Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal"

Transkript

1 Uroen omkring den danske krone i 1. kvartal En del kunder har spurgt os om, hvad det er, der er sket med den danske krone, og ikke mindst om man som investor skal være nervøs. På den baggrund har vi, efter at der igen er faldet ro på, valgt at skrive obligationsafdelingens vurdering af forløbet. Derudover forsøger vi at vurdere risikoen for, at uroen vender tilbage. Dette temaskriv er det første af sin slags, men vi forventer fremadrettet ad hoc at skrive om emner, som vedrører obligationsinvestering, realkredit eller andre relaterede emner. Holdningerne i dette skriv afspejler alene obligationsafdelingens holdninger og er ikke nødvendigvis sammenfaldende med hvad Maj Invest i øvrigt mener. En af første kvartals helt store finansielle historier har været Nationalbankens kamp for at undgå en styrkelse af den danske krone. Første gang der for alvor var pres på for en styrkelse af danske kroner i forhold til euroen var tilbage i 2012, hvor euroen var på randen af et sammenbrud. Dengang valgte mange danske investorer at sælge deres euro aktiver og trække pengene hjem i danske kroner. Samtidig søgte udenlandske investorer mod de skandinaviske sikre havne som danske kroner (DKK), svenske kroner (SEK) og norske kroner (NOK). Det betød, at NOK og SEK blev kraftigt styrket, mens Nationalbanken måtte sænke renten for indskudsbeviser til -0,2 pct. Behovet for at intervenere var dog begrænset, og efterhånden som tilliden til at euroen ville overleve voksede, aftog presset på danske kroner. Over de følgende 2 år lykkedes det endda Nationalbanken at hæve renten, således at den i en kortere periode var positiv. Det holdt dog kun indtil januar i år. Så var presset på kronen tilbage. Den direkte anledning var, at den schweiziske nationalbank (SNB) valgte at opgive deres minimumskurs i forhold til euro. Da investorerne flygtede fra eurozonen tilbage i var Schweiz det land som investorerne primært søgte tilflugt i. Det betød, at Schweizerfranc (CHF) blev kraftigt styrket, hvilket igen medførte at en række låntagere blev stoppet ud af deres CHF-lån hvilket styrkede CHF yderligere. Styrkelsen af CHF var så kraftig, at SNB valgte at fastlåse kursen nedad i forhold til euro på 1,2. Det var denne binding, som SNB, lidt overraskende, valgte at opgive den 15. januar. Kombinationen af en kraftigt stigende (og stor) valutareserve kombineret med forventninger om en yderligere svækket euro som følge af obligationsopkøb fra ECB gjorde, at SNB vurderede, at det ikke ville være muligt/fordelagtigt at opretholde deres minimumskurs i forhold til euroen. Endnu engang havde en lang række investorer positioneret sig til en svækkelse af CHF, da valutaen jo kun kunne svækkes. De fik meget travlt med at komme ud, hvilket betød, at CHF blev styrket med pct. i løbet af nogle få timer. Efterfølgende faldt CHF noget tilbage og er pt. styrket med ca. 15 pct. i forhold til tiden før 15. januar. Denne bevægelse i CHF udløste et fornyet pres på den danske krone. I første omgang var ræsonnementet ligetil. Hvilke andre lande med en forholdsvis stærk økonomi har en fast valutakurs overfor euroen. Danmark var det oplagte valg, og over den næste måned blev Nationalbanken nødsaget til at sænke renten af flere omgang til uhørte -0,75 pct. (sammen med Schweiz - den laveste i verdenen). Samtidig blev der i januar og februar interveneret i valutamarkedet for knap 300 mia., hvilket har betydet at valutareserven nu er på mere end 700 mia. kr. Efterfølgende er presset aftaget, og kronen er blevet svækket. Nationalbanken har i løbet af april interveneret for at kronen ikke skulle svækkes for meget (i alt for ca. 30 mia.). Valutareserven er dog stadig rekordstor. Det har generelt været opfattelsen, at det var udenlandske spekulanter (underforstået de grumme ), som gennem opkøb af danske kroner forsøgte at vælte den danske fastkurspolitik. Derfor var det en smule overraskende, at Nationalbanken i marts kunne offentliggøre, at 2/3 af køberne af danske kroner havde været danske pensionskasser og investeringsforeninger. Hvorfor valgte så relativt mange at afdække deres valutaeksponering? Var der tale om panik eller sund fornuft? Overordnet set er der ingen tvivl om, at den danske fastkurspolitik er politisk meget stærkt forankret, og at der derfor skal meget til før den opgives. Forankringen til først D-mark og derefter euro har varet i ca. 30 år. Fastkurspolitikken har været et fast fundament i den danske økonomiske politik og bare det at sætte spørgsmålstegn ved den har været ilde set. Det lader endvidere til, at store dele af erhvervslivet bakker op

2 om fastkurspolitikken (når vi nu ikke er en del af euroen). På den baggrund er der meget, som taler for, at der var tale om panik da danske investorer valgte at sælge/afdække deres udenlandske aktiver i januar og februar. Der har dog været bemærkelsesværdigt lidt fokus på et enkelt forhold, når man snakker om de seneste 30 års danske fastkurspolitik. I perioden frem til 1999 var den danske krone fastlåst til en stærk D-mark, mens kronen de seneste 16 år, har været bundet til en svag euro. Oprindelig var ideen med fastkurspolitikken at disciplinere politikerne til at føre en ansvarlig økonomisk politik, som matchede Tysklands. Med den nuværende binding til euroen skal politikerne nærmere føre en uansvarlig politik for at sikre at der ikke opstår pres for en stærkere krone. Derfor er det ikke overraskende, at presset de seneste to gange har været for en stærkere krone. Selvom stormen sandsynligvis er ovre for denne gang, vil fastkurspolitikken på lidt længere sigt fortsat blive udfordret på flere områder. Danmark har siden 2005 haft et akkumuleret betalingsbalanceoverskud på godt 800 mia. kr., hvilket svarer til knap 50 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Betalingsbalanceoverskuddet kan reelt kun ende op to steder. Enten i form af en større valutareserve eller via større danske investeringer i udlandet. Alternativt skal udlændinge overbevises om, at de skal sælge danske aktiver. Kilde: Danmarks Nationalbank, Bloomberg. Figuren viser, at det i perioden primært er de danske investeringer i udlandet som er vokset. En væsentlig andel af denne stigning kan henføres til investeringsforeninger (som sandsynligvis også indirekte dækker over pensionskasser/pensionsformuer). I 2015 har billedet som bekendt ændret sig, da Nationalbanken har været nødsaget til at forsvare kronen og lade valutareserverne vokse kraftigt. Når data bliver opdateret, er det nok et rimeligt gæt, at danske investeringer i udlandet er faldet. Intet tyder på, at Danmarks betalingsbalanceoverskud falder markant og derfor vil dette pres forsætte. Selvom det i en vis udstrækning er en forsimpling, så skal danskerne øge investeringer i udlandet (uden afdækning), udlændinge skal mindske investeringer i Danmark eller Nationalbanken skal øge sine valutareserver for at modgå dette pres. Med årlige betalingsbalanceoverskud på 5-6 pct. af BNP, svarende til ca mia. kr. pr. år, er det løbende overskud nok at en sådan størrelse af det kan håndteres. Den største udfordring er, hvis investorer/virksomheder kommer i tvivl om fastkurspolitikkens holdbarhed. Jo større udenlandske investeringer, jo flere kan blive nervøse og jo større kan presset blive. Den største udfordring for fastkurspolitikken har dog næppe noget med den danske økonomi at gøre, men nærmere situationen omkring den valuta Danmark har valgt at binde sin valuta til. Selvom løfter fra Den Europæiske Centralbank (ECB) kombineret med en meget lempelig pengepolitik har fået stabiliseret situationen i eurozonen, er de grundliggende problemer langt fra løst. Grækenland er ikke det eneste land, som har store gældsudfordringer. Det er sandsynligt, at flere sydeuropæiske lande har et solvensproblem og får brug for en delvis gældseftergivelse om nogle år. Det kommer selvfølgelig an på hvilken vækst landene er i stand til at skabe fremadrettet. Desuden er det afgørende, at den europæiske centralbank får held med at holde renten på Spaniens

