Årsrapport 2016

Transkript

1 Årsrapport

2 Professionshøjskolen UCC Humletorvet København V T E ucc@ucc.dk CVR. nr Rektor Laust Joen Jakobsen Bestyrelsesformand Carsten Koch Institutionsrevisor PricewaterhouseCoopers PwC Statsautoriseret revisionspartnerskab Strandvejen Hellerup Illustrationer Arkivfotos: Tine Juel og Svend Rossen Grafisk tilrettelæggelse Bording A/S Marts 2017

3 Indhold Forord 5 Institutionsoplysninger 6 Ledelsesberetning 7 Præsentation af Professionshøjskolen UCC 8 Hoved- og nøgletal UCC s campusmiljøer 14 Udvikling af UCC s organisation 16 Udvalgte faglige resultater i Uddannelsesudvikling 18 Forskning og udvikling 18 Udvikling og kvalitet i folkeskole og dagtilbud 20 Innovative læringsmiljøer for det 21. århundredes kompetencer 21 Digitalisering og læring 21 Internationalisering 22 Akkreditering 22 Kvalitetssikring i UCC 22 UCC s uddannelser i tal 23 Professionsbacheloruddannelser 24 Videreuddannelse 31 Øvrige uddannelsesudbud 32 Center for Undervisningsmidler 33 Målrapportering 34 Status for udviklingskontrakten Årsregnskab 45 Anvendt regnskabspraksis 46 Resultatopgørelse 50 Balance 51 Pengestrømsopgørelse 53 Noter 54 Særlige specifikationer 58 Fripladser og stipendier 62 Påtegninger 63 Den uafhængige revisors erklæringer 64 Årsrapport

4 4 Årsrapport 2016

5 Forord Årsrapporten beskriver de væsentligste økonomiske og faglige resultater, som Professionshøjskolen UCC har opnået i 2016, og viser UCC som en uddannelsesinstitution i udvikling. UCC s uddannelser udvikler sig i takt med forandringer i velfærdssamfundet og gennem et tæt samarbejde med kommuner, regioner, virksomheder, organisationer og nationale samt internationale uddannelses- og forskningsinstitutioner. UCC s rammer og faciliteter udvikler sig også markant i disse år var året, hvor UCC tog Campus Carlsberg i brug. Det var en stor fornøjelse at byde de studerende velkommen i det nye hus den 5. september. Campus Carlsberg er Nordeuropas største uddannelses- og forskningsmiljø på det pædagogiske område og et nyt centrum for viden om professionerne. Med placeringen i København i Carlsberg Byen er UCC blevet en del af en ny og inspirerende bydel, hvilket har givet mulighed for nye aktiviteter og samarbejder med de omkringliggende naboer. Den nye campusbygning er en attraktiv ramme for et levende og innovativt læringsmiljø, men det tager naturligvis tid at skabe et nyt studiemiljø. UCC har også i det kommende år fokus på at udvikle fællesskabet i og brugen af huset sammen med de studerende var også året, hvor UCC s forskningsstrategi blev revideret. Med den nye strategi for forskning og udvikling sætter UCC særligt fokus på at integrere forskning og uddannelse. Strategien sætter rammen for et styrket videngrundlag i uddannelserne og praksisnær forskning i samarbejde med professionerne. Med årsrapporten afrapporterer UCC på den udviklingskontrakt, som bestyrelsen har indgået med uddannelses- og forskningsministeren. Resultatet for 2016 er meget tilfredsstillende og viser effekten af UCC s systematiske arbejde med kvalitet, uddannelsesudvikling og forskning. Regnskabsresultatet for 2016 er tilfredsstillende og er forbedret i forhold til det budgetterede. UCC har fortsat fokus på løbende at tilpasse omkostninger til udviklingen i aktiviteterne. Perspektiverne for de kommende års økonomi og finanslovens besparelser på uddannelsesområdet præger rammen for UCC s opgaveløsning. Der vil være behov for, at UCC også fremadrettet arbejder systematisk med effektivisering og nye metoder og løsninger i uddannelsernes tilrettelæggelse for at sikre balance mellem udvikling og kvalitet i en tid med begrænsede ressourcer. I 2016 søgte flere end 1600 unge læreruddannelsen på UCC som 1. prioritet i deres kvote 1 ansøgning. Denne stigning på hele 24 % i forhold til året før er utrolig glædelig og viser en helt nødvendig stigende interesse for at arbejde som folkeskolelærer i Danmark. Carsten Koch Bestyrelsesformand Laust Joen Jakobsen Rektor Årsrapport

6 Institutionsoplysninger Professionshøjskolen UCC Humletorvet København V T: ucc@ucc.dk CVR. nr Regnskabsår: Hjemsted: København Bankforbindelse: Danske Bank Revisor: PricewaterhouseCoopers PwC Statsautoriseret revisionspartnerskab Strandvejen Hellerup REKTOR Laust Joen Jakobsen BESTYRELSE Formand Carsten Koch Udpeget af bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC Næstformand Klaus Nørskov Udpeget af bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC Agi Csonka Udpeget af Det internationale forskningscenter for velfærd (SFI) Michael Egelund Udpeget af FTF Niels Peter Møller Udpeget af Børne- og kulturchefforeningen og Socialchefforeningen i forening Bergur Løkke Rasmussen Udpeget af Region Hovedstaden Winni Grosbøll Udpeget af KKR Hovedstaden Kirsten Jensen Udpeget af bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC Else Sommer Udpeget af bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC Anne Dorthe Hermansen Udpeget af bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC Daniel Kollberg Udpeget af bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC Gitte Funch Valgt af og blandt medarbejderne ved Professionshøjskolen UCC Katja Zarp Valgt af og blandt medarbejderne ved Professionshøjskolen UCC Amalie Kjærgaard Eybye Valgt af og blandt de studerende ved Professionshøjskolen UCC Ditte Charles Valgt af og blandt de studerende ved Professionshøjskolen UCC 6 Årsrapport 2016

7 * Ledelsesberetning Årsrapport

8 Præsentation af Professionshøjskolen UCC Professionshøjskolen UCC er en selvejende institution for videregående uddannelse og er en af syv professionshøjskoler i Danmark. I henhold til Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelse er det UCC s formål at: Udbyde og udvikle videregående uddannelse og at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor. UCC har til opgave at: Udbyde og udvikle eksisterende og nye professionsbacheloruddannelser Udbyde og udvikle efter- og videreuddannelse i tilknytning til uddannelserne, udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner Varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund Varetage opgaver i henhold til Lov om centre for undervisningsmidler UCC udbyder syv professionsbacheloruddannelser til henholdsvis pædagog, lærer, sygeplejerske, fysioterapeut, psykomotorisk terapeut, tekstilformidler og tegnsprogstolk. Endvidere udbydes erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent. UCC er en af Danmarks største udbydere af efter- og videreuddannelse særligt inden for skole-, institutions- og sundhedsområderne. UCC udbyder endvidere konsulentydelser og uddannelses- og udviklingsforløb til kommuner, skoler, institutioner og virksomheder. UCC varetager opgaven som Center for Undervisningsmidler i Region Hovedstaden. 8 Årsrapport 2016

9 Hoved- og nøgletal mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr Resultatopgørelse Omsætning 781,5 768,6 901,0 866,4 790,8 Driftsomkostninger -799,0-767,7-797,5-801,6-719,8 Resultat før finansielle og ekstraordinære poster -17,5 0,9 103,4 64,8 71,1 Finansielle poster -11,9-1,5 1,2-4,1-3,8 Driftsresultat før ekstraordinære poster -29,4-0,6 104,7 60,6 67,3 Ekstraordinære poster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets resultat -29,4-0,6 104,7 60,6 67,3 Balance Anlægsaktiver 3.079,1 302,1 309,2 334,8 434,6 Omsætningsaktiver 397,4 468,9 474,8 385,8 353,9 Balancesum 3.476,5 770,9 783,9 720,5 788,4 Egenkapital ultimo 366,2 395,5 395,6 290,9 231,9 Langfristede gældsforpligtelser 2.758,0 133,4 142,2 161,6 166,0 Kortfristede gældsforpligtelser 352,4 242,0 246,2 268,0 390,6 Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet 59,6 27,7 67,2-44,1 183,5 Investeringsaktivitet ,9-14,8 28,7 102,7 66,2 Finansieringsaktivitet 2.624,6-8,7-19,5-4,4-46,3 Pengestrøm, netto -73,7 4,2 76,4 54,2 203,4 Nøgletal Overskudsgrad (%) -3,8-0,1 11,6 7,0 8,5 Likviditetsgrad (%) 112,8 193,8 192,8 143,9 90,6 Soliditetsgrad (%) 10,5 51,3 50,5 40,4 29,4 Finansieringsgrad (%) 90,9 46,1 48,0 49,9 39,1 STUDIEAKTIVITET Ordinære videregående uddannelser Teori-STÅ Heraf teori STÅ undervisning udlagt til andre Heraf teori STÅ undervisning gennemført for andre Praktik-STÅ Heraf praktik STÅ undervisning udlagt til andre Heraf praktik STÅ undervisning gennemført for andre Studenterårsværk i alt ekskl. udlagt undervisning til andre Antal dimittender Åben uddannelse (ÅU) - Videregående uddannelser Heraf ÅU undervisning udlagt til andre Heraf ÅU undervisning gennemført for andre institutioner Åben uddannelse i alt Studieaktivitet øvrige uddannelser Studieaktivitet øvrige tilskudsfinansierede uddannelser Studieaktivitet indtægtsdækket virksomhed Øvrige uddannelser i alt Studieaktivitet i alt Årsrapport

10 RESULTAT Årets resultat viser et underskud på 29,4 mio. kr. I resultatet er inkluderet nettoprovenu fra salg af UCC s bygninger på 34,2 mio. kr., engangsomkostninger i forbindelse med Campus Carlsberg på 81,5 mio. kr. samt et mindreforbrug af forsknings- og udviklingsmidler på 3,1 mio. kr. De planlagte tilpasninger af UCC s bygningsmasse påvirker regnskabsresultatet med et nettoprovenu i 2016 på 34,2 mio. kr. som følge af salg af UCC s ejendomme i tilknytning til etableringen af Campus Carlsberg i Herudover er der afholdt engangsomkostninger i forbindelse med fraflytning af de hidtidige adresser og indflytning i Campus Carlsberg på 81,5 mio. kr. Forsknings- og udviklingsmidler R2013 mio. kr. R2014 mio. kr. R2015 mio. kr. R2016 mio. kr. Bevilling 42,5 42,9 42,9 43,3 Forbrug 21,1 29,4 34,2 40,2 Akkumuleret rest 21,4 34,9 43,6 46,7 UCC har gennemført en opbygning af kapaciteten til forskning og udvikling over de seneste år i overensstemmelse med UCC s forskningsstrategi og budget, som har været forskudt i forhold til tilskudsbetalingerne. Kapaciteten er nu næsten på et niveau, så årets bevilling anvendes. UCC planlægger at anvende mindreforbruget fra de seneste år i de kommende år, hvor de så vil bidrage negativt til regnskabsresultaterne. Den øvrige driftsaktivitet viser et overskud på 14,8 mio. kr., som kan henføres til periodeforskydning af projekter, hovedsageligt i forbindelse med etableringen af Campus Carlsberg. Engangsomkostningerne ved etableringen af Campus Carlsberg, der indgår i resultatet og optagelsen af Campus Carlsberg på balancen, er håndteret i overensstemmelse med principperne anført i Aktstykke nr. 34 og tilhørende materiale, der blev tiltrådt af Folketingets Finansudvalg i december Resultatet udgjorde et underskud på 59 mio. kr. i det budget for 2016, som bestyrelsens vedtog i december Det realiserede resultat for 2016 viser et underskud på 29 mio. kr. Forbedringen på 30 mio. kr. skyldes primært fire forhold. For det første at forbruget af forsknings-og udviklingsmidler blev lavere end Anden ordinær aktivitet Forskning og udvikling Bygningsmasse tilpasning Indflytning i Campus Figur 1: Resultat fordelt på ordinær drift, forskning og udvikling samt bygningsmæssige tilpasninger 10 Årsrapport 2016

