80 73 % 58/82 71% Geo 6/9 77% 8/9 85% 6/6 100% 1/1 100 % 21/25 84% 26/30 87 % 19/28 68% Bio 6/6 100% 7/7 100% 5/7 80% 2/2 100 % 20/22 91% 29/ % 22/23 96% F/k 5/5 100% 6/6 100% 5/5 100% 1/1 100 % 17/17 100% 26/ % 17/18 94% Idr 30/31 97% 23/29 82% 19/24 79% 8/9 88 % 80/93 86% 92/ % 84/100 84% Svø 9/9 100% 9/12 76% 7/7 100% 3/6 50 % 28/34 82% 35/39 90 % 28/32 88% Mu 10/13 85% 9/13 79% 5/6 95% 4/4 100 % 29/36 81% 41/51 80 % 38/45 84% Bil 15/20 73% 12/19 74% 13/16 90% 5/5 100 % 45/60 75% 51/64 80 % 54/68 79% Hå 6/6 100% 4/6 85% 4/5 86% 1/1 100 % 15/18 83% 23/25 92 % 20/20 100% Slø 4/5 67% 4/4 100% 3/4 83% 2/2 100 % 13/15 87% 16/19 84 % 15/17 88% Hj 8/8 100% 3/7 59% 5/5 100% 2/4 50 % 18/24 75% 21/27 78 % 27/33 82% DA2 9/5 63% 3/7 50% 0 24/27 89 % 25/35 71% 25/21 2/6 9/9 Spec 84% 48% 100 % Kilde: Skolernes indrapportering til kvalitetsrapporten. 69/82 84 % 67/83 81% Tabel 16 viser, hvor mange lærere med linjefagsuddannelse, der underviser i de pågældende fag. For hvert fag er det gjort op hvor mange lærere, der i alt underviser i faget, og dernæst hvor 27

28 mange af dem, der har en linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence i faget. For eksempel faget dansk på Hundested Skole: I alt underviser 36 lærere i dansk, 34 ud af de 36 har linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Omfanget er også regnet ud i procent for hvert fag, ud fra hvor meget af undervisningen, der varetages af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetence. Dette er beregnet ud fra årstimetallene for de enkelte fag. Alle dækningsgrader under 70 % er markeret med lysegrøn. I de to kolonner yderst til højre, der er for hele skolevæsenet i de sidste 2 skoleår, er procentsatsen blot udtryk for, hvor stor en andel af lærerne, der underviser i de enkelte fag, der har en linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende dertil. Tabellen kan læses vandret (rækkerne), hvorved man kan få et indblik i liniefagsdækningen i de enkelte fag. Når man læser tabellen lodret (kolonnerne), får man et overblik over hvor mange liniefagsuddannede eller med tilsvarende kompetencer, der er på den enkelte skole. Lærere med kompetencer svarende til linjefagsuddannelse er de lærere, der af skolelederen har fået skriftlig kompetenceanerkendelse for de(t) pågældende fag. Den skriftlige kompetenceanerkendelse skal ligge i lærerens personalemappe. 28

29 8. Skolerapporter 8.1 Arresø Skole Helhedsvurdering af det faglige niveau i skole og SFO/SFO-klub på Arresø Skole. Skoleledelsens helhedsvurdering af det faglige niveau i skole og SFO/SFO-klub er baseret på oplysninger indhentet via folkeskolens afgangsprøver, læsetest, kommunale læsetest, nationale test og test foretaget af de enkelte faglærere. Herudover er en del af vurderingen baseret på information indhentet i forbindelse med trivselsundersøgelser samt drøftelser med fagpersonalet. Dette blandt andet gennem teamudviklingssamtaler, lærermøder, pædagogmøder mv. Herudover har de pædagogiske debatter i henholdsvis Pædagogisk Udvalg (PU), MED-udvalg, Skolebestyrelse og ledelsesteam medvirket til vurderingen. Personale og skolebestyrelse har løbende haft en aktiv rolle i forhold til en helhedsvurdering af skolens og SFO/SFO-klubbens faglige niveau. Dette foregår i forbindelse med testafholdelse og løbende evaluering af pædagogiske processer. Styrkeområder På Arresø Skole har der været et løbende arbejde med elevernes undervisningsmiljø. Til dette arbejde har der bl.a. været benyttet det digitale trivselsværktøj fra DCUM hvor særligt elevrådene på de tre skoleafdelinger har spillet en central rolle. Elevrødderne har i samarbejde med skolens ledelse arbejdet med indholdet i Termometeret, som efterfølgende er blevet brugt af samtlige elever på Arresø Skole. Fremadrettet fortsætter dette arbejde såvel centralt i det fælles elevråd, som decentralt i afdelingernes elevråd og i de enkelte klasser, så der på den måde skabes ejerskab til trivsel på Arresø Skole. Skolens SFO og SFO-klub afdelinger afholder løbende fælles personalemøder, hvor der er fokus på en fælles faglig udvikling. Personalet udtrykker stor begejstring for disse møder, da det opleves som værende positivt med en fælles faglig inspiration og udvikling. Endvidere er disse møder med til, at styrke kendskabet til afdelingernes forskelligheder og nedbryde fordomme. Med afsæt i den nye skolestruktur, har der været særlig fokus i personalegrupperne, på at styrke kendskabet til hinanden på tværs af skoleafdelingerne. Dette arbejde har haft særlig fokus på arbejdet med skolens kultur og værdier, hvor der på pædagogiske rådsmøder har været temabaserede diskussionsfora, hvor personalet på tværs af skoleafdelingerne har arbejdet med værdi- og kulturbegreber. Desuden har der været afholdt en pædagogisk dag på Skovskolen i Nordsjælland, hvor teambuilding var i fokus. Skolens Pædagogiske Udviklings udvalg har haft en central rolle i dette arbejde. Ledelsesteamet på Arresø Skole og SFO/SFO-klub har på månedlige ledelsesmøder arbejdet med at styrke samarbejdet i ledelsesteamet. Der har været særlig fokus på tryghed i ledelsesteamet, men også løsning af ledelsesopgaverne har været i centrum, hvor der bl.a. har været arbejdet med tvær-ledelse og teamledelse. Mål for ledelsen: For at skabe sammenhængskraft på Arresø Skole vil vi som ledelse udvise: Nærvær, respektfuldhed, ordentlighed/redelighed - ved at agere anerkendende og lyttende - ved gennem klar rammesætning at skabe overblik, tryghed og trivsel Mod - ved at være rodfæstet i vores værdier også under pres 29

30 Områder med behov for forbedring Elevfravær er konstant i fokus. Alligevel oplever vi på Arresø Skole klasser, årgange og grupperinger af elever, hvor elevfraværet er bekymrende højt. Der arbejdes løbende på at nedbringe elevfraværet på alle områder bl.a. i samarbejde med eksterne fagpersoner. Dette arbejde fortsættes med det mål at nedbringe elevfraværet til et minimum. Fagudvalg, særligt på tværs af skoleafdelingerne, har vist sig at være en udfordring. Der vil derfor fremadrettet være fokus på dette område, hvor bl.a. mulighederne for at mødes på tværs skal optimeres. Desuden bliver fagudvalgene et særligt fokusområde i ledelsesteamet. Styring af budgettet for Arresø Skole og SFO/SFO-klub skal optimeres. Med et væsentligt større budget end tidligere, har det vist sig, at faktorer som tidligere har givet ubetydelige udsving i økonomien, nu kan have alvorlige konsekvenser for budgettet. Ledelsen skal derfor blive bedre til at overskue og forudse de udsving og udfordringer, som kan opstå i løbet af et skoleår. Nye og bedre budgetredskaber samt kendskabet til disse, forventes sammen med en tidlig udmelding af skolens samlede budget at hjælpe til at nå dette mål. I SFO/SFO-klub vil det faglige niveau kunne hæves ved indførelse af en digital løsning til varetagelse af møderegistrering og kommunikation mellem hjem og institution. Det faglige niveau vil kunne løftes ved, at der frigives pædagogiske ressourcer til arbejdet med børnene, så ressourcerne ikke bruges på opgaver som ikke giver direkte kontakt med børnene. Samtlige kvalitetsindikatorer har udgjort en ligelig vægtning i helhedsvurderingen af skolens og SFO/SFO-klubbens faglige niveau. Der er løbende fulgt op på rammebetingelsernes muligheder og begrænsninger, evaluering af de iværksatte pædagogiske processer, samt opfølgning på målbare resultater. Det vurderes, at det samlede billede af skolens faglige niveau kan beskrives meget præcist på baggrund af de foreliggende testresultater samt løbende evaluering af de pædagogiske processer. Dette skyldes blandt andet, at de forskellige test i nogle tilfælde er overlappende, ligesom der ikke er store udsving i de enkelte testresultater. Samtidig er der konsistens mellem de forskellige kvalitetsindikatorer. Sammenhæng mellem SFO ens pædagogiske læreplaner og årsplaner i indskolingen. På Arresø Skole arbejder lærere og pædagoger tæt sammen i et gensidigt forpligtende samarbejde bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af årsplan. Børnene/eleverne er vores fælles børn/elever Der afholdes fælles planlægningsmøder på de tre afdelinger, hvor der laves en fælles årsplanlægning mellem skole og SFO, og hvor pædagogernes SFO-faglighed og den viden pædagogen bringer med sig fra det daglige arbejde med læreplaner i SFO en, kobles til lærernes fag-faglige og didaktiske viden. Der er stadig fokus på teamsamarbejdet og herunder synliggørelse af sammenfaldende mellem de 6 temaer i de pædagogiske lærerplaner og de faglige trinmål i indskolingen. Samspillet omkring børn med særlige behov i skole og SFO Der er på Arresø Skole et tæt samarbejde omkring børn med særlige behov, hvilket understøttes af, at der er klassepædagoger i alle indskolingsklasser. Samtidig er der på de tre skoleafdelinger procedurer for, hvordan der ageres i forhold til bekymringsbørn. Det er intentionen, at disse samles til en fælles procedure og tilgang til forskellige handlemuligheder. 30

