Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal"

Transkript

1 Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal En del kunder har spurgt os om, hvad det er, der er sket med den danske krone, og ikke mindst om man som investor skal være nervøs. På den baggrund har vi, efter at der igen er faldet ro på, valgt at skrive obligationsafdelingens vurdering af forløbet. Derudover forsøger vi at vurdere risikoen for, at uroen vender tilbage. Dette temaskriv er det første af sin slags, men vi forventer fremadrettet ad hoc at skrive om emner, som vedrører obligationsinvestering, realkredit eller andre relaterede emner. Holdningerne i dette skriv afspejler alene obligationsafdelingens holdninger og er ikke nødvendigvis sammenfaldende med hvad Maj Invest i øvrigt mener. En af første kvartals helt store finansielle historier har været Nationalbankens kamp for at undgå en styrkelse af den danske krone. Første gang der for alvor var pres på for en styrkelse af danske kroner i forhold til euroen var tilbage i 2012, hvor euroen var på randen af et sammenbrud. Dengang valgte mange danske investorer at sælge deres euro aktiver og trække pengene hjem i danske kroner. Samtidig søgte udenlandske investorer mod de skandinaviske sikre havne som danske kroner (DKK), svenske kroner (SEK) og norske kroner (NOK). Det betød, at NOK og SEK blev kraftigt styrket, mens Nationalbanken måtte sænke renten for indskudsbeviser til -0,2 pct. Behovet for at intervenere var dog begrænset, og efterhånden som tilliden til at euroen ville overleve voksede, aftog presset på danske kroner. Over de følgende 2 år lykkedes det endda Nationalbanken at hæve renten, således at den i en kortere periode var positiv. Det holdt dog kun indtil januar i år. Så var presset på kronen tilbage. Den direkte anledning var, at den schweiziske nationalbank (SNB) valgte at opgive deres minimumskurs i forhold til euro. Da investorerne flygtede fra eurozonen tilbage i var Schweiz det land som investorerne primært søgte tilflugt i. Det betød, at Schweizerfranc (CHF) blev kraftigt styrket, hvilket igen medførte at en række låntagere blev stoppet ud af deres CHF-lån hvilket styrkede CHF yderligere. Styrkelsen af CHF var så kraftig, at SNB valgte at fastlåse kursen nedad i forhold til euro på 1,2. Det var denne binding, som SNB, lidt overraskende, valgte at opgive den 15. januar. Kombinationen af en kraftigt stigende (og stor) valutareserve kombineret med forventninger om en yderligere svækket euro som følge af obligationsopkøb fra ECB gjorde, at SNB vurderede, at det ikke ville være muligt/fordelagtigt at opretholde deres minimumskurs i forhold til euroen. Endnu engang havde en lang række investorer positioneret sig til en svækkelse af CHF, da valutaen jo kun kunne svækkes. De fik meget travlt med at komme ud, hvilket betød, at CHF blev styrket med pct. i løbet af nogle få timer. Efterfølgende faldt CHF noget tilbage og er pt. styrket med ca. 15 pct. i forhold til tiden før 15. januar. Denne bevægelse i CHF udløste et fornyet pres på den danske krone. I første omgang var ræsonnementet ligetil. Hvilke andre lande med en forholdsvis stærk økonomi har en fast valutakurs overfor euroen. Danmark var det oplagte valg, og over den næste måned blev Nationalbanken nødsaget til at sænke renten af flere omgang til uhørte -0,75 pct. (sammen med Schweiz - den laveste i verdenen). Samtidig blev der i januar og februar interveneret i valutamarkedet for knap 300 mia., hvilket har betydet at valutareserven nu er på mere end 700 mia. kr. Efterfølgende er presset aftaget, og kronen er blevet svækket. Nationalbanken har i løbet af april interveneret for at kronen ikke skulle svækkes for meget (i alt for ca. 30 mia.). Valutareserven er dog stadig rekordstor. Det har generelt været opfattelsen, at det var udenlandske spekulanter (underforstået de grumme ), som gennem opkøb af danske kroner forsøgte at vælte den danske fastkurspolitik. Derfor var det en smule overraskende, at Nationalbanken i marts kunne offentliggøre, at 2/3 af køberne af danske kroner havde været danske pensionskasser og investeringsforeninger. Hvorfor valgte så relativt mange at afdække deres valutaeksponering? Var der tale om panik eller sund fornuft? Overordnet set er der ingen tvivl om, at den danske fastkurspolitik er politisk meget stærkt forankret, og at der derfor skal meget til før den opgives. Forankringen til først D-mark og derefter euro har varet i ca. 30 år. Fastkurspolitikken har været et fast fundament i den danske økonomiske politik og bare det at sætte spørgsmålstegn ved den har været ilde set. Det lader endvidere til, at store dele af erhvervslivet bakker op

2 om fastkurspolitikken (når vi nu ikke er en del af euroen). På den baggrund er der meget, som taler for, at der var tale om panik da danske investorer valgte at sælge/afdække deres udenlandske aktiver i januar og februar. Der har dog været bemærkelsesværdigt lidt fokus på et enkelt forhold, når man snakker om de seneste 30 års danske fastkurspolitik. I perioden frem til 1999 var den danske krone fastlåst til en stærk D-mark, mens kronen de seneste 16 år, har været bundet til en svag euro. Oprindelig var ideen med fastkurspolitikken at disciplinere politikerne til at føre en ansvarlig økonomisk politik, som matchede Tysklands. Med den nuværende binding til euroen skal politikerne nærmere føre en uansvarlig politik for at sikre at der ikke opstår pres for en stærkere krone. Derfor er det ikke overraskende, at presset de seneste to gange har været for en stærkere krone. Selvom stormen sandsynligvis er ovre for denne gang, vil fastkurspolitikken på lidt længere sigt fortsat blive udfordret på flere områder. Danmark har siden 2005 haft et akkumuleret betalingsbalanceoverskud på godt 800 mia. kr., hvilket svarer til knap 50 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Betalingsbalanceoverskuddet kan reelt kun ende op to steder. Enten i form af en større valutareserve eller via større danske investeringer i udlandet. Alternativt skal udlændinge overbevises om, at de skal sælge danske aktiver. Kilde: Danmarks Nationalbank, Bloomberg. Figuren viser, at det i perioden primært er de danske investeringer i udlandet som er vokset. En væsentlig andel af denne stigning kan henføres til investeringsforeninger (som sandsynligvis også indirekte dækker over pensionskasser/pensionsformuer). I 2015 har billedet som bekendt ændret sig, da Nationalbanken har været nødsaget til at forsvare kronen og lade valutareserverne vokse kraftigt. Når data bliver opdateret, er det nok et rimeligt gæt, at danske investeringer i udlandet er faldet. Intet tyder på, at Danmarks betalingsbalanceoverskud falder markant og derfor vil dette pres forsætte. Selvom det i en vis udstrækning er en forsimpling, så skal danskerne øge investeringer i udlandet (uden afdækning), udlændinge skal mindske investeringer i Danmark eller Nationalbanken skal øge sine valutareserver for at modgå dette pres. Med årlige betalingsbalanceoverskud på 5-6 pct. af BNP, svarende til ca mia. kr. pr. år, er det løbende overskud nok at en sådan størrelse af det kan håndteres. Den største udfordring er, hvis investorer/virksomheder kommer i tvivl om fastkurspolitikkens holdbarhed. Jo større udenlandske investeringer, jo flere kan blive nervøse og jo større kan presset blive. Den største udfordring for fastkurspolitikken har dog næppe noget med den danske økonomi at gøre, men nærmere situationen omkring den valuta Danmark har valgt at binde sin valuta til. Selvom løfter fra Den Europæiske Centralbank (ECB) kombineret med en meget lempelig pengepolitik har fået stabiliseret situationen i eurozonen, er de grundliggende problemer langt fra løst. Grækenland er ikke det eneste land, som har store gældsudfordringer. Det er sandsynligt, at flere sydeuropæiske lande har et solvensproblem og får brug for en delvis gældseftergivelse om nogle år. Det kommer selvfølgelig an på hvilken vækst landene er i stand til at skabe fremadrettet. Desuden er det afgørende, at den europæiske centralbank får held med at holde renten på Spaniens

3 og Italiens statsobligationer omkring de nuværende meget lave niveauer. Stiger renten til f.eks. 5 pct., er det med meget stor sandsynlighed game over! Det er selvfølgelig muligt, at Europa kan overraske positivt. Umiddelbart tegner det dog ikke godt på lidt længere sigt. Der er på sigt risiko for, at eurosamarbejdet bryder sammen eller ændres markant. På trods af, at de sydeuropæiske renter er faldet kraftigt, indregner obligationsmarkedet stadig en sandsynlig på 20 pct. for at euroen bryder sammen i løbet af de næste fem år. Det vil sandsynligvis presse euroen svagere og danske kroner stærkere præcist som vi oplevede i Det er dog svært at forudsige, hvordan et eventuelt break-up af euroen vil se ud. Et scenarie kunne være, at Tyskland træder ud. I det scenario vil Danmark nok følge Tyskland, hvilket vil ændre fundamentet for fastkurspolitikken endnu engang. Det danske betalingsbalanceoverskud og de europæiske landes udfordringer med euroen trækker begge i retning af en stærkere dansk krone i forhold til euroen. Derfor kommer det ikke som den store overraskelse, at vi nu to gange i løbet af de sidste tre år har oplevet et pres for en stærkere dansk krone i forhold til euro. I teorien er det ikke noget problem, da Nationalbanken har mulighed for at trykke en ubegrænset mængde danske kroner. Dog skal man være opmærksom på, at jo større valutareserven er, jo større bliver tabet, hvis man efterfølgende bliver nødt til at opgive. Det nytter dog ikke noget at trykke danske kroner, hvis den valuta man er bundet op mod bryder sammen. PRISEN FOR AT AFDÆKKE Regulering betyder utroligt meget for hvordan investorer agerer. Der er flere eksempler på, at man fra regulatorisk side skaber incitamenter til at købe bestemte aktiver, fordi man fra officielt hold beslutter, at risikoen er nul. Et godt eksempel er europæiske statsobligationer, som for banker har en risikovægt på nul pct. Det vil sige, at man skal have nul kr. i egenkapital for at købe statsobligationer. Med tanke på de nærdødsoplevelser vi har set i Sydeuropa har dette selvfølgelig ikke været optimalt eller korrekt. Det har tilsynsmyndighederne også indset, og Nationalbanken har i deres kvartalsoversigt fra 1. kvartal 2015 en artikel, som beskriver, hvordan man overvejer at ændre denne nul-vægtning af statsrisiko. Et andet eksempel på en for lav risikovægt, er valutakursrisikoen ved investering i euro denominerede aktiver for danske banker og forsikringsselskaber. Her benytter man en historisk Value at Risk (VaR) baseret på en periode, hvor fastkurspolitikken har holdt. Det giver naturligvis også en meget lav risikovægt (tæt ved nul). Man forudsætter derfor implicit at fastkurspolitikken vil holde og der reelt ikke er nogen valutarisiko. Efter de nye Solvency II regler for liv- og pensionsselskaber (L&P) vil billedet ændre sig noget. Investering i euroaktiver tillægges en valutarisiko på 2,25 pct., mens investering i f.eks. aktiver i svenske kroner belastes med en valutarisikovægt på 25 pct. De nuværende lave risikovægte er nok en af årsagerne til, at de fleste i L&P ikke afdækker deres investeringer i euro. Måske ændrer det sig i forbindelse med introduktionen af Solvency II. Selvom 2,25 pct. stadig er relativt lavt er det ifølge nogle pensionsselskaber ikke negligerbart. Samtidig lader det til, at ratingbureauerne også har fået øjnene op for denne eurorisiko, hvilket kan give et incitament til afdækning i visse ratede selskaber. På bagrund af begivenhederne i januar samt de strukturelle og regulatoriske forhold kommer det ikke som en stor overraskelse, at flere fik travlt med at afdække deres aktiver, da de så hvordan den schweiziske valuta blev styrket med op til 30 pct. Kigger man ind i et scenarie, hvor man potentielt kan miste op til 20 pct. af værdien af ens euro-aktiver, bør man overveje de muligheder man har. Da renteforskellen, og dermed omkostningerne ved at afdække euroeksponeringen, til at begynde med, var relativt begrænset, gav det specielt i perioden umiddelbart efter den schweiziske nationalbank kapitulerede rigtig god mening at afdække ens euro eksponering. Nedenstående figur viser udviklingen i de årlige omkostninger ved at afdække euro eksponering via tremåneders terminsforretninger.

4 0,20% 0,00% januar 15 februar 15 marts 15 april 15-0,20% -0,40% 3M -0,60% -0,80% -1,00% -1,20% -1,40% -1,60% -1,80% Kilde: Bloomberg, Maj Invest Er de årlige omkostninger således 0,4 pct., kan man afdække hele porteføljen i 3 mdr. for kun ca. 0,1 pct. af porteføljens værdi. Er man oprigtig nervøs for, at danske kroner styrkes som CHF, er det en meget nem beslutning at træffe. Problemet er selvfølgelig, at markedet for afdækning er begrænset, hvilket betyder at prisen for at afdække stiger, hvilket selvfølgelig blev forstærket af, at Nationalbanken sænkede renten til -0,75 pct. Da det var dyrest, kostede det således godt 1,6 pct. pr. år at afdække euro eksponering. Samtidig er markedet af en begrænset størrelse, så det er ikke muligt for alle at afdække på en gang. Man skal finde en som kan tage den modsatte position ikke bare for købet af danske kroner, hvor Nationalbanken var klar, men også på terminsforretningen. I Maj Invests obligationsporteføljer har vi i ikke i denne omgang foretaget afdækning af euroaktiver. Det var vores vurdering, at Nationalbanken ville forsvare kronen i lang tid, hvilket ville give muligheder for at afhænde udenlandske obligationer og trække pengene hjem i danske kroner, hvis situationen for alvor skulle spidse til. Tilbage i 2011 og 2012 havde vi dog afdækket dele af euroeksponeringen i længere perioder. Ud fra et investeringsperspektiv var vi væsentligt mere bekymret for at euroen ville bryde sammen i 2012, end vi var bekymrede for at Nationalbanken (på kort sigt) ville opgive fastkurspolitikken i starten af Hvad betyder uroen i januar og februar for fastkurspolitikken? Ud fra de ovenstående overvejelser er det naturligt at vurdere om tiden er løbet fra den danske fastkurspolitik. I mange år har ingen sat spørgsmålstegn eller bare diskuteret det hensigtsmæssige i den danske fastkurspolitik. Spørgsmålet er, om det stadig er tilfældet? Der har de seneste måneder været mere debat om fastkurspolitikken end i de seneste 30 år. Argumenter for og imod en fast valutakurs er i høj grad subjektive. Generelt hælder vi til flydende valutakurser i og med, at det giver flere frihedsgrader i den økonomiske politik. Dog erkender vi, at det kan give mening at låse en valuta for at understrege intentioner om at føre en ansvarlig økonomisk politik - og sikre sig at politikerne agerer ansvarligt, præcist som det var tilfældet for Danmark i Det er dog langt fra tilfældet længere. Lidt hårdt trukket op, har Danmark i højere grad behov for at føre en uansvarlig økonomisk politik, hvis den danske krone skal være fastlåst over for euroen. Fastlåsningen af kronen overfor euroen vil være et offer for præcis de samme svagheder, som eurokonstruktionen. Ligesom Tyskland næppe hører hjemme i en valutaunion med de sydeuropæiske lande, så passer Danmark heller ikke ind. Var danske kroner bundet til D-marken, ville billedet være et andet. I forhold til at være medlem af euroen har Danmark den store fordel, at vi selv har muligheden for at slippe ud uden de omkostninger, som Tyskland f.eks. skal betale, hvis de springer fra euro-projektet. Vi har efter vores opfattelse oplevet flere uhensigtsmæssigheder ved fastkurspolitikken i de seneste år.

5 1. I forbindelse med Finanskrisen i 2008, blev Nationalbanken tvunget til at stramme pengepolitikken ved at hæve renten af flere omgange for at forsvare kronen mod at blive svækket i forbindelse med at udenlandske investorer solgte danske aktier og obligationer. På det pågældende tidspunkt, havde Danmark været noget bedre stillet ved at sænke renten og en svække valutaen. 2. Selvom det afviger fra den officielle forklaring, er der i vores optik næppe tvivl om, at L89 (loven om at renten på rentetilpasningsobligationer maksimalt kunne stige med 5 pct. på et år) blev indført for at sikre, at Nationalbanken bedre kunne forsvare kronen uden at tænke på boligejerne med variabelt forrentede lån. Resultatet er blevet en uhyre kompliceret lovgivning, som meget få (om nogen) forstår, og som kan skabe et øget salgspres på danske realkreditobligationer i forbindelse med større rentestigninger. 3. I vores øjne er de negative renter, som det ad flere omgange har været nødvendigt at indføre for at fjerne presset på kronen et eksperiment som man for alt i verden bør undgå. Siden finanskrisen har opsparerne i stor stil fået lov til at betale for dem som havde lånt for meget. Det er svært at komme udenom, men grænsen må gå et sted. I vores verden går grænsen ved negative renter. Det er urimeligt - og sandsynligvis destabiliserende at give folk penge for at låne, ligesom man udfordrer det finansielle systems stabilitet ved at tilskrive negative renter til indskud. Man presser folk til at påtage sig mere investeringsrisiko end de er komfortable med, eller til at opbevare kontanter i stort omfang. Samtidig øges risikoen for en uholdbar prisfastsættelse på andre finansielle aktiver, boliger etc. Danmark er dog på nuværende tidspunkt ikke (som det meste af resten af verden) i en situation, hvor en stærkere valuta vil være fordelagtig. Væksten er meget begrænset, og en stærkere valuta vil ikke på kort sigt hjælpe på dette. Virksomhedernes konkurrenceevne vil blive forværret, mens investeringerne i udlandet vil falde i værdi. Derudover er der mange virksomheder, som er glade for fastkurspolitikken (specielt så længe euroen og dermed kronen er relativt svag). Det er altså ikke oplagt, at Danmark skal droppe fastkurspolitikken her og nu. Som altid er der argumenter for og imod. Omvendt er det dog svært at argumentere for, at fastkurspolitikken er en ubetinget fordel for Danmark, og at det derfor ikke er nødvendigt at diskutere den. Det man kan konkludere er: At det ikke er en overraskelse, at der er pres for en stærkere krone for anden gang inden for få år. At det er rationelt for danske investorer at overveje afdækning af deres aktiver i euro givet de lave omkostninger og potentielt store tab At det potentielt er problematisk at være bundet til en syg euro med betydelige strukturelle problemer At de valutarisikovægte som anvendes i reguleringen for euroeksponering er for lave og skjuler den reelle risiko. At Danmark i dag har behov for en uansvarlig økonomisk politik for at forsvare bindingen af kronen til euroen At en debat om fordele og ulemper ved fastkurspolitikken er sundt Peter Mosbæk, Gustav Bundgaard Smidt, Henrik Stock Eskildsen, & Eva Bjork Björgvinsdottir 5. maj 2015

6 DISCLAIMER: Dette præsentationsmateriale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S ("Maj Invest"). Præsentationsmaterialet er alene udarbejdet som informationsmateriale. Præsentationsmaterialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapir, valuta eller finansielt instrument. Præsentationsmaterialet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Præsentationsmaterialet er ikke investeringsrådgivning og bør ikke opfattes som sådan, præsentationsmaterialet giver kun generelle informationer om værdipapirer, herunder investeringsbeviser. Præsentationsmaterialets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Præsentationsmaterialet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af præsentationsmaterialet, herunder eventuelle tab. Maj Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i Maj Invest kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i præsentationsmaterialet. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som er omtalt i præsentationsmaterialet, f.eks. Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale om formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest, og Maj Invest honoreres herfor. Vurderinger i præsentationsmaterialet er baseret på skøn og forudsætninger. En investering i værdipapirer, herunder investeringsbeviser, er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i præsentationsmaterialet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres. Præsentationsmaterialet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Præsentationsmaterialet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests tilladelse, andet end i det omfang det er nødvendigt til andre personer inden for samme organisation.

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Jeppe Christiansen Adm. direktør 10. oktober 2014 Maj Invest Vores forretningsmodel er global Get the big picture right Økonomiske fundamentals vinder Langsigtede investeringer

Læs mere

Investorernes forventninger til bestyrelserne i finansielle virksomheder

Investorernes forventninger til bestyrelserne i finansielle virksomheder Investorernes forventninger til bestyrelserne i finansielle virksomheder Jeppe Christiansen Adm. direktør 3. december 2013 I didn t have time to write a short letter, so I wrote a long one instead. Churchill

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 21.03.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Equity Market Outlook June 2012

Equity Market Outlook June 2012 Equity Market Outlook June 2012 Arvid Jakobsen June 6 th, 2012 Overview 2 Overview GDP growth 2011 2012 2013 Pct. US Euro area US Euro area US Euro area Consensus 2.3-0.4 2.5 1.0 1.7 1.5 Maj Invest 2.0

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

RENTEPROGNOSE Jyske Markets

RENTEPROGNOSE Jyske Markets Dette er en investeringsanalyse Udgiver: Jyske Markets Vestergade 8 16 DK 8600 Silkeborg Analytiker: Seniorstrateg Ib Fredslund Madsen +45 8989 71 73 Ibmadsen @jyskebank.dk Eurouro sender renterne i bund

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 03.05.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Jens Nyholm, Cheføkonom jny@sparnord.dk (tlf. 96 34 40 57) Michael Sand, FX Sales Analyst msa@sparnord.dk (tlf. 96 34 29 23) 19. marts

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: RTL Rente 23.12.2015 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Vi forventer, at Nationalbanken selvstændigt vil hæve renten snart og formentligt i løbet af 1. kvartal. Det vil få de korte renter som

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Finansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP

Finansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP Finansuro sætter rentestigninger på midlertidig pause Dette er en investeringsanalyse 2014 har budt på den længe ventede konsolidering på aktiemarkedet til dels udløst af uro på emerging markets (EM).

Læs mere

Støvsugning af obligationsmarkedet

Støvsugning af obligationsmarkedet Støvsugning af obligationsmarkedet Er ECB s opkøbsprogram og inflationsudviklingen indpriset i rentemarkedet? I hvert fald har renterne stabiliseret sig i den seneste måned. Stabiliseringen i olieprisen

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Kvartalsrapportering KAB 2. kvartal 2012. 2. kvartal 2012 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET

Kvartalsrapportering KAB 2. kvartal 2012. 2. kvartal 2012 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar Obligationsrenterne faldt i. Hvor der tidligere har været stor forskel på renteudviklingen landene imellem, var udviklingen

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. august 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 2. marts 2010 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - rapportering Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det værst tænkelige udfald

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Guld mod tidligere højder

Guld mod tidligere højder Guld mod tidligere højder Prisen på guld er steget de seneste uger i forventning om en endnu mere lempelig pengepolitik. Det blev sidst i juli understøttet af ECB s Mario Draghi, der for første gang åbnede

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2013

Markedskommentar Orientering Q1 2013 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%.

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. HP Hedge ultimo januar 2012 I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Afkastet skyldes flot performance i det gamle højtforrentede segment, som dels har

Læs mere

2014 Outlook: Renterne kravler opad

2014 Outlook: Renterne kravler opad 2014 Outlook: Renterne kravler opad I 2014 vil de bedre vækstudsigter give en tendens til højere renter, men der vil være store geografiske forskelle, og de korte renter vil flytte sig mindst USA og UK

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit Nyhedsbrev Kbh. 5. jul. 2016 Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit Selvom juni måned resulterede i et britisk farvel til EU, har vores All Weather porteføljer vist sig robuste overfor den efterfølgende

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Strategioplæg Schweizerfranc NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE 1. Indledning Formålet med dette notat er at drøfte med Økonomiudvalget, om den nuværende valgte strategi for håndtering af kommunens eksponering

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

Puljeafkast for 3. kvartal samt de første 3 kvartaler Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999

Puljeafkast for 3. kvartal samt de første 3 kvartaler Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 PuljeNyt Nr. 4-2000 Puljeafkast for 3. kvartal samt de første 3 kvartaler 2000 Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 Puljekommentarer 3. kvartal 2000 Spar Nord Banks forventninger 4. kvartal 2000 Kommentarer

Læs mere

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi

Læs mere

Renteprognose. Renterne kort:

Renteprognose. Renterne kort: 08.02.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Inflationsforventningerne er faldet yderligere med de faldende oliepriser. De medfører, at vi ser større sandsynlighed for, at ECB vil sænke renten

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Kvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET

Kvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar September måned er overstået og ud over at markere afslutningen på 3. kvartal, som må siges at være et volatilt kvartal,

Læs mere

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Kvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2012. 3. kvartal 2012 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET

Kvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2012. 3. kvartal 2012 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET Kvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2012 3. kvartal 2012 Rapportering fra KAB investeringsforeninger Udvikling i indre værdi og referenceindeks Kvartalskommentar Igennem tredje kvartal der været en stigende

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 2. juni 2010 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - rapportering Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det værst tænkelige udfald

Læs mere

Årets investeringsforening 2014

Årets investeringsforening 2014 Nykredit Invest i 2014 Investeringsforeningen Nykredit Invest blev Årets investeringsforening 2014 Kåret af Morgenavisen Jyllands-Posten i samarbejde med Dansk Aktie Analyse Nykredit Invest i 2014 Nomineret

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Return on Knowledge Bornholms Regionskommune Danske Capital - porteføljeforvaltning Tirsdag d. 26.08.2014 Afkast siden 2008 2 Status for porteføljen i år Status pr. 31.07.2014 Afkast 3,16% 4.745.572 kr.

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 28. maj 2013 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Individuel Formuepleje

Individuel Formuepleje Investering Individuel Formuepleje Individuel Formuepleje 1 Individuel Formuepleje En Individuel Formuepleje aftale henvender sig primært til den formuende investor, der ønsker en individuel investeringsstrategi.

Læs mere