Skilte og ruteplan 2012

Transkript

1 Skilte og ruteplan 2012 Helsingør Årets Cykelby 2010

2 Indholdsfortegnelse Baggrund 4 Indledning 5 Overordnet struktur for cykelruterne 6 Europæiske cykelruter 7 Nationale cykelruter 8 Regionale cykelruter 9 Lokale cykelruter 10 Manual for afmærkning af cykelruter 20 Overordnet planlægning 21 Tavledesign og vejvisningsprincipper 24 Placering af tavlerne 25 Valg af tavletyper i forskellige områder 26 Afmærkningsplan for en cykelrute 27 Realisering 27 Vedligeholdelse 27 Formidling af cykelruterne 30 Overordnet formidling 31 Kommunens løbende formidling 32 Stiindvielser 32 Internettet 32 Cykelkort 32 Handlingsplan 30 Udbygningsbehov 31 Investeringsplan 32 Grafisk design og fotos Tekst Tryk Oplag Celis Consult Celis Consult BC Reklame 250

3

4 Baggrund Der er mange gode grunde til at Helsingør Kommune ønsker at fremme cyklismen. De væsentligste er dog, at cyklen er en sund og CO2 neutral transportform, som ikke optager meget plads i byrummet og at mere cykling bidrager til at mindske den samlede trængsel og luftforurening i byen. Ved at fremme brugen af cyklen som transportmiddel, kommer der færre biler i byen og mere plads til ophold, leg og bevægelse. Flere cyklister i fremtiden Helsingør Kommune har en målsætning om at fremme den bæredygtige transport. Cyklen spiller i denne sammenhæng en væsentlig rolle i kraft af sin unikke fleksibilitet. Cyklen er reelt det eneste dør- til -dør transportmiddel. Byrådets vision for Helsingør Kommune indebærer en velfungerende, tryg og sikker infrastruktur for cyklister. En infrastruktur, der - udover stianlæg - også handler om etablering sikre skoleveje, gode cykelparkeringsforhold og forbedring af trafiksikkerhed og fremkommelighed på stinettet. Byrådet har med Cyklistplan 2010 sat fokus på en sammenhængende indsats for fremme af cyklismen i kommunen. Denne Skilte- og ruteplan er en fortsættelse af dette arbejde. Skilte- og ruteplanen indeholder en række bud på, hvordan indsatsen skal prioriteres på vejvisningsområdet for at tilgodese cyklisterne bedst muligt. At kunne finde vej på cykelruterne er vigtigt for cyklister. Omvejskørsel som følge af dårlig eller manglende skiltning er ikke fremmende for cykeltrafikken og derfor bør vigtige mål og ruter skiltes i relation til cykelruterne. Ofte forløber cykelruter væk fra det øvrige vejnet og her kan der være et særligt behov for at indtænke skiltningen for cyklister. Helsingør Kommune vil med denne plan sætte fokus på at øge borgernes kendskab til kommunens tilbud omkring cykelforholdene.

5 Indledning Helsingør Kommune er et kongerige for turister, der vil opleve imponerende slotte, smuk natur og kultur fra en cykelsadel. Og der er aldrig lang vej, hverken til seværdighederne eller til de gode oplevelser med kultur, natur eller god mad. Kommunen er derfor på mange områder ideel til cykeludflugter og til den daglige pendlertur - både for turister og for borgerne i kommunen. Cykelpendlerne For cykelpendlerne er Helsingør Kommune helt ideel. Der er kun få højdeforskelle og forholdsvis korte afstande mellem oplandsbyerne og arbejdspladserne alt sammen bundet sammen af gode stiforbindelser, den smukkeste natur og de flotteste kyststrækninger. Mange lokalkendte cyklister kender ofte de gode ruter mellem oplandsbyerne og arbejdspladserne, men for nye potentielle pendlercyklister kan en cykeltur på få kilometer hurtig virke uoverskuelig, hvis ikke man er fortrolig med cykelrutenettet. Det kan betyde at mange allerede fravælger cyklen som transportmiddel inden de overhovedet har sat sig på sadlen. Cykelturisterne Cykelturisterne er hensynsfulde overfor natur, landskaber og bymiljø og efterlader hvert år et ikke ubetydeligt pengebeløb - og afledte arbejdspladser - i Kommunen. Derfor har feriecyklingen stor betydning for Helsingør Kommune. Det er imidlertid ikke givet, at det også vil være sådan i fremtiden. Helsingør har mange kvaliteter som udflugtsmål for cykelturister, men der arbejdes med feriecykling mange steder i Danmark og i udlandet, og konkurrencen kan blive hård i fremtiden. Aktiv information er næste skridt Det er mange informationer, der kan lette hverdagen for cyklister i Helsingør og gøre ferien sjovere og mere indholdsrig for feriecyklister. Langs cykelruterne kan opsættes interaktive skærme, hvor der formidles opdateret viden om alt hvad der kunne blive relevant. Det kan være de basale serviceinformationer - såsom nærmeste isbutik, cykelsmed og dagligevareforsyning. Det vil også være de mere spontane eller akutte behov - såsom vejrudsigter, ekstraordinære busafgange etc. Endelig er der viden og inspiration om lokalområdet, hvor fortællingen starter på cykelruterne. Det er et delmål i sig selv, at feriecyklisterne får så meget viden med hjem om Helsingør. Fremtidens cykelruter i Helsingør skal således give sit bidrag til, at det bliver sjovere og sundere at være både turist og borger i Kommunen. Vejvisning for cyklister er det der binder selvstændige stier, stier langs veje, mindre kommuneveje og skovveje mv. sammen langs en sammenhængende og ensartet skiltet cykelrute. Indledning Kommunen visitkort De skiltede cykelruter kan opftattes som kommunens visitkort over for både eksisterende og nye cyklister. Dels skal de med deres omfang sende et tydeligt signal til borgere om at kommunen satser på fremme af cyklismen. Dels skal cykelruterne give borgeren, der begiver sig ud på cykel for første gang en god cykeloplevelse - en oplevelse der med stor sandsynlighed følges op af endnu en cykeltur. Og måske endda ender som en transportvaneændring. Indledning En skiltet pendlercykelrute bør også tilstræbes at være en garanti for at der på hele strækningen er gode cykelforhold og at man som cyklist ikke føler sig unødigt udfordret af stejle ramper, trapper, bomanlæg eller farlige krydsninger af trafikerede veje. Side 5

6 Overordnet struktur for cykelruterne Med km skiltede cykelruter, ingen uoverstigelige bjerge, smuk natur og korte afstande mellem spise- og overnatningsstederne er Danmark noget nær det perfekte cykelland. Og vil man spare lidt på kræfterne, kan man ennda også tage cyklen med toget og hurtigt komme fra den ene ende af landet til den anden. Skiltning af cykelruter Cykelruter afmærkes med et hvidt cykelsymbol på blå baggrund, som sammen med et nummer, et navn eller et logo udgør kendemærket for en cykelrute. De nationale ruter kan kendes på de nationale farver: Hvide tal på et rødt felt. De tildeles numre fra 1 til 15. De regionale ruter i har hvide tal på blå baggrund. Såvel nationale som regionale ruter kan ud over et nummer også have et navn. Overordnet set findes følgende typer af cykelruter i Danmark: Europæiske cykelruter Nationale cykelruter Regionale cykelruter Lokale cykelruter De regionale og lokale cykelruter kan underopdeles i pendlerruter og rekreative ruter. Pendlerrutene betjener primært bolig-arbejdsstedstrafikken og der bør stiles mod maksimalt 10 % omvejskørsel og gerne langs mere direkte linieføringer end den øvrige trafik. De rekreative stier er ruter hvor oplevelsen langs ruten er prioriteret højest og hvor omveje og mindre gode belægninger accepteres. I det følgene gennemgås de forskellige typer af cykelruter med særlig fokus på ruternes linieføringer i Helsingør Kommune. Indhold Europæiske cykelruter 7 Nationale cykelruter 8 Regionale cykelruter 9 Lokale cykelruter 10

7 Europæiske cykelruter Europæiske cykelruter - EuroVelo For mere end 10 år siden opstod ideen med at etablere et overordnet europæisk cykelrutenet. Konceptet er i dag overtaget af det europæiske cyklistforbund, ECF. Hele rutenettet er på km, hvoraf ca. 2/3 allerede er etableret med national eller international skiltning. Der har især været stor interesse for europæiske cykelruter i Syd- og Østeuropa. REYKIAVJK Lofoten North Cape Haparanda I Danmark forløber ruten på hele nationalrute 1 (Vestkystruten) og på nationalrute 5 (Østkystruten) mellem Hulsig og Grenå. De øvrige ruter gennem Danmark er Pilgrimsruten fra Trondheim til Santiago de Compostela (EuroVelo 3), som følger Hærvejsruten, EuroVelo 7 fra Nordkap til Malta og EuroVelo 10 rundt om Østersøen. Hvis man i Danmark ønsker at benytte et logo for strækninger, der indgår i Europæiske ruter, er der i de nye vejregler (Vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter) åbnet mulighed for, at dette kan ske ved at anbringe logoet på en undertavle. Det benyttede logo skal dog først godkendes i Vejdirektoratet. Cyklistkort for hele Europa En europæisk cykelrute på km bruges selvfølgelig mest lokalt, og det er netop også et af kriterierne for ruterne, at de skal forbinde større byer og gå gennem bycentrene. Men der er også en øget interesse for at foretage længere rejser på cykel fra land til land. Der er i 2008 udgivet et kort over hele det europæiske rutenet. Europæisk cykelrute gennem Helsingør Èn af de 12 europæiske cykelruter går fra Nordkap til Malta (Middle Europe Route EuroVelo 7). Ruten løber primært langs den Nationale Rute 9 gennem Danmark mellem Helsingør og Gedser og skaber blandt andet forbindelse til Berlin sydpå og til Gøteborg nordpå via Helsingborg. Den danske del er 255 km. Den europæiske cykelrute EuroVelo 7 er pt. ikke skiltet gennem Helsingør. Europæiske cykelruter kan afmækes med en undertavle under de nationale ruter som de følger. Santiago de Compostela Sagres Logoet for de europæiske cykelruter er de Faroes velkendte stjerner, der omkranser rutens nummer. LISBON Cádiz Tarifa Galway Leon DUBLIN Salamanca Málaga Inverness Glasgow Cardiff Bristol LONDON Nantes Bilbao Puente de Logroño la Reina MADRID La Rochelle Almerìa Isle of Man EDINBURGH THE HAGUE Amsterdam OSLO Rotterdam Höxter Middelburg Munster Aachen BRUSSELS Bonn Frankfurt Namur LUXEMBOURG PARIS Strasbourg Tours Orléans Basel Nevers Luzern Chalon s. S. BERN Bordeaux Baleares Shetland Orkney Palma Mallorca Trondheim Røros Sundsvall STOCKHOLM Viborg Grenaa Oland COPENHAGEN Malmo Odense Bornholm Hamburg Passau Venice Milano Piacenza Mantova Pula Parma Ferrara Bologna MONACO Florence Corsica Sardinia Siena BERLIN Poznan PRAGUE Brno VIENNA LJUBLJANA ROME Sicily Salzburg Malta Naples Gdansk Krakow BRATISLAVA Maribor Trieste ZAGREB 7 Gotland Aland SARAJEVO TIRANA Vaasa Turku Hiiumaa Saaremaa Klaipeda Kaliningrad BUDAPEST Dubrovnik Oulu RIGA WARSAW Kosice BELGRADE HELSINKI TALLINN Lvov SKOPJE Kajaani Tartu VILNIUS BUCAREST SOFIA MINSK Thessaloniki St. Petersburg CHISINAU ATHENS Crete KIEV Costanta Cyprus MOSCOW Istanbul NICOSIA Larnaka Limassol Map by Claudio Pedroni updated by Sustrans August 2007 Overordnet struktur for cykelruterne North - South Routes: Atlantic Coast Route: North Cape Sagres 8,186 km Pilgrims Route: Trondheim Santiago de Compostela 5,122 km Via Romea Francigena: London Rome and Brindisi 3,900 km West - East Routes: Capitals Route: Galway Moscow 5,500 km Central Europe Route: Roscoff Kiev 4,000 km Rivers Route: Atlantic Black Sea 4,448 km Side 7

8 Nationale cykelruter Overordnet struktur for cykelruterne De 11 danske Nationale Cykelruter blev sammen med de Regionale Cykelruter oprettet i 1993 af de daværende amter efter idéoplæg fra Vejdirektoratet og Dansk Cyklist Forbund. Danmark blev dermed det første land i verden, der fik et samlet nationalt net af cykelruter. Den samlede længde af cykelruterne er km. De Nationale Cykelruter er skiltede med små, kvadratiske skilte med cykelsymbol og hvidt rutenummer i rødt felt på blå baggrund - rute 10 på Bornholm dog på grøn baggrund. De ulige rutenumre 1-9 går nordsyd, mens de lige numre 2-8 går øst-vest. Dertil kommer to rundstrækninger, Bornholm Rundt (rute 10) og Limfjordsruten (rute 12). Cykelruterne er sammensat af varierende delstrækninger, og ved ruternes linjeføring er der taget mest muligt hensyn til oplevelseværdi, trafiksikkerhed og vejens eller stiens cykelegnethed. Nationale cykelruter defineres som en cykelrute, der: Forløber gennem flere landsdele. Normalt har en længde på over 200 km Er velegnet for feriecyklister med hensyn til såvel service, attraktioner og teknisk udformning. Er farbare i al slags vejr i cykelferiesæsonen (fra ca. 15. april til ca. 15. oktober). Rutetavle for national cykelrute opsættes ofte sammen med den almindelige vejvisning. Helsingør Kommunes nye rolle i forbindelse med nationale ruter Som følge af amternes nedlæggelse ved udgangen af 2006, blev det pålagt kommunerne at overtage det arbejde, som amterne stod for i forbindelse med de nationale og regionale cykelruter. Der blev den 3. januar 2007 indgået skriftlig aftale mellem Kommunernes Landsforening og Vejdirektoratet om administration af ruterne og hovedessensen i aftalen er, at: kommunerne er som vejbestyrelser ansvarlige for anlæg og drift af ruterne langs det kommunale vejnet Vejdirektoratet er ansvarlige for de ruter, som løber langs statsvejene Kommunerne kan ændre forløb af ruterne eller oprette nye ruter. Sådanne ændringer skal rapporteres og godkendes af Vejdirektoratet. Udpegning og ændring af nationale ruter Nationale cykelruter er oprindeligt udpegede i samarbejde mellem amterne og Vejdirektoratet. Kommunen kan i samarbejde med nabokommunerne aftale ændring af ruterne. Ændringer skal indmeldes og godkendes af Vejdirektoratet, som er forpligtet til at ajourføre kort over ruternes aktuelle forløb. Nye nationale cykelruter kan indføres såfremt: 1. Ruten er af national betydning, dvs. går gennem flere landsdele og er mindst 200 km lang. 2. Der foreligger en indstilling fra Samarbejdsudvalget vedrørende Turistvejvisning herom. 3. Ruten skal være entydig uden blindtarme, sløjfer og forgreninger. 4. Ruten skal være tydeligt afmærket - også i byer og ved færgehavne. 5. Etablering af ruten skal koordineres med udgivelser af kort og guider. Ruten bør ikke have dobbeltnummerering, dvs. overlap mellem flere ruter, bortset fra korte strækninger. Ligeledes bør overlap med Margueriteruten undgås. Nationale cykelruter kan omlægges såfremt: 1. Ovenstående krav stadig er opfyldt. 2. Omlægningen planlægges i samråd med de kommuner omlægningen har betydning for. 3. Såfremt ruteomlægningen er langs en statsvej sker omlægningen i samråd med Vejdirektoratet. 4. Omlægningen koordineres med udgivelser af kort og guider. Nationale cykelruter og deres nuværende afmærkning i Helsingør Rute N9 mellem Helsingør-Gedser, er én af Danmarks 11 Nationale Cykelruter og går gennem Helsingør. N9 forbinder Sverige (Helsingborg) med Tyskland (Rostock). Fra havnen i Helsingør følger den Øresundskysten til Hellerup, hvorfra den via Utterslev Mose og Vestvolden når Køge Bugt ved Brøndby Strand. Syd for Hundige løber den ind i landet, inden den når Køge. Herfra går ruten til Stevns Klint og Store Heddinge og herfra over Faxe Ladeplads og Præstø, over Dronning Alexandrines Bro til Møn, hvor den passerer Stege og fortsætter sydpå til Bogø med færgeforbindelse til Stubbekøbing på Falster. Ad Falsters østkyst drejer den ved Ulslev mod Nykøbing F. og drejer igen sydpå, til den når færgehavnen i Gedser. Rutens længde er 290 km, hvoraf 25 km foregår på grusvej. Cykelruten er sammenfaldende med den Europiske cykelrute EuroVelo 7. Skiltningen langs den nationale rute 9 er meget nedslidt og trænger til udskiftning. Side 8

9 Eksisterende cykelruter i Helsingør Kommune 47 Signaturforklaring 9 47 Klostermose stien Skiltede cykelruter Anbefalede cykelruter National rutenummer Regional rutenummer Lokal rute Klostermose stien Overordnet struktur for cykelruterne Side 9

10 Regionale cykelruter De Regionale Cykelruter i Danmark er skiltede med numrene og er beregnet for cyklister på ferie og udflugt. De har samme standard som nationale ruter. De regionale cykelruter er afmærkede med hvide numre fra på blå baggrund. Samtlige regionale cykelruter er kortlagt på amternes kort og rutenettet er meget fintmasket. Cykelsuperstier en nye højklassede regionale cykelruter der pt. kun er under realisering i Hovedstadsområdet. Helsingør kan med fordelt indtænke etablering af Cykelsuperstier med forbindelser til nabokommunerne og endda med forbindelse til København. Overordnet struktur for cykelruterne Regionale cykelruter defineres i Vejreglen, som en cykelrute der: Forløber gennem flere kommuner. Typisk er lidt længere end beregnet til en dagsmarch. Har tilhørende overnatningsfaciliteter. Regionale cykelruter udpeges, planlægges, koordineres og ændres i samarbejde mellem de kommuner, i hvis område, de forløber. Etablering af nye ruter samt ændring og nedlæggelse af eksisterende ruter skal indberettes til Vejdirektoratet med henblik på ajourføring af kort over ruterne. Regionale cykelruter i Helsingør Der findes kun én regional cykelrute gennem Helsingør Kommune. Nordkyststien gennem Helsingør Kommune forbinder Helsingør og Hundested - se side 9 Den regionale rute 47 (Nordkyststien) er en 68 km lang rute langs kysten mellem Helsingør og Hundested. Ruten forbinder bl.a. Hornbæk og Ålsgårde med Helsingør city. Langs ruten cykler man primært på mindre befærdede veje eller ad cykelstier langs kyster, gennem landbrugsland og skyggefulde skove. Langt størstedelen af det regionale rutenet er anlagt på asfalterede veje, hvor man let og ubesværet kan cykle med både oppakning og børn på cyklen. Skiltningen og vejvisningen langs den regionale rute i Helsingør Kommune bærer præg af at være misligholdt siden etableringen i 90 erne. Mange steder kan linieføringen for ruten endvidere forbedres. Skiltningen er desværre ikke tilstrækkelig til at en ikke lokalkendt ville kunne finde vej der er mange steder hvor man skal dreje, og det kræver en del gætteri at finde vejen flere steder ud af byen. Og den modsatte vej ville det være helt umuligt at finde ruten. Cykelsuperstier 18 kommuner og Region Hovedstaden har de forgangne år arbejdet sammen om at etablere et fælles forslag til 300 km Cykelsuperstier i hovedstadsområdet. I alt er der udpeget 26 ruter i en afstand på 15 kilometer fra Københavns centrum. Cykelsuperstier skal gøre det hurtigt, komfortabelt og trygt at tage cyklen til arbejde. De 18 samarbejdende kommuner har derfor udarbejdet et koncept med principper, som alle ruter skal leve op til for at få kvalitetsstemplet Cykelsupersti. Konceptet rummer en ideel løsning og en anbefalet løsning og lægger desuden op til et generelt løft i standard for vedligehold, så ruterne prioriteres på linje med stærkt trafikerede veje. Cykelsuperstierne har deres eget logo og er godkendt af Vejdirektoratet som regionale ruter. Helsingør kan med fordelt indtænke etablering af Cykelsuperstier med forbindelser til nabokommunerne og endda med forbindelse til København. Side 10

11 Lokale cykelruter Lokale ruter bestyres alene af kommunen eventuelt i samarbejde med nabokommuner. Lokale cykelruter tildeles numre med 3 cifre ( ) efter kommunens eget valg, men kan også blot have navne eller eventuelt et logo. Logoet skal være hvidt på blå baggrund, og det skal for hver enkelt rute godkendes af Vejdirektoratet. Lokale cykelruter i Helsingør I Helsingør er der kun afmærket én navngiven lokal rute - Klostermosestien. Ruten forløber fra Snekkersten gennem stier i eget tracé og langs trafikrolige veje til Helsingør Sygehus. lede cykelruter i kommunen. Ruterne forløber ad stier langs veje, selvstændige stier og langs trafikrolige veje. Fælles for ruterne er, at de er et alternativ til at færdes langs de mere trafikerede veje. Ingen af de anbefalede ruter er skiltede, og derfor er kendskabet til dem blandt borgerne formentligt meget lille. Ruten har en rimelig fremkommelighed og er rimeligt skiltet. Klostermosestien krydser mange stier, parkeringspladser og skifter ofte belægning, hvilket kan gøre det svært at finde vej på ruten. Mange steder er skiltningen medtaget og bør udskiftes. Anbefalede ruter Udover de lokale ruter findes der en række anbefa- Klostermosestien er kommunens eneste lokale skiltede cykelrute - se side 9 Overordnet struktur for cykelruterne Lokale cykelruter forløber oftest indenfor kommunegrænsen og kan være et tilbud til både hverdags- og fritidscyklister. Lokale ruter er primært til kortdistancetrafik (bolig-arbejdsstedstrafik, skoletrafik mm.), som er mindre sæsonafhængigt. Men der kan også være tale om rundture beregnet som dagsture til fritidsbrug af lokalbefolkningen eller turister. Side 11

12 Manual for afmærkning af cykelruter Dette kapitel viser, hvordan de forskellige typer af cykelruter i Helsingør Kommune skal afmærkes. Manualen bygger på vejreglen om Vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter fra Manualen for afmærkning af cykelruter viser, hvordan man kommer fra plan til virkelighed og giver en vejledning trin for trin i den konkrete afmærkning i marken. Det er vigtigt at planlægge afmærkningen, så arbejdet kommer til at foregå i en logisk rækkefølge. 1. Cykelruternes struktur Fastlæggelse af overordnet cykelrutenet, opdelt i nationale, regionale og lokale ruter. Navngivning af ruterne (rutenummer/navn/logo). Fastlæggelse af linjeføring for hver enkelt rute. 2. Tavledesign og vejvisningsprincipper: Evt. udarbejdelse af lokalt design af afmærkning til supplement af vejreglerne. Valg af tavletyper i forskellige område. Indsendelse af eventuelle dispensationsansøgninger til Vejdirektoratet. 3. Afmærkningsplan for en rute: Udarbejdelse af fjern- og nærmålskatalog. Gennemgang af ruten kryds for kryds med fotos af hver placering fra begge retninger. Bestemme GPS koordinater for hver skilteplacering og overførsel til Mapinfo kortdatabase. Udarbejdelse af skilteplan inkl. eventuelle sidevejvisninger til service m.v. og informationstavler. 4. Realisering: Bestilling af tavler og pyloner. Planlægning af ruteåbning koordineres med revision af hjemmesider og kortudgivelser. Opsætning af tavler/pyloner Indvielsen af ruten 5. Formidling og vedligeholdelse: Formidling via indvielse, kort, guidebøger og internet Vedligeholdelse af afmærkningen. Indhold Cykelruternes struktur 21 Tavledesign og vejvisningsprincipper 24 Placering af tavlerne 25 Valg af tavletyper i forskellige områder 26 Afmærkningsplan for en cykelrute 27 Realisering 28 Vedligeholdelse 28

13 Overordnet planlægning En forudsætning for, at vejvisning for cyklister kan gennemføres er, at der foreligger en plan med en beskrivelse af et sammenhængende ruteforløb. Et ruteforløb kan bestå af mange forskellige delstrækninger - stier i eget tracé, stier langs veje, skov- og markveje, dele af offentlige veje og private fællesveje. Ligeledes kan de forskellige delstrækningers belægningsmæssige kvalitet variere. Vejviste stier og ruter kan endvidere forløbe på tværs af vejbestyrelsesgrænser, og i nogle tilfælde kan den planlæggende vejmyndighed være en anden end den vejmyndighed, der er vejbestyrelse for ruterne. For at opnå sammenhæng i rutenettet og i vejvisningen er det derfor nødvendigt, at planlægning og udførelse af vejvisningen foretages i samarbejde mellem flere myndigheder. Overordnet set findes der som tidligere nævnt følgende typer af cykelruter: Nationale cykelruter (indbefatter europæiske cykelruter) Regionale cykelruter (herunder Cykelsuperstier) Lokale cykelruter Europæiske, nationale og regionale cykelruter Kommunerne er efter amternes nedlæggelse ansvarlige for de nationale og regionale cykelruter og har således mulighed for at ændre ruternes forløb. Ændringerne skal blot meddeles Vejdirektoratet og efterfølgende korigeres på det digitale kort på Planlægning af europæiske ruter kræver lidt længere tidshorisont og skal foregå i samarbejde med nabokommunerne og med ECF i Bruxelles, som skal godkende evt. ændrede og nye ruteforløb. Lokale cykelruter Der findes som tidligere beskrevet kun én navngiven lokal cykelrute i Helsingør Kommune. Udover et navn for ruten anbefales det at give ruten et nummer, som er med til at sikre en entydig vejvisning, og gøre det enkelt at vise rutens forløb på et kort. Hertil kan det være en god idé gennem både navn og nummer at differentiere de enkelte ruter, således at der er tydelig forskel på ruter beregnet pendlercyklister og ruter beregnet til fritidscyklister. Nummerering Lige numre benyttes til radialruter mens ulige numre benyttes til ringruter. Numrene benyttes til pendlerruter mens rekreative ruter kun foreslås navngivet og udstyret med et logo, der tydeligt signalerer at man bevæger sig på en rekreativ sti. Lokale pendlerruter Samlet foreslås eksisterende og fremtidige pendlerruter nummererede således: 101 Cykelringen 102 Hornbækruten 103 Klostermosestien 104 Esrumruten 105 Ålsgårde - Espergærde ruten 106 Tikøbruten 108 Espergærderuten Lokale rekreative ruter Samlet foreslås de rekreative ruter (mere herom på side X) navngivet således: Kærlighedsstien Klosterruten m.fl. De lokale rekreative cykelruter foreslås alle skiltet med et selvstændigt logo samt navn. Herudover foreslås standardcyklen på vejviseren ændret til en damecykel med cykelkurv og blomst. Cykelkurven med blomst signalerer tydeligt overfor cyklisten at der her er tale om et rekreativt ruteforløb. Lokale børnevenlige oplevelsesruter De lokale børnevenlige oplevelsesruter (mere herom på side X) foreslås alle skiltet med et selvstændigt logo samt navn. Herudover foreslås standardcyklen på vejviseren suppleret med en børnecykel. Børnecyklen signalerer tydeligt overfor cyklisten at der her er tale om et børnevenligt ruteforløb. Dispensation fra Vejdirektoratet Design af skiltning for rekreative og oplevelsesruter kræver en dispensationsansøgning til Vejdirektoratet da de ikke er i overensstemmelse med gældende Vejregler. Forslag til nummerering af lokal pendler cykelrute 103 Klostermosestien Forslag til logo for rekreative cykelruter i Helsingør med supplerende navn og logo 27 Kærlighedsstien Forslag til logo for børnevenlige oplevelsesruter i Helsingør med supplerende navn og logo 27 Sjov & leg på cykel Manual for afmærkning af cykelruter Side 13

14 Kærlighedsstien Manual for afmærkning af cykelruter Tavledesign og vejvisningsprincipper Tavledesign I byområder samt parker og skove tillades ifølge de nye vejregler opsætning af vejvisning på pæle, pyloner og lignende. I byområder, hvor der er meget forskellig information, anbefales den minimale bredde af tavler dog at være 20 cm, mens det i skove og på separate stier og lignende kan være acceptabelt med bredde helt ned til 10 cm. Helsingør Kommune vil for fremtiden anvende 3 hovedtyper af tavler. Henholdsvis specialdesignede pyloner, lave galgestander samt skiltning på mindre pæle. Retningslinier for deres anvendelse fremgår af kapitlet Valg af tavletyper i forskellige områder på side 16. De 3 typer af vejvisere i Helsingør Kommune 9 Helsingør Espergærde Stipylon Skilt på lav galge Vejvisningsprincipper Hver gang der vejvises mod et sted, skal afmærkningen følges op, til man er fremme ved målet, så man opnår kontinuitet i vejvisningen. En vigtig grundregel er ligeledes, at vejvisningen på en rute er langsgående, dvs. principielt kun ses, når man følger ruten. Derfor bør vejvisningen altid placeres vinkelret på bevægelsesretningen. Hvis man ønsker at vise til mål udenfor ruten benyttes rutetavle uden rutenummer/navn og en pil eller en tilsvarende pilvejviser. Som hovedregel bør sidevejvisningen have sin egen stander, men benyttes samme stander, skal der være tydelig afstand mellem f.eks. ligeud vejvisningen og sidevejvisningen. Har ruten et forløb på det almindelige vejnet, etableres vejvisning på dette - uanset eksisterende vejvisere - for at opnå en kontinuitet i vejvisningen for cyklister. Undertavler På undertavler i forbindelse med vejvisning sættes pile ved retningsændring, og eventuelle destinationer, dvs. fjernmål og nærmål. Undertavler skal være visuelt adskilt fra hovedtavlen og pile sættes på egne undertavler. Hovedtavle og hver undertavle skal have en hvid ramme. 27 Skilt på kantpæl Nummerering Cykelruterne i Helsingør tildeles både numre og navne. Al afmærkning på ruterne skal indeholde rutens identifikation (nummer/navn/logo). I nogle tilfælde har en rute fælles forløb med en anden rute. Det kan eventuelt være en national eller regional cykelrute. Laveste rutenummer sættes altid øverst, hvorved f.eks. nationale ruter kommer over regionale, som kommer over lokale. Rutenummer sættes i hvid ramme lige under cykelsymbolet. Informationstavler Udover den almindelige vejvisning langs ruterne kan der etableres informationstavler omkring rutens forløb, må og seværdigheder. Disse bør tiltræbes placeres således, at der er plads til at stå af cyklen og læse dem, uden at stå i vejen for anden færdsel. De placeres derfor så vidt muligt efter et kryds i højre side, så man ikke skal krydse stien eller vejen for at læse informationen. Tavlestørrelser Rutetavler udføres normalt kvadratisk med sidelængde 20, 30 eller 50 cm. I særlige tilfælde, såsom på skovveje kan man gå ned til 10 cm. Det tilstræbes at alle skilte i Helsingør Kommune som statndard opsættes i størrelsen 30 x 30 cm. Undertavlen skal have samme bredde som overtavlen. Side 14

15 Placering af tavlerne Ved konsekvent at bruge skilte i blå farve, vænner cyklisterne sig til, at det er information til dem. Det gør det nemmere at opfatte informationen fra skiltene, hvis de placeres konsekvent i samme vejside og i samme højde. Herved minimerer man den nødvendige størrelse af skiltene og sikrer samtidig, at cyklisterne ser dem. Da de fleste cyklister sidder foroverbøjet og ser på kørearealet foran, bør skiltene placeres lavt. De må på den anden side heller ikke sidde for lavt, idet der er fare for, at de kan blive dækket af græs og lignende om sommeren og sne om vinteren. Derfor er det bedst at placere skilte i højre vejside i Ved rundkørsler benyttes viste eksempel, når man skal ligeud/ud af ben 1. Tilsvarende kan laves for de øvrige ben, men ved højresving kan der også benyttes pil til højre. ca. én meters højde. Skiltenes størrelse er bestemt af trafikantens hastighed og skiltenes informationsmængde. Læseafstande og versalhøjder er afprøvet i praksis. I de fleste kryds kan den endelige placering af vejvisningen dog blive anderledes end idealkravene beskrevet ovenfor, idet man i det konkrete tilfælde må afveje bla. hensyn til bedst mulig vejvisning, kabler i jorden og den æstetiske udformning. I eksemplerne nedenfor er der vist ligeud vejvisning med cykelsymbol venstrevendt. Lige pile anvendes, hvor placering sker i krydset eller tæt på, hvor man skal svinge, mens den bøjede pil anvendes lidt før svinget. I alle tilfælde orienteres cykelsymbolet i pilens retning. Destinationer sættes på vejvisningen med passende mellemrum, og hvor man krydser andre ruter. Fjern- Eksempler på anvendelse af tavler i Helsingør Kommune 9 27 Kærlighedsstien Hundested Hornbæk 60 mål placeres øverst og nærmål nederst. Normalt anføres kun 2 destinationer. Servicevejvisning benyttes på en rute til servicemål af interesse for cyklister. Det kan være jernbanestationer, campingpladser, rastepladser, cykelfærger, teltpladser og meget mere. Alle servicevejreglens M-tavler kan bruges i vejvisningen. Tavler placeres som minimun 50 cm over terræn (af hensyn til græs og sne) samt max. 90 cm til overkant, hvis tavlen står i oversigtsareal Kærlighedsstien Helsingør Espergærde 10 5 Manual for afmærkning af cykelruter Side 15

16 Valg af tavletyper i forskellige områder Helsingør Kommune vil for fremtiden anvende 3 hovedtyper af tavler. Henholdsvis specialdesignede pyloner, tavler på lave galger samt skiltning på mindre pæle. Manual for afmærkning af cykelruter Det foreslås, at pylonerne kun anvendes indenfor bygrænsen. I åbent land anvendes standardstandere, så det matcher med den almindelige vejvisning. I skove anvendes kantpæle, hvorpå der opsættes et mindre skilt. Side 16 I byområder kombineres brugen af pyloner og lave galger, idet økonomien ofte ikke tillader ren anvendelse af pyloner langs en hel rute. Pylonerne kan med fordel anvendes til at markere start og slutmål for en rute og kan med passende mellemrum placeres langs ruten, hvor der ønskes en særlig tydelig skiltning for cyklister. Stipylonerne kan også med fordel udstyres med cykelkort og anden info på bagsiden. Eksempel på en sådan pylon fremgår af nedenstående figur. Enhedspriser på tavletyper i Helsingør Alle enhedspriser inkluderer udgifter til udarbejdelse af skilteplan, produktion og opsætning og tavle. Stipyloner kr. pr. styk Standardtavler kr. pr. styk Skiltning på mindre pæle kr. pr. styk Eksempel på erstatning af traditionel stivejvisning med skiltning på stipyloner med mulighed for supplerende cykelinfo på bagsiden (cykelkort mm.)

17 Afmærkningsplan for en cykelrute Fjern- og nærmålskatalog Fjernmål er for nationale og regionale ruter byer/ overnatningssteder med km s afstand, men her bruges begrebet om cykelruternes start og slutpunkt. I princippet bør der ved hver destinationsangivelse øverst vejvises til fjernmålet (her rutens endemål) og nedenunder til nærmålet. men kun med passende mellemrum. Afstande angives i km med én decimal ved afstande under 10 km og ellers uden decimal. Den endelige kilometrering udføres i marken. Som eksempel er her vist mål på Kærlighedsstien. Lineføring for ruten fremgår på side x. De valgte mål skal kunne lokaliseres ret præcist, så man kan udmåle afstanden dertil. Der benyttes normalt ikke destinationsangivelser på alle vejvisere, Eksempel på fjern- og nærmålskatalog for Kærlighedsstien Strækning Fjern- og (nærmål) Sidemål Tilstødende ruter Sidemål, seværdigheder og service Helsingør 13 km Nygård Nygård 3 km Hellebæk Hellebæk 9 km Kronborg I rutens ene retning Kronborg (Gurre Slotsruin) Kronborg (Nygård) Kronborg (Hammermøllen) Kronborg (Hellebæk) I rutens anden retning Helsingør Helsingør (Gurre Slotsruin) Helsingær (Nygård) Helsingør (Hammermøllen) Snekkersten Espergærde Teglstrup Hegn Bøgeholm Sø Kronborg Helsingør (Hellebæk) R27 N9 Louisianaruten Klostermosestien Cykelhandler (Snekkersten) Snekkersten Idrætscenter Skotterup spisehus Café Divino Idé Generatør Anes Hus Helsingør Golfklub Helsingør Hallen Helsingør Camping Danhostel Helsingør Hotel Marienlyst Manual for afmærkning af cykelruter Side 17

18 Oversigt over rutens kryds/tavleplaceringer Efter den overordnede kortlægning af rutenes linieføring og fjern- og nærmål udpeges og navngives hvert kryds/lokalitet, hvor der er behov for afmærkning. Dette foregår bedst i marken ved gennemcykling og fotografering af hvert kryds eller lokalitet i begge retninger af ruten. Hver vejvisningsenhed gives et navn, f.eks. M1A, som refererer til et bestemt kryds. For hver enhed indsættes billede og oplysninger om skiltet. Alle data og fotos indtastes i kommunens GIS system. GPS registrering 47 For at hjælpe med den nøjagtige placering af hver tavle bestemmes dets GPS koordinater, og disse gemmes i kommunens kortdatabase. Koordinaterne kan enten bestemmes i marken med en terminal/smartphone eller ved at plotte det ind på et detaljeret teknisk kort i GIS. Oversigtsskema over placering af rutens kryds og strækninger samt eksempel på skiltedisponering for krydset M2 M2 M1 M2D M2A M3 9 M4 M2B M5 M2C Side 18

19 45 17 I afmærkningsrapporten bringes de samme oplysninger, således at markpersonalet har let ved at lokalisere placeringen af hver enkelt vejvisningsenhed. En samlet afmærkningsplan skal indeholde: Oversigtskort for ruten. Fjern- og nærmålskatalog Oversigtsskema for rutens kryds/tavleplaceringer Oplysning om det samlede behov for skilte. Detailtegninger af ruten, kryds for kryds inkl. grafik over skiltene samt deres placering. Herunder angivelse af tavletype (pylon, lav galge m.fl.) Detailtegning af kryds M2, inklusiv grafik over skiltene samt deres præcise placering 9 27 Kærlighedsstien Helsingør 0,8 5 København Kærlighedsstien 9 5 Espergærde Louisiana København Kærlighedsstien 9 27 Signaturforklaring 27 9 Lav galge Pylon Kærlighedsstien København 45 5 Høj stander Side 19

20 Realisering og vedligeholdelse Manual for afmærkning af cykelruter Når skiltene skal opsættes, skal man medbringe afmærkningsplanen, der bl.a. viser et foto af forslaget til placering. Inden da er lokaliteten tjekket for ledninger og kabler mv., der kan dukke op ved opgravning. Den endelige placering fotograferes med en GPS telefon og sættes ind i revideret database. Skiltene bestilles i god tid hos skiltefabrikken. Husk altid at bede om en PDF fil for hvert skilt og læs nøje korrektur inden produktionen sættes i gang. Tjek særligt om cykelsymbolet vender den rigtig vej. Tidspunktet for rutens åbning fastsættes i koordination med revision eller nyudgivelse af informationsmateriale som cykelkort og guidebøger. Kommunen bør tjekke alle ruter igennem mindst én gang om året, vaske alger og lignende af skiltene og erstatte ødelagte skilte. Dette kan med fordel ske om foråret. Desuden kan borgerne på kommunens cykelhjemmeside oplyse om ødelagte skilte eller give forslag til forbedringer af afmærkningen. Mange skilte hærges af graffiti. Derfor bør man fremstille folien, som gør det let at vaske graffiti af. Kort på hjemmesiden, de trykte kort og guidebøger skal naturligvis vedligeholdes. Renovering af gamle skilte Mange af de gamle rutetavler er stadig brugbare, mens andre er ødelagte af vind og vejr eller hærværk. Når disse hen ad vejen udskiftes, skal man være opmærksom på, at de nye tavler får designet fra de nye vejregler. Her skal man huske: Det rigtige cykelsymbol. Rutenummer i hvid ramme. Pile skal være på undertavler. Ved sammenfaldende ruter, skal rutenumre placeres over hinanden med laveste numre øverst. Endvidere skal man tjekke planlagte ændringer i rutenumre samt nye planlagte ruter og ajourføre kort og hjemmesider samtidig med ændringer i ruteforløb. Side 20

21 Formidling af cykelruterne Et cykelkort kan bruges både til at planlægge en rute efter og til at finde vej og udgør den vigtigste formidling af kommunens tilbud på cykelruteområdet. Foruden at vise cykelstier og ruter, bør cykelkortet også indeholde praktiske oplysninger om service såsom overnatning, spisesteder, indkøb og cykelreparation. Cykelplannere kan medvirke til at gøre cykling enklere og mere tilgængelig for daglige cyklister og turister. Cykelplannere kan også forhøje cyklingens status og måske på langt sigt medvirke til at øge cyklingen ved at skabe sammenhængende rejser for cyklister, hvis der lægges særlig vægt på samspil med kollektiv transport. For turister kan kortet også være et godt minde om turen bagefter. Endvidere kan man vise de vigtigste trafikmål for både lokale og turister. Den danske signaturforklaring suppleres gerne med en engelsk, selvom kortene især henvender sig til lokale. Bilister, der begynder at cykle, vil være tilbøjelige til at køre samme rute på cykel som i bil. De kan derfor have særlig glæde af cykelkort, der viser smutveje. Kortene skulle gerne vise vej, motivere til at cykle og give mulighed for bedre oplevelser. Kortene kan give ideer til afprøvning af forskellige ruter fx til den daglige pendling, og kan benyttes på søndagscykelturen ud af byen. Kortene bør også vise, hvor aflåst, overvåget og god cykelparkering findes, så byturen ikke giver bekymringer for tyveri. Det er endvidere hensigtsmæssigt, at man kan printe kortudsnit fra kommunens hjemmeside. I Helsingør Kommune findes kun et ikke opdateret Cykelstikort fra Cykelplannere Internettet, mobiltelefoner/smartphones og GPS ere giver nye muligheder for at informere cyklisterne om rutevalg, seværdigheder osv. Cykelplannere kaldes også cykelplanlæggere eller cykelruteplanlægggere. De udarbejdes, så de kan tilbydes på flere forskellige platforme ikke kun internettet, men også fx smartphones, så forskellige brugergrupper og generationer af cyklister tilgodeses. I Helsingør Kommune findes der kun et ikke opdateret Cykelstikort fra Manual for afmærkning af cykelruter Side 21

22 Handlingsplan I det følgende opstilles en handlingsplan for realisering af ny strategi for skiltning og vejvisning i Helsingør Kommune. Der er opstillet en inversteringsoversigt for realiseringen af planen, hvor udbygningstakten ses i relation til enhedspriserne og de totale etableringsudgifter. Indhold Udbygningsbehov 31 Strategi for skiltning og vejvisning 32 Investeringsplan 32

23 Formidling af cykelruter Helsingør kommune vil arbejde for en markant informationsindsats på cykelruteområdet overfor cyklister gennem følgende projekter: Udgivelse af nyt Cykelrutekort for Helsingør Kommune Lancering af en mobil interaktiv cykelruteplanlægger Skiltning af en række nye pendlerruter Skiltning af en række nye rekrative cykelruter Udvikle et koncept for info- og servicepladser for cyklister Etablere et netværk omkring formidling og koordinering af cykelruter med relevante personer fra nabokommuner og organsationer Nyt cykelrutekort Cykelkort er i høj grad med til at profilere kommunens indsats på cykelområdet. Der er erfaringsmæssigt stor efterspørgsel efter cykelkort fra borgerne. Der skal udarbejdes et nyt cykelrutekort over Helsingør Kommune. Cykelrutekortet skal som det væsentligste indeholde en opdateret oversigt over kommunens sti- og rutenet samt indeholde relevante mål og seværdigheder samt services for cyklister (placering af cykelparkering, cykelpumper mm.) ningen optimeres til mobil brug, således at der tages hensyn til at skærmopløsningerne er mindre, navigationen foregår vha. touch, og der skal integreres til mobilens GPS enhed. Skiltning af en række nye rekreative- og pendlerruter De nye udpegede rekreative- og pendlerruter i Helsingør Kommunes skiltes i henhold til designmanualen beskrevet i denne skilte- og ruteplan. Se de nye pendlerruter på side 27 og 28. Ruterne markedsføres via lancering af cykelrutekortet, pressemeddelelser samt gennem en officiel indvielse af hver rute. Nyt koncept for info- og servicepladser Helsingør Kommune ønsker at hæve informations- og serviceniveauet for cyklister ude på kommunens cykelrutenet gennem etablering af en række info- og servicepladser. På pladserne kan cyklisterne nyde et tiltrængt hvil under overdækning, indhente oplysninger om nærområdet, cykelruterne og seværdigheder eller få cyklen serviceret på den opstillede værkstedsbænk med værktøj og gratis luft til dækkene. Infopladserne opstilles ved relevante knudepunkter på cykelrutenettet. Cykelkortet lægges på kommunens hjemmeside og trykkes desuden til uddeling. Mobil cykelruteplanlægger Der skal udarbejdes en interaktiv cykelruteplanner som kan tilgås fra kommunens hjemmeside. Udover netversionen skal der tilbydes en mobil cykelruteplanner, hvor der tages udgangspunkt i det datasæt der er brugt til netversionen, og de beregningsalgoritmer der er lavet. Den mobile platform laves i versioner til både Android og IOS platformene. Guiden vil fungere som en slags GPS enhed for cykler, således at brugeren kan guides rundt på sin tur. Løs- Handlingsplan Side 23

24 Ændring af eksisterende ruter Forslag til fremtidige ændringer af N9 Skiltningen og vejvisningen langs den nationale rute N9 i Helsingør Kommune bærer præg af at være misligholdt siden etableringen i 90 erne. Linieføringen, der primært forløber langs kysten, er dog ganske fin med gode stiforbindelser hele vejen gennem Kommunen. Langt de fleste af rutetavlerne er imidlertid ødelagte af vejret eller pga. decideret hærværk og bør udskiftes. Når tavlerne udskiftes, skal man være opmærksom på, at de nye tavler får designet fra Vejreglerne. Her skal man huske: Det rigtige cykelsymbol. Rutenummer i hvid ramme. Pile skal være på undertavler. Ved sammenfaldende ruter, skal rutenumre placeres over hinanden med laveste numre øverst. Den Europiske cykelrute EuroVelo 7 bør i forbindelse med udskiftning af tavlerne på N9 også skiltes med logo på undertavle. Desuden forelåes Louisiana museet skiltet som et selvstændigt mål langs rute N9 fra Helsingør til Hum- Skiltningen på Klostermosestien skal udskiftes og erstates af nye skilte placeret på lave galger lebæk. Rute N9 passerer idag allerede forbi Louisiana museet og det vil være oplagt at skilte målet på ruten. Skiltningen skal i givet fald koordineres med Fredensborg Kommune. Forslag til fremtidige ændringer af R47 Den regionale rute R47 gennem Helsingør Kommune forløber i dag gennem et meget kringlet og uoverskueligt forløb. Skiltningen er rigtigt mange steder meget nedslidt og mangelfuld. Ruten foreslås omlagt til et mere enkelt forløb ud ad Gammel Hellebækvej ganske vist en knap så kystnær strækning, men med smukke scenerier forbi LOSkolen, golfbanen, søerne i Teglstrup Hegn og Hammermøllen. Den alternative rute er tilmed for det meste bilfri og i vådt vejr mere venlig overfor smalle cykeldæk, anhængere m.m. end den smalle sti mod Julebæk. Omlægningen af ruten skal meddeles til Vejdirektoratet og vil skulle forsynes med ny skiltning langs hele ruten. Forslag til ændring af Klostermosestien Klostermosestien fungerer principielt fornuftigt som cykelrute, men enkelte steder trænger afmærkningen til at blive set efter. Mange af cykelruteskiltene er ødelagt og bør erstattes ligesom der flere steder er behov for tydeliggere markering af rutens forløb. Bl.a. gennem etablering af infotavler, afmærkning på kørebanen mm. Ved udskiftning af tavler på ruten skal man huske at erstatte de nuværende standere til galger. Klostermosestien foreslås desuden forlænget fra Esrumvej via Rasmus Knudsens Vej forbi Idrætsbyen og Helsingør Hallen frem til Hellebækvej, hvor den skaber forbindelse til den regionale rute R47. Dermed skabes der en overordnet sammenhængende ringforbindelse mellem R47 og N9. Side 24

25 Ændringer af eksisterende ruter Signaturforklaring Nuværende linieføring - R47 Ny linieføring - R47 Nuværende linieføring - Klostermosestien Forlængelse af Klostermosestien Nuværende linieføring - N Side 25

26 Udbygning med nye pendlerruter Helsingør Kommune har i dag et fint og veludbygget stinet som forbinder Helsingør med alle de større oplandsbyer. Stierne og cykelruterne mellem byerne er dog ikke skiltede sammenhængende. Bilister, der begynder at cykle, vil være tilbøjelige til at køre samme rute på cykel som i bil. De kan derfor have særlig glæde af skiltede cykelruter, der viser smutveje. Skiltene skulle gerne vise vej, motivere til at cykle og give mulighed for bedre oplevelser. For at fremme cykeltrafikken mellem hjem og arbejde samt for at synliggøre de mange gode muligheder der er for at bruge cyklen som en del af bolig-arbejdsstedstransporten foreslås skiltet 7 nye pendlerruter i Helsingør Kommune. sit endepunkt i Hornbæk. Hornbækruten tilbyder cyklisten en hurtig, men samtidig rekreativ oplevelse på turen mellem Hornbæk og Helsingør. Linieføringen via Gammel Hellebæk Vej er et mere trafikfredeligt alternativ til at færdes på den mest trafikkerede del af Ndr. Strandvej ind og ud af Helsingør. Hornbækruten skiltes som rute 102 Esrumruten Esrumruten forbinder Helsingør med Langesø i et forløb langs Esrumvej. I Helsingør forløber ruten sammenfaldene med Rosenkildestien og Tikøbruten med forbindelse til Cykelringen. Esrumruten skiltes som rute 104 nebær Allé, hvor den forbindes med de selvstændige stier i forlængelse af Borgmester P. Christensensvej. Herfra forløber ruten langs Agnetevej med forbindelse til Hovvej i Espergærde. Espergærderuten tilbyder cyklisten en mere trafikfredelig linieføring gennem et varieret forløb med masser af variation i omgivelserne. Espergærderuten skiltes som rute 108 Cykelsupersti Helsingør - Kokkedal Der foreslås skiltet en ny regional Cykelsupersti mellem Helsingør og Kokkedal via Nivå. Cykelsuperstien etableres som pendant til de københavnske cykelsuperstier og kræver foruden ny skiltning også en række supplerende fysiske tiltag (etablering af cykelstier og baner, sikring af kryds mm.) Handlingsplan De 7 nye pendlerruter er: Cykelringen (101) Hornbækruten (102) Esrumruten (104) Ålsgårde - Espergærde ruten (105) Tikøbruten (106) Espergærderuten (108) Cykelsupersti Helsingør - Kokkedal (regional rute 66) Cykelringen Cykelringen skiltes som rute 101 i et forløb langs Havnegade, Kongensgade, Klostergade, Gylden Stræde og Jernbanevej. Cykelringen udgør det overordnede udgangspunkt for alle ruter i Helsingør. Ved at holde sig på Cykelringen som cyklist sikres man god fremkommelighed og god rutevejledning gennem den indre by. Hornbækruten Hornbækruten forbinder Helsingør med Hornbæk med udgangspunkt fra Cykelringen. Hornbækruten følger den Regionale rute 47 i den ny linieføring fra Cykelringen via Allégade til Gammel Hellebækvej. Herfra skabes der forbindelse til Ndr. Strandvej fra Bøssemagergade, hvor ruten forløber til Ålsgårde - Espergærde ruten Ålsgårde - Espergærde ruten forbinder de to nævnte oplandsbyer i en ringforbindelse via Nygård. Udover at forbinde oplandsbyerne skaber ruten også en sammenkobling af samtlige ruter i Helsingør - herunder de regionale og den nationale cykelrute gennem Helsingør Kommune. Ålsgårde - Espergærderuten skiltes som rute 105 Tikøbruten Tikøbruten forbinder Tikøb med Helsingør i et forløb fra Cykelringen - via Rosenkildestien og Rosenkildevej - langs med Gurrevej til Tikøb Skole. Tikøbruten har i Helsingør sammenfaldende linieføring langs Rosenkildevej og Rosenkildestien med Esrumruten. Tikøbruten skiltes som rute 106. Espergærderuten Espergærderuten forbinder Espergærde med Helsingør via et alternativt forløb til strækningen langs Sdr. Strandvej. Ruten forløber fra Cykelringen via Kongevejen til Røn- Desuden kræver skiltning af ruten samarbejde på tværs af kommunegrænsen med Fredensborg Kommune. Cykelsuperstien skal gøre det hurtigt, komfortabelt og trygt at tage cyklen til og fra arbejde mellem de større byer i regionen og forløber gennem Helsingør Kommune gennem Hørsholmvej og Kongevejen med direkte forbindelse til Cykelringen. I Helsingør har ruten sammenfald med Espergærderuten. Cykesuperstien foreslås nummereret som rute 66 med referencer til den amerikanske Route 66. Route 66 fra Chicago til Los Angeles er USA s mest klassiske landevej. Det var vejen, som var med til at skabe hele den amerikanske kør selv kultur med moteller, milkshakes, burgerbarer og drive-in biografer, og som af amerikanerne derfor er blevet døbt The Mother Road. I Helsingør kan Rute 66 blive eksemplet for omverdenen på den nye cykl selv kultur i Danmark og i regionen Nordsjælland. Side 26