11 forventet på budgetteringstidspunktet. For det andet at bestyrelsen bevilgede flere engangsomkostninger i forbindelse med etablering af Campus Carlsberg i løbet af For det tredje at den regnskabsmæssige ibrugtagning af Campus Carlsberg blev udskudt tre måneder i forhold til budgetforudsætningerne med deraf følgende lavere omkostninger til afskrivninger med mere. For det fjerde et mindre nettoforbrug til anden ordinær aktivitet, herunder særligt en række periodeforskydninger af igangværende projekter. INDTÆGTER UCC har i 2016 haft indtægter på i alt 781,5 mio. kr. Det er en stigning på 12,9 mio. kr. i forhold til Af de samlede indtægter kommer 39,2 mio. kr. fra ejendomssalg. Ses der bort fra disse, har der været et fald i indtægter på 26,3 mio. kr. Omsætningen fordelt på indtægtskilder for perioden er vist i figur 2.1 og figur 2.2. Statstilskud, der består af Taxameterindtægter og Særlige tilskud samt Forskning og udvikling, er faldet med 19 mio. kr., mens Deltagerbetaling og Andre indtægter er faldet med 7,4 mio. kr. Faldet i Statstilskud skyldes, at UCC har modtaget færre undervisningstaxameterindtægter på både lærer-, pædagog- og pædagogisk assistent uddannelserne. De samlede taxameterindtægter er faldet med 14 mio. kr. Heraf skyldes ca. 8 mio. kr. regeringens omprioriteringsbidrag, mens det resterende beløb skyldes fald i aktiviteter. Derudover indtægtsførte UCC globaliseringsmidler for 5,2 mio. kr. i 2015 men indtægtsførte ingen i Faldet i Deltagerbetaling og Andre indtægter skyldes hovedsageligt en nedgang i aktiviteterne på videreuddannelsen. Den procentvise andel af Statsindtægter er med 76 % på samme niveau som 2015 og følger samme fordeling. Andelen af indtægter fra Deltagerbetaling og Andre indtægter er også på præcis samme niveau som Her er fordelingen dog ændret, og andelen af indtægter fra Deltagerbetalinger er steget med 2 procentpoint, mens andelen af Andre indtægter er faldet tilsvarende. Omsætningen fordelt på hovedaktiviteter er vist i figur 3.1 og figur 3.2. Omsætningen i alt uden indtægter fra ejendomssalg er faldet fra 768,2 mio. kr. til 742,3 mio. kr. Indtægternes fordeling på indtægtskilder ligger tæt på det foregående år. Der er et lille fald på Grund- og videreuddannelsens andel, mens Øvrige indtægter er steget tilsvarende. I absolutte tal er både omsætningen fra grunduddannelserne, videreuddannelsen og Center for Undervisningsmidler (CFU) dog faldet. Omsætningen på forskning og udvikling er på samme niveau, mens Andre indtægter er steget. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 11% 11% 9% 19% 8% 1% 7% 55% 11% 2% 6% 6% 64% 13% 6% 2% 6% 64% 0% Taxameter Særlige Forsknings & udvikl., Forskn. & udvikl., Deltagerbet stat eksterne mm. Andre Mio. kr Taxameter Særlige Forsknings & udvikl., Forskn. & udvikl., eksterne Deltagerbet mm. stat Andre Figur 2.1: Omsætningen fordelt på indtægtskilder (uden indtægter fra ejendomssalg) i procent Figur 2.2: Omsætningen fordelt på indtægtskilder (uden indtægter fra ejendomssalg) i mio. kr. Årsrapport

12 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 5% 3% 6% 8% 10% 6% 6% 7% 7% 7% 15% 25% 13% 58% 63% 67% 63% Mio. kr % Grunduddannelserne Videreuddannelserne Forskning og udvikling CFU Øvrige Grunduddannelserne Videreuddannelserne Forskning og udvikling CFU Øvrige 0 Figur 3.1 Omkostningerne fordelt på hovedaktiviteter (uden indtægter fra ejendomssalg) i procent Figur 3.2 Omkostningerne fordelt på hovedaktiviteter (uden indtægter fra ejendomssalg) i mio. kr. OMKOSTNINGER UCC har fortsat fokus på løbende tilpasning af omkostninger ved faldende aktivitet, og dermed fald i indtægter. Generelt vurderes omkostningstilpasningerne som tilfredsstillende, især set i lyset af de mange omkostninger forbundet med indflytningen i Campus Carlsberg i regnskabsåret. Omkostningernes fordeling på formål er stærkt præget af indflytningen i Campus Carlsberg. Bygningsdrift ligger 6 procentpoint højere end i 2015 mens ledelse og administration ligger 2 procentpoint, højere end foregående år. Den største grund til stigningerne i disse kategorier er engangsomkostningerne til Campus Carlsberg. Undervisningens gennemførelse ligger 6 procentpoint lavere end i 2015, hvilket skyldes, at engangsomkostningerne til Campus Carlsberg i form af forøgelse af bygningsdrift, samt ledelse og administration ikke var på nær samme niveau i 2014 og Det skyldes dog også det lavere aktivitetsniveau fra deltagerbetaling, særligt frafaldet af 6-ugers kurser, som var indregnet med 5 mio. i 2015 og en generel tilpasning til det lidt lavere aktivitetsniveau. Aktiviteter med særlige tilskud er faldet med 1 procentpoint, mens markedsføring er steget med samme, mens forskning og udvikling er uændret. 70% 60% 50% 60% 57% 51% 40% 30% 20% 10% 0% Undervisningens gennemførelse 10% 10% 9% Aktiviteter med særlige tilskud 4% 5% 5% Forsknings- og udviklingsakt. 1% 1% 2% Markedsføring % 11% 13% Ledelse og administration 21% 14% 15% Bygningsdrift Figur 4. Omkostningerne fordelt på formål, ekskl. bygningsmæssige tilpasninger 12 Årsrapport 2016

13 LEDELSE OG ADMINISTRATION UCC s andel af omkostninger til ledelse og administration er øget med 2 procentpoint fra 2014 til Stigningen skyldes ekstraordinært store omkostninger som følge af indflytningen i det nye Campus Carlsberg i sommeren Det drejer sig om omkostninger, som ikke er en del af selve etableringen af de fysiske rammer, for eksempel udviklingen af et system til optimering af lokaleanvendelsen og skemalægningen, omkostninger i tilknytning til etableringen af de fysiske rammer og organisatoriske projekter samt indvielsen. Omkostninger 2014 mio. kr 2015 mio. kr 2016 mio. kr Ledelse og administration Driftsomkostninger, ekskl. finansielle og ekstraordinære poster Ledelse og administration i procent 11 % 11 % 13 % EGENKAPITAL OG ØKONOMISKE NØGLETAL Egenkapitalen udgør 366,2 mio. kr. og overskudsgraden -3,8 %. De øvrige nøgletal er stærkt påvirkede af investeringen i Campus Carlsberg. Likviditetsgraden er faldet, mens finansieringsgraden er steget. Soliditetsgraden er også faldet, hvilket både skyldes faldet i egenkapitalen og indregningen af Campus Carlsberg. FORVENTNINGER TIL DE KOMMENDE ÅR Bestyrelsen vedtog i december 2016 budgettet for 2017 inkl. overslag over perioden Budgettet afspejler de centrale strategiske indsatsområder, der indgår i UCC s strategi. Budgettet for 2017 viser et overskud på 4 mio. kr. i Overskuddet er sammensat af et nettoprovenu fra salg af ejendomme på 30 mio. kr. og et budgetteret underskud som følge af forbrug af akkumulerede forsknings- og udviklingsmidler, der er indtægtsført i årene , samt et yderligere budgetteret underskud på 19 mio. kr. UCC gennemfører i 2017 et udredningsarbejde med det formål at konsolidere UCC s økonomi i Det sker blandt andet på baggrund af de forventede fortsatte omprioriteringsbesparelser, konsekvenserne af en eventuel ny bevillingsreform og forudsætningerne for den langsigtede campusøkonomi. UC-EFFEKTIVISERINGSPROGRAMMET Professionshøjskolen UCC har i 2016 afsluttet projektet effektivt indkøb. Projektet er finansieret med tilskud fra effektiviseringspuljen på 128 mio. kr., som Folketinget bevilligede på finanslov Projekt effektivt indkøb Projektet er afsluttet i 2016 og har resulteret i indkøb og implementering af et sektorfælles indkøbsanalysesystem, en professionalisering af indkøbsprocessen samt i mindre omfang af fælles udbud for områder, der ikke er dækket af statens og SKI s indkøbsaftaler på tilfredsstillende vis, og en forøgelse af UCC s egne udbud og aftaler. Projektet er støttet med 1,3 mio.kr. fra effektiviseringspuljen. Der kan som følge af projektet konstateres en øget loyalitet hos de lokale indkøbere i brugen af indkøbsaftaler. I 2016 blev 88 % af indkøbene fortaget gennem indkøbsaftaler, hvilket er 15 procentpoint højere end i Desuden har UCC formindsket det samlede antal af fakturaer med 13%. Dette øger medarbejdernes effektivitet. SKEMALÆGNINGS- OG LOKALEOPTIMERING Uddannelses- og Forskningsministeriet tildelte i december 2015 UCC 1,2 mio. kr. til at understøtte og effektivisere UCC s opgaver og processer. UCC har anvendt midlerne til et Skemalægnings- og lokaleoptimeringsprojekt. Projektet blev iværksat med henblik på at sikre, at UCC efter indflytningen i Campus Carlsberg medio 2016 kan fastholde det eksisterende uddannelsesaktivitetsniveau på et væsentligt reduceret areal og for at sikre, at faciliteterne på Campus Carlsberg udnyttes på en hensigtsmæssig måde således, at lokaleallokeringen understøtter uddannelsernes faglige kvalitet. Årsrapport

14 UCC s campusmiljøer ETABLERING AF CAMPUS CARLSBERG I 2016 indviede UCC Campus Carlsberg i København for ca professionsbachelorstuderende og studerende på videreuddannelse. Indflytningen i Campus Carlsberg er en vigtig milepæl for UCC, som siden 2008 har arbejdet målrettet med en campusstrategi om at samle alle aktiviteter på tre adresser i Region Hovedstaden: I København, Hillerød og Rønne. Campus Carlsberg s m2 huser uddannelser til pædagog, lærer, tegnsprogstolk, tekstilformidler og pædagogisk assistent samt en række efter- og videreuddannelser. Campus giver helt nye muligheder for specialisering og toning af de studerendes uddannelse, internationale uddannelsesmuligheder og tværprofessionelt samarbejde. Den nye campus er bygget til netop UCC s uddannelser og giver med specialindrettede værksteder og faglokaler, et moderne studiecenter og digitale faciliteter de studerende optimale rammer for læring og udvikling. De studerendes engagement er helt centralt i udviklingen af campusmiljøet. De studerende har etableret Campusråd i Campus Carlsberg og i Campus Nordsjælland, som arbejder med koordinering af tværfaglige arrangementer og det fysiske studiemiljø. De studerendes råd og studenterforeninger bidrager til studiemiljøet med studenterpolitiske aktiviteter, sportsarrangementer, drama og meget mere. GRØN CAMPUS I Campus Carlsberg sætter UCC spot på bæredygtighed både i bygningen og i undervisningen. UCC samarbejder med Friluftsrådets Grønt Flag-projekt og de studerende om grønne projekter. Visionen er, at UCC skal være forbillede for bæredygtig udvikling i dagtilbud-, skoler og øvrige velfærdsinstitutioner. CAMPUS NORDSJÆLLAND Campus Nordsjælland udbyder uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, fysioterapeut og psykomotorisk terapeut samt efter- og videreuddannelse på det sundhedsfaglige og pædagogiske område. Campussen ligger centralt placeret ved Hillerød Station. CAMPUS BORNHOLM UCC s aktiviteter på Bornholm flytter sammen med det nuværende Campus Bornholm i et nybyggeri, der ventes klar i februar Campus Bornholm vil rumme både ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt efter- og videreuddannelse. KUNST I UCC Kunst spiller en fremtrædende rolle på UCC, hvor det er med til at skabe et attraktivt og stimulerende studie-, lærings- og arbejdsmiljø. UCC har efter bevilling fra Statens Kunstfond realiseret to kunstværker i Campus Carlsberg. Det ene er en skulpturel og fortællende lydkunstinstallation af kunstnergruppen Vinyl Terror & Horror. Det andet er et værk af billedkunstner Lasse Krog Møller, som består af 418 enkeltgenstande fra UCC s tidligere uddannelsessteder. I store dele af campus møder de studerende kunst, der er lavet specielt til stedet, og som er med at forene traditioner, historie og mennesker i de nye omgivelser. 14 Årsrapport 2016

15 Campus Carlsberg, København Campus Nordsjælland, Hillerød UCC Bornholm, Rønne Pædagoguddannelse * * * Læreruddannelse * * Sygeplejerskeuddannelse * * Fysioterapeutuddannelse * Psykomotorikuddannelse * Tekstilformidleruddannelse * Tegnsprogstolkeuddannelse * Pædagogisk assistentuddannelse * * Efter- og videreuddannelse * * * Forskning * * CFU * * UCC udbyder desuden uddannelsen til tegnsprogstolk i Aarhus. Årsrapport