31 Der tages udgangspunkt i den anerkendende og inkluderende tilgang til børn med særlige behov. Lærere og pædagoger har i fællesskab fokus på det enkelte barns behov og kompetencer. Pædagoger og lærere er fælles om at udarbejde handleplaner og skriftlighed om de enkelte børn. På afdelingerne er der erfaringer med forskellige områder, hvor der samarbejdes omkring børn med særlige behov. Eksempelvis i inklusionsklasserne og i Basen, hvor der bl.a. arbejdes omkring børnenes deltagelse og integration i de større fællesskaber. Et andet område er enkeltintegrerede elever, hvor man på en anden skoleafdeling, benytter pædagoger fra SFOen til, at løse støtteopgaven. På specialcentermøder deltager hele teamet omkring det enkelte barn, da dette giver mulighed for et mere nuanceret billede af barnet. Klub har nu været en del af SFO en i to år. Der arbejdes med at få etableret et samarbejde med mellemtrinet for at få implementeret et samarbejde, der ligner det der foregår med indskolingen. Lærer/pædagogsamarbejdet i indskolingen/sfo Målet med lærer-pædagogsamarbejdet er at sikre det enkelte barn den bedste skolestart ved at skabe sammenhæng i eleven/barnets dagligdag, at skabe optimale læringsmiljøer og udvikling ved at nå den enkelte elev/barn og igangsætte undervisning, der hvor eleven/barnet befinder sig. Samspillet mellem undervisning og fritid udnyttes til at stimulere fællesskab og læringslyst. Der er tilknyttet klassepædagoger i alle klasser i indskolingen, og klassepædagogen følger sin klasse fra 0.kl. til 3.kl. Ud over den planlægning der foregår i teamet omkring klassen og indskolingsteamet, har indskolingen eksempelvis fælles flex/temauger, koloni, julefest, skolesport o.lign. Generelt set er der en høj grad af fleksibilitet i samarbejdet, der tager udgangspunkt i de enkelte klassers og børns behov. SFO en med udgangspunkt i arbejdet med de pædagogiske læreplaner De pædagogiske læreplaner bruges som et styre-/arbejdsredskab i tilrettelæggelse af aktiviteter gennem året. Der arbejdes med de 6 kompetenceområder ud fra det menneskesyn, at det enkelte barn er ligeværdigt, unikt og i besiddelse af en række færdigheder og udviklingspotentialer. I personalegruppen bliver medarbejdernes forskellighed og interesser anvendt til at favne bredt omkring de pædagogiske tilbud og aktiviteter. Der er samtidig sket en bevægelse fra faste aktiviteter, til aktiviteter, der understøtter det enkelte barns, grupper/ klassers kompetencer og behov. Der fordybes i hverdagsaktiviteterne ved at eksperimentere med ny viden og anderledes indhold i hverdagen. Dette afspejler sig i forskellige tiltag, temaer og projekter på de enkelte afdelinger. Der er fokus på fællesskaber, da identitet, selvværd og læring går gennem andre børn og voksne. Børn lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager til fællesskabet og opnår indflydelse på det, der er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. Dokumentation og evaluering er en naturlig del af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. 31

32 De kommunale indsatsområder Fra august 2011 var der fokus på de nye klassesammenlægninger og dannelse af Arresø Skole. De kommunale indsatsområder havde derfor ikke øverste prioritet i denne periode. Alle 4 områder var dog stadig en aktiv del af skolens daglige virke specielt kan fremhæves læsning og sundhed. Fra august 2012 er der sat fokus på alle 4 område, som er en del af Arresø skoles effektmål. Aktiviteter under de enkelte områder: Inklusion: Januar 12: Ledelsesmæssigt fokus strategisk planlægning af tiltag. August 12: Tema i årsplan pædagogisk udvalg. September 12:Deltagelse i kommunal konference Marts 13: Temadag på Arresø Skole med repræsentanter fra SFO, Undervisning, skolebestyrelsen, PPR, Stab. Maj 13: Temadag behandlet i Arresø Skoles PU August 13: Inklusion indgår som en aktiv del af ledelsens retning i aftalen mellem lærergruppen og skolens ledelse. Inklusion er påbegyndt i overordnet kommunalt regi, men har været en aktiv del af dagligdagen hidtil, udsprunget fra rummelighedsbegrebet. På de tre skoleafdelinger har der været arbejdet med flere inkluderende tiltag. På Magleblik har der i mange år været arbejdet med inklusionsklasserækken, og begrebet anerkendende tilgang har været en del af den pædagogiske retning i både skole og SFO. Desuden kan nævnes tiltag som Basen, Udeliv og Læseklassen, fra hvilke viden og ressourcer kan videreføres. Der er på alle 3 afdelinger arbejdet inkluderende med enkelintegrerede elever og på at skabe inkluderende læringsmiljøer. Videre arbejdes derfor på følgende emner: Forståelse af begrebet inklusion for medarbejdere, elever og forældre. Uddannelse kompetenceudvikling af medarbejdere Teamsamarbejdet Afdækning af de fysiske og økonomiske rammer Arresø Skole fortsætter retningen med at implementere inklusionstanken på alle vores afdelinger. Arresø Skole ønsker desuden, at udvikle tilbud til elever med særlige behov, som kan være medvirkende til at mindske elevtilgang til eksterne kommunale tilbud og hjemtage elever fra kommunale tilbud. Læsning Der har i perioden været fokus på elevernes læseudvikling, således at læseniveauet kunne løftes. Dette er sket ved, at læseresultaterne på klasseniveau vurderes ved mødevirke af den kommunale læsekonsulent, læsevejledere, lærere og skolens ledelse. Her sker en vurdering både på elev- og klasseniveau. Der udarbejdes desuden handlinger til at forbedre niveauet. Der har været klassemaksimeringer, som for nogen har givet udslag i sænkning af niveauet, mens andre klasser har bevaret eller forbedret niveauet. Der opleves ikke en signifikant svækkelse af klassernes niveau ved klassemaksimeringer og flytning af elever til andre skoleafdelinger. Den fortsatte fokus på læsning fastholdes bl.a. ved, at læsning indgår i alle fag og SFO på Arresø 32

33 Skole, således at der skal registreres en positiv læseudvikling i den enkelte klasse, hvor læsetestene danner vurderingsmaterialet. Desuden sættes der fokus på Sproget i SFO en og Mini SFO en. Sundhed Sundhed indgår i alle læringsformerne i det daglige arbejde på Arresø skole, således både i SFOsom undervisningstiden. Sundhed og bevægelse fremstår som et element i SFOs læreplaner og som en del af ledelsens retning indenfor undervisningsområdet. To af skoleafdelingerne har bl.a. deltaget i Skolesport og i skoleåret 13/14 deltager alle tre afdelinger. Digitalisering IT på Arresø Skole er i konstant udvikling. Skoleåret 12/13 er afsluttet med, at skolens udstyr er blevet udskiftet. I undervisningen benyttes digitale tavler. Skole/hjem-, elev/lærersamarbejdet og al intern kommunikation sker nu for langt den overvejende del digitalt. For personalet sker en overvejende part af videndeling også digitalt. Arresø Skole gik i 2012 på Facebook. Dette for et fremme debatten omkring Arresø skole. Hvordan har henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klaret sig i forhold til eleverne set under ét? 9. årgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand har været til en tillempet afgangsprøve i dansk, engelsk og matematik og derudover har de lavet en projektopgave. Eleverne har fået en skriftlig udtalelse, dels på deres faglige niveau og dels på deres arbejdsindsats. For vores kommende 9. årgang er der 2 elever, som har modtaget specialpædagogisk bistand, der ikke længere er visiteret til specialpædagogisk bistand. Samtidig forventes, at enkelte af eleverne i kommende 9. klasse, der modtager specialpædagogisk bistand skal gå til FSA på særlige vilkår. Enkelte af de elever, som har modtaget specialpædagogisk bistand har deltaget i de nationale tests på lige vilkår med de øvrige elever, samt læseprøver. Nogle elever i 10. årgang, som tidligere har modtaget specialpædagogisk bistand, har i skoleåret 12/13 gået til FS10 og har klaret sig på niveau med de øvrige elever. Elever, der har modtaget undervisning i to-sprog: I skoleåret 11/12 har elever, der har modtaget to-sprogs undervisning klaret sig bedre til FSA end elevgruppen samlet. I skoleåret 12/13 har elever, der har modtaget to-sprogs undervisning klaret sig bedre eller på niveau til FSA bortset fra enkelte områder. Der vurderes ud fra elevernes afgangsprøver. I to-sprogs undervisningen er et udviklingspotentiale i den faglige begrebsforståelse særskilt indenfor dansk og matematik. Basen det kommunale autismetilbud Der er løbende arbejdet med kompetence udviklingen af personalet både med interne og eksterne undervisere / supervisorer herunder PPR. 33

34 Der har været særlig fokus på teamsamarbejdet og samarbejdet om de enkelte elever. Teamet har desuden haft tilknyttet en teamkoordinator. I skoleåret 12/13 er der blevet indskrevet flere elever i Basen, hvilket har givet nye pædagogiske og faglige udfordringer. Eleverne spænder nu over en bredere del indenfor autisme spektret og alderstrin. Både pædagogisk og fagligt skal personalet i Basen nu favne bredere end tidligere. Basen flytter afdeling efter sommerferien I den forbindelse har der gennem foråret været diverse tiltag for eleverne således at skiftet til august ikke vil forekomme for voldsomt Ledelsen har udarbejdet et overleveringsdokument med en status på året, og anbefalinger til modtagende afdeling Læseklassen Halsnæs Kommunes læseklasser startede i august 2000 og er fysisk placeret på Arresø Skole, Kregme skoleafdeling. Læseklassen er et tilbud til børn i 4., 5., eller 6. kl. med ordblindhed. Der har i skoleåret 12/13 været 16 elever fordelt på to grupper, og eleverne undervises i samme fag og efter samme faglige mål som andre klasser, men timefordelingen er lidt anderledes. Der er flere timer i fagene dansk, matematik og engelsk, hvor der også en stor del af timerne er to lærere til rådighed pr. gruppe. I idræt samt i de praktisk/musiske fag er læseklasseeleverne integreret i en normalklasse, og i emneugerne arbejder eleverne sammen på lige fod med de øvrige 4., 5., og 6. klasser. Der udleveres PC rygsække til alle elever i løbet af det første halve år i læseklassen. Læseklassens formål er at lære eleven at tilegne sig viden på lige fod med ikke ordblinde elever. Derfor har læseklassen tre fokuspunkter: At højne elevens læsestandpunkt mest muligt. At lære eleven at benytte PC rygsækken i det daglige skolearbejde. At opfylde de faglige mål for klassetrinet. Alle elever har en individuel undervisningsplan, som præsenteres og evalueres på de to årlige skole/hjem samtaler. Desuden holdes to årlige forældremøder og en fælles sammenkomst for alle kommende og nuværende elever i juni måned. I læseklassen læsetestes desuden alle elever i september og i april måned med individuelle læseprøver. Inklusionsklassen kommunalt tilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder På Magleblik Skoleafdeling er der en inklusionsklasserække, som fra skoleåret 2013/14 dækker fra årgang. Det er et undervisningstilbud der retter sig mod elever, der har generelle indlæringsvanskeligheder, hvor eleverne undervises sammen med klassens øvrige elever. Der undervises ud fra individuelle handleplaner og dermed ud fra den enkelte elevs forudsætninger. Pædagogiske processer mv. (den pædagogiske udvikling) Oplysninger om de pædagogiske processer på skolen og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen. Arresø skole står overfor en ombygning, da det politisk er vedtaget, at Kregme Skoleafdeling skal lukke fra august Der er fra 2011 og til dato sket klassemaksimeringer, og fra august 2013 er der ingen indskoling på Kregme Skoleafdeling. Pga. ombygningen har personale, elever og forældre udarbejdet visioner og mål for Arresø skole, som også beskriver arbejdet med skolens pædagogiske udvikling: 34

35 Arresø Skole Fællesskab og Nysgerrighed for Fremtiden Arresø Skoles værdier Nærvær, respekt, kreativitet, fællesskab Arresø Skoles målsætninger Der skal læres på mange måder og i forskellige omgivelser Vi har fokus på klima og miljø i undervisningen Vi forbereder eleverne til videre uddannelse Undervisningen skal have et både lokalt og internationalt sigte Vi ser mangfoldigheden og det forpligtende fællesskab som en resurse Vi udvikler elevernes sociale kompetencer og sikrer alle en plads i et forpligtende fællesskab Vi anvender de digitale mediers muligheder i kommunikation og undervisning Sundhed og bevægelse er en naturlig del af undervisningen Arresø Skoles vision Vi vil være en mangfoldig skole, der fremmer fællesskabet og skærper nysgerrigheden hos vores elever, forældre og medarbejdere Vi vil være en skole i bevægelse, der udvikler og udfordrer Vi vil være en bæredygtig skole med øje for fremtiden Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Eleverne evalueres løbende i skoleåret alt efter hvilket klassetrin og hvilke projekter/processer eleverne arbejder med. I udskolingen gives karakter i 8. og 9. klasse. Elevplanen drøftes med eleven. Der udarbejdes en årsplan for hvert fag, i hvilken de faglige og sociale mål også beskrives og der lægges vægt på at klassens-/årgangens sociale mål fremlægges for eleverne og derved indgår som en del af elevernes inddragelse i undervisningen. Ved forskellige projekter undervisningsforløb inddrages eleverne også ved egne valg af opgavetyper og emner. Eleverne har deltaget i planlægningen af aktivitets- og emneuger/-dage Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Der er i skoleårene afholdt forældremøder, hvor den enkelte elevs standpunkt tages op. Ved forårets skole/hjemsamtale er elevplanen en væsentlig del af samtalen. Der er ved at blive udarbejdet principper/retningslinie for udarbejdelse og processen omkring elevplanen. 8.2 Frederiksværk Skole Helhedsvurdering af det faglige niveau i skole og SFO/SFO-klub: Det samlede faglige niveau på SFO-erne i Frederiksværk skole vurderes til at være på et tilfredsstillende niveau i forhold til de vilkår, der er givet. Medarbejderne skaber hver dag gode rammer for det enkelte barns mulighed for udvikling. Det er på alle 3 matrikler i Frederiksværk Skole et meget tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, til stor gavn for alle børn. 35

36 Samarbejdet mellem de 3 SFO`er i Frederiksværk Skole udbygges mere og mere. Den vidensdeling der sker her, er med til at højne det faglige niveau generelt, bl.a. ved at hver enkelt medarbejder gennem dialog med kollegaer fra andre matrikler, må reflektere over egen praksis. Andelen af uddannede pædagoger er steget gennem det sidste år, hvilket medfører et generelt højere fagligt niveau. Vurderingen af det faglige niveau på Frederiksværk Skole er foretaget dels på baggrund af div. test som læsetest, afgangsprøver samt test og evalueringer foretaget af den enkelte lærer i den enkelte klasse. Endvidere gennem den løbende dialog, dels med den enkelte medarbejder og dels med teamene. Igennem vores arbejde i ressourcecentrene og AKT-arbejde har vi indsigt i de større sociale problemstillinger, der evt. måtte være. Personalet på de enkelte matrikler har på personalemøder været inddraget i helhedsvurderingen og herigennem bidraget med deres oplevelser fra deres hverdag. Tovholdere og ansvarlige for specifikke områder har været inddraget og har bidraget til denne rapport. Styrkeområder Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen i Frederiksværk Skole. Vi arbejder videre med forskellige måder på de enkelte matrikler, til at indrettet vores holddeling, eksempelvis ved hjælp af udvidet holddeling, fleksibelt skema o.a. Vores teamsamarbejde ser vi også som et styrkeområde. Vores selvstyrende team er velfungerende og vi har som skole arbejdet med at udvikle de selvstyrende teams yderligere. Vi har generelt fagligt kvalificerede og engagerede medarbejdere på alle niveauer. Som skole er vi dygtige til at fornemme og skabe de bedste rammer for netop de børn, der går her, med fokus på det enkelte barns behov og klassernes sociale samvær og leg, læring og trivsel. Vi har med baggrund af erfaringerne om inklusion, forsøgt at brede disse ud, særligt i forhold til vidensdeling mellem matriklerne. Således vil vi i næste skoleår, arbejde med et fælles ressourcecenteret på Enghave og Vinderød, samt et samarbejde og vidensdeling mellem ressourcecenteret Enghave/Vinderød og ressourcecenteret på Melby, så vi kan udvikle og styrke vores inkluderende indgang til børnene. Vi har på Frederiksværk Skole, Enghave haft et forsøgsprojekt med en OK-klasse for elever som i en kortere periode trænger til et miljøskift for herigennem om muligt at få en større forståelse for sig selv samt at der i denne lille klasse er lærere, som i højere grad kan få en forståelse af eleven i et tæt samarbejde med forældrene, så denne viden kan bruges positivt, når eleven vender tilbage til egen klasse. Det kan dog også ske, at denne forståelse/viden udløser, at man indstiller eleven til andet undervisningstilbud. Denne klasse giver en bedre mulighed for, at vi kan rumme og dermed beholde disse elever på skolen, hvor de før hurtigere blev indstillet til andet undervisningstilbud. Erfaringerne fra dette forsøg fortsættes til næste skoleår, på matriklerne Enghave og Vinderød. Skolen prioriterer læsning højt. Vi har på hver af matriklerne arbejdet med at optimere læseindsatsen. Skolen har løbende holdt samlede møder for alle skolens læsevejledere og ledelsen, med sparring af den kommunale læsevejleder og tale/høre-koordinator og en af skolens psykologer til at udvikle indsatserne for sprogudvikling for alle børn, ikke kun de svageste læsere. Frederiksværk Skole, Enghave har været tovholder på at udvikle en sprogudviklingsguide, til at kvalificere arbejdet med læsning ude i klasserne, gennem gennemgang af trinmål og gode råd og forslag til materialer på de enkelte klassetrin. Denne sprogudviklingsguide tænkes på sigt anvendt 36

37 på alle matriklerne i skolen. Vi har læseforløb i 0-6. kl. og følger klassernes læseudvikling tæt med indsatser for hele klasser og enkelte elever samt klassekonferencer. Skolen har fokus på krop, leg og bevægelse og arbejder aktivt med at inddrage bevægelse både i undervisningsdelen og fritidsdelen. Skolen har blandt andet haft en gruppe lærere og pædagoger på ildsjælekursus, hvor disse efterfølgende fungerer som sundhedsambassadører i skolen og er med til at udbrede mulighederne for krop, leg og bevægelse i hverdagen til deres kolleger. Vi har arbejdet med eksempelvis: Løb og læs i enkelt klasser, hvor de løber 15 min og derefter har undervisning i klassen. Dette har givet en god anledning til en sund snak omkring kost og bevægelse som medicin til kroppen. 2.kl. matematik med udeopgaver, dvs. at matematik undervisningen foregår udendørs. Løb i børnehaveklasse hver mandag. Bevægelse i fagene ved hjælp af aktivt læringsstilsmateriale, f.eks.: Fiskedam med bogstav og tal kombinationer, hinkeruder med tal og bogstavskombinationer, osv.. Nogle lærere har udviklet sit eget læringsmateriale, som kan udlånes til dem der er interesseret. Motion tænkt ind i klasserummets mappe. Nogle af lærerne og pædagogerne har et godt samarbejde med idrætsforeninger/ gæstelærer i forhold til alternative idrætstilbud f.eks. kajak, golf osv., 7. kl. arrangerer løb i frikvarteret, hvor ca. 20 til 30 børn løber en tur 3 gang ugentligt i aug. sep. okt. Derudover har vi legepatruljer med store elever fra kl. der aktiverer de mindre elever. Der er i Frederiksværk Skole SFO oparbejdet et godt samarbejde mellem de tre matrikler. Der laves mange fælles arrangementer. Dette gælder både for mini-sfo`en, for SFO og for SFO-klub. Ved de 4 årlige fælles p-møde for alle SFO-medarbejdere, sker der dels vidensdeling, dels opbygges relationer mellem medarbejderne på de tre matrikler, hvilket gør samarbejdet og fælles arrangementer nemmere til stor glæde for børnene. I SFO er det værd at fremhæve selve institutionskulturen, hvor PL (pædagogiske læreplaner) bliver benyttet som et vigtigt omdrejningspunkt. Vi har efterhånden udviklet en solid platform, hvor der er plads til alsidighed og forskelligheder blandt børnene, og hvor de seks kerneområder gør sig gældende. PL har også sin virkning ud i lærer- pædagogsamarbejdet, hvor de fælles værdier giver sammenhæng i både klassernes årsplaner og dermed børnenes dagligdag. Dette arbejdsfællesskab er også et velfungerende styrkeområde. I SFOen oplever vi generelt, at børnene igennem deres lege og aktiviteter, afspejler synlige tegn på ejerskab, social trivsel og engagement i dagligdagen. Gennem vores daglige forældrekontakt og til forældrearrangementer, oplever vi en god opbakning, og forældrene er positive og imødekommende i deres forhold til SFO en. Vi dokumenterer i SFOen ved at synliggøre børnenes daglige virke i form af: billeder div. skrivelser nyhedsbreve dokumentationsmapper ugeavis Intra personlige oplysninger osv. Vi har efterhånden opnået et ligeværd i lærer/ pæd. samarbejde. Vi arbejder generelt med en helhedstanke, hvor lærer og pædagoger virker i et fælles samarbejde. Vi har blandt andet også haft pædagoger med i udarbejdelsen af hvidbogen for udskolingen. Samt at vores SFO-klubpædagoger også inddrages i samarbejdet med lærerne på mellemtrinnet om klasser og enkelt elever. Områder med behov for forbedringer Skolestrukturen har bevirket, at skolen har skullet udarbejde nye retningslinjer og principper, dette arbejde er i gang, men vil være et fortsat fokuspunkt. Der skal fortsat arbejdes med teamsamarbejdet hos personalet og personalegrupperne imellem. Der har været tæt samarbejde mellem ledelse og de enkelte team, hvilket fortsat skal finde sted. Den fælles videndeling i fagblokkende skal fortsat udvikles internt og mellem matriklerne i skolen. 37

38 Medarbejderkompetencerne i brug af IT og IW-board i undervisningen og SFO skal udvikles ved bl.a. vidensdeling indenfor de enkelte fagområder. Ligeledes skal vi understøtte og udvikle medarbejdernes brug af skoleskyen. Læsning skal understøttes yderligere i SFOen, som del at et øget fokus på sprogudvikling. Der skal fortsat være fokus på de pædagogiske læreplaner som et pædagogisk redskab for personalet. Det gør sig gældende for både SFO og SFO-klub. Frederiksværk Skole vil arbejde med en fortsat udvikling af samarbejdet mellem de tre matrikler, både hvad gælder SFO og SFO-klub. Vi har i de to første år haft et stort/nødvendigt fokus på det fælles i skolen, vi har i den kommende periode behov for at lægge mere energi i udviklingen af medarbejdernes og eleverne dagligdag på de enkelte matrikler. Dette med udgangspunkt i de fælles værdier, visioner og målsætninger. Vi må indse at vilkårene for skolen er, at vi har 3 matrikler i skolen, og at de har forskellige udgangspunkter og kulturer. Udvikling af en fælles Frederiksværk Skole, er en lang proces og en proces der vil lettes af at være færre matrikler. Vi har lagt stor vægt på de tiltag, der har kunnet indikere forbedring af kvaliteten, heriblandt: Strukturændring, teamsammensætning, personalepleje, MUS-samtaler, opbygning og videreudvikling af vores ressourcecentre, udmøntning af handlinger for vores resultatkrav, samt interne som eksterne evalueringer, elevplaner, årsplaner m.m. Rammebetingelser er sat af skolesammenlægningen og deraf helt nye rammer for skolen, dertil er der kommet yderligere reduktioner af eksempelvis ledelsen og driftsrammen, som påvirker betingelserne markant. Dertil har lock-outen af lærerne haft betydning for rammebetingelserne for skoleåret , denne påvirker afslutningen af skoleåret, hvilket har haft betydning for afslutningen af igangværende pædagogiske processer, eksempelvis i udskolingen, som vi har været nødt til at udskyde til næste skoleår, grundet tidspres med konkret fagfordeling og indføring af nyt IT-system. I forhold til det faglige niveau på skolen vægtes testresultater som udgangspunkt for en pædagogisk udviklingsindsats på forskellige områder, dette kan være klasserumsledelse, elevfravær, trivsel, læseresultater med videre, der samlet er med til at øge det faglige niveau. I forhold til læse- og sprogudvikling er læsetest vægtet som udgangspunkt for vores indsats. Vi har kørt en proces, hvor læsevejledere, lokale- og kommunale har arbejdet sammen om at lave en proces og handleplan for hvordan vi kan løfte læseresultatet i skolen, for læsere på alle niveauer. Vi mener vi på nuværende tidspunkt har tilstrækkeligt fyldestgørende oplysninger. Sammenhæng mellem SFOens pædagogiske læreplaner og årsplaner i indskolingen For skoleåret og har vi arbejdet med at der er pædagoger med i hele indskolingen, således at der kan skabes en større kontinuitet i fællesskabet og samarbejdet. Yderligere er der skabt et mere formaliseret samarbejde mellem klassernes lærer og SFO klub pædagoger. Samspillet omkring børn med særlige behov i skole og SFO Vi vurderer at SFOen i langt højere grad, og særligt visse pædagoger med særlige kompetencer, er blevet en ligeværdig del af vores inkluderende projekt, således at vi betragter hele skoledagen som 38

39 et inkluderende læringsmiljø omkring det enkelte barn, hvor lærere og pædagoger i fællesskab løser opgaven. Lærer/pædagogsamarbejdet i indskolingen/sfo Generelt vil vi vurdere, at vores samarbejde har udviklet sig fagligt og positivt med særlig fokus på helheden omkring det enkelte barns dagligdag. Lærere og pædagoger er med tiden kommet tættere på hinanden i deres samarbejde og har efterhånden udviklet en større fælles forståelse for samarbejdets betydning i forhold til det enkelte barn. I dag oplever vi et ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Samarbejdet understøttes fra ledelsens side igennem TUS-samtaler. I løbet af de to foregående år er SFO-klubben blevet en mere naturlig del af det formelle lærer/pædagog samarbejde. Denne periode har været en modningsproces, hvor pædagogen intuitivt deltager i forskellige relationer og efter behov, fx særligt i forhold til konflikter, forebyggelse af konflikter lejrskole med videre. SFOen med udgangspunkt i arbejdet med de pædagogiske læreplaner I SFO er det værd at fremhæve selve institutionskulturen, hvor PL (pædagogiske læreplaner) bliver benyttet som et vigtigt omdrejningspunkt. Vi har efterhånden udviklet en solid platform, hvor der er plads til alsidighed og forskelligheder blandt børnene, og hvor de seks kerneområder gør sig gældende. PL har også sin virkning ud i lærer- pædagogsamarbejdet, hvor de fælles værdier giver sammenhæng i både klassernes årsplaner og dermed børnenes dagligdag. Dette arbejdsfællesskab er også et velfungerende styrkeområde. De kommunale indsatsområder Inklusion: Frederiksværk Skole har erfaringer med udvikling af et ressourcecenter, byggende på den inkluderende tanke. Ressourcecenter-strukturen giver synlige resultater ift. opfyldelse af resultatkravet/det kommunale indsatsområde. Ledelsesteamet har fået en dybdegående introduktion til inklusion og ressourcecenteret - og udvikling fra specialcenter til ressourcecenter (fra Henriette Andersen, PL Enghave), for at klæde hele ledelsesteamet på til at lave en strategi for den fremadrettede struktur med henblik på at udvikle specialcentre til ressourcecentre byggende på den inkluderende praksis. Temaet har løbende været sat på dagsordnen for ledelsesteammøder og der har løbende været drøftelser. Vi har afholdt oplæg til medarbejderne om inkluderende praksis på specialmøder, teammøder m.v. (fra Henriette Andersen, PL Enghave). Nedenstående handleplan skitserer overordnet den plan for handling vi har arbejdet ud fra. Aktivitet Målsætning Dato/deadline Kommunal arbejdsgruppe laver et udkast til (plan for) begrebsafklaring Drøftelse i ledelsesteamet, PU og ressourcecentrene af Fællesforståelse/begrebsafklaring af inklusion for såvel medarbejdere og forældre. Drøftelse af hvordan man kan tænke og arbejde med inklusion. Vinter- Foråret >

40 inklusion Udvikling af teamsamarbejde Forelægger en beskrivelse for ressourcecenters opgaveløsning og arbejdsform for Frederiksværk Skole Evaluering Udvikling af teamsamarbejde i forhold til refleksion over egen praksis. Skabe refleksionsrum på skolen, herunder udvikling/implementering af ressource- og specialcentre. Evaluering af indsatserne vedr. inklusion vha. eks. ANAundersøgelse Disse tegn, ser vi på at inklusionen virker og er implementeret på skole: Måden som elever og udfordringer omtales på. Evaluering på elevernes trivsel igennem DCUM trivselstermometer. Et mere konsulterende samarbejde med PPR og udvikling af samarbejde med familieafdelingen. Løbende evaluering og justering af praksis. Medarbejderne skal og gør sig allerede tanker omkring inklusion. Som det fremgår af ovenstående har medarbejderne være med til at kvalificere planen for, hvordan vi kommer hen til de mål, som er beskrevet ovenfor. Medarbejderne inddrages og det skal medtænkes at det er en forandringsproces. Eleverne inddrages i den daglige praksis. Frederiksværk Skoles ledelse skal forsat sikre sig at medarbejdere og forældre ved hvad inklusion handler om og forstår formålet med at sætte fokus på inklusion. Vi skal fortsat ved hjælp af ressourceprioritering udvikle og udvide det almenpædagogiske felt således at det i højere grad tilgodeser elevernes forskellige potentialer og forudsætninger. Ledelsen har igennem de sidste to år arbejdet med, og vil fortsat arbejde med at understøtte en refleksiv kultur og få udviklet refleksioner over egen praksis i undervisningen. Henriette Andersen (PL Enghave) er ledelsesansvarlig for fokus på inklusion og skolens ressourcecenter/specialcenter. Hun har i efteråret 2011-foråret 2012 deltaget i den kommunale arbejdsgruppe angående proces for definition af inklusion. Henriette Andersen har afholdt et oplæg om inklusion for PU d , samt taget en drøftelse af praktiske konsekvenser herved. Ledelsesteamet har løbende drøftet inklusion (dette var blandt andet temaet for ledelsesteammødet d ), hvor ledelsen fik et oplæg og drøftelse om inklusion. Arbejdet med inklusion i Frederiksværk Skole har gennem de sidste to år været en proces,hvor der har været et ressourcecenter og hvor man har set på at ændre på skolens to andre specialcenteret i forhold til at gå over til en ressourceorienteret struktur for centeret. I denne forbindelse har Henriette Andersen har været på Vinderød på specialcentermøde (forår 2012) og fortælle om 40

41 strukturen og fordelene ved et ressourcecenter. Henriette har arbejdet tæt sammen med Vinderød og Melby om at omlægge specialcenteret til et ressourcecenter. I denne forbindelse har der også været etableret et tæt samarbejde mellem Ressourcecenteret/Henriette Andersen, Enghave og specialcenterkoordinator Tina Schmidt, Vinderød, og specialcenterkoordinator, Rikke Alber, Melby. I forbindelse med fokus på specialcenter/ressourcecenter har der ligeledes været fokus på udvikling af teamsamarbejdet. Skoleåret har været brugt på at planlægge og klargøre en række initiativer på inklusionsområdet, der sættes i værk til skoleåret , dette omhandler fælles ressourcecenter mellem Enghave og Vinderød, inkluderende dagbehandlingstilbud og inkluderende læringsmiljøer for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Læsning: Det er forskellige former for opfølgning på læsestandpunktet i Frederiksværk Skole. Henriette Andersen (PL Enghave) og Lilli Tønnesen (DPL SFO Melby) har været ledelsesansvarlige. Der har været forskel i tilgangen til at øge læsefærdighederne på skolens matrikler, der er derfor blevet udarbejdet en fælles plan/årshjul for arbejde med læsning. Der er fulgt op på indsatsområdet blandt andet ved hjælp af test. Der har tidligere været erfaringer med følgende: Løb og læs. Læsebånd. Læseløft indsatser. Læsekonference. Sproglig opmærksomhed. Disse er grundlæggende elementer for den fælles plan. Læsevejledernes rolle og opgaveudførelse er dog stadig forskellige og tilpassede matriklernes behov. Ledelsen har i foråret 2012 haft afholdt 2 møder med læsevejledere med fokus på læsning for livet. Læsekonsulenten har været med til at drøfte læsekonferencer. Der er arbejdet med at etablere læsekonferencer i I skoleåret er der arbejdet med, hvordan læsning kan styrkes i SFOen og hvordan læsevejlederen kan tænkes ind på SFO erne i forhold til læseområdet. Ledelsen har i skoleåret afholdt møde med læsevejledere med fokus på udarbejdelse af fælles årshjul. I denne forbindelse er der blevet nedsat en arbejdsgruppe bestående af læsevejledere, ledelse, PPR der har udarbejdet et fælles årshjul/systematik. I denne beskrivelse indgår: Beskrive læsevejlederens rolle og opgave. Læsevejlederen deltager med oplæg i SFO om læsning. Læsekonference på alle elever, med deltagelse af hele teamet omkring eleven. Fokus på sprogstimulering. Forældresamarbejde. Arbejdsgruppen er derudover kommet med forslag til yderligere opfølgning/evaluering. Vi har arbejdet med indsatsområdet om læsning i forhold til at kunne se: Læsekurven viser fremgang. 41

42 Læsevejlederne giver indikatorer for måling for emnet (Måling/evaluering af hvordan elevernes indstilling er nu og hvordan indstillingen er efter øget indsat på området). Forandringen ved at der eksempelvis er færre elever der skal have faglig specialundervisning i dansk, men at undervisningen er styrket i det almene læringsmiljø. Vi har arbejdet med at teamene har fået sparring og coaching i arbejdet med læsningen igennem ressourcecenteret. Vi har været i en overgangsfase fra et læsetestsystem til et nyt læsetestsystem. Derfor kan man ikke umiddelbart lave en sammenligning af resultater. Skoleåret har derudover været brugt på at planlægge og klargøre en forskellige initiativer på sprogudviklings-området, der sættes i værk til skoleåret , dette omhandler blandt andet sprogbånd/læsebånd. Sundhed: Der har været forskellige tiltag som har været prøvet på de tre nuværende matrikler. Ole Munkesø (DPL SFO Enghave) har været ledelsen tovholder på ovenstående. De forskellige tiltag betyder at dele af Frederiksværk Skole har beskæftiget sig med/har erfaringer med: Løb og læs. Skolesport på en matrikel. Bevægelse i fagene. Legepatrulje. Brug af hal/sal i frikvarter/sfo. Svømmehal/SFO. Udeskole. Ledelsen har løbende haft drøftelse af, hvordan sundhed ud fra et pædagogisk udgangspunkt, i større grad kan implementeres på en sjov måde i skoledagen. Nedenstående tabel skitserer hvad der er sket og og vores videre plan Handling Kortlægning af matriklernes fysiske rum og muligheder og materialer (Pedel-pædagoglærer). Dato/deadline 2012 Drøftelser i ledelsesteamet af sundhed Ressourcepersoner skal beskrive hvilke 2012/13 muligheder der er indenfor feltet. Ildsjæle bliver sendt på kursus. 2012/13 Ildsjæle: være igangsættere aktiviteter ifht. 2013/14 Målet Et hvert barn skal have mulighed for fysisk 2014 aktivitet i sit læringsmiljø Ole Munkesø har indsamlet og kortlagt matriklernes fysiske rum og muligheder og materialer (med inddragelse af ledelse, pedeller, pædagoger og lærer). Dette er sket i skoleåret Han har været rundt på de tre matrikler og talt med ildsjælene omkring sundhed og motion. Denne analyse har været forelagt ledelsesteamet i skoleåret Skolens ledelse og ildsjælene har desuden brugt dele af den kommunale undersøgelsen (udarbejdet i 2012) til at evaluere på ovenstående. 42

43 Der skal i 2013/14 beskrives i årsplanerne/pædagogiske læreplaner, hvordan man sikrer fysisk aktivitet i læringsmiljøet. Dette tages op i de løbende teamsamtaler. Digitalisering: Frederiksværk Skole har haft fokus på at få fælles-intra/personaleintra for Frederiksværk Skole implementeret. Samt haft et fokus på om man kan opprioritere i de særlige funktioner der findes på intra. Søren Jensen (DPL U Melby) er ledelsens tovholder på effektivisering af IT. Der har i den forgangne periode primært været fokus på at få implementeret skoleskyen og få planlagt og iværksat brug af ny hardware. Der var i skoleåret digital indskrivning til bh.kl. I skoleåret 2013/14 laves en videre plan ud fra kortlægningen på andre digitale tiltag. Denne videre plan forventes at indeholde en mere langsigtet plan omkring implementering. Handling Dato/deadline Nyt fælles personaleintra Sep Digital indskrivning Efterår 2012 Implementering af ny 2012/13 hardware og skoleskyen. Videre plan for andre digitale 2013/14 tiltag. Den specialpædagogiske bistand Skolens ressourcecentre er omdrejningspunktet i koordineringen og tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand. Skolens repræsentanter i ressourcecenteret er bestående af ledelsesrepræsentant, matematik vejleder, koordinator af ressourcecenteret og koordinator af DS2- undervisningen udgør ressourceteamet, som varetager den daglige koordinering af den specialpædagogiske bistand samt fungerer som tovholder i den fortløbende udvikling og evaluering af ressourcecenteret og dets virke. Udover ressourceteamets medlemmer består ressourcecenteret af medarbejdere fra PPR, talepædagog og psykolog samt skolens læsevejleder. Skolen har arbejdet på at udvikle ressourcecentrene på alle skolens matrikler desuden at udvikle et forum, hvor repræsentanter fra ressourcecentrene videndeler mellem matriklerne. Skolens ressourcer til specialpædagogisk bistand er fortsat samlet i en pulje fordelt på matriklerne, og benævnes ressourcetimer. En del af disse timer anvendes til holddannelse/ undervisningsdifferentiering for at kunne imødekomme alle elevers behov i almenundervisningen, AKT og DS2 o.a.. I samarbejde med kommunens AKT-konsulent er der i skoleåret 2012/2013 afholdt et træningsforløb i kollegial supervision for 4 af skolens ressourcelærere. Efterfølgende har disse 4 lærere stået for et tilbud om kollegial supervision. Ydermere har de forestået undervisning af kolleger i Narrativ Teamreflektion. Der er over de sidste år sket en intensivering af det konsulterende samarbejde med PPR, et samarbejdet der løbende udvikles og udvides. Omdrejningspunktet i samarbejdet har både været udviklingen af ressourcecenterets praksis samt konkrete indsatser omkring enkelte lærere og elever. PPR betragtes i den forbindelse som en betydningsfuld samarbejdspartner og vil ikke mindst blive det, i kommende år, i forhold til forsøg med lokal dagbehandlingspladser i skolen. 43

44 Undervisningen i dansk som andetsprog Dansk som andetsprog indgår som en del af skolens ressourcecentre sammen med specialundervisning og AKT. Dansk som andetsprog er et fællesanliggende for alle fag. Det indgår som en dimension i al undervisning. Enhver faglærer inddrager den sproglige dimension, når han eller hun underviser tosprogede elever i klassen. At tosprogede elever udvikler evnen til at forstå og tale det danske sprog, er altafgørende for udbyttet af alle fag - fra dansk og historie til matematik og naturfag. Tosprogedes skolefaglige sprog påvirker også deres mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet på lige fod med etnisk danske elever. Derfor er det nødvendigt at integrere dansk som andetsprog som en del af undervisningen i samtlige folkeskolens fag. Den enkelte faglærer udvikler de tosprogede elevers forståelse og brug af det danske sprog som en integreret del af sin undervisning. På den måde er de tosprogede elever ikke gået glip af klassens undervisning. Samtidig kommer elevernes ordforråd og sprogforståelse til at hænge sammen med det faglige stof, klassen arbejder med. Den enkelte faglærer har kunnet søge ressourcetimer til klasser med tosprogede elever, hvor undervisningen i dansk som andetsprog kunne tilrettelægges som ovenstående. I perioder har der kunnet tilknyttes en ds2-lærer til almenundervisningen med det fokus at supplere fagundervisningen med dansk som andetsprog. Der er øget fokus på faglig læsning i alle fag, det er centralt for forståelsen af undervisningen for en del tosprogede elever, og kommer samtidig alle elever til gode. Skolens udfordring er stadig at få (videre)udviklet almenundervisningen, således at alle elever i endnu højere grad tilgodeses. Elever, der modtager ds2-undervisning, klarer sig på samme niveau som de øvrige elever og fordeler sig resultatmæssigt med den samme spredning. Pædagogiske processer mv. (den pædagogiske udvikling) Oplysninger om de pædagogiske processer på skolen og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen Skolebestyrelsen har endnu ikke vedtaget principper for pædagogiske processer. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Eleverne evalueres løbende i skoleåret alt efter hvilket klassetrin og hvilke projekter/processer eleverne arbejder med. I udskolingen gives karakter i 8. og 9. klasse. Elevplanen drøftes med eleven og skolen har arbejdet med at implementere elevsamtaler på jævnlig basis i udskolingen, dette er et arbejde der fortsættes. Der udarbejdes en årsplan for hvert fag, i hvilken de faglige og sociale mål også beskrives og der lægges vægt på at klassens-/årgangens sociale mål fremlægges for eleverne og derved indgår som en del af elevernes inddragelse i undervisningen. Ved forskellige projekter undervisningsforløb inddrages eleverne også ved egne valg af opgavetyper og emner. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Der er i skoleårene afholdt skole-hjem-møder/udviklingssamtaler, hvor den enkelte elevs standpunkt tages op. Ved skole/hjemsamtale/udviklingssamtalerne er elevplanen en væsentlig del af samtalen. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Der henvises til tidligere nævnte afsnit omhandlende specialpædagogisk bistand, Dansk som 44

