FORTALT AF HERMAN BANG FOR CA. 100 ÅR SIDEN. RUNDT I LANDET. Udgivet af Ulrik Lehrmann. Gyldendal 2003

Transkript

1

2 , En højt begavet Aarhusianer taler under et Besøg hos mig om det aandelige liv i den by, der nævnes Jyllands Hovedstad. Han siger i Hovedsagen dette: "Aarhus bestræber sig for at erhverve flere og flere Institutioner, der kan fremme det aandelige liv. Efter min formening har vi foreløbig saadanne Institutioner nok (.) Vi har fremdeles Statsbiblioteket, hvis ordning og ledelse er hævet over al Ros. Biblioteket benyttes stærkt, og dets Læsesale besøges af alle Samfundsklasser. Under Arbejdsløshed er Læsesalene fulde af Haandværkere og Arbejdere, der navnlig søger teknisk og saglig Belæring. Bibliotekets Indflydelse vil derfor uden Tvivl blive betydelig i hele befolkningen. FORTALT AF HERMAN BANG FOR CA. 100 ÅR SIDEN. RUNDT I LANDET. Udgivet af Ulrik Lehrmann. Gyldendal 2003

3 Indhold 4 INDTRYK FRA SIKRING AF ADGANG TIL KULTURARVEN EN INTERNATIONAL UDFORDRING 12 SUMMA ET SØGESYSTEM EFTER GOOGLE-OPSKRIFTEN 16 FRA INDVANDRERBIBLIOTEK TIL BIBLIOTEKS- CENTER FOR INTEGRATION 22 STATSBIBLIOTEKET I TAL 26 STATSBIBLIOTEKETS ORGANISATION 27 PUBLIKATIONER 2006

4 2006 Indtryk fra 2006 AF SVEND LARSEN 2006 var kendetegnet ved at være et år med løsning af velkendte opgaver, udvikling af nye og ikke mindst strategiske overvejelser om fremtiden som led i forhandling af ny resultatkontrakt med Kulturministeriet. SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER Når man ser tilbage, så anvendte vi en del ressourcer på at udbygge vores aktiviteter og viden på områderne: Det digitale bibliotek, den digitale kulturarv og digital forvaltning. Dette skete i et nødvendigt og konstruktivt samarbejde med en række kendte og nye partnere og ud fra den holdning, at bibliotekets services bliver bedst kvalificerede ved at trække på nationale og internationale partneres særlige viden og kompetencer. Den linje vil vi fortsætte. Men ønsket om gode samarbejdspartnere forpligter os også til at indhente ny viden og opkvalificere den eksisterende. Således er der rekrutteret medarbejdere med nye profiler samt gennemført udviklingsforløb af eksisterende medarbejdere og ledere. Også den linje vil vi fortsætte. BRUGERNE VISER VEJ Endelig vil vi fremhæve behov for øget viden om biblioteksbrugerne hvem er de, hvad gør de og hvad vil de gerne kunne? I den forbindelse har vi gennemført dels brugerundersøgelser, dels dialoger med repræsentanter for hovedbrugerne. Der tegner sig et billede af en kernebruger, hvis adfærd er karakteriseret ved selv-betjening og vi har derfor valgt at bruge betegnelsen drive-in-brugere. Brugeren foretrækker at have adgang til store mængder materiale og helst i digital form. Endvidere efterspørger vedkommende enkle og effektive systemer til udvælgelse og fremfinding af materiale et system a la Google. Dette ønske om at være selvhjulpne gælder enkeltbrugere og institutionelle brugere. Endvidere er det afgørende, at brugerne ikke kun bruger os de er brugere af mange andre systemer og informationer. Derfor er det afgørende, at forskellige institutions- og virksomhedstyper tænker og udvikler produkter og services sammen til fordel for den enkelte bruger. Udviklingen af bibliotekets services vil fortsat tage afsæt i denne erkendelse. Statsbiblioteket vil i den kommende periode sætte yderligere fokus på de brugergrupper, vi allerede har men samtidig differentiere vores eksisterende og kommende services med det formål at øge antallet af brugere. Vi vil fortsætte med at undersøge brugernes adfærd og ønsker til informationssøgning mm. STRATEGISKE OVERVEJELSER 2006 markerede et særligt skift, da det var sidste år i en kontraktperiode på fire år. Statsbibliotekets nye søgesystem Summa gør op med vanetænkningen om, at brugere skal gå på kursus for at lære at finde,frem til de materialer, de søger. SVEND LARSEN 4

5 Svend Larsen, direktør 5

6 2006 Tiden var inde til refleksion over de skabte resultater og ikke mindst overveje strategien for de kommende år. Dette mundede i efteråret ud i formulering af strategiske indsatsområder frem mod 2010: Hjælp til de selvhjulpne: Selvbetjening nemmere, hurtigere, bedre Biblioteket vil øge indsatsen af udvikling af netbaserede selvbetjeningsløsninger; herunder effektive adgangssystemer, tidssvarende søgesystemer, enkle elektroniske betalingssystemer mm. Fremskudt betjening: Statsbiblioteket er dér hvor brugerne er Bibliotekets ressourcer skal synliggøres ved øget betjening i brugernes eget miljø; fysisk eller virtuelt. Synergi og fælles løsninger: Udvikling af tværsektorielle tjenester Biblioteket vil fortsat udvikle fysiske og digitale services og faciliteter for én brugergruppe, som også kan benyttes af andre brugergrupper også uden for bibliotekssektoren. Kulturarven er for alle: Digitalisering for formidling og bevaring Statsbiblioteket vil øge sine digitaliseringsaktiviteter med henblik på bevaring og formidling. Digital langtidsbevaring: Et kompetencecenter Statsbiblioteket vil medvirke til at frembringe, indsamle og sprede viden om digital bevaring samt indgå partnerskaber om udvikling af serviceydelser og teknologi til digital bevaring Netarkivet høstede ca. 200 websteder i forbindelse med Muhammedkrisen. Kontaktmøde med folkebibliotekerne. JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI Integrationskonference i Eigtveds Pakhus, arrangeret sammen med Biblioteksstyrelsen. Lancering af BiblioteksCenter for Integration (SBCI). Rapporten 'Det Hybride Bibliotek' bliver udgivet. Netarkivet udfører begivenhedshøstning vedr. Muhammedkrisen. Konference med DR for forskere om adgang til den audiovisuelle kulturarv og aftale med DR om formidling af av-materiale. Første møde i Etnisk Biblioteksudvalg. Kick-off til samarbejdsprojekt med Aarhus Universitets biblioteker 'Nytænkning af biblioteksservice'. Aftale om benchmarking med Göteborg Universitetsbibliotek. Brugerundersøgelse studerende, forskere og undervisere ved Aarhus Universitet. Kontaktmøde med folkebibliotekerne. Udpegning af nyt CMS med henblik på ny website i Bogindkøb sendes i udbud. Dette sker i tæt samarbejde med Det Kongelige Bibliotek. Statsbiblioteket indgår i EU-projektet PLANETS om digital bevaring. 6

7 Fortsat kompetenceudvikling: Håndtering af hurtig forandring og kompleksitet Fortsat tværorganisatorisk kompetenceudvikling med særlig fokus på innovation og kommunikation. Som det ses, så er vores forventning til de kommende år, at de bliver præget af den permanente udfordring, der ligger i, at brugerne efterspørger mere materiale i digital form samt flere netbårne serviceydelser. OM BERETNINGEN Denne årsberetning skal ud over at fortælle om 2006 også markere, at vi i 2007 har som opgave at intensivere relevante samarbejder. Vi har udvalgt tre hovedtemaer fra vores virksomhed: Sikring af kulturarven, Udvikling af søgemaskine Summa samt BiblioteksCenter for Integration. Disse tre temaer har vi valgt, fordi de på hver deres måde repræsenterer den udvikling, som Statsbiblioteket er inde i, når det handler om at udbygge bibliotekets rolle og opgaver. De tre temaer er således eksemplariske for den måde, som vi tænker og praktiserer samarbejde og som vi gerne ser udvidet i de kommende år. Ud over temaerne, så har vi valgt at præsentere udvalgte aktiviteter fra året 2006 i nedenstående tidsakse. Tak til brugere og samarbejdspartnere og velkommen til nye i Sommer over Statsbiblioteket. Johannes V. Jensen fejres med udstilling. Der er dybde og højde i det nye magasin i Skejby. Håndslag på aftale om storage. JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER Medarrangør RUNAS-seminar: 'ABMsamarbejde realiteter og perspektiver'. Indførelse af printbetaling for Statsbibliotekets brugere. Samarbejdsaftale med Cambridge Scientific Abstracts bliver underskrevet. Brugerne får adgang til søgning via Summa bibliotekets nye søgemaskine. Ny forbedret driftsversion af præsenteres. Leverandøraftale om storage til Statsbibliotekets bitarkiv bliver underskrevet. Kulturministeriet og Integrationsministeriet indgår aftale om bibliotekernes indsats på integrationsområdet. Netarkivet høster de 'gamle' kommunale hjemmesider. Byggeriet af det nye magasin i Skejby overdrages til Statsbiblioteket. Afsluttende drøftelser med Det Kongelige Bibliotek og Statens Arkiver om drift af bitarkiv. Johannes V. Jensen udstilling og udgivelse. 7

8 EU-SAM- ARBEJDE Sikring af adgang til kulturarven en international udfordring Tre EU-projekter om arkivering af digitalt materiale blev skudt i gang i Statsbiblioteket deltager og får på den måde indflydelse på, hvordan fremtidens standarder kommer til at se ud. Hvad gør du egentlig for at sikre, at dine børn kan se dine fotos og videoer?, spørger udviklingschef Birte Christensen-Dalsgaard. Nogle brænder en cd og regner med i fremtiden at kunne læse denne, men få overvejer, om filerne stadig kan læses til den tid. Og vil der overhovedet være programmer, som kan fortolke filen og omdanne den til et billede på skærmen eller til printeren. Andre gemmer dem på harddiske, men overvejer ikke, at harddiske af og til går i stykker. Nogle gemmer dem på flere måder, eksempelvis både på cd-rom og på harddiske, sørger for backup og har en strategi for, hvornår de skrivbare cd er bliver overspillet til nye. Disse overvejelser gælder også for institutioner og for alt digitalt materiale hvad kan man gøre for at sikre billeder, lyd, videoer og websider? Det er vigtigt at gøre sig nøje overvejelser om, hvordan man bevarer de næsten uendelige informationer, der hver dag bliver formidlet digitalt. De kan synes ubetydelige i dag, men kan blive værdifulde i fremtiden. Statsbiblioteket spiller en central rolle i indsamlingen af digitalt materiale i Danmark, og derfor har biblioteket involveret sig i tre store EU-projekter, som blev indledt i Det ene projekt har fået navnet Planets, og her er formålet blandt andet at finde værktøjer, der gør det muligt at få styr på den digitale arkivering. Ud over Statsbiblioteket, deltager fra Danmark også Det Kongelige Bibliotek. PLANETS SIKRING AF FREMTIDIG ADGANG Et af fokusområderne i Planets er at afdække, hvordan man i fremtiden vil kunne hente og bruge oplysninger, der er gemt på for længst udgåede computerprogrammer. I dag bruger de fleste mennesker tekstbehandlingsprogrammet Word, men i pc ens barndom var der mange danskere, der skrev på et for længst glemt program, der hed DSI Tekst. Her ligger en udfordring i at finde en løsning, så vi i fremtiden også kan læse de filer, der er gemt på DSI Tekst, selv om ingen længere kan, Det er vigtigt at gøre sig nøje overvejelser om, hvordan man bevarer de næsten uendelige informationer, der hver dag bliver formidlet digitalt. De kan synes ubetydelige i dag, men kan blive værdifulde i fremtiden. BIRTE CHRISTENSEN-DALSGAARD 8