16 Udvikling af UCC s organisation UCC s organisering skal styrke sammenhængen og samarbejdet på tværs i UCC og tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave: I UCC samarbejder vi om at levere viden, uddannelse og kompetente medarbejdere til velfærdssamfundet. Med de studerende som aktive deltagere og i tæt samarbejde med praksis uddanner UCC dimittender, der kan varetage og udvikle praksis i skoler, dag- og døgntilbud samt i sundhedssektoren. De faglige miljøer skal: Styrke videngrundlaget for professionsbacheloruddannelser, videreuddannelse og forskning gennem samarbejde om opgaver og aktiviteter. Understøtte uddannelsesudvikling gennem samarbejde på tværs af uddannelser og forskning. Bidrage til at uddannelserne og forskningen imødekommer efterspørgslen hos aftagere og samarbejdspartnere i forhold til professionsfeltets udvikling. UCC har i 2016 etableret 16 faglige miljøer, som på sigt skal være udgangspunkt for faglig udvikling i UCC og bidrage til at styrke videngrundlaget. De faglige miljøer skal bidrage til løsningen af de samfundsmæssige udfordringer, som professionerne møder nu og i fremtiden. Bestyrelse Direktion Ledelsessekretariat Kommunikation Udvikling og analyse Området for pædagog- og sundhedsuddannelse Pædagoguddannelse Pædagogisk assistentuddannelse Sygeplejerskeuddannelse Fysioterapeutuddannelse Psykomotorikuddannelse AMU Studieadministration Internationalisering Studiecenter Området for læreruddannelse, formidling samt forskning og udvikling Læreruddannelse Tegnsprogtolkeuddannelse Tekstilformidleruddannelse Forskning og udvikling Efter- og videreuddannelse Konsulentvirksomhed Center for undervisningsmidler Ressourceområdet Økonomi HR UCC Fællesfaciliteter Kvalitetsenhed Bibliotek UCC s organisering pr Årsrapport 2016

17 Årsrapport

18 Udvalgte faglige resultater i 2016 UDDANNELSESUDVIKLING Pædagoguddannelsen Nye pædagogiske profiler Med samlingen af UCC s pædagoguddannelsesudbud i campusmiljøer kan UCC udbyde en række profiluddannelser, som giver de studerende mulighed for at fordybe sig i specifikke faglige områder og tone deres uddannelser i forhold til arbejdsmarkedets efterspørgsel. I 2016 udbød pædagoguddannelsen nye profiluddannelser i musik i pædagogisk arbejde; krop, sundhed og trivsel samt profiluddannelse i idræt, bevægelse og sundhed. Endnu to profiluddannelser er under udvikling i natur og udeliv samt social innovation og samskabelse. Feedback og digital portfolio UCC har i 2016 arbejdet målrettet med udvikling af feedback og brug af digital portfolio. Forskellige former for feedback indgår i arbejdet med studieaktivitetsmodellen og dens forskellige studieformer og -aktiviteter. Pædagoguddannelsen har gennemføret et udviklingsprojekt om erfaringer med forskellige former for feedback. Resultatet af projektet skal anvendes i kompetenceudviklingsforløb for underviserne. Læreruddannelsen Future Classroom Teacher det 21. århundredes kompetencer UCC har i 2016 startet det første hold på en ny profil på læreruddannelsen, der har særligt fokus på det 21. århundredes kompetencer. Uddannelsesprofilens navn er Future Classroom Teacher. Med en bred inddragelse af teknologier lærer de studerende at eksperimentere med og forholde sig kritisk og konstruktivt til teknologier og innovative undervisningsformer som vilkår i en moderne skole. Den nye linje udbydes på Campus Carlsberg, der blandt andet rummer et stort Future Classroom Lab, som er indrettet med teknologiunderstøttede læringszoner. Der er stor interesse for profilen, og optaget øges i sommeren Future Classroom Teacher podcast I 2016 udviklede de studerende på Future Classroom Teacher et podcast, hvor de tager forskellige emner op under overskriften digitalisering i undervisningen. Hør mere på Meritlæreruddannelsen UCC har udviklet og skræddersyet meritlæreruddannelsen, så den i sin tilrettelæggelse i endnu højere grad målrettes den studentergruppe, der søger ind på uddannelsen. Det gennemførte udviklingsarbejde i 2016 vil danne grundlag for udbud af et tilpasset forløb for meritstuderende i 2017, hvor UCC s udbud af meritlæreruddannelsen tilrettelægges med aktiviteter både på Campus Carlsberg og Campus Nordsjælland med henblik på at målrette uddannelsen til de forskellige studentergrupper. Sundhedsuddannelserne Nye studieordninger I samarbejde med aftagere, interessenter og studerende har UCC i 2016 udviklet nye studieordninger for UCC s tre sundhedsfaglige uddannelser (sygeplejerskeuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen og psykomotorikuddannelsen). De nye studieordninger svarer til fremtidens kompetencebehov i sundhedssektoren og sætter øget fokus på tværprofessionalitet, teknologiforståelse og simulationstræning. De første studerende på de nye studieordninger startede i september Tværprofessionelt uddannelsesprogram for sundhedsuddannelserne Som en del af de nye sundhedsfaglige studieordninger har UCC udviklet et tværprofessionelt uddannelsesprogram, der skal sikre, at de studerende ved endt uddannelse på UCC besidder ikke alene en tværprofessionel indsigt og viden men også solide tværprofessionelle handlekompetencer. Der lægges vægt på progression i tværprofessionel viden og handlekompetencer på samme måde, som det sker indenfor de monofaglige fag. Det betyder, at de studerende, i takt med at de udvikler egen professionsforståelse, kontinuerligt udfordrer og dygtiggør deres tværprofessionelle handlekompetencer gennem tværprofessionelle workshops, valgfag eller projektforløb. FORSKNING OG UDVIKLING Siden 2013 har UCC årligt modtaget bevilling til praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter. UCC s forskningsindsats bidrager til at styrke videngrundlaget for professionsbacheloruddannelserne og til den fortsatte udvikling af praksis i de professioner, UCC uddanner til. Gennem de seneste tre år har UCC opbygget den organisatoriske kapacitet inden for forskning og udvikling, som udgør grundlaget for en række forskningsprogrammer og -satsninger i UCC. Vidensaktivteterne bidrager til at placere UCC som en central forsknings- og udviklingsinstitution i forhold til en række samarbejdspartnere, særligt universiteter, kommuner og organisationer. 18 Årsrapport 2016

19 UCC s forskning og udvikling bringer relevante videnskabelige metoder i anvendelse, som styrker videngrundlaget i UCC s uddannelser og bidrager med ny viden om metoder og tilgange, der kan anvendes i professionerne. UCC s videnomsætning har fokus på at styrke kvaliteten af uddannelserne og kvalificere professionernes arbejde med ledelse og organisering samt konkrete måder at udvikle og styrke eleven, barnet eller borgeren. Ny forskningsstrategi UCC har i 2016 arbejdet med en strategi for forskning og udvikling for Hovedformålet med strategien er at styrke integrationen af forskningsaktiviteter med undervisnings- og studieaktiviteter yderligere. Et centralt element i strategien er at styrke videnomsætning til uddannelserne gennem blandt andet at øge antallet af adjunkter og lektorer samt antallet af studerende, der er involveret i forskning og udvikling. Det er ligeledes en del af strategien, at forskningsog udviklingsprojekter i UCC i stigende grad vil føre til omsætningen af viden i udviklingsværktøjer og metoder, der kan bringes i spil i praksis og bidrage til udvikling af professionelle metoder og tilgange. Forskningsaktiviteter UCC s forsknings- og udviklingsaktiviteter er organiseret i fire forskningsprogrammer med i alt 11 satsninger, som afspejler behov for understøttelse af uddannelsernes videngrundlag samt den aktuelle efterspørgsel i kommuner og regioner. UCC har i 2016 blandt andet haft fokus på børns læring og trivsel i daginstitutioner, didaktik og læring i grundskolen samt kvalitet, sammenhæng og borgerinddragelse i sundhedssektoren. Særligt har UCC styrket sit fokus på blandt andet læringsmål i daginstitutioner, reform af folkeskolen, inklusion, overgange mellem sundhedssektorer, borger/ patientinddragelse og styrket offentlig ledelse. Eksternt samarbejde Forskning og udvikling i UCC finder sted i et tæt samarbejde med kommuner, regioner, virksomheder, organisationer samt med nationale og internationale uddannelses- og forskningsinstitutioner. Disse samabejdspartnere indgår enten som partnere i forskningsprojekter, som genstand for analyse eller som deltagere i dataopsamling og empirisk undersøgelse. UCC samarbejder med godt halvdelen af hovedstadsregionens 29 kommuner og med flere af regionens hospitaler. Ligeledes indgår UCC i samarbejde med andre professionshøjskoler og universiteter blandt andet i form af konsortier, der omfatter både forsknings- og uddannelsessamarbejde. Her skal eksempelvis nævnes: Konsortium om sprog og fagdidaktik med Københavns Universitet og Professionshøjskolen Metropol Konsortium for pædagogik og velfærdsprofessionelt arbejde med Københavns Universitet Konsortium K+ for aktiv læring med Københavns Universitet og Professionshøjskolen Metropol Samarbejde om børns læring og trivsel i dagtilbud med Roskilde Universitet Læringsløft 2020 i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol, VIA og DPU, Aarhus Universitet Samarbejde med Højskolen i Oslo og Akershus, herunder etablering af det netbaserede videnskabelige tidsskrift Forskning og Forandring. Forskningsprogrammer i Professionshøjskolen UCC Forskningsprogram Dagtilbuds-, special og socialpædagogik Ledelse og Organisatorisk Læring Skole, uddannelse og vejledning Sundhed UCC s forskningsprogrammer pr Forskningssatsning Børns læring og trivsel i dagtilbud Socialpædagogik inden for specialområdet Udsatte familier og børn i dagtilbud Professioner på tværs i det urbane rum Ledelse af kerneydelsen i professionspraksis Praksisudvikling et organisatorisk perspektiv Metoder i den anvendte forskning Lærerekspertise Fagdidaktik Skolepædagogers faglige rolle i skolen Patientforløb Sundhedsteknologi Sundhedspædagogik og bevægelse Årsrapport

20 EKSEMPLER PÅ FORSKNINGSPROJEKTER Børns aspirationer og skolernes sociale mobilitetsudfordringer Projektet undersøger, hvordan børn og unges aspirationer (stræben/fremtidsønsker) spiller en rolle for, hvornår skolen kan fremme social mobilitet, og hvordan man med afsæt heri kan styrke deres potentiale til at mestre deres egen fremtid. Projektet består af en provinsundersøgelse, der har fokus på betydningen af tilknytning til lokalsamfund, og en storbyundersøgelse, der har fokus på betydningen af skolens håndtering af børnenes og de unges aspirationer som en metode til at fastholde deres motivation til at søge social mobilitet. Skoleorganisering i et forandringsperspektiv Projektet er et samarbejde mellem Copenhagen Business School (CBS) og UCC. Projektet undersøger, hvordan folkeskolereformen omsættes til hverdagspraksis i folkeskolen med fokus på forandringsambitioner rettet mod lærernes arbejdspraksis og identitet herunder synlig læring og læringsvejledere som forandringsagenter. Projektet peger på udfordringer for skolerne og læringsvejlederne i forhold til at navigere i forskellige forventninger til målsætninger, ambitioner og roller. Samtidig viser projektet, at der eksisterer bekymringer om overensstemmelsen mellem gode forandringsambitioner og den økonomiske ramme. Lyt til patienterne Med inddragelse af data fra Dansk Patientsikkerheds Database undersøger projektet, hvordan patienters og pårørendes indberetninger af utilsigtede hændelser kan medvirke til læring omkring øget patientsikkerhed og sammenhængende patientforløb. Projektet er en del af et større forskningsprojekt om det gode patientforløb. Natur og bæredygtighed Aktionsforskningsprojektet inddrager børn fra fem daginstitutioner og har til formål at kvalificere børnenes viden om ressourcer og bæredygtighed. Projektet bygger videre på et UCC-projekt fra , der fandt indikationer på, at børn i dagtilbud i ringe grad lærer om reguleret natur og sammenspil mellem menneske og natur. Projektet har resulteret i nye typer af naturprojekter i daginstitutionerne, som stiller skarpt på affald og vandets kredsløb og skal stimulere børnenes nysgerrighed og læring om miljø og bæredygtighed. Se mere på UDVIKLING OG KVALITET I FOLKESKOLE OG DAGTILBUD Kompetenceløft til lærere I forlængelse af skolereformen skal alle lærere senest 2020 have undervisningskompetence på linjefagsniveau i de fag, de underviser i. UCC har gennemført forløb i 16 undervisningsfag, hvor deltagerne har aflagt kompetencemålsprøve i faget og således har erhvervet sig reel og formel undervisningskompetence. Forløbene har været gennemført i samarbejde med kommuner i københavnsområdet og i Nordsjælland, og en del forløb er afviklet lokalt i kommunerne. Tidlig sprogstart UCC samarbejder med Professionshøjskolen Metropol og Københavns Universitet under konsortiet sprog og fagdidaktik. Konsortiet modtog i millioner kroner fra A. P. Møller Fonden til projektet Tidligere Sprogstart ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed. Sammen med lærere på fem københavnske folkeskoler skal projektpartnerne udvikle de pædagogiske metoder og materialer, som skolerne i dag mangler for at kunne leve op til skolereformens krav om tidligere sprogundervisning i engelsk, tysk og fransk. Specialiseringsmoduler målrettet folkeskolereformen Studerende på UCC s læreruddannelse kan vælge moduler, som er helt tæt på folkeskolen og folkeskolereformen. Som den eneste læreruddannelse i landet har UCC nemlig valgt at tilbyde de studerende tre valgfrie moduler, kaldet specialiseringsmoduler. Specialiseringsmodulerne understøtter læreruddannelsens profilering som en uddannelse til nutidens og fremtidens skole i en verden, der forandres i et højt tempo. Specialiseringsmodulerne er praksisrettede og indgår også i efter- og videreuddannelse af lærere i folkeskolen. Modulerne er blandt andet udviklet i dialog med læreruddannelsens uddannelsesudvalg, hvis medlemmer blandt andet kommer fra folkeskolesektoren, Københavns Kommune og Roskilde Universitet. UCC s læreruddannelse har i alt udviklet 60 specialiseringsmoduler, som eksempelvis innovationslaboratoriet, design af digitale læremidler, bevægelse i skoledagen og maddannelse. 20 Årsrapport 2016

21 Master for pædagogiske læreplan i dagtilbud Den pædagogiske læreplan spiller en central rolle for det pædagogiske personale og ledelsens arbejde med de 0-6-årige børns udvikling og læring. UCC har en repræsentant i den mastergruppe, som den daværende minister for børn, undervisning og ligestilling nedsatte i marts Gruppen fremlagde i maj 2016 en master, der blandt andet indeholder et bud på et pædagogisk grundlag for børns læring og udvikling i dagtilbud. UCC har sammen med de øvrige professionshøjskoler arbejdet med at udfolde og kvalificere læreplanstemaerne og de pædagogiske læringsmål og afventer nu regeringens udspil om en ny dagtilbudslov, som en fremadrettet ramme for kompetenceløft af ledere og pædagoger i dagtilbud og af undervisere på UCC s pædagoguddannelse. Samarbejde om daginstitutionsforskning UCC har i 2016 forsat sit samarbejde med og tilknytning til Center for Daginstitutionsforskning. Centeret er et samarbejde mellem Roskilde Universitet (RUC), Aarhus Universitet (DPU) og professionshøjskolerne, støttet med midler fra BUPL s forskningspulje. Centeret forsker i vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner på 0-6 års området. Samarbejdet har i 2016 udmøntet sig i konkrete forskningsprojekter, fælles præsentationer til internationale konferencer og samfinansering af to ph.d.-studerende. INNOVATIVE LÆRINGSMILJØER FOR DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Future Classroom Lab Med åbningen af Campus Carlsberg lancerede UCC det nye Future Classroom Lab (FCL) - et ca m2 nyskabende og innovativt læringsmiljø. FCL er en del af EU-samarbejdet European Schoolnet og er en rugekasse for at finde nye veje til at forstå og arbejde med teknologier i undervisningssammenhænge i det 21. århundrede. FCL tilbyder kurser, workshops og oplæg til grupper af pædagogisk personale, ledere og ansatte i forvaltninger, samt andre der har interesse i udvikling af undervisningsformer, læringsrum og tilgange til integration af teknologi i undervisningen. UCC har i 2016 iværksat et internt kompetenceudviklingsprojekt på tværs af lærer- og pædagoguddannelse om udvikling af professionsfaglig teknologiforståelse, abduktiv tænkning og udfordringsbaseret læring. Samtidig har FCL en række strategiske partnerskaber med eksempelvis European Schoolnet, Styrelsen for it og læring, Medierådet og KL. Nabohood Mind I innovationsprojektet Nabohood Mind samarbejder studerende og medarbejder fra UCC med Campus Carlsbergs naboer om indsatser i nærområdet eksempelvis målrettet udsatte familier, hærværk og børn uden et godt fritidsliv. Disse processer er med til at klæde fremtidens lærere og pædagoger på til at kunne nytænke indsatser, innovative løsninger og samarbejde på tværs af sektorer, faggrupper og institutioner for at skabe ny værdi for små og store borgere i lokalsamfundet. DIGITALISERING OG LÆRING Digitale undervisningsformer på pædagoguddannelsen UCC driver en række projekter med det formål at styrke digitalisering af undervisningsformer og læringsrum på pædagoguddannelsen. På Campus Nordsjælland gennemførtes i 2016 projekter, som med afsæt i erfaringer fra den netbaserede uddannelse satte fokus på blandt andet Peer-to-peer-feedback gennem app en Peergrade.io og inddragelse af digitale fora som undervisningsudvidende perspektiv samt brug og produktion af videoobjekter i bevægelsesfag på netuddannelsen. Partnerskab om MOOCs (Massive Open Online Courses) i Danmark et pilotprojekt UCC deltager i et forsknings- og udviklingsprojekt, som retter sig mod at udrede barrierer og potentialer for etablering af et nationalt partnerskab om MOOCs (Massive Open Online Courses) i Danmark. Samtidig er det et innovationsprojekt, der skal udvikle og afprøve et nyt uddannelses- og efteruddannelseskoncept knyttet til professionerne pædagog og lærer. Der udvikles, produceres og afprøves en prototype for en MOOC om temaet Den åbne skole, som kan anvendes til efteruddannelse af lærere, pædagoger og interessenter i skolens omverden. FCL samarbejder med en lang række teknologiudbydere om at udvikle nye undervisningsformer, læringsrum og tilgange til integration af teknologi i undervisningen. Det er eksempelvis LEGO Education, ACER, Microsoft, 3D printhuset og Google for Education. Årsrapport

22 INTERNATIONALISERING I UCC indgår internationaliseringsaktiviteter som en integreret del af uddannelse, udvikling og forskning. I 2016 har UCC fortsat haft fokus på at opbygge og konsolidere dels internationale partnerskaber og dels en intern infrastruktur som forudsætninger for at styrke den internationale kapacitetsopbygning og for at øge og kvalitetssikre relevant mobilitet for studerende og medarbejdere. Derudover arbejder UCC på at skabe et internationalt studiemiljø i sine tre campusmiljøer. Som led i dette arbejde er der etableret et International Student Network, og UCC har modtaget to unge europæiske frivillige i 10 måneder gennem Europæisk Volontørtjeneste (EVS). I 2016 blev der endvidere igen gennemført den årlige internationale uge med 46 udenlandske gæsteundervisere. International uge giver studerende og undervisere en unik mulighed for at styrke deres internationale kompetencer og opbygge et internationalt netværk. AKKREDITERING Fysioterapeutuddannelsen blev positivt akkrediteret i Akkrediteringspanelet fremhævede blandt andet, at uddannelsen er baseret på ny viden inden for uddannelsens beskæftigelsesområde, at uddannelsens indhold er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov, og at dimittenderne finder beskæftigelse. KVALITETSSIKRING OG UDVIKLING I UCC UCC arbejder systematisk og kontinuerligt med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Dette gøres med udgangspunkt i et veludviklet kvalitetssystem, som omfatter alle UCC s uddannelser og udbud. Kvalitetssystemet understøtter, synliggør og sætter retning for arbejdet med at realisere UCC s kernopgave og sikrer, at UCC leverer uddannelser af høj kvalitet, som imødekommer de studerendes, aftagernes og samfundets aktuelle og fremtidige kompetencebehov. Kvalitetssikringssystemet beror på en systematisk indsamling og analyse af relevante data og informationer, samt udvikling af indsatser inden for definerede kvalitetsområder. Herigennem sikrer UCC, at alle relevante niveauer i organisationen løbende reagerer på og løser eventuelle problemstillinger og udfordringer. UCC s kvalitetssystem var i juni 2016 genstand for en auditering. Auditeringspanelet vurderede kvalitetssystemets styrker og svagheder og formulerede et antal anbefalinger, som aktuelt er under implementering. Kvalitetsarbejdet har i det forløbne år haft særligt fokus på at bidrage til uddannelsernes sikring af videngrundlag og på at sikre implementering af fælles retningslinjer for evaluering af undervisningsforløb. Psykomotorikuddannelsen indsendte i september 2016 ansøgning om genakkreditering, og tegnsprogstolkeuddannelsen indleverede tilsvarende en ansøgning om uddannelsesakkreditering. Akkrediteringsrådets beslutning forventes modtaget medio UCC igangsatte i efteråret institutionsakkrediteringsprocessen med en række kick off-arrangementer, rettet mod samtlige medarbejdere. Ansøgning om institutionsakkreditering indsendes i april Årsrapport 2016

23 * UCC s uddannelser i tal Årsrapport

24 Professionsbacheloruddannelser FAKTA OM UDDANNELSERNE Professionshøjskolen UCC udbyder syv professionsbacheloruddannelser til pædagog, lærer, sygeplejerske, fysioterapeut, psykomotorisk terapeut, tekstilformidler og tegnsprogstolk. I 2016 var tilmeldt en af UCC s syv professionsbacheloruddannelser. Den samlede studieaktivitet på ordinær uddannelse svarer til studenterårsværk. Figuren viser, hvor stor en andel de enkelte uddannelser udgør af det samlede antal studerende på UCC s professionsbacheloruddannelser. Studerende på UCC's professionsudannelser i 2016 (10.087) 3% 2% 2% 1% 25% 6% 61% Pædagog (6.125) Lærer (2.504) Sygeplejerske (591) Fysioterapeut (267) Psykomotorisk terapeut (239) Tekstilformidler (195) Tegnsprogstolk (166) Figur 5: Studerende fordelt på UCC s professionsbacheloruddannelser (samlet tal for ordinær uddannelse. Meritstuderende/åben uddannelse er ikke inkluderet). Parenteserne viser antallet af studerende. STUDENTERÅRSVÆRK OG ANTAL STUDERENDE Pædagoguddannelsen Antal studerende Ordinær uddannelse Meritstuderende (åben uddannelse) I alt Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) Ordinær uddannelse (praktik) Ordinær uddannelse i alt Meritstuderende (ÅU) Årsrapport 2016

25 Læreruddannelsen Antal studerende Ordinær uddannelse Merit- og enkeltfagsstuderende (ÅU) I alt Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) Ordinær uddannelse (praktik) Ordinær uddannelse i alt Merit- og enkeltfagsstuderende (ÅU) Sygeplejerskeuddannelsen Antal studerende Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) Ordinær uddannelse (praktik) Ordinær uddannelse i alt UCC udbyder fra 2015 Sygeplejerskeuddannelsen på Bornholm. Denne undervisning er udlagt til Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole og er ikke medregnet i oversigten. Omfanget udgjorde i studerende. Fysioterapeutuddannelsen Antal studerende Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) Ordinær uddannelse (praktik) Ordinær uddannelse i alt Psykomotorikuddannelsen Antal studerende Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) Ordinær uddannelse (praktik) Ordinær uddannelse i alt Tekstilformidleruddannelsen Antal studerende Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) Ordinær uddannelse (praktik) Ordinær uddannelse i alt Tegnsprogstolkeuddannelsen Antal studerende Studenterårsværk Ordinær uddannelse (teori) Ordinær uddannelse (praktik) Ordinær uddannelse i alt Årsrapport

26 OPTAG PÅ UDDANNELSERNE Det samlede optag på UCC steg igen i Optaget på læreruddannelsen steg i 2016 med 16 %. Pædagoguddannelsen, som er UCC s største uddannelse, er vokset støt over en årrække, men har dog haft et mindre fald i optaget i Optag på uddannelserne Fysioterapeut Lærer Psykomotorisk terapeut Pædagog Sygeplejerske Tegnsprogstolk Tekstilformidler I alt Kilde: UCC s administrative statistik Udvikling i optaget på lærer- og pædagoguddannelsen Lærer Pædagog I alt Figur 6 26 Årsrapport 2016

27 ALDERS- OG KØNSFORDELING FOR NYOPTAGNE STUDERENDE Gennemsnitsalderen for studerende på UCC er 25 år. 69 % af de studerende er kvinder. Selvom kønsfordelingen varierer uddannelserne imellem, er der et flertal af kvindelige studerende ved alle UCC s uddannelser. Aldersfordeling for nye studerende % 50% 40% 30% 20% 10% 54% 27% 19% 47% 35% 18% 51% 44% 4% 48% 37% 15% 44% 36% 20% 61% 25% 14% 12% 30% 58% år år Over 25 år 0% Fysioterapeut Lærer Psykomotorisk Pædagog Sygeplejerske Tegnsprogstolk terapeut Tekstilformidler Figur 7 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 53% 47% 59% Kønsfordeling for nye studerende % 93% 7% 69% 31% 90% 10% 92% 8% 98% 2% Fysioterapeut Lærer Psykomotorisk Pædagog Sygeplejerske Tegnsprogstolk terapeut Tekstilformidler Kvinde Mand Figur 8 Årsrapport

28 STUDIETID OG FULDFØRELSE Hovedparten af UCC s studerende fuldfører deres uddannelser på normeret tid, dvs. fire år for læreruddannelsen og tre et halvt år for de øvrige professionsbacheloruddannelser. Den gennemsnitlige overskridelse af normeret studietid ligger på 3,1 måneder på tværs af UCC s professionsbacheloruddannelser. Dette betyder ikke, at alle studerende overskrider normeret studietid men kan skyldes, at enkelte studerende er længere tid om at gennemføre deres uddannelse. UCC arbejder systematisk med at sikre, at så mange som muligt fuldfører deres uddannelse og fuldfører på normeret tid. I gennemsnit fuldfører 73 % af de professionsbachelorstuderende på UCC deres uddannelse. Overskridelse af normeret studie tid i mdr Fysioterapeut 3,3-2,7 2,0 0,7 Lærer 9,2 10,1 5,9 5,7 5,3 Psykomotorisk terapeut 10,2 9,3 5,0 7,5 3,6 Pædagog 1,7 2,8 1,8 1,8 2,0 Sygeplejerske 1,0 0,2 1,1 1,6 2,3 Tegnsprogstolk Tekstilformidler 2,8 2,9 2,7 2,4 4,1 I alt 3,9 5,2 3,0 3,1 3,1 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet (Nøgletal vedrørende tilsyn med de videregående uddannelsesinstitutioner, opdateret dec. 16). Beregnet fuldførelsesprocent Fysioterapeut 81% 87% 83% 85% 88% Lærer 64% 64% 63% 61% 64% Psykomotorisk terapeut 64% 56% 62% 60% 56% Pædagog 77% 78% 78% 76% 77% Sygeplejerske 71% 72% 73% 76% 74% Tekstilformidler 85% 78% 81% 80% 81% Tegnsprogstolk Kilde: UNI-C på data fra INTE (Danmarks Statistik). DST opgør ikke fuldførelse på uddannelsen til tegnsprogstolk, da den ikke har været en bacheloruddannelse længe nok til at kunne måles. DIMITTENDER Antallet af dimittender fra UCC s uddannelser udgjorde i Set over tid tegner der sig et billede af, at antallet af dimittender er steget efter et mindre dyk i 2012, som skyldtes, at det i denne periode var de små optagsårgange, der afsluttede uddannelserne. Antal færdiguddannede Fysioterapeut Lærer Psykomotorisk terapeut Pædagog Sygeplejerske Tegnsprogstolk Tekstilformidler I alt Årsrapport 2016

29 BESKÆFTIGELSE UCC s dimittender har fortsat gode beskæftigelsesmuligheder. Det peger på, at UCC s uddannelser er relevante for arbejdsmarkedet og sikrer de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som er direkte anvendelige på det arbejdsmarked, som uddannelsen retter sig imod. Psykomotoriske terapeuter og tekstilformidlere har væsentlig lavere beskæftigelse end dimittender fra UCC s øvrige uddannelser. Disse uddannelser har i 2016 iværksat en række initiativer, som skal forberede de studerende bedre til arbejdsmarkedet og eksempelvis ruste dem til at starte egen virksomhed. Som en del af uddannelsernes kvalitetsarbejde indhenter de løbende viden om uddannelsernes relevans gennem aftagerpaneler og dimittendundersøgelser. For UCC samlet set gælder det, at en mindre andel af UCC s dimittender vælger at videreuddanne sig umiddelbart efter, de har afsluttet deres professionsbacheloruddannelse. Blandt dimittenderne fra 2013 var 7 % i 2016 i gang med at videreuddanne sig. Nyuddannedes beskæftigelse fordelt på uddannelse (år for dimission) Fysioterapeut 95 % 92% 89% 95% 86% Lærer 100 % 86% 84% 90% 90% Psykomotorisk terapeut 96 % 94% 91% 88% 43% Pædagog 93% 91% 89% 88% 88% Sygeplejerske 99% 94% 82% 89% 91% Tegnsprogstolk 81% 89% 74% 100% 100% Tekstilformidler 84% 70% 75% 59% 46% Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. Beskæftigelse inkl. i uddannelse eller i udland. Tallene i tabellen er baseret på andre opgørelser end de tidligere anvendte i UCC s årsrapporter, da disse ikke længere er tilgængelige. Nyuddannedes beskæftigelsessituation UCC samlet (år for dimission) I beskæftigelse 85% 83% 77% 78% 79% I uddannelse 5% 6% 9% 8% 7% I udlandet 3% 3% 3% 2% 3% Ledige 2% 3% 4% 5% 5% Uden for arbejdsmarkedet 4% 5% 7% 7% 7% Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. Tallene i tabellen er baseret på andre opgørelser end de tidligere anvendte i UCC s årsrapporter, da disse ikke længere er tilgængelige. Årsrapport

30 STUDENTERMOBILITET Næsten 17 % af UCC s dimittender har været på udlandsophold i løbet af deres studieforløb. Dette svarer til en stigning på 4,7 % procentpoint i forhold til Overordnet er antallet af dimittender fra UCC med et udlandsophold steget stødt siden 2009, hvilket er i overensstemmelse med UCC s ambitioner om at øge studiemobiliteten. Se også årsrapportens afsnit om målrapportering. Andel dimittender med udlandsophold i studieforløbet over to uge Fysioterapeut 21,7% 4,5% 16,0% 27,5% 25,0% Lærer 5,0% 7,1% 3,8% 4,1% 12,1% Psykomotorisk terapeut ,1% 5,4% Pædagog 18,5% 17,0% 16,5% 15,8% 18,6% Sygeplejerske 6,2% 14,4% 5,6% 9,7% 14,9% Tegnsprogstolk Tekstilformidler 33,3% 33,3% 35,9% 8,3% 22,7% Gennemsnit 12,6% 13,6% 12,1% 12,1% 16,8% 30 Årsrapport 2016

31 Videreuddannelse Professionshøjskolen UCC er en af Danmarks største udbydere af kompetencegivende videreuddannelse inden for det pædagogiske område. UCC udbyder diplomuddannelsen i ledelse, diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, pædagogiske diplomuddannelser, sundhedsfaglige diplomuddannelser samt akademiuddannelser i ungdomspædagogik og socialpædagogik. UCC s videreuddannelse giver ny viden og inspiration til at løfte aktuelle udfordringer i de fagprofessionelles praksis og medvirker til yderligere kvalificering af arbejdet med velfærdssamfundets kerneydelser især inden for skole-, dagtilbuds-, specialpædagogik-, sundheds- og ledelsesområdet. Fordeling af efter- og videreuddannelsesaktiviteter i % 18% 6% 4% 4% 68% Pædagogiske diplomuddannelser (448) Diplomuddannelse i ledelse (116) Diplomudd. i uddannelses-, erhvervsvejl. (38) Sundhedsfaglige diplomuddannelser (29) Efteruddannelse, kurser (24) Almen uddannelse i sløjd (5) Figur 9 Studerende på UCC's professionsudannelser i 2016 (10.087) I opgørelsen ovenfor indgår ikke de efter- og videreuddannelsesaktiviteter, som UCC udbyder som Center for undervisningsmidler (CFU), samt de kompetenceløftkurser til lærere i folkeskolen, der varetages af læreruddannelsen. UCC s videreuddannelsesaktiviteter omfatter endvidere en lang række konsulentopgaver og projekter, der varetages og udvikles i samarbejde med kommuner m.fl. UCC har stor erfaring med at skræddersy kompetenceudvikling til medarbejder- eller ledergrupper på skole-, institutions- og sundhedsområdet. En række af disse kompetenceforløb kan også indeholde kompetencegivende videreuddannelse. AKADEMIUDDANNELSER UCC udbyder to akademiuddannelser i henholdsvis ungdomspædagogik og specialpædagogik. Uddannelserne er kompetencegivende og veksler mellem studie- og arbejdstid og tager 3 år på deltid. Akademiuddannelser Antal studerende Studenterårsværk Årsrapport

32 Øvrige uddannelsesudbud UCC udbyder den pædagogiske assistentuddannelse, der er adgangsgivende til pædagoguddannelsen. UCC udbyder derudover forberedelseskursus for flygtninge og Indvandre (FIF) og en række arbejdsmarkedskurser (AMU) indenfor det pædagogiske område. Pædagogisk assistent (PAU) Studenterårsværk ordinær Studenterårsværk åben uddannelse Studenterårsværk EUD/EUV 178 Forberedelseskursus for flygtninge og indvandrere (FIF) Antal studerende, FIF - pædagog Antal studerende, FIF - lærer Studenterårsværk Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) Studenterårsværk (STÅ) Årsrapport 2016

33 Center for Undervisningsmidler UCC s Center for Undervisningsmidler (CFU) formidler information om digitale og analoge læremidler og varetager udlån af bøger i klassesæt, emnekasser og praktisk/konkrete materialer til brug i undervisningen. CFU tilbyder endvidere vejledning i valg og vurdering af læremidler samt planlægning og evaluering af undervisningen for regionens grundskoler, specialskoler og gymnasiale uddannelser. Endelig arrangerer CFU korterevarende kurser for lærere i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser. UDLÅN Antallet af udlånte fysiske læremidler er steget med 12% i 2016 i forhold til året før, og det samlede udlån har nu rettet sig efter lukning i forbindelse med flytningen af lageret i Antallet af udlån af e-bøger er steget med 4%, mens antallet af sete e-bøger er faldet med 5%. For at stimulere lærernes interesse for at låne e-bøger har CFU i 2016 påbegyndt udviklingen af et nyt og bedre system til udlån af e-bøger, som bliver fulgt op af nye aftaler med udbyderne af e-bøger i Anvendelsen af CFU s streamingtjeneste er steget med hhv. 85% på spillefilm og 60% på tv-udsendelser, hvilket viser, at brugerne sætter stor pris på at have fået hurtig og nem adgang til at bruge film og tv i undervisningen. KURSER OG ANDRE AKTIVITETER Antallet af kurser og kursister er faldet med hhv. 14% og 13% i forhold til 2015, mens kursisttimetallet er reduceret med 7% i forhold til året før. CFU ser en tendens til, at antallet af rekvirerede kurser stiger, mens antallet af gennemførte opslåede kurser falder. Til gengæld er der flere kursister pr. opslået hold end tidligere, hvilket bidrager til en bedre økonomi på kursusområdet. Endelig har der igen i 2016 været stor interesse for CFU s kulturtilbud under Åben Skole: Med skolen i biografen og levende musik i skolen. Fakta om Center for Undervisningsmidler Fysiske materialer - antal udlån Fysiske materialer - antal enheder E-bøger - antal udlån E-bøger - antal eksemplarer Streaming spillefilm Streaming - TV-udsendelser Kurser antal Kursister antal Kursisttimer antal Levende Musik i Skolen - antal elever Med Skolen i Biografen - antal elever Årsrapport

34 * Målrapportering 34 Årsrapport 2016

35 Status for udviklingskontrakten 2016 UCC har indgået en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren for perioden Formålet med udviklingskontrakten er at fremme og synliggøre UCC s strategiske arbejde med uddannelsernes relevans og kvalitet og udvikling i forhold til en række samfundsmæssige udfordringer. Udviklingskontrakten indeholder i alt otte mål. Uddannelses- og forskningsministeriet har udmeldt fem mål for uddannelsesinstitutionerne: 1. Bedre kvalitet i uddannelserne 2. Større relevans og øget gennemsigtighed 3. Bedre sammenhæng og samarbejde 4. Styrket internationalisering 5. Øget regionalt vidensamarbejde (erstatter tidligere mål om social mobilitet) UCC har derudover opstillet tre selvvalgte mål: 6. Styrket forsknings- og udviklingsbasering 7. Styrket digital læring 8. Understøttelse af folkeskolereformen Udviklingskontrakten dokumenterer UCC s præstationer og opnåede resultater i Udviklingskontraktens mål og målepunkter indgår som en integreret del af UCC s strategiske arbejde med blandt andet høj kvalitet i uddannelsesudbuddet, fokus på studieintensitet og øget gennemførelse på uddannelserne. UCC s uddannelser udvikles i tæt samspil med eksterne aktører. Derfor understreger udviklingskontrakten UCC s ambition om tæt, systematisk og forpligtende samarbejde med aftagere og andre uddannelsesaktører. Nedenfor afrapporteres på opfyldelse af målene i udviklingskontrakten. Afrapporteringen følger Uddannelses- og Forskningsministeriets paradigme for den skematiske afrapportering af UCC s resultater og vejledning i forhold til målopfyldelse. Der redegøres i skemaet endvidere for iværksatte indsatser indenfor de områder, som UCC ikke har opnået fuld målopfyldelse af i Udviklingskontraktens otte mål er operationaliseret til 16 konkrete målepunkter, der udmønter de fastlagte resultatkrav, som er aftalt mellem UCC og uddannelses- og forskningsministeren. Oversigt over målopfyldelse Antal målepunkter Delvist Opfyldt opfyldt 1. Bedre kvalitet i uddannelserne Større relevans og øget gennemsigtighed Bedre sammenhæng og samarbejde Styrket internationalisering Øget regionalt vidensamarbejde Styrket forsknings- og udviklingsbasering Styrket digital læring Understøttelse af folkeskolereformen I alt Årsrapport

36 1. Bedre kvalitet i uddannelserne MÅLEPUNKT 1.1 Øget studieintensitet Måltal % stigning i 2016, svarende til 35,4 timer om ugen. Resultat 2016 Måltallet for 2016 udgør en 5 % stigning i 2016 i forhold til en baseline på 33,7 timer om ugen. De studerende anvendte i 2016 gennemsnit 35,1 timer på studieaktiviteter og forberedelse opgjort på baggrund af den studentertilfredshedsundersøgelse, som blev gennemført i efteråret Der er således tale om en marginal afvigelse, hvorfor målepunktet vurderes opfyldt. Måltallet er opfyldt MÅLEPUNKT 1.2 Andel optagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutningen af 1. studieår Måltal 2016 Minimum gældende for alle UCC s uddannelser 77 % Samlet gennemsnit for alle UCC s uddannelser 86 % Resultat 2016 Minimum gældende for alle UCC s uddannelser 73 % Samlet gennemsnit for alle UCC s uddannelser 86 % Læreruddannelsen 84 % Pædagoguddannelsen 89 % Måltallet om et samlet gennemsnit for alle uddannelser på 86 % er nået. Med undtagelse af tegnsprogstolkeuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har alle UCC s uddannelser nået måltallet om, at minimum 77 % af de optagne studerende fortsat er indskrevet ved afslutningen af 1. studieår; mellem 84 % og 90 % af de optagne studerende er fortsat indskrevet på uddannelsen ved afslutningen af 1. studieår. På tegnsprogstolkeuddannelsen er 73 % af de studerende fortsat indskrevet efter 1. studieår. Tallet for tegnsprogstolkeuddannelsen er væsentligt forbedret i 2016 i forhold til Forholdene monitoreres dog tæt, og nye initiativer er sat i værk. I 2017 gennemføres optagelsesinterviews med henblik på at styrke ansøgeres viden om uddannelse og profession, da det er den oftest angivne begrundelse for at forlade studiet. På sygeplejerskeuddannelsen er 73 % af de studerende fortsat indskrevet efter 1. studieår. Sygeplejerskeuddannelsen arbejder løbende på at forbedre uddannelsens fuldførelsesprocent. Sygeplejerskeuddannelsen kortlægger de studerendes begrundelser for at melde sig ud eller ansøge om overflytning fra uddannelsen. En del af de studerende vælger at blive overflyttet til sygeplejerskeuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol efter 1. studieår, da uddannelse og de kliniske undervisningssteder er tættere på de studerendes bopæl. Sygeplejerskeuddannelsens ledelse orienteres kontinuerligt og handler på ændringer i frafaldsmønsteret. Studenterorganisationen inddrages i dette arbejde. Som en del af UCC s kvalitetssystem udarbejdes og følges op på nøgletal for uddannelserne, herunder for gennemførelse på 1. år, to gange årligt. I den forbindelse skal de enkelte uddannelser redegøre for, hvordan der følges op i forhold til nøgletal, der er utilfredsstillende. Måltallet er delvist opfyldt 36 Årsrapport 2016

37 MÅLEPUNKT 1.3 Andel af studerende, som fuldfører uddannelsen Måltal 2016 Minimum gældende for alle uddannelser 64 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 76 % Resultat 2016 Minimum gældende for alle uddannelser 56 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser 77 % Læreruddannelsen 64 % Pædagoguddannelsen 77 % Måltallet om et samlet gennemsnit for alle uddannelser på 76 % er nået. Alle UCC s uddannelser har nået måltallet om, at minimum 64 % af de studerende fuldfører uddannelsen med undtagelse af psykomotorikuddannelsen. Tegnsprogstolkeuddannelsens overgang til professionsbacheloruddannelse er endnu ikke slået fuldt igennem i Danmarks Statistiks opgørelser, hvorfor der ikke er data fra På psykomotorikuddannelsen gennemfører 56 % af de studerende uddannelsen. Uddannelsen har iværksat en række indsatser, der skal fremme gennemførselsprocenten på uddannelsen. Der er i foråret udviklet en ny 3 ½ årig handleplan med fokus på frafald og dimittendledighed. Handleplanen indebærer blandt andet ændringer i optagelsesproceduren og en ny tilrettelæggelse af studievejledernes kontakt med de nye studerende. Uddannelsen har afholdt arrangementer om fremtidige jobmuligheder for psykomotoriske terapeuter for at understøtte bedre overgang til arbejdsmarked. Som en del af UCC s kvalitetssystem udarbejdes og følges op på nøgletal for uddannelserne, herunder fuldførelsesprocenten. I den forbindelse skal de enkelte uddan-nelser redegøre for, hvordan der følges op i forhold til nøgletal, der er utilfredsstillende. Måltallet er delvist opfyldt Årsrapport

38 2. Større relevans og øget gennemsigtighed MÅLEPUNKT 2.1 Andelen af nyuddannede i beskæftigelse Måltal 2016 Måltallet for nyuddannedes ledighed er mindsket eller fastholdt i forhold til 2011-niveau (7 %) Resultat 2016 Den samlede ledighed er opgjort til 6,6 % for kvartal efter fuldførelse af professionsbacheloruddannelse med udgangspunkt i tilgængelig data for 2016 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. År for dimission Uddannelse Fysioterapeut 3,5 % 2,5 % 2,8% Lærer 9,5 % 9,4 % 5,8% Psykomotorisk terapeut 16,2 % 24,4 % 34,7% Pædagog 5,7 % 7,4 % 6,4% Tegnsprogstolk 0,8 % 1,1 % - Tekstilformidler 22,7 % 26,2 % 28,1% Sygeplejerske 4,1 % 2,3 % 2,1% UCC samlet 6,9 % 8,3 % 6,6% Opgørelse af dimittendernes ledighed er afhængig af den aktuelle beskæftigelsessituation og konjunkturudvikling på arbejdsmarkedet. Måltallet for 2016 er opfyldt for ledigheden for UCC s dimittender samlet set. Udfordringerne med høj ledighed på uddannelserne til psykomotorisk terapeut og tekstilformidler har været gældende i en årrække, og begge uddannelser indgår i Uddannelses- og Forskningsministeriets dimensionering på grund af dimittendledighed. De to uddannelser har iværksat en række initiativer, som skal forberede de studerende til arbejdsmarkedet. Psykomotorikuddannelsen har i 2016 udarbejdet en 3½ årig handleplan, som blandt andet adresserer den høje ledighedsprocent. Uddannelsen har implementeret en ny studieordning i september 2016 og en ny dimittendprofil. Der er desuden igangsat et projekt, som følger studerende fra januar 2016 gennem en toårig periode og tilbyder disse sparring om psykomotorisk faglighed og beskæftigelse. Tekstilformidleruddannelsen har iværksat en række indsatser med henblik på at styrke dimittendernes mulighed for beskæftigelse. Uddannelsen har sat øget fokus på at målrette undervisningen mod arbejdsmarkedet og give de studerende kompetencer til at anvende Adobe-programmer, som direkte efterspørges af arbejdsmarkedet. Uddannelsen samarbejder med Københavns Erhvervshus omkring start af egen virksomhed. Tekstilformidleruddannelsen udfører endvidere fokusgruppeinterview med dimittender og har dialog med praktiksteder om uddannelsens relevans og kvalitet. Som en del af UCC s kvalitetssystem udarbejdes og følges op på nøgletal for uddannelserne, herunder nyuddannedes beskæftigelse, to gange årligt. I den forbindelse skal de enkelte uddannelser redegøre for, hvordan der følges op i forhold til nøgletal, der er utilfredsstillende. Måltallet er opfyldt 38 Årsrapport 2016

39 MÅLEPUNKT 2.2 Øget systematisk samarbejde med aftagere Måltal 2016 Aftagerpaneler som en systematisering af aftagerinddragelse er evalueret. Resultat 2016 UCC etablerede i 2015 aftagerpaneler på blandt andet pædagog- og læreruddannelsen. Der er lavet en opfølgning på uddannelsernes anvendelse af aftagerpaneler som metode til inddragelse af aftagere og styrkelse af uddannelsernes relevans, som viste forskelle for, i hvilket omfang og hvor systematisk uddannelserne anvender aftagerpaneler. Der er derfor igangsat konkrete processer for øget systematisering af uddannelsernes og videreuddannelsens anvendelse af aftagerpaneler. På baggrund heraf gennemføres i 2017 yderligere evaluering af aftagerinddragelsen i 2017, som grundlag for det videre systematiske arbejde. Måltallet er opfyldt 3. Bedre sammenhæng og samarbejde MÅLEPUNKT 3.1 Etablering af samarbejde med et eller flere gymnasier (STX) om studieforløb som studieforberedelse i forhold til professionsbacheloruddannelserne Måltal 2016 Konkrete studieforløb som studieforberedelse i forhold til professionsbacheloruddannelserne er gennemført. Resultat 2016 UCC etablerede i 2015 samarbejde med flere gymnasier. I 2016 har UCC fulgt op på dette arbejde i projektet Karrierefokus i og efter gymnasiet sammen med Studievalg KBH og 17 gymnasier. Projektet har fokus på at udvikle modeller og partnerskaber, der skal sikre, at de unge i løbet af gymnasiet bliver kompetente til og motiverede for at træffe et godt uddannelsesvalg. Projektet er støttet af Region Hovedstaden. Center for Ungdomsforskning (CeFU) varetager en følgeforskningsdel og har i 2016 udarbejdet et opfølgende vidennotat. Måltallet er opfyldt MÅLEPUNKT 3.2 Implementering af uddannelsessamarbejde med universiteter Måltal 2016 Særlige moduler til faglig fordybelse inden for fagdidaktik i sprogfagene er udbudt. Resultat 2016 UCC udviklede i 2015 moduler til faglig fordybelse inden for fagdidaktik, som nu udbydes. Som et led i sprogkonsortiet (samarbejde mellem Københavns Universitet og UCC) har UCC udarbejdet en samarbejdsmodel for fransk og tysk, hvor studerende på KU følger moduler på UCC og UCC-studerende læser moduler på KU. Der arbejdes med såvel semesterudveksling som udveksling på enkelte moduler. Endvidere har en arbejdsgruppe udviklet et nyt modul i literacy i samarbejde med DPU. Måltallet er opfyldt Årsrapport

40 4. Styrket internationalisering MÅLEPUNKT 4.1 Øget studentermobilitet Måltal 2016 Andelen af dimittender, der har været på udvekslingsophold i løbet af deres uddannelse 14 % Udgående studentermobilitet (antal): 260* * 10 % stigning i forhold til 2013 Resultat 2016 Andelen af dimittender, der har været på udvekslingsophold i løbet af deres uddannelse 16,8 % Udgående studentermobilitet: 372 Måltallene for 2016 er opfyldt. Internationalisering er en af UCC s strategiske prioriteter, og den udgående studentermobilitet har i flere år udviklet sig i en positiv retning. Som en del af UCC s kvalitetssystem udarbejdes og følges op på nøgletal for uddannelserne, herunder for udgående studentermobilitet, to gange årligt. I den forbindelse skal de enkelte uddannelser redegøre for, hvordan der følges op i forhold til nøgletal, der er utilfredsstillende. Måltallet er opfyldt MÅLEPUNKT 4.2 Indgåelse af strategiske internationale samarbejdsaftaler Måltal nye strategiske internationale samarbejdsaftaler er indgået. Resultat 2016 UCC har indgået en strategisk samarbejdsaftale med Hogeschool van Amsterdam, Faculty of Education. Hensigten med aftalen er at rammesætte et forpligtende internationalt samarbejde omkring uddannelsesudvikling, nyeste forskning og udvikling samt studenter- og medarbejdermobilitet. UCC har desuden indgået en international strategisk samarbejdsaftale med et konsortium af university colleges bestående af UCC, UCL og UCSJ samt University of Southern Philippines Foundation (USPF) og Rise Above Foundation (RAF), som formidler praktikpladser til UCC studerende. Formålet er at øge og kvalitetssikre studentermobilitet og udveksling af undervisere. Måltallet er opfyldt 40 Årsrapport 2016

41 5. Øget regionalt vidensamarbejde MÅLEPUNKT 5.1 Videnudvikling gennem fælles udviklings- og innovationsprojekter Måltal 2016 Fem projekter med virksomheder og kulturinstitutioner i nærområdet med afsæt i virksomhedernes og institutionernes problemstillinger og videnbehov. Resultat 2016 Af relevante udviklings- og innovationsprojekter kan nævnes: Wellfare in the Making. UCC deltager i et netværkssamarbejde om et forskningsprojekt på CBS. Projektets fokus er innovation gennem velfærdsaktivisme. Nabohood-mind. Samarbejde mellem lærer- og pædagogstuderende og lokale aktører omkring Carlsberg Byen. Sprogstrategisk samarbejde med Københavns Universitet og Professionshøjskolen Metropol blandet andet om udvikling af undervisningsmaterialer og metoder til tidligere sprogstart. Nordplusstøttet projekt med Københavns Universitet, Lunds Universitet, Högskolan i Kristianstad, Høgskolen i Oslo-Akershus og UCC om udvikling af nordisk master. Samarbejde med Carlsberg Byen om kulturnatprojekt Måltallet er opfyldt MÅLEPUNKT 5.2 De faglige miljøers videnomsætning til og samarbejde med regionale aftagere og samarbejdspartnere Måltal 2016 Det faglige miljøs videnomsætning er formaliseret i minimum en samarbejdsaftale med regionale aftagere og samarbejdspartnere. Resultat 2016 UCC har oprettet 16 faglige miljøer, som alle har eksterne samarbejdspartnere. De fagligt definerede områder understøttes af en række samarbejds- og partnerskabsaftaler. De faglige miljøer har blandt andet partnerskaber med Københavns Kommune og Professionshøjskolen Metropol i forhold til folkeskolen og dagstilbudsområdet, med Københavns Universitet om konsortium for aktiv læring, og med blandt andet Microsoft om understøttelse af Future Classroom Lab. Måltallet er opfyldt Årsrapport

42 6. Styrket forsknings- og udviklingsbasering MÅLEPUNKT 6.1 Antal FoU aktive medarbejdere med ph.d.-grad Måltal 2016 Antal medarbejdere med en ph.d.-grad: 35 Resultat 2016 Antal medarbejdere med en ph.d.-grad: 51 Måltallet er opfyldt MÅLEPUNKT 6.2 Antal ph.d.-studerende Måltal 2016 Antal ph.d. studerende: 30 Resultat 2016 Antal ph.d. studerende: 30 Måltallet er opfyldt MÅLEPUNKT 6.3 Antal publikationer i publikationskanaler Måltal og resultat Måltal 2016 Resultat 2016 Monografier og rapporter Artikler i antologier (bidrag til bøger), bidrag til rapporter og proceedings Artikler i tidsskrifter Måltallet er opfyldt 7. Styrket digital læring MÅLEPUNKT 7.1 Øget adgang til digitale læremidler Måltal 2016 Adgang til 50% af samtlige relevante tilgængelige digitale læremidler. Resultat 2016 I 2015 var der adgang til 30 %, og i 2016 er der er adgang til 50% af samtlige relevante tilgængelige digitale læremidler. Måltallet er opfyldt 42 Årsrapport 2016

43 MÅLEPUNKT 7.2 Øget optag på netbaserede uddannelser Måltal 2016 Samlet gennemsnit for alle uddannelser 7 % Resultat 2016 Måltallet opgøres ved registrering af optag til uddannelserne i oktober Baseline udgør optaget i studieåret 2013/2014 på 3 % Samlet gennemsnit for alle uddannelser: 7,7 % UCC udbyder netbaseret pædagog-, lærer- og sygeplejerskeuddannelse. Ved registrering af optag på UCC s uddannelser i efteråret 2016 var 142 ud af nye studerende optaget på netbaseret uddannelse. Måltallet er opfyldt 8. Understøttelse af folkeskolereformen MÅLEPUNKT 8.1 Kompetence- og kapacitetsopbygning i læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og videreuddannelsen Måltal 2016 Implementering af eksemplariske forløb i forhold til ny praksisforståelse i undervisningen målrettet folkeskolereformen. Udvikling af metoder til måling af de studerendes faglige progression. Resultat 2016 Læreruddannelsens praksisforståelse afspejles i studieordningen og i modulrammeplanerne. Modulrammeplanerne understøtter desuden de studerendes faglige progression. Der arbejdes i studieåret 2016/17 på en forsøgsordning i faget praktik, så udprøvning af niveau 3 understøtter praksis yderligere. Pædagoguddannelsen og læreruddannelsen gennemfører bl.a. fælles moduler og foredragsrækker for studerende. Undervisere fra pædagoguddannelsen indgår i forsknings- og udviklingsaktiviteter samt videreuddannelse med fokus på skolereformen. Måltallet er opfyldt Årsrapport

44 MÅLEPUNKT 8.2 Aktiviteter på efter- og videreuddannelsesområdet målrettet folkeskolereformen Måltal 2016 Tilvækst i forhold til baseline. Der er med udgangspunkt i den sektorfælles opgørelse fastlagt følgende baseline for UCC s aktiviteter (mål for 2015) fastsættes til indeks 100. På den baggrund er 105 fastsat som måltal for 2016 og 110 som måltal for Resultat 2016 UCC har ikke opnået en 5 % stigning i forhold til 2015, som indekset fastsætter. Værdien af kommuneaftaler og antal ECTS er steget med 3 %, mens antallet af studerende er faldet med 11 %, sammenlignet med Måltal Resultat Værdi af kommuneaftaler Antal studerende Antal ECTS Kommunerne har en målsætning om fuld kompetencedækning i 2020 for alle fag og alle klassetrin. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 % af undervisningen i fagene varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. I skoleåret 2015/16 var den samlede kompetencedækning på landsplan opgjort til 83,2 % svarende til en stigning på 1,6 procentpoint i forhold til året før. Tallene for 2016 for efter- og videreuddannelse målrettet folkeskolen viser imidlertid på tværs af professionshøjskolerne en tendens til fald i antallet af lærere på hele og komprimerede kompetenceforløb; kommunerne efterspørger i stedet kortere forløb helt ned til 3 ugers kurser. UCC arbejder aktivt med at styrke og målrette sit udbud af efter- og videreuddannelse til folkeskolen. UCC har i 2016 etableret et studieadministrativt team med særligt fokus på åben uddannelse med henblik på at sikre en velfungerende og effektiv understøttelse af området. Måltallet er delvist opfyldt 44 Årsrapport 2016

45 * Årsregnskab Årsrapport

46 Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Professionshøjskolen UCC er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( Årsregnskabet er aflagt i danske kroner. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til tidligere år. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når institutionen, som følge af en tidligere begivenhed, har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter og udgifter som udgangspunkt i det regnskabsår, som de vedrører, uanset betalingstidspunktet. Aktivitetsrelaterede statstilskud udbetales og indregnes dog forskudt for aktiviteten i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets tilskudsregler. Omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i resultatopgørelsen ved realisering. Indregningen sker under finansielle indtægter eller finansielle omkostninger. Indregning af finansiel leasing Regnskabsmæssigt behandles finansiel leasing således, at det leasede aktiv optages i institutionens balance til en opgjort kostpris. Forpligtelsen over for leasinggiver indregnes med modsvarende værdi i balancen som en leasingforpligtelse (gæld) på passivsiden i det år, hvor institutionen har indgået en juridisk bindende leasingaftale. Det leasede aktiv afskrives og indregnes efterfølgende i institutionens regnskab efter samme principper som aktiver, der ejes af institutionen. Den løbende betaling til leasinggiver fordeles mellem betalingen af renteudgifter og administrationsbidrag, der indregnes som en finansiel omkostning i resultatopgørelsen, og afdragsdelen, som skal fragå i den udestående forpligtelse på passivsiden. Ved første indregning skal det leasede aktiver og leasingforpligtelsen måles til et beløb svarende til nutidsværdien af de aftalte minimumsbetalinger (ekskl. administrationsbidrag) opgjort på tidspunktet for leasingkontraktens indgåelse. En opgørelse af kostprisen på baggrund af minimumsbetalingerne omfatter også betalinger ved leasingperiodens udløb for overtagelse af aktivet, hvis det er sandsynligt, at dette beløb bliver udbetalt uanset om købet af aktivet sker med henblik på videresalg. Ved beregning af nutidsværdi af minimumsindbetalingerne benyttes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor. Hvis den interne rente ikke er oplyst og leasinggivers reelle anskaffelsespris for aktivet er ukendt, benytter institutionen en estimeret intern rente. Kendes leasinggivers anskaffelsespris derimod, kan den interne rente normalt beregnes med udgangspunkt i de øvrige forudsætninger i leasingaftalen. I forbindelse med indregning af Campus Carlsberg i 2016 er anvendt de forudsætninger, som lå til grund for Finansudvalgets godkendelse af investeringen, herunder den anvendte interne rentefod (diskonteringsfaktor), da såvel aktivets dagværdi som leasinggivers interne rente var ukendte. Den skønnede interne rentefod udgør 0,3%. Værdiansættelse af finansiel leasing Leasede aktiver og leasingforpligtelser værdiansættes til kostpris. Ved første indregning skal de leasede aktiver og leasingforpligtelsen måles til et beløb svarende til nutidsværdien af de aftalte minimumsbetalinger (excl. administrationsbidrag) opgjort på tidspunktet for leasingkontraktens indgåelse. En opgørelse af kostprisen på baggrund af minimumsbetalingerne omfatter også betalinger ved leasingperiodens udløb for overtagelse af aktivet, hvis det er sandsynligt, at dette beløb bliver udbetalt uanset om købet af aktivet sker med henblik på videresalg. 46 Årsrapport 2016

47 Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter klassificeres som Andre tilgodehavender henholdsvis et tillæg til de gældsforpligtelser, som instrumentet vedrører. Ændring i dagsværdien af finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af forventede fremtidige transaktioner, indregnes på egenkapitalen under overført resultat for så vidt angår den effektive del af afdækningen. Den ineffektive del indregnes i resultatopgørelsen. RESULTATOPGØRELSE Statstilskud, deltagerbetaling samt andre indtægter mv. Statstilskud indregnes i det finansår, som Uddannelsesog Forskningsministeriet henfører tilskuddet til. En række statstilskud vedrørende professionshøjskolens uddannelser udbetales på grundlag af den foretagne studenterårsværksindberetning, men er tidsmæssigt forskudt i forhold til aktiviteten. Statstilskud, der ikke af Uddannelses- og Forskningsministeriet henføres til et specifikt finansår, periodiseres. Det vil sige, at tilskuddene indregnes i det regnskabsår, hvor den tilknyttede aktivitet gennemføres, uanset hvornår betalingen er modtaget. Hvor statstilskud som følge af betalingsreformen er erstattet af betaling fra jobcentre, indregnes indtægterne i samme takt som indregningen af undervisningstaxameter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Deltagerbetaling vedrørende åben uddannelse indregnes i det finansår, hvortil Uddannelses- og Forskningsministeriet henfører det udløste undervisningstaxameter. Øvrige deltagerbetalinger og andre indtægter periodiseres, hvilket vil sige, at indtægterne indregnes i samme regnskabsår, som de tilsvarende omkostninger, uanset hvornår betalingen er modtaget. Igangværende serviceleverancer indregnes i nettoomsætningen i takt med, at undervisning udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af det i regnskabsåret udførte arbejde (produktionsmetoden). Omkostninger Omkostninger indregnes i takt med afholdelsen. Omkostningerne omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning (indtægter), herunder løn og lønafhængige omkostninger, afskrivninger og øvrige omkostninger. Omkostningerne fordeles på formålene: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Forsknings- og udviklingsaktiviteter Omkostningerne er så vidt muligt henført direkte til de enkelte formål. Hvor det ikke har været muligt at henføre omkostningerne direkte, er der anvendt fordelingsnøgler, der er baseret på medgåede timer, direkte lønomkostninger eller antal årsstuderende (stå). Finansielle indtægter Finansielle indtægter omfatter renteindtægter og eventuelle kursstigninger på værdipapirer. Finansielle omkostninger Finansielle omkostninger omfatter renteomkostninger, amortisering af langfristede gældsforpligtelser samt andre finansielle omkostninger. Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter og omkostninger indeholder indtægter og omkostninger, som hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der klart afviger fra den ordinære drift og som ikke forventes at være af tilbagevendende karakter. BALANCEN AKTIVER Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, undervisningsudstyr, andet udstyr og inventar samt indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egen-fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og lønninger. For finansielt leasede aktiver udgør kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Der indregnes ikke renter i kostprisen. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Rest- Årsrapport

48 værdien udgør maksimalt 50 % af værdien ved første indregning. Grundet ændrede afskrivningsregler må bygninger anskaffet fra 2011 og fremefter ikke længere afskrives over andre perioder end 50 år. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider. Bygninger, erhvervet før 1. januar 2011 Bygninger, erhvervet efter 1. januar 2011 Bygningsinstallationer Indretning af lejede lokaler Inventar og andet udstyr Undervisningsudstyr Biler år 50 år år 5-10 år 3-5 år 3-5 år 3-8 år For bygninger på grunde med hjemfaldspligt kan afskrivningsperioden dog ikke overskride hjemfaldsdatoen. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis undervisningens gennemførelse, markedsføring, ledelse og administration, bygningsdrift samt aktiviteter med særlige tilskud. Aktiver med en kostpris under 50 t.kr. pr. enhed indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen på anskaffelsestidspunktet. Der foretages ikke bunkning af ensartede anskaffelser, der enkeltvis koster under 50 t.kr. Dog aktiveres anskaffelser under 50 t.kr. i forbindelse med IT-infrastruktur. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen sammen med af- og nedskrivninger eller under andre driftsindtægter, i det omfang salgsprisen overstiger den oprindelige kostpris. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er en indikation af værdiforringelse ud over det som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet foretages der nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte anlægsaktiv, vurderes nedskrivnings-behovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Nedskrivning af materielle anlægsaktiver omkostningsføres under samme regnskabspost som de tilhørende afskrivninger. Finansielle anlægsaktiver Deposita måles til kostpris. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris opgjort efter FIFO-metoden eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender baseret på erfaringer fra tidligere år. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Værdipapirer Obligationer optages i regnskabet til den officielle markedskurs. Tab eller gevinster registreres under finansielle udgifter eller indtægter. PASSIVER Langfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser, herunder statslån, kommunal gæld og prioritetsgæld til realkreditinstitutter og kreditinstitutter måles på tidspunktet for lånoptagelse til kostpris, svarende til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Efterfølgende måles langfristet gæld til amortiseret kostpris, svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rentes metode. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser indregnes til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver omfatter modtagne indtægter til resultat-føring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt institutionens likvider ved årets begyndelse og slutning. 48 Årsrapport 2016

49 Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikkekontante driftsposter samt ændring i driftskapital. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusiv de poster, der indgår i likvider. Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter optagelse af lån samt afdrag på rentebærende gæld. Likvider omfatter likvide beholdninger og obligationer. Hoved- og nøgletal/særlige specifikationer Hoved- og nøgletal for institutionen opstilles og præsenteres i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad (= Driftsresultat før ekstraordinære poster/omsætning i alt x 100). Likviditetsgrad (= Omsætningsaktiver i alt/kortfristet gæld i alt x 100). Soliditetsgrad (= Egenkapital i alt/aktiver i alt x 100). Finansieringsgrad (= Langfristet gæld i alt/materielle anlægsaktiver i alt x 100). Årsrapport

50 Resultatopgørelse Note t.kr. t.kr. Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning i alt Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Forsknings- og udviklingsaktiviteter Omkostninger i alt Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Årets resultat Årsrapport 2016

51 Balance Aktiver Note t.kr. t.kr. Indretning af lejede lokaler Grunde og bygninger Andet udstyr og inventar Forudbetalte og uafsluttede anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver i alt Deposita Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Varebeholdninger Varebeholdninger i alt Tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Værdipapirer Likvide beholdninger Likvider i alt Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Årsrapport

52 Balance (fortsat) Passiver Note t.kr. t.kr. Egenkapital pr. 31. december Egenkapital i øvrigt Værdiregulering finanselle poster Periodens resultat Egenkapital i alt Hensatte forpligtelser 0 0 Realkreditgæld Gæld vedrørende finansiel leasing Anden langfristet gæld 0 0 Langfristede gældsforpligtelser i alt Næste års afdrag på langfristede gældsforpligtelser Skyldig løn Feriepengeforpligtelser Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 15 Andre forpligtelser 16 Campus Carlsberg Årsrapport 2016

53 Pengestrømsopgørelse Note t.kr t.kr Årets resultat Reguleringer vedr. ikke kontante poster: Af- og nedskrivninger Reguleringer Ændringer i driftskapital Ændring i varebeholdninger Ændring i tilgodehavender Ændring i kortfristet gæld Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver Ændring i finansielle anlægsaktiver Pengestrømme fra investeringsaktivitet Ændring i statslån 0 0 Ændring i realkreditgæld Ændring i gæld vedr. finansiel leasing Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Ændring i likvider Likvider primo Likvider ultimo Likvider specificeres således Værdipapirer Likvide beholdninger Likvider ultimo Årsrapport

54 Noter t.kr t.kr 1 Statstilskud Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Særlige tilskud Forsknings- og udviklingsaktiviteter Statstilskud i alt Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelse Anden ekstern rekvirentbetaling Andre indtægter Forsknings- og udviklingsaktiviteter Deltagerbetaling og andre indtægter i alt Undervisningens gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger Undervisningens gennemførelse i alt Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning 0 0 Øvrige omkostninger Markedsføring i alt Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger Ledelse og administration i alt Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger Bygningsdrift i alt Årsrapport 2016

55 Noter (fortsat) t.kr t.kr 7 Aktiviteter m. særlige tilskud Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning 0-1 Øvrige omkostninger Aktiviteter m. særlige tilskud i alt Forsknings- og udviklingsaktiviteter Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning 0 0 Øvrige omkostninger Forsknings- og udviklingsaktiviteter i alt Finansielle indtægter Renteindtægt. og andre fin. indtægter Kursgevinster på værdipapirer Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Renteomkostninger og andre fin. omk Kurstab på værdipapirer Finansielle omkostninger Årsrapport

56 Noter (fortsat) 11 Anlægsnote Indretning af lejede lokaler Grunde og bygninger Andet udstyr og inventar i alt t.kr t.kr t.kr t.kr Anskaffelsespris Tilgang i årets løb Afgang i årets løb Anskaffelsespris Akkumulerede af- og nedskrivninger Af- og nedskrivninger i årets løb Af- og nedskrivninger tilbageførte i årets løb Akkumulerede af- og nedskrivninger Forudbetalte og uafsluttede anlægsaktiver Tilgang forudbetalte og uafsluttede anlægsaktiver Afgang forudbetalte og uafsluttede anlægsaktiver Forudbetalte og uafsluttede anlægsaktiver Bogført værdi Kontantvurdering af grunde og bygninger Værdi af afsluttede, ikke vurderede ny- og tilbygninger Egenkapital t.kr t.kr Egenkapital primo Værdiregulering finanselle poster Årets bevægelse Egenkapital ultimo Årsrapport 2016

57 Noter (fortsat) 13 Langfristede gældsforpligtelser Langfristet Kortfristet Restgæld del del efter 5 år t.kr t.kr t.kr Realkreditgæld Gæld vedr. finansiel leasing Langfristet Kortfristet Restgæld del del efter 5 år t.kr t.kr t.kr Gæld vedr. financiel leasing Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Til sikkerhed for gæld til realkreditinstitutter, DKK 25,4 mio. kr., er der givet pant i grunde og bygninger, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2015 udgør DKK 242,8 mio.kr. 16 Andre forpligtelser Institutionen har indgået normale huslejeaftaler, hvor lejen i uopsigelighedsperioden udgør ca. DKK 165,6 mio. kr. Herudover har institutionen indgået en række serviceaftaler, som forpligter institutionen. Forpligtelserne vedrører fortrinsvis kantinedrift. 17 Note vedr. finansielt leasede aktiver UCC har pr. 1. juli 2016 overtaget den nye campus på Humletorvet i Carlsbergbyen (Campus Carlsberg). Aftalen omkring Campus Carlsberg er struktureret som en finansiel 30-årig leasingaftale, der d. 6. december 2012 er forelagt og godkendt af Finansudvalget. De årlige ydelser i leasingaftalen udgør DKK 63,9 mio. og pr. 30. juni 2046 når aftalen udløber vil der være en slutbetaling på DKK 1,5 mia. Da leasingaftalen blev forelagt og godkendt af Finansudvalget var forudsætningerne for den regnskabsmæssige behandling anført, herunder at den interne rentefod udgjorde 0,3%. På tidspunktet for Finansudvalgets godkendelse forelå der ikke klare retningslinjer for den regnskabsmæssige behandling af OPP-aftaler, herunder klassifikation og værdiansættelse af sådanne aftaler. Efter Finansudvalgets godkendelse har Moderniseringsstyrelsen offentliggjort en vejledning i fortolkningen af Statens Regnskabsregler på området. Ledelsen har valgt at fastholde den regnskabsmæssige behandling der lå til grund for Finansudvalgets godkendelse selvom denne ikke er i overensstemmelse med den nye vejledning. For en god ordens skyld har ledelsen i december 2015 anmodet ministeriet om godkendelse af den regnskabsmæssige behandling, men har fortsat ikke modtaget endeligt svar. UCC har 27. marts 2017 modtaget en godkendelse fra ministeriet til i regnskabet for 2016 at behandle Campus Carlsberg som hidtil forudsat jf. aktstykket, idet styrelsen vil tage initiativ til en endelig afklaring af spørgsmålet i Såfremt der ikke opnås endelig godkendelse for den regnskabsmæssige behandling vil dette ikke påvirke likviditeten, men reducere den bogførte værdi af finansielt leasede anlægsaktiver og langfristede leasingforpligtelser samt reducere de fremadrettede driftsresultater. Årsrapport

58 Særlige specifikationer Udlagte aktiviteter t.kr. t.kr. Videresendte tilskud m.v. vedrørende aktiviteter udlagt til andre Modtagne tilskud m.v. vedrørende aktiviteter gennemført for andre 0 0 Personaleomkostninger t.kr. t.kr. Lønninger Pensioner Andre omkostninger til social sikring Personaleomkostninger i alt Personaleårsværk Antal årsværk inkl. ansatte på sociale vilkår. 942,6 971,6 Andel i procent ansat på sociale vilkår. 3,1% 3,2% Revision t.kr. t.kr. Lovpligtig revision Andre erklæringsydelser Andre ydelser I alt Undervisningsmiddelcenterfunktionen Tilskud Øvrige indtægter Indtægter i alt Lønomkostninger Øvrige omkostninger Omkostninger i alt Resultat Årsrapport 2016

59 Særlige specifikationer (fortsat) 2016 Udlån af digitale undervisningsmidler Udlån af bøger Udlån af artefakter Informationssamling Rådgivning og vejledning, IT Rådgivning og vejledning, analoge materialer Ordinære driftsomkostninger Heraf husleje mv Heraf lønninger og personaleomkostninger Andre ordinære driftsomkostninger Heraf eksterne indkøb Øvrige omkostninger Total Inkluderet i ovenstående er følgende omkostninger afholdt på vegne af CFU-DK Korrigeret total Inkluderet i ovenstående er følgende kontingenbetaling og andre overførsler til CFU-DK (skema fortsættes på næste side) Årsrapport

60 Særlige specifikationer (fortsat) 2016 Digitalt eller delvist digtalt leverede kurser (blended learning) Analoge kurser Udvikling i digitale lærermidler Eksterne projekter og konferencer Generel ledelse og administration Ordinære driftsomkostninger Heraf husleje mv Heraf lønninger og personaleomkostninger Andre ordinære driftsomkostninger Heraf eksterne indkøb Øvrige omkostninger Total Inkluderet i ovenstående er følgende omkostninger afholdt på vegne af CFU-DK Korrigeret total Inkluderet i ovenstående er følgende kontingenbetaling og andre overførsler til CFU-DK Årsrapport 2016

61 Særlige specifikationer (fortsat) Selvforsikringsudgifter t.kr. t.kr. Udgifter vedrørende bygninger og løsøre Udgifter vedrørende erstatningsansvar 0 0 Udgifter vedrørende tjenesterejser 0 0 Afholdte selvforsikringsudgifter i alt Beløb for ikke genanskaffede genstande Ikke genanskaffede genstande i alt - - Samlede selvforsikringsomkostninger i regnskabsåret Institutionens selvrisiko i regnskabsåret Indtægtsdækket virksomhed IDV t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Omsætning Lønninger Øvrige drift Indtægtsdækket virksomhed i alt Akkumuleret resultat Årsrapport

62 Fripladser og stipendier Antal personer, der har fået tildelt hel/delvis friplads Forbrug i regnskabsåret fripladser Forbrug i regnskabsåret stipendier Antal Uddannelse ansøgninger Pædagog Lærer Fysioterapeut Psykomotorik terapeut Sygeplejerske Akkumuleret resultat Overført fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Overført overskud vedr. udenlandske betalingsstuderende Forbrug i regnskabsåret Beholdning År Beholdning primo ultimo Hensat til afgivne tilsagn pr. 31. december Årsrapport 2016

63 Påtegninger Ledelsespåtegning, ledelsens underskrifter og bestyrelsens habilitetserklæring Bestyrelse og rektor har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2016 for Professionshøjskolen UCC. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskab samt bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. I henhold til 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen tilkendegives det hermed: At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København, 28. marts Laust Joen Jakobsen, rektor Carsten Koch, bestyrelsesformand Bestyrelse Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love at opfylde habilitetskravene i 14 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.* Carsten Koch bestyrelsesformand Bergur Løkke Rasmussen Daniel Kollberg Klaus Nørskov, næstformand Winni Grosbøll Gitte Funch Agi Csonka Kirsten Jensen Katja Zarp Michael Egelund Else Sommer Amalie Kjærgaard Eybye Niels Peter Møller Anne Dorthe Hermansen Ditte Charles * Revisionen af årsregnskabet omfatter ikke bestyrelsens habilitetserklæring Årsrapport

64 Den uafhængige revisors erklæringer Til bestyrelsen for Professionshøjskolen UCC REVISIONSPÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABET Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Professionshøjskolen UCC for regnskabsåret 1. januar december 2016, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet udarbejdes efter bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen og Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (i det følgende kaldet statens regnskabsregler ). Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med statens regnskabsregler. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark samt god offentlig revisionsskik, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i Uddannelses- og Forskningsministeriet bekendtgørelse nr af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser (revisionsbekendtgørelsen). Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet. Vi er uafhængige af institutionen i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA s Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Fremhævelse af forhold i regnskabet Uden at modificere vores konklusion henviser vi til note 17, hvor ledelsen har redegjort for den regnskabsmæssige behandling af Campus Carlsberg. Idet vi mener, at forståelse af den regnskabsmæssige behandling af Campus Carlsberg byggeriet er væsentligt for forståelsen af årsregnskabet, herunder påvirkningen på balancen og de fremtidige driftsresultater ønsker vi at henlede regnskabslæsernes opmærksomhed på forholdet. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med statens regnskabsregler. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere institutionens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere institutionen, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt god offentlig revisionsskik, jf. revisionsbekendtgørelsen, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt god offentlig revisionsskik, jf. revisionsbekendtgørelsen, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er 64 Årsrapport 2016

65 anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om institutionens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at institutionen ikke længere kan fortsætte driften. Vi kommunikerer m den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsesberetningen omfatter ligeledes målrapporteringen. Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen og målrapporteringen. Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen og målrapporteringen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen og målrapporteringen. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og målrapporteringen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen og målrapporteringen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen og målrapporteringen indeholder krævede oplysninger i henhold til statens regnskabsregler. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen og målrapporteringen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i statens regnskabsregler. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen og målrapporteringen. ERKLÆRING I HENHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING OG ØVRIG REGULERING Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis; og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften, der er omfattet af regnskabet. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel juridisk-kritisk revision som forvaltningsrevision. Ved juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften, der er omfattet af regnskabet. Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom. Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse. København, den 28. marts 2017 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr Simon Høgenhav, statsautoriseret revisor Årsrapport