45 andetsprog, holddannelse m.v. Vi gør opmærksom på, at denne form for bistand hos os er samlet i ressourcecenteret. Undervisningen i dansk som andetsprog. Der henvises til tidligere nævnte afsnit omhandlende specialpædagogisk bistand, Dansk som andetsprog m.v. Vi gør opmærksom på, at denne form for bistand hos os er samlet i ressourcecenteret. 8.3 Hundested Skole Helhedsvurdering af det faglige niveau i skole og SFO/SFO-klub: Vurderingen er foretaget ud fra resultaterne af de lokale test (læsning, stavning og matematik), nationale test og karakterer ved afgangsprøverne, samt den interesse der er for specielle undervisnings- og SFO forløb, der er blevet udarbejdet og gennemført. Den samlede skoleledelse har stået for udarbejdelsen i samarbejde med skolens ressourcepersoner. Styrkeområder Omlægning af specialcenter til Ressourcecenter og øget indsats for inklusion. Opkvalificering af alle lærerne i brugen af CD-ord. Udearealer skov, havn, bakker, fjord bliver flittigt brugt i undervisningen og inddrages i mange af skolens fag. Vi havde i skoleåret 12/13 indlagt bevægelsesbånd i perioder samt læsebånd. Familieklassen er velbesøgt med gode resultater. Et tættere samarbejde med PPR, som har resulteret i flere aktive indsatser i klasserne og nedsat testtid. Det kreative-musiske område bl.a. med en årlig skolekomedie. Skolekor for elever fra årgang. Vi har på matrikel Storebjerg fået etableret et helt nyt skolekøkken. Samarbejde med gymnasiet og ungdomsskolen i forbindelse med bl.a. valgfag. I SFO en har der været arbejdet med sprog ud fra de pædagogiske læreplaner og resultatkravet om læsning. Der er blevet arbejdet med at udvikle evnen til respektfuldt at kunne kommunikere med og aflæse andre. Udvikle evnen til at forstå sprogets mangfoldighed både verbalt, nonverbalt og kropsporligt. Der er blevet arbejdet med at fortælle, fabulere, lytte, genfortælle og eksperimentere med sproget. Børnene har benyttet sig af at kunne begynde at læse og skrive. Sproget er blevet brugt til at blive en del af de demokratiske processer og få medindflydelse. Der har været arbejdet med litteraturoplevelser. Børnene har øvet sig i at formidle oplevelser, udtrykke sig f.eks. at have en æstetisk tilgang Der har været et Samarbejde med biblioteket f.eks. via regelmæssige besøg og en depotordning(bogkasse) Der har været lektiecafe en til to gange om ugen på hver matrikel. Det har været for de børn som har været tilmeldt lektiecafeen og for de børn der havde lyst til at deltage. Der har i foråret 2013 været fokus på planlægning, udførelse og evaluering af mini-sfo. I planlægningsfasen gjorde vi brug af psykolog, tale-høre konsulent og læsevejleder fra PPR. De bistod dels med indretning af lokalerne så de i højre grad tilgodeså børn der er let af ledige og dels en række tiltag vi kunne gøre inden for udvikling af sprog, sprog forståelse og nuanceri sproget. Der har blandt mini-sfo personalet været en stor ansvarsfølelse for løsning af opgaven og en stor lyst til at dygtiggøre sig indenfor sprog udvikling og motorisk træning. Skolen og SFO en har været med i Skolesport, hvor elever fra klasse kan dyrke idræt én gang om ugen. SFO en og SFO klubben er i hallen 1-3 gange ugentligt. 45

46 Områder med behov for forbedringer Læsning i forhold til læseresultaterne. Fortsat fokus på undervisningsdifferentiering. Der bør arbejdes med en holdningsændring i forhold til især de ældste elevers ansvar for skolen både mht. undervisningen samt de fysiske rammer. SFO of SFO-klub skal blive mere synlig i deres faglige profil, både i forhold til interne/eksterne samarbejdspartere men også i forhold til den daglige praksis. Der skal arbejdes målrettet med styreredskaber der understøtter udviklingen af den faglige profil og der skal lægges vægt på uddannelse og dygtiggørelse af den samlede personalegruppe. Det er klart at testresultater har en stor betydning, men også gennem klasse-læsekonferencer, som ledelsen har deltaget i, samt refleksioner i ressourcecenteret har også en stor betydning. Et vigtigt område i kvaliteten af Hundested Skole har været relationer i forbindelse med sammenlægningen af de 2 skoler i Hundested. At måle hvor langt vi er i arbejdet med en fælles kultur og fællesskabsfølelse kan ikke lige måles, men spiller helt sikkert ind i udbyttet af undervisningen. Sammenhæng mellem SFO ens pædagogiske læreplaner og årsplaner i indskolingen Der har været samarbejde omkring fælles projekter fx på Storebjerg et Sølagerprojekt, samt i forbindelse med a-uger, bevægelses båndet, jul og fastelavn og andre traditioner. Samspillet omkring børn med særlige behov i skole og SFO Der har været et godt samarbejde med koordinerede indsatser. Alt personale deltager til relevante møder. I flere tilfælde deltager SFO også i undervisningsdelen. Lærer/pædagogsamarbejdet i indskolingen/sfo Der er stor forskel på hvordan de enkelte lærer-pædagogteams samarbejder så vi har fortsat fokus på at udvikle dette. SFOen med udgangspunkt i arbejdet med de pædagogiske læreplaner Der har været arbejdet med alle 6 temaer i løbet af året. Da det i løbet af efteråret 12 blev klart for SFO en, at Storebjerg og Lerbjerg SFO skulle sammenlægges, valgte ledelsen at de pædagogiske læreplaner ikke skulle dokumenteres og evalueres, for at mindske arbejdsbyrden for personalet, da der i skoleåret12/13 har været arbejdet med sammenlægning på SFO en i forhold til børn, personalet og strukturen. De kommunale indsatsområder Der er etableret ressourcecenter på begge matrikler, som arbejder med inklusion. Strukturen fungerer godt og personalet benytter ofte muligheden for refleksion. Strukturen er fleksibel, så ressourcerne udnyttes bedre. I forhold til specialklasserne, er der flere klasser, som fast arbejder sammen med normal klasserne. Der arbejdes hele tiden på, at enkelte elever integreres i et eller flere fag. Vi har udvidet læsekonferencerne i klasserne, så læsevejlederen og inklusionskoordinatorerne arbejder tættere sammen omkring læseindsatser. Kvalitativt er der endnu ikke sket en bedring. Hundested Skole vil i kommende skoleår uddanne 2 inklusionsvejledere, som aktivt skal sidemandsoplære kollegerne. 46

47 Digitaliseringen har været en udfordring, da kommunen har valgt at udskift alle skolernes computere til bærebare og indlægge trådløst netværk. Alt kom først til at fungere kort før sommerferien 2013, men der er stadig store udfordringer. Vi har dog løbende arbejdet med at minimere kopiering og printning. Undervisningsdelen har været aktive omkring bl.a. kidsvolley, idrætsdage, skolefodbold, Get Moving, bevægelsesbånd. Vi har indgået en aftale med Dansk Skoleidræt om projektet Styr på Sundheden som betyder at alle skal røre sig 1 time dagligt i indskoling fra skoleåret 13/14. Projektet er 3-årigt og i fin tråd med den kommende skolereform. Den specialpædagogiske bistand Den socialpædagogiske bistand styres af ressourcecenteret. Al undervisning foregår i klasserne eller på mindre hold. Her ud over har vi et tilbud til skolens elever om lektiehjælp efter skoletid både for de mindste, men også særligt for udskolingen i samarbejde med ungdomsskolen. I perioder har vi også anvendt særlige AKT-ressourcer i frikvartererne, med henblik på at minimere meget voldsom adfærd. I flere klasser har vi i samarbejde med PPR haft LTU-forløb. Undervisningen i dansk som andetsprog Vi har undervisning både i modtagerklasse samt, som 2-sprogsundervisning efter skoletid for de elever, som allerede går i alm.klasser. Hvordan har henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klaret sig i forhold til eleverne set under ét? De elever, som vi har i specialklasserne, er så dårligt fungerende, at de ikke magter en afgangsprøve. Elever, der har modtaget undervisning i dansk som andet sprog, er løbende blevet udsluset fra modtagerklassen til alm. klasser og klarer sig stort set lige så godt som de andre elever. Pædagogiske processer mv. (den pædagogiske udvikling) Oplysninger om de pædagogiske processer på skolen og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Eleverne inddrages i valg og tilrettelæggelse af emneuger, nogle gange via elevrådet. Vi vurderer, at eleverne bliver inddraget i planlægning af undervisningen ud fra trinmålene og gennem projektarbejder. Tilbagemeldingen på de Nationale test giver ligeledes mulighed for kommunikation mellem underviser og elev omkring elevens standpunkt og mulige indsatsområder. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner. Skolen har udarbejdet skabeloner for elevplaner og de bliver benyttet. De er ikke helt ens på de to matrikler, men problematikken tages op i kommende skoleår. Skolebestyrelsen har fokus på skolehjemsamarbejdet. Der er udarbejdet principper for dette samarbejde og principper følges. Skolebestyrelse gør meget ud af at engagere de nye forældre på skolen. 47

48 Den specialpædagogiske bistand har ligget i ressourcecenteret. Familieklassen har været et særligt tilbud i ressourcecenterets regi. Undervisningen i dansk som andetsprog. Der har været undervisning på begge matrikler, dog er der kun få elever på Storebjerg. Eleverne bliver enkelvis screenet, så undervisningen kan målrettes den enkelte elev. 8.4 Halsnæs Heldagsskole Helhedsvurdering af det faglige niveau i skole og SFO/SFO-klub: Der arbejdes ved Halsnæs Heldagsskole med en elevgruppe, der har mange forskellige belastninger af hovedsageligt personlige og sociale karakterer. Dette har i nogen grad en afsmittende virkning på deres faglige præstationer. Der arbejdes i tilrettelæggelsen af undervisningen og i SFO tilbuddet med at kompensere for den enkeltes særlige udfordringer, så det faglige niveau kan fastholdes på et alderssvarende niveau. Der er med denne rammebetingelse et godt fagligt niveau, hvor eleverne i hovedfagene dansk, matematik og engelsk ligger på middelniveau. En stor del af elevgruppen har ADHD og vanskeligheder med de eksekutive funktioner. Det betyder, at visse faglige discipliner og fag, der i særlig grad kræver systematisk tilrettelæggelse og disponering kan give særlige udfordringer. Det ses især i resultaterne i afgangsprøven i Skriftlig fremstilling. Vurderingen er foretaget på baggrund af pædagogiske observationer og ledelsen samt psykologernes dialog med teams omkring klasserne. I vurderingen indgår resultaterne af løbende faglige test, nationale test samt Folkeskolens afgangsprøver. Endvidere i dialog med folkeskolerne ved overgange til og fra Heldagsskolen. Personalet er løbende inddraget i pædagogiske drøftelser i forhold til eleverne på de ugentlige teammøder, hvor skolens ledelse er til stede. På teammøderne drøftes blandt andet materialevalg, indretning af læringsrum, skemalægning, individuelle forløb for elever med læsevanskeligheder m.v. Styrkeområder Muligheden for at lave individuelle forløb. Fleksibel holddannelse. Inddragelse af værkstedsfag som sløjd, metalsløjd, motorværksted, musik og billedkunst, så undervisningen bliver nærværende, relevant og håndgribelig for den enkelte elev. Muligheder for fleksible praktikordninger for de ældste elever. Det tætte lærer/pædagogsamarbejde, der giver mulighed for at arbejde med det skolefaglige i en socialpædagogisk kontekst. Helhedstænkningen er meget fremtrædende. Områder med behov for forbedringer Der skal arbejdes med læsningen på mellemtrin og i udskoling, da elever, der kommer til fra folkeskolen efter 3. klasse ofte har et fagligt efterslæb, hvilket kræver en særlig tilrettelagt indsats i form af læsekurser med læsning i alle fag med mere. Der arbejdes med dette fokusområde i kommende skoleår. Der er i vurderingen lagt stor vægt på den løbende pædagogiske dialog mellem lærere, pædagoger og ledelse. Indikatorerne, der kommer i form af test resultater af forskellig karakter er ofte udgangspunkt for de løbende pædagogiske drøftelser, men med de særlige opmærksomhedsforstyrrelser, som vores elever har, så kan testresultater ikke stå alene, når der skal laves en fyldestgørende faglig vurdering af undervisningstilbuddet eller den pædagogiske udvikling. Der laves årlige statusrapporter, hvor det faglige personale dels beskriver elevens udvikling inden for faglige, sociale og personlige områder, men hvor der også opsættes mål for den kommende indsats svarende til elevplanerne, der benyttes i folkeskolen. 48

49 Når vurderinger foretages i en dialog, så vil der være en usikkerhed, men den tværfaglige gruppe, der er inde om de pædagogiske drøftelser gør, at det bør have en forholdsvis høj validitet. Tilstedeværelsen af psykologer fra PPR samt det tætte samarbejde i skolevæsenet giver ligeledes mulighed for, at spejlingen i forhold til folkeskoleområdet er til stede. Sammenhæng mellem SFOens pædagogiske læreplaner og årsplaner i indskolingen Det er et integreret tilbud. Samspillet omkring børn med særlige behov i skole og SFO Personalet er gennemgående og er en del af begge tilbud, hvilket giver optimale vilkår. Lærer/pædagogsamarbejdet i indskolingen/sfo Personalet er gennemgående og er en del af begge tilbud, hvilket giver optimale vilkår. SFOen med udgangspunkt i arbejdet med de pædagogiske læreplaner Der arbejdes med en samlet udviklingsplan for hver enkelt elev. De kommunale indsatsområder Der er etableret nye samarbejdsfora mellem Heldagsskolen og folkeskolerne med det formål at inkludere flere elever fra Heldagsskolen i Folkeskolen. Det er lykkedes og elevtallet er dalende til kommende skoleår. Der lavet en massiv læseindsats i indskolingen ved Heldagsskolen jf. skolevæsenets målsætning. Det har givet et fagligt løft. Denne viden skal udnyttes og udvikles yderligere. Endvidere skal der laves indsatser på mellemtrinnet og i udskolingen. Der er igangsat forskellige fælles aktiviteter i forhold til motion for at motivere skolens elever til at motionere og deltage i fritidsaktiviteter. Dette styrkes yderligere til kommende skoleår, hvor der lavet et fagudvalg, der hedder Motion og sundhed. Der har ikke været optimale vilkår for digitalisering, da skolens digitale udstyr har været nedslidt og har afventet udskiftning. Det er et fokusområde til kommende skoleår. Den specialpædagogiske bistand Der arbejdes kun med specialpædagogiske tiltag. Der sker en løbende faglig opkvalificering af personalet inden for området og der er en god solid faglig viden på skolen. Undervisningen i dansk som andetsprog Der er ingen elever på skolen, der modtager dette. Pædagogiske processer mv. (den pædagogiske udvikling) Oplysninger om de pædagogiske processer på skolen og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen Der er ikke fastsat principper for pædagogiske processer af skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen inddrages i de processer, der planlægges af skolens ledelse i et tæt samarbejde med personalet. Her er Pædagogisk udvalg, Pædagogisk Råd og MED-udvalget aktører i processerne. Der har været et intensivt udviklingsforløb omkring Neuroaffektiv udviklingspsykologi med henblik på at give det pædagogiske personale værktøjer til at arbejde med elevernes følelsesmæssige udvikling. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Der er en løbende evaluering i det ugentlige teammøde, hvor ledelsen er til stede. Ud over dette, så testes alle elever i dansk og matematik 2 gange om året. Eleverne deltager i nationale test, folkeskolens afgangsprøve. 49

50 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Der laves elevplaner og statusrapporter. Der er minimum 4 årlige skolehjemsamtaler samt efter individuelle aftaler. Der kan være ugentlig kontakt mellem skole og hjem. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Der arbejdes med klassestørrelser på mellem 9 og 12 disse klasser holddeles. Delingen foregår efter en løbende pædagogisk evaluering og proces. Undervisningen i dansk som andetsprog. Der er ingen. 50

51 9. Resultater I dette kapitel indgår de statistikker, der i henhold til kvalitetsrapportbekendtgørelsen samlet kan beskrives under titlen resultater. Det omfatter overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser, afgangsprøvekarakterer, nationale test, de kommunale læsetest samt antallet af diverse typer klagesager. 9.1 Overgangsfrekvenser Tabel 17 Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser fra hhv. 9. og 10. klasse Skoler 10. kl. Gymnasial Erhvervsfaglig Efterskole I alt for 9. kl. Fra 10. til gymnasial Fra 10. til erhvervsfaglig Arresø Skole Frederiksværk Skole Hundested Skole I alt 2012/ I alt 2011/ I alt 2010/ I alt 2009/ I alt 2008/ I alt 2007/ I alt 2006/ Kilde: UU-center Midt Nordsjælland 2013 Der kan for skoleåret 2012/13 fortsat konstateres en større andel unge, der vælger 10. klasse. Samtidig er andelen af unge der vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse steget markant. Samlet giver det en større andel af unge der vælger en ungdomsuddannelse. Udsvingene i tallene kan være store fra år til år afhængig af årgangene, hvorfor der kun kan konkluderes på overordnede tendenser over en årrække. 51

52 Tabel 18 Her er de 18-årige fra Halsnæs 2012/ / / / /09 I uddannelse 90,66 89,98 92,24 90,88 85,09 Gymnasiale uddannelser 56,06 53,78 54,81 53,85 44,74 Erhvervsuddannelser 27,78 24,59 29,68 29,63 31,87 Andre uddannelser 2,02 1,89 0 2,56 0,88 Andre ungdomsuddannelser 0 1,35 1, skoleår 0, ,28 0 Grundskolen 3,54 3,78 3,74 2,85 6,14 Midlertidige aktiviteter 1,01 4,59 2,41 1,71 1,46 Ikke i uddannelse 9,34 9,99 7,74 9,11 14,89 Arbejde 3,79 4,59 1,6 0,85 5,85 Produktionsskole, Højskole mv. 4,29 4,59 5,61 7,12 7 Ledige eller uoplyste 1,26 0,81 0,53 1,14 2,04 Kilde: UU-center Midt Nordsjælland 2013 Tabel 18 er et bud på at vise, hvor de unge fra Halsnæs vælger deres vej efter folkeskolen. Således giver det et billede af, hvor de 18-årige fra Halsnæs er pt., hvoraf det fremgår, at 90 % af de 18- årige er i gang med en uddannelse. 52

53 Profilfigur 5 år efter 9. klasse (2011) for Halsnæs Kommune For at belyse emnet yderligere kan der henvises til ovenstående profilfigur fra Undervisningsministeriet. Helt overordnet kan det konstateres, at 67,5 % af de unge fra Halsnæs Kommune som minimum har en ungdomsuddannelse 5 år efter 9. klasse. Profilfiguren for Halsnæs Kommune har således angivet en forbedring over årene, hvor stadig flere unge forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. 53