Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs"

Transkript

1 Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs 2002 Produktionsmål Det er vigtigt at etablere tætte kløvergræsmarker, der konkurrere godt med ukrudtet og producerer kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Kløvergræsmarkerne skal give optimale udbytter i det aktuelle dyrkningssystem. Sædskifte I kløvergræsmarken samles store mængder kvælstof (N) fra luften. Mængden, der bindes, varierer meget og afhænger blandt andet af: kløvergræsmarkens alder mængden af kløver slæt/afgræsningsforhold de græssende dyrs foderniveau tilførsel af kvælstofgødning. Kvælstoffiksering i kløvergræsmarker. Kg N pr. ha pr. år. Andel af kløver 0-30% 30-50% Over 50% 1. og 2. brugsår 3. brugsår og senere Kvælstoffet er i kløvergræsmarken bundet i rødder og stub samt i mikrobiel biomasse. Ved ompløjning frigøres der store mængder N, som skal udnyttes til forsyning af de efterfølgende afgrøder. Til at efterfølge kløvergræsset bør vælges en afgrøde med en lang vækstsæson og et stort N- behov. Vælges en afgrøde med kort vækstsæson (f.eks. en højværdiafgrøde) bør der sås en efterafgrøde, enten som udlæg i foråret eller en hurtigtvoksende efter høst. Herved undgås udvaskning af det frigjorte kvælstof i den efterfølgende sensommer/efterår. Kløvergræs giver en forbedring af jordstrukturen pga. af deres store rodmasse, flerårige plantedække året rundt og ingen jordbearbejdning. En tæt og velpasset kløvergræsmark, der ofte slættes og afgræsses, reducerer forekomsten af de fleste ukrudtsarter. I "tynde" græsmarker, marker der overvejende anvendes til høslæt eller ikke udnyttes optimalt, skal man dog være opmærksom på, at rodukrudt kan opformeres. Målsætning ved dyrkning af kløvergræs Kløverindholdet i græsmarken bør være 40-50%. På det niveau er den animalske (dyriske) produktion størst. Det giver et harmonisk foder til afgræsning og slæt, hvor rajgræsset bidrager med et højt indhold af sukker og kløverandelen med et højt indhold af protein. Bliver kløverandelen væsentligt større, øges risikoen for trommesyge hos køerne. Den optimale kløverprocent søges opnået med den rette dyrkningsstrategi og det rette valg af græsblandinger (se figur 1). Rodukrudt Opformering af rodukrudt begrænses ved jævnligt at afpudse marken, så ukrudtsplanterne ikke får lejlighed til at kaste spiredygtige frø og samle oplagsnæring i de underjordiske plantedele. Kvik holdes under kontrol ved tæt afgræsning og afpudsning. I udlægsåret bør skræpper rykkes op og indsamles, da de gengroende planter danner nyt rodsystem. Horsetidsel kan reguleres ved at forhindre frøsætning, idet planten er toårig.

2 Sygdomme og skadedyr Kløvergræs i sædskiftet virker sanerende over for andre afgrøders sygdomme. Forfrugt kløvergræs fremmer dog angreb af rodfiltsvamp i kartofler og gulerødder. Stankelben og kornsmældere lægger deres æg i græsbevokset jord, og larverne kan især gøre skade på efterfølgende afgrøder. Hvis man kan holde græsmarkerne med høj vegetation i august, vil stankelbenene lægge færre æg. Artsvalg På internettet ( findes hvert år en oversigt over udbuddet af økologisk udsæd og frø, samt en beskrivelse af de regler, der gælder for brug af udsæd på økologiske jordbrug. Man kan også få oplysninger om økologisk udsæd hos den lokale planteavlskonsulent. Græs- og kløverarter dyrkes i blandinger, der afpasses efter forhold som jordbund, græsmarkens ønskede varighed, anvendelse og muligheder for vanding. Ved at sammensætte sin blanding som de anbefalede frøblandinger, er der god mulighed for at tage disse hensyn. Jordbund: På alm. agerjord benyttes normalt hvidkløver, rødkløver, alm. rajgræs, evt. timothe, engsvingel og engrapgræs. På tør jord kan der suppleres med rødsvingel og hundegræs, som begge er mere tørkeresistente. På våd jord suppleres med alm. rapgræs og her bruges desuden især timothe, engsvingel og rødsvingel evt. suppleret med 2 kg alsikekløver pr. ha. Varighed: Det er her planternes vinterfasthed, det drejer sig om. Blandt græsarterne er det især inden for alm. rajgræs, der er problemer med varighed. Jo mere sildig en rajgræssort er, jo mere varig er den. Figur 1. Den optimale kløverprocent er mellem procent (Workshop Proceedings of the 15th meeting of the European Grassland Federation). Hvidkløver er normalt meget vinterfast, og specielt de småbladede sorter er meget varige, hvis de passes rigtigt i vækstsæsonen. Rødkløver er derimod mindre persistent og vil efter "normale" vintre allerede i 2. brugsår være kraftigt reduceret i antal og produktion. Hvidkløver er ret følsom for tørke. Derfor kan det under uvandede forhold være nødvendigt at supplere med rødkløver i blandingerne, da rødkløver er mindre tørkefølsom. Anvendelse / blandinger Til afgræsning er målet en kløvergræsblanding, der giver en tæt trædefast plantebestand og en jævn produktion i vækstsæsonen. Derudover er det en fordel, at blandingen består af planter med god smag.

3 De middeltidlige og specielt sildige alm. rajgræsser giver en flad produktionskurve og er derfor velegnede til afgræsning. Et tilpas forhold mellem diploide og tetraploide alm. rajgræsser er også vigtigt, da de tetraploide er velsmagende og giver plads for kløveren, mens de diploide sorter smager mindre godt, men holder et tæt græsdække. Græsarter som rødsvingel og engrapgræs har udløbere og bidrager derfor til at danne et tæt og slidstærkt græstæppe. Til 1-3 årige afgræsningsmarker på almindelig jord med rimelig vandforsyning, kan blanding Ø22 anvendes eller blanding Ø24, som har større konkurrenceevne over for kløver. hvis der er ønske om en større arts diversitet fx på grund af jordtypen kan man vælge blanding Ø21. Til mere varige afgræsningsmarker kan anbefales blandingerne Ø24 og Ø26 afhængigt af jordbundsforholdene. Under uvandede forhold kan der iblandes 1-2 kg rødkløver. På arealer hvor der først gennemføres en eller to stor slæt og derefter afgræsning er blanding Ø31 velegnet. Til arealer, der skal anvendes til slæt og evt. kun afgræsses let inden vinteren kan man anvende blanding Ø42. Blanding Ø42 er velegnet til slætarealer gødskes minimalt med kvælstof og kun anvendes i to brugsår. Ved kombineret slæt og afgræsning må man naturligvis gå på kompromis med nogle af ønskerne. Her kan for eksempel benyttes blanding nr. 21. Yderligere oplysninger om arter og sorter kan fås i Grøn Viden nr. 231, december 2000, fra Danmarks JordbrugsForskning. Lægeplanter: Udover de almindelige græsmarksplanter kan der også sås lægeplanter i. For eksempel siges det, at kommen kan modvirke trommesyge, men det er ikke dokumenteret. I det biodynamiske landbrug anbefales det at blande 250 g persille, 250 g dild, 250 g kommen og 250 g kørvel i græsblandingen pr. ha. I det økologiske landbrug i England bruger man nogle steder at blande 250 g røllike, 3 kg bibernelle, 3 kg cikorie og 1 kg persille pr. ha i græsblandingen. Problemet med iblandingen er, at græsset let udkonkurrerer lægeplanterne, så de ikke får nogen betydning i foderet. Udlægsmetoder Læs herom i dyrkningsvejledning om udlæg af kløvergræs på økologiske brug. Bladrandbiller Bladrandbiller kan angribe kløverplanterne i stort omfang fra slutningen af juli og ind i september. De kommer dels fra naboarealer med ærter, dels fra dæksædens ærter. De gnaver på kløverplanternes blade, men angriber ikke rodknoldene på kløver. Er kløveren svækket af kraftig dæksæd, dvs. at der har været mangel på lys og vand, kan det være alvorligt nok. Angreb kan delvis undgås ved ikke at så udlægget sammen med eller tæt på ærter eller ved at høste ærterne som grønært. Desuden er det vigtigt at sikre en veludviklet kløver, når bladrandbillerne dukker op. Er udlægget "godt nok"? Efter høsten af dæksæden vurderes om udlægget er tilfredsstillende etableret. Udlæg til afgræsning bør have over 40 planter pr. løbende meter såspor. Udlæg til slæt skal have over 25 planter pr. løbende meter såspor. I begge tilfælde skal kløver udgøre mindst 1/3 af planterne. Hvis der er åbne pletter i marken, kan man vælge at iså direkte i disse pletter (det bør ske straks og inden midten af august). Produktionen i den etablerede kløvergræsmark Produktionen i en kløvergræsmark varierer en del i løbet af sæsonen. Produktionen er størst i forår/ forsommer, hvor der som regel er både vand, næringsstoffer og lys til rådighed i rigelig mængde. Produktionen topper i begyndelsen af juni måned. Senere på sæsonen falder produktionen som følge af mindre nedbør og mindre vækstpotentiale i græs og kløver. Fra september aftager produktionen som følge af aftagende lys og temperatur.

4 Ved effektiv vanding udjævnes produktionen meget. Kløveren vil som regel have den laveste andel i foråret, hvorefter andelen, alt efter gødskningen, stiger i løbet af sæsonen. Under vandede forhold vokser kløveren bedst midt på sommeren. Det nødvendige areal med græs fastsættes ud fra besætningens størrelse, den ønskede mængde kløvergræs i fodringen og den forventede gennemsnitlige produktion på arealet. I økologiske besætninger udgør kløvergræs (frisk og konserveret) som regel en meget væsentlig andel af foderet igennem hele året. Hvis man i en malkekvægbesætning regner med, at 50 pct. af foderet udgøres af græsmarksfoder - altså ca FE pr. malkeko med opdræt, og der regnes med en gennemsnitlig årsproduktion på FE/ha, skal der afsættes knap 0.6 ha pr. malkeko til at dække både sommer og vinterfoder. En mere detaljeret planlægning af græsarealet kan udføres ved hjælp af udbyttekurver for græsproduktion (Styringsskema for græsmarker kan fås på det lokale planteavlskontor). Gødskning I den praktiske økologiske drift, hvor der er en begrænset mængde kvælstof til rådighed for hele sædskiftet, må kløvergræsmarkerne ikke prioriteres for lavt gødskningsmæssigt. Ved afgræsning vender en stor del af næringsstofferne tilbage gennem de græssende dyrs gødning og urin. I et kombineret system med afgræsning og slæt bør der det 1. brugsår tilføres kvælstof ved begyndelsen af vækstperioden. I 2. og evt. 3. brugsår har jorden normalt fået opbygget en del kvælstof fra de græssende dyr og fra kløvergræsset året før, og kvælstofbehovet er derfor mindre. Ved normal kløverbestand (>30% kløver) tilføres rene afgræsningsmarker derfor sjældent nogen ekstra gødning. Er kløverbestanden derimod dårligere (< 30% kløver), må der tilføres gødning, hvis man vil opnå en tilfredsstillende produktion. Til afgræsning vil ton ajle eller frugtsaft være særdeles effektivt. Det bør tilføres tidligt, så snart man er rimelig sikker på, at græsset har overvintret. Gyllen bør kun anvendes, hvis det kan nedfældes. Fra en kløvergræsmark, der udelukkende anvendes til slæt, fraføres der ved et udbytte på 6000 FE/ha ca. 220 kg N, 22 kg P og 200 kg K pr. ha. På grund af kløverens N-fiksering har en kløvergræsmark med en god kløverbestand ikke noget direkte behov for tilførsel af kvælstof. Vær specielt opmærksom på afgrødens kaliumforsyning, der specielt ved slætgræs kan være begrænsende på udbyttet. Er der behov for at gøde særligt med kalium (grovsandede jorder med lave K-tal), kan der anvendes vinasse. Til slætgræs kan der anvendes op til 25 ton gylle pr. ha. Større mængder pr. gang kan skade afgrøden. Ajle og frugtsaft er selvfølgelig også meget velegnet i slætmarken. Af hensyn til risiko for smitte med græsmarksparasitter, lungeorm og salmonella bør husdyrgødning kun anvendes før slæt. Benyttelse og strategi Den bedste udnyttelse af græs sker ved, at kombinere slæt og afgræsning. På økologiske bedrifter er det ofte således, at de mest tætte kløvergræsmarker er de græsmarker, som skal anvendes i deres 2. eller 3. brugsår. I det 1. brugsår er det ofte vanskeligt at få kløvermarken til at producere tilstrækkeligt, fordi der endnu ikke er opbygget tilstrækkelige mængder kvælstof i jorden til støtte for græssets vækst. Følgende strategi kan anbefales: Planlæg mellem 0,4 og 0,6 ha græs med hvidkløvergræs pr. ko i et 5-marksskifte, dvs. med 1 til 3 års kløver græs. 1. års græsmark:der bør startes med at tage en 1. slæt og efterfølgende afgræsning i resten af vækstperioden. Det giver mulighed for at støtte græsproduktionen med ton gylle pr. ha tidligt forår. 1. slæt høstes rettidigt med ca. 1,1-1,15 kg tørstof pr. FE, dvs. ved ca FE pr. ha. Specielt på uvandet jord kan 1-2 kg rødkløver pr. ha bidrage betydeligt til produktion og til den efterfølgende opbygning af kvælstof. 2. og 3. års græsmarker: Disse arealer anvendes først til afgræsning.

5 Arealet har fået opbygget en del kvælstof fra de græssende dyr og fra kløvergræsset året før. Græsset er blevet tættere i forhold til 1. brugsår. Der kan tilføres gylle før slæt, ca ton pr. ha, slangeudlagt eller nedfældet. 3. års marker: Specielt 3. års marker er ofte udsat for kaliummangel. Det kan være hensigtsmæssigt at tilføre gylle eller anden kaliumholdig gødning til 3. års marker ved vækstperiodens begyndelse. Anvender man gylle, bør det tilføres: jævnt til hele afgræsningsarealet tidligt maks. 15 ton pr. ha. Afgræsningssystemer Storfold: Bruges typisk på vedvarende græsarealer af marginal karakter og til ungdyr. Metoden giver nemt parasitproblemer med løbe-tarmorm blandt ungdyrene. Arealet bør derfor opdeles i skiftefolde (se forneden). Bruges storfold sker udbinding tidligt og overskudsgræsset bjærges som afpudsningshø. Græsvæksten reguleres med antal dyr på græs, så antallet af dyr øges i forsommeren og sænkes i efteråret. Metoden kan kun anbefales på store naturarealer med lav belægningsgrad, hvor parasittrykket derfor er lavt, eller hvor der er tale om samgræsning mellem flere forskellige dyrearter. Reguleret storfold: Er een fold, evt op til tre folde, hvor græssets hviletid er meget kort og græshøjden holdes konstant lav (6-8 cm). Størrelsen af folden reguleres i forhold til dyrenes behov, det vil sige, at overskudsgræsset frahegnes med et let hegn og bjærges som ensilage eller hø. Styringen sker i forhold til græshøjden og buskgræs. Metoden benyttes oftest til afgræsning med malkekøer og der kan ved god vandforsyning og styring opnås en høj udnyttelse af græsproduktionen og mælkeydelsen kan holdes jævn. De hyppige afbidninger giver fine konkurrencebetingelser for hvidkløveren. Ulempen er, at metoden stiller meget store krav til styringen, og at der ikke er mulighed for at begrænse parasittrykket, medmindre man midt i juli helt skifter græsning til andet areal. Skiftefolde: (Typisk til afgræsning med f.eks. ungdyr). Græsarealet er her opdelt i 3-6 folde. Overskudsgræs høstes som ensilage eller hø fra en eller flere folde. Foldene afgræsses efter behov, så græskvaliteten bliver meget varierende og derfor vil mælkeproduktionen også svinge fra dag til dag, hvis man bruger metoden til malkekøer. Mange skiftefolde: (Typisk til intensiv afgræsning med malkekøer). Græsarealet er opdelt i folde. Overskudsgræsset kan bjærges på samlede arealer til ensilage og hø. Systemet kan give optimal hviletid til græsset (2-3 uger). Dyrene bliver i folden til den er passende afgræsset, så i perioder kan mælkeydelsen svinge meget fra dag til dag pga. den svingende græs-kvalitet. Rationsgræsning efter "4 ugers princippet": Hvor dagligt lige store rationer afhegnes med et flytbart tværhegn i 8 lige brede folde med faste parallelle hegn. Overskudsgræs høstes fra samlede arealer i veksling med afgræsning. Dyrenes ydelse reguleres ved dagligt at variere det tildelte græsareal og det tildelte suppleringsfoder. Den daglige mælkeydelse er ensartet, da græskvaliteten er ensartet fra dag til dag. Slætgræs til vinterfoder Kombineret slæt og afgræsning: Genvæksten af kløvergræsset er hurtigere og større efter afgræsning end efter slæt. Dette taler for at benytte en kombination af slæt og afgræsning, hvor det er muligt. Ensileringsslæt: Kløvergræsset er en udmærket afgrøde til ensilering. Tidspunktet for slæt vælges udfra den ønskede foderkvalitet. Det bedste grundlag er en afgrødeanalyse (NIR-analyse eller Hurtiganalyse), resultatet af denne sammenlignes med en standardkurve for kløvergræssets udvikling, og slættidspunktet vælges som en fremskrivning til den ønskede foderkvalitet. (Se dyrkningsvejledning om valg af tidspunkt for slæt af kløvergræs). Den endelige beslutning om skårlægning træffes på baggrund af både afgrødens udvikling og udsigten til stabilt vejr. Kløvergræs bør fortørres til minimum 30% tørstof. Høslæt: Tages ofte noget senere end ensileringsslættet. Det kræver en del mere forvejring og derfor også mere stabilt vejr.

6 Den kraftige forvejring kombineret med et antal vendinger af skåret før presning kan give et ganske stort tab af kløverblade. I slætgræsmarker får græsserne bedre konkurrence-vilkår end kløveren, dette er især udtalt ved høslæt, hvor afgrøden bliver mere udviklet før slæt. Udnyttelse i efteråret og klargøring til overvintring: Markerne afgræsses kontinuerligt og tæt indtil 2. og 3. uge af oktober. De græsmarker, der skal lægges om det følgende år, kan afgræsses senere. Af hensyn til kløverens konkurrenceevne den kommende sæson, bør græshøjden i efteråret være max. 6 cm og minimum 4 cm. Bliver græsset for langt, afpudses det, og der sættes så lang en stub, at halvdelen af den nederste bladplade bevares og marken fortsat har et grønt skær. Strategi for ompløjning af kløvergræsarealer Tidligt forår ødelægges græsarealet i 5-7 cm's dybde. Roterende redskaber som f.eks. fræser, spaderulleharve eller "DynaDrive" er mest effektive, men en stubharve med græstænder kan også bruges. En stubharvning med alm. tænder gør marken for ujævn og løs så en ordentlig pløjning bliver vanskelig. Efter 14 dage, første gang jorden er tjenlig til pløjning, pløjes i normal dybde, og jorden pakkes fast med jordpakker eller cementtromle for at modvirke manganmangel. Der sås vårsæd med efterafgrøde, når jorden er tjenlig dertil. Læs også pjecen: Græs til kvæg afgræsningssystemer, som kan bestilles via netbutik.

