INFORMATIONSMØDE: Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug. MST-SA U18-modelern U-turn 21. Marts 2017

Transkript

1 INFORMATIONSMØDE: Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug MST-SA U18-modelern U-turn 21. Marts 2017

2 Program for dagen 10.00: Velkomst og introduktion til projekt Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug v. Socialstyrelsen 10.15: Hvad er MST-SA? Oplæg v. Metodecentret og mulighed for spørgsmål 10.35:Hvad er U-turn? Oplæg v. Københavns Kommune og mulighed for spørgsmål 11.55: Pause 11.10:Hvad er U18-Modellen? Oplæg v. Aarhus Kommune og mulighed for spørgsmål 11.30: Information om processtyring og implementeringsstøtte v. Socialstyrelsen 11.45: Procedurer for ansøgning v. Socialstyrelsen 12.10: Fælles opsamling og tak for i dag v. Socialstyrelsen 12.30: Frokost og slut

3 Det tidligere Projekt Misbrugsbehandling for unge under 18 år» MST-SA: Implementeret i Herning og Aarhus» U-turn: Implementeret i Helsingør og Horsens» U18-Modellen: Implementeret i Aalborg og Odense Resultater af Projekt Misbrugsbehandling ( ) Reduceret forbrug af rusmidler Mindsket kriminalitet Øget trivsel Øget tilknytning til uddannelse

4 Formål med projektet» Udbredelse af tre veldokumenterede behandlingsmodeller til unge mellem 15 og 25 år, som har eller er ved at udvikle et behandlingskrævende stofmisbrug.» Bidrage til, at flere unge med misbrugsproblematikker kan få målrettede og helhedsorienterede behandlingstilbud.

5 Forventede resultater - borgerniveau Samlet gennemførsel af 360 behandlingsforløb Resultater på borgerniveau af det samlede antal gennemførte er, at» 40 pct. af de unge ophører med at bruge rusmidler (svarende til i alt 144 unge)» 30 pct. af de unge reducerer deres rusmiddelforbrug (svarende til i alt 108 unge)» 60 pct. af de unge har en daglig tilknytning til skole eller arbejde (svarende til i alt 216 unge)» 60 pct. af de unge, der har begået kriminelle handlinger, ophører med kriminelle handlinger (svarende til i alt 162 unge)» 50 pct. af de unge får et bedre forhold til deres venner/forældre (svarende til i alt 180 unge)» 50 pct. af de unge får et bedre psykisk helbred (svarende til i alt 180 unge)

6 Forventede resultater - organisationsniveau Projektet forventes at medvirke til, at medarbejderne har opnået færdigheder i metoden og anvender disse. der er ledelsestilsyn og opfølgningsprocedurer i forhold til arbejdet med modellen. projektkommunerne har styrket deres kompetencer inden for modellen og formår at strukturere og kvalitetssikre behandlingsindsatsen. behandlingstilbuddene har medvirket til at styrke den helhedsorienterede indsats over for den enkelte ung og dennes familie. den valgte model er implementeret ved projektperiodens ophør

7 Projektet indtil nu U-turn: tre kommuner Slagelse Fredericia Herlev U18-Modellen: to kommuner Hedensted Ballerup MST-SA: Ingen kommuner Evaluator: Center for Rusmiddelforskning

8 MST -SA MultiSystemisk Terapi med særligt fokus på misbrug

9 MST - SA i kommunen» MST - SA som et supplement til kommunens tilbudsvifte vi løser ikke alle opgaver, men vi løser det særlige» MST - SA som et alternativ til anbringelse Eller til at kvalificere en anbringelse (ikke alle anbringelser kan/skal undgås)» Vi smitter af Så MST - SA som inspiration til: vidensbasering, systematisering og kvalitetssikring

10 Forskelle på MST-SA og traditionelle misbrugsbehandlinger Traditionel Misbrugsbehandling til unge der:» Er motiveret eller nemt kan motiveres» Vil komme til behandlingen og kan passe den selv eller med lidt hjælp» Ikke har de store og indgribende familieproblematikker» Slet ikke har et familiesystem, der kan/vil involveres

11 MST-SA er til unge: Forskelle fortsat» Der ikke vil I behandling eks. ser ikke misbruget som et problem» Der er svære at motivere og ikke kommer til behandlingen» Hvor familieproblemer er en væsentlig del af årsagerne til misbruget og de samspillende problematikker» Hvor psykiatri kan være en del af problembilledet, der gør det vanskeligt for den unge at blive motiveret eller komme ud af døren (angst, depression, ADHD ol)» Der har en (pleje- netværks-) familie, der kan/vil involveres (uanset ressourcer)

12 MST-SA er en effektiv metode til unge mellem 12 og 17 år der er: I Misbrug eller på vej i misbrug Skoleforsømmende Uden skole/arbejds tilbud Med Psykiatri og/eller kognitive vanskeligheder Kriminelle eller kriminalitets truede Voldelige Aggressive I risiko for anbringelse

13 Om MST-SA» Evidensbaseret, Familiebaseret og foregår i den unges miljø» Fokuserer på familien som nøglen til løsningerne, med fokus på familiemedlemmerne som de varige forandrings-agenter.» Arbejder på at styrke forældrenes opdragelsespraksis Bedret relation, varme, og omsorg, nedbringe konflikter, forstå barnets vanskeligheder, styrke kontakten til netværket m.m. Redskaber til at løse fremtidige konflikter og vanskeligheder

14 MST s FORANDRINGSTEORI MST Forbedret familie funktion Venner Skole Nærmiljø / netværk Reducering af antisocial adfærd og forbedrede individuelle funktioner

15 Derfor er det en forudsætning at den unge: Bor hjemme, bor hos anden familie eller hos en plejefamilie, eller flytter hjem efter anbringelse eller afsoning af dom

16 MST-SA MISBRUGSBEHANDLING MST 85%» Udredningsfase» Engagementsfase» Analyse og handlefasen Kommunikation og Relation Støtte fra/til systemerne Redskaber til forældrene Psykoedukation Familiebaserede interventioner» Vedligeholdelsesplaner Misbrugsbehandling 15 %»Kontrakt med den unge»abc vurdering udredning af misbruget (udløsere-adfærd-konsekvens)»kommunikation/forældreadfærd omkring misbruget»test med Belønningssystemer/privilegier»Strategier til at afstå/undgå stoffer»planer for familiens og systemernes fremtidige støtte til den unge

17 Inkorporering af CM i MST = MST-SA At bedre kommunikation og relationer og finde støtte i netværket At erstatte belønningen fra hash og stoffer med anden form for belønning og motiverende aktiviteter Fra indre til ydre styring og tilbage til indre styring igen Lave sikkerhedsplaner der involverer hele familien og netværket for når triggere eller fristelser opstår eller når trangen melder sig.

18 Unge mellem 12 og 17 år, med et bekymrende brug af hash, stoffer, steroider, alkohol mv. Hvor misbruget påvirker den unges trivsel Eksempelvis har betydning for den unges: Skoledeltagelse og præstationer Fritids- og øvrige sociale liv Medvirker til Kriminalitet Alvorlige og vedvarende konflikter i den unges familie

19 Men MST handler først og fremmest om at løfte i flok

20 MST SA Teamet Et Team består af 3-4 terapeuter og en Vejleder Terapeuten arbejder med 4 familier ad gangen Behandlingslængden er 3-5 måneder Behandlingen er intensiv dvs. at der er flere møder hver uge i familien og i systemerne Et MST- SA team er tilgængelig 24/7/365

21 Teori og Metoder» Økologiske, sociale lærings og Systembaserede teorier Eks. Bronfenbrenner, Bateson, Patterson m.v.» Viden om Beskyttelses- og Risikofaktorer» Evidensbaserede Metoder og Redskaber Kognitiv terapi, Systemisk familieterapi, Parterapi, Misbrugsterapi, Sociale lærings og adfærdsterapier» Hver familie får et skræddersyet tilbud

22 Uddannelse og Kvalitetssikring Struktureret træning via 5-dags basisuddannelse + SA uddannelse. Booster seminarer hver 3. måned Ugentlig supervision og konsultation med gennemgang af samtlige familier Udviklingsplaner for den enkelte terapeut / vejleder Månedlige interviews brugertilfredshedsundersøgelse af familier (TAM) mdrs. Opfølgningsinterviews

23 MST s hemmelige ingredienser» Systematik og grundighed» Uddannelse og Kvalitetssikring» Implementerings støtte» Data og Dokumentation»WHAT EVER IT TAKES!!!

24 » Når alt dette er tilstede kan der skabes gode resultater

25 MST resultater i 2014 på gennemførte behandlinger 153 behandlingsforløb A. Unge boende hjemme ved afsluttet behandling 91 % B. Unge i arbejde eller skoletilbud 74 % C. Unge uden kriminalitet (de sidste 8 uger af behandlingen) 95 % Så måler vi også 6-12 og 18 måneder efter endt behandling 6mdr. 12mdr. 18 mdr. A. 59,7% 59,5% 59,5% B. 76,1% 76,2% 83,8% C. 86,6% 97,6% 94,6%

26 Resultater for projekt MST CM/SA» For perioden: Målt på skole/arbejde, Kriminalitet og Misbrug» Resultaterne afspejler bl.a. at: Noget nyt skal læres og implementeres Også blandt samarbejdspartnere OG så er der rigtig meget uopdaget psykiatri hos de henviste i nogle tilfælde alvorlig psykiatri!

27 Skole - Arbejde 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fravær (baseline) Output0_fravær

28 Kriminalitet 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kriminel (baseline) Output0_kriminel

29 Misbrug 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Misbrug (baseline) us_28 us_30 us_26 6 mdr. før indskrivning v/indskrivning 6 uger før udskrivning Udskrivning

30 » For mere viden om MST-SA og effekt læs SFI s rapport:

31 Opstart af team» Støtte fra MST Danmark i forbindelse med opstart Parathedsundersøgelser Visitationsproces Intro møder i organisationen Rekruttering» Uddannelse og Kvalitetssikring via konsulent i MST Danmark» Data og Dokumentation via MST Danmark

32 MST SA projekt » Pulje fra Socialstyrelsen til opstart og uddannelse» Andet udbud publiceret i første kvartal 2017» Ansøgningsfrist og udvælgelse i andet kvartal 2017» Opstartsstøtte 3 og 4 kvartal 2017» Uddannelse start 2018» Implementeringsstøtte og kvalitetssikring 2018 og 2019

33 Økonomi omkring drift af et team Disse beløb er anslåede da den enkelte kommunes lønniveau, kontorhold m.m. ikke kendes.» 1 vejleder + 3 terapeuter = ca kr. pr. år. (ca. 24 sager pr år)» 1 vejleder + 4 terapeuter = ca kr. pr. år. (ca. 32 sager pr år) Er inkl. løn, vagttillæg, kørsel, rådighedsbeløb, rejser, pc, telefon, kontorhold, driftsudgifter, sekretær, udredninger, test m.m. og inkl. Afgifter, Udgifter og Licens til MSTS, Konsulent og MST Danmark.

34 Hvad koster en behandling så? Eksempel:» Ved fuld caseload = 8 sager pr terapeut og med en behandlingslængde på max 5 mdr., vil et forløb koste ca kr.» Til sammenligning vil et anbringelsesforløb koste???.

35 Flere oplysninger??? MST Danmark Programdirektør Randi Nørup

36 Model U-turn Lotte Lyng Larsen Johanne Møller Lotte Rasmussen

37

38 Helhedsorienteret tilgang Identitet og Ensomhed usikkerhed

39 U-turn Konsulent Center for Unge og Misbrug Indsatser på skoler og uddannelsessteder Forældregrupper Gruppebehandling Evt. Daggruppe Åben anonym Rådgivning Individuel behandling

40 Serviceloven Anonym rådgivning efter 10 og 11 Behandling: år: 52 jf år: 101 Forældregrupper: 11

41 Målgruppen Unge op til 25 år, der har et problemgivende forbrug af rusmidler Forældre og andre pårørende samt det professionelle netværk Alle unge, der kan profitere af tilbuddet

42 Mål/effekt Ophør/væsentlig reduktion af rusmiddelforbruget Forankring i skole/uddannelse eller arbejde Øget fysisk og psykisk sundhed Forbedrede familierelationer Styrket socialt netværk Mindsket kriminalitet Økonomi og bolig

43 Bærende principper Attraktivt tilbud, hyggelige rammer Imødekommende rammer Frivillighed Fleksibilitet og hurtig handling - vi kan ikke gøre det alene Helhedsorienteret tilbud Den enkelte unges behov Mindste indgriben Aktivitet/kreativitet

44 U-turns metoder er funderet i Fleksibel og feedbackorienteret

45

46 Krav til implementering Et sammenhængende rådgivings- og behandlingstilbud med min.: - anonym rådgivning - individuel behandling - forældregrupper - grupper (ad hoc) Minimum 3 rådgivere/behandlere med relevant uddannelse og erfaring - min. bachelorniveau - arbejdet med udsatte unge Lokaler der er let tilgængelige Imødekommende rammer - min. tekøkken Dokumentation - aktiviteter, tilgang/metode, effekt

47 Aktiviteter og sager Tre rådgivere/behandlere i U-turn modellen varetager årligt minimum: 24 behandlingssager 75 unikke i anonyme samtaleforløb 2 forældregruppeforløb 36 konsulentopgaver Løbende henvendelser til rådgivningen

48 Trinvis implementering over 2 år 1½ dags opstartsinternat Besøg i U-turn 3 dages basisuddannelse 11 uddannelsesdage Ca. 4 praktik/praksisindbliksdage 5 aftener i forældregruppe Evt. kursus og praktik i daggruppen 16 gange teamsupervision Ledelseskonsultation

49

50 U-18Modellen i Aarhus helhedsorienteret og flerstrenget misbrugsbehandling Infomøde i Socialstyrelsen marts 2017 Oplæg v. Hanne Eriksen & Hanne Dam UNGDOMSCENTRET, AARHUS KOMMUNE, SKANDERBORGVEJ 156, 8260 VIBY J. I Mail: ungdomscentret@aarhus.dk I Hjemmeside:

51 Intro U18-Modellen Et behandlings til unge under 18 år Modellen består af et mindset og et skillset

52 Målgruppen er de helt unge Formål At alle skal føle sig set, hørt, forstået og hjulpet At medvirke til at styrke de unges trivsel og udvikling At hjælpe de unge med at få øje på handlemuligheder og eget udviklingspotentiale At medvirke til at styrke de unges generelle livsvilkår skole/uddannelse, bolig, fysisk og psykisk helbred, sociale forhold m.v. At den unges netværk bliver stærkere At den unge støttes i at komme igennem ungdomslivet på en måde, hvor de bevarer og udvikler kompetencer til læring og udvikling og styrkes i deres ressourcer At den unge gøres til aktør i eget liv og som en del af det, reducerer eller helt stopper sit forbrug af rusmidler Ungesyn En ung er først og fremmest et ungt menneske og ses ikke som misbruger, kriminel eller psykisk syg De unges brug af rusmidler er ofte et symptom på andre problemer i de unges liv Brug af rusmidler giver mening for de unge De unges motivation for at lave ændringer er altid ambivalent Tab af læringsproces er den største generelle risikofaktor Udsatte og truede unge udgør en særlig risikogruppe

53 En udviklingsorienteret tilgang Fordi unge med et problematisk brug/misbrug: ikke er færdigudviklede kognitivt, følelsesmæssigt, socialt eller fysisk ved brug af rusmidler mindsker tilegnelsen af kompetencer og copingstrategier, komplicerer deres identitetsdannelse og selvstændiggørelse er mindre motiverede for ophør er mere sårbare i forhold til at styre rusmiddelbruget har øget risiko for tilbagefald er i risiko for at miste skolegang og relationer til familie og venner har høje rater af dobbeltdiagnoser har behov for intensiv behandling og mere fokus på kompetenceudvikling end på rehabilitering

54 U18-modellen for misbrugsbehandling - en særlig ungetilgang Det kræver høj grad af samarbejde, tålmodighed, vedholdenhed og kontinuitet i behandlingsarbejdet at motivere og fastholde de unge. Servicelovens børne- og ungebestemmelser, giver hjemmel til et bredt samarbejde med fokus på forældreinddragelse, skolegang m.v., men stiller på samme tid krav om en helhedsorienteret indsats, der bygger på en børnefaglig vurdering, og hvor man som myndighed er forpligtet til at iværksætte foranstaltninger, der matcher de unges behov, også når det er svært at motivere dem for at deltage. U18-modellen forsøger at møde de unge, hvor de er, og ved at styrke dem i et bredt spekter af tilværelseskompetencer, giver dem mulighed for at skabe de forandringer, de oplever der skal til, for at de kan få et godt greb om livet, hvor rusmidler ikke griber forstyrrende ind i dette. Tilbuddet består af : Rådgivning LSS 11 Udredning/Behandling LSS 52, stk. 3 nr. 3 Behandlingsgaranti LSS 101, stk. 3 Forældrekurser LSS 11

55 Behandlingstilgang Respektfuld og anerkendende tilgang Hjælp til selvhjælp Behandling som en del af en helhedsorienteret indsats, med behandleren som koordinerende ankerperson Systematisk forældreinddragelse

56

57 U18-modellens guidelines Målgruppe Tidspunkt for aktiviteten Hvem udfører aktiviteten Indhold i aktiviteten Hvilke hjælperedskaber bliver brugt Tidsforbrug sammen med den unge Forventede resultater af aktiviteten Relaterede emner

58 Eksempel på guideline

59 Eksempel på værktøjskasse

60 Eksempel på værktøjskasse - Udredning Ungmap skema Intern manual Ungmap Analyse af faktorer Anamnese skema Fordele-ulempe skema Forældresamtalen Hjælpeværktøj VUF (Værktøj til Udvikling og Forandring) Udredning netværk Ungdomslivets temaer og rusmidler Skabelon til udredningsnotat Ændringscirklen 2 eksempler på udredningsnotat

61 Eksempel på værktøjskasse - Udredning

62

63

64 Modellens teoretiske fundament Brannigans Guidelines for effektiv behandling af unge med misbrugsproblemer 1. Udredning og behandlingsmatchning 2. En omfattende, integreret behandlingstilgang 3. Familieinvolvering i behandlingen 4. Et udviklingsmæssigt relevant behandlingsprogram 5. Engagering og fastholdelse af teenagere i behandlingen 6. Kvalificeret personale 7. Køns- og kulturspecifikke kompetencer 8. Kontinuerlig behandling 9. Dokumentation og evaluering Kilde: Brannigan et al, 2004, Vind & Finke, 2006

65 Kompetencer Team tværfagligt sammensat - minimum 1 psykolog og 2 til flere socialfaglige uddannede Ledelse og ansatte skal have erfaring med systematisk og målrettet behandling eller stor interesse i, at afprøve og udvikle et sådant koncept Alle medarbejdere i teamet skal have terapeutisk behandlingserfaring, herunder erfaring med/og eller lyst til at arbejde med systemiske og kognitive tilgange. Medarbejderne skal have erfaring med at arbejde med og forståelse for målgruppen (ungdomsliv), lige som de skal være i stand til at varetage en lang række forskellige roller i forhold til de unge, deres forældre og andre aktører på området, som er i kontakt med de unge Medarbejderne skal have et overblik over de indsatser og muligheder der er til målgruppen i kommunen. Vigtigt, at personalet i modtagelsen/den åbne rådgivning, har erfaring med arbejdet med udsatte unge. At de er i stand til, at identificere de unges særlige behov samt hvilken type indsats der er relevant. Åbenhed og kompetence til tæt samarbejde med medarbejdere som arbejder med et forebyggende perspektiv (fx forebyggelseskonsulenter) samt medarbejdere, som i øvrigt arbejder med udsatte unge og unge i det hele taget I kommunen

66 Tilgængelighed, organisering og ressourcer Lokalitet - Den åbne dør Fysiske rammer - Visitation Organisatorisk placering Det tværkommunale samarbejde fundament for den helhedsorienterede indsats Målgruppeanalyse Ressourcer Caseload Behandlingstid

67 Implementering i Odense Kommune Odense Kommunes mål med deltagelsen Bedre fastholdelse af de unge i behandlingen Flere færdigbehandlede Integration af unge og forældreindsats Hævet intensitet af behandlingsindsatsen Øgede faglige kompetencer Status (2011/2014) Antal indskrevne: 36 / 49 Færdigbehandlede: 14% / 29% Andet: 33% / 41% Udeblevne: 42% / 14%

68 Implementering af U18-modellen 3 intro dage 15 uddannelsesdage 5 Ad hoc ekstra kurser ved behov Supervision 11 gange årligt Sagskonsultation/ledelsessparring 17 gange år 1, 11 gange år 2 Ad hoc ledelsesparring på tværs af de deltagende kommuner

69 Implementering af modellen

70 Information om processtyring og implementeringsstøtte v. Socialstyrelsen

71 Samspillet mellem kommuner, modelejer, evaluator og Socialstyrelsen

72 Implementeringsstøtte input til jeres arbejde Forberedelse 2. halvår af 2017 Fælles opstartsmøde med Socialstyrelsen og Modelejer Lokale opstartsworkshops med jeres projektgruppe og Socialstyrelsen Informationsmøde ved opstart med jeres nøgleaktører, modelejer og Socialstyrelsen Implementering januar 2018-december 2019 Kompetenceudvikling, rådgivning og supervision fra modelejere Statusmøder Workshops for modelejer og Socialstyrelsen Implementering Forberedelse Forankring i drift

73 Dokumentation og evaluering Samlet evaluering ultimo 2019 gennemføres af Center for Rusmiddelforskning: Effekten for de unge opnås målsætningerne? Implementeringen implementeres modellerne, og hvilke erfaringer er der med implementeringen? Økonomiske perspektiver hvad er økonomien i indsatsen og hvilke gevinster er der på sigt? Så vidt muligt bidrage til øget viden på tværs af behandlingsindsatser til målgruppen. Bidrage til at kvalificere valget af indsatser samt understøtte det konkrete arbejde med indsatserne.

74 Kriterier for deltagelse i projektet Deltagelse = en investering, der skal række udover projektperioden Forankringsperspektivet er centralt Beslutningen på rette ledelsesniveau samt politisk godkendelse Organisering og implementering jf. modellerne Bidrag til evalueringen jf. evaluators set up. Og ansøgningsmaterialet: Alle punkter skal med!

75 Procedurer for ansøgning v/ Anne Overgaard, Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning, Socialstyrelsen

76 Ansøgningspuljen til Udbredelse af behandlingsmodeller for unge med misbrug Ansøgningsfristen er den 8. maj 2017 kl Der er i alt afsat 10,3 mio. kr. i puljen. Socialstyrelsen forventer at udvælge 3 4 projektkommuner. o Der vil ved fordelingen prioriteres, at der udvælges projektkommuner indenfor hver af de tre behandlingsmodeller, men det vil afhænge af fordelingen af de indkomne ansøgninger. Projektperioden er medio 2017 til ultimo Socialstyrelsen forventer at give svar på ansøgninger medio 2017.

77 Indsendelse af ansøgning Ansøgningen skal indsendes elektronisk via Socialstyrelsens Tilskudsportal: Ansøgningen skal indsendes med NemID medarbejdersignatur. Der kan ikke anvendes privat NemID. På Tilskudsportalen findes: o Vejledningen til ansøgningspuljen. Bl.a. beskrivelse af kriterier for at opnå støtte fra puljen og beskrivelse af hvad der kan opnås støtte til. o Hjælpeskema til udarbejdelse af budget: Budgettet indtastes inde i selve ansøgningen. o Materiale omkring de tre modeller. o Kopi af ansøgningsskemaet.

78 Hvad kan der opnås støtte til: 1. Lønudgifter til projektledelse. 2. Udgifter til honorarer til konsulenter. 3. Udgifter til revisor. 4. Lovpligtige forsikringer. 5. Udgifter til transport i egen bil. 6. Udgifter til offentlig transport. 7. Udgifter til aktiviteter. 8. Udgifter til formidling. 9. Udgifter til lokaler. Der kan ydes tilskud til indretning af lokaler, der indgår som en del af en af de tre modeller, indtil kr. i alt. 10.Udgifter til kontorhold. 11. Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil kr. pr. år. 12. Udgifter til deltagelse i undervisning mv. i behandlingsmetoder. 13.Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse.

79 Hvad kan der ikke opnås støtte til: 1. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 2. Anskaffelse af fast ejendom. 3. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 4. Dækning af underskud eller anden gæld. 5. Tilskud til enkeltpersoners underhold. 6. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side. 7. Uddannelsesmæssige aktiviteter for frivillige. 8. Aktiviteter for personer uden lovligt ophold i Danmark. 9. Udgifter til ansættelse af personale samt lønudgifter ikke projektrelaterede aktiviteter, herunder lønudgifter til medarbejdere til gennemførelse af behandlingsforløb.

80 Udarbejdelse af budget Generelle retningslinjer: Udgifterne i det enkelte årsbudget skal fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Der skal udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet, der dels klarlægger indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægger forudsætningerne for udgiftens størrelse. Ansøgningspuljen: I den enkelte model kan der være særlige udgifter til fx licens, testmaterialer, indretning af lokaler eller andet, som skal være indeholdt i det udarbejdede budget. Uddannelsesdagene foregår lokalt hos den enkelte modelejer. Projektkommunen skal afholde udgifter til egen transport og evt. overnatning/ophold ifm. deltagelse i disse obligatoriske uddannelsesforløb. Udgifter hertil skal ligeledes være indeholdt i det udarbejdede budget.

81 Særlige opmærksomhedspunkter Deltagelse i projekt Misbrugsbehandling: Kommuner, der før har modtaget midler i forbindelse med Projekt Misbrugsbehandling til afprøvning af en af behandlingsmodellerne, samt kommuner, der modtog støtte fra ansøgningspuljen i 2016 til udbredelse af en af behandlingsmodellerne, kan ikke modtage støtte til implementering af samme metode. Ansøgning om flere modeller: Hvis ansøger ønsker at komme i betragtning til flere modeller, skal der indsendes en særskilt ansøgning for hver model. Samarbejde mellem kommuner: Kommuner kan indgå samarbejde om afprøvningen af én af metoderne og søge ansøgningspuljen sammen. Der skal tydeligt angives én primær ansøger, som er projekt- og økonomiansvarlig. Der skal vedlægges en samarbejdsaftale mellem de pågældende kommuner til ansøgningen.

82 Særlige opmærksomhedspunkter Forelæggelse af kommunalbestyrelse: Ansøgningen har været forelagt den eller de ansøgende kommuners kommunalbestyrelse til godkendelse. Dokumentation for godkendelsen skal vedlægges ansøgningen. Hvis det ikke er muligt at fremskaffe dokumentation inden ansøgningsfristens udløb, skal der vedlægges en tidsplan og proces for, hvornår dokumentationen kan indsendes til Socialstyrelsen. Særligt ift. MST-SA: Der er krav om, at projektkommunen godkendes af Socialstyrelsen og MST Danmark. Godkendelsesprocessen hos MST Danmark er en del af den samlede proces med vurdering af ansøgninger.

83 Spørgsmål til ansøgning Henvendelser om faglige og administrative spørgsmål: Telefon: i telefontiden kl Henvendelse om tekniske spørgsmål: portal@socialstyrelsen.dk

84 Opsamling

85 TAK FOR I DAG