LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE"

Transkript

1 Børne- og Ungdomsudvalget den , s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget Protokol Torsdag den 7. marts 2013 kl. 14:30 afholdt Børne- og Ungdomsudvalget møde i Udvalgsværelse 1/Rådhus. Medlemmerne var til stede, undtagen: Bodil Kornbek (A) var fraværende Endvidere deltog: Direktør Ulla Agerskov Centerchef Erik Pedersen Udvalgskoordinator Louise Angelo Konstitueret centerchef Torben Hjelm deltog under punkt 6

2 Børne- og Ungdomsudvalget den , s. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Sag nr: Side: 01 Mulighed for at tilbyde flere forskellige sprogfag. 02 Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2013/ Kvalitetsrapport skoler Koncept for effektopfølgning for forebyggende foranstaltninger og anbringelser. 05 Ledelsesinformation det specialiserede børnesocialområde ultimo LUKKET SAG Ejendomssag. 07 Styrkelse af timetal i skolerne Pulje til dagtilbud B - styrkelse af inklusionsindsatsen. 09 Forlods fordeling af 0,4 mio. til udslusende inklusion. 10 Anmodning fra gruppe (V) om optagelse af sag på dagsordenen om synlighed af privat pasning.. 11 Anmodning fra (B) om optagelse af sag på dagsordenen om trivselsregler til forebyggelse af cybermobning Meddelelser til udvalget - Marts

3 Børne- og Ungdomsudvalget den , s Engelsk på 1. og 2. klassetrin Inklusion - ansøgning om forpligtende samarbejde. 15 Udfordringer i forbindelse med skole/fodboldprojekt

4 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.4 Mulighed for at tilbyde flere forskellige sprogfag. 1 Sagsfremstilling I forbindelse med Budgetaftalen for budget blev der afgivet en hensigtserklæring om "Mulighed for at tilbyde flere forskellige sprogfag (kinesisk, spansk mv.) som andet fremmedsprog, idet der fortsat skal undervises i tysk og fransk på den enkelte skole.". Folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune har på nuværende tidspunkt obligatorisk engelsk fra 3. klasse og mulighed for at vælge andet fremmedsprog (tysk eller fransk) fra 7. klasse. Ungdomsskolen (LTU) tilbyder dels undervisning i disse tre sprog på forskellige niveauer, dels undervisning i latin, spansk, japansk og kinesisk, ligeledes niveaudelt. Undervisningen i Ungdomsskolen ligger om eftermiddagen fra kl. 16 til ca. kl. 21. Ifølge optagelsesbekendtgørelsen til gymnasiet skal en elev have deltaget i undervisningen i andet fremmedsprog og været til afgangsprøve i dette fag for at blive optaget i gymnasiet. Der er dog ikke mulighed for at tage afgangseksamen i Ungdomsskolens sprogfag på folkeskoleniveau, idet de ikke er en del af fagene i folkeskoleloven. Der findes kun afgangsprøve på dette niveau i tysk og fransk, ikke i spansk eller andre fremmedsprog. Konklusionen er derfor, at en elev skal have valgt tysk eller fransk og gennemført afgangsprøve heri for at blive optaget i gymnasiet. I styrelsesvedtægten for skolevæsenet i Lyngby-Taarbæk Kommune, bilag 3, pkt. 8.4, er angivet de fag, der kan udbydes som valgfag i Lyngby-Taarbæk Kommune. Fremmedsprog ud over tysk og fransk er ikke nævnt her. Dette kan ændres ved førstkommende ændring af styrelsesvedtægten og kombineres med en opfordring til skolerne om at udbyde tredje fremmedsprog. En justering af styrelsesvedtægten skal under alle omstændigheder ske med henblik på skoleåret 2013/14. Under de gældende regler for udbud af sprogfag peger forvaltningen på, at tilbuddet om flere sprogfag tilrettelægges i samarbejde med Ungdomsskolen. En mulighed kunne være, at eleverne - når de i 6. klasse skal vælge deres andet fremmedsprog (tysk eller fransk) - også gøres bekendt med muligheden for undervisning i flere sprog. Via samarbejdet med Ungdomsskolen kunne der alt efter interesse oprettes eftermiddagshold på Ungdomsskolen eller i de enkelte bydele,

5 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.5 hvor eleverne fra flere skoler kunne samles til f.eks. undervisning i kinesisk eller spansk. Ungdomsskolen er meget indstillet på at samarbejde med skolerne om at orientere om dette tilbud. Det skal tilføjes, at Ungdomsskolen i forvejen har en stor informationsindsats om skolens tilbud hvert år i august, herunder både en husstandsomdelt folder, infomøder og en åbenthusaften. Denne indsats er netop rettet mod de elever, der starter i 7. klasse på dette tidspunkt. I regeringens forslag til Skolereform indgår det, at valgfag indføres fra 7. klasse. Der foreslås et vejledende timetal på 2 lektioner om ugen i valgfag i 7. klasse, og det skal ikke længere være valgfrit for eleverne at deltage i valgfagsundervisningen. Regeringen foreslår samtidig, at kommunerne får mulighed for at tilbyde flere valgfag end i dag, f.eks. valgfag som astronomi, metal/teknologiværksted og udformning af hjemmesider. Valgfagene kan også grupperes i valgfagspakker, hvor det overordnede emne f.eks. kan være sprog, naturfag, teknologi eller innovation. En skolereform kan derfor tænkes at skabe andre rammer for sprogundervisningen, hvilket betyder at der muligvis kan blive tale om at justere den foreslåede ordning. Kommunikation Der udarbejdes information om muligheden for at vælge 3. fremmedsprog til skoleeleverne i 6. klasse. Økonomiske konsekvenser Opgaven løses inden for rammen. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1) der ved førstkommende ændring af styrelsesvedtægten for skolevæsenet åbnes for udbud af tredje fremmedsprog som valgfag 2) skolerne i samarbejde med Ungdomsskolen tilrettelægger orienteringen om valg af sprogfag i 6. klasse, således at eleverne orienteres om muligheden for at vælge et tredje fremmedsprog i ungdomsskoleregi, eventuelt med undervisningen tilrettelagt lokalt. 3) forvaltningen medtager muligheden for flere sprogfag, når en eventuel skolereform skal implementeres. Børne- og Ungdomsudvalget den 7. marts 2013 Udsat, med henblik på uddybning af mulighederne for at tilbyde mulighed for at aflægge eksamen. Udvalget er positivt indstillet over for initiativet.

6 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.6 Bodil Kornbek (A) var fraværende.

7 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.7 Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2013/ Sagsfremstilling Resultatet af årets indskrivning til børnehaveklasser august 2013 foreligger nu. I alt ønsker 630 børn optagelse på én af kommunens skoler. De 630 børn består af: børn, som søger optagelse i eget skoledistrikt, - 29 børn, som søger optagelse i en anden af kommunens skoler, hvor de har søskende - 41 børn, som søger optagelse i en anden af kommunens skoler uden søskende på skolen - 8 børn, født i 2008, som ønsker optagelse i august børn, bosiddende i andre kommuner, som har ønsket optagelse i en skole i Lyngby-Taarbæk Kommune. Taarbæk Skole er ikke medtaget i ovenstående, idet skolen har rullende indskrivning, således at børnene starter på deres 6-års fødselsdag. Der er 9 distriktsbørn og 3 børn udenfor distriktet, der har søgt om optagelse på Taarbæk Skole. Regelgrundlag Jf. Folkeskolelovens 17 må elevtallet i grundskolen normalt ikke overstige 28 elever ved skoleårets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan dog i henhold til denne lov i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30 elever pr. klasse. I Folkeskolelovens 36 står: "Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig". Vælges en anden skole, indtræder det frie skolevalg i medfør af lovens 36, stk. 3. Særligt omkring de unge børn står i Folkeskolelovens 37: Et barn skal efter forældrenes anmodning optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 5 år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen. Alle børn født i 2008 opfylder begge kriterier. I Styrelsesvedtægten for Lyngby-Taarbæk Kommunes skolevæsen, afsnit 7.3, planlægges der med max. 24 elever i børnehaveklasserne (max. 22 på Engelsborgsskolen). Distriktsskolebørn skal optages på deres distriktsskole, hvis denne skole vælges. Vælges en anden skole, indtræder det frie skolevalg, dog oprettes højst det antal spor på skolerne, som der er kapacitet til på den enkelte skole. Hvis det ikke er

8 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.8 muligt at opfylde alle ønsker om optagelse på en anden skole end distriktsskolen, optages børnene efter følgende kriterier: - Kommunens egne børn optages før børn fra andre kommuner. - Først optages børn, der ved begyndelsen af deres skolegang har ældre søskende på skolen. - Dernæst optages først børn, hvor afstanden til distriktsskolen er større end afstanden til den ønskede skole. Blandt disse børn optages først børn med størst forskel mellem de to afstande. Blandt resten optages først børn med størst afstand til distriktsskolen. - Herefter optages øvrige børn (uden søskende på den ønskede skole) efter samme kriterier som nævnt ovenfor. - Til sidst optages børn fra andre kommuner efter ovenstående regler om søskende og afstande. Ser man på det samlede billede, er det tydeligt, at kommunen bliver udfordret på en række hensyn i forbindelse med klassedannelsen. Det første hensyn er økonomien. De budgetlagte 25 klasser (26 med Taarbæk Skole) baserer sig på befolknings-prognosen fra januar 2012, der forudsagde en tilslutning på i alt 582 børn ekskl. Taarbæk Skole. Når der i stedet skal optages mindst 618 børn, bliver den gennemsnitlige klassekvotient på 24,7 elever, altså noget højere end maksimum i Styrelsesvedtægten. Hertil kommer, at børnene ikke fordeler sig ligeligt på skolerne i forhold til det budgetlagte. Det andet hensyn er klassestørrelsen. Som nævnt ovenfor kan man ikke undgå, at klasserne bliver større end 24 elever nogle steder, hvis budgetrammen skal overholdes. Samtidig skal den lovfastsatte, maksimale klassekvotient på 28 (evt. 30 i kortere perioder) overholdes. Et tredje hensyn er forældrenes frie skolevalg. Det har således været kutyme, at søskendebørn blev optaget på den ønskede skole, selvom denne var forskellig fra distriktsskolen, ligesom det overordnede hensyn har været, at flest mulige forældre får deres ønske om skoleplacering af børnene opfyldt. Et sidste hensyn er skolernes kapacitet. Hvis styrelsesvedtægten skal overholdes vedrørende antal elever pr. klasse, vil det for nogle skoler betyde, at de skal åbne flere spor, end de er dimensioneret til. Det betyder, at hjemklasseprincippet kan blive udfordret, og at der vil være behov for mere faglokalekapacitet senere i skoleforløbet. Hvis budgetrammen på 25 børnehaveklasser (ekskl. Taarbæk Skole) skal overholdes, vil udfordringen blive høje klassekvotienter, hvilket for mange skoler vil betyde en undervisningsudfordring i forhold til de fysiske rammer. Hvis styrelsesvedtægtens bestemmelser omkring omkring max 24 / 22 elever pr. klasse skal overholdes, vil det betyde, at der skal oprettes 30 børnehaveklasser. I

9 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.9 den forbindelse vil det blive nødvendigt, at i alt 19 familiers ønske til skolevalg ikke kan i mødekommes, for at holde dette klasseantal. De afviste ønsker vedrører 1 barn (uden søskende), som har ønsket Fuglsanggårdsskolen, som henvises til distriktsskolen Kongevejens Skole, 5 børn (uden søskende), som har ønsket Engelsborgskolen, som henvises til distriktsskolen Lindegårdsskolen og 3 børn (uden søskende), som har ønsket Fuglsanggårdsskolen, som henvises til distriktsskolen Virum Skole. Desuden afvises 10 børn fra udenbys kommuner. Klassedannelsen, hvis max 24/22 reglen overholdes. Fra distriktet inkl. omgængere og tilflyttere Unge født 2008 fra distriktet Søgt udenfor distrikt (med søskende) Unge født 2008 udenfor distriktet med søskende Søgt udenfor distrikt (uden søskende) Skole Eng elsborgsk olen ,0 Fuglsanggårdsskolen ,0 Hummeltofteskolen ,3 Kongevejens Skole ,3 Lindegårdssk olen ,7 Lundtofte Skole ,7 Trong årdsskolen ,0 Virum Sk ole ,0 I alt Denne fordeling udfordrer skolerne fysisk med sine mange klasser, idet det for nogle skoler vil betyde, at de skal åbne flere spor, end de er dimensioneret til. Det betyder, at hjemklasseprincippet kan blive udfordret, og at der vil være behov for mere faglokalekapacitet senere i skoleforløbet. Ovennævnte indebærer oprettelse af 30 børnehaveklasser, hvilket er 5 mere end budgetlagt - svarende til en årlig merudgift på 4,0 mio. kr. (i alt 1,67 mio. kr. i 2013). Klassekvotienten varierer fra 17,7 24,0 elev pr. klasse, hvilket indebærer ineffektive klassestørrelser på flere skoler - på henholdsvis Kongevejens Skole, Lundtofte Skole og Trongårdsskolen. Handlemuligheder i forhold til klassedannelsen august 2013 Forvaltningen fremlægger nedenfor forslag til 3 modeller, som på forskellig vis forsøger at håndtere de beskrevne hensyn i indledningen. Styrelsesvedtægtens beskrivelse omkring afstandskriteriet bestemmer hvilke børn (uden søskende) - som søger anden skole end deres distriktsskole - der skal optages først på den ønskede skole. Nedenstående forslag overholder alle disse kriterier og søger samtidig at imødekomme så mange forældre ønsker som muligt. Alle tre modeller er sendt til høring i skolebestyrelserne og svar herfra vil forelægge på udvalgsmødet. I alt Udenbys elever I alt Afvises Henvises I alt optagne børn Antal klasser ved max 24 /22 Klassekvotient

10 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.10 Model 1 Udgangspunktet for model 1 er at overholde budgetrammen på 25 børnehaveklasser, imødekomme så mange ønsker til skolevalg som muligt og begrænse merindskrivningen. Det betyder, at der planlægges med 25 børnehaveklasser, men med merindskrivning på 6 ud af 8 skoler. I alt 18 familiers ønske til skolevalg kan ikke imødekommes, idet 6 børn (uden søskende), som har ønsket Engelsborgskolen, henvises til distriktsskolen, Lindegårdsskolen, for at holde Engelsborgskolen på 4 spor. Desuden afvises 12 børn fra udenbys kommuner. I model 1 åbnes desuden en ekstra klasse på Hummeltofteskolen og Engelsborgsskolen fastholdes på 4 spor. Model 1 udfordrer nogle skoler med sine høje klassekvotienter (op til 27.3 elev pr. klasse) på deres klassestørrelser. Samtidig skal det bemærkes, at risikoen, for at kommende tilflyttere til kommunens skoler kan skabe behov for flere klasser, forøges, når der planlægges med klassekvotienter tæt på 28 / 30. Model 2

11 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.11 Klassedannelsen med 24 børnehaveklassser og et årligt mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Fra distriktet inkl. omgængere og tilflyttere Unge født 2008 fra distriktet Søgt udenfor distrikt (med søskende) Unge født 2008 udenfor distriktet med søskende Søgt udenfor distrikt (uden søskende) Skole Eng elsborgsk olen ,3 Fuglsanggårdsskolen ,3 Hummeltofteskolen ,0 Kongevejens Skole ,0 Lindegårdssk olen ,0 Lundtofte Skole ,5 Trong årdsskolen ,5 Virum Sk ole ,5 I alt Udgangspunktet for model 2 er at overholde budgetrammen på 25 børnehaveklasser og i mødekomme så mange ønsker til skolevalg som muligt. Det betyder, at der kan planlægges med 24 børnehaveklasser, en mindre end budgetlagt, idet Hummeltofteskolen fastholdes på de planlagte 3 spor og Engelsborgskolen fastholdes på de planlagte 4 spor. Det betyder desuden merindskrivning på 7 ud af 8 skoler. I alt 18 familiers ønske til skolevalg kan ikke imødekommes, idet 6 børn (uden søskende), som har ønsket Engelsborgskolen, henvises til distriktsskolen, Lindegårdsskolen, for at holde Engelsborgskolen på 4 spor. Desuden afvises 12 børn fra udenbys kommuner. Model 2 udfordrer som model 1 skolerne med sine høje klassekvotienter (op til 27.3 elev pr. klasse) på de fysiske rammer og har samme risiko for, at kommende tilflyttere til kommunens skoler kan skabe behov for flere klasser, når der planlægges med klassekvotienter tæt på 28 / 30. Model 2 beskriver 24 børnehaveklasser, hvilket er 1 mindre end budgetlagt svarende til en årlig mindreudgift på 0,8 mio. kr. (i alt 0,33 mio. kr. i 2013). Model 3 I alt Udenbys elever I alt Antal afviste elever Antal henviste elever I alt optagne børn Antal dannede klasser Klassekvotient

12 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.12 Udgangspunktet for model 3 er at overholde budgetrammen på 25 børnehaveklasser og i mødekomme så mange ønsker til skolevalg som muligt. Det betyder, at der kan planlægges med 25 børnehaveklasser, idet Hummeltofteskolen fastholdes på de planlagte 3 spor og Engelsborgskolen udvides med en 5. børnehaveklasse. Det betyder desuden merindskrivning på 6 ud af 8 skoler. Der er ikke dermed lagt op til en beslutning om fremadrettet at gøre Engelsborgskolen 5-sporet, men tale om en enkeltstående beslutning vedrørende for at sikre en hensigtsmæssig klassedannelse i dette skoleår. I alt 18 familiers ønske til skolevalg kan ikke imødekommes, idet 5 børn (uden søskende), som har ønsket Engelsborgskolen, henvises til distriktsskolen, Lindegårdsskolen, for at holde Engelsborgskolen på max 22 elever, et barn (uden søskende), som har ønsket Trongårdsskolen, henvises til distriktsskolen, Taarbæk Skole. Desuden afvises 12 børn fra udenbys kommuner. Model 3 udfordrer som model 1 og 2, med sine høje klassekvotienter (op til 27,0 elev pr. klasse), skolerne på de fysiske rammer og har samme risiko for, at kommende tilflyttere til kommunens skoler kan skabe behov for flere klasser, når der i nogle tilfælde planlægges med klassekvotienter tæt på 28 elever.. Fremadrettet Befolkningsprognosen januar 2013 er under udarbejdelse i øjeblikket. Et realistisk scenarie er, at klassedannelsen for august 2014 ikke bliver mindre udfordrende, hvorfor forvaltningen i den kommende tid vil undersøge mulighederne for at tilrettelægge en mere fleksibel klassedannelse indenfor folkeskolens lovgivning. I denne undersøgelse vil indgå muligheder for distriktstilpasninger. Forvaltningen vil i foråret 2013 forelægge disse overvejelser for Børne- og Ungdomsudvalget,

13 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.13 således at eventuelle distriksændringer kan gennemføres i god tid inden inskrivningen til børnehaveklasse for skoleåret 2014/2015 ultimo Økonomiske konsekvenser Såfremt klassedannelsen sker efter styrelsesvægtens bestemmelser vil der skulle dannes 30 børnehaveklasser - 5 klasser mere end budgetteret og svarende til en merudgift på 4,0 mio. kr. årligt. Det svarer til 5/12 i i alt 1,67 mio. kr. Ved anvendelse af model 1 og model 3 er forslaget til klassedannelse for 2013/2014 budgetneutralt. Ved anvendelse af model 2 vil der være en mindreudgift på 0,8 mio. kr. årligt - svarende til 5/12 i 2013 i alt 0,33 mio. kr. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1) enten model 1 besluttes som model for klassedannelsen, således at der dannes 25 klasser (ekskl. Taarbæk Skole) til skoleåret 2013/2014, herunder dannelse af klasser med mere end 24/22 elever og der åbnes et ekstra klasse på Hummeltofteskolen. 2) eller model 2 besluttes som model for klassedannelsen, således at der dannes 24 klasser (ekskl. Taarbæk Skole) til skoleåret 2013/2014, herunder dannelse af klasser med mere end 24/22 elever. 3) eller model 3 besluttes som model for klassedannelsen, således at der dannes 25 klasser (ekskl. Taarbæk Skole) til Skoleåret 2013/2014, herunder dannelse af klasser med mere end 24/22 elever og at der dannes en ekstra klasse på Engelsborgskolen. 4) 6 børn fra Lyngby-Taarbæk Kommune henvises til deres distriktskole, mens 12 børn fra andre kommuner afvises skolegang i kommunen. 5) Mindreudgiften på 0,8 mio. kr. årligt ved en eventuel vedtagelse af model 2 tilgår kassen. 6) Forvaltningen anmodes om i løbet af foråret at arbejde med behov og muligheder for at justere skoledistrikterne. Børne- og Ungdomsudvalget den 7. marts ) Model 3 anbefalet, samt at der oprettes en ekstra klasse på Hummeltofteskolen og en ekstra klasse på Lundtofte skole. Merudgiften til etablering af to ekstra klasser udgør 1,6 mio. kr. ved helårsvirkning i 2014 og 5/12 heraf i Finansieringen håndteres i forbindelse med 1. anslået regnskab. (V) og (C) tager forbehold, idet (V) og (C) hellere ser en model 3 med 4 spor på

14 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.14 Engelsborgskolen samt ekstra ressourcer til de klasser, der er på 27 elever eller mere, med kr. pr. klasse Udvalget ønsker en tilbagemelding på, hvordan kommunens GIS-system ville kunne bruges i forbindelse med fremtidige skoledistrikts-overvejelser. 4) Anbefalet 6) Anbefalet Bodil Kornbek (A) var fraværende.

15 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.15 Kvalitetsrapport skoler Sagsfremstilling I henhold til Lov om Folkeskole 40 stk. 5 og til Lovbekendtgørelse nr af om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, udarbejdes der en årlig kvalitetsrapport for Kommunens folkeskoler. Formålet med kvalitetsrapporten er at tilvejebringe dokumentation om det kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten skal forbedre kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar i forhold til tilsynet med skolevæsenet, give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau og træffe beslutning om opfølgning herpå samt bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde. Bekendtgørelsen fastlægger endvidere minimumskravene til kvalitetsrapporten: - Rammebetingelser (overordnede økonomiske og strukturelle forhold samt nøgletal) - Pædagogiske processer m.v. (kommunalt besluttede indsatsområder til højnelse af kvaliteten, organiseringen af undervisningens indhold, tilrettelæggelse og organisering) - Resultater (karakterniveau ved folkeskolens afgangsprøver, testresultater, ungdomsuddannelsesfrekvens mv.) Rapporten er lavet på baggrund af data indsamlet på skolerne af UNI-C og Skoleafdelingen i skoleåret 2011/12. I afsnittet "Årets gang i skolevæsenet" beskrives en række temaer og processer, som skolerne har arbejdet med både på tværs og på den enkelte skole. Emnerne er blandt andet Læringshuset, innovation og SAL. I afsnittet "Pædagogiske processer" er der fortællinger fra alle kommunens skoler om, hvordan de har arbejdet med tre områder af skolens hverdag. De tre emner er: Undervisningsmiljø, brug af faglige vejledere og inklusion. Skoleledelserne har hver især leveret tekst til dette afsnit, hvori de beskriver, hvordan der på deres skole med udgangspunkt i de lokale forhold, er blevet arbejdet for at opfylde de fælles mål og rammer i forhold til emnerne. Dette giver et [spændende og] godt indblik i de mange ligheder og forskelle der er på skolerne i kommunen. I afsnittet "Resultater" gennemgåes læse- og staveresultater, resultater fra

16 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.16 folkeskolens afgangsprøve, tal for elevernes overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser, samt oversigter over frafald og fravær. Det skal fremhæves, at 1. klasserne har præsteret de næstbedste læseresultater nogensinde målt i kommunen. 3. klasserne præsterer lidt svagere end sidste år, men er fortsat på et højt niveau, mens 7. klassernes læseresultat er bedre end sidste års resultat og markerer en tilbagevenden til det kommunale niveau fra I afsnittet "rammebetingelser" rettes fokus bl.a. på antal elever og klasser i Lyngby-Taarbæk kommunes skolevæsen, fravalgsprocenter, undervisningsprocent og afsatte ressourcer. Efter ønsker fra Børne- og ungdomsudvalget har rapporten i år særligt fokus på elevernes trivsel og vikardækning. Elevernes trivsel er undersøgt på skolerne i undervisningsmiljøvurderingsundersøgelser og arbejdet med disse er beskrevet af skolerne i afsnittet pædagogiske processer. Undersøgelserne viser, at 95,3 % af eleverne er glade for deres skole og at 93, 5 % af eleverne mener, at hvis nogen i klassen bliver mobbet, vil klasselærerne gøre noget ved det. Vikardækningen er belyst gennem en undersøgelse som Ministeriet for Børn og Undervisning har gennemført i november måned i 2011 og Undersøgelsen viser blandt andet at der i 2010 på landsplan blev læst 90,7 % timer efter planen. I Lyngby-Taarbæk Kommune var det 92,7 % i 2010 og 90,6 % i Vikartimer blev i 99,9 % af tilfældene læst af en ansat på skolen eller en fast tilkaldevikar. Lyngby-Taarbæk kommunes skolevæsen leverer igen i år meget fine resultater. Kvalitetsrapporten giver ikke anledning til udarbejdelse af særlige handleplaner for nogen af skolerne. Der er dog stadig områder der kalder på særlig opmærksomhed i de kommende år: Forskellene mellem skolernes resultater ved afgangsprøverne. Fortsat fokus på at øge andelen af unge der gennemfører en ungdomsuddannelse. Sygefraværet for SFO personalet ligger noget over det kommunale gennemsnit på flere skoler. Procentdelen af børn, der er optaget i en anden kommunes folkeskole eller går i privatskole, har været støt stigende siden 2008/09. På trods af fremgang skal der fortsat arbejdes målrettet med de tosprogede elevers udbytte af undervisningen. Mange spændende processer og projekter er igangsat i forhold til det pædagogiske arbejde på skolerne, som imødegår både nuværende og potentielle udfordringer. Skolerne tager ansvar og arbejder målrettet med at udvikle skolen og dens medarbejdere. Det understøttes endvidere af resultaterne i rapporten - både testresultater og afgangskarakterer fra kommunens folkeskoler ligger fortsat på højt niveau og betragteligt over landsgennemsnittet. Dette skal ses i forhold til et godt

17 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.17 elevgrundlag, så naturligvis kan resultaterne blive endnu bedre. Kvalitetsrapporten vil være omdrejningspunkt for et dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalg, skolebestyrelser og skoleledere i marts Det overvejes, om processen for og indholdet i fremtidens kvalitetsrapporter på skoleområdet bør justeres. I disse overvejelser indgår bl.a., om processen kan fremrykkes, så forvaltningens dialog med skolerne og resultaterne heraf kan indgå i kvalitetsrapporten. Endvidere overvejes det, om hver skole bør have sin egen kvalitetsrapport til forelæggelse for kommunalbestyrelsen. Børne- og Ungdomsudvalget forelægges en sag herom i juni Kommunikation Udkast til kvalitetsrapport 2011/2012 har været i høring i skolebestyrelserne. Høringssvarene er vedlagt sagen. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at kvalitetsrapport 2011/2012 godkendes. Børne- og Ungdomsudvalget den 7. marts 2013 Anbefalet med de faldne bemærkninger. Bodil Kornbek (A) var fraværende.

18 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.18 Koncept for effektopfølgning for forebyggende foranstaltninger og anbringelser. 4 Sagsfremstilling Af udmøntningsnotatet for budget på Børne- og Ungdomsudvalgets område fremgår, at forvaltningen anmodes om at udarbejde et oplæg med målepunkter og koncept for effektopfølgning med fokus på, hvad der sker med de børn, der er omfattet af forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Effektopfølgningen skal gøre det muligt at følge indsatsen over tid. Der eksisterer i dag ikke effektmålinger, der siger noget om, hvordan det går de børn og unge i kommunen, der har modtaget forebyggende foranstaltninger eller har været anbragt. Ved implementeringen af it-systemet DUBU, udviklet af KOMBIT og IBM, vil der blive skabt et bedre grundlag for på enkeltsagsniveau at kunne følge op på og dokumentere, om de indsatser der iværksættes overfor det enkelte barn virker efter hensigten. DUBU er udviklet til digitalt at understøtte den børnefaglige metode ICS (Integrated Child s System), som Social- og Integrationsministeriet har medvirket til at udbrede i kommunerne. Implementeringen af ICS og DUBU vil forventeligt øge kvaliteten af de børnefaglige undersøgelser og handleplaner. DUBU har på nuværende tidspunkt ikke indbygget mulighed for at udtrække egentlige resultatdata, hverken på enkeltsags- eller gruppeniveau. På baggrund af en øget efterspørgsel på resultatdokumentation har KL og Social- og Integrationsministeriet indledt et samarbejde om at få udviklet et nyt modul i DUBU, som skal kunne anvendes af de tilsluttede kommuner til at følge op på resultaterne af indsatserne på børne- og ungeområdet. Forvaltningen har af KL fået oplyst, at et resultatmålingsmodul forventeligt vil kunne tilkøbes og tages i anvendelse fra begyndelsen af Fra forskningen ved man dog, at en række forhold i forhold til udsatte børn og unges udvikling og fremtidige levevilkår er særligt kritiske - og hvor børn og unge, der har været omfattet af enten forebyggende eller anbringende foranstaltninger afviger fra udviklingen hos øvrige børn og unge. Det drejer sig bl.a. om følgende områder: Hvorvidt de gennemfører folkeskolens afgangsprøve Hvorvidt de gennemfører en ungdomsuddannelse Hvorvidt de gennemfører en efterfølgende videregående uddannelse Større risiko for udvikling af et misbrug Større sygelighed, både somatisk og psykisk

19 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.19 Risiko for tidligere død Selvmordsadfærd Tidlig graviditet og debut som forælder for pigernes vedkommende Større risiko for kriminalitet, herunder vold Det forekommer derfor nærliggende at fokusere på disse områder og gøre målingen på dem til indikatorer på, hvorvidt de iværksatte foranstaltninger har en effekt eller ikke - i forhold til at sikre, at de udsatte børn og unge ikke afviger fra gruppen af øvrige børn og unge på disse områder. Det foreslås derfor, at udvalget drøfter hvilke 3-4 parametre, der skal fokuseres på i det videre arbejde med effektmåling på kommuneniveau. På individniveau - i forbindelse med formulering af handleplaner, samt opfølgning herpå - indgår flere af indikatorerne allerede, men vil kunne skærpes yderligere. På baggrund heraf arbejder forvaltningen videre med, hvordan arbejdet med den konkrete effektmåling skal tilrettelægges, med inddragelse af de digitale understøtningsmuligheder, som bl.a. DUBU forventes at tilvejebringe. Kommunikation Ingen umiddelbare. Økonomiske konsekvenser Opgaven løses indenfor de allerede afsatte rammer. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. Udvalget drøfter hvilke 3-4 områder, der skal udpeges som indikatorer for det videre arbejde med effektmåling 2. Forvaltningen på baggrund heraf arbejder videre med, hvordan arbejdet med den konkrete effektmåling skal tilrettelægges. Børne- og Ungdomsudvalget den 7. marts Drøftet at arbejde videre med ungdomsuddannelse, misbrug, sygelighed og kriminalitet som indikatorer for det videre arbejde med effektmåling 2. Godkendt Bodil Kornbek (A) var fraværende.

20 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.20

21 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.21 Ledelsesinformation det specialiserede børnesocialområde ultimo Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget besluttede i maj 2012, at udvalget skal have kvartalsvis ledelsesinformation om det specialiserede børnesocialområde. Forvaltningen har i denne ledelsesinformation valgt at afrapportere hele året 2012 for at give et overblik over udviklingen og den situation som dette afspejler, jf. notat om ledelsesinformation på det specialiserede børneområde (bilag). Afrapporteringen er struktureret på følgende måde: 1. Antal underretninger 2. Antal sager og sagsnorm pr. medarbejder 3. Antal klagesager i Det Sociale Nævn 4. Ledelsestilsyn med anbragte børn Hovedtendenser er, at der er en stigning af antallet af underretninger og skolerne er den instans der har flest underretninger. Kommunikation Ingen, idet der er tale om ledelsesinformation Økonomiske konsekvenser Opgaven er løst inden for rammen Beslutningskompetence Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning. Børne- og Ungdomsudvalget den 7. marts 2013 Taget til efterretning. Bodil Kornbek (A) var fraværende.

22 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.22

23 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.27 Styrkelse af timetal i skolerne Sagen genoptages. Børne- og Ungdomsudvalget behandlede den 7. februar 2013 sagen om styrkelse af timetal i skolerne Beslutningen blev udsat med henblik på, at forvaltningen skulle fremlægge et konkret bud på en model, der sikrer både tidligere start på engelskundervisning og en styrkelse af de praktisk/musiske fag på mellemtrinnet. V tog forbehold. Sagen om tidligere start på engelskundervisning forlægges i en selvstændig sag. Forvaltningens konkrete bud er på baggrund af udvalgets drøftelse følgende: Der afsættes 1 ekstra time til musik i 4. klasse samt 1 ekstra time i håndarbejde/sløjd/hjemkundskab i hver af klasserne 5. og 6. klasse. I alt tre timer ekstra. Dette forslag svarer til, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune ligger under det vejledende timetal på mellemtrinnet, nemlig 1 time i musik i 4. klasse, og 1 time i faggruppen håndarbejde/sløjd/hjemkundskab på 5. og 6. klassetrin. Økonomiske konsekvenser Et beløb på 1,5 mio. kr. er budgetlagt i forbindelse med Budgetaftalen for Budget Udmøntningen træder i kraft fra skoleåret 2013/14 som en del af finansieringskrydset på skoleområdet. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget Indstilling Forvaltningen foreslår, at de praktisk/musiske fag styrkes, som beskrevet ovenfor. Børne- og Ungdomsudvalget den 7. marts 2013 (A), (B) og (F) stemmer for med tre stemmer (C) og (V) stemmer imod med tre stemmer, idet V også ønsker de faglige fag prioriteret. Forslaget bortfalder på grund af stemmelighed.

24 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.28 Sagen genoptages på et ekstra-ordinært møde i udvalget torsdag den 14. marts kl Bodil Kornbek (A) var fraværende

25 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.29 Pulje til dagtilbud B - styrkelse af inklusionsindsatsen. 8 Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde 7. februar 2013 blev der forelagt to modeller til udmøntning af 1 mio. kr. pr. år til en pulje med det formål at styrke inklusionsindsatsen i dagtilbud med særlige sociale og integrationsmæssige opgaver (bilag vedlagt): Model 1 går i hovedtræk ud på, at midlerne bevilges til dagtilbuddene efter ansøgning og anvendes decentralt, hvor der er det største behov Model 2 går i hovedtræk ud på, at midlerne omsættes til centralt ansatte inklusionspædagoger. Beslutningen om de to modeller blev udsat, idet udvalget ønskede fremlagt en tredje model, der tager højde for de faldne bemærkninger. Forvaltningen holdt den 19. februar et møde med de inklusionsansvarlige i netværkene, hvor de blev anmodet om bidrag til en ny model. På mødet blev der givet udtryk for mange tanker om det fremtidige inklusionsarbejde, ikke mindst set i forlængelse af SAL-forløbene. Både central og decentral kompetenceudvikling blev nævnt som mulige måder at fremme inklusionen på. De inklusionsansvarlige er dog mest stemt for, at den samlede pulje på 1 mio. kr. fordeles til netværkene, således at man i hvert netværk kan tage stilling til, hvordan man bedst lever op til puljens formål. Fordelen ved en sådan model vil være, at den fremmer en decentralisering af den inkluderende praksis. Det er hos de inklusionsansvarlige vurderingen, at det giver god mening, når der er tale om en indsats, der ikke retter sig mod præcise vanskeligheder for enkelte børn. Ulempen er, at beløbene bliver meget små, når de skal fordeles på de enkelte netværk/institutioner, ligesom der mangler en central koordination af indsatsen. Hvis puljen skal fordeles til netværkene, foreslås det at det sker i henhold ressourcetildelingsmodel-len, som indebærer en fordeling efter børnetal. Der bør stilles krav om, at hvert netværk redegør for deres anvendelse af ressourcerne til inklusion, så det sikres at ressourcerne anvendes målrettet til understøttelse af inklusionsindsatsen. Forvaltningen foreslår, at udvalget overvejer en mellemløsning mellem forslaget fra de inklusionsansvarlige og den ovenfor beskrevne model 2 - nemlig at midlerne

26 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.30 fordeles med halvdelen til netværkene og halvdelen til en central indsats med særligt henblik på faglig understøttelse og fælles kompetenceudvikling. Fra forskningen og erfaringer fra andre lande og kommuner er det dokumenteret, at muligheden for at kunne trække på faglige kompetencepersoner understøtter arbejdet med faglig udvikling af det pædagogiske arbejde og inklusionsindsatsen. Den centrale indsats kan tænkes sammen med de 1½ mio. kr., der er afsat til en central inklusionsindsats på skoleområdet og danne grundlag for en samlet inklusionsindsats for hele 0-18 års området. Fordelen ved denne model er, at der fastholdes en fælles linje i udviklingen af den inkluderende indsats, og at der kan tænkes på tværs af dagtilbud og skoler kompetencemæssigt og metodemæssigt. De 4 modeller for anvendelse af puljen er herefter: Model 1) Midler fra puljen bevilges til dagtilbuddene efter ansøgning og anvendes decentralt, hvor der er det største behov. Model 2) Der ansættes inklusionspædagoger centralt. Model 3) Midlerne fordeles ud til de 6 netværk efter ressourcetildelingsmodellen med tilhørende krav om at redegøre for anvendelsen til styrkelse af inklusionsindsatsen. Model 4) Halvdelen af puljen fordeles som i model 3), og den anden halvdel anvendes centralt til faglig understøttelse og fælles kompetenceudvikling mv. - sammen med de centrale midler til inklusion på skoleområdet. Økonomiske konsekvenser Udgifterne ligger inden for det i budgetaftalen afsatte beløb på 1 mio. kr. til denne pulje. Beslutningskompetence Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Forvaltningen foreslår, at der tages stilling til, om model 1, model 2, model 3 eller model 4 tages i anvendelse. Børne- og Ungdomsudvalget den 7. marts 2013 (B), (C) og (V) foreslår model 4 (A) foreslår model 3 (F) foreslår en delsvis model 1.

27 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.31 Udsat til ekstraordinært møde den 14. marts, idet præmissen for forligsstof ønskes afklaret. Bodil Kornbek (A) var fraværende.

28 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.32 Forlods fordeling af 0,4 mio. til udslusende inklusion. 9 Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget besluttede i februar at anvende den forelagte model 2 for udmøntning af central pulje til inklusion på skoleområdet. Udvalget bad samtidig om en nærmere redegørelse for baggrunden for udmøntningen af i alt kr. til Hummeltofteskolen, Lundtofte Skole og Trongårdsskolen - herunder en nærmere redegørelse for skolernes arbejde med at inkludere eleverne fra gruppeordningerne i normalklasserne på skolerne. Forvaltningen har på den baggrund indhentet aktuelle redegørelser (vedlagt som bilag) fra de tre gruppeordninger om, hvordan de arbejder inkluderende. Af redegørelserne fremgår, at alle tre gruppeordninger har udarbejdet principper for, hvordan elever inkluderes i hovedskolen fra gruppeordningen. Ligeledes fremgår det af beskrivelserne, at de enkelte gruppeordninger har differentierede inklusionsplaner for eleverne i gruppeordningen. Det er på den baggrund Forvaltningens opfattelse, at alle tre gruppeordninger arbejder med at inkludere de enkelte elever i den almene skole i det omfang det er pædagogisk hensigtsmæssigt for den enkelte elev. Forvaltningen foreslår på den baggrund, at de kr. fordeles mellem de enkelte gruppeordninger i overensstemmelse med det elevtal den enkelte gruppeordning har. Fordelingen revideres i hvert skoleår. Økonomiske konsekvenser De 0,4 mio. kr. indgår i den centrale pulje til inklusion på skoleområdet, fastlagt i budget på 4,5 mio. kr. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget Indstilling Forvaltningen foreslår, 1. at de 0,4 mio. kr. fordeles som beskrevet 2. at skolernes redegørelser tages til efterretning. Børne- og Ungdomsudvalget den 7. marts 2013

29 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s Godkendt 2. Taget til efterretning. Bodil Kornbek (A) var fraværende.

30 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s Anmodning fra gruppe (V) om optagelse af sag på dagsordenen om synlighed af privat pasning.. Christina Stenberg Lillie har via af 13. februar 2013 anmodet om optagelse af sag på dagsordenen jf. følgende ordlyd: "På vegne af Venstres gruppe ønsker Christina Stenberg Lillie sag på dagsordenen i Børne- & Ungdomsudvalget omkring synligheden af privat pasning i LTK, herunder henvisning på hjemmesiden til de eksisterende, selvstændige dagplejere der er i kommunen. Der findes flere forskellige pasningsmuligheder i Lyngby-Taarbæk Kommune, herunder flere private dagplejere. Private dagplejere skal godkendes af Lyngby-Taarbæk kommune og er under tilsyn af kommunen, ligesom de kommunale dagplejere. Men de har ikke samme synlighed for Lyngby-Taarbæk borgere, som andre pasningstilbud. Og de får ikke henvist børn, da de selv skal føre egen venteliste for opskrevne børn. Københavns Kommune har på deres hjemmeside en opslagstavle for Privat Børnepassere samt en liste af ofte stillede spørgsmål med tilhørende svar for interesserede forældre. Link til siden: SpoegsmaalOgSvarOmBoernepasning/PrivatBørnepasning.aspx Vi ønsker at drøfte hvilke muligheder der er for, at de private dagplejere kan blive mere synlige, på lige fod med andre pasningstilbud i kommunen." Børne- og Ungdomsudvalget den 7. marts 2013 Drøftet. Forvaltningen anmodes om at link til de private pasningsordninger tilføjes hjemmesiden, såfremt de private henvender sig. (F) stemmer imod. Bodil Kornbek (A) var fraværende.

31 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.35

32 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.36 Anmodning fra (B) om optagelse af sag på dagsordenen om trivselsregler til forebyggelse af cybermobning. 11 Trine Nebel Schou har via af 20. februar 2013 anmodet om optagelse af sag på dagsordenen jf. følgende: "Trivselsregler til forebyggelse af cybermobning Radikale Venstre foreslår, at kommunens skoler opfordres til - i samarbejde med eleverne - at udarbejde trivselsregler for adfærd, ikke kun på Facebook, men på sociale medier generelt. Sagsfremstilling: Cybermobning drøftes i stigende grad, og både skoler, forældre og public service-medier begynder at have fokus på emnet som et fænomen sammenligneligt med såkaldt 'konventionel' mobning. Radikale Venstre vil derfor gerne animere kommunens skoler til, i samarbejde med eleverne, at udarbejde trivselsregler for de mange 'gamle', nye og kommende sociale medier, således at trivselsreglerne er platformuafhængig. En undersøgelse, foretaget af DR, viser, at 8 ud af 10 skoleledere i Danmark kender til fænomenet cybermobning, og erfaringerne viser, at cybermobningen rammer både både elever og lærere. Det er Radikale Venstres håb, at partierne i kommunalbestyrelsen kan samles om at bakke om opfordringen, og være fælles i ønskes om en konkret tilbagemelding fra de respektive skoler om, hvordan de vil arbejde med en tilblivelse af trivselsregler til forebyggelse af cybermobning." Børne- og Ungdomsudvalget den 7. marts 2013 Drøftet, idet udvalget ønsker at skolerne udarbejder trivselsregler for adfærd på sociale medier i samarbejde med eleverne, og udvalget ønsker en tilbagemelding fra skolerne om arbejdet med dette. Bodil Kornbek (A) var fraværende.

33 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.37

34 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.38 Meddelelser til udvalget - Marts Sagsfremstilling 1. Præsentation af BørneLynet 2. Afholdelse af udvalgsmøde på Forebyggelsescenteret I anledning af Forebyggelsescenterets samling på Sorgenfrivej, foreslår næstformanden at afholde et udvalgsmøde på stedet i løbet af foråret Forsøg med prøveformer Ultimo december åbnede Ministeriet for børn og unge mulighed for forsøg med prøveformene i udtræksfagene samfundsfag, kristendomskundskab, historie, mundtlig engelsk, tysk/fransk samt fysik/kemi. Ansøgningsfristen var 7. februar. Seks skoler, i alt 17 klasser, har ønsket at deltage i forsøgene Fuglsanggårdsskolen: Kongevejens Skole. Lindegårdsskolen: Sorgenfriskolen: Trongårdsskolen: Virum Skole: Historie: 3 klasser Samfundsfag: 3 klasser Tysk/fransk: 2 klasser Samfundsfag. 2 klasser Kristendomskundskab: 2 klasser Fransk: 1 klasse Kristendomskundskab: 1 klasse Kristendomskundskab: 1 klasse Fysik/kemi: 3 klasser 4. Bytinget 2013 Bytinget 2013 afholdes den 20. marts 2013 kl i mødesalen på Lyngby Rådhus. Kalenderinvitation er udsendt og foreløbigt program vedlægges Børne- og Ungdomsudvalget den 7. marts 2013 Taget til efterretning, idet majmødet arrangeres på Forebyggelsescentret. Bodil Kornbek (A) var fraværende.

35 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.39

36 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.40 Engelsk på 1. og 2. klassetrin Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget behandlede den 7. februar 2013 sagen om styrkelse af timetal i skolerne Beslutningen blev udsat med henblik på, at forvaltningen skulle fremlægge et konkret bud på en model, der sikrer både tidligere start på engelskundervisning og en styrkelse af de praktisk/musiske fag på mellemtrinnet. V tog forbehold. Den tidligere start på engelskundervisningen tænkes at ske ved en konvertering af timer fra dansk til engelsk i indskolingen. Denne konvertering kan kun ske ved en ændring af bilag 2 til Vedtægt for styrelse af skolevæsenet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Dette kræver en høring i skolebestyrelserne og en beslutning i kommunalbestyrelsen. Derfor forelægges sagen som en selvstændig sag. Der vælges mellem følgende to muligheder: A. En time i dansk på 3. klassetrin konverteres til en time i engelsk på 2. klassetrin eller B. En time i dansk på både 2. og 3. klassetrin konverteres til en time i engelsk på både 1. og 2. klassetrin. Der er her tale om en intern omprioritering af ressourcerne til timetal indenfor den samlede ramme til timer i indskolingen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det skal i den forbindelse nævnes, at kommunen lige nu ligger 1 time over det vejledende timetal i dansk på 2. klassetrin og 2 timer over på 3. klassetrin. Når forvaltningen har valgt at beskrive to muligheder, skyldes det, at drøftelsen på udvalgsmødet både sigtede mod en fastholdelse af det høje niveau i dansk og en opprioritering af undervisningen i engelsk. Der lægges derfor op til et valg mellem at konvertere 1 dansktime til 1 engelsktime og at konvertere 2 dansktimer til engelsktimer. Økonomiske konsekvenser Ingen Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen Indstilling

37 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.41 Forvaltningen foreslår, 1. en tidligere start på engelskundervisningen efter enten model A eller model B 2. at sagen sendes i høring i skolebestyrelserne. Børne- og Ungdomsudvalget den 7. marts Anbefalet at gennemføre et pilotprojekt, hvor en-to interesserede skoler tager model B i anvendelse i en afgrænset periode. (A) tager forbehold. 2. Anbefalet, med henblik på tilkendegivelser af interesse for at deltage i et pilotprojekt. Bodil Kornbek (A) var fraværende.

38 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.42 Inklusion - ansøgning om forpligtende samarbejde. 14 Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget behandlede den 11. oktober 2012 sagen om inklusion - statusanalyse I sagen blev det besluttet at kommunen skulle ansøge om deltagelse i forpligtende samarbejde for hele 0-18 års området i et treårigt forløb med UVMs rådgivningsteam i forhold til evaluering og dokumentation af inklusionsindsatsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Denne ansøgning blev afsendt, men ikke imødekommet af Ministeriet. Ministeriet har nu åbnet for en ny ansøgningsrunde og forvaltningen foreslår at der påny ansøges om deltagelse i samarbejdet. Der er udarbejdet en ny ansøgning som blandt andet har fokus på o effektmåling af inklusionsindsatsen o overgange mellem special- og almentilbud o overgange mellem dagtilbud og skole for elever i udsatte positioner o udvikling af kompetencecentre på 0-18 års området, hvor ressourcepersoner udvikler og benytter fælles faglige kompetencer. Ansøgningen er vedlagt sagen som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at kommunen ansøger om deltagelse i forpligtende samarbejde for hele 0-18 års området i et treårigt forløb med UVMs rådgivningsteam i forhold til evaluering og dokumentation af inklusionsindsatsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Børne- og Ungdomsudvalget den 7. marts 2013 Godkendt. (F) stemmer imod.

39 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.43 Bodil Kornbek (A) var fraværende.

40 Åbent punkt Børne- og Ungdomsudvalget den , s.44 Udfordringer i forbindelse med skole/fodboldprojekt. 15 Sagsfremstilling Lyngby-Taarbæk Kommune har 20. november 2012 indsendt en dispensationsansøgning i forhold til folkeskoleloven, til Ministeriet for Børn og Unge. Lyngby-Taarbæk Kommune og Lyngby Boldklub ønsker at indgå et forpligtende partnerskab for at kunne give skoleelever med elitepotentiale inden for foldbold mulighed for at træne mere. Lyngby Boldklub ønsker at give elitespillerne i 6. til 9. klasse mulighed for at træne om morgenen to dage ugentligt i 26 uger. En ordning hvor fodboldtalenterne to gange ugentlig har træning i morgentimerne medfører, at de ikke kan deltage i undervisningen i deres klasser. Dette vil boldklubben kompensere ved at etablere undervisning om eftermiddagen. Lyngby-Taarbæk Kommune og Lyngby Boldklub havde lavet en aftale om at erstatningsundervisningen skulle placeres på LTU - Lyngby-Taarbæk Ungdomscenter og at LTU - Lyngby-Taarbæk Ungdomscenter og Lyngby Boldklub ville dele udgiften til undervisningen. Ministeriet har gjort opmærksom på at dette desværre ikke er lovligt. Ifølge Ungdomsskoleloven må Ungdomsskoler ikke modtage betaling for den undervisning de giver. Center for Uddannelse og Pædagogik vil foreslå at der ændres i dispensationsansøgningen, så det kommer til at fremgå at Lyngby-Taarbæk Kommune betaler hele udgiften og erstatningsundervisningen og at tilbuddet ikke kun gælder for elever der skal spille fodbold i Lyngby Boldklub, men også for elever der dyrker en anden sport på eliteniveau. Dette vil være en rigtigt god understøttelse af Lyngby Idrætsby. Dette vil betyde en ekstra udgift for Center for Uddannelse og Pædagogik. Økonomiske konsekvenser Det anslås at udgiften vil være kroner pr år som anført nedenfor. 26 uger, 4 lektioner om ugen med 2 lærer til elever. Beløbet afholdes inden for budgetrammen i Center for Uddannelse og Pædagogik.

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget den 14-03-2013, s 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget Protokol Ekstraordinært møde Torsdag den 14 marts 2013 kl 08:15 afholdt Børne- og Ungdomsudvalget møde i Udvalgsværelse

Læs mere

Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune

Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune Gældende for skoleåret 2016/17 samt indskrivning til børnehaveklasse 2017/2018 Bilag 1 i skolernes styrelsesvedtægt,

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Referat 3. marts 2016 kl. 19:50 Kantinen Indkaldelse Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Henriette Breum Henrik Bang Birgitte Hannibal Mette Hoff Dorthe la Cour Dorete Dandanell

Læs mere

Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune

Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune Skoleåret 2017/2018 Bilag 1 i skolernes styrelsesvedtægt, pkt. 9. Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 15. september

Læs mere

Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune Skoleåret 2018/2019

Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune Skoleåret 2018/2019 Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune Skoleåret 2018/2019 Bilag 1 i skolernes styrelsesvedtægt, pkt. 9. Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 15. september

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget den 22-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget Protokol Ekstraordinært møde Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 14:00 afholdt Børne- og Ungdomsudvalget møde

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Protokol 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Ekstraordinært møde. Mette Schmidt Olsen (C), Bodil Kornbek (A) og Birgitte Hannibal (V) var fraværende. Derudover deltog

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 30. maj 2005 via Magistraten PRIORITERET SAG Tlf.

Læs mere

Skoleindskrivning 2017

Skoleindskrivning 2017 Skoleindskrivning 2017 Kære forældre - til nye skolebørn Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor dit barn fylder seks år. Det betyder, at alle børn, der fylder seks år i 2017,

Læs mere

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt. Punkt 16. Godkendelse af forslag stillet af Venstres byrådsgruppe om mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er tilstede i den fagdelte undervisning / flytning

Læs mere

Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse

Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse Sagsnr. 16/17444 Resumé Børne- og Skoleudvalget principgodkendte den 14.09.2016 to modeller til ændring af styrelsesvedtægten

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Dagsorden til ordinært møde 25. Oktober 2016 Tirsdag 25.10.2016 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Orientering om Danske Skoleelevers arbejde 2 Velfærd frem for mursten - antal skoledistrikter

Læs mere

Mødet blev holdt mandag den 28. oktober 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 12:00.

Mødet blev holdt mandag den 28. oktober 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 12:00. ALLERØD KOMMUNE Skoleudvalget Møde nr. 43 Mødet blev holdt mandag den 28. oktober 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 12:00. Medlemmer: Formand Nikolaj Bührmann (F),

Læs mere

Mødet blev holdt mandag den 19. november 2012 på Rådhuset i Lynge Skole. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30.

Mødet blev holdt mandag den 19. november 2012 på Rådhuset i Lynge Skole. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30. ALLERØD KOMMUNE Skoleudvalget Møde nr. 33 Mødet blev holdt mandag den 19. november 2012 på Rådhuset i Lynge Skole. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30. Medlemmer: Nikolaj Bührmann (F), Birgitte

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Børne- og Skoleudvalget Referat fra ordinært møde 22. November 2016 Tirsdag 22.11.2016 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Velfærd frem for mursten - antal skoledistrikter 2 Antal spor på

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Mødet holdes mandag den 04. marts 2013 kl. 07:30 på Rådhuset i Mødelokale C.

Mødet holdes mandag den 04. marts 2013 kl. 07:30 på Rådhuset i Mødelokale C. ALLERØD KOMMUNE Skoleudvalget Møde nr. 36 Mødet holdes mandag den 04. marts 2013 kl. 07:30 på Rådhuset i Mødelokale C. Medlemmer: Formand - Nikolaj Bührmann (F), Næstformand - Birgitte A. Rasmussen (V),

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Notat. BSU - Skoleindskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen

Notat. BSU - Skoleindskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen Notat Modtager(e): Børne- og udvalget Dato: 4. december 2014 Sags nr.: Sagsbehandler: ASC BSU - indskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres

Læs mere

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet.

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 12/6 2014 Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Skole og Forældre takker for det tilsendte

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 2. april 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Skoleindskrivning 2017 Information og praktiske oplysninger

Skoleindskrivning 2017 Information og praktiske oplysninger Skoleindskrivning 2017 Information og praktiske oplysninger Holstebro Kommune Skoleafdelingen Side 1 of 8 Kære forældre Et nyt skoleår venter forude og som forældre til kommende skolebørn skal I indskrive

Læs mere

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole. Notat 3. februar 2016 Sagsbeh.haag01 J.nr.: 17.02.04-G01-1-16 Skoleafdelingen Oprettelse af 0. klasser 2016/17 Ifølge styrelsesvedtægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det Kommunalbestyrelsen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B Bilag B til styrelsesvedtægten Styrelsen af de kommunale folkeskoler er i folkeskoleloven fastsat ved en række bestemmelser om kompetencefordelingen mellem henholdsvis Byrådet, skolebestyrelsen og skolens

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Udvalget for Børn og Familie

Udvalget for Børn og Familie REFERAT Udvalget for Børn og Familie Mødedato: Tirsdag den 24-04-2007 Mødested: Halk Skole Hejsagervej 91, Halk Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:30 Afbud: Eva Roth Fraværende: Bemærkninger:

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune CPR/CVR: SVA RPOSTKA SSE:[4638] SVA REMNE :[13735] DE STINATION:[EBOK SKMDP RINT] POST:[B] FORM:[1 A lm brev duplex S/H] DIALOG[1] Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune Vejle Kommunes

Læs mere

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af

Læs mere

Referat af møde i Børne- og Skoleudvalget

Referat af møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 02-02-2015 18:00 Mødeafholdelse på Skolens kontor, Munkegårdsskolen, Vangedevej 178, 2870 Dyssegård Protokollen blev læst og mødet

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 28. september 2015 Kl. 14:00 Konferencerummet Ebeltoft.

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 28. september 2015 Kl. 14:00 Konferencerummet Ebeltoft. 1 of 8 Referat Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 28. september 2015 Kl. 14:00 Konferencerummet Ebeltoft Medlemmer Per Zeidler (I) Jesper Yde Knudsen (Ø) Jørgen Brøgger

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Protokol 20-02-2014 kl. 15:30 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Mette Hoff Henrik Bang Karsten Lomholt Anne

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Fastsættelse af børnepolitikken B I I. Evaluering og dokumentation af politikkens fremdrift B I I

Fastsættelse af børnepolitikken B I I. Evaluering og dokumentation af politikkens fremdrift B I I Delegationsplan - ørne- og undervisningsudvalget Ringsted Kommune = eslutter, = ndstiller yrådet Økonomiudvalget ørne- og undervisnings-ud valget Generelt Fastsættelse af børnepolitikken Evaluering og

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget den 17-01-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget Protokol Torsdag den 17. januar 2013 kl. 08:30 afholdt Kultur- og Fritidsudvalget møde i Udvalgsværelse

Læs mere

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 02-04-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Protokol Tirsdag den 2. april 2013 kl. 17:00 afholdt Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Medlemmerne var til

Læs mere

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole. Notat 22. februar 2017 Sagsbeh.:HPA J.nr.: 17.02.04-G01-2-17 Skoleafdelingen Oprettelse af 0. klasser 2017/18 Ifølge styrelsesvedtægten for Frederiksberg Kommunes skolevæsen er det Kommunalbestyrelsen,

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 31 ONSDAG DEN 26. NOVEMBER 2008, KL. 15.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 26. november 2008 Side: 2 Fraværende: Ingen Tessa Gjødesen

Læs mere

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Mødet blev holdt mandag den 22. oktober 2012 på Rådhuset i Lokale nr. 87. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30.

Mødet blev holdt mandag den 22. oktober 2012 på Rådhuset i Lokale nr. 87. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30. ALLERØD KOMMUNE Skoleudvalget Møde nr. 32 Mødet blev holdt mandag den 22. oktober 2012 på Rådhuset i Lokale nr. 87. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30. Medlemmer: Nikolaj Bührmann (F), Birgitte

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

10. maj 2007 Skolebestyrelsesmøde Tirsdag d. 15/5 2007 kl. 18.30 på lærerværelset

10. maj 2007 Skolebestyrelsesmøde Tirsdag d. 15/5 2007 kl. 18.30 på lærerværelset ALHOLM SKOLEN 10. maj 2007 Skolebestyrelsesmøde Tirsdag d. 15/5 2007 kl. 18.30 på lærerværelset Til stede: Mona,, Lise, Susanne C., Flemming, Kim, Pernille, Kasper, Viktor, Vagn, Lena, Vibeke og Sheila

Læs mere

Notat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag

Notat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag 27-08-2013 Sagsnr. 2013-0186367

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. Møde nr. 33. Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde på rådhuset torsdag den 6. november 2008.

ALLERØD KOMMUNE. Møde nr. 33. Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde på rådhuset torsdag den 6. november 2008. ALLERØD KOMMUNE Møde nr. 33 Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde på rådhuset torsdag den 6. november 2008. Mødet startede kl. 7.30 og sluttede kl. 10.10. 1. Bemærkninger til dagsordenen...2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. Møde nr. 14. Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde torsdag den 1. februar 2007.

ALLERØD KOMMUNE. Møde nr. 14. Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde torsdag den 1. februar 2007. ALLERØD KOMMUNE Møde nr. 14 Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde torsdag den 1. februar 2007. Mødet startede kl. 9.05 og sluttede kl. 11.50 Lone Hansen deltog fra kl. 9.30 Der var afbud

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

De tre scenarier er nærmere beskrevet i notatet angående ny skolestruktur, jf. vedlagte

De tre scenarier er nærmere beskrevet i notatet angående ny skolestruktur, jf. vedlagte GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Undervisningsudvalgets møde d. 17.05. 2011. Sag nr. 89. NOTAT Dato: 17.05.2011 Ny skolestruktur - tre scenarier Børne- og Undervisningsudvalget

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Anne Jeremiassen Mette Hoff Henrik Bang

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen

Læs mere

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere