De bolignære områders betydning for sundhed

Transkript

1 De bolignære områders betydning for sundhed Idrættens rum og rammer Spor 3: Natur, byrum og grønne områder Idrættens Analyseinstitut 25. februar 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d. Institut for Idræt og Biomekanik Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

2 De bolignære områders betydning for sundhed

3 De bolignære områders betydning for sundhed

4 De bolignære områders betydning for sundhed

5 Hvorfor skal vi fokusere på det bebyggede miljø? En langsigtet, bredt appellerende intervention Udligne ulighed i sundhed Det nemme, frie valg kan gøres til det rigtige valg

6 Forskningsbaserede anbefalinger Planlægning af boligområder bør tage afsæt i A. Nærhedsprincippet B. Stimulationsprincippet C. Tvivselsprincippet

7 A. Nærhedsprincippet + Moveability Moveability SØS + SØS SØS = Socio-økonomisk Status

8 A. Nærhedsprincippet Lav moveability Høj moveability.. 2 km. vs. 800 m.

9 A. Nærhedsprincippet SØS + SØS SØS = Socio-økonomisk Status

10 A. Nærhedsprincippet + Moveability Moveability SØS + SØS SØS = Socio-økonomisk Status

11 A. Nærhedsprincippet + Moveability + FA ++ FA Moveability FA + FA SØS + SØS FA = Fysisk Aktivitet SØS = Socio-økonomisk Status

12 A. Nærhedsprincippet Befolkningstæthed - antal personer pr. område Arealbenyttelse - mix af bolig-, kommercielt, industrielt og institutionelt byggeri Rekreative faciliteter - parker, grønne områder, legepladser, idrætsanlæg mv. Infrastruktur - sammenhæng og beskaffenhed af fortov, stier og veje

13 B. Stimulationsprincippet

14 B. Stimulationsprincippet Sansning Sikkerhed Tryghed Interaktion Identitet - variation i formgivning, materialer, farver, lys og lyd - lav trafik og kriminalitet - overskuelighed af område, mulighed for privatsfære - synlighed af socialt liv - Genkendelighed af og tilhørsforhold til steder

15 C. Trivselsprincippet

16 C. Trivselsprincippet Væresteder Mødesteder Samlingssteder - rum for det spontane, tilfældige møde for pleje af kendte sociale relationer (social bonding) - rum for det planlagte møde for etablering af ukendte sociale relationer (social bridging) - rum for arrangementer, hvor fællesskaber plejes og udbygges (social linking)

17 Arealanalyser via Geografisk Informationssystem (GIS) og subjektive vurderinger af det bolignære område Formål Analysere muligheder for en aktiv hverdag med henblik på at prioritere sundhedsfremmende interventioner Faktorer Befolkningstæthed Arealbenyttelse Infrastruktur Rekreative faciliteter Æstetik Sikkerhed Variable i GIS antal personer pr. område mix af bolig-, kommercielt, industrielt og institutionelt byggeri sammenhæng og beskaffenhed af fortov, stier og veje parker, grønne områder, naturområder, korridorer, kiler beplantning, støj, arkitektur, mv. trafik, kriminalitet, belysning

18 NÆRBO-undersøgelsen i Aalborg(2007)

19 NÆRBO-undersøgelsen i Aalborg(2007) Multikriteriemodel af bevægelsesvenligheden i Aalborg

20 Roskilde Socioøkonomisk fordeling (n= 961) Indkomst/uddannelse Indeks Højest Lavest

21 Roskilde Cykelinfrastruktur Cykelstinet cykelsti i eget tracé cykeltrafikbane cykeltrafiksti

22 Roskilde Cykelstiernes stand Cykelstierne Cykelstinet er i god stand Svar på spørgsmålet cykelsti i eget tracé Helt Enig Enig cykeltrafikbane Uenig cykeltrafiksti Helt Uenig

23 Roskilde Aktiv eller passiv transport Aktiv eller passiv transport Høj aktiv transport Mellem aktiv transport Høj passiv transport

24 Kolding Fordeling af transportformer Nordvest Nord Aktiv - passiv transport Mest aktiv transport Mindst aktiv transport Nordøst Midt Sydvest Sydøst

25 Kolding Fordeling af transportformer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Km. Gang Cykel Offentlig transport Bil m.m.

26 Anbefalinger til vidensudvikling Validering og videreudvikling af metoder og teorier Igangsætning af interventionsstudier

27 Interventionsstudie Aktiv transport 2. Skolens udeområder 3. Playspot 4. Foreningsfitness

28 De bolignære områders betydning for sundhed Idrættens rum og rammer Spor 3: Natur, byrum og grønne områder Idrættens Analyseinstitut 25. februar 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d. Institut for Idræt og Biomekanik Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet