Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch"

Transkript

1 Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch

2 Forenklede Fælles Mål dansk som andetsprog Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som andetsprog. Workshoppen tager udgangspunkt i, hvordan en lærer kan omsætte kompetencemål samt viden- og færdighedsmål til den konkrete undervisning i skolens fag. Derudover vil der også være eksempler på, hvilke tegn på læring, læreren kan opstille samt på feedbacken til eleverne. Undervisere i dansk som andetsprog har brug for at kunne evaluere tosprogede elevers faglige udbytte af den læringsmålsstyrede undervisning for at kunne fastsætte nye mål for elevens udvikling i en kombination mellem fagene og elevens intersprogsudvikling.

3 Målet er, at I får en orientering om: Fælles Mål i dansk som andetsprog Fælles Mål som redskab i undervisningen Eksempler på, hvordan en lærer konkret kan gøre

4

5

6

7

8

9

10

11 Undervisningens tre faser: Planlægning, gennemførelse og evaluering

12

13

14 Udfordringer Der har været forskellige typer af udfordringer bl.a. med at omsætte Fælles Mål til læringsmål specielt ordvalget i læringsmålene, så målene og bliver noget man kan evaluere på. Ord som kendskab til, kender til.. er typisk for sprogligt unuanceret. Det bør i stedet for være fx kan eller ved.

15 Der har været forskellige typer af udfordringer bl.a. med at anvende materialer i forhold til en læringsmålsstyret undervisning.

16 Der har været forskellige typer af udfordringer bl.a. i forhold til aktiviteterne og forløbenes gennemførelse. Ofte har der været en begejstring for en eller flere aktiviteter, der bliver omdrejningspunktet i stedet for, hvad eleverne skal lære af aktiviteten.

17 Øvelse: I skal med udgangspunkt i materialet gøre følgende: Finde Fælles Mål, der indeholder det faglige område, som I vil arbejde med Opstille læringsmål Opstille tegn på læring Give forslag til aktiviteter

18 Fire niveauer for feedback: Opgave Proces Selvregulering Selvet

19 Feedback i forhold til Tegn på læring Vigtigt at understrege, at feedback kun skal gives i forhold til kriterier for målopfyldelse

20 Feedback Kløften feedback har til form at reducere det sted, hvor eleven er nu til det sted, hvor det er hensigten, at eleven skal være.

21 Effektiv feedback: Læreren må kende elevernes præcise udgangspunkt Læreren må også gøre det tydeligt for eleverne, hvor de er Jo mere lærerne og eleverne kender elevernes udgangspunkt jo lettere kan kløften reduceres

22 Fejl som en del af en læreproces Alle leverer sjældent den rigtige vare første gang Fejl er forskellen mellem det, vi ved og kan nu, og det, vi sigter på at vide og kunne og dette gælder for alle At kende sine fejl er grundlæggende for at bevæge sig videre hen imod målet

23 Tre feedbackspørgsmål Lærerne skal give feedback efter tre spørgsmål: Hvor er jeg på vej hen? (Hvad er mine mål) Hvordan klarer jeg mig? (Kriterier for målopfyldelse) Hvor skal jeg hen herfra? (Feedbacken som afsæt for nye mål)

24 De fire feedbackniveauer: Eksempler: Opgave- og produktniveau: Dit læringsmål var, at du skulle addere trecifrede tal med hinanden og bruge mente. Du har regnet alle stykkerne, men de er alle forkerte. Du må kigge stykkerne igennem igen og markere, hvor menten er.

25 Eksempler: Procesniveau: Dit læringsmål var, at du skulle lære at addere trecifrede med hinanden og huske mente. Du er blevet bedt om at løse opgaver med addition. Alle dine opgaver er forkerte. Kan du finde ud af, hvorfor de er forkerte? Hvilken strategi brugte du da du lagde tallene sammen? (Mon du er begyndt at lægge tallene sammen fra venstre mod højre?)

26 Eksempler: Selvregulering- eller tilpasningsniveau Dit læringsmål var, at du skulle lære at addere trecifrede tal med hinanden og bruge mente. Jeg kan se, at du selv har fundet ud at, at det er forkert (selvhjælp-fejlfinding) og derefter rettet. Ved du hvilke strategier, du brugte? Kan du evt. komme i tanke om en anden strategi? Hvordan kan du ellers finde ud af, om du gør det rigtigt?

27 Øvelse: Ud fra den første opgave skal I give eksempler på feedback

28 Tak for i dag

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Rodt, / gult, gront / sprog O M Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

lærersıder ı ı 59 Hvad vil du være, om Uddannelse og arbejde

lærersıder ı ı 59 Hvad vil du være, om Uddannelse og arbejde lærersider 59 hvad vil du være, OM UDDANNELSE OG ARBEJDE 60 lærersider Fokus Filmen om Bülent har fokus på, hvad man drømmer om. Om forældres forestillinger og forventninger til deres børn, og om deres

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

BRUG TESTRESULTATERNE

BRUG TESTRESULTATERNE BRUG TESTRESULTATERNE INSPIRATION TIL PÆDAGOGISK BRUG AF RESULTATER FRA DE NATIONALE TEST INDHOLD 3 Opfølgningen gør forskellen 4 Testens indhold 6 Hvordan kan resultaterne læses 10 Fra testresultat til

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave De fire læringsstile Læringsstile er udtryk for den måde den enkelte lærende lærer bedst på i en given situation og indenfor et givent stof. Overordnet kan læringsstile deles op i reflektorer, teoretikere,

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

Drenge UD af gråzonen. Fokus på faglighed og læringsfællesskaber

Drenge UD af gråzonen. Fokus på faglighed og læringsfællesskaber Drenge UD af gråzonen Fokus på faglighed og læringsfællesskaber 1 Indhold Forord 3 Aktionslæring 5 Forandring af læringskulturer 5 Eksempel på et eksperiment 6 Kom godt i gang med aktionslæring 8 Faglighed

Læs mere

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,

Læs mere

Dreng og pige, hvad vil det sige? -undervisning om kroppens udvikling, målrettet børn i 2 3 klasse.

Dreng og pige, hvad vil det sige? -undervisning om kroppens udvikling, målrettet børn i 2 3 klasse. Dreng og pige, hvad vil det sige? -undervisning om kroppens udvikling, målrettet børn i 2 3 klasse. Manual udarbejdet i 2010 af Hanne Ryberg og Hanne Andreassen Sundhedsplejersker i Randers Kommune Folder/plakat

Læs mere

PS105: Hvordan taler man med patienter efter en skadevoldende hændelse

PS105: Hvordan taler man med patienter efter en skadevoldende hændelse IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS105: Hvordan taler man med patienter efter en skadevoldende hændelse (2 timer) Folk vælger at arbejde i sundhedssektoren, fordi de ønsker at hjælpe andre.

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere