Peer Reviewed artikel Forskning i musikterapi børn med en Autisme Spektrum Forstyrrelse
|
|
- Alexander Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Peer Reviewed artikel Forskning i musikterapi børn med en Autisme Spektrum Forstyrrelse Ulla Holck ph.d., lektor ved Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet. Kontakt: holck@hum.aau.dk Der er forskningsmæssig evidens for, at musikterapi med børn med en autisme spektrum forstyrrelse (ASF) har en signifikant effekt. Cochrane reviews påviser, at musikterapi fremmer verbal og navnlig nonverbal kommunikation hos børn med ASF. En RCT-undersøgelse viser endvidere en signifikant effekt af musikterapi i forhold til udvikling af fælles opmærksomhedsfokus hos 3-6årige børn med ASF. Sammenholdt med kontrolgruppen var der i musikterapien markant flere og længere situationer med glæde og følelsesmæssig synkronisitet mellem barn og musikterapeut, og børnene tog flere spontane initiativer til at deltage i samspillet. I musikterapi engageres børn med ASF i et musikalsk samspil, der fremmer imitation, tur-tagning, affektdeling og fælles opmærksomhedsfokus. Det er basale sociale kompetencer, der er en forudsætning for sprogtilegnelse. Udover behandling kan musikterapi bidrage til diagnostisk udredning af barnets evne til socialt engagement og nonverbal kommunikation. Musikterapeutisk assessment er specielt velegnet til at skelne børn med en autismeforstyrrelse fra børn med en svær kommunikationsforstyrrelse. Introduktion Der er en lang tradition for musikterapi med børn med en autismeforstyrrelse. Enkelte casebeskrivelser går tilbage til 1940 erne, dvs. samtidig med at autisme blev beskrevet som en særskilt forstyrrelse. Gennem årene og på tværs af landegrænser har musikterapeuter, forældre og andre omsorgspersoner erfaret at musikterapi kan gøre en forskel for børn med en autismeforstyrrelse i forhold til sociale færdigheder, verbal og nonverbal kommunikation (herunder imitation og turtagning), følelsesmæssigt samspil og adfærdsændringer (Reschke-Hernández 2011). Hvor den tidlige musikterapilitteratur er præget af kvalitative casebeskrivelser, suppleret af metodebeskrivelser og enkeltstående case-effektstudier, er der inden for de seneste 10 år sket et markant skift i retning af mere forskningstunge effektundersøgelser, suppleret af forskning i autismespecifikke kliniske tilgange med afsæt i udviklingspsykologien. I denne artikel præsenteres hovedlinjerne i den nyere musikterapiforskning med inddragelse af effektundersøgelser og Cochrane reviews, samt 27
2 Ulla Holck relevante kliniske tilgange i musikterapi med børn med en autismeforstyrrelse. Autisme Spektrum Forstyrrelse Autisme Spektrum Forstyrrelse (herefter ASF) er en livslang, neurologisk betinget udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved grundlæggende vanskeligheder i forhold til gensidig social interaktion, verbal og non-verbal kommunikation, samt tilstedeværelsen af begrænsede og stereotype adfærdsmønstre, interesser og aktiviteter (American Psychiatric Association 2000; World Health Association 1993). Der er tale om et spektrum af vanskeligheder og sværhedsgrader snarere end en enkelt tilstand, og spektret spænder over undergrupper som fx infantil autisme, atypisk autisme og Asperger s syndrom. (I en revidering af diagnosesystemet, 2013, foreslås undergrupperne samlet til én kategori, Autistisk Forstyrrelse, inddelt i sværhedsgrader ud fra barnets konkrete funktionsniveau (Jørgensen & Jørgensen 2011).) I tillæg til autisme optræder der ofte andre afvigelser, så som intellektuelle vanskeligheder og/eller fysiske, adfærdsmæssige eller emotionelle afvigelser. Man regner i dag med at børn ud af diagnosticeres med en autismeforstyrrelse, men at mere end 20 børn ud af har en dysfunktion inden for det autistiske spektrum (Wheeler, Williams, Seida & Ospina 2008). Tallene er dog behæftet med usikkerhed, idet nogle undersøgelser viser en langt højere forekomst af ASF (Rossignol 2009). Der er fire gange flere drenge end piger med ASF. Det er på nuværende tidspunkt hverken muligt at forhindre eller helbrede udviklingen af en autismeforstyrrelse. Der findes dog en lang række behandlingstiltag og interventionsformer, hvoraf nogle er rettet mod at reducere de vanskeligheder, der typisk er forbundet med ASF så som søvnløshed, hyper-arousal og koncentrationsbesvær, mens andre er rettet mod at styrke barnets udviklingspotentialer i forhold til sociale færdigheder, sprog og kognition (Autism Intervention Research Trust ; Rossignol 2009; Wheeler et al. 2008). Dokumenteret effekt De mange behandlingsformer har skabt et behov for evidens for deres virkning. Dvs. et behov for at undersøge den forskningsmæssige tyngde bag behandlingsformerne vha. Cochrane reviews, hvor man sammenholder effektforskning ud fra veldefinerede validitetskriterier (se forklaring i faktaboks). I en analyse af forskellige Cochrane reviews vedrørende behandlingsformer rettet mod ASF har Wheeler, Williams, Seida & Ospina (2008) sammenholdt Cochrane reviews vedrørende medicinske tilgange, adfærdsmæssige eller pædagogiske terapiformer, lydterapier (fx musikterapi), komplementære terapier (fx kost), samt tale- og ergoterapi. Konklusionen er, at alene Cochrane reviews vedr. Risperdal (anti-psykose medicin), Forældre-medieret Tidlig Intervention og Musikterapi kunne påvise en statistisk signifikant effekt af behandlingen. Effekten viste sig i forhold til kommunikation, tale og/eller bestemte adfærdstyper associeret med ASF. I en systematisk gennemgang af nyere interventionsformer til børn med ASF konkluderer Rossignol (2009) tilsvarende, at musikterapi sammen med visse typer nyere medicin er bedst placeret i forhold til at kunne levere forskningsmæssig evidens for behandlingseffekten. Ligeledes 28
3 Forskning i musikterapi børn med en Autisme Spektrum Forstyrrelse i tråd med dette konkluderer det engelske forskningscenter Research Autism, at der er stærk forskningsbaseret evidens for effekten af musikterapi med børn med ASF (Autism Intervention Research Trust ). Disse gennemgange siger alene noget om, hvorvidt der er valid forskning til grund for de forskellige behandlingsformer. Der kan således eksistere virkningsfulde behandlingsformer, der ikke inkluderes i Cochrane reviews pga. manglende forskning og herunder kravet om kontrolgruppe (se RCT i faktaboks). Omvendt kan det konkluderes, at der er forskningsmæssig evidens for, at musikterapi med børn med ASF har en signifikant effekt, og at musikterapi sammenholdt med andre typer behandling har en solid forskningstyngde bag sig. Det omtalte Cochrane review vedrørende musikterapi med børn med ASF viser, at musikterapi øger de nonverbale kommunikative evner signifikant hos børn med ASF, sammenholdt med kontrolgrupper hvor børn med ASF deltager i lignende stimulerende aktiviteter som fx leg eller historiefortællinger (Gold, Wigram & Elefant 2006). Den målte nonverbale kommunikation var fx gestisk imitation af et tegn eller en bevægelse. Cochrane reviewet viser endvidere, at musikterapi øger verbale kommunikative evner signifikant hos børn med ASF, sammenholdt med kontrolgrupper. Dog er størrelsen af effekten (forandringen fra før til efter musikterapien) mindre på det verbale område end på det nonverbale. I et senere RCTstudie er der tilsvarende fundet en signifikant bedring af nonverbal kommunikation hos børn med ASF, sammenlignet med kontrolgruppen (Gattino, Riesgo, Longo, Leite & Faccini 2011). I en RCT-undersøgelse fra 2006 går Kim et skridt videre, og undersøger effekten af musikterapi i forhold til udvikling af fælles opmærksomhedsfokus 1 hos 3-6 årige børn med ASF (Kim, Wigram & Gold 2008). Netop vanskeligheder med at initiere og fastholde fælles opmærksomhedsfokus er et grundlæggende træk hos børn med ASF (Mundy & Sigman 2006). Desuden er der påvist en klar sammenhæng mellem udvikling af imitation, fælles opmærksomhedsfokus og sprog hos børn med ASF (Mundy, Sigman & Kasari 1990; Schuler, Prizant & Wetherby 1997). I Kims RCT-undersøgelse sammenholdes børn med ASF der får musikterapi med en kontrolgruppe, der deltager i fri leg med legetøj sammen med en voksen. Undersøgelsen viser, at musikterapi er mere effektiv i forhold til at facilitere fælles opmærksomhedsfokus og nonverbal social kommunikation end leg målt med Early Social Communication Scales (ESCS) (Mundy, Delgado, Block, Venezia, Hogan & Seibert 2003). Videoanalyser af sessionerne viser endvidere signifikant flere og længerevarende episoder med øjenkontakt og turtagning i musikterapi end i legesessioner (Kim et al. 2008). Mere specifikt viste analyserne, at børnene i musikterapien producerede markant flere og længere episoder med glæde og emotionel synkronicitet end fri leg med en voksen, hvilket igen havde indflydelse på 1 Fælles opmærksomhedsfokus (eng. joint attention) er betegnelsen for en række adfærdstræk, der indikerer at barnet ønsker at dele oplevelser, fx ved at se frem og tilbage mellem omsorgspersonen og et objekt (normalt fra 6-9 måneders alderen), bruge lyde eller pege (fra 9 måneders alderen) og ikke mindst smile tilbage til omsorgspersonen, når det lykkes. 29
4 Ulla Holck graden af spontan initiering af deltagelse hos børnene. Ud fra disse resultater kan det konkluderes, at der er evidens for at musikterapi fremmer motivation samt social og emotionel udvikling hos børn med ASF (Kim, Wigram & Gold 2009). De nævnte RCT-undersøgelser sammenligner alle musikterapi med lignende interventioner (kontrolgrupper), men inddrager ikke behandlingshyppighed. I en igangværende RCT-undersøgelse med børn med ASF sammenligner Geretsegger forskellen mellem musikterapi én gang ugentligt versus tre gange ugentligt, målt med The Autism Diagnostic Observation Schedule (ADOS; Lord, Rutter, DiLavore & Risi 2001). Målet er at undersøge, om flere sessioner ugentligt fremmer behandlingseffekten signifikant (Geretsegger, Holck & Gold, submitted). Begrundelse for effekt Et spædbarn fødes med en kommunikativ musikalitet, der har lange rødder tilbage i menneskehedens og dermed i hjernens udviklingshistorie (Malloch & Trevarthen 2009). Selv helt tidlige samspil mellem forældre og spædbørn er præget af puls, rytme, timing (fornemmelse for en lyds tidsmæssige placering), klang, melodiske bevægelser og afstemning (fx Stern 2000). Disse træk gør spædbarnet i stand til at indgå i sprogløse samspil, som er forudsætningen for tidlig tilknytning (Hart 2006). I musikterapi kan man lave en forstærket musikalsk udgave af de tidlige samspilsformer og derved fremme opmærksomhed, kommunikation og socialt samspil hos børn, der af forskellige grunde har svært ved dette (Holck 2007). I forhold til børn med en svær autismeforstyrrelse er det første skridt overhovedet at fange og fastholde barnets opmærksomhed. Musik og musikinstrumenter har en umiddelbar appel hos de fleste børn med ASF. Dette fremgår af musikterapilitteraturen, men også af beretninger fra voksne med ASF, fra forældre til børn med ASF, fra forskning i stimulipræferencer samt undersøgelser af exceptionelle evner hos mennesker med ASF (se Holck 2002 for gennemgang). Musikken og instrumenternes appel gør det muligt at fastholde barnets opmærksomhed, hvilket er altafgørende for, at der overhovedet kan opstå et samspil. Dernæst er det musikterapiens mål at kanalisere barnets interesse over i en social rettethed mod omverden via det musikalske samspil (Holck 2007; Kim et al. 2009; Oldfield 2006; Schumacher & Calvet-Kruppa 1999; Wigram & Elefant 2009). I denne proces er forskellige former for musikalsk imitation central. En musikterapeut er uddannet til at improvisere musikken på stedet, så i modsætning til musik afspillet på CD, Ipod eller lignende, kan musikterapeuten løbende matche barnets skiftende udtryk, dvs. følge pulsen i barnets rokke-, vippe- og gyngebevægelser, imitere tonehøjden og klangen i barnets lyde eller matche styrken og den dynamiske karakter af barnets udtryk på instrumenterne (Oldfield 2006; Wigram 2004; Wigram & Elefant 2009). Målet er, at barnet opdager sammenhængen mellem sit eget udtryk og musikterapeutens, og fx reagerer hvis terapeuten stopper, eller selv prøver at stoppe sin bevægelse eller lyd for at tjekke terapeutens reaktion. Denne type samspil kan gradvist få en drillende karakter med stænk af fælles (musikalsk) humor (Holck 2002; Wigram 2004). Betydningen af imitation er velbeskrevet i autismeforskningen; dels spiller imi- 30
5 Forskning i musikterapi børn med en Autisme Spektrum Forstyrrelse tation en central rolle i forhold til at engagere et barn med svær ASF til at indgå i sociale samspil, dels har man fundet en klar sammenhæng mellem forekomst af imitation hos børn med ASF og senere udvikling af fælles opmærksomhedsfokus og sprogtilegnelse (fx Landa 2007; Mundy et al. 1990; Schuler et al. 1997). I musikterapi foregår imitationen i et musikalsk forum, hvor lydene gradvist indgår i små dialoger af tur-tagning. Ved siden af den egentlige imitation tone for tone, kan musikterapeuten matche dynamikken, ligesom der kan indføres små musikalske variationer på en måde, så barnet stadig kan genkende det som en imitation. Det er formodentlig dette dialogiske og ekspressive aspekt ved musikalsk improvisation, der gør musikterapi mere effektivt end leg i forhold til at engagere et barn med ASF i et socialt samspil med fælles opmærksomhedsfokus, jf. Kims RCT-undersøgelse omtalt ovenfor (Kim et al. 2008). Børn med ASF har et stort behov for en genkendelig struktur for at kunne fungere optimalt (fx Schuler et al. 1997). I balancen mellem respekt for dette behov og barnets tilbøjelighed til at blive fastlåst i stereotypier er det værd at bemærke, at musik egner sig til at være forudsigelig (fx indeholde mange gentagelser), samtidig med at der i improviseret musik altid opstår små variationer i melodi, harmoni, rytme, frasering og dynamik (Wigram 2004; Wigram & Elefant 2009). På den måde kan der både være genkendelighed og variation i samme udtryk, ligesom variationsmængden kan afstemmes situationen. Forskning i musikterapeutisk praksis viser, at der over tid kan udvikles små interaktions-temaer mellem barn og musikterapeut temaer som gentages og varieres fra gang til gang, og som danner basis for leg med forventninger og overraskelser (Holck 2002). I Kims RCT-undersøgelse blev musikterapeuten bedt om at veksle mellem at følge barnets initiativer og selv tage initiativ til aktiviteter. Resultatet viste, at når musikterapeuten fulgte barnets initiativer, var der markant flere og længere episoder med tegn på glæde og spontane initiativer til deltagelse fra barnets side. Dette indikerer i tråd med de autismeforskere, der peger på en social-pragmatisk indgangsvinkel til kommunikation (fx Schuler et al. 1997; Landa 2007) at det er vigtigt at følge barnets initiativer og tillægge dem en kommunikativ intentionalitet, specielt i den tidlige fase af musikterapiforløbet og i de tidlige dele af sessionen (Kim et al. 2009). Idet musikterapi kan styrke de tidlige samspilsformer og engagere børn med ASF i et socialt samspil, er det oplagt at understøtte denne udvikling uden for terapirummet. Derfor inddrager en del musikterapeuter forældre og daglige omsorgspersoner i musikterapien, så de kan videreføre arbejdet i barnets hverdag (fx Larsen 2011; Oldfield 2006; Gattino et al. 2011). Cochrane reviews og RCT-undersøgelser viser en signifikant effekt af Forældre-medieret Tidlig Intervention (Charman 2011; Wheeler et al. 2008), så ved at inddrage forældre og omsorgspersoner understøtter musikterapien både børn og voksne i det tidlige samspil. Hos ældre børn og unge, der har udviklet mere alderssvarende samspilsformer og sprog (fx børn med Asperger s syndrom), kan musikterapi styrke barnets identitet og give det mulighed for at anvende musikken til at udforske intersubjektivitet og følelsesmæssigt samspil (Holck 2008; Oldfield 2006; Raglio et al. 2011; Schumacher & Calvet-Kruppa 1999; Wigram 2004;). 31
6 Ulla Holck Dette kan gøres vha. musikalske fortællinger, sangskrivning, musikalske rollespil eller spilleoplæg med fokus på identitet og følelser (Holck 2008; Irgens-Møller 1998; Oldfield 2006; Wigram 2004). Assessment og diagnostisk udredning Udover behandling kan musikterapi bidrage til diagnostisk udredning af en autismeforstyrrelse gennem en vurdering af socialt engagement og nonverbal kommunikation, som netop er kernen i disse børns Faktaboks om RCT-undersøgelser, case-effektstudier og Cochrane Reviews En RCT-undersøgelse vurderes af mange som den mest pålidelige form for forskning. RCT betyder Randomized Controlled Trial, og hensigten er at vurdere effekten af en bestemt behandling ud fra foruddefinerede objektive kriterier. En RCT-undersøgelse kunne være en effektmåling af fx musikterapi som så sammenlignes med en kontrolbehandling og/eller med daglig praksis. For at kunne vurdere om der er statistisk signifikans, defineres præcise uafhængige variable (fx i fht adfærd, tilstand eller kunnen) som er blevet målt med standardiserede tests eller assessmentredskaber. De samme målinger udføres på både eksperiment- og kontrolgruppen, og de to grupper bør være helt sammenlignelige og er derfor fordelt ved lodtrækningsprincipper. Desuden bør der være så mange deltagere at tilfældige variationer udlignes. RCT-undersøgelsernes krav om kontrolgruppe indeholder en etisk problemstilling i forhold til at sætte patienter i en kontrolgruppe, hvis de er blevet henvist til en behandling, som der er stor sandsynlighed for, at de vil profitere af. Her kan caseeffektstudier anvendes til at påvise en behandlingseffekt i forhold til forbedringer i deltagernes tilstand eller kunnen. Frem for kontrolgruppe indgår patienten som sin egen kontrol ved at sammenligne de uafhængige variable i forhold til såkaldte baselinemålinger. I Cochrane reviews analyseres eksisterende effektundersøgelser i forhold til forskningskvalitet, hvorefter resultaterne sammenholdes. Cochrane reviews bliver internationalt regnet for højeste standard i forhold til at vurdere forskningsmæssig evidens for en given behandlings effekt. Cochrane reviews er målrettet aktører og beslutningstagere inden for sundhedsområdet med henblik på at give dem det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger om behandlingstiltag. Cochrane reviews er hovedsageligt baseret på RCT-undersøgelser og bliver publiceret i The Cochrane Library, 32
7 Forskning i musikterapi børn med en Autisme Spektrum Forstyrrelse vanskelig heder (Holck 2008; Oldfield 2004; Raglio et al. 2011; Schumacher & Calvet- Kruppa 1999; Wigram 2007; Wigram & Gold 2006). I en ph.d.-undersøgelse af validiteten af at anvende musikalsk improvisation til diagnostisk udredning af børn med ASF, viste Oldfield (2004), at scoringer af barnets adfærd i musikterapien i høj grad var sammenfaldende med den endelige diagnose fastlagt vha. Autism Diagnostic Observation Schedule (ADOS; Lord et al. 2001). I grænsetilfældene, dvs. med børn med autistiske træk men uden en klar autismediagnose, viste scoring af musikalsk improvisation mere nonverbal adfærd hos børnene end målt med ADOS. Dette er i tråd med Wigrams forskning i diagnostisk udredning af svært-diagnosticerbare børn, der viser at musikterapeutisk assessment er specielt velegnet til at skelne børn med en svær kommunikationsforstyrrelse fra børn med en autismeforstyrrelse (Wigram 2007; Wigram & Gold 2006). Et improvisatorisk samspil mellem barn og musikterapeut kan således afsløre et barns evne til følelsesmæssig indlevelse og afstemning, uagtet at barnet ikke viser disse sider i andre former for samspil. Inden for autismespektret kan musikterapeutisk assessment være med til at nuancere indtrykket af barnets vanskeligheder. Idet musikterapi hjælper børn med ASF til at fastholde deres opmærksomhed, har de mulighed for at vise evner og ressourcer i det musikalske samspil, der kan være skjulte i fx kognitive tests eller verbale samspil (Wigram 2004, 2007; Wigram & Gold 2006). Opsummerende kan musikterapi både påvise vanskeligheder og hjælpe barnet i forhold til de autismespecifikke kerneområder. Gennem engagement i fælles musikaktiviteter får barnet mulighed for at udvikle og styrke evner som imitation, tur-tagning, fælles opmærksomhedsfokus og affektdeling evner som er tæt knyttet til sociale kompetencer og sprogtilegnelse. Litteratur American Psychiatric Association (2000, 4 th edt.). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV-TR). Washington, DC: American Psychiatric Association. Autism Intervention Research Trust ( ). Research Autism webpage Charman, T. (2011) Commentary: Glass half full or half empty? Testing social communication interventions for young children with autism reflections on Landa, Holman, O Neill, and Stuart. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 52(1), Gattino, G. S., Riesgo, R. S., Longo, D., Leite, J. C. L. & Faccini, L. S. (2011). Effects of relational music therapy on communication of children with autism: A randomized controlled study. Nordic Journal of Music Therapy, 20(2), Geretsegger, M., Holck, U. & Gold, C. (submitted). Randomised Controlled Trial of Improvisational Music Therapy s Effectiveness for Children with Autism Spectrum Disorder (TIME-A): Study Protocol. BMC Pediatrics bmcpediatr/. Gold, C., Wigram, T. & Elefant, C. (2006). Music therapy for autistic spectrum disorder. The Cochrane Collaboration. New York: John Wiley & Sons. Hart, S. (2006). Betydningen af samhørighed. Om neuroaffektiv udviklingspsykologi. København: Hans Reitzel. Holck, U. (2002). Kommunikalsk samspil i musikterapi. Kvalitative videoanalyser af 33
8 Ulla Holck musikalske og gestiske interaktioner med børn med betydelige funktionsnedsættelser, herunder børn med autisme. Ph.d. afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Holck, U. (2007). Musikterapi i lyset af musikalske træk i tidlige dialoger. Psyke & Logos 28, Holck, U. (2008). Spilleregler anvendt i musikterapeutisk assessment i børnepsykiatrien tværgående analyse af 10 forløb. I: Holck (red). Musikterapi i Psykiatrien, Årsskrift 5, Aalborg Psykiatriske Sygehus Aalborg Universitet. Irgens-Møller, I. (1998). Evalueringsrapport: Om et Projekt med Musikterapi (ikke publ.). Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital. Risskov. Jørgensen, C. H. & Jørgensen, O. S. (2011). Revidering af DSM autisme og ADHD. Autismebladet 1: 2011, Kim, J., Wigram, T. & Gold, C. (2008). The effects of improvisational music therapy on joint behaviours in autistic children: a randomized controlled study. Journal of Autism Developmental Disorder, 38, Kim, J., Wigram, T. & Gold, C. (2009). Emotional, motivational and interpersonal responsiveness of children with autism in improvisational music therapy. Autism, 13(4), Landa, R. (2007). Early Communication Development and Intervention for Children with Autism. Mental Retardation and Developmental Disabilities, Research Reviews 13, Larsen, A. R. (2011). Musikterapeutisk vejledning. Et perspektiv på vejledning ud fra en empirisk undersøgelse af forældres og støttepædagogers oplevelse af at være med, når et barn med funktionsnedsættelse får musikterapi. Kandidatspeciale i Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Lord, C., Rutter, M., DiLavore, P. & Risi, S. (2001). Autism Diagnostic Observation Schedule (ADOS). Los Angeles: Western Psychological Services. Malloch, S. & Trevarthen, C. (Eds) (2009). Communicative Musicality. Exploring the basis of human companionship. Oxford: Oxford University Press Mundy, P., Sigman, M., & Kasari, C. (1990). A longitudinal study of joint attention and language development in autistic children. Journal of Autism and Developmental Disorders, 20(1), Mundy, P., Delgado, C., Block, J., Venezia, M., Hogan, A. & Seibert, J. (2003) A manual for the abridged Early Social Communication Scales (ESCS). University of Miami. Mundy, P. & Sigman, M. (2006). Joint attention, social competence and developmental psychopathology. In: D. Cicchetti and D. Cohen (Eds). Developmental Psychopathology, Second Edition, Volume One: Theo ry and Methods, Hoboken, N.J.: Wiley. Oldfield, A. (2004). Music Therapy with Children on the Autistic Spectrum: Approaches derived from clinical Practice and Research. Unpubl. PhD Thesis, Anglia Polytechnic University, Cambridge, UK. Oldfield, A. (2006). Interactive Music Therapy in Child and Family Psychiatry. Clinical Practice, Research and Teaching. London: Jessica Kingsley Publishers Raglio, A., Traficante, D. & Oasi, O. (2011). Autism and music therapy. Intersubjective approach and music therapy assessment. Nordic Journal of Music Therapy, 20(2), Reschke-Hernández, A. E. (2011). History of Music Therapy Treatment Interventions for Children with Autism. Journal of Music Therapy, 48(2),
9 Forskning i musikterapi børn med en Autisme Spektrum Forstyrrelse Rossignol, D.A. (2009). Novel and emerging treatments for autism spectrum disorders: A systematic review. Annals of Clinical Psychiatry, 21(4): Schuler, A., Prizant, B. M. & Wetherby, A. M. (1997). Enhancing language and communication development. Prelinguistic approaches. In: D. J. Cohen & F. R. Volkmar (Eds.). Handbook of Autism and Pervasive Development Disorders. New York: John Wiley and Sons. Schumacher, K. & Calvet-Kruppa, C. (1999). The AQR an Analysis System to Evaluate the Quality of Relationships during Music Therapy. Nordic Journal of music therapy, 8(2), Stern, D. N. (2000, 2nd edt.). The Interpersonal World of the Infant. New York: Basic Books. Wheeler, D., Williams, K., Seida, J. & Ospina, M. (2008). The Cochrane Library and Autism Spectrum Disorder: An Overview of Reviews. Evid.-Based Child Health 3: 3-15 Wigram, T. (2004). Improvisation. Methods and Techniques for Music Therapy Clinicians, Educators and Students. London: Jessica Kingsley Publishers. Wigram, T. & Gold, C. (2006). Music therapy in the assessment and treatment of autistic disorder: clinical application and research evidence. Child: care, health and development, 32(5), Wigram, T. (2007). Event-based Analysis of Improvisations Using the Improvisation Assessment Profiles (IAPs). In T. Wosch & T. Wigram (Eds). Microanalysis in Music Therapy. Methods, Techniques and Applications for Clinicians, Researches, Educators, and Students. London: Jessica Kingsley. Wigram, T. & Elefant, C. (2009). Therapeutic dialogues in music: nurturing musicality of communication in children with autism spectrum disorder and Rett syndrome. S. Malloch & C. Trevarthen (Eds). Communicative Musicality, exploring the basis of human companionship, Oxford: Oxford University Press. World Health Association (1993). The ICD-10 Classification of Mental and Behaviour Disorders: Diagnostic Criteria for Research. Geneva: World Health Organisation. 35
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereVejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis
Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august 2011. Kontakt: anneraufflarsen@gmail.com Denne artikel handler om, hvordan vejledning af
Læs mereMusiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.
Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,
Læs mereBrooks., T. LEDA News. Lokaliseret den 11. oktober 2009 på www.aaue.dk/~tonybrooks/leda/news.htm
Litteraturliste Brooks., T. LEDA News. Lokaliseret den 11. oktober 2009 på www.aaue.dk/~tonybrooks/leda/news.htm Brooks., T. LEDA VMV-Final. Lokaliseret den 11. oktober 2009 på www.aaue.dk/~tonybrooks/leda/vmv-final.pdf
Læs mereForskning i musikterapi - Familier med børn med særlige behov og udsatte familier. Jacobsen, Stine Lindahl
Aalborg Universitet Forskning i musikterapi - Familier med børn med særlige behov og udsatte familier. Jacobsen, Stine Lindahl Published in: Dansk Musikterapi Publication date: 2013 Document Version Tidlig
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereMusikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i
Læs mereINTRODUKTION TIL AUTISME
INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker
Læs mereAutisme Diagnostisk Observations Skema (ADOS) og Autisme Diagnostisk Interview Rev. (ADI-R)... 2. Indledning... 2
Bragt i Autismebladet, 2010, nr. 1. Indhold Autisme Diagnostisk Observations Skema (ADOS) og Autisme Diagnostisk Interview Rev. (ADI-R)... 2 Indledning... 2 ADOS og ADI-R i den diagnostiske proces... 2
Læs mereMusikalsk leg med formgivning, timing og vitalitetsformer
MELLANRUMMET NORDISK TIDSKRIFT FÖR BARN- OCH UNGDOMSPSYKOTERAPI NORDIC JOURNAL OF CHILD AND ADOLESCENT PSYCHOTHERAPY 35 Ulla Holck Aalborg Musikalsk leg med formgivning, timing og vitalitetsformer opbygning
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereAutisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015
Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen
Læs mereThomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]
Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano Deadline 11. apr. 2017 KL. 22:30 [29.26] Stille, hjerte (38) Lene spiller klaver (39) Alba, kontakt (39) Koncerter (166) Musikterapi (189) Digte
Læs mereAalborg Universitet. Det tidlige samspil og musikterapi Holck, Ulla. Published in: Livsbladet. Publication date: 2011
Aalborg Universitet Det tidlige samspil og musikterapi Holck, Ulla Published in: Livsbladet Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University
Læs mereSikon Legetræning efter PLAY-Project metoden
Sikon 2019 Legetræning efter PLAY-Project metoden Himmelev Behandlingstilbud: Helle June Nielsen, Psykolog www.himmelevbehandlingstilbud.dk Roskilde Autisme Rådgivning. Hanne Bendix; Lærer og PLAY Project
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereForskning i musikterapi - børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser Holck, Ulla
Aalborg Universitet Forskning i musikterapi - børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser Holck, Ulla Published in: Dansk Musikterapi Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs merePEER REVIEWED ARTIKEL Forskning i musikterapi voksne med skizofreni
PEER REVIEWED ARTIKEL Forskning i musikterapi voksne med skizofreni Inge Nygaard Pedersen ph.d., professor mso ved Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet. Kontakt: innp@rn.dk Der er forskningsmæssig
Læs mereAUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT
Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE
Læs mereAutisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych
Autisme- spektrum- forstyrrelser Karina N. Jørgensen, cand.psych 1 Hvad tænker i, at autismespektrumforstyrrelser er? 2 Infantil autisme, 1943 ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (1992) ICD-11:?
Læs mereSkivekonferencen 2018.
Skivekonferencen 2018. Legetræningen PLAY-Project. Himmelev Behandlingstilbud, Hvalsø ved Helle June Nielsen; Psykolog på Himmelev Behandlingstilbud. Specialcenter Roskilde SCR Fjordskolen Hedevang ved
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereINTENSIVE INTERACTION VED HELDAGSKURSUS I PSA OM: AUTISME, LEG, LÆRING OG INTENSIVE INTERACTION
KORT INTRODUK TION TIL INTENSIVE INTERACTION VED HELDAGSKURSUS I PSA OM: AUTISME, LEG, LÆRING OG INTENSIVE INTERACTION DITTE ROSE ANDERSEN AUTORISERET PSYKOLOG OG INTENSIVE INTERACTION-KOORDINATOR www.intensiveinteraction.dk
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereBørn, bevægelse og udvikling (læring)
Børn, bevægelse og udvikling (læring) o er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.
Læs mereMusikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk
Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk Marie Falk, cand. mag. i musikterapi og professionel musiker. Kontakt: falkmusikterapi@yahoo.dk Sceneskræk og præstationsangst er et udbredt problem
Læs mereBilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet
Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles
Læs mereKommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?
Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?) Professor Dorte Gyrd-Hansen Leder, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning
Læs mereMBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det
MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det bagvedliggende rationale Sophie Juul, ph.d. studerende 1 Titel Short-term versus long-term outpatient mentalizationbased treatment for
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereSpørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)
Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet
Læs mereInklusionsstrategi 2017
Inklusionsstrategi 2017 Dagsorden 1. Inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen generelt 2. SIAA-projektet (Struktur, Inklusion, Autisme og almenforløb) 3. U og B tilbuddet (Undervisning og Behandling)
Læs mereTHE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg
THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2
Læs mereDemensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar
Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs merePublikationer. Mentaliseringsbaseret terapi. Bonde, L. O. (red.). 1. udg. Århus: Klim, Kap. 2.3.2, s. 119-122 4 s.
Niels Hannibal Lektor Musikterapi Center for dokumentation og forskning i musikterapi Institut for Kommunikation Det Humanistiske Fakultet Postaddresse: Kroghstræde 6 9220 Aalborg Ø Danmark Postaddresse:
Læs mereMusikken i familiesamspil. Musikterapi: nonverbal kommunikation og improvisation
MELLANRUMMET NORDISK TIDSKRIFT FÖR BARN- OCH UNGDOMSPSYKOTERAPI NORDIC JOURNAL OF CHILD AND ADOLESCENT PSYCHOTHERAPY 45 Stine Lindahl Jacobsen Aalborg Musikken i familiesamspil. Musikterapi: nonverbal
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereMUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1), 15 ECTS, HIA440001F
MUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1), 15 ECTS, HIA440001F SEMESTER: 4. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 19 Modulet
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den
Læs mere25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
Læs mereNEUROVIDENSKAB, MUSIKTERAPI OG REHABILITERING en kort introduktion
18. januar 2017 Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret NEUROVIDENSKAB, MUSIKTERAPI OG REHABILITERING en kort introduktion Erik Christensen Aalborg Universitet https://aalborg.academia.edu/erikchristensen
Læs mereCitation for published version (APA): Hannibal, N. (2012). Forskning i musikterapi voksne med depression. Dansk Musikterapi, 9(2), 15-22.
Aalborg Universitet Forskning i musikterapi voksne med depression Hannibal, Niels Jørgensen Published in: Dansk Musikterapi Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print
Læs mereSpecialkonsulenterne VISO
Specialkonsulenterne På Egebakken er det eleven, der er i centrum, derfor arbejdes der meget koncentreret og målrettet med at afdække den enkelte elevs kompetencer og udviklingspotentialer. Løbende udarbejdes
Læs merePsykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER
Læs mereAf Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011
TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs merePsykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge
Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset
Læs mereNU KOMMER DEN NYE DIAGNOSE-
NU KOMMER M DEN NYE DIAGNOSE- MANUAL 4 Diagnoser AF HENNING DUE, JOURNALIST Verdenssundhedsorganisationen er (næsten) klar med ny udgave af diagnosesystemet, ICD. Revisionen har været undervejs i 28 år
Læs mereDet da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller
EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,
Læs mereMusikterapi med demensramte: Praksiseksempler"
Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Demensdag Viborg 21-11-2013!! Musikterapeut i Chris Lykkegaard Cand. Mag i musikterapi fra AAU Demens Centrum Aarhus, Musikterapeut Chris Lykkegaard: e-mail
Læs mereADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereIntroduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15
Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model
Læs mereFeedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014
- Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereRESUMÉ AF FRI FOR MOBBERI OG BØRNS SOCIOEMOTIONELLE KOMPETENCER
RESUMÉ AF FRI FOR MOBBERI OG BØRNS SOCIOEMOTIONELLE KOMPETENCER RESULTATER FRA EFFEKTEVALUERINGEN AF PROGRAMMET 2017 Udarbejdet af Rambøll for Mary Fonden og Red Barnet INDHOLD BAGGRUND SIDE 1 UNDERSØGELSEN
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereMetacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial
Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode
Læs mereHar du erfaringer med intensiv indsats?
Hvad tænker du om intensitet? Hvordan vil du definere intensiv sprogtræning? Har du erfaringer med intensiv indsats? 1 www.regionmidtjylland.dk CILT Constraint Induced Language Therapy Netværksdag DTHS,
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs mereDansk Musikterapi. 2013, årgang 10, nr. 1
Tidsskriftet Dansk Musikterapi 2013, årgang 10, nr. 1 Ansvarshavende redaktion: Ulla Holck, Hilde Skrudland, Charlotte Dammeyer, Trine Hestbæk, Bente Østergaard Callesen & Ulla Setterberg 2013, tilhører
Læs mereForskningsnyt. 40 Dansk Musikterapi 2004, 1(2) Lars Ole Bonde, Lektor og GIM-musikterapeut, studieleder på musikterapistudiet,
Lars Ole Bonde, Lektor og GIM-musikterapeut, studieleder på musikterapistudiet, Aalborg Universitet Jeg har sagt ja til at redigere denne faste spalte i tidsskriftet ud fra den betragtning, at universitetet
Læs mereTUBA effekt for 2011. januar 2012
TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress
Læs mereMUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1), 15 ECTS, HIA440001F
MUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1), 15 ECTS, HIA440001F SEMESTER: 4. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 19 Modulet
Læs mereSymposium. At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens
Symposium At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens Sang: Er du trist og har du sorg i sinde Ove Bager Er du trist og har du sorg i sinde så ta' med mig ned til Lundeborg for
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereMUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1), 15 ECTS, HIA440001F
MUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1), 15 ECTS, HIA440001F SEMESTER: 4. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 19 Modulet
Læs mereTværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator
Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September
Læs merePiger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte
Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereSKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år
SKOVBRYNET - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år 1 OM SPECIALDAGTILBUD SKOVBRYNET Specialdagtilbud Skovbrynet er et særligt tilbud i Aarhus Kommune for børn i alderen 0-6 år. Dagtilbuddet
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereBehov for et system, der kigger på flere niveauer!
Behov for et system, der kigger på flere niveauer! TrekanterASD119A TrekanterASD119A TrekanterASD119A.5 23 Metode 30 med ASD fra vores studie med matchede kontroller, alder M:11 (1.4), 6 piger. Diagnoseret
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereår har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske
Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten
Læs mereDokumentation og forskning januar 2012 - august 2012
januar 2012 - august 2012 Hanne Mette Ochsner Ridder, professor mso ved Musikterapiuddannelsen og Forskerprogrammet i Musikterapi, Aalborg Universitet. Kontakt: hanne@hum.aau.dk Specialeafhandlinger i
Læs mereNordisk konference 2012
Nordisk konference 2012 Fremtiden inden for børneog ungdomspsykiatri Betydningen af DSM-5 og guidelines for udredning og behandling 13. og 14. juni 2012 Aalborg Velkommen til Aalborg Begreberne inden for
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mereAsperger syndrom og andre AutismeSpektrumForstyrrelser
Asperger syndrom og andre AutismeSpektrumForstyrrelser ADHD og Autisme Spektrum Forstyrrelser Handlemuligheder hos unge og voksne Torben Isager Psykiatriformidlingen, Frederiksberg 3-5 % ADHD 1 % ASF Uddannelsesforbundet
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereMentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse
Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse Pia Jeppesen, overlæge, Ph.d., seniorforsker, associate clinical professor Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Region Hovedstadens
Læs mereEr det ADHD? - og hvad så?
Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,
Læs mereDialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen
Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring
Læs mere