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til afgræsning

Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til afgræsning Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til afgræsning 22 Produktionsmål Produktionsmålet under afgræsning er stor foderoptagelse af græs pr. dyr uden anvendelse af et stort ressourceforbrug af hjælpestoffer

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Afgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde)

Afgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde) Afgræsningssystemer Afgræsningssystemer Reguleret storfold Bufferareal Fold (skiftefolde) Bufferareal Stribe afgræsnig Bufferareal Storfold Storfold er yt til malkekøer 7. november 2... 2014 1 Reguleret

Læs mere

Græsmarker i sædskiftet

Græsmarker i sædskiftet Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,

Læs mere

Kløvergræsmarken i centrum

Kløvergræsmarken i centrum Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse

Produktion og næringsstofudnyttelse Temadag om økologiske græsmarker 15. sept. 21 Produktion og næringsstofudnyttelse Jørgen Eriksen, Karen Søegaard, Margrethe Askegaard Mathieu Lamandé, Paul-Henning Krogh A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl

Aktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl Aktuelt om græs Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl - 15 - Udlægsmetoder Efter ændringen af EU-reformen, så der kan modtages ha-støtte til græs, vil der antagelig komme flere nye udlægsformer til

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl

Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl At lave ristet brød er let! Når det begynder at ryge skal det blot ha to minutter mindre Storm P. At styre vandingen er let!

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005 Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed Forsøg med N og L køer på Rugballegård Baggrund Afgræsningssystem Er tilbudet ved reguleret storfold stort nok? Hvordan større tilbud?

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt

Læs mere

Vi ønsker dig en god græssæson 2018!

Vi ønsker dig en god græssæson 2018! Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Hvad er økologi? Køer på græs

Hvad er økologi? Køer på græs Hvad er økologi? Køer på græs Disposition Præsentation af ejendommen Afgræsning hvad er det? Hvordan laver vi en god planlægning Store besætninger (Hvor langt kan køerne gå - drivveje) Mere græs hvad betyder

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Tidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan.

Tidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan. KvægInfo nr.: 1352 Dato: 11-08-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af seniorforsker Troels Kristensen Afd. for JordbrugsProduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk

Læs mere

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

FikRERiiDGIVNING NYGADE SKJERN

FikRERiiDGIVNING NYGADE SKJERN I >. FikRERiiDGIVNING NYGADE 56-6900 SKJERN Tlf. 96 80 12 00 - Bil 40 94 95 60 - fax 97 35 30 06 Alternativ fårehold - Flytte får og malkestald til foderet i stedet for omvendt Thomas Buskjær Rasmussen

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Kløvergræs, majs og bælgsæd Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Gødskning af vinterspelt og vårsæd Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Er der penge i at vande kløvergræs?

Er der penge i at vande kløvergræs? Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Fristelser ved afgræsning Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Høgsted Kvægbrug I/S 420 årskøer, 460 stk. hundyrsopdræt Ydelse på 10.000 kg EKM Kvægstald fra 2002 med 429 senge Ungdyrstald fra 2010 med

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Gårdrapport Grundbeskrivelse

Gårdrapport Grundbeskrivelse Gårdrapport 00121 Indholdsfortegnelse Gårdrapport 00121 Grundbeskrivelse...2 Arrondering... 2 Ejendommens størrelse... 2 Næringsstofbalance 2000 2002... 2 Sædskifte...2 Sædskifteprincip... 2 Afgrødefordeling...

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m.

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Grovfoderseminar 2002 V/ dyrlæge Astrid Mikél Jensen Dansk Kvæg Strategi til forebyggelse af 1. Græsmarksparasitter Hvilke parasitter?

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Skader forvoldt af løsgående heste

Skader forvoldt af løsgående heste Indhold Heste Løsgående hest Retssag Dom Hesteloven Skader forvoldt af løsgående heste Overvintring af græsmarker Gødskning af græsmarken Kvælstofprognosen Brug af egen udsæd Der er nu 40 forskellige kvægracer

Læs mere

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år 24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation (Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere