Notat. Aarhus Kommune. Den 25. maj Sociale Forhold og Beskæftigelse Børn og Unge

Transkript

1 Notat Emne Handlingsplan for 95%-målsætningen Den 25. maj Indledning: 95% i ungdomsuddannelse i 2013 en målsætning i Aarhus...2 Alle hænder og hoveder skal bruges og bruges bedst muligt...2 Unge og forældre med på råd...2 Tæt partnerskab om opgaven...3 Overhalingssporet og det lange seje træk...4 De grundlæggende forudsætninger skal være på plads Et servicetjek: Matcher vores tilbud alle unge? Initiativer som skal hjælpe os i mål Konkrete initiativer - overblik Primære fokus: Motivation, relevans og mening Primære fokus: Valg og fravalg Primære fokus: Faglige kompetencer Primære fokus: Sociale kompetencer Sådan er handlingsplanen blevet til Sådan følger vi udviklingen Profilmodellen og kommunale indikatorer Overordnet status på realisering af 95% målsætningen Indikatorer på motivation, relevans og mening Indikatorer på valg og fravalg Indikatorer på faglige kompetencer Indikatorer på sociale kompetencer Bilag Bilag 1: Beskrivelse af handlingsplanens 23 initiativer Bilag 2: Budgetforligsteksten Bilag 3: Eksisterende tilbud og indsatser i Aarhus Kommune med reference til 95%-målsætningen Bilag 4: Oversigt over deltagere på innovationscamp og fælles udvalgsmøde Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse Børn og Unge Handlingsplan for 95%-målsætningen Side 1 af 56

2 1. Indledning: 95% i ungdomsuddannelse i 2013 en målsætning i Aarhus Alle hænder og hoveder skal bruges og bruges bedst muligt I Aarhus er vi meget bevidste om, at når flere unge tager en ungdomsuddannelse, så gavner det både den enkelte unges fremtidsmuligheder og samfundets muligheder for at rekruttere den fremtidige arbejdskraft. Med denne handlingsplan iværksætter vi derfor en særlig indsats for at få alle unge i ungdomsuddannelse. Målet er, at 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i Omkring 95 % starter allerede i dag på en ungdomsuddannelse, men kun 86 % forventes at gennemføre. Som samfund kan vi ikke leve med de mulige negative konsekvenser for den enkelte unge. Uddannelse er en afgørende adgangsbillet for at kunne udfolde sig som deltagere i arbejdslivet og samfundslivet. Uden uddannelse vil mange være i overhængende fare for at blive hægtet af den fremtidige udvikling. Vi kan heller ikke leve med den regning, som fællesskabet skal betale: Det handler både om lavere velstand og økonomisk vækst, og om polarisering, som kan true sammenhængskraften i samfundet. Unge og forældre med på råd Vi står overfor en vanskelig, men vigtig opgave med at sikre at alle unge får en ungdomsuddannelse. Hvis vi skal i mål med 95% målsætningen i 2013 skal de unge og deres forældre med på råd. Det er vigtigt, at vi tager deres perspektiv og skaber rum for at den enkelte unge med sin viden kan hjælpe os med at udvikle relevante tilbud. De skal være medskabende af egen fremtid og vi skal bygge videre på de kompetencer den enkelte unge har. Med udgangspunkt i de unge og deres familiesituation må vi også se kritisk på de uddannelser, vi allerede har. Er de indrettet, så de 2

3 matcher behovet og er vores tilbud tilpas varierede, så der er noget at komme efter for alle unge? Vi må også spørge om vi kommer tæt nok på den enkelte unge? Har vi samlet det rigtige hold af personer og ressourcer omkring den unge eller er der aktører med en anden indgangsvinkel, som kan være bedre til at give den nødvendige støtte eller det rette skub? Et fritidsjob i en lokal virksomhed eller en mentor kan være døråbner til uddannelsesverdenen og være med til at give den unge tro på egne evner. Ofte ser vi, at der er mange forhold, der spiller ind på om unge får en ungdomsuddannelse. Derfor må vores indsatser også være mangeartede og tage mange perspektiver og der må altid være et spillerum, som den unge selv er med til at udfylde. Tæt partnerskab om opgaven Opgaven kræver et tæt samspil internt i kommunen og med alle øvrige centrale aktører på området. I dagtilbud, på skoler og i de forskellige kommunale tilbud til unge, arbejdes der målrettet med konkrete initiativer for at forberede de unge til at tage ungdomsuddannelse. Også ungdomsuddannelserne gør en stor indsats for at tiltrække og fastholde de unge på uddannelserne. Endelig spiller private og offentlige virksomheder en væsentlig rolle for, at flest muligt gennemfører en ungdomsuddannelse. Et centralt element i arbejdet med at sikre alle unge en ungdomsuddannelse handler derfor om samarbejde, om forpligtende partnerskaber og netværksdannelse på tværs af byen. Vi skal i fællesskab trække på de mange indsatser og den viden og kreativitet, som findes på tværs af bysamfundet, byens mange uddannelsesinstitutioner, biblioteker, virksomheder, frivillige foreninger og hos enkeltpersoner, som gør en særlig indsats. 3

4 Handlingsplanen giver nogle konkrete bud på partnerskaber, men det er håbet, at lignende initiativer vil opstå og sprede sig som ringe i vandet over alt i byen. Løsningerne ligger ikke de kommunale tilbud alene, men i et stærkt partnerskab med ungdomsuddannelser, virksomheder og civilsamfund og med udgangspunkt i dialogen med de unge. Hvis vi slår vores viden og ressourcer sammen og i fællesskab går på jagt efter de bedste løsninger tror vi på, at vi kommer nærmere målet. Overhalingssporet og det lange seje træk Vi har allerede en lang række tilbud, som på forskellig vis skal ruste unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse og komme videre i arbejde (se bilag 3). Med denne handlingsplan bygger vi ovenpå denne indsats. Med handlingsplanen iværksættes en ekstraordinær indsats det vi kalder overhalingssporet. 4

5 I overhalingssporet iværksættes initiativerne i denne handlingsplan parallelt med en skærpet opmærksomhed på 95% målsætningen hos alle de medarbejdere, som til daglig arbejder med børn og unge i Aarhus Kommune. Alle unge skal opleve, at der er voksne der tror på dem, interesserer sig for dem og har forventninger til dem. Hele byen har et ansvar for at bidrage til at 95% af alle unge får en uddannelse. Fx har en skole ikke nået målet, selv om 95% af deres elever fortsætter videre i ungdomsuddannelse. De har stadig en opgave i at få de resterende 5% med. Alle skoler får en forpligtelse til at følge op på, hvad deres elever er beskæftigede med 15 måneder efter at de har forladt grundskolen. Den konkrete udmøntning heraf sker i samarbejde med skolerne. Overhalingssporet kører parallelt med et andet spor, som vi kalder Det lange seje træk. Det lange seje træk skal sikre, at alle børn og unge opnår personlige, faglige og sociale kompetencer, der gør dem i stand til at udfolde sig som aktive deltagere i samfundslivet og forfølge deres håb og drømme. Et centralt element i det lange seje træk er en kommende fælles handleplan for tidlig indsats for de 0-12 årige forankret i Det Tværgående Områdesamarbejde. Indsatsen skal bidrage til at reducere graden af udsathed hos børn og unge i aldersgruppen 0-12 år og fremme tidlig, opsporende og forebyggende indsatser. Den enkelte unges forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse skabes fra man er helt lille. Derfor skal vores indsatser starte tidligt. Vores eksisterende indsatser skal forstærkes så de bærende forudsætninger fremadrettet i videst mulig omfang skabes fra barnet er lille. Koblingen af overhalingssporet og det lange seje træk giver både plads til en fortsættelse af noget af det, som virker for hovedparten af alle børn og unge og til at vi nytænker indsatsen, der hvor vi endnu ikke har løst udfordringen. De grundlæggende forudsætninger skal være på plads Vi har et godt grundlag i de mange eksisterende generelle indsatser. Men vi kan og skal gøre det endnu bedre med fælles, ambitiøse 5

6 satsninger, der matcher de udfordringer, som vi står overfor, hvis vi skal sikre uddannelse til alle. Et højt ambitionsniveau kræver, at de grundlæggende forudsætninger er på plads: Vi tager udgangspunkt i den unges motivation og ressourcer og beslutninger træffes i tæt samarbejde med den unge og familien Vi skal bruge aktiveringslovgivningen offensivt. Det kræver, at barrierer, der begrænser mulighederne for at realisere målsætningen fjernes, hvad enten det er national lovgivning eller vores egne procedurer. Indsatser på dagtilbuds-, skole- og uddannelsesområdet, beskæftigelsesområdet og det sociale område skal arbejde sammen om at realisere målsætningen fx er det obligatorisk for lærere og pædagoger at samarbejde om at skabe sammenhæng for børnene mellem dagtilbud og indskoling. Et andet eksempel er, at man skal knytte forældrene tættere til skolegangen via beskæftigelsesrettede indsatser Samarbejdet med ungdomsuddannelser og erhvervsliv skal intensiveres, bl.a. i forhold til sikring af de nødvendige praktikpladser. 6

7 2. Et servicetjek: Matcher vores tilbud alle unge? Erfaringer fra praksis og aktuel ungdoms- og uddannelsesforskning peger på fire overordnede perspektiver, som skal tænkes ind, når vi planlægger indsatser for børn og unge i relation til 95% målsætningen. Perspektiverne er sammenfattet i modellen nedenfor. Model: Fire overordnede perspektiver, når vi ser på vores eksisterende tilbud, på de unge og på deres familier. Med udgangspunkt i et helhedssyn på den unge og dennes familiemæssige ressourcer og øvrige netværk må vi vurdere, om vores løsninger hver for sig og til sammen matcher udfordringerne. Det, vi ved om børn og unge, skal afspejle sig i vores tilgang og indsatser. Bliver vi ved med at betragte uddannelsesproblemer alene som resultat af "problemer med uddannelse" når vi ikke i mål med at indfri 95% målsætningen. 7

8 Modellen ovenfor skal ses som en forståelsesramme, der når hele vejen omkring barnet / den unge. De fire cirkler viser, at mangfoldige faktorer spiller ind, gensidigt påvirker hinanden og i forskelligt omfang får indflydelse på børn og unges uddannelsesparathed. Med modellen i hånden må vi have blik for, om vores indsatser både tager udgangspunkt i de ressourcer den unge har og kommer tæt på de relevante udfordringer, ligesom vi må forholde os til hvilken tyngde og dybde de forskellige udfordringer har. Ét fokus er, hvordan børn og unge oplever motivation, relevans og mening med det uddannelsestilbud, de er i. Det er meget forskelligt fra person til person hvad det præcis er som motiverer, men det er en meget vigtig kode at knække for at nå alle unge. Et andet fokus er på tvivl om valg og fravalg, som kan betyde, at den unge ikke hægter sig fast på en uddannelse og ikke er i stand til at fastholde et valg. Her må vi spørge hvordan vi kan støtte de unge til at træffe og fastholde et uddannelsesvalg? Et tredje fokus er faglige kompetencer. Vi ved fra karaktermålinger, at basale faglige kompetencer har stor betydning for om de unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det kan være drenge, som udadtil signalerer høj selvtillid, men som fagligt set har store problemer og som ikke opsøger den hjælp der fx er i lektieværksteder, fordi de føler sig udstillet der. Et fjerde fokus er sociale kompetencer og stabile og betydningsfulde relationer til andre unge og til voksne. Vi ved fx, at en gruppe unge falder fra uddannelserne, fordi de ikke indgår i et socialt miljø og kun har et svagt socialt netværk omkring sig. Det kan være stille piger, som på overfladen er velfungerende, men som socialt er meget skrøbelige. Nogle børn og unge har primært deres ressourcer i ét af de fire felter og er udfordret på andre. Modellen kan bruges til at indkredse hvor den unge har styrker, som vi kan bygge videre på, så vi får et godt afsæt for at handle på de områder, hvor de er udfordret. Karakteren af overlap mellem de fire typer af udfordringer kan ofte fortælle os noget om tyngden og dybden i den unges problematik. Samtidig ved vi, at der ofte er en tæt sammenhæng mellem de vanskeligheder børn og unge oplever, og de vilkår de lever under. 8

9 Unge med meget komplekse problemstillinger er ofte kendetegnet ved at have vanskelige opvækstbetingelser f.eks. i form af forældres ledighed, somatisk eller psykisk sygdom, skilsmisse m.v. En tæt inddragelse af barnet/ den unge og forældresamarbejde er derfor en forudsætning for, at konkrete initiativer bidrager til realisering af 95% målsætningen. Vi skal altid i dialog med børn, unge og forældre for at sikre, at nye tilbud tager udgangspunkt i den unges ressourcer og samtidig matcher de udfordringer, de står med. Derfor må vi også se kritisk på de tilbud, vi allerede har.: Er de tilpas varierede, så der er noget at komme efter for alle børn og unge? Eller er der børn, unge og familier, som vores tilbud slet ikke rammer? Inddrager vi i tilstrækkeligt grad de unge og deres forældre? Hvad har vi som kommunale aktører i værktøjskassen hver for sig? Hvad har vi i værktøjskassen til sammen og arbejder vi godt nok sammen om at bruge den samlede værktøjskasse, så alle børn, unge og forældre oplever helhed og sammenhæng på ethvert alderstrin? Er der barrierer, der vanskeliggør at vi er fælles om at finde de gode løsninger særligt i de tilfælde hvor der er brug for at tænke alternativt? Og er der ressourcer som kan inddrages fra bysamfundet, byens mange uddannelsesinstitutioner, byens virksomheder, frivillige foreninger mv.? 9

10 3. Initiativer som skal hjælpe os i mål Vi har allerede en lang række tilbud, som på forskellig vis skal ruste unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse og komme videre i arbejde (se bilag 3). Med denne handlingsplan bygger vi ovenpå denne indsats. Med handlingsplanen iværksætter vi en ekstraordinær indsats det vi kalder overhalingssporet. Indsatsen består af et øget fokus på 95% målsætningen hos alle medarbejdere som til dagligt arbejder med børn og unge i Aarhus Kommune og en række konkrete initiativer iværksat med denne handlingsplan. Konkrete initiativer - overblik Der er 23 initiativer i handlingsplanen. Initiativerne er herunder struktureret med udgangspunkt i hvilken af de fire udfordringer (beskrevet i afsnit 2) de primært sigter mod at imødekomme. Primære fokus: Motivation, relevans og mening 1. Ungecamp. Campforløb for unge i klasse og deres lærere. Fokus på relationsdannelse, fællesskab, styrke kendskab til sig selv og egne værdier. 2. Min vej til uddannelse. Særligt gruppeforløb for årige som har afbrudt en ungdomsuddannelse og som er uafklarede i forhold til uddannelse og egne kompetencer. 3. Øget samarbejde med lokale virksomheder om bl.a. fritidsjob og praktikophold. 4. Klubvejledning og Klubskole. Fritids- og ungdomsskoleområdet som støtte til afklaring om fremtiden. 5. Fleksibel udskoling. Etablering af en fleksibel overbygning, der skal understøtte elever med behov for støtte og imødekomme elever med behov for faglige udfordringer i folkeskolens ældste klasser. 6. OCN-certificering af ungdomsskolefag. Synliggørelse af unges uformelle kompetencer i forbindelse med adgang til ungdomsuddannelser og arbejdsmarked. 7. Rollemodelkorps en vejledningsindsats for og med unge med etnisk minoritetsbaggrund. 10

11 Primære fokus: Valg og fravalg 8. Social pejling i valgafklaringen i 8. klasse. Social pejling handler om, at man arbejder med de unges forestillinger om hvad andre unge tænker og gør for at undgå flertalsmisforståelser /20-modellen for 10. klasse og ungdomsuddannelse - glidende overgang mellem grundskole og erhvervsuddannelse 10. Vejledningshus. Udvikling af et vejledningsinitiativ, som når den gruppe af unge der ikke pt. profiterer af de nuværende vejledningsaktiviteter. 11. Aarhus-model, som støtter og kvalificerer overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og forebygger frafald 12. Samarbejdsfora mellem lederne af folkeskolerne og lederne af ungdomsuddannelserne i Aarhus Kommune 13. Opsporing og screening af udsatte unge på erhvervsuddannelser. Støtte til unge, der på grund af psykiske eller eksistentielle vanskeligheder er frafalds- og eksklusionstruede på erhvervsuddannelserne. 14. Erhvervsskolecampus i Vestbyen - etablering af tættere samarbejde og partnerskaber mellem erhvervsskolerne og VUC Primære fokus: Faglige kompetencer 15. Læs og lær. Indsats for faglig læsning i alle fag på mellemtrin og i udskoling. Treårigt udviklingsprojekt på 10 skoler. 16. Videreudvikling af tilbud til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov via Særlige Tilrettelagte Ungdomsuddannelser (STU) 17. Virksomhedsskole. Udvikling af en ny ungdomsuddannelse, der tager udgangspunkt i de unge, der bedst lærer ved en tæt sammenhæng mellem det der skal læres og måden det lærte anvendes på. 18. Boglige fag og prøvebooster i ungdomsskolen. Udbredelse af gode erfaringer med boglige fag og prøvebooster i ungdomsskoleregi fx i matematik, kemi og fysik. Primære fokus: Sociale kompetencer 19. Tidlig indsats/forældresamarbejde. Indsats, der retter sig mod nogle af de mest udsatte familier for, at børnene på sigt får de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre et godt skoleliv og efterfølgende ungdomsuddannelse. 20. Social brobygning i overgangen til ungdomsuddannelse. Kobling af elever i 10. klasse, som er tilmeldt Aarhus Tech, i 11

12 foråret med henblik på opbyggelse af relationer mellem unge, som skal starte på samme ungdomsuddannelse. 21. Indsats for unge med misbrugsproblemer og/eller andre personlighedsmæssige problemer, der kan udgøre en barriere for fagligt udbytte af skolegangen og gennemførelse af ungdomsuddannelse. 22. Skolehjem etablering af bosted for unge, der i forbindelse med uddannelse i Aarhus har brug for et billigt og fleksibelt botilbud. 23. Mentorordninger sådan gør vi i Aarhus. Etablering af en webbaseret portal med overblik over mentorordninger, som støtter unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse. 12

13 4. Sådan er handlingsplanen blevet til I forbindelse med budgetforliget i september 2010 vedtog byrådet en hensigtserklæring om at Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge sammen skulle udarbejde en handlingsplan for 95% målsætningen. I forligsteksten var fastsat en række elementer, som handlingsplanen skulle indeholde (se bilag 2). I tillæg til disse er en række initiativer i regi af Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse blevet indarbejdet i handlingsplanen, som led i den proces har været på tværs af de to afdelinger siden september Arbejdet med handlingsplanen blev indledt i forbindelse med konferencen Aarhus Opens You i Musikhuset Aarhus og på Aros i september Her deltog 75 nøglepersoner i en workshop om 95% målsætningen. I oktober 2010 samlede Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge 35 nøglepersoner fra skoler, FU-tilbud, Ungdommens Uddannelsesvejledning, ungdomsuddannelser, faglige organisationer, erhvervsliv, forvaltningen, forældrerepræsentanter og repræsentanter for de unge selv på en todages innovationscamp, hvor deltagerne arbejdede videre med temaerne fra Aarhus Opens You-konferencen (se deltagerliste i bilag 4). På campen blev der udviklet fem prototyper (initiativer), som alle indgår i handlingsplanen. Flere af prototyperne er forankret ved deltagere fra campen. I løbet af foråret 2011 har en række udvalg og råd drøftet og kvalificeret første udkast til handlingsplanen. Beskæftigelsesudvalget, Socialudvalget, Børn og Ungeudvalget har været samlet til to fælles temamøder, hvoraf det ene har haft deltagelse af repræsentanter fra det lokale erhvervsliv og fagpersoner på andre områder. Børn og Unge-byrådet har på flere møder drøftet 95% målsætningen bl.a. på et dialogmøde med Byrådet i marts Børn og Ungebyrådet har i byrådet stillet fire konkrete forslag til hvordan man kommer tættere på at indfri målsætningen og har i det hele taget sat sit fingeraftryk på hele tænkningen i handlingsplanen bl.a. via et stærkt fokus på ungeinddragelse og på den store betydning af at finde de unges motivation for at gennemføre en uddannelse. 13

14 De 35 nøglepersoner, som deltog i innovationscampen, har ligeledes været samlet igen i april for at kvalificere arbejdet yderligere. Her udover har følgende bidraget: Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) Erhvervskontaktudvalget Aarhus Uddannelsesråd Vejledningsfagligt Forum Østjylland Borgmesterens Afdeling Kultur og Borgerservice Sideløbende med udarbejdelse af handlingsplanen har rådmand Jacob Bundsgaard Johansen i efteråret 2010 holdt dialogmøder med alle skoleledere og FU-ledere om det lokale arbejde med 95% målsætningen. Herudover har målsætningen været en central overskrift for områdeledermøde i de otte områder i Børn og Unge i foråret 2011 og for et todages seminar for ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere på fritids- og ungdomsskoleområdet i maj måned. Også i Sociale Forhold og Beskæftigelse har fagpersoner og ledere bidraget med sparring, input og ekspertise. Handlingsplanen er blevet justeret og der er løbende indføjet nye initiativer i handlingsplanen, som følge af inddragelsesprocessen. 14

15 5. Sådan følger vi udviklingen Profilmodellen og kommunale indikatorer Profilmodellen er den officielle model til opgørelse af regeringens målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen er en sandsynlighedsmodel som viser, hvordan den ungdomsårgang, der afsluttede 9. klasse et givent år, forventes at ville uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i det givne år. Den fortæller således ikke, hvorvidt den pågældende 9. klasses årgang faktisk gennemfører en ungdomsuddannelse, men i stedet hvad den statistiske sandsynlighed er for, at de vil have gennemført en ungdomsuddannelse inden for de kommende 25 år. For at følge udviklingen tættere er der som led i implementeringen af handlingsplanen udviklet et sæt af kommunale indikatorer, som samlet giver et billede af, hvordan det går, og hvilke særlige udfordringer der er på området. Som et centralt element heri får skolerne en forpligtelse til at følge op på, hvad deres elever er beskæftigede med 15 måneder efter at de har forladt grundskolen. Den konkrete udmøntning heraf sker i samarbejde med skolerne. Opfølgning på indikatorernes udvikling sker årligt i forbindelse med regnskabsaflæggelse. Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse udarbejder i fællesskab en samlet oversigt over de specifikke indikatorer, der knytter sig til 95% målsætningen. Overordnet status på realisering af 95% målsætningen Med henblik på at tegne et helt overordnet billede af, hvordan det går med realisering af 95 % målsætningen i Aarhus Kommune anvendes følgende indikatorer til belysning af status vedr. påbegyndelse/fastholdelse, frafald og gennemførelse af ungdomsuddannelse: Overhalingssp Aldersgruppe Indikator Retning Fastholdelse: Andel i gang med en ungdomsuddannelse: 3 mdr. efter afsluttet grundskole 93,8 % 95,1 % 97,3 % 15 mdr. efter afsluttet 90,1 % 94,8 % - 15

16 Frafald: grundskole Andel som er frafaldet en ungdomsuddannelse én gang. Andel som er frafaldet en ungdomsuddannelse to gange eller mere. Andel 24-årige, som ikke har eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse Andel 24-årige, som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Profilmodellen hvor stor en andel af de unge har sandsynlighed for at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse 18,0 % 16,0 % 15,9 % 3,1 % 3,2 % 2,2 % 10,7 % 19,7 % 12,6 % 86,6 % _ (86 %) (86 %)?? Handlingsplanen tager som bekendt afsæt i fire overordnede fokusområder, som har betydning for hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet: 1) Motivation, relevans og mening, 2) valg og fravalg, 3) faglige kompetencer samt 4) sociale kompetencer. Ovenstående status på realisering af 95% målsætningen nuanceres derfor yderligere via opfølgning på en række supplerende indikatorer, som belyser hvert af de fire fokusområder. Valget af indikatorer til opfølgning på handlingsplanen vedr. 95% målsætningen søger i videst mulige omfang tilsammen at indfange handleplanens fulde 0-30 års perspektiv på de fire fokusområder med henblik på både at kunne følge op på overhalingssporet og det lange seje træk. Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse har tilsammen en bred vifte af målsætninger på området og adgang til en ret omfattende mængde data. De valgte indikatorer til belysning af handlingsplanen tager derfor udgangspunkt i de afrapporteringer, der i forvejen laves til byrådet og i eksisterende data. Der er for hver af de opstillede indikatorer angivet regnskabstal for hvert af årene 2008, 2009 og 2010 samt retning. Retningen angiver, om der er tale om en positiv eller negativ udvikling siden sidste måling. En opadvendt (grøn) pil indikerer positiv udvikling, en 16

17 nedadvendt (rød) pil indikerer negativ udvikling, og en vandret (gul) pil indikerer status quo. 17

18 Indikatorer på motivation, relevans og mening Med afsæt i handlingsplanens initiativer anvendes følgende indikatorer til opfølgning på udviklingen i målgruppens mangel på motivation, relevans og mening: Aldersgruppe Indikator Retning 6-16 Kedsomhed/oplevelse af Det lange seje træk tilstrækkelige udfordringer: Andel elever ( klasse) der sjældent eller aldrig keder sig Elevfravær ( klasse): Andel fraværsdage ud af et skoleår - 90 % 90 % 5,92 % 5,96 % 6,25 % Praktikpladser: Antal manglende praktikpladser (indikator under udvikling) Overhalingssporet Andel unge som er frafaldet en erhvervsuddannelse som følge af manglende praktikplads (indikator under udvikling) Ovenstående indikatorforslag illustrerer, at der på den ene side foreligger tilgængelig viden om problemstillingerne vedr. motivation, relevans og mening. På den anden side er der samtidig et behov for at identificere/udvikle nye indikatorer vedr. motivation, relevans og mening, som kan bruges til intern opfølgning i Aarhus Kommune - eksempelvis ved en nærmere afdækning af brugbarheden af eksisterende datakilder, herunder elevplaner, studieegnethedsvurderinger, uddannelsesplaner og praktikaftaler, samt evt. ved udvikling af nye redskaber til vurdering af de unges oplevelse af motivation, relevans og mening. 18

19 Indikatorer på valg og fravalg Med afsæt i handlingsplanens initiativer anvendes følgende indikatorer til opfølgning på udviklingen i målgruppens tvivl om valg og fravalg: ang Aldersgruppe Indikator Retning Andel tilmeldte pr. 15/3 i afgangsåret 94,3 % 97,4 % 95,9 % Ovenstående indikatoroversigt viser behov for at identificere/udvikle nye indikatorer, der kan bruges til intern opfølgning i Aarhus Kommune vedr. valg og fravalg. Der er bl.a. behov for en nærmere afdækning af brugbarheden af eksisterende datakilder, herunder elevplaner, studieegnethedsvurderinger og uddannelsesplaner, samt evt. udvikling af nye redskaber til vurdering af de unges (tvivl om) valg og fravalg. 19

20 Indikatorer på faglige kompetencer Med afsæt i handlingsplanens initiativer anvendes følgende indikatorer til opfølgning på udviklingen i målgruppens faglige kompetencer: Aldersgr. Indikator Retning Andel 3-årige der vurderes at have et alderssvarende sprog (indikator er pt. under revidering som følge af ændret lovgrundlag) Andel børn med dansk som andetsprog, der ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber Resultater af kommunale test: Talfærdighed 3. klasse (niveau 1-4) Læsning 3. klasse (andel sikre læsere) Læsning 8. klasse (andel sikre læsere) Forældrenes oplevelse af det faglige niveau: % 19% 25% 90 % - 90,2% - 82,2 % - _ 44 % - 45 % _ Det lange seje træk Andel forældre, der er tilfredse/meget tilfredse med skole, dag- og FUtilbuds evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn - 59 % - - Overhaling Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver: Kommunegennemsnit for alle elever under ét 6,6 6,5 6,8 Indikatorlisten medtager ikke resultater af evt. faglig opkvalificering efter afsluttet grundskole. Det skyldes, at denne form for faglig opkvalificering ikke sker i regi af kommunale tilbud, og at Aarhus Kommune af samme grund ikke har selvstændige indikatorer herfor. 20

21 Indikatorer på sociale kompetencer Med afsæt i handlingsplanens initiativer anvendes følgende indikatorer til opfølgning på udviklingen i målgruppens sociale kompetencer: Aldersgruppe Indikator Retning 0-6 (der arbejdes med at udvikle en indikator vedr. 0-6 åriges sociale kompetencer/trivsel, baseret på data enten fra status-udviklings-samtaler eller fra sundhedsplejen) Andel elever ( klasse) der udtrykker trivsel - 94 % 94 % Det lange seje træk Andel elever ( klasse) der har en ven Andel elever ( klasse) der ikke bliver mobbet Kriminalitet: Andel sigtede blandt alle årige - 98 % 99 % - 96 % 96 % 2,37 % 2,19 % 1,75 % Andel ikke uddannelsesparate blandt alle afgangselever Misbrug v. udskoling/efter afsluttet grundskole: Antal unge i misbrugsbehandling (tal forefindes pr. maj 2011) 5 % _ Overhalingssporet Andel daglige rygere (9. klasse) Andel 9. klasses elever der har været rigtigt fulde mere end 10 gange - 9 % 6,5 % - 22 % 20,8 % 21

22 6. Bilag 22

23 Bilag 1: Beskrivelse af handlingsplanens 23 initiativer Primære fokus: Motivation, relevans og mening Initiativ nr. 1: Ungecamp Ungecamp er et femdages lejrforløb for unge i klasse og deres lærere samt medarbejdere fra fritids- og ungdomsskoleområdet. Campkonceptet fokuserer på de unges personlige udvikling og sociale kompetencer, herunder relationsdannelse, fællesskab, sociale færdigheder og kommunikationsevner samt evne til at fastholde personlige mål og styrke kendskab til sig selv og egne værdier. Herudover sigter campen mod at give de unge nogle konkrete redskaber i form af fx metoder til fremlæggelser og præsentationer, mindmapping, brug af læringsstile og projektstyring. Campen skal medvirke til At skabe læringsparate elever At minimere frafaldet i 10. klasse At eleverne tilegner sig viden og evner til at kunne tage den ungdomsuddannelse, de ønsker At eleverne oplever bedre at kunne koncentrere sig i timerne At eleverne udvikler ansvarlighed for eget liv og handlinger At højne selvtillid og selvværd hos deltagerne At skabe læringsrum præget af glæde og tryghed Der er i 2009 og 2010 afholdt en række camps. Forskellige modeller undersøges nu ift. videre udvikling af konceptet herunder også mulighed for campkoncept i storskala og i mindre skala (fx enkeltklasser og -unge). På kort sigt arbejdes med forberedelse mhp. gennemførelse af camps i sommeren På lidt længere sigt er hensigten at der skal ske en videreudvikling og forankring af konceptet. Fremadrettet vil alle skoler i Aarhus kunne trække på camp-forløb. Ansvarlig: Børn og Unge, Pædagogik og Integration Samarbejdspartnere: Deltagende skoler, FU-områder og virksomheden Camp True North 23

24 Initiativ nr. 2: Min vej til uddannelse Min vej til uddannelse skal gennem vejledning, undervisning og forskellige afprøvningsaktiviteter og brobygning motivere og styrke den unge til i samarbejde med UU at lave en ny uddannelsesplan, som peger frem mod uddannelse. Initiativet sigter mod at lave et vejledningsbaseret afklaringsforløb, som peger frem mod uddannelse for unge årige, som har afbrudt ungdomsuddannelse og som er helt uafklarede i forhold til uddannelse, egne kompetencer og uddannelsessystemets forventninger. De første unge går i gang maj/juni I forløbet kombineres vejlednings- og afklaringsforløb med brobygning og virksomhedspraktik. Det forventes at unge påbegynder forløbet ca. hver 4 uge. Ansvarlig: Beskæftigelsesforvaltningen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Samarbejdspartnere: Arbejdsmarkedscenter Midt, virksomheder, ungdomsuddannelser 24

25 Initiativ nr. 3: Øget samarbejde med lokale virksomheder om bl.a. fritidsjob og praktikophold Et fritidsjob i en lokal virksomhed eller en mentor kan være døråbner til uddannelsesverdenen og være med til give den unge tro på egne evner. Samtidig har virksomhederne en klar interesse i at bidrage til 95 % målsætningen og medvirke til at udvikle de unges kompetencer med henblik på at sikre fremtidig arbejdskraft. Med dette initiativ intensiveres samarbejdet med lokale virksomheder. Et øget samarbejde med lokale virksomheder forankres i jobcenteret og eksempler på konkrete initiativer kan være: - få flere virksomheder godkendt som uddannelsesvirksomheder via kampagner, opsøgende kontakt, udvikling af mere smidig godkendelsesprocedure - få en større andel af de godkendte virksomheder til at modtage unge i praktik - få flere virksomheder til at ansætte unge i fritidsjob med henblik på at styrke de unges uddannelses- og erhvervsperspektiv - få flere virksomheder til at engagere sig socialt - styrke informationsindsatsen overfor virksomhederne i forhold til deres muligheder for at bidrage til målsætningen. I tillæg til den generelle indsats iværksætter Børn og Unge i samarbejde med Grønløkkeskolen og Tovshøjskolen en særlig indsats ift. virksomheder i de to skolers lokalområder for at øge mulighederne for praktik og fritidsjob. Ansvarlig: Den generelle indsats: Beskæftigelsesforvaltningen Særlig indsats i to skoledistrikter: Børn og Unge, Tovshøjskolen og Grønløkkeskolen i samarbejde med Pædagogik og Integration Samarbejdspartnere: Borgmesterens Afdeling, Det Lokale Beskæftigelsesråd, folkeskoler, ungdomsuddannelser samt lokale virksomheder. 25

26 Initiativ nr. 4: Klubvejledning og Klubskole. Fritids- og ungdomsskoleområdet som støtte til afklaring om fremtiden Forskning viser, at vejledning, der foregår i de allerede eksisterende fællesskaber kan have stor effekt, idet unge får udbytte af hinandens erfaringer og oplever mulighed for afklarende dialog i nuet, når emner og udfordringer er aktuelle for den unge. Klubvejledning er et nyskabende og væsentligt supplement til de eksisterende vejledningsmuligheder og bidrager til, at vejledningsindsatserne når hele vejen omkring de unge. Initiativet bygger på tværfagligt samarbejde mellem bla. UU, folkeskoler, klubvejleder/pædagog, kontaktlærer/vejleder på relevante ungdomsuddannelse. Klubvejledning består bl.a. af følgende aktiviteter: Vejledning i fællesskabet: Stimulering af nysgerrighed via fremtidscafe, uddannelsesrejser, narrativt billedværksted, m.m. Individuel vejledning: Håndholdt vejledning via støtte i vanskelige overgangsperioder, tværfaglige indsatser, støtte til deltagelse ved møder med UU, m.m. Klubskolen er et tilbud målrettet unge, der er kørt helt fast i skolesystemet og har brug for undervisning i trygge og rolige rammer for at genskabe læringsgnisten. Undervisningen tilrettelægges af en læreruddannet medarbejder og varetages i samarbejde med klubvejlederen/det pædagogiske personale i klubben. Klubskolen fungerer i et tæt samarbejde med områdets folkeskoler og tilbyder afgrænsede forløb, der afsluttes med, at den unge kommer tilbage i klassefællesskabet. Ansvarlig: Børn og Unge, FU-område Viborgvej i samarbejde med Pædagogik og Integration 26

27 Initiativ nr. 5: Fleksibel udskoling - sammenhæng og samarbejde mellem folkeskolens overbygning og ungdomsuddannelserne Initiativet fleksibel udskoling sigter mod at udvikle en udskoling, der i højere grad bliver en flydende overgang til ungdomsuddannelserne. Der arbejdes på at etablere rammer for at folkeskoler og ungdomsuddannelser individuelt og fælles tilbyder de unge sammenhængende, differentierede og udfordrende skole- og uddannelsesforløb i de ældste klasser og i overgangen til ungdomsuddannelse. Pædagogik og Integration har indledt et samarbejde med Katrinebjergsskolen og Søndervangskolen om udvikling af en mere fleksibel udskoling. Arbejdet har bl.a. fokus på holddannelse og differentiering på tværs af klassetrin projektarbejde, innovation, kreativitet, it og læringsstile brobygning og udbygning af samarbejdsaftaler med øvrige uddannelsesinstitutioner inddragelse af forældre, det lokale foreningsliv og arbejdsmarkedets parter kobling til eksisterende relevante indsatser i Børn og Unge. Ansvarlig: Børn og Unge, Katrinebjergskolen og Søndervangskolen i samarbejde med Pædagogik og Integration Samarbejdspartnere: Børn og Unge, Pædagogik og Integration, ungdomsuddannelser og lokale virksomheder 27

28 Initiativ nr. 6: OCN-certificering af ungdomsskolefag Open College Network (OCN) er en metode til at give folk papir på det de lærer uden for skolen. Det kan være i jobtræning, ungdomsskole, produktionsskole, aftenskole, praktik, efteruddannelse, frivilligt foreningsarbejde og meget andet. Initiativet sigter mod at synliggøre unges uformelle kompetencer i forbindelse med adgang til ungdomsuddannelser og arbejdsmarked. Første fase af certificeringen har fundet sted og de første fag er under etablering i Grenåvej Vest og Gellerup. Der er etableret kontakt til LO og Aarhus Tech med henblik på samarbejde om validering af OCNbeviser og eventuel merit. Som led i næste fase indsamles erfaringer med fag og flere medarbejdere skal klædes på til at bruge systemet. Kendskabet til OCN skal udbredes blandt ungdomsskoler, ungdomsuddannelser, UU, BEF og arbejdsgivere i Aarhus Kommune. Ansvarlig: Børn og Unge, FU-område Randersvej Samarbejdspartnere: LO, Aarhus Tech, lokale virksomheder, Beskæftigelsesforvaltningen og herunder UU 28

29 Initiativ nr. 7: Rollemodelkorps en vejledningsindsats for og med unge med etnisk minoritetsbaggrund UU Århus har et rollemodelkorps på 16 unge. Deres opgave er, sammen med en koordinator, at besøge grundskoler klasse, 10. klassecentre, afklaringssteder som produktionsskoler, boligsociale klubber, klubber i FU-regi, erhvervsuddannelser og senest også de professionelle, som har/skal have kontakt med de unge, på læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, vejlederuddannelsen og fremover også personalet i FU. Vi bruger aktivt rollemodellerne i vejledningen af de unge, fordi rollemodellerne kan: Motivere og inspirere unge til at tage en uddannelse og derved kvalificere unges uddannelsesvalg Holdningsbearbejde unge, således at de selv opsøger information om uddannelser Forebygge marginalisering af unge med minoritetsbaggrund i uddannelsessystemet. Oplyse unge om forskellige uddannelser og give en nuanceret forståelse af, hvad det indebærer at tage en uddannelse. Aktuelt arbejder vi på at fokusere indsatsen ved at få en dialog med drengene. Derfor har vi et direkte samarbejde med FU-område Silkeborgvej for at styrke indsatsen i klubregi. Desuden har vi fokus på, at få de professionelle, der arbejder med de unge, til at medtænke dem i deres arbejde med forældresamarbejde og styrkelse af de unges egen empowerment, ved at rollemodellerne får skabt dialog ved deres besøg. På sigt er der ønske om at udvide indsatsen til også at have mønstrebrydere af dansk oprindelse med i korpset. Ansvarlig: Beskæftigelsesforvaltningen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Samarbejdspartnere: FU-område Silkeborgvej, FU-klubber og boligsociale klubber, grundskoler primært i Vestbyen, 10. klassecentre, produktionsskoler, VUC, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser. 29

30 Primære fokus: Tvivl om valg og fravalg Initiativ nr. 8: Social pejling i valgafklaringen i 8. klasse Børn og unge bruger hinanden som pejlemærker, når de vil vide, hvordan de skal gebærde sig. De ser på deres venner og andre unge og forsøger at leve op til det, de opfatter, som almindelig opførsel. Men de unges forestillinger om, hvad andre unge gør, er ofte forbundet med overdrivelser. De tror fx, at rygning er langt mere udbredt, end det i virkeligheden er og også når det gælder uddannelsesvalg er der en række myter, som er styrende for at de unge vælger forskellige uddannelser fra eller til. Ideen bag social pejling er at gøre de unge opmærksomme på, at deres forestillinger ikke altid stemmer overens med virkeligheden. Dette initiativ sigter på at udvikle et koncept for anvendelse af social pejling i forbindelse med uddannelsesvalgsprocessen i 8. klasse. Efter et mindre pilotprojekt med social pejling og uddannelsesvalg er konklusionen, at social pejling med fordel vil kunne finde anvendelse i større skala i UU s og skolernes arbejde med at motivere unge til at vælge uddannelse. Ansvarlig: Beskæftigelsesforvaltningen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Samarbejdspartnere: Skoler og AarhusEksperimentet 30

31 Initiativ nr. 9: 20/20-modellen særligt 10. klassesforløb i samarbejde med erhvervsuddannelser Kommer unge ikke straks i gang efter folkeskolen, har de sværere ved at få fodfæste i uddannelsessystemet senere i livet, viser erfaringen. En ny ordning for en glidende overgang mellem 10. klasse og erhvervsuddannelserne skal gøre op med nogle unges vanskeligheder med at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Den gode overgang skal sikres ved en særlig ordning, 20/20-modellen, hvor eleverne følger 20 uger i 10. klasse og 20 uger på erhvervsuddannelsen hvorefter eleven har gennemført erhvervsuddannelsens grundforløb. Der er indgået en aftale mellem Børn og Unge og Århus Købmandsskole, Aarhus Tech og Aarhus Social- og Sundhedsskole om at samarbejde om modellen. Børn og Unge og erhvervsuddannelserne i Aarhus er i fællesskab i færd med at udarbejde rammer og indhold for modellen og er indstillet på at stille ressourcer til rådighed for en god overgang. Ansvarlig: Børn og Unge, Pædagogik og Integration Samarbejdspartnere: Center 10, Århus Købmandsskole, Aarhus Tech og Aarhus Social- og Sundhedsskole 31

32 Initiativ nr. 10: Vejledningshus Initiativet sigter mod den gruppe unge, som ikke profiterer af de igangværende vejledningsaktiviteter, og som derfor enten ikke starter på en ungdomsuddannelse eller som falder fra en ungdomsuddannelse. En tættere kobling mellem de aktører, som træffer den unge i forskellige sammenhænge skal give en styrket vejledningsindsats. Fx er det helt centralt for de som varetager vejledningen, at vide om den unge fx har en mentor, kontaktperson eller støtteperson i en handikaporganisation. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som udarbejder forslag til prototype, som kan testes i et pilotprojekt. I pilotprojektet vil de kommunale aktører blive samlet i tætte teams og via en fælles koordinering og aktiv kommunikation tilbyde en samlet indsats rettet mod unge med henblik på at disse skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Ansvarlig: Sociale Forhold og Beskæftigelse Samarbejdspartnere: Børn og Unge, Pædagogik og Integration samt FU-området 32

33 Initiativ nr. 11: Aarhus-model, som støtter og kvalificerer overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og forebygger frafald Der skal tages hånd om den enkelte unge og tilvejebringes forløb, der over tid giver de unge mulighed for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Udgangspunktet for det videre arbejde vil fokusere på, at indsatserne skal være konkrete og operationelle f.eks. hvilke frafaldsmønstre kan man registrere og hvilke indsatser kan man iværksætte i forhold hertil. Der er etableret et af fagudvalg under Aarhus Uddannelsesråd for samarbejde om overgange, omvalg, afbrud og frafald. Der er lavet den første beskrivelse af modellen, som tager udgangspunkt i tankerne om en garantiskole som kendes fra Silkeborg. Ansvarlig: Beskæftigelsesforvaltningen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Samarbejdspartnere: Aarhus Uddannelsesråd, ungdomsskoler, skoler, Socialforvaltningen, produktionsskoler og ungdomsuddannelser 33

34 Initiativ nr. 12: Etablering af samarbejdsfora mellem lederne af folkeskolerne og lederne af ungdomsuddannelserne Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal generelt understøtte 95 pct. målsætningen via samarbejde om faglige og pædagogiske udviklingsindsatser, der kan optimere de unges skolegang og muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er der etableret et fagudvalg under Aarhus Uddannelsesråd for Samarbejde mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne i Aarhus. På foranledning af fagudvalget skal Børn og Unge arbejde på at udvikle en model for organiseringen af fremtidige decentrale samarbejdsfora mellem lederne fra folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. Ansvarlig: Børn og Unge, Pædagogik og Integration Samarbejdspartnere: Aarhus Uddannelsesråd, skoleledere på folkeskoler og ungdomsuddannelser. 34

35 Initiativ nr. 13: Opsporing og screening af udsatte unge på erhvervsuddannelser Socialministeriet har udmeldt en pulje, som satsforligspartierne har afsat, på 37 mio. kr. over 4 år, til opsporing og screening af udsatte unge på erhvervsuddannelser. Målgruppen er unge under 26 år. Aarhus Kommune ansøger puljen i et samarbejde med udvalgte ungdomsuddannelser. Formålet er at sikre en tidlig opsporing og psykologisk støtte til de unge, der på grund af psykiske eller eksistentielle vanskeligheder er frafalds- og eksklusionstruede på erhvervsuddannelserne. Den psykologiske indsats skal bidrage til en sammenhængende social indsats, der kan hjælpe den frafaldstruede til at blive i uddannelse. Ansvarlig: Socialforvaltningen Samarbejdspartnere: Børn og Unge, Beskæftigelsesforvaltningen, Aarhus Købmandsskole, SOSU, Dansk Center for Jordbrug 35

36 Initiativ nr. 14: Erhvervsskolecampus i Vestbyen - etablering af tættere samarbejde og partnerskaber mellem erhvervsskolerne og VUC Igennem de senere år har der været arbejdet på at skabe et tættere samarbejde mellem byens erhvervsskoler, VUC og andre uddannelsestiltag. Dette samarbejde søges fremmet i forbindelse med en flytning af Social- og Sundhedsskolen til Gellerup, som en del af realiseringen af helhedsplan Gellerup/Toveshøj. Formålet er at få tilvejebragt et grundlag for etablering af en erhvervsskolecampus med et stærkt sammenhængende og koordineret tilbud på erhvervsskoleområdet, i form af en bred vifte af erhvervsskoleaktiviteter med social- og sundhedsskolen som grundstamme, kombineret med forlagt undervisning fra VUC og øvrige erhvervsskoler. Udover de egentlige uddannelsesaktiviteter vil de kommende ungdomsboliger og øvrige faciliteter i Gellerup bl.a. på idrætsområdet indgå som en del af den kommende campus. Effekten forventes at være mere sammenhængende og dermed mere attraktive erhvervsuddannelsestilbud med forbedrede rekrutteringsmuligheder også i forhold til vestbyens unge. Ansvarlig: Integration og Bydelsudvikling i Borgmesterens Afdeling Samarbejdspartnere: Erhvervsskolerne, Brabrand Boligforening, VUC, Børn og Unge, Pædagogik og Integration samt Ungdommens Uddannelsesvejledning i Sociale Forhold og Beskæftigelse. 36

37 Primære fokus: Faglige kompetencer Initiativ nr. 15: Læs og lær. Indsats for faglig læsning i alle fag på mellemtrin og i udskoling. Dette initiativ sigter mod at fremme elevernes læseforståelse af fagtekster og dermed i højere grad give dem de nødvendige forudsætninger for at leve op til de faglige krav på ungdomsuddannelserne. Indsatsen forventes især at have effekt for de elever der nok lærer at læse, men som får problemer, når teksterne på mellemtrinnet bliver mere komplekse og kravet om at forstå det læste samtidig øges. Dette skal ske ved at eleverne tilegner sig strategier og redskaber til at forstå og anvende fagenes tekster, årgangens lærere varetager undervisningen i faglig læsning og skrivning som en fælles opgave, læsevejlederen vejleder og faciliterer implementeringen af faglig læsning og skrivning, samt Projektet starter i skoleåret Fem 4. årgange og fem 7. årgange er udvalgt på baggrund af skolernes ansøgninger til at deltage. Ansvarlig: Børn og Unge, Pædagogik og Integration Samarbejdspartnere: Deltagende skoler: Vorrevangskolen, Vejlby Skole, Katrinebjergskolen, Skovvangsskolen, Tovshøjskolen, Ellekærskolen, Tilst Skole, Tranbjerg Skole, Hårup Skole og Næshøjskolen. 37

38 Initiativ nr. 16: Videreudvikling af tilbud til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov via Særlige Tilrettelagte Ungdomsuddannelser (STU) STU er særlige tilrettelagte ungdomsuddannelser for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Det kan for eksempel være: generelle indlæringsvanskeligheder udviklingsforstyrrelser, herunder autisme og ADHD psykiske vanskeligheder, herunder depression, skizofreni, angst eller fobi hørevanskeligheder, synsvanskeligheder, bevæghandicap Myndighedsansvar for STU uddannelsen er flyttet fra Socialforvaltningen til Beskæftigelsesforvaltningen for at styrke sammenhængen mellem uddannelsesplan og visitation til uddannelsen. Samlingen med UU giver et bedre grundlag for at vejlede borgeren og sikre det rette individuelle uddannelsesforløb. Ansvarlig: Beskæftigelsesforvaltningen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Samarbejdspartnere: Børn og unge, Socialforvaltningen og lokale virksomheder 38

39 Initiativ nr. 17: Virksomhedsskole Initiativet sigter mod at skabe en skole der tager udgangspunkt i at der er unge, der lærer bedst hvis de oplever en helt tæt sammenhæng mellem det der skal læres og måden det lærte skal anvendes på. Læring i praksisfællesskaber er en kendt metode og den anvendes allerede i udbredt grad i erhvervsuddannelsernes vekseluddannelsesprincip. Visionen er imidlertid at gennemføre princippet for hele uddannelsesforløbet for udvalgte erhvervsuddannelser, altså både skoledel og praksisdel. Hele undervisningen fra grundforløb og til uddannelsens afslutning foregår ideelt set på virksomheden. Indsatsen er forankret i jobcentret, som arbejder med at kontakte relevante virksomhedspartnere. Ansvarlig: Beskæftigelsesforvaltningen, jobcenteret Samarbejdspartnere: Aarhus Tech, Aarhus Købmandsskole 39

40 Initiativ nr. 18: Boglige fag og prøvebooster i ungdomsskolen I flere ungdomsskoler er der gjort gode erfaringer med at styrke profilen hvad angår fagunderstøttende undervisning ved at udbyde en stor palet af boglige fag. Om eftermiddagen modtager de årige undervisning i udvalgte fag fx matematik og fysik. Flere ungdomsskoler udbyder desuden prøveboosters, hvor eleverne op til afgangsprøverne kan få et intensivt kursus i de enkelte fag fx ved at eksperimentere med fysikken over en hel weekend. Undervisningen kan også målrettes elever som er tilmeldt eller har påbegyndt en ungdomsuddannelse og som profiterer af en faglig støtte i deres gamle nærmiljø. Ofte vil der også være en social effekt af disse hold. Initiativet sigter mod at udbrede de gode erfaringer fra en række områder til de øvrige. Ansvarlig: Børn og Unge, FU-område Silkeborgvej Samarbejdspartnere: Folkeskoler og ungdomsuddannelser, Børn og Unge, Pædagogik og Integration 40