Boliganalyse En analyse og vurdering af nuværende og fremtidige boligbehov til mennesker med psykiske lidelser i Helsingør Kommune

Transkript

1 Boliganalyse En analyse og vurdering af nuværende og fremtidige boligbehov til mennesker med psykiske lidelser i Helsingør Kommune November 2013

2 Indhold 1 Indledning Baggrund og formål Anbefalinger og løsningsmuligheder Læsevejledning Målgruppe og værdimæssig ramme Boformer i Helsingør Kommune Ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner Lovgivning Midlertidige boformer efter Servicelovens Længerevarende boformer efter Servicelovens Boformer efter Almenboligloven Andre boligformer og støtte Regler og rettigheder for boliger efter SEL 108 og Almenboligloven Økonomi Overblik: Helsingør Kommunes visitation og tilbud Overordnede principper for visitationspraksis Borgere i botilbud i Helsingør Kommune og andre kommuner Kommunens nuværende boligkapacitet Status: Tilbuddene i Helsingør Kommune Bofællesskabet Petersborg, jf. Servicelovens Bofællesskabet Broen, jf. Servicelovens Opgangsbofællesskabet Sudergade, jf. Servicelovens Opgangsbofællesskabet Wisborg, jf. Servicelovens Botilbuddet Lindevang jf. Servicelovens Boligerne på Granstien jf. Servicelovens Bofællesskabet Hesteskoen jf. Almenboligloven Indikatorer i det nye socialtilsyn Nye tilbud på vej? Udviklingen på psykiatriområdet En ændret tilgang - Handicapkonventionen Hvad siger forskningen? Hvad forventer kommunerne? Akuttilbud Sammendrag udviklingstendenser Litteraturliste Artikler, rapporter m.v Lovstof Kvalitetsstandarder, analyse m.v

3 6.4 Hjemmesider:

4 1 Indledning Denne analyse har til formål at undersøge Helsingør Kommunes eksisterende udbud af og fremtidige behov for - boliger til mennesker med sindslidelse. Analysen omhandler boformer opført efter Serviceloven eller Almenboligloven til mennesker med sindslidelse, hvor sindslidelsen nedsætter borgerens funktionsevne i en sådan grad, at vedkommende opfylder kriterierne for midlertidigt, længerevarende eller varigt at bo i en sådan boform. Øvrige boformer, fx til hjemløse og misbrugere, som også kan have en psykisk sygdom, indgår som udgangspunkt ikke i analysen. 1.1 Baggrund og formål Udgangspunktet for analysen er et ønske, som opstod allerede i sommeren 2010, om at etablere mere tidssvarende boliger til de 13 borgere med psykiske lidelser, det bor i Bofællesskabet Petersborg i Helsingør Kommune. I forbindelse med et eventuelt nybyggeri på en anden grund blev det foreslået, at også borgere fra nogle af kommunens andre tilbud kunne flytte til de nye boliger, og at man skulle bygge 24 nye boliger. I 2011 blev anlægsprojektet udskudt til , og indtil da skulle der arbejdes på at undersøge den optimale placering af boligerne. Placeringsforslaget blev fremlagt af Center for Ejendomme i august 2012, hvorefter det blev besluttet, at skulle undersøge det reelle behov for boligerne samt tendenser i tilbudsstrukturen, ventelister og borgergrundlag i andre kommuner i Region Hovedstaden. Resultatet af undersøgelserne findes i denne boliganalyse. Boliganalysen søger at besvare følgende spørgsmål: 1. Er den boligmasse, der er til rådighed for borgere med sindslidelse i Helsingør Kommune, tidssvarende? 2. Hvilke boliger vurderes der at være behov for fremadrettet? Analysen har vist, at der er flere konkrete udfordringer, der skal tages stilling til: Hvordan sikres tidssvarende boliger til de 13 borgere på Petersborg og de fire borgere på Broen? Hvordan imødegås borgeres akutte og midlertidige behov for bolig og støtte i forbindelse med behandling på psykiatrisk afdeling? Hvordan sikres et flow i de midlertidige tilbud? 1.2 Anbefalinger og løsningsmuligheder På baggrund af denne boliganalyse ang. forhold og behov i Helsingør Kommune samt generelle tendenser i socialpsykiatrien fremlægges følgende anbefalinger og løsningsforlag: Anbefaling 1: Der etableres 13 tidssvarende 107-boliger til borgerne fra Petersborg Kunne løses på en af følgende måder: Peterborg renoveres, således at boligerne bliver tidssvarende. Der etableres 8-10 boliger i bygningen. Broens fire boliger indgår dermed i det samlede antal boliger til borgerne på Petersborg. Tidsplan: 1 ½-2 år. Borgerne kan genhuses i pavilloner på grunden. Boligerne bygges af et almennyttigt boligselskab, hvor Helsingør Kommune indgår lejeaftale på de 13 boliger. Tidsplan: Ca. tre år. Det vil være muligt at placere boligerne på Teglværksgrunden, Bøgebakken (ved Kvindekrisecentret) eller på Per Bjørnsvej i Hornbæk (bag ved Pensionatet) Helsingør Kommune bygger selv boligerne. Tidsplan: Ca. tre år. 4

5 Helsingør Kommune indgår en aftale med Lindevang om at borgerne fra Petersborg kan få bolig der. Opmærksomhedspunkter ifm. etablering af boliger: Det er s faglige vurdering, at der skal tages følgende hensyn ved etablering af boliger såvel arkitektonisk som i forhold til placering: Boligerne skal give mulighed for at medarbejdernormeringen kan holdes inden for den nuværende ramme. Boligerne skal honorere de krav, som borgerne kan have til deres private hjem. Boligerne skal give mulighed for inklusion i nærmiljøet og deltagelse i forskellige fællesskaber, for derigennem at forbedre grundlaget for borgernes recoveryproces. Boligerne etableres på en måde, så de på sigt kan anvendes til andre målgrupper, efterhånden som behovene måtte opstå. Boligerne skal være fleksible, således at de kan bruges til borgere med forskellige støtte- samværs- og kontaktbehov. Boligerne skal have en husleje, som borgerne i målgruppen kan betale. Anbefaling 2: Borgere fra på Broen tilbydes boliger på Kronborgkollegiet Borgere og medarbejdere er meget positivt indstillet overfor idéen og har prøvet det før, da borgerne i forbindelse med renovering af Broen var indkvarteret på Kronborgkollegiet Anbefaling 3: Wisborg istandsættes udvendigt Renoveringen gør bofællesskabet mere tidssvarende. Center for Ejendomme skønner at prisen for udvendig renovering vil koste ca. 5 mio. kr. Anbefaling 4: Der arbejdes på at få oprettet akutpladser i Helsingør Der er følgende løsningsforslag: Lindevang opretter akutpladser Projekt Et skridt på vejen (Projekt funderet i cafe Chaplin og kollegiet på Vinkelvej)opfordres til at have fokus på, at nogle af deres pladser kan fungere som akutpladser. Helsingør Kommune etablerer selv akutpladser i forbindelse med et eksisterende døgntilbud. Anbefaling 5: Der findes en løsning på det generelle problem med for høje huslejepriser Derudover anbefales det, at der arbejdes på at sikre øget flow i midlertidige tilbud, fx ved at Lindevang udvider deres kapacitet af mindre indgribende tilbud, eller at projekt Et skridt på vejen laver et tilbud, som giver mulighed for at Helsingør Kommune kan benytte sig af nogle af de midlertidige pladser. Borgerne i Sudergade og på Wisborg kan pt. ikke flyttes fra deres boliger, fordi de har en lejekontrakt og dermed et beskyttet af lejeloven. vil fremover sikre sig, at nye borgere i tilbuddet får ophold jævnfør Serviceloven, og således kun bor der så længe der fortsat arbejdes mod målet for opholdet. 1.3 Læsevejledning I det følgende beskrives kort de overordnede rammer for den socialpsykiatriske indsats i Helsingør Kommune. 5

6 Afsnit 2: Beskrivelse af den lovgivning, der regulerer området, med særligt fokus på de lejevilkår, der er for de forskellige typer boliger, og dermed fordele og ulemper ved forskellige konstruktioner fremadrettet. Afsnit 3: Overblik over kommunens visitationspraksis, fordelingen af borgere i og uden for Helsingør Kommune samt kommunens nuværende boligkapacitet og over/underbelægning. Afsnit 4: Præsentation af tilbuddene og gøres status over målgrupper og boligernes tilstand og egnethed. Afsnit 5: Overblik over udviklingstendenser på regionalt- og landsplan, herunder sammenhængen mellem den socialpædagogiske tilgang og de tilbudstyper, som understøtter denne. 1.4 Målgruppe og værdimæssig ramme Denne analyse handler om boliger til voksne med nedsat funktionsevne i form af sindslidelse, hvor funktionsevnen er nedsat i en sådan grad, at de i en periode af deres liv eller varigt har behov for tilbud om en bolig med støtte i varierende grad. Det kan fx være borgere, der ikke kan bo alene uden støtte i en periode pga. psykiske/sociale problemstillinger, og hvor der er brug afklaring i forhold til fremtidige tilbud. Det kan også være tale om borgere, der har haft kontakt med behandlingspsykiatrien, og som ikke har behov for støtte hele døgnet, men som har behov for adgang til en natmedarbejder. Målgruppen for Servicelovens 107 (midlertidigt ophold i boformer) beskrives som personer med nedsat eller betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, mens målgruppen for 108 (længerevarende ophold i boformer) er personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne (jf. Lov om Social Service 2012 herefter forkortet SEL). Nedsat psykisk funktionsevne kan, udover mennesker med sindslidelse, omfatte mennesker med en lang række funktionshæmninger som ADHD, autisme, udviklingshæmning, hjerneskade m.v. Helsingør Kommune - profil KREVI (som nu er en del af KORA) har lavet en undersøgelsesrække om botilbud, hvor Helsingør Kommunes omtrentlige position i forhold til andre kommuner fremgår. Hvis ikke andet er nævnt, gælder data for både handicap- og psykiatriområdet samlet: Helsingør Kommune har færre beboere i botilbud 1 til mennesker med sindslidelse end landsgennemsnittet (i beboere pr indbyggere mod det nationale gennemsnit på 70 beboere pr indbyggere (Krevi 2012c:43-44). Helsingør Kommunes har en højere gennemsnitlige enhedsudgift pr. botilbudsmodtager end landsgennemsnittet, men er på niveau med gennemsnittet for Region Hovedstaden (Helsingør: kr. pr. botilbudsmodtager pr. år, landsgennemsnit: kr. pr. år, regionalt gennemsnit: kr. pr. år (Dørken & Dalgsgaard 2013:24-25) Helsingør Kommune køber, i mindre grad end resten af kommunerne i Region Hovedstaden 2, botilbudspladser til mennesker med sindslidelse eller handicaps af andre driftsherrer (andre kommuner, private, regioner). (Helsingør Kommunes købsandel i 2010: %, regionalt gennemsnit: 73,1 %) (Krevi 2012b: 15-16). Helsingør Kommune er gennemsnitlig ift. antallet af døgnpladser pr indbyggere til borgere med sindslidelse eller handicap i kommunen, som vi selv driver eller har driftsoverenskomst med, mens vi ligger en under gennemsnittet, når man regner priva- 1 Med botilbud menes tilbud til borgere med et støttebehov, der er så stort, at de ville kunne komme i betragtning til et botilbud dvs. støtte i mindst timer pr. uge (Krevi 2012c:9). 2 Københavns Kommune undtaget generelt er store kommuner i højere grad selvforsynende end små kommuner (Krevi 2012a-b) 6

7 te og regionale tilbud med (Krevi 2012c:28, 34). Set på tværs af handicap- og psykiatriområdet har Helsingør Kommune således en relativt stor andel kommunale pladser. Handicapkonventionen Hidtil har mennesker med sindslidelse i lovgivningen været defineret som socialt udsatte og ikke som mennesker med handicap. Med Folketingets ratificering af FN s konvention om rettigheder for mennesker med handicap er det nu jf. artikel 1 i konventionen fastslået, at også mennesker med en langvarig psykisk funktionsnedsættelse er omfattet. Det vil sige, at de er omfattet af konventionens tankegang, der er båret af et rehabiliteringsperspektiv og den aktive deltagelse i samfundet, og med en stærk betoning af fx inklusion og en individualisering, der giver størst mulig grad af autonomi for den enkelte (jf. FN 2008). Recovery og rehabilitering Recovery-tankegangen er fremherskende i såvel den kommunale, socialpsykiatriske indsats som den regionale, behandlingsmæssige psykiatriske indsats. Recovery handler både om at komme sig efter - og at komme sig med eller på trods af - sygdommen. Dette perspektiv bygger på en viden om, at en sindslidelse ikke altid er en kronisk lidelse. Store og omfattende studier har vist, at en stor andel af personer med sindslidelse kan komme sig helt eller delvist. Men det at komme sig er en personlig proces, som forløber forskelligt fra menneske til menneske. Borgeren kan tage store eller små skridt. Det væsentlige er, at borgeren medvirker og tager ansvar for forandringen først da er får indsatsen en effekt (Socialstyrelsen.dk). Rehabilitering i socialpsykiatrien er en indsats, som har til formål at støtte op om den enkelte borgers recoveryproces og at fremme inklusion og rummelighed i netværket i lokalmiljøet. Det vil sige, at indsatsen både er rettet mod at støtte det enkelte menneske og mod at skabe de nødvendige rammer for deltagelse, hvilket - blandt mange andre ting betyder at stille boformer og sociale indsatser til rådighed, der understøtter den enkelte borgers recoveryproces. Borgeren ses som eksperten i sit eget liv, og indgår derfor aktivt i planlægningen af sit rehabiliteringsforløb. Helsingør Kommunes arbejde med dette perspektiv belyses nærmere i afsnit Boformer i Helsingør Kommune Borgere med sindslidelse bor lige så forskelligt som andre borgere i Helsingør Kommune, dvs. i egen ejerbolig (et fåtal), lejebolig, eller hvis de opfylder kriterierne for visitation anvisningsboliger eller botilbud med den nødvendige støtte. Der er fem kommunale og et selvejende botilbud i Helsingør Kommune af varierende størrelse: Bofælleskabet Petersborg- et døgndækket tilbud med 13 pladser. Oprettet efter Servicelovens 107, men har tidligere været 108. Broen - et afklaringstilbud for unge mellem 18 og 30 år med fire pladser, beliggende på samme matrikel som Petersborg. Oprettet efter Servicelovens 107. Opgangsbofællesskabet Sudergade - syv individuelle boliger og et fælles køkken/alrum. Oprettet efter Servicelovens 107. Opgangsbofællesskabet Wisborg - seks individuelle lejligheder samt fælles køkken/alrum. Oprettet efter Servicelovens 107. Lindevang- et selvejende, døgndækket botilbud, hvor der er 49 boliger oprettet efter Servicelovens 107 og seks boliger (Granstien) oprettet efter Servicelovens 108. Bofællesskabet Hesteskoen - 10 almennyttige boliger for ældre sindslidende borgere opført efter almenboligloven (herefter forkortet ABL). Derudover findes de private botilbud Domus og Gefion med i alt 20 boliger oprettet efter SEL

8 1.6 Ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner Kommunerne har ansvar for den socialpsykiatriske indsats. Det drejer sig om den sociale indsats, når man er uden for sygehuset og skal have en hverdag til at fungere, fx i form af botilbud, aktivitets- og samværstilbud, støtte og beskæftigelse. Regionerne har ansvar for den behandlingsmæssige psykiatriske indsats, som foregår på de psykiatriske centre og sygehuse. Ifølge en ledelsesinformation fra Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab (herefter forkortet SIM) (2012) er der generelt sket et fald i længden af indlæggelser på psykiatrisk sygehus og en forøgelse af de ambulante behandlinger, bl.a. fordi borgere med skizofreni og psykiske lidelser, med enten opstemt eller nedstemt sindstilstand fx depressiv/manisk, bruger færre sengedage. Det betyder, at kommunerne har fået flere opgaver ift. svære psykiske lidelser, herunder skizofreni (SIM 2012). Rammeaftalen Helsingør Kommune indgår i KKR (Kommunernes Kontaktråd)-samarbejde med de øvrige 28 kommuner i Region Hovedstaden. KKR indgår hvert år en rammeaftale, hvori der blandt andet indgår en udviklingsstrategi. I udviklingsstrategien foretages et samlet skøn over behovet for regulering af antal pladser eller tilbud, og en styringsaftale, som definerer hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser, samt om principper for indregning af driftsherrens udgifter ved dette. Tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, kan derfor ikke ændres eller nedlægges uden at det indgå i styringsaftalen. I Helsingør Kommune er det kun det selvejede botilbud Lindevang, der på det socialpsykiatriske område indgår i rammeaftalen. Hvilke tilbud er omfattet af rammeaftalen? Et tilbud kan være omfattet af rammeaftalen hvis det er højt specialiseret og retter sig mod borgere i hele hovedstadsregionen. Det vil sige tilbud, som kræver et stort befolkningsgrundlag for at det kan drives rentabelt og med høj faglighed. Det er endvidere et krav, at det indgår i den årlige rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud på det sociale område og specialundervisningsområdet (KKR Hovedstaden 2013a:4-6). 2 Lovgivning Størstedelen af botilbuddene i Helsingør Kommune er i dag tilbud efter Servicelovens 107. Kun Granstien (seks boliger) på Lindevang er et længerevarende botilbud efter 108, og Hesteskoen er opført efter Almenboligloven. Derudover bor de borgere, som er i forbindelse med socialpsykiatrien i Helsingør Kommune, typisk i anvisningsboliger efter almenboliglovens 59 (de såkaldte 25 %-boliger) eller anden lejebolig. Etablerer man midlertidige tilbud efter Servicelovens 107, kan borgeren revisiteres eller tilbydes en anden bolig, når borgerens mål med opholdet i midlertidigt botilbud er opfyldt. Det forudsætter borgerens samtykke til at blive visiteret til anden bolig. I både længerevarende botilbud ( 108) og boliger opført efter ABL har borgerne helt almindelige lejerettigheder, og kan derfor principielt ikke opsiges eller flyttes. Der er derfor størst mulighed for at sikre fleksibilitet og flow, hvis man etablerer boliger efter 107. Der bør, i forbindelse med etablering af nye boliger, være stor opmærksomhed på borgernes forsørgelsesgrundlag ift. prisen på den bolig, de visiteres til. Ved indflytning i nybyggeri kan borgeren risikere at få en meget høj husleje, hvis det opføres efter almenboligloven men vedkommende kan få boligstøtte. Læs redegørelsen for de forskellige lovgivninger i det følgende: 8

9 2.1 Midlertidige boformer efter Servicelovens 107 Efter denne bestemmelse kan kommunen tilbyde midlertidigt ophold til personer, som pga. betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for dette, men hvor det ved visitationen af borgerne vurderes, at behovet for botilbud ikke er varigt. Det kan dreje sig om personer med behov for aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning m.v. Det kan også dreje sig om personer, der har behov for pleje eller behandling, og som derfor ikke kan klare sig uden støtte. Den nødvendige støtte ydes efter støtteparagrafferne i Serviceloven og betales af betalingskommunen via taksten for ophold i boformen. Tilbuddet kan være med og uden døgndækning. Langt størstedelen af den eksisterende boligkapacitet til mennesker med sindslidelse i Helsingør Kommune fungerer efter SEL 107. Flytning (revisitation) Borgeren kan revisiteres, når vedkommende ikke længere vurderes at have behov for at anvende botilbuddet. Det vil sige når formålet med opholdet er opfyldt, og borgeren skal tilbage til sin oprindelige bolig, til en længerevarende boform eller til en anden bolig. Kommunen har pligt til at borgeren får tilbudt en bolig, der svarer til vedkommendes støttebehov. En borger kan ikke flyttes fra et midlertidigt til et varigt botilbud uden borgerens samtykke med mindre betingelserne for flytning efter magtanvendelsesreglerne er opfyldte. Borgerens ret til at bo i boligen defineres i selve visitationen til tilbuddet. Det følger direkte af Servicelovens 111, at boformer, der er omfattet af Serviceloven, ikke er omfattet af lejelovgivningen, hvorfor flytning af borgeren ikke kan ske under henvisning til opsigelse af botilbuddet, men udelukkende på baggrund af revisitation. 2.2 Længerevarende boformer efter Servicelovens 108 Målgruppen for disse boformer er personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg og behandling, og som ikke kan få disse behov dækket på anden måde. Den nødvendige støtte ydes efter støtteparagrafferne i Serviceloven og betales af betalingskommunen via taksten for ophold i boformen. Tilbuddet kan være med og uden døgndækning. Boliger bygget efter Servicelovens 108 er ikke omfattet af lejelovgivningen, men socialministeren fastsætter jf. 111, stk. 2, nærmere regler om lejerettigheder for beboere i længerevarende botilbud efter Serviceloven. Disse regler fremgår af BEK nr. 397 af 25. maj 2009 om lejerettigheder til beboere i visse botilbud efter Serviceloven, og ligner på mange måder reglerne i lejelovgivningen, uden at beboerne dermed som sådan bliver lejere. Det vil sige, at der er krav om et boligdokument med samme indhold som en lejekontrakt, om indflytningsrapport m.v. Lejerrettighederne gælder som et minimumsniveau, og formålet er at opnå så høj grad af ligestilling som muligt mellem pågældende beboere og lejere af almene ældre- og handicapboliger. Flytning (opsigelse) Da det principielt drejer sig om en varig bolig, kan der kun træffes beslutning om at flytte borgeren, hvis denne har givet sit samtykke, eller hvis betingelserne for flytning efter magtanvendelsesreglerne er opfyldte. Af ovennævnte 3 bekendtgørelses 20 fremgår, at hvis kommunen beslutter at reorganisere eller nedlægge botilbuddet, og det betyder, at beboeren må flytte, har beboeren krav på et opsigelsesvarsel på tre måneder. Opsigelsen skal ske skriftligt og til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag. Beboeren har ret til at få en anden bolig stillet til rådighed, svarende til den bolig som vedkommende er berettiget til i henhold til kommunalbe- 3 BEK nr. 397 af 25. maj 2009 om lejerettigheder til beboere i visse botilbud efter Serviceloven. 9

10 styrelsens afgørelse. Uenigheder kan påklages til Ankestyrelsen. Bekendtgørelsen regulerer ikke efter hvilke regler en beboer må flytte af andre grunde. Beboerne er omfattet af Bekendtgørelse nr. 715 af om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter Serviceloven. 2.3 Boformer efter Almenboligloven Botilbud til mennesker med sindslidelse kan også bygges som almene ældreboliger efter lov om almene boliger (ABL) 5, hvor bygherren kan være kommune, region, en almen boligorganisation eller en selvejende almen boligorganisation. Boligerne kan, jf. 5, stk. 3, etableres som bofællesskab med mindst fem boenheder enten individuelt med eget køkken, bad, toilet og i et vist omfang fællesareal, eller kollektivt, hvor beboerne deles om fælles køkken. Den nødvendige støtte/servicetilbud ydes efter Servicelovens individuelle paragraffer, primært 83 og 85 (socialpædagogisk bistand). Tilbuddet kan være med og uden døgndækning. Boligerne administreres efter aftale, enten af den boligorganisation, der ejer bygningerne, eller Helsingør Kommune. Beboerne er omfattet af Almenlejelovens regler, de får en lejekontrakt m.v. Flytning (opsigelse) Kravene til opsigelse af en beboer fremgår af Almenlejelovens kapitel 14 og 15. Det er grundlæggende kun muligt at opsige en lejer, når de almindelige regler i lov om leje af almene boliger er opfyldt, og når en lejer samtidig tilbydes en anden passende bolig, jf. lovens kapitel 14, og normalt med et opsigelsesvarsel på tre måneder. Flytning fra én bolig til en anden inden for samme botilbud kan kun gennemføres, hvis kravet støttes af forhold, der kan sidestilles med en af de opsigelsesgrunde, der er nævn i lovens kapitel 14. Når det drejer sig om deciderede pleje- eller beskyttede boliger kan opsigelse desuden ske, hvis den nuværende bolig og den plejemulighed, der er knyttet hertil, ikke længere modsvarer beboernes behov. Dvs. situationer, hvor muligheden for i nødvendigt omfang at dække opståede behov for særlig pleje taler for flytning til en mere velegnet bolig inden for plejehjemmet, fx flytning af en dement person til en bolig i en skærmet enhed. Derudover kan flytning finde sted i situationer, hvor beboeren ikke kan udnytte de særlige tilbud knyttet til boligen, fx i en skærmet enhed, og hvor hensynet til andre beboere taler for en flyting, samtidig med at hensynet til beboeren ikke taler afgørende herimod. Der er klageadgang til Statsforvaltningen, og det kan have opsættende virkning. 2.4 Andre boligformer og støtte Mange mennesker med sindslidelse bor i egen ejer- eller lejebolig, evt. med støtte hvis de har behov for det. Hvis de opfylder kriterierne, har de som andre borgere i kommunen - mulighed for at få anvist en anvisningsbolig, eller en ældrebolig. Nedenfor beskrives ganske kort reglerne vedr. anvisningsboliger og socialpædagogisk bistand. Anvisningsboliger efter Almenboliglovens 59 Kommunen har ikke en forpligtelse til at stille boliger til rådighed, men kan efter Almenboliglovens 59 bruge sin anvisningsret til almene boliger i kommunen til at løse påtrængende boligsociale opgaver (25 % boliger). Kommunen beslutter selv kriterier for anvisning til disse boliger, og kan bl.a. henvise borgere med sindslidelse. Socialpædagogisk bistand efter Servicelovens 85 Uanset boform kan borgere med behov visiteres til socialpædagogisk støtte (også kaldet bostøtte ) jf. SEL 85. Der kan fx være tale om støtte i forbindelse med udslusning fra et mere omfattende botilbud. Formålet med denne støtte er at styrke borgerens evner til at opretholde en selvstændig bolig og sikre tilknytning til sociale og sundhedsmæssige tilbud. 10

11 Socialpædagogisk bistand ydes til personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Bistanden kan bestå af hjælp, rådgivning, støtte eller omsorg, oplæring i eller genoptræning af en række færdigheder, således at borgeren kan leve et liv på egne præmisser og så selvstændigt som muligt. Formålet med støtten kan være udvikling og vedligeholdelse af handlekompetencer og personlige færdigheder, bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen mv., så personen bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud. 2.5 Regler og rettigheder for boliger efter SEL 108 og Almenboligloven For borgere, der bor i boformer efter henholdsvis Serviceloven 108 og Almenboligloven, er der stærk beskyttelse af lejerettigheder, svarende til rettighederne for alle andre borgere. Borgeren har ret til at blive boende i eget hjem, uanset boform og til at få den nødvendige støtte i sit hjem. Borgeren har også ret til at afvise støtte. Kommunen kan derfor ikke mod borgerens vilje flytte vedkommende til en boform med den støtte, som kommunen finder nødvendig. Hvis borgeren på trods af, at vedkommende efter andres opfattelse har behov for mere omfattende støtte ønsker at blive i sin egen bolig eller evt. at gå på gaden så er det borgerens ret. Der kan derfor være borgere, hvor omgivelserne mener, at kommunen skal gribe ind, men hvor det ikke er muligt. Kun hvis borgeren er til fare for sig selv eller andre, kan der tages tvangsmidler i brug. Det er i så fald en lægelig vurdering af om borgeren er til fare for sig selv og andre, og om borgeren derfor skal tvangsindlægges på psykiatrisk hospital. Kommunen har ingen tvangsmidler. Borgeren kan flytte til en anden bolig også indenfor det samme botilbud hvis borgeren/værge/pårørende ønsker det eller er enige med kommunen om, at det er mest hensigtsmæssigt at flytte til en boform, som bedre tilgodeser borgerens behov. Borgeren har ret til botilbud i en anden kommune, hvis borgeren opfylder visitationskriterierne i både bopælskommunen og den ønskede tilflytningskommune. For borgere, der ikke selv er i stand til at træffe beslutning, og som ikke har en værge, er der mulighed for at søge Statsforvaltningen om tilladelse til at flytte borgeren mod dennes vilje. Det kræver dog, at kommunen kan give en fyldestgørende redegørelse for hvilke forsøg, der har været gjort for at etablere den nødvendige støtte i den hidtidige bolig, men som ikke har været tilstrækkelige. 2.6 Økonomi Til de forskellige typer boliger er også knyttet forskellige økonomiske vilkår, fordi reglerne for boligstøtte og husleje er forskellige. Derudover betyder reglerne for pension osv., at borgernes økonomiske muligheder kan sætte begrænsninger for hvilke typer boliger, de kan bo i. Boligstøtte Der ydes ikke boligstøtte til boformer efter Servicelovens 107 og 108. Boligstøtte i individuelle bofællesskaber (dvs. i de boliger, der er opført efter almenboligloven eller er almindelige lejeboliger), hvor hver beboer har sin egen bolig med eget køkken og med fælles boligareal, ydes efter de almindelige regler i Boligstøttelovens kapitel 4. Der kan ydes boligstøtte i form af boligydelse, når forsørgelsesgrundlaget er førtidspension tilkendt før eller folkepension og boligsikring, når forsørgelsesgrundlaget er førtidspension tilkendt efter , kontanthjælp eller anden form for forsørgelse. For enlige kan der ydes boligstøtte til boligudgiften for højst 65 m² boligareal. Ved opgørelse af boligudgiften for lejeren lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal, fælles boligareal, adgangsareal, samt tilhørende sædvanlige udenoms rum. Forsørgelsesgrundlag 11

12 Udover forskellen i mulighederne for at få boligstøtte, er der store forskelle i borgernes forsørgelsesgrundlag. Fx er der forskel på kontanthjælpen afhængig af om borgeren er over eller under 25 år. Med den ny kontanthjælpsreform, der træder i kraft pr. 1. januar 2014, er aldersgrænsen endvidere sat op til 30 år. Derudover betyder den nye FØP og FLEX-reform at personer under 40 år normalt kun kan få tidsbegrænset pension. I forhold til de borgere, der allerede har pension, er der også forskelle, afhængig af hvilken type pension der er bevilget. I forbindelse med pensionsreformen i 2003 blev der ændret på størrelsen af boligsikring, hvilket kan medføre store udfordringer i forhold til hvilken bolig den enkelte borger har råd til at bebo. Udviklingsstrategien i Rammeaftalen for 2014 beskriver ligeledes de generelle udfordringer, som borgerne har ift. at have råd til at bo i egen bolig (KKR Hovedstaden 2013a:10-11). Der er forskel på huslejen fra bolig til bolig i Helsingør Kommune, fordi de har forskellig størrelse og forhold. Det er billigere at bo på Petersborg/Broen, hvor man bor på værelse og deles om toilet og køkken, end det er at bo i selvstændig lejlighed, som man fx gør på Hesteskoen. Der er endvidere også stor forskel i huslejen afhængig af om Helsingør Kommune ejer eller lejer ejedommen. 3 Overblik: Helsingør Kommunes visitation og tilbud På baggrund af nedenstående overblik over Helsingør Kommunes visitation og tilbud kan det konkluderes, at der ikke er et stort grundlag for at hjemtage borgere fra andre kommuner til kommunens egne botilbud, og at der ikke er mange overskydende pladser på de eksisterende tilbud. Status peger ligeledes på, at der bør findes nye boliger til Petersborgs borgere, at Broen med fordel kan flyttes til Kronborgkollegiet, og at Wisborg bør renoveres udvendigt. 3.1 Overordnede principper for visitationspraksis Ud fra et mindsteindgrebsprincip er det overordnede formål med visitation af ydelser til voksne med særlige behov at tilbyde borgeren en rehabiliterende indsats, der styrker eller kompenserer i forhold til funktionsnedsættelsen, således at borgeren i så vid udstrækning som muligt kan deltage i samfundslivet på egne vilkår. I vurderingen af visitationen inddrages desuden LEON-princippet (laveste effektive omkostningsniveau), som anbefalet af KL. De socialfaglige rådgivere i fastsætter borgerens funktionsevne på baggrund af samtale med borgeren samt udtalelser indhentet fra interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder andre centre i Helsingør Kommune. På denne baggrund visiteres til den nødvendige støtte. Borgere, der er omfattet af kommunens forpligtigelser i forhold til anvisning af permanent bolig, anvises bolig efter Almenboliglovens Borgere i botilbud i Helsingør Kommune og andre kommuner I det følgende gives en oversigt hvor mange borgere med sindslidelse, der bor i boliger jf. Servicelovens (SEL) 107, 108 og Almenboligloven (ABL) m.v. i henholdsvis Helsingør Kommune og andre kommuner. På det specialiserede socialområde fastholder den oprindelige opholdskommune (som udgangspunkt fødselskommunen) betalingspligten for borgere, som modtager støtte, fx i form af botilbud, i andre kommuner (Retssikkerhedsloven 2012, 9). Helsingør Kommune har, for nogle borgere, hjemtaget handlekompetencen, men for de fleste borgere er handlekompetencen forblevet i den nuværende opholdskommune. 12

13 Tabel 1: Antal borgere fra Helsingør Kommune i botilbud i og udenfor Helsingør Kommune pr Botilbud I botilbud i Helsingør Kommune I botilbud uden for Helsingør Kommune Fordeling af Helsingørborgere i tilbud uden for Helsingør Kommune Borgernes alder SEL Heraf 5 borgere, som Helsingør Kommune har handlekompetencen for Frederikssund, 6 pers. København, 3 pers. Faaborg-Midtfyn, 3 pers Svendborg, 1 pers. Odsherred, 1 pers. Slagelse, 1 pers. Silkeborg, 1 pers. Nykøbing Sj., 1 pers. Hillerød, 1 pers. Hørsholm, 1 pers år, 18 pers år, 9 pers år, 14 pers år, 7 pers år 5 pers. SEL Heraf 8 borgere som Helsingør Kommune har handlekompetencen for Fredensborg, 5 pers. Hillerød, 4 pers. Hørsholm, 1 pers. Fåborg-Midtfyn, 1 Halsnæs, 1 pers. Odsherred, 1 pers. Vejle, 1 pers. Odense, 1 pers år, 1 pers år, 3 pers år, 2 pers år, 5, pers år, 2 pers år, 1 pers år, 1 pers. ABL år, 2 pers , 3 pers. Når borgere er visiteret til midlertidige botilbud efter 107 uden for kommunen, kan det skyldes, at vedkommende skal tilbydes noget særligt, fx fagligt højt specialiserede tilbud, som ikke tilbydes inden for kommunen. Eftersom Helsingør Kommune har afgivet handlekompetencen for 14 af de 19 borgere, der bor i 107-tilbud uden for kommunen, kan disse borgere som udgangspunkt ikke betragtes som målgruppe til eventuelt nyetablerede boliger i Helsingør Kommune. Helsingør Kommune har handlekompetence for otte ud af 15 borgere, som pt. bor i 108- tilbud andre kommuner, men jf. afsnit 2.2 og 2.5, har borgerne lejerettigheder som gør, at de ikke kan revisiteres til et tilbud i Helsingør Kommune uden samtykke. Alt i alt er der ikke et stort potentiale for hjemtagelser til Helsingør Kommune. 3.3 Kommunens nuværende boligkapacitet Herunder vises en oversigt over Helsingør Kommunes nuværende tilbud. Tabel 2: Oversigt over botilbud i Helsingør Kommune og belægning Botilbud Besatte pladser Helsingør borgere Borgere fra andre kommuner Lovgivning Tomgangshusleje 2011 Tomgangshusleje 2012 Petersborg * (77 %) 3 (23 %) SEL dage Broen 4 4 (100 %) 0 (0 %) SEL Sudergade 7 7 (100 %) 0 (0 %) SEL bolig i 2 mdr. - Wisborg 6 4 (67 %) 2 (33 %) SEL Lindevang * (59 %) 20 (41 %) SEL dage 208 dage 13

14 Granstien 6 4 (67 %) 2 (33 %) SEL dage Hesteskoen (100 %) 0 (0 %) ABL - - * Lindevang og Petersborg var oprindelig oprettet som 108 tilbud, jf. Serviceloven. I juni 2012 ændrede Helsingør Kommune tilbuddene til 107-tilbud, jf. Serviceloven. Tomgangshuslejen er udtryk for pladser i de eksisterende tilbud, som i en periode har været ubesat. Det fremgår således, at der pt. ikke er betydelig overskydende kapacitet i Helsingør Kommunes tilbud. På Lindevang har der været tomme pladser, men fordi tilbuddet er omfattet af Rammeaftalen (se afsnit 1.6), kan bestyrelsen ikke frit disponere over kapaciteten, som reguleres i styringsaftalen mellem hovedstadsregionens kommuner. Der en risiko for, at Lindevang påvirkes af tendensen til hjemtagelser, idet ca. 41 % af beboerne kommer fra andre kommuner end Helsingør. 4 Status: Tilbuddene i Helsingør Kommune Lindevang, Granstien og Hesteskoen er nyere tilbud bygget eller indrettet til formålet, mens Wisborg, Petersborg, Sudergade og Broen er af ældre dato og er herskabsvillaer, der er blevet ombygget. Broen er nyistandsat. Nogle borgere bor således på værelse og må deles om bad og toilet, ligesom de ikke har eget køkken/køkkenfaciliteter. Der har i nogle år været tale om at bygge mere tidssvarende boliger til erstatning herfor. anbefaler, på baggrund af gennemgangen, følgende: Der etableres tidssvarende boliger til de 13 beboere på Petersborg Broen flyttes til Kronborgkollegiet Wisborg renoveres I det følgende gives en konkret gennemgang af Helsingør Kommunes eksisterende socialpsykiatriske botilbud. 4.1 Bofællesskabet Petersborg, jf. Servicelovens 107 Bofællesskabet Petersborg er beliggende på Nordre Strandvej. Bygningen er opført som herskabsvilla og har tidligere været benyttet som plejehjem og pensionat. Bygningen er i flere etager, med kælder og tre etagers beboelse. I kælderen er der en individuel lejlighed, der oftest bruges som udslusningslejlighed. Beboerne har eget værelse og deler bad/toilet med 1-2 andre beboere. To borgere har boet der i 20 år, ni borgere har boet der i 5-10 år, og to er netop flyttet ind. Tre af Petersborgs nuværende beboere har været fraflyttet tilbuddet, men er siden flyttet tilbage, hvilket angiveligt skyldes deres svære psykiske problemstillinger. Det er derudover tilbudslederens vurdering, at 5-7 af borgerne kunne høre til et længerevarende botilbud, da de er svært og kronisk psykisk syge. Alle borgere har 107-lejekontrakter, men nogle af de borgere, der har boet der i længst tid, har almindelige lejekontrakter, der fortsat er gældende selvom kontrakterne er fornyet, hvilket betyder at de er omfattet af lejeloven (se afsnit 2.5). Målgruppe og støtte Målgruppen på Petersborg er personer med psykiatriske lidelser, som fx angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse og spiseforstyrrelse. Hver beboer har behov for hjælp og støtte i til almindelige daglige funktioner. De har i større eller mindre omfang brug for hjælp til fx personlig hygiejne, indkøb, indgå i sociale relationer m.v. Tilbuddet er døgndækket. Status 14

15 Der har igennem flere år været overvejelser om flytte Bofællesskabet Petersborg til nye boliger på den grund, der tidligere har huset plejehjemmet Teglværksgården. Allerede den 24. august 2010 var opførelse af nye boliger til bl.a. beboerne på Petersborg for første gang på socialudvalgsmøde. Begrundelsen var, at Petersborg var utidssvarende og ikke levede op til de daværende kvalitetsstandarder for botilbud efter 108 (Petersborg var på daværende tidspunkt 108). Social- og Sundhedsudvalget anbefalede over for Økonomiudvalget, at der skulle arbejdes videre med opførelse af 24 boliger på Teglværksgårdens grund til erstatning for botilbud på Petersborg, Broen, Wisborg samt Lindevang (hvor man forventede, at en ombygning ville resultere i færre pladser). På budgetseminaret i januar 2011 blev det dog besluttet at revidere anlægsplanen for budget , og alle sager, som kunne, skulle udskydes til 2012 eller senere. Center for Ejendommes indstilling om, at byggeriet af de 24 boliger til psykisk syge kunne udskydes til , blev godkendt af Socialudvalget 8. februar 2011, af Økonomiuvalget d. 28. februar 2011, og endelig Byrådet d. 7. marts Ifølge et notat fra Center for Ejendomme ( ) er det blevet vurderet, at en ombygning/renovering af Petersborg og Broen er for kostbar. Med baggrund i det notat blev det indstillet, at der skulle opføres nye boliger til beboerne på Petersborg. Fra referatet fra Socialudvalgsmødet den 13. marts 2013 fremgår det, at en af de overvejelser, der har været om Petersborg, er, at de nuværende bygninger måske er værdiløse eller kan være en økonomisk belastning at anvende ved en evt. renovering. En anden overvejelse har Hvad mener beboerne på Petersborg? Beboerne på Petersborg har været påvirket af, at der i flere år har været usikkerhed omkring deres fremtidige bolig. Beboerne rettede derfor d. 31. januar 2013 henvendelse til Socialudvalget i Helsingør Kommune for at efterlyse at der blev taget stilling til, hvad der skulle ske med dem og Petersborg. I brevet tilkendegav de deres glæde ved at bo på Petersborg, men nævnte også, at de er utilfredse med at skulle dele toilet og bad, og at der er koldt om vinteren. været, at hvis det blev besluttet at bygge nyt og samle andre tilbud, fx Springvandet (et dag- og aktivitetstilbud til mennesker med psykiske lidelser) og evt. andre aktiviteter til målgruppen på grunden, så kunne der blive tale om eksklusion og ikke inklusion for borgerne i forhold til at deltage i samfundslivet, på lige fod med andre borgere. Endeligt blev det beskrevet, at boliger på Petersborggrunden strider imod planstrategi 2011, hvor grunden indgår som en del af Sommarrivakilen. Disse overvejelser, sammen med ny viden om eventuelt ændrede behov for botilbud i fremtiden, har betydet, at der endnu ikke er taget en endelig beslutning om Petersborgs fremtid. 4.2 Bofællesskabet Broen, jf. Servicelovens 107 Broen er beliggende på samme matrikel som Petersborg, i den tidligere portnerbolig, som blev renoveret i Der er plads til fire beboere, der har eget værelse og deles om badeværelset. Der er fælles køkken/alrum. Beboerne spiser sammen 1-2 gange om ugen, og klarer øvrige måltider på egen hånd. Målgruppe og støtte Målgruppen på Broen er unge (18-25 år), som har forskellige vanskeligheder, men har det til fælles, at de i en periode ikke kan bo alene uden støtte, og har brug for afklaring i forhold til fremtidige tilbud, prognose for sygdom, netværk, beskæftigelse/uddannelse og funktionsniveau m.v.. Ifølge tilbudslederen er der i perioder helt unge med svære psykiske lidelser. De unge kommer alle fra Helsingør Kommune, som er betalingskommune. De bor på Broen i ca. ½-1 år. Der er tilknyttet tre medarbejdere. Broens unge kan, efter behov, bruge natmedarbejderen på Petersborg. 15

16 Status Broen, 107 jf. Serviceloven, er ligesom Petersborg ikke tidssvarende indrettet, men da der er tale om ganske unge borgere, er det s vurdering, at det i større udtrækning kan accepteres, at de unge deles om køkken og toilet. På grund af skimmelsvamp var det i en længere periode i 2012 ikke forsvarligt, at de unge boede på Broen. I stedet blev Kronborgkollegiet, som består af et-værelses lejligheder med eget køkken og bad, anvendt. Det viste sig at være en hensigtsmæssig og god løsning idet der, ifølge de unges bostøtter, kunne finde et mere kvalificeret støttearbejde sted på grund af de fysiske rammer. Hensigten med bostøtte blev mere tydelig, og bostøtterne oplevede i større udstrækning kontakt med de unge, på grund af de fysiske rammer. Fx havde de unge mulighed for at opsøge og trække sig fra fællesskabet efter behov, da en lejlighed blev benyttet som fællesrum. En anden fordel for de unge var, at de kunne være sammen med og se - andre unge, der er i stand til at bo selvstændigt. Overvejelserne omkring frigørelse af Petersborggrunden til salg jf. planer om Sommerarrivakilen i anlægsstrategien 2011 (se afsnit 4.1) omfatter også Broen, fordi den ligger på samme matrikel. Hvad mener borgerne? I forbindelse med omplaceringen blev det besluttet at tale med en ung fra Broen. Den unge gav udtryk for at have været meget glad for at bo på Kronborgkollegiet, da vedkommende i højere grad kunne være privat, og fx kokkerere i sit eget køkken, og kun opsøge fællesskabet efter behov. En af de mest positive ting ved at bo på Kronborgkollegiet var at have gæster. Den unge har tidligere oplevet, at det kunne være svært at invitere gæster hjem til et botilbud eller fx blive spurgt om hvor vedkommende boede, når der var tale om et botilbud, hvor de andre mennesker dér, kunne have en anderledes adfærd. En anden god ting ved at bo på Kronborgkollegiet var måden bostøtterne arbejdede på, hvor de i større udstrækning kunne komme efter behov, i stedet for nærmest at sidde uden for døren. Den unge gav udtryk for, at det i fungerede godt på Kronborgkollegiet, når nu pointen er, at jeg skal lære at klare mig selv. Den unge fortalte også, at vedkommende følte sig mindre syg på Kronborgkollegiet, da der var andre raske unge i nærmiljøet, i modsætning til Broen, hvor vedkommende følte sig mere syg. 4.3 Opgangsbofællesskabet Sudergade, jf. Servicelovens 107 Opgangsbofællesskabet er beliggende i midten af Helsingør by og består af syv selvstændige boliger med to værelser samt eget køkken og bad. En af lejlighederne med tre værelser er delt op i to boliger. Der er endvidere en fællesstue og fælles gårdhave. Huset er i tre etager, uden elevator. Målgruppe og støtte Målgruppen i Opgangsbofællesskabet Sudergade er borgere med psykiske lidelser, som af forskellige årsager ikke er i stand til at bo i egen bolig. Borgerne er i vid udstrækning selvhjulpne, men har behov for støtte til personlige, praktiske og sociale forhold. Borgerne får individuel bostøtte fra medarbejdere, der både arbejder i Sudergade og indgår i Helsingør Kommunes socialpsykiatriske bostøtteteam. Der er medarbejdere fem dage ugentligt, hovedsaglig i dagtimerne, og der er ikke dækning om natten. Status Personalets kontor, der ligger på én af etagerne, kan suppleres med eksterne lokaler, hvis der er ekstra møder eller skrivearbejde. 16

17 Helsingør Kommune lejer ejendommen, som er privatejet. Dette betyder, at det er ejeren af ejendommen, der sætter huslejen. Huslejen er igennem de senere år steget i sådan en grad for de enkelte lejligheder, at den enkelte beboer ikke er i stand til at betale den fulde husleje, hvilket medfører, at Helsingør Kommune har lavet specielle aftaler i den forbindelse, for at støtte beboeren med huslejebetalingen. Beboerne i Sudergade har lejedokumenter, som fremstår som almindelige lejekontrakter, selvom de er visiteret til et midlertidigt tilbud efter SEL 107. Dermed burde de principielt set revisiteres, når formålet med deres ophold er opnået (jf. afsnit 2.1). De almindelige lejekontrakter betyder imidlertid, at beboerne, uanset Servicelovens 111, efterhånden kan have fået en forventning om, at de bor på almindelige lejeretlige vilkår. Derfor må Lejelovens almindelige regler vurderes at gælde for så vidt angår Helsingør Kommunes mulighed for at opsige beboerne. I forbindelse med tilsyn 23. februar 2012 i Opgangsbofællesskabet i Sudergade har de interviewede beboere givet udtryk for stor tilfredshed med at bo der, og ønsker ikke at flytte. 4.4 Opgangsbofællesskabet Wisborg, jf. Servicelovens 107 Opgangsbofællesskabet er en ældre herskabsvilla beliggende tæt på Øresund, i umiddelbar nærhed af Helsingørs bymidte. Villaen blev i 1988 ombygget til fem selvstændige lejligheder, hvoraf de fire har to værelser, og én af dem har tre værelser, og er etableret som et lille bofællesskab for to beboere. Alle lejligheder har køkken og bad, og de fleste altan eller terrasse. Hertil kommer der et fællesrum med køkken, vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler samt en meget stor have. Villaen har kælder, stue og første sal. Målgruppe og støtte Målgruppen i Wisborg er borgere, der er psykisk syge med angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse og personlighedsforstyrrelser. Der ydes individuel støtte til den enkelte beboer. Der er medarbejdere til stede fem dage ugentligt i dagtimerne. Status I forbindelse med denne boliganalyse har der været kontakt til Center for Ejendomme, som i sommeren 2013 har besigtiget ejendommen. Det er CE s vurdering, at bygningen generelt er i god vedligeholdt stand, men det anbefales, at der bliver udført renovering af fx facade, efterisolering og bastioner i haven for 5 mio. kr. Det skal pointeres, at beboernes lejligheder ikke er blevet besigtiget. På baggrund af erfaring er der afsat beløb til indvendig malerbehandling, gulvafhøvling og udbedring af inventar (jf. mailkorrespondance 11. juli 2013). På samme måde som borgerne i Sudergade har borgerne i Wisborg lejedokumenter, som gør, at det ikke er muligt at opsige deres lejeaftaler. Hvad mener borgerne? For at få en fornemmelse af beboernes tanker om deres fremtidige boligsituation, er de blevet interviewet i forbindelse med det kommunale tilsyn. Alle beboere var enige om, at de helst ville blive boende på Wisborg, da det ligger centralt, tæt på byen mv. Beboerne havde dog et stort ønske om, at de fejl og mangler, fx huller i gulvet, vinduer der falder fra hinanden etc., bliver udbedret. Beboerne gav endvidere udtryk for at bofællesskabstankegangen er god, især hvis der skulle ske noget. De giver udtryk for, at det er en god følelse at kunne høre de andre - at der er liv i huset. Hvis der skulle bygges nyt, eller flyttes til andre lokaler, skulle der stadigvæk holdes fast i bofællesskabstankegangen, hvor der også skulle være fællesstue, med fællesspisning som nu (to gange om ugen). Beboerne gav afslutningsvis udtryk for, at de føler mere ansvar ved at bo på Wisborg, fremfor et decideret botilbud, fx Lindevang. En beboer forklarer det med at, på Wisborg er der mere plads, mere ro og lys, og personalet giver ikke gode råd, uden at blive spurgt, på samme måde som de gør på et stort botilbud. Det er endvidere nemmere at lære de øvrige beboere at kende, når botilbuddet ikke er så stort. Beboernes behov for bostøtte er forskelligt; én nævner at vedkommende får støtte én gang om måneden, en anden at det er 3-4 gange pr. måned. 17

18 4.5 Botilbuddet Lindevang jf. Servicelovens 107 Lindevang er et selvejende botilbud med driftsoverenskomst med Helsingør Kommune og plads til 49 beboere. Alle borgere har eget værelse med eget bad og tekøkken. Beboerne kan efter behov spise hos sig selv eller i spisestuen. Der er en række fællesrum af forskellig karakter, hvor beboerne kan mødes på tværs af boenhederne. Lindevang er en del af KKRs rammeaftale (se afsnit 1.6), hvilket betyder, at justering af kapaciteten skal godkendes i KKR. Målgruppe og støtte Målgruppen er borgere med svære psykiske og sociale problemstillinger, der har brug for en særlig form for omsorg og støtte. Aldersspredningen er år. Status Lindevang blev ændret fra et længerevarende botilbud (jf. SEL 108) til et midlertidigt botilbud (jf. SEL 107) på baggrund af de fysiske rammer på Lindevang, der i langt højere udstrækning er egnede som midlertidige boliger. I gennem de senere år har der pågået en del overvejelser om at renovere Lindevang for at gøre boligerne, der er bygget i 1982 som plejehjem for primært ældre og sindslindende borgere, mere tidssvarende og opfylde de krav, der er til boliger i dag. 4.6 Boligerne på Granstien jf. Servicelovens 108 Boligerne på Granstien består af seks selvstændige lejligheder og er en del af det selvejende botilbud Lindevang. Målgruppen er borgere med komplekse psykiatriske problemstillinger, ligesom der også kan være tale om misbrugsproblemer. De seks borgere, der bor på Granstien, har særlige psykosociale vanskeligheder. Borgerne foretrækker i stor udstrækning at være sig selv. De bor i selvstændige lejligheder, der er på m². Der er derudover et fælleshus. Lejlighederne er tidssvarende. 4.7 Bofællesskabet Hesteskoen jf. Almenboligloven Hesteskoens 10 lejligheder blev overtaget af socialpsykiatrien pr. 1. januar 2009 og ligger i landlige omgivelser. Lejlighederne er toværelses og har eget trinettekøkken og bad, samt lille have. Der er fællesområder med køkken og stue. Hesteskoen blev oprindeligt bygget som ældreboliger i umiddelbar tilknytning til plejehjemmet Bøgehøjgård. Siden overdragelsen til socialpsykiatrien er indflytninger sket efter kriterierne for den ny målgruppe. Målgruppe og støtte Målgruppen er ældre borgere (55 år og opefter) med sindslidelser fra Helsingør Kommune, der profiterer af at bo i bofællesskab. Syv af de nuværende 10 borgere modtager bostøtte efter SEL 85, mens de resterende tre udelukkende modtager hjemmepleje fra Center for Omsorg og Ældre. Status Lejlighederne er tidssvarende. Borgerne har lejekontrakter på ordinære vilkår og kan som udgangspunkt ikke opsiges, jf. afsnit 2.3 og

19 4.8 Indikatorer i det nye socialtilsyn I vurderingen af Helsingør Kommunes nuværende boligmasse bør de kriterier, som boligerne vil blive bedømt ud fra i det nye socialtilsyn 4, tages i betragtning. Tilsynet knyttes op på en kvalitetsmodel 5, som har følgende kriterier og indikatorer under temaet Fysiske rammer: Kriterium 17: De fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Indikator 17a: Borgerne trives med de fysiske rammer Indikator 17b: De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov Indikator 17c: De fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem Indikator 17d: Tilbuddets indretning understøtter borgernes ret til privatliv og respekterer deres integritet. (Socialstyrelsen 2013, s. 14) Tilsynet vil, som hidtil, basere sig på besøg på tilbuddet og samtaler med borgerne, hvorfor det må forventes, at der vil komme bemærkninger til de tilbud, hvor de fysiske rammer er utidssvarende. 4.9 Nye tilbud på vej? Det selvejende botilbud Lindevang har i nogle år planlagt en renovering af tilbuddet, således at boligerne i højere grad kan leve op til nutidens standarder. I forbindelse med denne renovering overvejer bestyrelsen at udvide fra de eksisterende 56 pladser til 70 pladser med forskellige former for lejligheder og støtteordninger uden for Lindevangs nuværende matrikel. Tanken er at skabe en mellemløsning med nogle boliger, som har mindre omfattende støtte end Lindevang har på nuværende tidspunkt, men som kan fungere som en mellemstation inden borgerne skal bo i deres eget hjem. Der er ikke pt. afklaring på disse planer. Derudover har en privat aktør meldt sig på banen med projektet Skridt på vej. Det er forankret i Café Chaplins organisation og vil bestå af hhv. et botilbud efter SEL 107 og støtte i eget hjem efter SEL 85. Målgruppen er mennesker med psykiske problemstillinger, der enten er risikozonen for indlæggelse eller bliver udskrevet fra psykiatrisk hospital og endnu ikke kan håndtere at flytte ud i egen bolig eller som har brug for støtte ift. tilbagevenden til egen bolig og ift. til at blive uddannelses- eller jobparate. 5 Udviklingen på psykiatriområdet For at give et bud på fremtidens boligbehov i Helsingør Kommune er det relevant at se på de overordnede udviklingstendenser på området. Denne gennemgang har ført til følgende opmærksomhedspunkter, som ligger til grund for s anbefalinger i afsnit 1.2: Det er som udgangspunkt ikke hensigtsmæssigt at øge pladskapaciteten i botilbud til borgere med sindslidelse pga. den generelt faldende efterspørgsel på botilbud efter Servicelovens 107 og 108. Nye boliger og tilbud skal tænkes alternativt, funktionelt og fleksibelt. Der bør således etableres boliger, som kan bruges på tværs af målgrupper, efterhånden som behovene ændrer sig og/eller opstår. Boligerne skal etableres mhp. at skabe de bedst mulige vilkår for inklusion på den enkelte borgers præmisser, fx ift. muligheden for at til- og fravælge forskellige typer fællesskaber 4 Pr. 1. januar 2014 overtager Frederiksberg Kommune ansvaret for tilsyn med botilbud i Region Hovedstaden. 5 Kvalitetsmodellen er endnu ikke endelig godkendt, hvorfor ordlyden muligvis ændrer sig i den endelige kvalitetsmodel. 19

20 Boliganalyse 2013 Enkelte boliger kan etableres som akuttilbud for at give støtte i overgangen mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. I det følgende gives en gennemgang af udviklingstendenserne på botilbudsområdet og det socialpsykiatriske område. 5.1 En ændret tilgang - Handicapkonventionen I takt med at der gennem de sidste årtier er blevet reduceret kraftigt i antallet af sengepladser på de psykiatriske hospitalsafdelinger, er der i den kommunale socialpsykiatri blevet etableret boliger til borgere med psykiske lidelser. Fra tidligere at have bygget boliger af mere eller mindre institutionsagtig karakter, hvor borgerne bor på værelser og har fælles bade- og køkkenfaciliteter, er der i de senere år kommet fokus på boformer, hvor det er muligt at tilvælge kollektive tilbud og understøtte borgernes selvbestemmelse, ret til et individuelt liv, recovery, rehabilitering og inklusion i en ramme, der er borgerens hjem. Disse tendenser ses i FNs konvention om rettigheder for personer med handicap, som (jf. afsnit 1.6) også omfatter mennesker med sindslidelse. Artikel 1: Formål: Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Mogens Seider, dengang socialpsykiatrileder i Høje Taastrup Kommune, beskriver i en artikel i Dansk Handicapforbunds jubilæumsstafet (2009), hvordan Handicapkonventionen peger på, at mennesker med funktionsnedsættelser først og fremmest er mennesker. Der bør, ifølge Seider, tænkes almindeligt, inden der tænkes specielt i forhold til udviklingen af støtte og organisering til borgere med sindslidelser, og udgangspunktet for organisering og tilrettelæggelse af støtte og service må være, at alle først og fremmest er menn e- sker og derfor ikke ønsker et liv, der leves parallelt med de øvrige i samfundet (Seider 2009). Hermed lægger han stor vægt på inklusion og mennesker med sindslidelses mulighed for at leve i så almene rammer som muligt. 5.2 Hvad siger forskningen? KORA: Undersøgelsesrække på botilbudsområdet KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, som bl.a. inkluderer det tidligere KREVI) har gennemført en undersøgelsesrække på botilbudsområdet (både handicap og psykiatri), der har resulteret i seks rapporter om botilbudsområdet, hvoraf de fire har relevans for boliganalysen (Krevi 2012a-b-c; Dørken & Dalgsgaard 2013). De peger på følgende tendenser: Kommuner opretter egne tilbud for at sikre nærhed og øget mulighed for styring (Krevi 2012a:1-2, 21-22) Skift fra botilbud til støtte i eget hjem hvis muligt (Krevi 2012a:2, 24-25) men stigning i udgifter til støtte i eget hjem i perioden modsvares ikke af fald i udgifter til botilbud (Krevi:2012c:2, 18). Lille stigning i antallet af døgntilbudspladser i perioden og forventning om fortsat større mængde kommunale pladser (Krevi 2012a:3, 8-9, 16, 19 6 ) Flere botilbudspladser til mennesker med psykiske lidelser i store kommuner end i små måske fordi der er i mindre kommuner ikke er tilstrækkelig efterspørgsel (Krevi 2012c:31) 6 Krevi (nu KORA) forudsiger en stigning på 5 % i perioden på det samlede botilbudsområde (handicap og psykiatri) (Krevi 2012a:3, 16, 19) 20

21 Kommuner, der selv driver mange botilbudspladser, er mindre tilbøjelige til at tilbyde alternative former for støtte i borgerenes eget hjem (Dørken & Dalgsgaard 2013:4, 18). SFI: Et liv i egen bolig I 2011 gennemført Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) en stor analyse blandt landets kommuner af bostøtte efter Servicelovens 85. Resultaterne præsenteres i rapporten Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser (Bengtsson & Røgeskov 2012). Omsorgsorienteret eller udviklingsorienteret: Ifølge Bengtsson og Røgeskov fordeler de danske kommuner sig på et kontinuum fra omsorgsorienteret arbejde til recovery - eller udviklingsorienteret. Det er karakteristisk for de udviklingsorienterede kommuner, at de standardiserer metoder og procedurer for visitation og overgang til bostøtte, lægger vægt på evidensbaserede metoder og viser interesse for at måle på virkning af bostøtteindsatsen, samt at de udvikler viden og kompetencer blandt medarbejderne (Bengtsson & Røgeskov 2012:9). Helsingør Kommune er blandt de kommuner, hvor bostøtten, jf. kvalitetsstandarden, baseres på et recovery/udviklingsorienteret perspektiv. Blive i egen bolig: Ifølge rapporten lægges der i kommunerne vægt på, at det enkelte menneske, på trods af psykisk sygdom, skal have et selvstændigt og meningsfuldt liv, og endvidere helst forblive i egen bolig, fx med støtte efter Servicelovens 85. Der er, siden kommunalreformen i 2007, sket en stigning i visitation til bostøtte efter 85. Det skyldes både, at der identificeres flere borgere med psykiske lidelser og at der er en øget anvendelse af fleksible og individuelt tilpassede boligindsatser. Blandt andet er nogle kommuner begyndt at benytte gruppe-bostøtte uden for hjemmet, da det er med til at understøtte, at borgeren får mere social kontakt med andre. Endelig er der et ønske i kommunerne om at reducere visitation til deciderede botilbud af økonomiske grunde (jf. Bengtsson & Røgeskov 2012:15, 67-68). Akutpladser: Det fremgår ligeledes af analysen, at nogle kommuner har nytte af at oprette akutpladser i forbindelse med et botilbud, der benyttes til borgere, der via nogle få dages ro og støtte kan undgå indlæggelse (Bengtsson & Røgeskov 2012:13, 27). Inklusion: Der påpeges desuden en tendens til, at der i mange kommuner i mindre grad gives støtte til borgernes kontakt til det omgivende samfund, fx støtte til at opbygge sociale netværk og beskæftigelse, hvilket i international forskning er vigtigt for at sikre recovery (Bengtsson & Røgeskov 2012:76). I den forbindelse påpeges gruppebaseret bostøtte som et redskab til at sikre, at borgerne kommer ud af hjemmet og får social kontakt til andre (Ibid 2012: 67-68) DSI: Opgaveudviklingen på psykiatriområdet Det Dansk Sundhedsinstitut (nu en del af KORA) udgav i 2011 en analyse af opgaveudviklingen på psykiatriområdet, bestilt og finansieret af Kommunernes Landsforening. Rapporten omhandlende opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger og er baseret på interviews med ledere/repræsentanter fra socialpsykiatri, jobcentret og behandlingspsykiatri (Madsen, Hvenegaard & Fredslund 2011). Det konkluderes, at det kommunale psykiatriområde er et område i udvikling med mange nye opgaver og målgrupper samt udfordringer, som kommunerne skal være opmærksomme på i den fremtidige tilrettelæggelse af området, herunder: Flere borgere med psykiske problemstillinger, der har behov for hjælp fra både behandlings- og socialpsykiatri, jobcentre og flere andre kommunale enheder. Flere borgere med mere end én psykisk problemstilling samt psykiske problemstillinger kombineret med misbrug og kriminalitet. Kortere indlæggelser og højere grad af ambulant behandling giver kommunerne ny opgaver. 21

22 Boliganalyse 2013 Stort behov for koordinering, hvis der skal skabes sammenhængende forløb for den enkelte borger, fordi borgere med psykiske problemstillinger er i kontakt med mange aktører i og udenfor kommunerne. Uklare sektorgrænser mellem kommuner og regioner, for så vidt angår roller og opgaver på trods af relativt klart formulerede aftaler i sundheds- og samarbejdsaftaler. Kommunal dokumentation på nationalt niveau er mangelfuld, og mangler dokumentation på opgaveglidning, -ændring eller øgning. (jf. Madsen, Hvenegaard & Fredslund 2011:6-8) Rapporten påpeger bl.a. følgende løsninger: (Ibid.:8-9) Flere tilbud til borgere, der udskrives fra psykiatrisk hospital i form af midlertidige/akutte botilbud samt døgnbemandede tilbud (botilbud, væresteder, krisetelefoner). Flere specialistkompetencer i kommunerne i form af psykiatrifaglig viden om sygdomme, øget indsigt i symptomer, medicinsk behandling og virkning/bivirkninger, rehabilitering, borgere med komplekse problemstillinger m.v. En kommunal udviklingsstrategi for organisering på en måde, som tilgodeser borgernes behov for koordinering og sammenhæng samt overvejelser om i højere grad at udvikle tilbud flere kommuner sammen, eller i samarbejde med regionerne. Samlet og systematisk dokumentation på tværs af kommuner og kommunale enheder. 5.3 Hvad forventer kommunerne? Udviklingsstrategien 2014 (KKR Hovedstaden 2013a) og Bilag 1 til udviklingsstrategien (KKR Hovedstaden 2013b) er udarbejdet på baggrund af indsamlet materiale fra de 29 kommuner, der hører under Region Hovedstaden. Materialet tager udgangspunkt i de behov og udviklingstendenser, som kommunerne har på de specialiserede socialområde, og i det følgende udtrækkes de vigtigste tendenser ang. målgruppen for nærværende boliganalyse. Tendenser på børne- og ungeområdet vil ligeledes blive behandlet, fordi nogle af disse borgere på sigt vil optræde i voksenpsykiatrien. Overordnede tendenser i forventningerne til 2014: Stigning i antallet af borgere med autisme og ADHD, sindslidelse med dobbeltdiagnose samt anden sindslidelse i 2014 (jf. KKR Hovedstaden 2013a:8). Ingen forventning om udvidelse af kapaciteten eller belægningen på tilbud til disse målgrupper i rammeaftalen (jf. KKR Hovedstaden 2013a:8, KKR Hovedstaden 2013b:8). Tendens til, at kommunerne etablerer tilbud i eget regi (hjemtagelser), fremfor at efterspørge de højt specialiserede tilbud, der rummes i rammeaftalen (KKR Hovedstaden 2013a: 8; 2013b:8, 29-30). Tendens til omlægning fra 108-tilbud til 107 eller 85-tilbud (mest markant på voksenområdet (KKR Hovedstaden 2013b:12). Tendens til hjemtagelser fra døgntilbud til mindre indgribende tilbud i nærmiljøet, fx bofællesskaber med større mulighed for inklusion (KKR Hovedstaden 2013a:10). Der er i mange kommuner mangel på mindre boliger, som borgere, der hjemtages til støtte i egen lejlighed, har råd til at betale (Ibid.: 10-11). Derudover beskrives et nyt paradigme inden for kommunernes organisering af ydelserne: Ny specialisering, der omfatter grundlæggende nye måder at gøre tingene på, omlægninger, der blandt andet skal kunne modsvare og tilgodese efterspørgslen efter tilbud, der kan matche et 22

23 gennemgående øget fokus på omstillingsparathed, fleksibilitet og individuelle løsninger, indsatser i nærmiljøet, inklusion i normalområdet, forebyggelse, recovery-tankegang, involvering af borgerne samt resultat- og effektbaseret styring (KKR Hovedstaden 2013a:7) Børne- og ungeområdet På børne- og ungeområdet er Helsingør én blandt de 16 kommuner i KKR, der forventer en stigende udviklingstendens i antallet af børn og unge med sindslidelse. De tilbud til børn og unge med sindslidelse, der er omfattet af rammeaftalen, oplever et fald i belægningen, hvilket tolkes som et resultat af øget antal hjemtagelser (jf. KKR Hovedstaden 2013b:29-30). ADHD og autisme: På samme måde forventer Helsingør Kommune, ligesom 17 andre kommuner i Hovedstadsregionen, at der vil ske en stigning i antallet af børn og unge med autisme og ADHD i 2014 (jf. KKR Hovedstaden 2013b:30-33). Til dette bemærkes følgende: Nogle kommuner påpeger, at kommunernes inklusionstilgang er medvirkende årsag til, at gruppen af børn og unge inden for udviklingsforstyrrelsesspektret er blevet mere tydelig. Når flere børn og unge inkluderes i det normale skole- og institutionssystem, opleves det, at forskellene træder tydeligere frem. Dette stiller fortsat krav til kommunerne om kompetenceudvikling, skræddersyede tilbud m.v. med henblik på at håndtere disse forskelle på en hensigtsmæssig måde. Nogle kommuner fremhæver i den forbindelse, at de har etableret kompetenceudviklingsplaner og øget supportmuligheder til almenområdet. Det opleves dog som et dilemma, at kommunerne arbejder for inklusion af børn og unge med autisme og ADHD, mens der fortsat opleves en tendens til, at psykiatrien peger på ekskluderende tilbud. (KKR Hovedstaden 2013b:32) Voksenområdet Voksne med sindslidelse: Generelt vurderer kommunerne, at antallet af voksne med skizofreni vil være uændret. Over halvdelen af kommunerne forventer en stigende udviklingstendens i antallet af voksne med sindslidelse med dobbeltdiagnose, mens Helsingør Kommune som en af de eneste i Nordsjælland - forventer et uændret antal. Helsingør Kommune forventer heller ingen stigning i antallet af borgere med anden sindslidelse, og deler her forventninger med både Gribskov, Halsnæs og Hørsholm kommuner (KKR Hovedstaden 2013b:5-7). Hertil bemærkes følgende: Flere kommuner bemærker, at stigningen i antallet af borgere med anden sindslidelse henviser til en stigning i efterspørgslen for borgere med eksempelvis angst, depression, stressrelaterede funktionsnedsættelser, spiseforstyrrelser, Binge Eating Disorder (BED) m.v., herunder oplever flere kommuner en stigning i antallet af unge. Det opleves, at målgruppen har ændret sig således, at der som udgangspunkt er færre borgere med egentlige psykotiske lidelser og flere med ikkepsykotiske lidelser som eksempelvis borderline. Kommunerne oplever fortsat, at området er præget af kortere indlæggelsesforløb på psykiatriske afdelinger, hvilket øger kravene til kommunernes indsatser overfor målgruppen. Antallet af 108 pladser på tilbud omfattet af rammeaftalen er faldet med en femtedel fra 2011 til Pladserne er enten blevet omlagt til 107 eller 85, eller afviklet pga. lukning (jf. KKR Hovedstaden 2013b:7-8). Voksne med ADHD og autisme: Helsingør Kommune forventer, sammen med hovedparten af kommunerne, et stigende antal voksne med ADHD og voksne med autisme i I tilbuddene omfattet af rammeaftalen er der også her en lille tendens til omlægning fra 108 til 107/ 85 (jf. KKR Hovedstaden 2013b:8-10). Hvad efterspørger kommunerne? Udviklingsstrategien peger desuden på nogle områder, som kommunerne forventer, at der vil blive behov for at udvikle på i fremtiden. Det drejer sig bl.a. om: Botræningstilbud til unge, som i en overgang har brug for hjælp og botræning før de kan klare sig i egen bolig med 85-støtte. Mindre boliger med lav husleje, så borgere i højere grad har råd til at bo i egen lejlighed og få bostøtte 23

24 Akut- eller refugiepladser til borgere, som udskrives fra behandlingspsykiatrien, for at undgå genindlæggelse (KKR Hovedstaden 2013b:12) Det bør dog igen understreges, at kommunerne ikke forventer at udvide deres samlede antal pladser (jf. KKR Hovedstaden 2013a:8, KKR Hovedstaden 2013b:8). 5.4 Akuttilbud Med satspuljeaftalen for blev der afsat midler til forsøg med akutte socialfaglige tilbud til mennesker med sindslidelser. Formålet var at eksperimentere med tilbud, der kunne tage hånd om de akutte kriser, som opstår uden for de ikke døgndækkede tilbuds åbningstid. Sådanne kriser kan typisk opstå i overgangen mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, og der var et ønske om at varetage borgernes behov for et lettilgængeligt tilbud om støtte, rådgivning eller omsorg. (Niras/Socialstyrelsen 2013:5). Flere danske kommuner etablerer i øjeblikket tilbud, hvor borgere med sindslidelse og evt. misbrug kan bo i en kortere periode med henblik på stabilisering og for at forebygge unødige indlæggelser og genindlæggelser (se fx Bengtsson & Røgeskov 2012: 13, 27; KKR Hovedstaden 2013b:12; Niras & Socialstyrelsen 2013). I forhold til resten af Region Hovedstadens kommuner har Helsingør et antal genindlæggelser, der ligger lige under gennemsnittet, og mængden af liggedage (dage, hvor patienten er færdigbehandlet og afventer udskrivning) er under halvt så stort som det gennemsnitlige tal for Region Hovedstadens kommuner (jf. Region Hovedstaden 2013). Der er dog, i Helsingør Kommune, udfordringer i forbindelse med udskrivninger fra behandlingspsykiatrien, bl.a. i når der udskrives til botilbud, der ikke har døgndækning (det gælder bl.a. tilbud til hjemløse og misbrugere med psykiske lidelser). Her beskriver ledere og medarbejdere i forbindelse med pædagogisk tilsyn, at beboere udskrives op til weekender, hvor der ikke er personale, fordi kommunikationen mellem sygehus og botilbud ikke fungerer godt nok. Det har været et indsatsområde for tilbuddene, bl.a. fordi de forskellige perspektiver hos hhv. socialpædagoger og sundhedsfagligt personale kan give udfordringer i samarbejdet. Det er desuden oplevelsen, at nogle borgere udskrives fra psykiatrisk hospital tidligere i deres forløb end førhen og at botilbuddene derfor enten skal rumme borgere, der ligger uden for deres normering og kompetence, eller at man er nødt til at sende dem til tilbud udenbys, fordi der ikke er kapacitet på de eksisterende tilbud til at tage imod den. Disse problemstillinger vil kunne afhjælpes ved oprettelse af akutboliger/aflastningsboliger efter Servicelovens 84, der etableres i sammenhæng med et eksisterende døgntilbud, og hvor der kan gives fleksibel støtte, der varierer efter den enkeltes behov. 5.5 Sammendrag udviklingstendenser Som de ovenfor skitserede udviklingstendenser viser, har der på landsplan, efter at kommunerne har overtaget ansvaret for det specialiserede socialområde, været en bevægelse hen imod at give tilbud, der kan matche et øget fokus på omstillingsparathed, fleksibilitet, individuelle løsninger, indsatser i nærmiljøet og inklusion i normalområdet, forebyggelse, recoverytankegangen, involvering af borgerene samt resultat- og effektbaseret styring. Der sker altså en bevægelse imod mindst muligt indgreb, dvs. fra varige botilbud ( 108) til midlertidige botilbud ( 107), og fra midlertidige botilbud til bostøtte i eget hjem ( 85) dvs. foranstaltninger af mindre indgribende karakter (KKR Hovedstaden 2013a: 10; 2013b:12). Denne tendens ses også i behandlingspsykiatrien, hvor den ambulante behandling vokser mens indlæggelserne reduceres. På den anden side ses en tendens til nye målgrupper, øget behandlingsintensitet i behandlingspsykiatrien, kortere indlæggelsestider, opgaveglidning til det borgernære sundhedsvæsen 24

25 m.v. som kommuner også må tage højde for i tilrettelæggelsen af den fremtidige indsats på området. Der er kommet flere ikke-psykotiske lidelser og udviklingsforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser, og der er flere med dobbeltdiagnose (psykiatriske lidelse og misbrug), og hvor man ikke kender konsekvenserne på lang sigt. Til sammen gør den ændrede tilgang og målgruppe det svært at forudsige det fremtidige behov for støtte, herunder evt. bolig, til borgere med sindslidelser. 6 Litteraturliste 6.1 Artikler, rapporter m.v. Adolph, Erik et al (red.) (2000). Kvalitet i socialpsykiatrien. Kbh.: Videncenter for Socialpsykiatri Bengtsson, Steen og Maria Røgeskov (2012). Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser. SFI 12:19. KBH.: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. FN (De Forenede Nationer) (2008). Konvention om rettigheder for personer med handicap. Kbh.: Det Centrale Handicapråd. Eplov, Lene Falgaard et al. (red.) (2010). Psykiatrisk og psykosocial rehabilitering. Kbh.: Munksgaard Danmark Dørken, R. og C. Dalsgaard (2013). Sammenhænge på botilbudsområdet. En analyse af sammenhægene mellem kommunernes botilbudspladser, støttemodtagere, udgifter og enhedsudgifter på botilbudsområdet. Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (2011). Kbh.: Region Hovedstaden juni, Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (2011). Kort fortalt det væsentligste temaer og ændringer frem mod Krevi (2012a). Herre i eget hus? Udviklingen af kommunale botilbud til handicappede og sindslidende Krevi, juni Krevi (2012b). Markedsanalyuse botilbudsområdet. Kommunernes køb og salg af pladser til voksne handicappede og sindslidende. Krevi, juni Krevi (2012c). Botilbudsområdet: HVEM HVAD HVOR. Kortlænging af området for botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende. Madsen, Marie H., Anne Hvenegaard & Eskild Klausen Fredslund (2011). Opgaveudviklingen på psykiatriområdet. Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger. Kbh.: DSI, 2011 Niras & Socialstyrelsen (2013). Evaluering af forsøg med akuttilbud til mennesker med sindslidelser. Slutrapport. Socialstyrelsen. Seider, Mogens (2009). Et meningsfyldt liv det skal alle have mulighed for. Danske Handicaporganisationer, jubilæumsstafet. Besøgt 15. juli 2013 Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2005). Fælles værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse. København. Socialstyrelsen (2013). Socialtilsyn. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud. TESTVERSION. Tidskriftet Socialpsykiatri l (2010). Tema FN s handicapkonvention. Kbh.: Videncenter for Socialpsykiatri 25

26 6.2 Lovstof Konvention om rettigheder for mennesker med handicap (FN s handicapkonvention) vedtaget af FN s generalforsamling og trådt i kraft Undertegnet af Danmark , ratificeret og trådt i kraft i Danmark Almenboligloven (ABL) LBK nr. 884 af 10/08/2011 Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. 5, 58a, 59, 105 og 185c-e LBK nr. 961 af 11/08/2010 Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger m.v. LBK nr. 663 af 14/06/2011 Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte. BEK nr af 11/12/2002 Bekendtgørelse om beregning af boligens brutto-etageareal efter boligstøtteloven BEK nr. 397 af 25/05/2009 Bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven BEK nr. 205 af 13/03/2011 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde m.v. Lov om Social Service (SEL) LBK nr. 810 af 19/07/2012 Bekendtgørelse af lov om social service (Serviceloven) 6, 81, 85, 107, 108, og 186, stk. 2 VEJ nr. 103 af 23/10/2002 Vejledning om individuel boligstøtte (Boligstøttevejledningen) VEJ nr. 10 af 15/02/2011 Vejleding om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til Serviceloven) VEJ nr. 14 af 15/02/2011 Vejledning om botilbud til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven (Vejledning nr. 4 til serviceloven), kap. 2, 3, 6, 7, 15 og 17 Retsikkerhedsloven (2012) LBK nr. 930 af 17/09/2012: Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed på det sociale område 6.3 Kvalitetsstandarder, analyse m.v. Analyse 2012, Voksenområdet, Psykiatri og Handicap. Undersøgelse af udgifterne på de sociale tilbud Social- og Sundhedsforvaltningen, Familie og Handicap. Kvalitetstandarder for botilbud efter april Kvalitetsstandard for Socialpædagogisk bistand efter Servicelovens 83 og 85: Støtte og hjælp i længerevarende botilbud med døgndækning. Besluttet i Socialudvalget den 22. januar Kvalitetsstandarder for Midlertidige og længerevarende boformer efter Servicelovens 107 og 108. Besluttet i Socialudvalget den 22. januar Center for Ejendomme, Helsingør Kommune (2012). Bilag: Notat. 24 nye boliger for psykisk syge SIM (Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab) (2012). Ledelsesinformation, sundhedsaftaler Det psykiatriske område jan-okt Rammeaftale 2013: Skema til indberetning af fremtidige behov og udviklingstendenser i målgrupper og tilbud for

27 KKR Hovedstaden (Kommuner i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden) (2013a). Rammeaftale Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde. KKR Hovedstaden (Kommuner i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden) (2013b). Bilag 1 til rammeaftale Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde. Region Hovedstaden (2013). Ledelsesoverblik: Sundhedsaftale 2013 (januar til august 2013). Mailkorrespondance (11. juli 2013) med Ole Bjørn Petersen, Anlægskoordinator i Center for Ejendomme, Helsingør Kommune. 6.4 Hjemmesider: Beskæftigelsesministeriet: bm.dk vedr.: Reform af førtidspension og fleksjob. Besøgt 23. april Psykiatrisk Center Nordsjælland: psykiatriregionh.dk/menu/centre/psykiatriske+centre/psykiatrisk+center+nordsjaelland/. Besøgt 3. maj Socialstyrelsen.dk. Besøgt 27. september