Bedre efterværn for tidligere anbragte sammenhængende
|
|
- Leif Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Socialudvalget SOU alm. del Bilag 408 Offentligt Dansk Socialrådgiverforening Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Socialfaglig Branche c/o Socialpædagogernes Landsforbund Brolæggerstræde København K Telefon Fax lh@sl.dk Ref. HEN/ASA/lh Dok.nr juni 2009 Bedre efterværn for tidligere anbragte sammenhængende og relationsbaseret Indledende bemærkninger Socialfaglig Branche (Dansk Socialrådgiverforening, HK/Kommunal og Socialpædagogerne) ønsker med denne henvendelse at bidrage til en forbedret efterværnsindsats for tidligere anbragte. Unge, som har været anbragte, klarer sig meget forskelligt som voksne, og desværre ved vi, at en stor gruppe klarer sig dårligere eller markant dårligere end deres jævnaldrende. Derfor er der grund til at overveje, om indsatsen for at hjælpe dem i gang i voksenlivet kan styrkes og forbedres. I dag får tidligere anbragte hjælp efter Servicelovens kapitel 12, der kort sagt omfatter forlængelse af anbringelsen, gradvis udfasning fra anbringelsen og tildeling af kontaktperson eller personlig rådgiver. Derudover kan de få hjælp efter de bestemmelser, der i øvrigt er til rådighed for unge voksne - SU, vejledning, kontanthjælp, aktivering, revalidering, behandling osv. Disse hjælpemuligheder er velegnede men også utilstrækkelige, i forhold til at give den nødvendige støtte til alle tidligere anbragte, navnlig til dem der har størst problemer, men også dem, der er godt i gang, men stadig har brug for støtte. En manglende efterværnsindsats er meget uheldig, fordi de mest udsatte unge dermed får nye problemer oven i dem, de allerede har, og fordi det arbejde, der er gjort under anbringelsen, kan falde på gulvet. Hvis de unges første voksenår bliver meget belastede, kan det i værste fald føre til marginalisering og alvorlige sociale problemer, såsom langvarig ledighed, misbrug og hjemløshed. Vi forstår efterværn som al den støtte, der ydes til unge, der har været anbragt, for at de kan klare sig godt i voksenlivet. Begrebet defineres altså bredere i dette oplæg, end den definition som Serviceloven pt. rummer. 1
2 Målet med en styrket indsats er, at også tidligere anbragte unge kan komme til at fungere som voksne, der så vidt muligt kan klare sig selv, og som på linje med andre voksne kan trække på samfundets almindelige støttemuligheder, hvis de har problemer. Den udbygning af støtten, vi foreslår, skal ikke fastholde de unge i et omsorgspræget støttesystem i forlængelse af det system, de har været i som børn og unge. De unge skal så vidt muligt ind i et normalt voksenliv det er det, en udbygget omsorg og støtte skal hjælpe dem til. Samtidig er det vigtigt at understrege, at nogle unge ikke vil have mulighed for at få et almindeligt voksenliv. De vil have brug for kontinuerlig støtte og vejledning, og den skal være til rådighed. En udbygget, sammenhængende og relationspræget indsats Individuelt afpasset indsats, fastlagt sammen med den unge Indsatsen skal tilrettelægges med stor fleksibilitet efter den enkelte unges behov. En individuel tilgang er afgørende, netop fordi tidligere anbragte er meget forskellige. Tilsvarende må det ligge fast, at alle tilbud afklares i samarbejde med den unge selv, som f.eks. skal være med til at vælge hvilke voksne, der skal støtte dem. En relationspræget støtte kan ikke sikres uden, at den unge selv vælger til. Inddragelsen af den unge skal suppleres af, at den unge får ret til den støtte, der kan ydes som led i et udbygget efterværn. Den unge skal f.eks. kunne vælge at få en kontaktperson eller mentor, hvis den unge selv oplever et behov for det. Den unge skal også have ret til at vælge en fortsat anbringelse eller udfasning fra en anbringelse. Tilsvarende skal den unge have ret til at få psykologhjælp som nævnt nedenfor. Økonomi, bolig, behandling osv. Den unge skal sikres en bolig, et sikkert økonomisk fundament, behandling for behandlingskrævende forhold (misbrug, psykiske problemer m.v.) samt støtte til uddannelse, eksempelvis i form af revalidering. Unge, der fortsat bor på et anbringelsessted som led i efterværn, skal have mulighed for at få SU på samme måde som andre unge. Det har de ikke i dag. I forbindelse med en lønindtægt kan kommunen opkræve så stor en betaling for husleje, mad osv., at der kun er et beløb, der svarer til lommepenge, tilbage. Det ødelægger de unges udvikling hen imod normalitet, at de ikke, som alle andre unge, har mulighed for i praksis selv at disponere over en indtægt, hvoraf de så kan betale et rimeligt beløb for husleje, mad osv. Sammenhængende forløb fra 16 til 25 år Anbragte og tidligere anbragte unge gennemløber ligesom alle andre unge en voldsom udvikling fra de er ca. 16 år, til de er i starten af 20 erne. I den periode er nogle af dem udsat for alvorlige risici; problemer med at finde en egnet bolig og en plads i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, kaotisk økonomi, uhensigtsmæssig omgangskreds, kriminalitet, svagt basisnetværk, ensomhed, alvorlige psykiske problemer og tendenser til begyndende misbrug. Når disse unge skal stå på egne ben, mangler de ofte nødvendige kompetencer, og de kan på grund af deres særlige opvækstvilkår ofte opleve at stå helt uden voksne at støtte sig til. Disse sårbare år er derfor særligt uforudsigelige og kaotiske for anbragte og tidligere anbragte unge. 2
3 Samtidig forekommer den aktuelle indsats usammenhængende og mangelfuld i netop disse år. Overgangen fra en intensiv indsats under børneparagrafferne til voksensystemet mangler ofte en sikker overgangsordning, og den unge risikerer ikke at få den relevante hjælp efter voksenreglerne, fordi man ikke dér er opmærksom på de særlige problemer, som følger af en turbulent barndom. Voksenreglerne i kontanthjælpssystemet er i høj grad baseret på en noget-for-noget tilgang, som stiller store krav til den unge om fremmøde, rettidighed, uddannelsesplaner m.v. Disse unge har det ofte svært med både planer, krav og aftaler, og risikerer derfor, hvis de ikke ydes den nødvendige støtte og forståelse for deres særlige vanskeligheder, at miste retten til kontanthjælp og dermed støtte, hvilket er fatalt. Endelig giver finansieringsreglerne kommunerne incitamenter til at afbryde indsatsen efter børnereglerne og overføre den unge til voksenreglerne, uanset om det er det bedste for den unge. Der er derfor behov for at nytænke systemet, således at indsatsen og de tilknyttede socialarbejdere så vidt muligt bliver gennemgående, helst allerede fra tidspunktet hvor den unge som 16-årig begynder at tage de første skridt væk fra anbringelsen og ind i uddannelse og voksenliv, og frem til 25 års alderen, hvor den unge forhåbentlig er godt igennem det første kaos og er godt placeret i uddannelse og arbejde, med stabil bolig og økonomi, og muligvis også med afklarede familieforhold. En ubrudt indsats omfatter også muligheden for at beholde den samme sagsbehandler. Derfor bør man så vidt muligt indrette sig med rådgivere, der kan have sagsansvaret i alle årene, indtil den unge i starten eller midten af 20 erne kan stå på egne ben. Sagsbehandleren skal undervejs have ansvaret for, sammen med den unge, at bygge en sikker bro til uddannelsessystemet, til jobcentret og til øvrige relevante dele af socialforvaltningen. Som et led i brobygningen skal tidligere anbragte modtages i voksensystemet med bedre indsigt og opmærksomhed. Således bør der altid i voksensystemet sikres opmærksomhed på, om den unge har været anbragt, og hvilke særlige forholdsregler det fordrer. Den unge skal i hele denne periode have tilbud om en fast voksen kontaktperson eller mentor. Det vil i høj grad kunne være en fagperson fra anbringelsesstedet, jf. nedenfor. Det er afgørende, at forholdet til den voksne er relationspræget, og den unge skal derfor selv kunne vælge den pågældende (eller alternativt kunne afvise forslag om personer den unge ikke ønsker), og der skal være tid og rum til at bygge en relation op. En kontaktperson/mentor skal kunne støtte på flere planer: give omsorg, råde i forhold til kammerater og socialt netværk, hjælpe med rudekuverter og økonomi, give støtte til uddannelse og arbejde (valg og især fastholdelse), hjælpe i forhold til at fastholde bolig, støtte op om behandling for misbrug osv. Kontaktpersonens rolle skal kunne være større og mere langvarig end de nuværende regler giver mulighed for. Den voksne skal kunne være til rådighed frem til den unge er 25 år, og skal være der, når den unge har brug for det, også på skæve tidspunkter. Hvis en kontaktperson stopper, så skal systemet sikre, at der i stedet findes en anden, indtil den unge er på plads i voksenlivet. 3
4 Inddragelse af anbringelsesstedet Som et led i en sammenhængende og kontinuerlig indsats bør man mere konsekvent inddrage anbringelsesstedet og dets fagpersoner. Der er ofte mange relationer, et stort omsorgspotentiale og et dybtgående kendskab til de unge at bygge på. Anbringelsesstedet kan indgå med en fortsat anbringelse, med en gradvis udfasning fra anbringelsen eller med andre botilbud i f.eks. hybler. Kontaktpersoner/mentorer kan også naturligt komme fra anbringelsesstedet. I nogle tilfælde kan forholdet til anbringelsesstedet udvikle sig til et langsigtet netværk, f.eks. ved at plejefamilier fastholder kontakten til tidligere anbragte. Det bør fremmes, hvor det er muligt. Anbringelsesstedet bør også hjælpe den unge ind i voksenlivet ved en meget bevidst forberedelse af den unge under anbringelsen. Det skal lære den unge at styre økonomi, lave mad og klare voksenlivets praktiske udfordringer. Anbringelsesstedets støtte skal som skitseret ovenfor bevidst hjælpe den unge til at bruge de normale systemer de skal ud i samfundet. Netværk og kommunale netværkshuse Tidligere anbragte unge kan have stort behov for hjælp til at etablere gode netværk med kammerater og venner. Anbringelsesstedet kan hjælpe den unge med det, bl.a. ved at støtte netværk mellem tidligere anbragte fra f.eks. samme institution. Det kan ske i særlige udslusningsnetværk, der kan være et tilbud til stedets unge i sidste fase af anbringelsen og i den første tid efter. Det kan også ske som f.eks. i De 4 Årstider, der er et netværk for store børn, unge og unge voksne, der er eller har været i familiepleje i Københavns Kommune. Mange unge kommer i De 4 Årstider i mange år, og hvis de har behov for det, kan de også bo i en periode som unge voksne i de hybler, stedet har etableret. Den unge får en fast voksenkontakt fra stedet længe efter anbringelsen, og kan fortsat deltage i netværksarrangementerne. De unge er ofte så længe i De 4 Årstider, at de voksne, der driver stedet, får et dybtgående kendskab til dem, hvilket gør det lettere at hjælpe dem. Den enkelte unge får samtidig etableret tætte kontakter til andre unge på stedet, og stedet bakker aktivt sådanne netværk op. Steder som De 4 Årstider kan etableres som netværkshuse for nuværende og tidligere anbragte i kommunerne. Der er behov for at fremme dannelsen af sådanne steder som en vigtig brik i en samlet efterværnsindsats. Netværkshuse må også have mulighed for at være guide, bisidder eller advokat for den unge, når der søges om hjælp fra uddannelsessystemet eller fra det sociale system. En vifte af forskellige boligtilbud Den unge skal kunne trække på en vifte af forskellige boligtilbud, der kan tilbydes afhængigt af behovet. Hybel, værelse med voksenstøtte, særlig kollegieplads, bofællesskab osv. bør være til rådighed også efter, at den unge er fyldt 18 år. Den unge kan have svært ved at klare sig direkte fra anbringelsen til egen bolig på normale vilkår. En vifte af alternative boligformer kan være en bro mellem anbringelsen og en almindelig bolig på egen hånd. Disse forskellige boligformer vil naturligt kunne ligge i tilknytning til anbringelsessteder. 4
5 Ret til psykolog Tidligere anbragte skal have ret til at få hjælp fra en psykolog eller terapeut til at behandle de belastninger, der følger af den turbulente opvækst. Denne ret skal indebære mulighed for at trække på en psykolog/terapeut, når den unge er klar til det og oplever behovet, også selvom det er år efter anbringelsen. En sådan ret kan udformes på samme måde, som den ret voksne, der har senfølger af seksuelle overgreb, har. De kan trække på psykologhjælp m.v. ofte lang tid efter overgrebet, fordi det først er på det tidspunkt, de er i stand til at profitere af behandlingen. Mulige lovændringer Dette papir er et oplæg til en diskussion om et styrket og udbygget efterværn. Derfor har vi heller ikke opstillet de konkrete lovændringer, der kan udmønte vores overvejelser. Men for klarhedens skyld vil vi pege på nogle af de lovændringer, der kunne blive tale om: Den unge skal have ret til efterværn ud fra de skitserede forslag, og der skal altid tages stilling til efterværn. Klage over afgørelser om fratagelse af efterværn skal altid have opsættende virkning. Der skal arbejdes med langsigtede handleplaner allerede fra den unge er 16 år. Handleplanerne skal altid sigte mod et sammenhængende forløb frem til den unge er 25 år. Det skal gøres muligt at tildele en koordinerende sagsbehandler for den unge for hele perioden fra 16 til 25 år. En koordinerende sagsbehandler skal arbejde på at få den unge ind i alle normale forløb og støttemuligheder for unge voksne; bolig, uddannelse, SU, arbejde, aktivering, revalidering, behandling, rådgivning. Indførelse af en koordinerende sagsbehandler forudsætter, at den koordinerende rolle hos jobcentrets sagsbehandlere afklares. Der skal åbnes for en individuelt defineret kontaktperson eller mentor til den unge, indtil den unge fylder 25 år. Der bør tages skridt til at etablere kommunale netværkshuse, svarende til det, Københavns Kommune har etableret i De 4 Årstider. Der skal etableres bedre adgang til særlige boligformer tilpasset den enkelte unges behov. Den unge i fortsat anbringelse skal have ret til SU på samme måde som andre unge. Betalingen for fortsat anbringelse skal ændres, så den unge ikke ender med sparsomme lommepenge på trods af indtægt fra løn (og det samme ved indførelse af ret til SU for de pågældende unge). Tidligere anbragtes ret til psykologhjælp skal fastlægges svarende til den mulighed voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen har. Det skal præciseres, at anbringelsesstederne kan/skal indgå i de forskellige opgaver omkring efterværn. Venlig hilsen Benny Andersen Bettina Post Per Støve Forbundsnæstformand Formand Formand Socialpædagogerne Dansk Socialrådgiver- Socialpolitisk Udvalg forening 5
Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn
Læs mereEFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København
EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København Lige Muligheder Formål: At udsatte børn og unge på lige fod med
Læs mereServiceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mere1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup
Notat om anvendelse og sammenhæng i støtte til unge i udsatte positioner på tværs af forskellige myndighedsområder Der findes flere støttemuligheder til unge i forskellige lovgivninger, som dels kan tilbydes/bevilges
Læs mereOM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN
OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN - en folder til dig og dit netværk BØRNEOMRÅDET VOKSENOMRÅDET Aarhus Kommune Oplag 1 Marts 2019 BAGGRUNDSTEKST OM OVERGANG TIL VOKSEN Vi har lavet denne folder til dig,
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereInternt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 25. november 2014 Sagsnr. 14/19330 Løbenr. 201133/14 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mereBarnets reform med Socialpædagogisk perspektiv
Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv To centrale diskussioner -Barnet i centrum -Økonomi og faglighed Barnets reform og Socialpædagogerne Udfordringer for tilbud og medarbejdere Barnet Reform
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 9
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 9 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereKommenteret høringsnotat over forslag til lov om forsøg med personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 L 176 Bilag 1 Offentligt Enhed Udsatte Voksne og Civilsamfund Sagsbehandler Mie Henriette Eriksen Sagsnr. 2017-1329 Doknr. 453845 Dato 20-03-2017 Kommenteret
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereKvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet
Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver
Læs mereAnbringelsesprincipper
Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereINTERNE RETNINGSLINJER
INTERNE RETNINGSLINJER Efterværn Task Force udviklingsforløb PRAKSIS I MYNDIGHEDSAFDELINGEN Vær ajour med gældende lovgivning, politikker og standarder ( politikker og standarder findes i mappen og derudover
Læs mereServicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet
Læs mereMentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie
Læs mereServicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)
Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mere1. Rammerne for Eferværn 2. Udviklingen i brugen af efterværn Anbefalinger af Socialforvaltningens fremadrettede arbejde med unge
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Børn og Familier NOTAT Til Socialudvalget bilag 1: Temadrøftelse om efterværn Baggrund og indhold Socialudvalget bad i december 2012 om
Læs mereBeboernes ophold er typisk af længerevarende karakter, men afhænger af den enkeltes behov.
Socialforvaltningen Velfærdsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Fortolkning af handleforpligtelsen i forhold til beboere på bocentre Københavns Kommunes Socialforvaltning har en række bocentre
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereDrøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet
Punkt 6. Drøftelse: Interviewundersøgelse om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet 2014-2124 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgtes drøftelse
Læs mereSeminar om efterværn Qaqortoq 2011
Ilaqutariinnermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling Seminar om efterværn Qaqortoq 2011 1. Formål med
Læs mereVelkommen til kursusdag 4
Velkommen til kursusdag 4 Dagens program Kursusdag 4 08.30 08.45 Opsamling fra sidst. Dagens program. Dagens læringsmål. 08.45 11.30 Samvær og forældresamarbejde. 11.30 12.00 Handleplan. 12.00 12.45 Frokost.
Læs mereKom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL
Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber
Læs mereDansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner
Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereBØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463
Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for
Læs mereKvalitetsstandard Botilbud 110
Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller
Læs mereOvergangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom
Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk
Læs mereInvestering i tidlig og sammenhængende indsats til udsatte børn er god forebyggelse og en økonomisk gevinst
Notat Dato 24. maj 2017 HEN Side 1 af 6 Investering i tidlig og sammenhængende indsats til udsatte børn er god forebyggelse og en økonomisk gevinst Alle vinder ved, at kommunerne omstiller indsatsen til
Læs mere24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie
Læs mereFAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD
FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn
Læs mereTale til samråd i SOU om netværksanbringelser
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her
Læs mereHelsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -
SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,
Læs mereHANDICAP OG PSYKIATRI. Fra barn til voksen. Information til unge med særlige behov
HANDICAP OG PSYKIATRI Fra barn til voksen Information til unge med særlige behov Som ung skal du være opmærksom på: I overgangen fra ung til voksen er der rent lovgivningsmæssigt mange ting, som ændrer
Læs mereServiceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter).
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Socialområde. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter). Allerød kommune.
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 7
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 7 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereKvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mere(Til samtlige kommuner m.fl.)
SKR nr 9710 af 18/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 22. november 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-1085 Senere ændringer til forskriften Ingen Skrivelse
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereEfterværn og den gode overgang til voksenlivet
Efterværn og den gode overgang til voksenlivet 20. september 2017 Andreas Nikolajsen Partner, Deloitte Consulting Indhold Tilgang og metode for analysen Målgruppen for efterværn Kommunernes praksis De
Læs mereHandleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune
1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion
Læs mereAftale om Barnets Reform
Aftale om Barnets Reform Langt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser med forældre, som støtter dem gennem opvæksten. Desværre er dette ikke tilfældet for alle børn. Nogle børn
Læs mereImplementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 1. maj 2018 Sagsid 18/10896 Implementering af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse På baggrund af evalueringen af Projekt Overgangsbolig for unge hjemløse er udarbejdet
Læs mereLovgivningen. v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol
Lovgivningen v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol Lov om social service 46, stk.1 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereSocialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 215 Offentligt Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Af Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereDenne undersøgelse kigger på 10 piger, som har været indskrevet i Pigegruppen inden for de sidste 5 år. Pigerne er tilfældig udvalgt blandt
Denne undersøgelse kigger på 10 piger, som har været indskrevet i Pigegruppen inden for de sidste 5 år. Pigerne er tilfældig udvalgt blandt indskrevne piger. Det vil sige piger, hvor der har været et formelt
Læs mereTak for jeres henvendelse af 14. juli 2017, hvor I stiller følgende spørgsmål til forvaltningen om handleplaner på voksenområdet:
Socialforvaltningen Adm. direktør Mia Nyegaard, MB, og Karina Rohrberg Jessen, MB 25.07.17 Sagsnr. 2017-0263079 Kære Mia Nyegaard og Karina Rohrberg Jessen Tak for jeres henvendelse af 14. juli 2017, hvor
Læs mereOplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Læs mereTilbudsoversigt. Familie og Forebyggelse
Tilbudsoversigt Familie og Forebyggelse Forord Det er Byrådets ønske at sikre, at udsatte børn og unge kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv. Velfærd og
Læs mereIndspil til forenkling af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 100 Offentligt NOTAT Kontakt: Tine Maj Holm tih@sl.dk Dok.nr. 3624822 Sagsnr. 2017-SLCPP-00053 29-06-2017 Indspil til forenkling af
Læs mereTilbudsoversigt - Familie og Forebyggelse
Tilbudsoversigt - Familie og Forebyggelse C 2015 VELFÆRD OG SUNDHED Tilbudsoversigt Familie og Forebyggelse Forord Det er Byrådets ønske at sikre, at udsatte børn og unge kan opnå samme muligheder for
Læs mereUdgangspunktet for relationen er:
SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte
Læs mereUdsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012
Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen?
Læs mereKvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold 1. Indledning...
Læs mereIndhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6
1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8
Læs mereHelhedsorienteret sagsarbejde ( Revideret den )
Helhedsorienteret sagsarbejde ( Revideret den 11.10.2017 ) Formålet med Barnets reform 1 er at skabe de bedst mulige rammer for en bedre og mere målrettet indsats over for udsatte børn og deres familier.
Læs mereFokusområder for hjemløseindsatsen
NOTAT Kontakt: Martin Fjording 17-08-2017 Fokusområder for hjemløseindsatsen Antallet af hjemløse er steget markant de seneste år, med 23 % flere hjemløse i 2015 end i 2009. Særligt antallet af hjemløse
Læs mereSamarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015
Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015 Samarbejdsmodellen: Hvad, hvem, hvorfor og hvordan Hvad: Formål, omdrejningspunkter og modellens to spor Hvem: Målgruppe(r)
Læs mereEvaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget
Læs mereungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel
Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud
Læs mereKvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold
kesocial og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold 1. Indledning...
Læs mereTil Socialudvalget. Notat ang. muligheder for fritagelse fra beskæftigelsesindsatsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 2. kontor - Aktivitetsparate og Sygedagpengemodtagere NOTAT 7. marts 2018 Svar til spørgsmål 10 Til Socialudvalget. Notat ang. muligheder
Læs mereTids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune
Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og
Læs mereDer er behov for sammenhængende forebyggelse
December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt
Læs mereEN NY SOCIALSTRATEGI
EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer
Læs mereBarnets Reform Dan Holmgreen, Kontoret for Børn, Socialministeriet INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET 29-10-2010 1
Barnets Reform Dan Holmgreen, Kontoret for Børn, Socialministeriet INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET 29-10-2010 1 INDENRIGS- OG SOCIALMINISTERIET 29-10-2010 2 Mit oplæg: Baggrunden for Barnets Reform Formål
Læs mereEN BY MED PLADS TIL ALLE
BY MED PLADS TIL ALLE SOCIALSTRATEGI 2018 BY MED PLADS TILINDHOLD ALLE 4 8 VÆRDIGT HELSTØBT OG LANGSIGT LØSNING SELVSTÆNDIGT SUND OG FAGLIGT STÆRK ORGANISATION 6 10 INTRODUKTION København skal være en
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereHelt Alene? - udsatte unges overgange til voksenlivet. SFI København den 24. maj 2016. Cand. jur. Bente Adolphsen
Helt Alene? - udsatte unges overgange til voksenlivet SFI København den 24. maj 2016 Programpunkter 1. Efterværn start: hvad var meningen? 2. Generelle problemstillinger i hovedtræk Lovændringer på det
Læs mereTASKFORCE FOR DE SOCIALE INDSATSER BYRÅDETS VINTERSEMINAR 25. JANUAR 2017
TASKFORCE FOR DE SOCIALE INDSATSER BYRÅDETS VINTERSEMINAR 25. JANUAR 2017 Taskforcens formål 1. Vi skal overholde budget 2017 2. Vi skal overholde aftalte serviceniveau som forudsætter, at det er klart
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Læs mereKoordinerende indsatsplan
Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.
Læs mereTilbudsviften skal kunne understøtte denne bevægelse, og derfor har der været foretaget en analyse af denne:
Vejen frem /SOCIALE AKTIVITETER Baggrund: Ballerup Ungdomspension har fået til opgave at se nærmere på, hvilke muligheder kommunen har for at optimere tilbuddet til unge, som efter endt anbringelse i en
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereKvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.
Læs mereLuk op for. Flere i arbejde. Tidligere hjælp til udsatte Sund økonomi
Luk op for Flere i arbejde Der er rigtig mange penge at hente ved at gøre tingene anderledes og tænke i en helt anden forebyggende og socialt ansvarlig indsats Lars Krarup, borgmester i Herning Tidligere
Læs mereDato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter
Læs mereRÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten
RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives
Læs mereen by med plads til alle
by med plads til alle SocialStrategi 2018 by med plads til alle indhold 4 Et værdigt liv en helstøbt og langsigtet løsning Et selvstændigt liv 6 en sund og fagligt stærk organisation 10 introduktion København
Læs mereBrydes en døgninstitution for unge under VIFU
DØGN Brydes en døgninstitution for unge under VIFU DØGNANBRINGELSE INTERNE & EKSTERNE VÆRELSER EFTERVÆRN OMSORG KONTINUITET VEDHOLDENHED Fleksibel, målrettet og individuelt tilrettelagt døgnanbringelse
Læs mereDØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE
Budget- og regnskabssystem 4.5.3 - side 1 DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE 5.20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge På denne funktion
Læs mereLovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013
Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug
Læs mereBedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS
2018 Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS Sammenhængende Ungeindsats i Hvidovre Kommune Indhold Baggrund...2 Kommunernes ansvar...2 Tal på Hvidovre Kommunes unge...3 Vision...4
Læs mereStatus på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund
Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereDet ufødte barns udvikling og adfærd
Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt
Læs mereEksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 1 Eksempel på KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALE STRATEGI STRATEGI FOR UDSATTE BORGERE OG BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV [Stjernen med konkrete pejlemærker afventer
Læs mereMedlemsundersøgelse blandt familieplejere
Medlemsundersøgelse blandt familieplejere Introduktion til undersøgelsen Socialpædagogerne har i maj 2017 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer, som arbejder som familieplejere. Undersøgelsen
Læs mereRegnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig
Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og
Læs mere