3 og Italiens statsobligationer omkring de nuværende meget lave niveauer. Stiger renten til f.eks. 5 pct., er det med meget stor sandsynlighed game over! Det er selvfølgelig muligt, at Europa kan overraske positivt. Umiddelbart tegner det dog ikke godt på lidt længere sigt. Der er på sigt risiko for, at eurosamarbejdet bryder sammen eller ændres markant. På trods af, at de sydeuropæiske renter er faldet kraftigt, indregner obligationsmarkedet stadig en sandsynlig på 20 pct. for at euroen bryder sammen i løbet af de næste fem år. Det vil sandsynligvis presse euroen svagere og danske kroner stærkere præcist som vi oplevede i Det er dog svært at forudsige, hvordan et eventuelt break-up af euroen vil se ud. Et scenarie kunne være, at Tyskland træder ud. I det scenario vil Danmark nok følge Tyskland, hvilket vil ændre fundamentet for fastkurspolitikken endnu engang. Det danske betalingsbalanceoverskud og de europæiske landes udfordringer med euroen trækker begge i retning af en stærkere dansk krone i forhold til euroen. Derfor kommer det ikke som den store overraskelse, at vi nu to gange i løbet af de sidste tre år har oplevet et pres for en stærkere dansk krone i forhold til euro. I teorien er det ikke noget problem, da Nationalbanken har mulighed for at trykke en ubegrænset mængde danske kroner. Dog skal man være opmærksom på, at jo større valutareserven er, jo større bliver tabet, hvis man efterfølgende bliver nødt til at opgive. Det nytter dog ikke noget at trykke danske kroner, hvis den valuta man er bundet op mod bryder sammen. PRISEN FOR AT AFDÆKKE Regulering betyder utroligt meget for hvordan investorer agerer. Der er flere eksempler på, at man fra regulatorisk side skaber incitamenter til at købe bestemte aktiver, fordi man fra officielt hold beslutter, at risikoen er nul. Et godt eksempel er europæiske statsobligationer, som for banker har en risikovægt på nul pct. Det vil sige, at man skal have nul kr. i egenkapital for at købe statsobligationer. Med tanke på de nærdødsoplevelser vi har set i Sydeuropa har dette selvfølgelig ikke været optimalt eller korrekt. Det har tilsynsmyndighederne også indset, og Nationalbanken har i deres kvartalsoversigt fra 1. kvartal 2015 en artikel, som beskriver, hvordan man overvejer at ændre denne nul-vægtning af statsrisiko. Et andet eksempel på en for lav risikovægt, er valutakursrisikoen ved investering i euro denominerede aktiver for danske banker og forsikringsselskaber. Her benytter man en historisk Value at Risk (VaR) baseret på en periode, hvor fastkurspolitikken har holdt. Det giver naturligvis også en meget lav risikovægt (tæt ved nul). Man forudsætter derfor implicit at fastkurspolitikken vil holde og der reelt ikke er nogen valutarisiko. Efter de nye Solvency II regler for liv- og pensionsselskaber (L&P) vil billedet ændre sig noget. Investering i euroaktiver tillægges en valutarisiko på 2,25 pct., mens investering i f.eks. aktiver i svenske kroner belastes med en valutarisikovægt på 25 pct. De nuværende lave risikovægte er nok en af årsagerne til, at de fleste i L&P ikke afdækker deres investeringer i euro. Måske ændrer det sig i forbindelse med introduktionen af Solvency II. Selvom 2,25 pct. stadig er relativt lavt er det ifølge nogle pensionsselskaber ikke negligerbart. Samtidig lader det til, at ratingbureauerne også har fået øjnene op for denne eurorisiko, hvilket kan give et incitament til afdækning i visse ratede selskaber. På bagrund af begivenhederne i januar samt de strukturelle og regulatoriske forhold kommer det ikke som en stor overraskelse, at flere fik travlt med at afdække deres aktiver, da de så hvordan den schweiziske valuta blev styrket med op til 30 pct. Kigger man ind i et scenarie, hvor man potentielt kan miste op til 20 pct. af værdien af ens euro-aktiver, bør man overveje de muligheder man har. Da renteforskellen, og dermed omkostningerne ved at afdække euroeksponeringen, til at begynde med, var relativt begrænset, gav det specielt i perioden umiddelbart efter den schweiziske nationalbank kapitulerede rigtig god mening at afdække ens euro eksponering. Nedenstående figur viser udviklingen i de årlige omkostninger ved at afdække euro eksponering via tremåneders terminsforretninger.

4 0,20% 0,00% januar 15 februar 15 marts 15 april 15-0,20% -0,40% 3M -0,60% -0,80% -1,00% -1,20% -1,40% -1,60% -1,80% Kilde: Bloomberg, Maj Invest Er de årlige omkostninger således 0,4 pct., kan man afdække hele porteføljen i 3 mdr. for kun ca. 0,1 pct. af porteføljens værdi. Er man oprigtig nervøs for, at danske kroner styrkes som CHF, er det en meget nem beslutning at træffe. Problemet er selvfølgelig, at markedet for afdækning er begrænset, hvilket betyder at prisen for at afdække stiger, hvilket selvfølgelig blev forstærket af, at Nationalbanken sænkede renten til -0,75 pct. Da det var dyrest, kostede det således godt 1,6 pct. pr. år at afdække euro eksponering. Samtidig er markedet af en begrænset størrelse, så det er ikke muligt for alle at afdække på en gang. Man skal finde en som kan tage den modsatte position ikke bare for købet af danske kroner, hvor Nationalbanken var klar, men også på terminsforretningen. I Maj Invests obligationsporteføljer har vi i ikke i denne omgang foretaget afdækning af euroaktiver. Det var vores vurdering, at Nationalbanken ville forsvare kronen i lang tid, hvilket ville give muligheder for at afhænde udenlandske obligationer og trække pengene hjem i danske kroner, hvis situationen for alvor skulle spidse til. Tilbage i 2011 og 2012 havde vi dog afdækket dele af euroeksponeringen i længere perioder. Ud fra et investeringsperspektiv var vi væsentligt mere bekymret for at euroen ville bryde sammen i 2012, end vi var bekymrede for at Nationalbanken (på kort sigt) ville opgive fastkurspolitikken i starten af Hvad betyder uroen i januar og februar for fastkurspolitikken? Ud fra de ovenstående overvejelser er det naturligt at vurdere om tiden er løbet fra den danske fastkurspolitik. I mange år har ingen sat spørgsmålstegn eller bare diskuteret det hensigtsmæssige i den danske fastkurspolitik. Spørgsmålet er, om det stadig er tilfældet? Der har de seneste måneder været mere debat om fastkurspolitikken end i de seneste 30 år. Argumenter for og imod en fast valutakurs er i høj grad subjektive. Generelt hælder vi til flydende valutakurser i og med, at det giver flere frihedsgrader i den økonomiske politik. Dog erkender vi, at det kan give mening at låse en valuta for at understrege intentioner om at føre en ansvarlig økonomisk politik - og sikre sig at politikerne agerer ansvarligt, præcist som det var tilfældet for Danmark i Det er dog langt fra tilfældet længere. Lidt hårdt trukket op, har Danmark i højere grad behov for at føre en uansvarlig økonomisk politik, hvis den danske krone skal være fastlåst over for euroen. Fastlåsningen af kronen overfor euroen vil være et offer for præcis de samme svagheder, som eurokonstruktionen. Ligesom Tyskland næppe hører hjemme i en valutaunion med de sydeuropæiske lande, så passer Danmark heller ikke ind. Var danske kroner bundet til D-marken, ville billedet være et andet. I forhold til at være medlem af euroen har Danmark den store fordel, at vi selv har muligheden for at slippe ud uden de omkostninger, som Tyskland f.eks. skal betale, hvis de springer fra euro-projektet. Vi har efter vores opfattelse oplevet flere uhensigtsmæssigheder ved fastkurspolitikken i de seneste år.

5 1. I forbindelse med Finanskrisen i 2008, blev Nationalbanken tvunget til at stramme pengepolitikken ved at hæve renten af flere omgange for at forsvare kronen mod at blive svækket i forbindelse med at udenlandske investorer solgte danske aktier og obligationer. På det pågældende tidspunkt, havde Danmark været noget bedre stillet ved at sænke renten og en svække valutaen. 2. Selvom det afviger fra den officielle forklaring, er der i vores optik næppe tvivl om, at L89 (loven om at renten på rentetilpasningsobligationer maksimalt kunne stige med 5 pct. på et år) blev indført for at sikre, at Nationalbanken bedre kunne forsvare kronen uden at tænke på boligejerne med variabelt forrentede lån. Resultatet er blevet en uhyre kompliceret lovgivning, som meget få (om nogen) forstår, og som kan skabe et øget salgspres på danske realkreditobligationer i forbindelse med større rentestigninger. 3. I vores øjne er de negative renter, som det ad flere omgange har været nødvendigt at indføre for at fjerne presset på kronen et eksperiment som man for alt i verden bør undgå. Siden finanskrisen har opsparerne i stor stil fået lov til at betale for dem som havde lånt for meget. Det er svært at komme udenom, men grænsen må gå et sted. I vores verden går grænsen ved negative renter. Det er urimeligt - og sandsynligvis destabiliserende at give folk penge for at låne, ligesom man udfordrer det finansielle systems stabilitet ved at tilskrive negative renter til indskud. Man presser folk til at påtage sig mere investeringsrisiko end de er komfortable med, eller til at opbevare kontanter i stort omfang. Samtidig øges risikoen for en uholdbar prisfastsættelse på andre finansielle aktiver, boliger etc. Danmark er dog på nuværende tidspunkt ikke (som det meste af resten af verden) i en situation, hvor en stærkere valuta vil være fordelagtig. Væksten er meget begrænset, og en stærkere valuta vil ikke på kort sigt hjælpe på dette. Virksomhedernes konkurrenceevne vil blive forværret, mens investeringerne i udlandet vil falde i værdi. Derudover er der mange virksomheder, som er glade for fastkurspolitikken (specielt så længe euroen og dermed kronen er relativt svag). Det er altså ikke oplagt, at Danmark skal droppe fastkurspolitikken her og nu. Som altid er der argumenter for og imod. Omvendt er det dog svært at argumentere for, at fastkurspolitikken er en ubetinget fordel for Danmark, og at det derfor ikke er nødvendigt at diskutere den. Det man kan konkludere er: At det ikke er en overraskelse, at der er pres for en stærkere krone for anden gang inden for få år. At det er rationelt for danske investorer at overveje afdækning af deres aktiver i euro givet de lave omkostninger og potentielt store tab At det potentielt er problematisk at være bundet til en syg euro med betydelige strukturelle problemer At de valutarisikovægte som anvendes i reguleringen for euroeksponering er for lave og skjuler den reelle risiko. At Danmark i dag har behov for en uansvarlig økonomisk politik for at forsvare bindingen af kronen til euroen At en debat om fordele og ulemper ved fastkurspolitikken er sundt Peter Mosbæk, Gustav Bundgaard Smidt, Henrik Stock Eskildsen, & Eva Bjork Björgvinsdottir 5. maj 2015

6 DISCLAIMER: Dette præsentationsmateriale er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S ("Maj Invest"). Præsentationsmaterialet er alene udarbejdet som informationsmateriale. Præsentationsmaterialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb/salg af værdipapir, valuta eller finansielt instrument. Præsentationsmaterialet tager ikke udgangspunkt i og er ikke tilpasset nogen investors personlige forhold. Præsentationsmaterialet er ikke investeringsrådgivning og bør ikke opfattes som sådan, præsentationsmaterialet giver kun generelle informationer om værdipapirer, herunder investeringsbeviser. Præsentationsmaterialets informationer kan ikke erstatte individuel professionel rådgivning. Præsentationsmaterialet er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af præsentationsmaterialet, herunder eventuelle tab. Maj Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i Maj Invest kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i præsentationsmaterialet. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som er omtalt i præsentationsmaterialet, f.eks. Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale om formidling af handel med og information om investeringsforeningsandele i Investeringsforeningen Maj Invest, og Maj Invest honoreres herfor. Vurderinger i præsentationsmaterialet er baseret på skøn og forudsætninger. En investering i værdipapirer, herunder investeringsbeviser, er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i præsentationsmaterialet forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres. Præsentationsmaterialet er beskyttet af ophavsretslovgivningen i Danmark. Præsentationsmaterialet er til modtagerens personlige brug og må ikke udleveres, kopieres eller offentliggøres til andre uden Maj Invests tilladelse, andet end i det omfang det er nødvendigt til andre personer inden for samme organisation.

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Jeppe Christiansen Adm. direktør 10. oktober 2014 Maj Invest Vores forretningsmodel er global Get the big picture right Økonomiske fundamentals vinder Langsigtede investeringer

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Strategioplæg Schweizerfranc NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE 1. Indledning Formålet med dette notat er at drøfte med Økonomiudvalget, om den nuværende valgte strategi for håndtering af kommunens eksponering

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Jens Nyholm, Cheføkonom jny@sparnord.dk (tlf. 96 34 40 57) Michael Sand, FX Sales Analyst msa@sparnord.dk (tlf. 96 34 29 23) 19. marts

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM

TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM BRIEF TRE SCENARIER FOR ECB S OPKØBSPROGRAM Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Torsdag i denne uge holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentebeslutningsmøde.

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Return on Knowledge Bornholms Regionskommune Danske Capital - porteføljeforvaltning Tirsdag d. 26.08.2014 Afkast siden 2008 2 Status for porteføljen i år Status pr. 31.07.2014 Afkast 3,16% 4.745.572 kr.

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 2. marts 2010 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - rapportering Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det værst tænkelige udfald

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op Jyske bank marts 2008 JB Dollars 2010 En investering, der følger med dollaren op Omslag_jyske_dollars_ny.indd 1-2 04-03-2008 11:22:07 Investering i en dollarstyrkelse Vil du gerne tjene penge på en dollarstyrkelse?...

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune 6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det

Læs mere

til året. Danmark 2013. ken skønner, at den samlede økonomiske aktivitet set De positive tendenser kommer oftest først fra USA,

til året. Danmark 2013. ken skønner, at den samlede økonomiske aktivitet set De positive tendenser kommer oftest først fra USA, Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 4. kvartal I årets sidste kvartal forstærkedes den tendens til normalisering af de finansielle markeder, som vi har set igennem det meste af 2013. Med

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Placeringsforeningen Nykredit Invest (kapitalforening)

Placeringsforeningen Nykredit Invest (kapitalforening) Placeringsforeningen Nykredit Invest (kapitalforening) Halvårsrapport 2015 CVR-nr. 32 82 59 23 Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Halvårsrapporten2015ihovedtræk

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt. 5.1 5.12 16. april 2013

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt. 5.1 5.12 16. april 2013 16. april 2013 De af bestyrelsen fremsatte forslag indebærer nedenstående ændringer af vedtægterne. De berørte formuleringer er markeret med kursiv: Ad dagsordenens pkt. 5.1: [udgår] International: Omfatter

Læs mere

Sparinvest Emerging Markets Corporate Value Bonds. En afdeling, der kombinerer value-investering med virksomhedsobligationer i de nye markeder

Sparinvest Emerging Markets Corporate Value Bonds. En afdeling, der kombinerer value-investering med virksomhedsobligationer i de nye markeder Sparinvest Emerging Markets Corporate Value Bonds En afdeling, der kombinerer value-investering med virksomhedsobligationer i de nye markeder Investeringsunivers for Sparinvest Emerging Markets Corporate

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007 Aktieindeks Udvikling i 1. kvartal 2007 Værdi Værdi 29.12. 30.03.07 Ændring i 1.kvt. Afkast i 1.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 423,43 443,92 20,49 4,84% 4,84% OMX C20*

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Konjunktur og renter Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Er renterne steget for hurtigt?

Er renterne steget for hurtigt? Er renterne steget for hurtigt? Vi forventer højere renter på 12 måneders sigt, men vi ser også et tilbagefald på den korte bane efter de meget hurtige rentestigninger vi har set den sidste måned. Grunden,

Læs mere

mod minusrenter SPECIALRAPPORT BUSINESS Af Eva Marie Aagaard Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM

mod minusrenter SPECIALRAPPORT BUSINESS Af Eva Marie Aagaard Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM 68 / SPECIALRAPPORT Kampen mod minusrenter BUSINESS SPECIALRAPPORT Af Eva Marie Aagaard emaa@berlingske.dk Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM Kampen mod minusrenter

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 BL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Jyske Invest ikke som de fleste

Jyske Invest ikke som de fleste Jyske Invest ikke som de fleste 2 jyske invest Jyske Invest ikke som de fleste Jyske Invest er ikke som de fleste i investeringsbranchen. Vi går gerne vores egne veje for at optimere investorernes afkast.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Direktionscenter Økonomi

Direktionscenter Økonomi Direktionscenter Økonomi Den 22. august 2012 Notatark Notat vedr. lån i schweizerfranc mv. KommuneKredit udsendte medio 2011 en anbefaling til sine rådgivningskunder om, at etablere handlingsplaner for

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet .april 20 Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet Vi har set nærmere på den bagvedliggende årsag til det markante fald i boligudbuddet på 8.750 boliger til

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 MARKEDSKOMMENTAR MARTS 2015 Tegn på at foråret breder sig i Europa Konjunkturindikatorer for starten af 2015 signalerer, at det positive momentum i økonomien fortsætter,

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Ugefokus: QE-nedtrapning fortsætter

Ugefokus: QE-nedtrapning fortsætter 29.1.214 Ugefokus: QE-nedtrapning fortsætter UGENS VIGTIGSTE BEGIVENHEDER Begivenhed Ventet (sidst) Onsdag USD Fed-rentemøde Læs mere Udgiver: Jyske Markets Vestergade 8-16 DK - 86 Silkeborg Valutaanalytiker

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere