ETABLERING AF BIOMASSEANLÆG OG KONVERTERING TIL FJERNVARME

Transkript

1 NOVEMBER 2012 NÆSTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. ETABLERING AF BIOMASSEANLÆG OG KONVERTERING TIL FJERNVARME PROJEKTFORSLAG

2 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 2012 NÆSTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. ETABLERING AF BIOMASSEANLÆG OG KONVERTERING TIL FJERNVARME PROJEKTFORSLAG PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 00 VERSION 0 UDGIVELSESDATO 28. november 2012 UDARBEJDET KUM KONTROLLERET TMM GODKENDT TMM

3 3 INDHOLD 1 Indledning Indstilling 5 2 Projektansvarlige 6 3 Forhold til varmeplanlægningen 7 4 Forhold til anden lovgivning 10 5 Fastlæggelse af forsyningsområder Forsyningsområder Nettovarmebehov Tekniske anlæg 22 6 Tidsplan 26 7 Arealafståelse, servitutpålæg m.m Forhandlinger med berørte parter 28 9 Økonomiske konsekvenser for brugerne Energi- og miljømæssige vurderinger, samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger samt brugerøkonomi Energimæssig vurdering Selskabsøkonomiske beregninger 39

4 4 BILAG Bilag A Oversigtskort ledningstrace pr. energidistrikt Bilag B Specifikke forudsætninger Bilag C Samfundsøkonomiske beregninger Referencesituationen - Fortsat naturgasfyring Bilag D Samfundsøkonomiske beregninger Projektet - Biomassevarme og konvertering til fjernvarme Bilag E Samfundsøkonomiske beregninger Alternativ Biomassekraftvarme og konvertering til fjernvarme Bilag F Selskabsøkonomiske beregninger Bilag G Oversigtskort Placering af biomasseanlæg

5 5 1 Indledning Dette projektforslag er udfærdiget i henhold til Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 om varmeforsyning med senere ændringer og Bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012 (Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Projektforslaget vedrører etablering af et nyt biomassevarmeværk med en kapacitet på ca. 12 MW varme i Maglemølleområdet og konvertering fra naturgas til fjernvarme i følgende områder: Energidistrikt 6, Digtervejsskolen, Karrebæksvej Energidistrikt 14, Kildemarksvej, Glentevej Energidistrikt 33+39, Holsted Erhvervsområde Energidistrikt 35+36, Maglemølle - Fabriksvej Energidistrikt 38, Nordre Farimagsvej - Ringstedgade Energidistrikt 43, Grimstrupvej - Solbærvej Energidistrikt 44, Grimstrupvej - Baadebyggervej Energidistrikt 5, Aaderupvej - (1 industrivirksomhed) Projektforslaget er således i fuld overensstemmelse med Næstved Kommunes egne ønsker om at fremme anvendelsen af klimavenlig fjernvarme og medvirker ligeledes til udfasning af fossile brændsler og er derved også i fuld overensstemmelse med det nyligt indgåede Energiforlig. 1.1 Indstilling Byrådet i Næstved Kommune ansøges herved om godkendelse af projektforslaget for etablering af biomassevarmeværket og konvertering til fjernvarme. Projektforslaget omfatter etablering af et biomassevarmeværk på ca. 12 MW i Maglemølleområdet og ændring af områdeafgrænsning fra naturgas til fjernvarme i energidistrikterne 6, 14, 33+39, 35+36, 38, 43, 44 og 5.

6 6 2 Projektansvarlige Den ansvarlige for projektet er: Næstved Varmeværk A.m.b.A. Aaderupvej Næstved Kontaktperson: Jens Andersen Tlf.: eller (direkte) Projektforslaget er udarbejdet af: COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Kontaktperson: Theodor Møller Moos Tlf.: eller (direkte)

7 7 3 Forhold til varmeplanlægningen Projektforslaget vedrører etablering af et biomassevarmeværk og ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme. Med hensyn til godkendelse af et projektforslag gælder følgende hovedregel i 6 i Projektbekendtgørelsen: 6. Kommunalbestyrelsen skal for projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af 3, anvende forudsætningerne i dette kapitel, herunder bl.a. sørge for, at projektet, i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse, ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. 24. Etablering af et biomassevarmeværk er omfattet af paragrafferne 9 og 15 i Projektbekendtgørelsen: 9. Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis projekterne indrettes som kraft-varme-anlæg. Det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er samfundsøkonomisk fordelagtig. Hvis et varmeproducerende anlæg er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt, kan der etableres et varmeanlæg. Stk. 2. Et projektforslag efter stk. 1 skal normalt dimensioneres til en dækningsgrad på 90 pct. af værkets samlede årlige varmeproduktion, medmindre andre dækningsgrader er samfundsøkonomisk mere fordelagtige. 15. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af varme til et fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg eller varmeanlæg, skal kommunalbestyrelsen ved godkendelse af projekter anvende kriterierne i stk. 2-6 for fastlæggelse af brændselsvalg. Stk. 2. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen kun godkende brændslerne naturgas og mineralsk olie, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen godkende biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse forudsat, at brændslet anvendes på en kraftvarme-producerende produktionsenhed baseret på disse brændsler. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ved etablering af udvidet varmeproduktionskapacitet, som er nødvendiggjort af et øget varmebehov, godkende anvendelse af CO2-afgiftsfrit brændsel for anlæg, der alene er dimensioneret til at dække det øgede varmebehov, jf. dog 13. Stk. 5. Ved etablering af et varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand til et fjernvarmenet efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen uanset kravet i 6 godkende et projekt, hvis 1) fjernvarmenettet drives af en virksomhed, jf. bilag 2, og 2) de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand til det pågældende fjernvarmenet, sammenlagt ikke leverer mere til nettet, end et anlæg med en kapacitet på maksimalt 1 MW, kan levere, som svarer til maksimalt 8000 MWh årligt, jf. dog stk. 6.

8 8 Stk. 6. Hvis det biomassebaserede varmeproduktionsanlæg skal drives af en virksomhed, jf. bilag 2, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis anlægget har en kapacitet på maksimalt 1 MW. Regler for ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme fremgår af 7 i Projektbekendtgørelsen: 7. Projekter for naturgasdistributionsnet og fjernvarmedistributionsnet kan kun godkendes af kommunalbestyrelsen, hvis projektet ud fra en konkret vurdering er samfundsøkonomisk fordelagtigt, og hvis projektet ikke ændrer områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen, jf. dog stk Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, uanset stk. 1, dog godkende projekter, der er omfattet af stk. 1, og som ændrer områdeafgrænsningen, hvis samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde områdeafgrænsningen, og hvis områdeafgrænsningen kan ændres, uden at de berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold forrykkes væsentlig, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, uanset stk. 1 og 2, ikke godkende etablering af naturgasforsyning i eksisterende mindre bysamfund uden for kollektivt forsynede områder. Disse byer skal friholdes til biomasssebaseret fjernvarme, kraft-varme eller tilsvarende miljøvenlig forsyning. Kravene til kommunens vurdering af projektforslaget fremgår - som nævnt ovenfor af 24 i Projektbekendtgørelsen: 24. Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af planlægningen efter kapitel 2, de i kapitel 3 fastsatte forudsætninger og de i 21, stk. 1, nr. 10, nævnte samfundsøkonomiske analyser samt de efter 23 modtagne bemærkninger. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Stk. 2. Forudsætter projektet anvendelse af de i lovens 6, stk. 3, og 7 nævnte regler, skal kommunalbestyrelsen vurdere reglernes anvendelse i forhold til projektets økonomi og opfyldelsen af energipolitiske målsætninger mv. Samlet set betyder ovenstående krav, at det er nødvendigt at belyse følgende 3 alternativer i dette projektforslag: 1 Referencesituation defineret som fortsat naturgasfyring i de anførte energidistrikter 2 Projektet: Etablering af et biomassevarmeværk og konvertering til fjernvarme i de anførte energidistrikter 3 Alternativet defineret som etablering af et biomassekraftvarmeværk og konvertering til fjernvarme i de anførte energidistrikter En nødvendig forudsætning for godkendelse af projektforslaget er således at projektet samfundsøkonomisk set er det mest fordelagtige. Dette er efterfølgende dokumenteret i kapitel 10. Det er endvidere en forudsætning jf. 15 stk. 4 at biomasseanlægget alene er dimensioneret efter det øgede varmebehov. Dette er eftervist i kapitel 5. Med hensyn til om naturgasselskabets økonomi forrykkes væsentligt kan der tages udgangspunkt i følgende:

9 9 Den gennemsnitlige konverterede gasmængde udgør i perioden ca MWh. Den distribuerede naturgasmængde i DONG Gas Distributions (DGDs) net udgjorde jf. årsrapport for 2011 ca. 9,9 TWh, svarende til ca MWh. Den tabte gasmængde udgør ca. 0,3 % af den distribuerede gasmængde. Det vurderes ikke, at en tabt distributionsindtægt fra denne meget marginale andel af DGDs samlede distribuerede gasmængde vil kunne forrykke gasselskabets økonomi væsentligt. Ovenstående vurdering af om gasselskabets økonomi forrykkes væsentligt ved dette projektforslag er i fuld overensstemmelse med Energiklagenævnets afgørelser ved tilsvarende konverteringsprojekter. Samlet set betyder dette at godkendelse af projektforslaget vil være i fuld overensstemmelse med reglerne i Projektbekendtgørelsen.

10 10 4 Forhold til anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder.

11 11 5 Fastlæggelse af forsyningsområder 5.1 Forsyningsområder Forsyningsområdet i de respektive energidistrikter fremgår af efterfølgende kortskitser: Energidistrikt 6, Digtervejsskolen, Karrebæksvej

12 Energidistrikt 14, Kildemarksvej - Glentevej

13 Energidistrikt ,Holsted Erhvervsområde

14 Energidistrikt , Maglemølle - Fabriksvej

15 Energidistrikt 38, Nordre Farimagsvej - Ringstedgade Energidistrikt 43, Grimstrupvej - Solbærvej

16 Energidistrikt 44, Grimstrupvej - Bådebyggervej Energidistrikt 5, Aaderupvej (1 industrivirksomhed)

17 Nettovarmebehov I efterfølgende afsnit er opgjort antal ejendomme og tilhørende varmebehov fordelt på opvarmningsformer. Data er baseret på udtræk fra BBR. Varmebehov er baseret på nøgletal fra Varmeplan Danmark justeret efter de lokale forhold i Næstved. I efterfølgende tabeller er anført hhv. varmebehov og antal ejendomme fordelt på opvarmningsform for hvert energidistrikt og samlet set.

18 Energidistrikt 6, Digtervejsskolen, Karrebæksvej Tabel 5.1 Oversigt varmebehov MWh Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Tabel 5.2 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Energidistrikt 14, Kildemarksvej - Glentevej Tabel 5.3 Oversigt varmebehov MWh Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Tabel 5.4 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt

19 Energidistrikt ,Holsted Erhvervsområde Tabel 5.5 Oversigt varmebehov MWh Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Tabel 5.6 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Energidistrikt , Maglemølle - Fabriksvej Tabel 5.7 Oversigt varmebehov MWh Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Tabel 5.8 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt

20 Energidistrikt 38, Nordre Farimagsvej - Ringstedgade Tabel 5.9 Oversigt varmebehov MWh Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Tabel 5.10 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Energidistrikt 43, Grimstrupvej - Solbærvej Tabel 5.11 Oversigt varmebehov MWh Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Tabel 5.12 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt

21 Energidistrikt 44, Grimstrupvej - Bådebyggervej Tabel 5.13 Oversigt varmebehov MWh Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Tabel 5.14 Oversigt antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Energidistrikt 5, Aaderupvej (1 industrivirksomhed) Den pågældende virksomhed har et årligt varmebehov på ca MWh Sammenfatning Tabel 5.15 Oversigt samlet varmebehov MWh Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Tabel 5.16 Oversigt samlet antal ejendomme Antal bygninger/install. Fjernvarme Naturgas/olie El Varmepumpe Ingen varmeinstallationer Diverse I alt Parcel- og stuehuse Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Fabrik, værksted og lign Kontor, handel, lager, off. adm Undervisning og forskning og lign Andet I alt Det bemærkes, at biomasseanlæg og ledningsnet er dimensioneret til at kunne forsyne alle ejendomme i ovenstående tabeller. De samfunds- og selskabsøkonomi-

22 22 ske beregninger i dette projektforslag er dog alene baseret på de ejendomme, der i dag er registreret som naturgas- eller oliefyrede. Det samlede øgede varmebehov for disse ejendomme udgør knap MWh. heraf regnes knap MWh tilsluttet over en årrække. Det øgede nettab i de nye fjernvarmeledninger udgør ca MWh. Den samlede stigning i effektbehovet fra tilvæksten på de ca MWh udgør ca. 16 MW. I overensstemmelse med seneste afgørelse i Energiklagenævnet er der herefter taget udgangspunkt i en effekt på ca. 12 MW for det nye biomasseværk. 5.3 Tekniske anlæg Biomasseanlæg Der påregnes etableret et traditionelt flisfyret anlæg med tilhørende lagerfaciliteter til flis mv. på en grund i Maglemølleområdet. Grunden ligger lige syd for Dalum papirfabrik, se bilag G. Træflis betragtes som CO 2 -neutral. Det skyldes, at der ved forbrænding af flis ikke udvikles mere CO 2, end der er forbrugt under træets vækst. Endvidere udvikles der ved forbrænding samme mængde CO 2, som ved den forrådnelsesproces, der i sidste ende er det uundgåelige alternativ til en energimæssig anvendelse af træet. Det flisfyret varmeværk i Næstved designes til at anvende såvel tørt som vådt flis, herunder have-/parkaffald samt energipil og poppel. Teknikken i et flisfyret varmeværk er i dag kendt og gennemprøvet teknologi med stor driftssikkerhed. Et flisfyret anlæg opbygges typisk af følgende hovedelementer: Brændselslager Typisk opbevares en flismængde svarende til min. 7 døgns maksimale forbrug af hensyn til drift i weekender samt forsyningssikkerhed under ekstreme vejrforhold. Kran til flishåndtering Kranen er fuldautomatisk og transporterer flisen fra aflæssegrav til flislager og videre til kedlens indfyringssystem. Kranen mikser endvidere de forskellige fliskvaliteter for at opnå mere ensartet brændselskvalitet. Indfyringssystem Flisen afleveres ved hjælp af en kran i en eller flere indfødningstragte. Forbrændingskammer og kedel Flisen fyres fra tragten ind i en tørrezone på en bevægelig trapperist og videre til forbrændingszonen. Fra forbrændingskammeret strømmer røgen ind i kedlens røgrør, der er vandkølet på ydersiden. Herved afgives varmen til det cirkulerende kedelvand, som anvendes til produktion af fjernvarmevand.

23 23 Askehåndtering Fra risten i forbrændingskammeret falder asken ned i et askeopsamlingssystem. Asken opsamles i en container, som anvendes til at transportere asken til deponi eller udspredning i skov. Askemængden udgør typisk 1½ - 2 % af det indfyrede brændsel. Røggasrensning flyveaske Flyveasken er den del af asken, der følger med røggasserne gennem kedlen mod skorstenen. Flyveasken udskilles via cyklon fra røggassen og transporteres til det øvrige askesystem i snegle. Røggaskondensering Med røggaskondensering foropvarmes det kolde returvand med den varme røggas, hvilket bidrager til en samlet høj anlægsvirkningsgrad. Røggassen vaskes ved køleprocessen, hvilket medfører en særdeles effektiv udvaskning af faste partikler, hvorfor partikel emissionen i røggassen er reduceret til et absolut minimum. Skorsten Efter røggasrensning ledes røggasserne ud gennem skorsten. Skorstenshøjden fastlægges jf. gældende krav og forventes at være ca m. Akkumuleringstank Biomasseværket vil jf. afsnit indgå som varmeproducerende anlæg når Næstveds varmebehov overstiger affaldforbrændingsanlæggets varmeproduktion. En akkumuleringstank ifm. biomasseværket via opladning/afladning sikre en optimering af biomasseværkets drift; specielt i de perioder (på døgnet og/eller året), hvor varmebehovet i Næstved ligger og varierer omkring affaldsforbrændingsanlæggets maksimal varmeproduktion. Akkumuleringstankens størrelse vil være omkring m 3, svarende til en højde på ca. 18 m. Styring, regulering og overvågning (SRO) Anlægget etableres fuldautomatisk, med styring af lagerbeholdning, indfødning, styring af forbrændingsprocessen, varmeproduktion mm. Anlægget fjernovervåges af vagtpersonale. Biomassevarmeværket er som tidligere anført dimensioneret ud fra et øget varmebehov på knap MWh. Dette svarer til et øget effektbehov på ca. 16 MW. Ud fra en samlet vurdering af varmebehov og investeringer er der taget udgangspunkt i en kapacitet på ca. 12 MW varme. Biomasseanlægget er således alene dimensioneret ud fra det øgede varmebehov i de anførte energidistrikter. I den fuldt udbyggede situation for det øgede varmebehov og med maksimum anvendelse af flisanlægget vil der være behov for tilførsel af flis svarende til ca. 4-5 lastvogne om dagen i de 5-6 måneder, hvor anlægget vil være i drift. Ved tilførsel med skib vil det svare til ca. 2-3 skibe pr. måned afhængig af størrelsen på skibet. Placering ved Susåen vil ligeledes være velegnet til eventuelle fremtidige projektmuligheder vedrørende etablering af varmepumpeanlæg til udnyttelse af energien i Susåen.

24 Fjernvarmeledninger i de enkelte energidistrikter Der er opbygget en TERMIS-model (hydraulisk analyse af varmeforsyningen) af hele Næstved Varmeværks eksisterende ledningssystem. På basis af de ovenfor nævnte varmebehov er der for hvert energidistrikt gennemført en dimensionering af de nye fjernvarmeledninger og behov for ledningsforstærkninger i det eksisterende fjernvarmesystem. Fjernvarmeledningerne i de enkelte energidistrikter fremgår af kortskitserne i bilag A Produktionsanlæg hos AffaldPlus og Næstved Varmeværk A.m.b.A. Langt størstedelen af varmen i Næstved leveres af AffaldPlus. AffaldPlus ejer forbrændingsanlægget til forbrænding af dagrenovation og brændbart affald. Næstved Forbrændingsanlæg har 3 ovnlinjer, der forbrænder omkring ton affald om året. Energien fra affaldsforbrændingen omdannes over en dampturbine i et kraftvarmeanlæg til el og varme. Næstved Forbrændingsanlæg leverer % af den samlede mængde fjernvarme. Derudover har AffaldPlus et naturgaskedelanlæg, hvorved AffaldPlus samlet set leverer % af den nødvendige fjernvarme i Næstved. Den resterende del leveres af Næstved Varmeværks 5 naturgasfyrede spidslastcentraler med en samlet reserve- og spidslastkapacitet på omkring 100 MW Produktionsform for øget varmebehov Det nye biomassebaserede varmeproduktionsanlæg har en kapacitet på ca. 12. MW, hvilket udgør ca. 80 % af det øgede effektbehov på ca. 16 MW jf. afsnit Det nuværende varmebehov ab værk er MWh. Heraf dækker affaldsforbrændingsanlægget en stor del af anlæggets samlede varmeproduktion, men der er også en mindre del af varmeproduktionen herfra der bortkøles. Den bortkølede varmeproduktion er oplyst som månedsværdier i Fremtidige produktionsmuligheder for fjernvarme til Næstved Fjernvarme fra AffaldPlus' (Rambøll, august 2012) og vil være til rådighed i et øget varmemarked. Det udvidede varmebehov udgør MWh til rumopvarmning og varmt brugsvand samt MWh til nettab. 25 % af nettovarmebehovet og hele nettabet antages at være graddageuafhængigt. Det giver et varmeproduktionsbehov på MWh, hvoraf 36 % er graddageuafhængigt og 64 % er graddageafhængigt. Der er opstillet en EnergyPro-model. Her er varmebehovet lig varmeproduktionsbehov på MWh fra det nye varmeafsætningsgrundlag, hvoraf 64 % er graddageafhængigt. Til at dække dette varmebehov er som grundlast sparet bortkøling, der kan levere varme svarende til den bortkølede varmeproduktion i det nuværende

25 25 varmeafsætningsgrundlag. Derudover indsættes en 12 MW biomassekedel og til sidste det eksisterende naturgasanlæg. Den bortkølede varmeproduktion omregnes til en gennemsnitseffekt pr. måned og udgør i EnergyPro-modellen affaldsforbrændingsanlæggets kapacitet på månedsbasis. Bortkølet varmeproduktion samt gennemsnitseffekt på månedsbasis fremgår af nedenstående tabel. Tabel Oversigt over bortkølingsmængder/effekter Måned Bortkøling [MWh] Gennemsnitseffekt [MW] Januar 0 0 Februar 0 0 Marts 0 0 April ,33 Maj ,57 Juni ,88 Juli ,44 August ,39 September ,30 Oktober ,62 November 0 0 December 0 0 Samlet På basis af EnergyPro-modellen er beregnet følgende varmeproduktioner: Bortkølet varme fra affaldsforbrændingsanlægget: MWh (35,4 %) Biomassekedlen: MWh (62,0 %) Naturgasanlægget: MWh (2,6 %) Den samlede bortkølede varmeproduktion reduceres således ved udvidelse af varmeafsætningsgrundlaget fra MWh til MWh. Ovennævnte produktionsfordeling for det øgede varmebehov er regnet konstant i alle årene.

26 26 6 Tidsplan Projektforslaget forventes godkendt primo Herefter påbegyndes opførsel af biomasseanlægget. Tidsplan for udbygning af de enkelte delområder fremgår af nedenstående tabel: Distriktnumre Områdenavn Netto varmebehov i MWh Antal bygninger Areal i m2 Startår Starttilslutning i % Slutår Sluttilslutning i % 6 Digtervejsskolen - Glentevej Kildemarksvej - Glentevej Holsted erhvervsområde Maglemølle - Fabriksvej Nordre Farimagsgade - Ringstedgade Grimstrupvej - Solbærvej Grimstrupvej - Bådebyggervej Åderupvej I alt En mere detaljeret tidsplan for udbygningen i de enkelte delområder fremgår i af bilag B: Specifikke forudsætninger.

27 27 7 Arealafståelse, servitutpålæg m.m. Der forventes ikke at være behov for arealafståelse eller servitutpålæg, idet det forventes at alle nye fjernvarmeledninger placeres i offentlig areal. Det nye biomasseanlæg er placeret på et grundareal, der forventes købt fra Dalum Papirfabrik. Principaftale herom er indgået.

28 28 8 Forhandlinger med berørte parter Udvidelse af fjernvarmeområder er drøftet med Affald+, som får en større afsætning af affaldsvarme. Der har ikke været kontakt til naturgasselskabet.

29 29 9 Økonomiske konsekvenser for brugerne Der er udført brugerøkonomiske sammenligning mellem natrugasfyring/oliefyring og konvertering til fjernvarme for 3 forskellige kundetyper: 1 Standardhus på 130 m 2 og et forbrug på 18,1 MWh (Det standardhus/forbrug, der indgår i de normale prisstatistikker 2 Gennemsnitsforbrug for de mindre forbrugere i alle energidistrikter (35 MWh/år og ca. 200 m 2 ) 3 Større forbruger på 600 MWh og et etageareal på m 2. Der er taget udgangspunkt i aktuelle naturgas- og oliepriser samt takster fra Næstved Varmeværk A.mb.A. Næstved Varmeværk A.m.b.a. yder rabat på tilslutning til fjernvarme (100% ved tilslutning år 1, 75% i år 2, 50% i år 3, 25% i år 4). I de efterfølgende eksempler er anført brugerøkonomisk fordel med/uden tilslutningsrabat. Alle anførte beløb er inklusive moms.

30 30 Tabel 9.1 Brugerøkonomiske eksempler standardhus 130 m 2 og 18,1 MWh/år Fortsat naturgasfyring Kr./år Investering ny kedel (5%, 15 år) Gasforbrug (18,1 MWh - 95%) i m Variabel gaspris kr/m3 8, Abonnement 150 Serviceaftale Samlet naturgaspris Fortsat oliefyring Kr./år Investering ny kedel (5%, 20 år) Olieforbrug (18,1 MWh - 90%) i l Oliepris pr l Service og skorstensfejer Samlet gasoliepris Udskiftning til fjernvarme (18,1 MWh) Kr./år Tilslutningsbidrag Ny fjernvarmeunit 0 Frakobling N-gas fratrukket energisparebidrag 0 Investering i alt (5%, 20 år) Målerbidrag 375 Fast afgift kr/m2 25, Variabel afgift kr/mwh Leje og service fjernvarmeunit I alt med frakobling af N-gas I alt ved gratis tilslutning til fjv Fordel ved fjernvarme i forhold til naturgas Fordel ved fjernvarme med gratis tilslutning N-gas Fordel ved fjernvarme i forhold til oliefyring Det fremgår af tabellen, at en standardforbruger har en brugerøkonomisk fordel ved konvertering til fjernvarme. Værdien af den gratis tilslutning, dvs. ved tilslutning i det første år medfører en yderligere besparelse for det nævnte standardhus på ca kr./år.

31 31 Tabel 9.2 Brugerøkonomisk eksempel 35 MWh/år og 200 m 2 Fortsat naturgasfyring Kr./år Investering ny kedel (5%, 15 år) Gasforbrug (35 MWh - 95%) i m Variabel gaspris kr/m3 8, Abonnement 150 Serviceaftale Samlet naturgaspris Fortsat oliefyring Kr./år Investering ny kedel (5%, 20 år) Olieforbrug (35 MWh - 90%) i l Oliepris pr l Service og skorstensfejer Samlet gasoliepris Udskiftning til fjernvarme (35 MWh) Kr./år Tilslutningsbidrag Ny fjernvarmeunit 0 Frakobling N-gas fratrukket energisparebidrag 0 Investering i alt (5%, 20 år) Målerbidrag 375 Fast afgift kr/m2 25, Variabel afgift kr/mwh Leje og service fjernvarmeunit I alt med frakobling af N-gas I alt ved gratis tilslutning til fjv Fordel ved fjernvarme i forhold til naturgas Fordel ved fjernvarme med gratis tilslutning N-gas Fordel ved fjernvarme i forhold til oliefyring Også her er der tale om en besparelse ved konvertering til fjernvarme. Værdi af gratis tilslutning udgør også her ca kr./år.

32 32 Tabel 9.3 Brugerøkonomisk eksempel større forbruger( 600 MWh og3.500 m 2 ) Naturgasfyring Kr./år Investering ny kedel (5%, 15 år) Gasforbrug (600 MWh - 95%) i m Variabel gaspris kr/m3 8, Abonnement 150 Serviceaftale Samlet naturgaspris Udskiftning til fjernvarme (600 MWh) Kr./år Stikledning 20 m Arealbidrag Hedefladebidrag Ny fjernvarmeunit 0 Frakobling N-gas - energisparebidrag 0 Investering i alt (5%, 20 år) Målerbidrag Fast afgift (trappetarif) Variabel afgift kr/mwh Leje og service fjernvarmeunit I alt med frakobling af N-gas I alt ved gratis tilslutning til fjv Fordel ved fjernvarme i forhold til naturgas Fordel ved fjernvarme med gratis tilslutning N-gas Også her er der tale om en brugerøkonomisk gevinst ved konvertering til fjernvarme. Værdi af gratis tilslutning udgør her ca kr./år.

33 33 10 Energi- og miljømæssige vurderinger, samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger samt brugerøkonomi Der er i overensstemmelse med reglerne i BEK 795 og Energistyrelsens vejledning gennemført beregninger for følgende 4 alternativer: 1 Referencesituation defineret som fortsat naturgasfyring i de anførte energidistrikter 2 Projektet: Etablering af et biomassevarmeværk og konvertering til fjernvarme i de anførte energidistrikter 3 Alternativet defineret som etablering af et biomassekraftvarmeværk og konvertering til fjernvarme i de anførte energidistrikter Beregningerne er baseret på de af Energistyrelsen udmeldte samfundsøkonomiske brændselsprisforudsætninger fra september Energistrømmene i referencesituationen er baseret på det aktuelle varmebehov og en forudsat årsvirkningsgrad på naturgaskedler startende med 90% i 2013, voksende til 95% over en kort årrække. Energistrømme i projekt og alternativ tager udgangspunkt i den i kapitel beskrevne produktionsfordeling. De selskabsøkonomiske beregninger er baseret på oplysninger om takster, købspriser for affaldsvarme mv. fra Næstved Varmeværk Energimæssig vurdering I efterfølgende tabel er belyst de energistrømme, der indgår i de enkelte alternativer.

34 34 Tabel 10.1 Oversigt energistrømme 1 Reference fortsat ind. naturgas 2 Projekt Nyt biomasse- Varmeværk 3 Alternativ Nyt biomasse kraftvarmev Energimæssige betragtninger år 2032 Enhed Samlet naturgasforbrug GJ Samlet træflisforbrug GJ Affaldsvarme GJ elproduktion MWh Det fremgår af tabellen, at der er en væsentlig energibesparelse i projektet, hvilket skyldes den bedre udnyttelse af den bortkølede varme fra Affald+. Ovennævnte energistrømme er mere detaljeret beskrevet i beregningsbilagene. Emissioner i alt Enhed 1 Reference fortsat ind. naturgas 2 Projekt Nyt biomasse- Varmeværk 3 Alternativ Nyt biomasse kraftvarmev CO 2 -ækvivalenter tons SO 2 /SO 4 kg NO x kg Partiker (PM 2,5 ) kg Det fremgår af tabellen, at der CO 2 -mæssigt er tale om en stor fordel ved projektet, hvorimod der er tale om et vist merudslip af hhv. SO 2 /SO 4, NO X og partikler. Ovenstående emissioner er efterfølgende indregnet i de samfundsøkonomiske beregninger i overensstemmelse med Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser med tilhørende beregningsforudsætninger.

35 35 Tabel 10.3 Oversigt over investeringer, drift og vedligehold Detaljeret oversigt over investeringer i gaskedler, fjernvarmeunits og gade- og stikledninger med tilhørende beregninger af scrapværdier fremgår af bilag B: Specifikke forudsætninger. Supplerende bemærkninger til ovenstående tabel: Ad 1 Fortsat naturgasfyring 1 Reference fortsat ind. naturgas 2 Projekt Nyt biomasse- Varmeværk 3 Alternativ Nyt biomasse kraftvarmev Tekst Enhed Investeringer Gaskedler større forbrugere Kr./stk Gaskedler mindre forbrugere Kr./stk Fjernvarmeunits større forbrugere Kr./stk Fjernvarmeunits mindre forbrugere Kr./stk Biomassevarmeværk/kraftvarmeværk Mio. kr Fjernvarmeledninger i alt (gade-og stik) Mio. kr Drift og vedligehold Gaskedler større forbrugere Kr./år Gaskedler mindre forbrugere Kr./år Fjernvarmeunits større forbrugere Kr./år Fjernvarmeunits mindre forbrugere Kr./år Biomasseanlæg Kr/MWh brændsel Variabelt vedligehold gaskedler Kr/MWh varme 8 Fjernvarmeledninger (efter 10 år) % af inv. 0,5 0,5 Det gennemsnitlige forbrug hos de større forbrugere udgør ca MWh. Dette svarer til et effektbehov på ca kw. Nogle forbrugere forudsættes af forsyningssikkerhedsmæssige årsager at dække dette behov med mere end en gaskedel. Samlet set vurderes at omkostning pr større forbrugere i gennemsnit udgør ca kr. For de mindre forbrugeres vedkommende udgør det gennemsnitlige varmebehov ca MWh/år, hvilket er noget højere end standardforbruget på de 18,1 MWh. Der er derfor forudsat en gennemsnitspris på kr./mwh. Omkostninger til drift og vedligehold for de større forbrugeres vedkommende er baseret på erfaringstal. For de mindre forbrugeres vedkommende er der taget udgangspris i en serviceaftalepris (1-årig) for nye gaskedler. Det bemærkes i denne sammenhæng, at serviceaftaler inklusive reservedele kun kan tegnes på gaskedler der er mindre end 8 år gamle.

36 36 På baggrund heraf er der forudsat en økonomisk levetid på gaskedler på 15 år. Ad 2 Projektet Ny biomassekedel(varmeproducerende) Biomasseværk Prisen på de 60 millioner kr. er baseret på følgende hovedposter: Tabel 10.4 Oversigt over anlægsbudget for biomasseværk Tekst Beløb i millioner kr. Maskinanlæg (*) 30 Bygge/anlæg 14 Akkumuleringstank 3 Tilslutninger el, kloak, vand 3 Tilslutning til fjv net 1 Køb af grund 5 Omkostninger 4 Budget i alt 60 (*) Maskinanlæg er inkl. brovægt, fliskran, ovn/kedel, røgrens, el, SRO, skorsten. Drift og vedligehold for biomassevarmeværket er sat til 40 kr./mwh jf. Teknologikataloget. Fjernvarmeledninger Der er taget udgangspunkt i følgende enhedspriser: Tabel 10.5:Oversigt fjernvarmeledningspriser Enhedspriser Ubefæstet Befæstet Kr. Kr. DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN DN

37 37 De anførte enhedspriser indeholder tillæg for planlægning, projektering, tilsyn, markedsføring og uforudsete udgifter. Der er endvidere regnet med en gennemsnitlig stikledningspris på kr./stk. Omkostninger til drift og vedligehold af ledningen udgør ca. ½% af investeringen pr år efter 10 år. Detaljeret oversigt over investeringer pr år pr energidistrikt fremgår af bilag B: Specifikke forudsætninger. Ad 3 Alternativet dvs. biomassekraftvarmeværket. Der er her taget udgangspunkt i en estimeret pris på 85 millioner kr. for et biomassekraftvarmeanlæg med en indfyret effekt på 14,6 MW 12 MW varmeeffekt og 2,4 MW eleffekt (ORC) anlæg. Drift og vedligehold for biomassekraftvarmeværket er sat til 45 kr./mwh. Øvrige data som for projektet Samfundsøkonomiske beregningsresultater Resultatet af de samfundsøkonomiske beregninger fremgår af tabel 10.4 Tabel 10.6 Samfundsøkonomiske beregningsresultater( inklusive nettoafgiftsfaktor) 1 Reference fortsat ind. naturgas 2 Projekt Nyt biomasse- Varmeværk 3 Alternativ Nyt biomasse kraftvarmev I Nutidsværdier Enhed Brændsel kr Elindtægt kr Investeringer i alt kr Scrapværdi kr Drift og vedligehold kr CO2-ækvivalenter kr SO kr Nox kr Partikler kr Afgiftsforvridning kr I alt kr Det fremgår af tabellen at det ansøgte - nyt biomassevarmeværk - er det samfundsøkonomisk set mest fordelagtige, hvorfor godkendelse af nærværende projektforslag er i fuld overensstemmelse med gældende lovgivning.

38 38 Næstbilligste alternativ er referencesituationen, dvs. fortsat naturgasfyring, hvorimod biomassebaseret kraftvarmeproduktion er det dyreste alternativ. For mere detaljerede beregninger henvises til Bilag C - E Følsomhedsanalyser Der er gennemført følgende følsomhedsanalyser: Kalkulationsrente ± 2 procentpoint (dvs. 3% og 7%) Kalkulationsrente 4,25%, svarende til det niveau, der er indikeret som en mulig ny kalkulationsrente Investeringer i alt ± 10% Varmebehov ± 10% Resultatet af de gennemførte analyser fremgår af nedenstående tabel, idet der dog alene er sammenlignet referencen, dvs. fortsat naturgasfyring Tabel 10.6 Resultat af følsomhedsanalyser Følsomhedsanalyser Enhed Fordel Projekt Reference mio. kr 4,4 Kalkulationsrente 3% mio. kr 21,5 Kalkulationsrente 7% mio. kr -8,2 Kalkulationsrente 4,25% mio. kr 10,2 Investeringer + 10% mio. kr -2,2 Investeringer - 10% mio. kr 11,1 10% højere varmebehov mio. kr 10,0 10 % lavere varmebehov mio. kr -1,1 Det fremgår af tabellen, at der er negativ samfundsøkonomisk resultat ved høj kalkulationsrente, højere investeringer og lavere varmebehov, hvorimod der en forøget samfundsøkonomisk fordel i de øvrige følsomhedsanalyser. Med det nuværende renteniveau vurderes det ikke sandsynligt, at kalkulationsrenten forøges. Med hensyn til investeringer, så er der anvendt konservative priser, hvorfor det vurderes mere sandsynligt, at investeringerne falder. Mht. varmebehov, så vil eksempelvis hurtigere konverteringer af flere ejendomme og tilslutning af elopvarmede huse medføre et øget varmebehov. Samlet set vurderes det ikke at varmebehovet vil falde væsentligt.

39 Selskabsøkonomiske beregninger Der er gennemført selskabsøkonomiske beregninger på basis af de ovenstående forudsætninger omkring investeringer, drift og vedligehold mv. Pris på affaldsvarme er sat til ca. 114 kr./mwh (inklusive afgifter). Naturgaspris er oplyst af Næstved Varmeværk. Flisprisen er baseret på Dansk Fjernvarmes brændselsprisstatistik for 2. kvartal 2012, dvs. en gennemsnitsværdi på ca. 177 kr./mwh. På indtægtssiden er indregnet Næstved Varmeværks udmeldte takster for 2012/2013. Der er regnet med udmeldte rabatter på tilslutning på hhv. 100%, 75%, 50% og 25% i de første 4 år efter introduktion af fjernvarme i de enkelte energidistrikter. I nedenstående figur er anført hhv. årlige indtægter, årlige udgifter og årets resultat.

40 40 Figur 10.1 Oversigt selskabsøkonomi. Det fremgår af figuren, at der er et selskabsøkonomisk underskud de første 3 år, hvorefter der er et driftsøkonomisk overskud i alle årene herefter. Dette overskud vil i overensstemmelse med "hvile-i-sig-selv" princippet blive indregnet i de fremtidige takster i Næstved Varmeværk og dermed medvirke til at sænke disse. Nedsættelse af taksterne vil ligeledes gøre det mere attraktivt at skifte til fjernvarme og dermed underbygge den forudsatte konverteringstakt i de enkelte energidistrikter. Mere detaljerede beregninger fremgår af bilag F.

41 41 Bilag A Oversigtskort ledningstrace pr. energidistrikt Oversigtskort med ledningstrace pr. energidistrikt Figur A1: Energidistrikterne 5, 6, 43 og 44

42 42 Figur A2: Energidistrikt 14

43 43 Figur A3: Energidistrikt 33 og 39

44 44 Figur A4: Energidistrikt 35 og 36

45 45 Figur A5: Energidistrikt 38

46 46 Bilag B Specifikke forudsætninger Generelt er de med gult markede felter i bilag B-F indtastede værdier.

47 47 Bilag B1. Specifikke forudsætninger - opgørelse af varmebehov Varmebehov pr område Ledningstab 13% af varmesalg Område 6 Digtervejsskolen - Karrebæksvej Beskrivelse Enhed Antal større forbrugere i alt Stk Varmebehov - brutto MWh Tilslutningstakt % 0% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Antal almindelige forbrugere i alt Stk Varmebehov - brutto MWh Tilslutningstakt % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Tilsluttet antal større forbrugere Stk Tilsluttet antal almindelige forbrugere stk Tilsluttet varmebehov - netto MWh Nettab MWh Samlet fjernvarmebehov MWh 0 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 870,1 Område 14 Kildemarksvej - Glentevej Beskrivelse Enhed Antal større forbrugere i alt Stk Varmebehov - brutto MWh Tilslutningstakt % 50% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Antal almindelige forbrugere i alt Stk Varmebehov - brutto MWh Tilslutningstakt % 30% 45% 60% 70% 75% 80% 85% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Tilsluttet antal større forbrugere Stk Tilsluttet antal almindelige forbrugere stk Tilsluttet varmebehov - netto MWh Nettab MWh Samlet fjernvarmebehov MWh Område Holsted Erhvervsområde Beskrivelse Enhed Antal større forbrugere i alt Stk Varmebehov - brutto MWh Tilslutningstakt % 0% 10% 30% 60% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Antal almindelige forbrugere i alt Stk Varmebehov - brutto MWh Tilslutningstakt % 30% 45% 60% 70% 75% 80% 85% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Tilsluttet antal større forbrugere Stk Tilsluttet antal almindelige forbrugere stk Tilsluttet varmebehov - netto MWh Nettab MWh Samlet fjernvarmebehov MWh

48 48 Bilag B2.Specifikke forudsætninger opgørelse af varmebehov Område Maglemølle - Fabriksvej Beskrivelse Enhed Antal større forbrugere i alt Stk Varmebehov - brutto MWh Tilslutningstakt % 0% 0% 50% 70% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Antal almindelige forbrugere i alt Stk Varmebehov - brutto MWh Tilslutningstakt % 0% 0% 0% 30% 45% 60% 70% 75% 80% 85% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Tilsluttet antal større forbrugere Stk Tilsluttet antal almindelige forbrugere stk Tilsluttet varmebehov - netto MWh Nettab MWh Samlet fjernvarmebehov MWh Område 38 Nordre Farigmagsgade - Ringstedade Beskrivelse Enhed Antal større forbrugere i alt Stk Varmebehov - brutto MWh Tilslutningstakt % 0% 0% 50% 70% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Antal almindelige forbrugere i alt Stk Varmebehov - brutto MWh Tilslutningstakt % 30% 45% 60% 70% 75% 80% 85% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Tilsluttet antal større forbrugere Stk Tilsluttet antal almindelige forbrugere stk Tilsluttet varmebehov - netto MWh Nettab MWh Samlet fjernvarmebehov MWh Område 43 Grimstrupvej - Solbærvej Beskrivelse Enhed Antal større forbrugere i alt Stk Varmebehov - brutto MWh Tilslutningstakt % 0% 0% 50% 70% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Antal almindelige forbrugere i alt Stk Varmebehov - brutto MWh Tilslutningstakt % 0% 0% 0% 30% 45% 60% 70% 75% 80% 85% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Tilsluttet antal større forbrugere Stk Tilsluttet antal almindelige forbrugere stk Tilsluttet varmebehov - netto MWh Nettab MWh Samlet fjernvarmebehov MWh