9 Udviklingschef Birte Christensen-Dalsgaard. huske tekstbehandlingsprogrammet. Sådan er det også med alle andre formater den digitale verden flytter sig meget hurtigt og dagens standard er forældet i morgen, forklarer Birte Christensen-Dalsgaard. Aktuelt er man på Statsbiblioteket i gang med at læse og konvertere digitale bånd med radioprogrammer, som er optaget af Danmarks Radio i et meget specielt format og efterfølgende afleveret til Statsbiblioteket. Problemstillingen optræder også, når man skal arkivere de utallige formater, der gennem tiderne er blevet brugt. Her gælder det om både at prøve at bruge få og veldefinerede formater, som dermed har gode bevaringsegenskaber. En liste over sådanne formater er også et mål i Planets. DIGITAL LAGRING I SMÅ INSTITUTIONER Et andet af Planets indsatsområder handler om inddragelse af andre institutioner i dialogen om digital lagring. I december holdt vi det første møde med en række mindre museer, lokalhistoriske arkiver og andre mindre institutioner for at høre om deres erfaringer. Interessen var så stor, at vi gentog arrangementet i 2007, forklarer Birte Christensen-Dalsgaard, som også har andre workshops på tegnebrættet. 9

10 EU-SAM- ARBEJDE Den umiddelbare respons fra institutionerne var, at opgaven med digital arkivering er for ressourcetung og de har primært ambitioner om af formidle kulturarven. Der er da også stor forskel på i hvor høj grad og hvordan de enkelte institutioner arkiverer digitalt. Flere brænder de digitale filer på en cd-rom, men de færreste af dem kender til cd ens levetid, som faktisk kun er mellem tre og tyve år. Hvis man ikke er opmærksom på det, kan man stille og roligt miste rigtig meget værdifuldt materiale, som efterfølgende er umuligt at genskabe. Derfor efterlyser institutionerne viden og anbefalinger til, hvordan man helt konkret gør på lavpraktisk niveau, forklarer Birte Christensen-Dalsgaard. Opgaven med at sætte standarder for digital arkivering i institutionerne ligger nu hos Kulturministeriet, hvor der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde gode råd og vejledning på området. ARKIVERING AF IDEERS OPSTÅEN Det tredje ben i Planets handler om, hvordan man indsamler og arkiverer tilblivelsen af værdifuld forskning i den digitale tidsalder. Forskningen har ændret sig meget de sidste hundrede år. Niels Bohr nedskrev sine betragtninger om anvendelse af atom-videnskaben og sendte breve til de kolleger, han diskuterede emnet med. Bohrs breve blev gemt og eksisterer den dag i dag til stor nytte for os i forståelsen af, hvad der lå bag datidens udviklingstendenser. I dag kan korrespondancen mellem forskere for eksempel bestå af en hurtig mail, et indlæg på en wiki eller måske fabulerer forskeren på sin egen blog. Med andre ord: Fjerpen og papir er udskiftet med nuller og ettaller, og selv om den moderne korrespondance fysisk set fylder, meget mindre, er den til gengæld meget flygtig. Et tryk bevidst eller ved en fejl på delete-knappen, og det hele er borte. Der er sket en dramatisk ændring i, hvordan forskere kommunikerer med hinanden. I dag offentliggør forskerne i langt højere grad de rå data, og her skal vi hele tiden gøre os overvejelser om, hvorvidt vi har fat i de rigtige veje ind til denne kommunikation. Skal vi følge kommunikationen via Google, RSS-feeds, wiki er osv., og kan vi i det hele taget blive mere målrettede, spørger Birte Christensen-Dalsgaard. Hun tilføjer, at man ikke skal forvente, at forskerne selv skænker denne side af deres arbejde opmærksomhed. Det generelle billede af forskere er, at de interesserer sig indgående for det emne, de forsker i. Til gengæld gør de sig ofte ingen overvejelser om, hvordan deres ideer opstår, og hvordan denne proces kan gemmes i fremtiden. Her må vi ind og hjælpe dem, forklarer Birte Christensen-Dalsgaard. PINDAR ARKITEKTUR FOR BEVARING AF UNIVERSITETSMATERIALE Som allerede nævnt samarbejder vi med Det Kongelige Bibliotek om digital bevaring. I 2006 blev der igangsat et projekt, som skal se på hvordan de materialer, som universiteter lægger i deres arkiver, sikres for eftertiden. Projektet er støttet af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) og hedder Pindar. Det første step er en definition af en arkitektur, som sikrer, at det er universiteterne, som står for indsamling og formidling af forskningsresultater, mens det er Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek der står for langtidsbevaringen af materialet. Arkitekturen er nu fastlagt og aftalt med de to leverandører af arkivsystemer til Det generelle billede af forskere er, at de interesserer sig indgående for det emne, de forsker i. Til gengæld gør de sig ofte ingen overvejelser om, hvordan deres ideer opstår, og hvordan denne proces kan gemmes i fremtiden. Her må vi ind og hjælpe dem. BIRTE CHRISTENSEN-DALSGAARD 10

11 universiteterne. Vi skal i 2007 i gang med at aftale med universiteterne, hvordan arbejdsprocessen bliver omkring denne funktionalitet. Danmark er ikke det eneste land, som har fokus på bevaring af forskningspublikationer. Det har man også i andre lande og i Pindar har vi etableret et uformelt samarbejde med en gruppe i England. Og sådan er det med mange aktiviteter. De starter og bliver gennemført parallelt og nogle gange ukoordineret forskellige steder i Europa og i verden. Det er denne problemstilling, som adresseres i Digital Preservation Europe (DPE). DIGITAL PRESERVATION EUROPE (DPE) INDSAMLING OG FORMIDLING AF BEST PRACTICE Her har Statsbiblioteket en hovedrolle med at identificere igangværende aktiviteter i Europa og senere formidle eksempler på best practice. Indholdsmæssigt handler det om bevaring af det forskningsmateriale, som er lagret digitalt. Ud over at sætte arbejdet med bevaring af universitetsarkiver i internationalt perspektiv arbejder DPE med en række andre områder. Et meget vigtigt område er udvikling af undervisningsmateriale, som kan bruges både overfor studerende og allerede ansatte hos arkiver, biblioteker og museer; de såkaldte ABM-institutioner. En anden aktivitet er etablering af støtte til udveksling af studerende. Endelig vil DPE gennemføre en international konkurrence omkring digital bevaring. DPE bygger videre på et afsluttet projekt, som har arbejdet struktureret med opbygningen af en vidensbank med råd omkring digital bevaring. Derfor ligger DPE inde med viden, som kan omsættes til konkrete råd. 11

12 SUMMA Summa et søgesystem efter Google-opskriften Statsbibliotekets nye søgesystem Summa er blevet til i et samarbejde mellem forskelligartede faggrupper og institutioner. Det gør op med vanetænkningen om, at brugere skal gå på kursus for at lære at finde frem til de materialer, de søger. Systemet vil blive open sourcet, så andre institutioner der vil formidle information kan bruge det gratis. Langt hovedparten af Statsbibliotekets brugere besøger biblioteket via nettet og de føler sig så sikre på egen formåen, at de sagtens kan finde materialet selv uden at spørge en bibliotekar til råds. Statsbiblioteket kalder det drive-in-brugeradfærd. Før 26. oktober 2006 fik mange af brugerne en utilfredsstillende oplevelse, når de benyttede søgefeltet på Statsbibliotekets hjemmeside. Det eksisterende system var ganske enkelt for langsomt og det var ikke altid klart, hvorfor man ikke fandt det, man søgte, forklarer udviklingschef Birte Christensen-Dalsgaard. Et feltstudium havde bekræftet, hvad andre undersøgelser havde vist, nemlig at bibliotekskatalogen ikke spillede nogen rolle i forbindelse med valg af materiale, og at brugerne betragtede sig selv som informationskompetente. Det var derfor naturligt at prøve at arbejde med udvikling af et system, som fungerede på disse brugeres præmisser. Formålet var altså ikke at lave et system til informationsspecialisterne, men at lave et til de såkaldte drive-in brugere. Efter den 26. oktober 2006 fik brugerne en helt ny oplevelse, da de loggede på Statsbibliotekets hjemmeside. Mest mærk-, Vi tror på, at bibliotekerne rent faktisk ligger inde med data og viden, som gør os i stand til at levere et helt unikt produkt. BIRTE CHRISTENSEN-DALSGAARD 12

13 bart var, at man nu fik meget hurtigt svar på en forespørgsel og at dette blev vist på en meget overskuelig måde. Yderligere var systemet designet til at understøtte brugeren i at benytte næsten samme fremgangsmåde i søgningen, som de fleste forventer efter brug af blandt andet Google og Amazon. Og Birte Christensen-Dalsgaard lægger da heller ikke skjul på, at Statsbibliotekets it-udviklere uden blusel har mere end skelet til de store søgesystemer. Summas system er på ingen måder originalt. I stedet har vi bevidst kigget på, hvad man har haft succes med andre steder, og hvad brugerne er vant til. Jeg plejer at sige, at vi stjæler med stolthed, siger hun. Med Summa som søgesystem får brugerne blandt andet at vide, hvilke materialer der er tilgængelige helt fremme i søgeresultatet, hvilket ikke lod sig gøre med det gamle system. Desuden kan man vælge at sortere efter relevans eller udgivelsesår. Har man tendens til at ramme de forkerte taster, giver Summa også staveforslag en feature, som er hentet fra Google s Mente du? Summa har også en indkøbs- eller man skulle måske snarere kalde den en materialekurv, hvor man kan samle alle de bestillinger, man bliver fristet af på sin vej rundt i systemet. Og så får brugerne i dag også en væsentlig hurtigere betjening i forhold til tidligere. Summa bygger på overbevisningen om, at biblioteket har en rolle i at hjælpe brugerne med at finde frem til det bedste materiale, og vi vil gerne støtte op om brugernes beslutningsproces. Vi tror på, at bibliotekerne rent faktisk ligger inde med data og viden, som gør os i stand til at levere et helt unikt produkt, siger Birte Christensen-Dalsgaard. Det var undersøgelser af brugernes adfærd, der førte frem til erkendelse af, at det gamle søgesystem skulle forbedres. Systemet var bygget op omkring en typisk bibliotekstankegang, hvor brugerne bliver opfattet som nogle der præcist ved, hvilket materiale, de skal have fat i. Resulta- Webgruppen 'bag' Summa er: Dorete Larsen, Hans Lund, Bolette Ammitzbøl Madsen, Mikkel K. Erlandsen, Jørn Thøgersen, Mads Villadsen, Michael Nielsen, Jens Hofman Hansen og Hans Lauridsen. 13

14 SUMMA terne bliver listet op i kronologisk eller alfabetisk rækkefølge, som man kender det fra de gamle kartoteker på bibliotekerne. Men datosortering og alfabetisering er i en digital verden ikke de eneste relevante visningsformer for nutidens brugere. Det viste sig da også, at brugerne kun i ringe grad manøvrerede i systemet, sådan som det var tænkt, de skulle gøre. Når man har lagt meget arbejde i at udvikle et system, kan det være hårdt at erfare, at brugerne gør noget andet, end man har tænkt sig, siger Statsbibliotekets usability-konsulent Jens Hofman Hansen. Statsbiblioteket tog konsekvensen af disharmonien mellem systemets intentioner og brugernes adfærd: De gik i gang med at udvikle Summa sidst på året Det tog cirka et år at udvikle Summa. I alt blev der brugt tre årsværk på projektet frem til åbningen i oktober Men trods masser af forberedelser var det med en vis bæven, at de brugere, der i gennemsnit besøger Statsbibliotekets hjemmeside hver måned, blev sluppet løs i det nye system. Den første måned havde vi travlt, og der var en del småfejl, der skulle rettes. Men det er lykkedes at holde systemet i luften uden nedbrud. Så alt i alt synes vi, det er gået meget fint, siger Jens Hofman Hansen. Ud over at styre søgningerne på Statsbibliotekets samlinger ligger Summa også bag Bibliotekernes Netmusik. Her er funktionerne ligeledes også bygget op, så de ligner Amazon og Google., Søger man på en bestemt kunstner, vil man for eksempel også blive tilbudt anmeldelser af den pågældende cd. Og hvis cd'en er udlånt, vil Summa automatisk tilbyde brugeren at låne musikken i digital udgave, hvis den mulighed er til stede. Summa har vist sig levedygtig, og ambitionerne med systemet er da også, at det skal udbredes til langt flere end Statsbiblioteket og Bibliotekernes Netmusik. Statsbiblioteket arbejder på, at Summa skal distribueres som open source, som er en metode flere og flere i disse år vender sig mod. Ideen er, at man får etableret et community, som på forskellig måde bidrager til udviklingen, til rettelse af fejl og til erfaringsudveksling. I Danmark har vi etableret et sådant samarbejde med en række En ide, som der arbejdes med i Summa, er at få eksponeret, at biblioteket står for andet end bare en katalog, som giver adgang til en række ressourcer. Biblioteket er også et sted med folk, som har en viden, der med fordel kan udnyttes. BIRTE CHRISTENSEN-DALSGAARD 14

15 folke-, central- og forskningsbiblioteker. Nogle af dem er med som udviklingsbiblioteker, som vi hele tiden er i tæt dialog med, mens andre udgør en følgegruppe, der kigger os over skulderen, forklarer Birte Christensen-Dalsgaard. I sin nuværende udformning fungerer samarbejdet på den måde, at Statsbiblioteket modtager udtræk fra udviklingsbibliotekernes databaser, som så indekseres. Man kan sige, at vi sørger for, der ikke går spaghetti i systemet, og jeg forventer at udviklingsbibliotekerne for alvor kan begynde at lege med Summa i efteråret 2007, siger Birte Christensen-Dalsgaard, der er meget glad for partnerskabet med bibliotekerne. Samarbejdet styrker os i vores formidlingsstrategi, konstaterer hun og tilføjer, at der indtil videre kun har været stor entusiasme, imødekommenhed og interesse fra de medvirkende bibliotekers side. Med Summa er der taget et stort skridt i retning af at tilpasse biblioteket til tidens krav. De færreste brugere gider i dag bruger kursustid på at sætte sig ind i et søgesystem. Brugerne vil selv og det skal være her og nu. En ide, som der arbejdes med i Summa, er at få eksponeret, at biblioteket står for andet end bare en katalog, som giver adgang til en række ressourcer. Biblioteket er også et sted med folk, som har en viden, der med fordel kan udnyttes. Men skal den udnyttes, et det vigtigt, at den bliver eksponeret, når den er relevant. Det kan være i form af råd, som kommer frem integreret i brugerens arbejde, slutter Birte Christensen-Dalsgaard. 15

16 SBCI Fra Indvandrerbibliotek til BiblioteksCenter for Integration Statsbiblioteket har reformeret biblioteksindsatsen over for etniske minoriteter i Danmark. Nu er det blevet nemmere at låne materialer bøger, musik og film på flere forskellige sprog. Statsbibliotekets opgave er at betjene alle borgere også minoriteter. Dette har krævet en ny organisering og profilering af det tidligere Indvandrerbibliotek, som samtidigt er omdøbt til BiblioteksCenter for Integration (SBCI). Opgaven er at bidrage til integration og udvikling af det aktive medborgerskab blandt etniske minoriteter. Dette skal ske bl.a. ved at fokusere på og formidle best practice og diverse materialer og aktivt arbejde med dialog og partnerskaber. Centerets opgave bygger videre på ideer fra 70 erne, da de første gæstearbejdere kom til landet. Formålet var ganske enkelt at støtte op om de nye borgere ved at give mulighed for at læse bøger på deres eget sprog. Folkebibliotekerne skulle være en aktiv partner i integrationen af nye borgere fra andre lande. Rent praktisk foregik det på den måde, at folkebibliotekerne ringede til biblioteket og bestilte bøger på et bestemt sprog, og nogle dage efter kom så pakken fra depotet i Ballerup. Men som årene gik, kom Indvandrerbiblioteket til at leve en mere isoleret tilværelse, og med de forstærkede politiske krav til integration af etniske minoriteter skulle et analysearbejde kortlægge, om institutionen levede op til sin rolle. Analysen blev gennemført i 2005 og viste, at materialesamlingen bestod af enheder, og at der årligt blev lånt ud. Resultatet var faktisk lidt overraskende for mange, og analysen gjorde i hvert fald klart, at der var et behov for udlån til etniske minoriteter, og at det daværende Indvandrerbibliotek ikke var så støvet en service, som man kunne have frygtet, siger områdeleder Flemming Munch. Et andet resultat af analysen var imidlertid også, at der var behov for omfattende at redefinere services og processer for at imødekomme tidens og fremtidens krav til udbud, leverancesikkerhed og effektivitet. ERFARINGER FRA DET PRIVATE KAN BRUGES I SBCI Flemming Munch blev ansat på Statsbiblioteket i slutningen af 2005 og havde inden da været ansvarlig for udvikling af kvalitetskoncepter, lean og kundeservice i en større privat virksomhed. Mange af de erfaringer har han kunnet bruge i sit nye arbejde på Statsbiblioteket, hvor han er områdeleder for fire sektioner blandt andet SBCI. En af hans første opgaver blev at skabe et mere strømlinet udbud af biblioteksservices rettet mod etniske minoriteter. 16

17 Vi gik i gang med at modernisere området ved at bevare det bedste af det gamle i en ny indpakning. Strategien er at fokusere, forenkle og modernisere. Samtidig ville vi gøre mere ud af at markedsføre området og frigøre ressourcer til at opbygge et egentligt videncenter, siger Flemming Munch. Hidtil har SBCI arbejdet med materialer på 35 forskellige sprog. Spredningen betød, at der kun var lidt materiale på de mindste sprog, og samlingerne var for mange materialers vedkommende af ældre dato. Nogle materialer blev aldrig lånt ud. Vi besluttede at fokusere på de 15 mest populære sprog, som vi inddelte i tre niveauer. De fem mest populære sprog i niveau 1 udgør i dag 70 procent af det samlede udlån. De næste fem sprog i niveau 2 udgør 20 procent, og de fem mindste sprog i niveau 3 udgør de sidste 10 procent af materialet, forklarer Flemming Munch. Fokuseringen på de mest populære sprog blev yderligere markeret ved, at der nu kun købes nye materialer ind på niveau 1 og 2 sprog, og SBCI har samtidig en strategi om in house at have sprogkompetence mv. på de vigtigste sprog. LYN OG MIX NY ABONNEMENTSSTRUKTUR Som del af det nye koncept er der indført et abonnementskoncept vedr. hhv. Lynog Mixdepoter. Lyndepoter leveres på niveau 1 altså de fem mest populære sprog. Til gengæld er materialerne i dette abonnement helt nye. Mixdepoter leveres på alle 15 fokussprog. Her er materialerne maksimalt fem år gamle. Det nye koncept blev udtænkt og forbe- Flemming Munch, leder af Overcentralområdet herunder SBCI. 17

18

19 redt i løbet af efteråret 2006, og derfor var det med spænding, at SBCI lukkede op for bestilling af de nye abonnementer den 1. december. Det gik over al forventning. Jeg vil faktisk sige, at bibliotekerne er begejstrede for de nye services. Alene i de første tre uger frem til jul fik vi bestillinger på 900 abonnementer, der omfattede i alt enheder altså næsten lige så mange, som vi tidligere leverede i løbet af et helt år. Nu ligger udfordringen så i at levere det, vi har lovet folkebibliotekerne, siger Flemming Munch. Formålet med udlånskonceptet er at sikre effektivisering af bestillings- og leveranceprocesser, samtidig med at kunderne oplever markant bedre kvalitet ved de services, vi kunne kalde klassiske services. Strategien udtrykkes klart i vores slogan Fra ekspedition til videncenter, og helt konkret vil vi frigøre ressourcer til at udbygge videncenterdelen af vores indsats. Videncenteret bliver bl.a. ansvarlig for at indgå i større projekter og partnerskaber ligesom medarbejderne skal arbejde intensivt med de virtuelle formidlingskanaler, arrangere konferencer, studieture og temadage samt sikre globalt udsyn og profilering af den danske bibliotekssektor på dette område. Overordnet skal der altså arbejdes med udvikling af koncepter og metoder, siger Flemming Munch. ØGET PROAKTIVITET FRA SBCI SBCI har også opprioriteret den rådgivende indsats overfor folkebibliotekerne. Med statistikker over befolkningsudviklingen og forslag til materialebestillinger i hånden, opsøger medarbejderne nu de enkelte biblioteker. Ud fra tallene kan vi for eksempel se, at der er en enklave af vietnamesere i en bestemt kommune. Så ringer vi til folkebiblioteket og foreslår dem løsninger, som vil tilgodese denne sproggruppe. I de fleste tilfælde ved bibliotekarerne i de pågældende kommuner naturligvis godt, hvilke nationaliteter der bor i deres kommune, men det er ikke sikkert, de ved, hvad vi kan tilbyde dem. Det kan også tænkes, at vietnameserne ikke bruger biblioteket, forklarer Flemming Munch. SBCI er også begyndt at tilbyde markedsføringsmaterialer til folkebibliotekernes markedsføring over for deres lokale brugere. Det kan for eksempel være plakater eller bannerstandere med oplysninger om, at der nu er nye materialer på bestemte sprog. SBCI kan med andre ord nu både pege på en gruppe borgere, der måske har et udækket behov for at bruge biblioteket og samtidig hjælpe med at gøre gruppen opmærksom på nye tilbud. STEMMER UDEFRA Som et andet element i at opbygge videncentret er SBCI begyndt at arrangere konferencer. Den første blev afviklet med 150 deltagere i januar 2006 i Eigtveds Pakhus. Emnet var Biblioteker & Integration, og var samtidig startskud for etableringen af SBCI. Et år efter i januar 2007 fulgte SBCI op med en konference med titlen Stemmer udefra. Her havde vi også inviteret repræsentanter for brugerne med. Målet med konferencen var at diskutere, hvordan bibliotekerne kan gøre det bedre og sikre de nye borgere et aktivt medborgerskab og livslang læring, forklarer Flemming Munch. Konferencerne blev besøgt af landets toppolitikere, hvilket falder godt i tråd med, 19

20 SBCI at en væsentlig opgave for SBCI i fremtiden bliver at opbygge netværk i det politiske univers. Et eksempel herpå er det strategiske partnerskab mellem Kulturministeriet, Integrationsministeriet og SBCI, som blev søsat i Partnerskabets første helt konkrete initiativ er tilbuddet om lektiecafeer på folkebibliotekerne, som blev lanceret november 2006 og efterfølgende blev præsenteret på regionale møder i februar Lektiecafeer findes allerede i mange afskygninger i Danmark, så ideen er i sig selv ikke ny. Men i vores udgave kan både børn af indvandrere og flygtninge samt danske børn deltage, og målet med at understøtte aktivt medborgerskab er udtrykt. Desuden vil vi gøre en stor del af forarbejdet med at hjælpe de enkelte folkebiblioteker i gang. Vi har ansat en projektleder, og tanken er, at de biblioteker, der ønsker at oprette en lektiecafe, får en taske med materialer og instruktioner, så det bare handler om at gå i gang, siger Flemming Munch. Målet er, at der med tiden vil være 100 lektiecafeer over hele landet, og de første forventes at åbne ved indgangen til skoleåret i august SBCI arbejder, udover den direkte materialeformidling, med strukturer og koncepter og lektiecafeerne er et godt eksempel på, hvordan vi gerne vil arbejde med SBCI som videncenter, siger Flemming Munch. Et kig fra bogtårnet ud over Universitetsparken., Vi gik i gang med at modernisere området ved at bevare det bedste af det gamle i en ny indpakning. Strategien er at fokusere, forenkle og modernisere. Samtidig ville vi gøre mere ud af at markedsføre området og frigøre ressourcer til at opbygge et egentligt videncenter. FLEMMING MUNCH 20

21

22 2006 I TAL Statsbiblioteket i tal FYSISKE UDLÅN INKL. FORNYELSER Fysiske udlån inkl. fornyelser i alt Antal download Antal udlån ELEKTRONISK FORMIDLING Heraf direkte lån Heraf udlån til andre biblioteker Heraf brug på læsesal Elektronisk formidling i alt Heraf elektroniske tidsskrifter Heraf digitale dokumenter på egne servere Heraf elektroniske bøger

23 2006 I TAL BESTAND AF FYSISKE MATERIALER Bøger og seriepublikationer Antal titler Antal fysiske enheder BESTAND AF ELEKTRONISKE MATERIALER AV-dokumenter Grafiske dokumenter Manuskripter Musikalier Digitale dokumenter på egne servere Elektroniske bøger Elektroniske tidsskrifter

24 ANTAL INDLÅN FRA ANDRE BIBLIOTEKER 2006 I TAL Antal besøg / antal sidevisninger Antal indlån BENYTTELSE AF STATSBIBLIOTEKETS WEBSITE Antal indlån fra andre biblioteker Bibliotekets website (antal sidevisninger) Bibliotekets website (antal besøg)

25 2006 I TAL INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER Mio. kr. Bevilling (inkl. reserveret bevilling) Indtægter Indtægter i alt Omkostninger Resultat til videreførelse Regnskab ,40 15,60 166,00-164,61 1,39 Regnskab ,67 13,48 165,15-165,09 0,06 Budget ,05 9,45 171,50-175,90-4,40 Vedr. økonomi: Se i øvrigt Statsbibliotekets årsrapport på: BESØGENDE OG AKTIVE LÅNERE Regnskab Antal besøgende på biblioteket Antal aktive lånere ÅRSVÆRKSFORBRUG OG TILGANG/AFGANG AF PERSONALE Regnskab Budget 2007 Gennemsnitligt årsværksforbrug Tilgang personer Afgang personer

26 STRUKTUR Statsbibliotekets organisation Direktør Svend Larsen Personalechef Tove Toft Udviklingschef Birte Christensen- Dalsgaard Forskning Harald von Hielmcrone Universitetsbibliotek Lilian Madsen Overcentral Flemming Munch Nationalbibliotek Eva Fønss- Jørgensen It og proces Arne Sørensen Digitale ressourcer og web Birte Christensen- Dalsgaard Administration May Dalsgaard Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek og Faglig sektion Ellen Knudsen Kundeservice Hugo Skou Kulturformidling og specialsamlinger Eva Fønss- Jørgensen It-drift Arne Sørensen Digitale ressourcer Bjarne Andersen Økonomi- og personalesektion Lene Knudsen Fagsal og Institutservice Lilian Madsen Magasin Inge Sahlertz Statens Mediesamling Elsebeth Kirring It-service Søren Mikkelsen Web Hans Lauridsen Forsendelsessektion Carsten Lykholt Tidsskriftservice Lilian Madsen Netbaserede services Else Refstrup Musiksektion Ole Bisbjerg Tidsskriftproces Anna Dalager Bygningsforvaltning Peter Venning BiblioteksCenter for Integration Eva Fahnøe Buch Statens Avissamling og Grafisk sektion Martin Lund Monografiproces Anna Dalager 26

27 PUBLIKATIONER Publikationer 2006 FORSKNINGSPUBLIKATIONER Clausen, H.: '... The Written Word is the Most Patient Missionary...'. Catholic Literature and Catholic Public Libraries in Denmark from the Reformation to Vatican II, Doktordisputats, Det Pavelige Akademi for Teologi i Kraków, Fakultetet for Kirkehistorie. Katolsk Forlag, København: 345 pages, Engerer, V.: Das Zuordnungsproblem. Studien zum Phon-Phonem-Verhältnis in der Sprachwissenschaft. Lincom Europe, München: 112 pages, Engerer, V.: Modality. Linguistic, Philosophical and Logical Aspects of a Universal Category. Tidsskriftet er udkommet 2006, men er årg Tidsskrift for Sprogforskning, Århus; 3(2): 5-18, Kirkegaard, B.; Borlund, P.: Brugen af tv-udsendelser i Statens Mediesamling. med særlig henblik på brugere fra akademiske institutioner. Dansk Biblioteksforskning; 2(3): 15-27, Kruse, F.; Lassen, K.O.; Olsen, J.; Grinderslev, E.; Bjerrum, M.: Nutritional care of medical inpatients. a health technology assessment /6/7. BMC Health Services Research; 6(7), Larsen, I.M.: 'Købmandsspørgsmålet' i Ruslands historie. Rotunden, Århus; (22): 56-75, Larsen, I.M.: Carl Frederik Rieffestahl. A.V. Guterc. Rotunden; (22): 6-24, Larsen, I.M.: En dansk familie i Vestsibirien. Rotunden, Århus; (22): 25-55, Thyrring Andersen, L.: Godt at synge dagens pris. Om Jørgen Gustava Brandts salmedigtning og poesi. In: Geni og apostel. Litteratur og teologi. Bugge, D. (Ed.). Anis, København: pp ,

28 PUBLIKATIONER LETTERS, KOMMENTARER, VIDENSKABELIG DEBAT Thyrring Andersen, L.: En ener i dansk litteratur. Nekrolog i anledning af Jørgen Gustava Brandts død. Kristeligt Dagblad 5. december: 10, Thyrring Andersen, L.: Ud af intet, blødt gående. Forfatterskabsportræt i anledning af Jørgen Gustava Brandts død. Kristeligt Dagblad 6. december: 8, KONFERENCEBIDRAG, ARBEJDSPAPIRER Clausen, H.: Integration and the Role of Libraries in the Information Society. The Danish Case in a European Perspective. CD-ROM. In: Seria III: epublikacje Instytutu Informacji Naukowej i Bibliotekoznawstwa Uniwersytetu Jagiellonskiego Nr 2. Series III: epublications of Information and Library Science Institute of the Jagiellonian University. No. 2. Kocójowa, M. (Ed.). Twelwth International Conference, Institute of Information and Library Science, Jagiellonian University, Kraków, Poland, 5-6 June Institute of Information and Library Science, Jagiellonian University, Kraków, Kraków: pp , Engerer, V.: Ein Fehlerkompendium für fortgeschrittene Lerner des Deutschen. Konzeption und erste Analysen. In: Sprache und Sprachverarbeitung/Language and Language-processing. Karnowski, P.; Szigeti, I. (Eds.). Akten des 38. Linguistischen Kolloquiums in Piliscsaba, Peter Lang, Frankfurt am Main: pp , Engerer, V.: Variation in Intervallen. Zum Zeitdesign des Deutschen. In: Variation in Sprachtheorie und Spracherwerb. Vliegen, M. (Ed.). Akten des 39. Linguistischen Kolloquiums in Amsterdam, Peter Lang, Frankfurt am Main: pp ,

29 OVERSÆTTELSER, UDGIVELSER, LEKSIKONBIDRAG Statsbiblioteket: Jorden og lyset. Johannes V. Jensen i ord og toner. SBCD Statsbiblioteket, Århus, ANDEN FORMIDLING Andersen, B.: DK-domænet i ord og tal. DF-Revy, Århus; 29(1): 4-7, Fønss-Jørgensen, E.: Ruben-valserne - Danmarks ældste lydoptagelser. In: Danmark & Unescos Memory of the World Register. Karen Skovgaard Petersen (Ed.). Det Kongelige Bibliotek, København: pp , Hielmcrone, H.von: Digitalisering og ophavsretsloven. DF-Revy, Århus; 29(1): 16-17, Hinrup, H.J.: Det langstrakte spil. Anmeldelse af Shan Sa: Pigen der spillede go. Danmark-Kina; (78): 20, Hinrup, H.J.: Galathea i Kina. Anmeldelse af Søren Koustrup: Galatheas forunderlige rejse Jorden rundt Danmark-Kina; (77): 10, Hofman Hansen, J.: Det hybride bibliotek set med brugernes øjne. Rapport fra DEFF-projektet: Lånernes forventninger og krav til det hybride bibliotek. DEFF: 64 pages, Hofman Hansen, J.: Drive-in brugere er en realitet. Danmarks biblioteker; (8), Hofman Hansen, J.: Motiverende design. Sådan ændrer du brugernes adfærd på hjemmesiden. Frydenlund: 130 pages, Kirring, E.: Anker Kirkeby-samlingen. In: Danmark & Unescos Memory of the World Register. Karen Skovgaard Petersen (Ed.). Det Kongelige Bibliotek, København: pp , Kristensen, L.O.: Karl Marx som nordisk litteratur. Østjysk hjemstavn; 71: 51-62, Kristensen, L.O.: Litteratur om Østjylland siden sidst. Østjysk hjemstavn; 71: , Larsen, S.: Statsbibliotekets årsberetning Statsbiblioteket, Århus: 35 pages, Larsen, S.: Statsbibliotekets årsrapport Statsbiblioteket, Århus: 30 pages, Larsen, S.: Jørgensen, T.: Statsbibliotekets erfaringer med bevillingsreformen. In: Offentlig økonomistyring. Børsens Ledelseshåndbøger. 2: Kap pages, Nielsen, V.: Refleksioner over en fjernlånskonference. DF-Revy, Århus; (8): 24-25, Reske-Nielsen, E.: Erik Reske-Nielsen en nordisk pionér. Rotunden, Statsbiblioteket, Århus; (24): 190,

30 PUBLIKATIONER REDAKTIONSARBEJDE Bisbjerg, O.; Christiansen, B.; Ljungberg, M.: Musikbiblioteker i Danmark Rotunden, 23. Statsbiblioteket og Dansk Musikbiblioteks Forening, Århus, Engerer, V., Hovedredaktør: Tidsskrift for Sprogforskning Statsbiblioteket, Århus, Engerer, V.; Hielmcrone, H.von; Vetter, H.: Rotunden. 22, 24. Statsbiblioteket, Århus, Jespersen, L.B.; Holm, K.: VidenStafetten Katalog Statsbiblioteket, Århus, Larsen, S.: Libri. International Journal og Libraries and Information Services. Saur Verlag München, Larsen, S.: Statsbiblioteket Lige Nu Statsbiblioteket, Århus, Munch, F.: OC-infoline. En service for danske biblioteker. ocinfoline/. Statsbiblioteket,

31 ISBN Udgivet af: Statsbiblioteket Universitetsparken, 8000 Århus C Tlf sb@statsbiblioteket.dk Redaktion: Svend Larsen Lise Thusgård Skovager Martin Lund Layout: Foto: Martin Lund, Samuel Barksdale (hvor ikke andet er angivet). Tryk: Alpha Kannike Oplag: 1000 eksemplarer Journalistisk bistand: Jakob Kehlet

32