Rev Nina K. Grøftehauge

Transkript

1 1 Rev Nina K. Grøftehauge Kommentarer til artikelskema I det følgende forsøges beskrevet, hvilke overordnede principper redaktionen følger, og hvilke tastkombinationer mv. en parser kan orientere sig efter. I.1 HOVED OPSLAGSDEL (1.1) JOs artikler starter med homonymnummer i Bold; numrene _ er specialtegn, der siden også bruges som notenumre (se 1.11); hvis der ikke er homonym-nummer, starter artiklen med hårdt mellemrum (HS), ligeledes i Bold. I begge tilfælde fortsættes uden space med (1.2) opslagsform i Bold Underline. I opslagsformen kan forekomme flg. særtegn: (angivelse af hovedtryk hvis dette afviger fra normalen, fx haba kuk ); (deleprik i sammensatte ord, fx bage hus );! (delestreg i juxtapositioner, fx a elsker dig, blærre ved pind, el. i sms.led., fx hakke el. Ç hals ); ( ) (parentes om en del af opslagsformen, fx Ç( )balle el. guld( ) ). Efter opslagsformen afsluttes understregning, og efter hårdt mellemrum (HS), afsluttes Bold, og man går til ordklasseangivelse (1.3) i Regular. Ordklasse er en lukket liste med flg. muligheder (i fastlagt rækkefølge): subst.! subst. plur.! vbs. _ mn. _ kn. _ propr. _ stedn. _ stedn. (fiktivt). _ adj. _ ptc. _ pron. _ num. _ verb. _ adv. _ ed. _ konj. _ art. _ part. _ (1.) sms.led. _ forstav. _ (2.) sms.led. _ afledn.end. _ De enkelte betegnelser ses kombineret med: og (fx bos subst. og interj.), komma (fx for læns adj., adv.), begge dele ( hvad pron., adv. og konj.), samt el. ( fx halvandet års adj. el. sms.led.) stadig i ovnennævnte rækkefølge. Homonymnummer, opslagsform og ordklasse eksporteres til en ordliste!, som flettes sammen med redaktørernes henvisninger (Henvisninger (1 )); sammenfletningen ligger til grund for den alfabetiske liste (med links til JO-artikler), som brugeren fremkalder ved indtastning (af 2 el. flere bogstaver) i søgefelt 2, samt henvisninger (med links) oven over hver enkelt artikel (til såvel homonymer samt til andre artikler, hvor samme udtale forekommer); endvidere bruges homonym + opslagsform i netudgavens frem og tilbagebladning. Se flere detaljer i Appendiks 2. Efter Space+Tankestreg+Space (efterflg. kaldt T) i Regular kan man fortsætte til Sideformsdel hhv. Lyddel. Man kan endelig (med Afsnitsmærke og Tabulatorindryk) helt afslutte artiklens Hoved og fortsætte til (2) Etymologisk parentes el. (3) Krop. Afsnittet OPSLAGSDEL er altid udfyldt og kan ikke overspringes.

2 2 SIDEFORMSDEL Efter T (i Regular) kan man i tilfælde af sideform(er) fortsætte til en indledende Tekst (1.4), som består af en fastlagt række indledninger, fx: med sideformerne el. kun i sideformen el. oftest i sideformen el. el. (i to ord). Udførlig liste vedlagt, se Liste.I.Hoved. Efter teksten kommer man med alm. Space direkte til Sideform (1.5) (i Bold el. Underline). Begge typer kan indeholde de samme tegn (! ( )) som opslagsformen, desuden: (bitryk, fx bisse lulle, febru ar) og (svagtryk, fx for kle, der ). Fortsættes med ny Sideform kan man (efter komma i Regular) gå tilbage til/blive i (1.5) (dvs. enten i Bold el. i Underline). Med Space + Startparentes kommer man til (1.6) Kommentar. Man kan også (efter Punktum + T) vælge at gå tilbage til (1.4) (Tekst til sideform) for at skifte til sideformer i den skrifttype, man ikke allerede har valgt (typisk skift fra Bold til Underline). Eller man kan (efter Punktum + T) fortsætte til Lyddel, enten (1.7), (1.8) el. (1.9). Man kan endelig (med Punktum, Afsnitsmærke og Tabulatorindryk) gå til (I.B) Noter, el. helt afslutte artiklens Hoved og fortsætte til (2) Etymologisk parentes el. (3) Krop. Hvis udbredelsen af sideform ikke vil komme til at fremgå af afsnittet Lyddel, vælger man evt. at gå til Kommentar mv. (1.6) og (i parentes) stedsbestemme formen: vha. by/herredsbetegnelse og/eller dialektområde (fx Him) linkes til JOs Atlasdel K Omr. (2 ). Dialektområder, sjældnere herredsbetegnelser kan være modificeret af et forudgående spredt i, spor. i. Der kan i særlige tilfælde også hér oprettes og linkes til et udbredelseskort: (se kort) el. (se kort 1) (etc.) ; se eksemplet ellers adv. Om kortfiler se Appendiks 1. Der kan også i Kommentar anbringes bemærkninger til formen, fx tilrettet ud fra forslag som: i betydning 1 el. ældre el. yngre. Der er (efter Punktum + T) mulighed for at komme tilbage til (1.4) Tekst el. fortsætte til Lyddel, enten (1.7), (1.8) el. (1.9). Man kan endelig (med Punktum, Afsnitsmærke og Tabulatorindryk) gå til (I.B) Noter, el. helt afslutte artiklens Hoved og fortsætte til (2) Etymologisk parentes el. (3) Krop. Hele SIDEFORMSDEL kan udelades, eller man kan indenfor afsnittet udelade (1.6) Kommentar. Afsnittet LYDDEL følger (efter T) enten direkte efter (1.3) Ordklasse, (1.5) Sideform el. (1.6) Kommentar. Afsnittet kan starte i enten (1.7) Tekst el. (1.8) Generel udtalehenvisning el. (1.9) Lydform. Hele afsnittet el. de enkelte underafsnit kan ligesom SIDEFORMSDEL udelades (fx ved sammensætninger). Der kan knyttes noter til alle underafsnittene.

3 Hvis der hverken startes i Italic el. med Startparentes, befinder man sig i (1.7) Tekst (i Regular). Teksten kan fx starte med en henvisning til, at der er lavet specielt kort over udtalen (fx hale subst. _ udtale "kort 1 (med note), jf. også K 4.8, K 1.3 ) _ Men der kan i afsnittet også forekomme Italic, fx når der (med samme tegn som i opslagsformer) henvises til andre ordbogsartikler. Eksempler på sådan henvisning: Çhede verb. _ udtales som " hede. _ el. med tilknyttet kommentar: Çhare verb. _ udtales alm. som " hare (dog oftest med a vokal i Østjy undt. SØJy). Homonymnummer står aldrig i kursiv. Der kan også indledes med en redegørelse fx for 1.sms.led el. afvigende sms.led (fx hart korn subst. _ 1.sms.led: "kort (med noter). ). Her linkes som vist til JOs Atlasdel (4 ) og der er (med forberedt linkning til andre JO-artikler. Desuden linkes til Kortlister for både H-kort (udtale) og S-kort (udbredelse). Om kortfiler se Appendix 1. Med evt. note henvises til Noter (I.B). Efter Punktum og T (SpaceTankestregSpace) kan man fortsætte i /gå tilbage til Tekst med nye afsnit (fx for bøjningsformer). Indenfor de enkelte dele af Tekst (indbyrdes adskilt af Punktum + T, fx afsnit for de enkelte bøjningsformer) er der mulighed for (efter Kolon + Space eller Semikolon) enten at gå videre til (1.8) Generel udtalehenvisning, (1.9) Lydform eller fortsætte i/gå tilbage til (1.7) Tekst. (Der er i strukturskemaet skelnet mellem Space (i rødt) og Space (i sort) afhængigt af, om Space indgår i den tegnfølge, parseren skal genkende, eller ej; Space skal i begge tilfælde indgå i repræsentationen). Man kan endelig (med Punktum, Afsnitsmærke og Tabulatorindryk) gå til (I.B) Noter. el. helt afslutte artiklens Hoved og fortsætte til (2) Etymologisk parentes el. (3) Krop. I stedet for (1.7) Tekst el. efter dette (dvs. efter Kolon el. Semikolon) kan vælges (1.8) Generel udtalehenvisning, som indledes af startparentes (i Regular) og indeholder henvisninger til JOs Atlasdel etc., adskilt med Semikolon mellem flere dele og afsluttet med Kolon (fx: ( /ch K 4.2;!et K 6.1:) el. (r/é K 5.1; stødforhold K 1.1:) el. (l/fl K 4.8; " lig x:) ). Her linkes til JOs Atlasdel (4 ), og der er (med ") forberedt linkning til andre JO-artikler. Efter Kolon+Slutparentes fortsættes til (1.9) Lydform. Man kan vælge at gå til (1.9) Lydform fra (1.3), (1.5) el. (1.6) efter Punktum + T, og fra (1.7) efter Kolon (+S) el. Semikolon. Der indledes med udtaleangivelse i Italic, hvortil der undertiden knytter sig en parentes i Regular, fx hegn subst. _ hæj n/hæjn (K 1.1) alm.; hegle subst. _ hæchéfl (med acc.1) xx; el. hov sms.led. _ hœw (ældre), håw (yngre) xx; men evt. også kombineret med Italic, fx: hoppen taje subst. _ håpén taj (vsa. taj). Flere lydformer kan sidestilles adskilt af Komma. Efter (1.9) Lydform går man i reglen (efter alm. S) videre til (1.10) Proveniens indledt af en proveniensbetegnelse el. af bestemte andre startord. Se Liste.III.Proveniens. Med T (kun sj. efter Punktum) kan man komme direkte tilbage til (1.7) Tekst (fx mhp. ny bøjningskategori). Man har også (efter Semikolon) muligheden for at vælge sig tilbage til (1.7), (1.8) el. (1.9). Efter Space (men uden Komma, Semikolon el. Punktum) kommer man tilbage til/bliver i (1.8), medmindre der følger et af startordene til (1.10). Man kan endelig (med Punktum, Afsnitsmærke og Tabulatorindryk) gå til (I.B) Noter, el. helt afslutte artiklens Hoved og fortsætte til (2) Etymologisk parentes el. (3) Krop. 3

4 4 Afsnittet (1.10) Proveniens står i Regular. Se Liste.III over startord. Her stedbestemmes formen. Vha. by/herredsbetegnelse og/eller dialektområde og/eller kildeangivelse (fx SletH (Him) _ $Tvis _ Vejle!egnen _ Him (#Blich.#) _ #Lyngby.Opt.# ) linkes der til JOs Atlasdel K Omr. (2 ) el. Kildefortegnelse (3 ). Dialektområder, sjældnere herredsbetegnelser kan være modificeret af et forudgående spredt i, spor. i. el. være fulgt af en korrigerende parentes (fx (±NØ) ) el. en forklarende parentes (fx Sønderjy!N (jf. K 4.2) ), som linker både til (2 ) og til JOs Atlasdel (4 ). Efter Space + Startparentes er der to muligheder for at tilføje en begrænsning, undtagelse, forklaring el. lign. til en givet Proveniens. Med dog _ vsa. _ spredt _ spor. _ stedvis _ som startord i parentesen har man mulighed for at komme tilbage til (1.7) hhv. (1.9); hvis disse ord ikke optræder, går man tilbage til/bliver i Efter Semikolon har man ligeledes mulighed for at komme tilbage til (1.7), (1.8) el. (1.9). Med Punktum og T går man direkte tilbage til (1.7) Tekst (fx mhp. ny bøjningskategori). Efter Komma kan tilføjes en ny Proveniens til samme forudgående lydform(er). Man kan endelig (med Punktum, Afsnitsmærke og Tabulatorindryk) gå til (I.B) Noter, el. helt afslutte artiklens Hoved og fortsætte til (2) Etymologisk parentes el. (3) Krop. I.B NOTER Sidste afsnit i Hoved er Noter (I.B). Når et af de foregående afsnit er afsluttet med Afsnitsmærke + Tabulatorindryk, som igen følges (uden Space) af særtegnet \ (dobbeltplanke) + S, føres man til (1.11) Notenummer ( _ og kombinationer heraf, svarende til samme notetal i enten et af de foregående afsnit el. på et el. flere Helsideskort/Udtalekort: "kort). Forudsat der ikke umiddelbart følger Italic, kommer (uden Space efter Notenummer) (1.12) Tekst (fx: dog el. også el. spor. også el. vsa. el. vel yngre el. tryksvagt el. for flere detaljer el. ofte optegnet el. og som el. jf.... ). Tekst slutter hyppigst foran Space og Italic, som så starter Lydform (1.13); men Tekst kan også slutte med Semikolon, efter hvilket der er mulighed for enten at starte en ny Note (1.11), fortsætte til Lydform (1.13), eller gå tilbage til/blive i Tekst (1.12). Italic starter (1.13) Lydform; denne kan efter Komma følges af ny Lydform (med samme Proveniens). Efter Semikolon er der mulighed for enten at starte ny Note (1.11) eller gå til ny Tekst (1.12) eller fortsætte med ny Lydform. Kommer der på noget tidspunkt Space + et af startordene til (1.14) Proveniens, fortsættes hertil; jf. Liste.III. Med en proveniensbetegnelse el. et af de faste startord indledes (1.14) Proveniens. Flere proveniensangivelser kan sideordnes med Komma. Evt tilføjes parentetisk

5 5 undtagelse, begrænsning, supplerende oplysning, fx Vends!S (jf. K 4.4) el. Vends (#Melsen.1811#), og ganske som ovenfor linkes der til og tjekkes i Omr. (2 ), (Kilde (3 ) og K-kort (4 ). Efter Semikolon er der mulighed for enten at starte ny Note (1.11), gå ind i Tekst (1.12) el. i Lydform (1.13). Efter Afsnit 1.12, 1.13 eller 1.14 kan man (med Punktum, Afsnitsmærke og Tabulatorindryk) helt afslutte artiklens Hoved og fortsætte til Etymologisk parentes (2) el. Krop (3). (2) ETYMOLOGISK PARENTES Man kan vælge at gå til (2) Etymologisk parentes efter (1.3), (1.5) (1.7), (1.9) el. (1.10) (1.12). Den starter (efter Afsnitsmærke og Tabulatorindryk) med kantet, skarp Startparentes i Bold. (En alternativ brug af afsnittet efter tilsvarende parentes i Regular vil blive omtalt under (3)). Afsnittet kan indeholde 1 5 underafsnit. Hele afsnittet (2) Etymologisk parentes kan udelades, såvel som hvert af de enkelte underafsnit; dog skal mindst ét underafsnit være repræsenteret, hvis der er skrevet skarp Startparentes. Afsnittene adskilles af Semikolon, hvorefter man kan gå til et af de følgende afsnit el. vende tilbage og fortsætte i samme afsnit. Fra hvert underafsnit kan også hele afsnit (2) afsluttes. Man kan starte med (2.1) Ældste belæg, bestående af en årstalsangivelse + Italic-form + (i parentes) en kildeangivelse, fx (i bleg subst.) [1490: Bleg (#StudierDahlerup.#38); 1687: blee (#StudierDahlerup.#37); el. (i Çbleg subst.) [ca. 1685: blæg (Ommers; #AarbViborg.# ), (plur.) *bler (Sall; #AarbViborg.# ); Der startes med et årstal, evt. et omtrentligt årstal (ca.). Der linkes til og tjekkes i Omr. (2 ), (Kilde (3 ). Med skarp, kantet Slutparentes i Bold efterfulgt af Afsnitsmærke + Tabulatorindryk kan afsnittet afsluttes og man fortsætter til (3) Krop. Der fortsættes alm. med (2.2) Oprindelse, som starter i Regular, oftest med særtegnet < fulgt af en opslagsform (1.2 i Italic + evt. homonymnummer i Regular), fx: (i Çhage verb.) [< hage] el. (i hage moden adj.) [vel < hage (som parallel falden); Alternativt til tegnet < kan der anvendes et jf. (eller beslægtet med), fungerende på samme måde, men med foran det ønskede link (som står i Italic + evt. homonymnummer), fx (i hakken adj.) 5; el. (i humre verb.) [beslægtet humme, jf. #ODS.#] Hvis < ikke følges af et JO-opslagsord, vil der alternativt altid stå en angivelse i Regular (der henviser til et andet sprog, en dialekt etc.), og her linker en efterflg. Italic form ikke, fx (i hage subst.) [< middelnedertysk hake] Dvs. (2.2) Oprindelse starter med et af ordene fra en fastlagt liste, se Liste.II.2.2. I afsnittet linkes til JOs Atlasdel (4 ) eller til andre JO-artikler. Efter Semikolon har man mulighed for

6 6 enten at gå til et af de flg. afsnit (2.3) (2-5) eller gå tilbage til /fortsætte i (2.2). Med skarp, kantet Slutparentes i Bold efterfulgt af Afsnitsmærke + Tabulatorindryk kan afsnittet afsluttes og man fortsætter til (3) Krop. Herpå kan følge (2.3) Proveniens (medmindre artiklens Krop er opdelt i flere betydninger med hver sin Proveniens, jf. 3.0). Der indledes med samme startord som i (1.9) Proveniens (i Lyddel) og (1.12) Proveniens (i Noter). Se Liste.III. Der kan være henvisning til udbredelseskort/spaltekort ( se kort ) med link til tilsvarende kortliste (jf. Appendiks 1). Eks.: (i bledder blød subst.) [ ; ældre kilder fra Fanø el. (i bleg subst.) [spredt (som ældre dialektord) i el. (i bleg ager subst.) [ ; kun fra 2 sogne i Hards!Ø; Der linkes desuden til og tjekkes i Omr. (2 ), (Kilde (3 ). Flere proveniensangivelser kan forekomme adskilt af Komma eller Semikolon. Efter Semikolon har man mulighed for enten at gå til et af afsnittene (2.4) (2.5) eller gå tilbage til/fortsætte i (2.3). Efter skarp, kantet Slutparentes i Bold efterfulgt af Afsnitsmærke + Tabulatorindryk kan afsnittet afsluttes, og man fortsætter til (3) Krop. Herpå kan evt. følge (2.4) Sprogsfære etc. med en fastlagt række muligheder, fx: forældet el. barnesprog el. fagsprog el. fiskersprog el. også i (med henvisning til anden dialekt, fx: (i harre verb.) ; også i fynsk (jf. #ØMO.#) (i hasse verb.) ; også i ømål, jf. #ØMO.# el. (i hjaldre hæl subst.) ; jf. #DSt.# ). Se Liste.II.2.4. Efter Semikolon har man mulighed for enten at gå til (2.5) Synonym eller gå tilbage til/fortsætte i (2.4). Efter skarp, kantet Slutparentes i Bold efterfulgt af Afsnitsmærke + Tabulatorindryk kan afsnittet afsluttes og man fortsætter til (3) Krop. (2.5) Synonymer til et givet opslagsord, anbringes sidst i Etymologisk parentes og består af henvisninger til andre JOartikler (en opslagsform 1.2 i Italic + evt. homonymnummer), opmærket til linkning el. evt. ". Efter skarp, kantet Slutparentes i Bold efterfulgt af Afsnitsmærke + Tabulatorindryk afsluttes afsnittet, og man fortsætter til (3) Krop. (3) KROP Afsnittet kan i sjældne tilfælde helt udelades, typisk hvis den valgte Ordklasse (1.3) er sms.led (jf. fx hagl sms.led el. hakke sms.led el. hane sms.led el. hanke sms.led el. hekse sms.led el. hild sms.led el. hjald sms.led ). Hvis der efter en artikels Opslagsdel ikke følger hverken Lyddel el. Etymologisk parentes, er Krop dog obligatorisk. Afsnit (3) Krop kommer efter enten (1.3), (1.5) (1.7), (1.9), (1.10) (1.12) el. (2), altid efter Afsnitsmærke og Tabulatorindryk.

7 Hvis Kroppen er betydningsinddelt, går man til (3.0) Betydn.nr., som kun består af et tal+slutparentes, begge dele i Bold. Herefter følges afsnittene (3.1) (3.4) på samme måde som i en Krop uden betydningsinddeling, blot med mulighed for at gå til en Etymologisk parentes efter Definition (3.2), jf. stiplet linje fra pkt. C til pkt. A i skema II. En sådan Etymologisk parentes (2) indledes da af kantet, skarp Startparentes ikke i Bold, men i Regular, og slutter med kantet, skarp Slutparentes i Regular. Afsnittet Krop kan indledes af en Kommentar (3.1), startende med enten Tankestreg+Space el. T (Space+Tankestreg+Space) eller med en Startparentes (Eks.: _ anvendt fiktivt i forb. el. _ kun i forb. el. _ kun i flg. el. (om hestesko) el. (forstærkende) el. (vist) el. (kilde fra ) ). Efter Slutparentes eller efter Kolon har man mulighed for at gå enten til (3.2) Definition eller (3.3) Citat. Man kan (med Afsnitsmærke +Tabulatorindryk) gå til nyt Betydn.nr. (3.0), eller slutte helt og gå til ny artikel med Afnitsmærke + HardSpace (det sidste efter kommentarer af typen: _ i sms. som hundredkroner seddel, hundredkroner lap. el. _ i sms. som hvor hen, hvor henne etc.; sådanne ord synes lånt fra rigsmål og har et litterært præg; de modsvares i reglen af dialektale ordforbindelser som hvor hen, hvor henne (hvis led kan skilles ad i sætningen: hvor vil du hen, etc.). ). Når der efter Slutparentes el. Kolon startes en Underline, er man startet på (3.2) Definition. Hyppigst består denne af et lighedstegn fulgt af en oversættelse af / forklaring på opslagsordet; alternativt af en ordforbindelse i Underline (gerne fulgt af en oversættelse, som da ikke er understreget). Efter Punktum (+S) kan afsnittet afsluttes, for med Afsnitsmærke+Tabulatorindryk at gå til en ny Betydn.nr. (3.0), eller for med Afsnitsmærke+HardSpace helt at afslutte artiklen og gå til ny artikel. Med T (Space+Tankestreg+Space) eller DP (Space+Dobbeltplanke+Space) har man mulighed for at komme tilbage til en ny Kommentar (3.1) el. ny Definition (3.2), og således faktisk lave en mini "krop" indenfor afsnittet Krop (eks: \ faste forb.: el. \ afhvædet = hvæsset færdig [< el. \ (spec.) = skabe sig el. \ også kaldt hvælle hoved [spor. i Under de enkelte betydninger i en betydningsopdelt artikel eller i en "minikrop", (jf. ovf.), kan man (som allerede nævnt under 3.0) efter S+Startparentes (skarp, kantet og i Regular) gå fra pkt. C til pkt. A på skema II. Efter Punktum+S fortsætter man i reglen til (3.3) Citat, men har også mulighed for at gå til (3.4) Proveniens (fx ved henvisning til ældste kilde). (3.3) Citat starter i Italic evt. fortsat med (og/eller afbrudt af) en oversættelse i Regular. Inden for citatdelen kan der godt forekomme punktum efterfulgt af stort begyndelsesbogstav, men kun i Italic. Efter Punktum+Space efterfulgt af Startordene fra Liste.III. (i Regular) fortsætter man enten til (3.4) Proveniens, eller man er tilbage i /fortsætter i Citat (med Italic el. Startparentes i Regular). Efter et Citat følger altid (3.4) Proveniens, begyndende med et af startordene fra Liste.III (altid i Regular). Her stedsbestemmes citatet. Vha. by/herredsbetegnelse 7

8 og/eller dialektområde og/eller kildeangivelse linkes der til JOs Atlasdel K , Omr. (2 ) el. Kildefortegnelse (3 ). Efter alm. Punktum+Space kan der evt. følge en ny Proveniensangivelse (igen iflg. Liste.III), hvorved man går tilbage til Proveniens; hvis der i stedet følger Italic, går man til (3.3) Citat (med nyt citat efterfulgt af ny proveniensangivelse). Er ingen af disse betingelser til stede, går man tilbage i (3.1) Kommentar (fx i tilfælde af et jf. el. se også med en henvisning til anden ordbogsartikel (opmærket eller en Kilde (3 )). Med T (Space+Tankestreg+Space) eller DP (Space+Dobbeltplanke+Space) har man mulighed for at komme tilbage til ny Kommentar el. ny Definition (ligesom efter Definition (3.2)). Man kan (med Afsnitsmærke +Tabulatorindryk) gå til nyt Betydn.nr. (3.0), eller slutte helt og (med Afsnitsmærke + HardSpace) gå til ny artikel. 8