Statens personale i tal

Transkript

1 P S T A T E N S E R S O N A L E I T A L November 2002

2 S T A T E N S P E R S O N A L E I T A L November 2002

3 Statens personale i tal November 2002 Udgiver: Personalestyrelsen Ansvarlig institution: Personalestyrelsen Copyright: Personalestyrelsen. Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Danmark Telefon Fax: Schultz@schultz.dk Hjemmeside: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Personalestyrelsen Lønpolitisk kontor Frederiksholms Kanal København K. Danmark Telefon Omslag og tryk: Saloprint a/s Oplag ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Saloprint a/s ISBN: Publikationen kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside:

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1 Forord Staten det er Det statslige forhandlingsområde gennem 100 år Årsværk og lønsum fordelt på ministerområder mv Sektorer og hovedpersonalegrupper i staten Centralorganisationer Statens personale fordelt på centralorganisationer Udvikling i antal årsværk på det statslige forhandlingsområde fordelt på centralorganisationer Arbejdsgiverorganisationer Arbejdsgiverorganisationer i Danmark Overenskomstforligene Løn Lønstigningstakten Faktisk og aftalt timelønsstigning på årsbasis OK 95 OK Udviklingen i lønniveauet Lønniveau for statens personalegrupper, Ansættelsesformer Udviklingen i tjenestemands- og overenskomstansættelse Tjenestemandsansættelse fordelt på ministerområder mv., Åremålsansættelse for kontorchefer Alder Alderssammensætning i sektorerne, Aldersfordelingen blandt tjenestemænd og overenskomstansatte

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 9 Pension Det statslige pensionsområde Tjenestemandspensionsområdet Pensionsordninger for overenskomstansatte Nye lønsystemer i staten Udviklingen i de nye lønsystemer Køn Kønsfordelingen på det danske arbejdsmarked Kønsfordelingen i staten Fravær Fravær i staten Arbejdstid Det rummelige arbejdsmarked Rekruttering af etniske minoriteter Socialt kapitel Bilag 1 Statslige styrelser mv Bilag 2 Hvis du vil vide

6 FORORD 1 Forord Med Statens personale i tal præsenteres den statslige sektor i Danmark på baggrund af et opdateret statistisk datagrundlag. Publikationen sætter i år særlig fokus på: Det statslige forhandlingsområde gennem 100 år Centralorganisationer og arbejdsgiverorganisationer Overenskomstforligene Lønforhold og -udvikling Ansættelsesformer Opdateret prognose for tjenestemandspensionsområdet Aktuel status for de nye lønsystemer i staten Profiler for udviklingen i alder, køn og fravær Arbejdstidens udvikling, herunder beregning af det faktiske nettoårsværk Det rummelige arbejdsmarked Hvor det er relevant, sammenlignes det statslige område med den (amts)kommunale og private sektor. Kort sagt giver Statens personale i tal en kortfattet indføring i det statslige område. Derfor vil Personalestyrelsen fortsat opdatere Statens personale i tal i takt med udviklingen på de forskellige områder. Lisbeth Lollike Direktør 5

7 STATEN DET ER 2 Staten det er 2.1 Det statslige forhandlingsområde gennem 100 år Finansministeriet, Personalestyrelsen, er den centrale myndighed for behandlingen af sager om løn- og andre ansættelsesvilkår for personale i staten og folkekirken mv. Tilsvarende fastsætter eller aftaler Finansministeriet som udgangspunkt løn- og ansættelsesvilkår for ikke-statslige institutioner (f.eks. selvejende institutioner), hvis mindst halvdelen af institutionens ordinære driftsudgifter dækkes af statslige tilskud. Statsligt ejede aktieselskaber og deres ansatte er ikke omfattet af Finansministeriets kompetence til at aftale eller fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår. Frem til slutningen af 1980 erne var det statslige forhandlingsområde generelt i vækst og nåede på dette tidspunkt op på omkring ansatte. Siden er antallet af statsansatte faldet dels i kraft af en række selskabsdannelser, eksempelvis oprettelsen af rederiet Scandlines og busselskabet Combus, dels fordi en række opgaver er flyttet fra staten til amterne og kommunerne. Således er folkeskolen overgået til kommunerne og Rigshospitalet til Hovedstadens Sygehusfællesskab. Siden begyndelsen af 1990 erne og frem til 2002 har det statslige område ligget omkring et niveau på årsværk. I 2002 er antallet af årsværk faldet til , idet Post Danmark medio 2002 er etableret som aktieselskab og dermed ikke længere er en del af det statslige forhandlingsområde. En del af det statslige forhandlingsområde ligger uden for finanslovsområdet. I 2002 er der således omkring årsværk, som er uden for finansloven, men som er omfattet af det statslige forhandlingsområde. Det drejer sig primært om ansatte i DSB og om lærer- og lederstillinger ved private grundskoler og efterskoler. 6

8 STATEN DET ER År Det statslige Forhandlingsområde Finanslovsområdet* Tabel 1 Forhandlingsområdet og finanslovsområdet (årsværk) ** Kilde: Diverse årgange af Statistiske efterretninger, forhandlingsdatabasen samt Statens Personaleforbrug, Økonomistyrelsen ( Tallene er afrundet til nærmeste hele tusinde. * Opgørelsen afviger fra personaletallene offentliggjort i Budgetredegørelsen 2000/2001. Det skyldes, at der i budgetredegørelsen er korrigeret for bl.a. opgaveomlægninger og udskillelse af driftsenheder for at øge sammenligneligheden af og derved vise udviklingen i personaletallene over tid på finanslovsområdet, som det ser ud i dag. ** Anm.: Det foreløbige skøn for 2002, på baggrund af finanslovsforslaget for 2003, udgør årsværk. Dette tal er ikke direkte sammenligneligt med den forudgående tidsserie. 7

9 STATEN DET ER Figur 1 Det statslige forhandlingsområde og området dækket af finansloven (årsværk) Antal årsværk Det statslige forhandlingsområde Finanslovsområdet Kilde: Diverse årgange af Statistiske efterretninger, forhandlingsdatabasen samt Statens Personaleforbrug ( 2.2 Årsværk og lønsum fordelt på ministerområder mv. Tabellen viser antallet af medarbejdere og lønsummen på de enkelte ministerområder samt i DSB. Det fremgår, at der er stor spredning på de enkelte ministerområders størrelse. Således er 66 pct. af alle ansatte på det statslige område ansat i Undervisningsministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Justitsministeriet. 8

10 STATEN DET ER Årsværk Lønsum Andel i pct. Ministerområde i alt i Dkr. årsværk lønsum Undervisningsministeriet Forsvarsministeriet Justitsministeriet Tabel 2 Årsværk og lønsum fordelt på ministerområder mv Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling DSB Kirkeministeriet Trafikministeriet Skatteministeriet Kulturministeriet Beskæftigelsesministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Miljøministeriet Fødevareministeriet Erhvervs- og Økonomiministeriet Integrationsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Socialministeriet Statsministeriet Det statslige forhandlingsområde Kilde: Forhandlingsdatabasen 2. kvartal Post Danmark indgår ikke. Lønbegreb: Samlet løn inkl. arbejdsgivers pensionsbidrag på overenskomstområdet samt arbejdsgivers indbetaling til finanslovens 36 (tjenestemandspensioner). I bilag 1 er der medtaget en oversigt over større aktivitetsområder og/eller institutioner på de enkelte ministerområder. 9

11 STATEN DET ER 2.3 Sektorer og personalegrupper i staten Den statslige sektors opgaver adskiller sig fra det øvrige arbejdsmarked ved i hovedtræk at fordele sig på tre hovedsektorer, nemlig undervisning, forskning og kultur mv. (45 pct.) forsvar, politi og retsvæsen (30 pct.) administration (16 pct.). Hertil kommer de tilbageværende store driftsområder, DSB og Banestyrelsen (8 pct.). Figur 2 Sektorer i staten % 8% 1% Undervisning, forskning og kultur mv. Forsvar, politi og retsvæsen Administration mv. 45% Transport Øvrig 30% Kilde: ISOLA 2. kvt og egne beregninger. Frie grundskoler mv. indgår i opgørelsen, mens Post Danmark ikke indgår. Personalesammensætningen i staten afspejler opgavesammensætningen i den statslige sektor. Medarbejderne i staten kan opdeles i 9 hovedgrupper efter arbejdsopgaver og typiske rekrutteringskanaler, jf. figur 3. 10

12 STATEN DET ER 9% 6% 5% 1% 18% Akademikere Kontorfunktionærer Politi og forsvar Faglærte mv. Figur 3 Personalegrupper i staten Lærere 13% 17% Ikke faglærte Chefer mv. Øvrige IT- og edb-medarbejdere 15% 16% Kilde: ISOLA 2. kvt og egne beregninger. Frie grundskoler mv. indgår i opgørelsen, mens Post Danmark ikke indgår. Anm.: Af det samlede antal akademikere udgør undervisere og forskere omkring 40 pct.. Akademikere udgør den største gruppe med 18 pct. af det samlede antal årsværk i staten. Herefter følger kontorfunktionærer og politi/forsvar, der udgør henholdsvis 17 pct. og 16 pct. af årsværkene i staten. Antallet af kontorfunktionærer har stort set været stabilt de seneste ti år, mens andelen antallet af akademikere har været stigende gennem årene. Antallet af ikke-faglærte i staten er blevet omtrent halveret med udskillelsen af Post Danmark. 11

13 STATEN DET ER Tekstboks 1 Personalegrupper i staten, årsværk Chefer mv.: Alle ansatte på lønramme 35-niveau og derover. I denne kategori findes ansatte fra liniechefniveau samt ikke-chefer med et højt kompetenceniveau, som f.eks. tjenestemandsansatte chef- og specialkonsulenter. 2. Akademikere: Alle hvis løn- og ansættelsesvilkår forhandles af en organisation under Akademikernes Centralorganisation (AC), der ikke falder under kategorien chefer mv., og som ikke er internt uddannede inden for politi og forsvar. Gruppen indeholder chefog specialkonsulenter på nyt lønsystem. Af det samlede antal akademikere udgør undervisere og forskere omkring 40 pct. 3. Politi og forsvar: Internt uddannede i politi og forsvar (f.eks. politibetjente og officerer). 4. Kontormedarbejdere: Kontoruddannet personale, kontorassistenter og kontorelever (tjenestemænd og overenskomstansatte). 5. IT- og edb-medarbejdere: Ikke-akademisk uddannede IT- og edbmedarbejdere. 6. Lærere: Forskellige ikke-akademisk uddannede undervisere (hovedsagelig ansat på Undervisningsministeriets område). 7. Faglærte mv.: Alle overenskomstansatte med en uddannelse, som i længde og kompetenceniveau mindst svarer til en faglært uddannelse, og som ikke er akademikere, kontormedarbejdere, ITog edb-medarbejdere eller lærere. Dertil kommer tjenestemænd uden for kategori 1-6, som aflønnes på skalatrin 23 og derover. 8. Ikke-faglærte: Ikke-faglærte og helt kortuddannede overenskomstansatte samt tjenestemænd uden for kategori 1-6, som aflønnes på skalatrin 22 og derunder. 9. Øvrige (øvrige personalegrupper på det statslige område) 12

14 CENTRALORGANISATIONER 3 Centralorganisationer 3.1 Statens personale fordelt på centralorganisationer Hovedparten af personalet på det statslige forhandlingsområde er ansat i henhold til en kollektiv overenskomst eller som tjenestemænd. Omkring 98 pct. af statens personale er omfattet af de 5 centralorganisationers forhandlingskompetence: Statsansattes Kartel (StK) Statstjenestemændenes Centralorganisation II (COII) Akademikernes Centralorganisation (AC) Lærernes Centralorganisation (LC) Overenskomstansattes Centralorganisation (OC) Centralorganisationerne har dannet et fælles forhandlingsudvalg, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU). AC er kun tilsluttet CFU med sine tjenestemandsansatte. AC s forhandlinger om de overenskomstansatte akademikeres vilkår er dog tæt forbundet med forhandlingerne i CFU s regi. Hovedparten af personalet i staten mv. er ansat som tjenestemænd eller i henhold til en kollektiv overenskomst. Tekstboks 2 Centralorganisationer. Løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd fastsættes ved aftale mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer. Tjenestemændenes centralorganisationer repræsenterer hver især en række tilsluttede organisationer. Kollektive overenskomster/organisationsaftaler indgås med de faglige organisationer. I alt er ca. 100 organisationer part i overenskomster/organisationsaftaler inden for staten mv. Generelle spørgsmål om løn- og andre ansættelsesvilkår forhandles og aftales dog for størstedelen direkte mellem CFU og AC på den ene side og på den anden side Finansministeriet. 13

15 CENTRALORGANISATIONER På StK s, CO II s og LC/OC s område er der etableret et overenskomstsystem bestående af en fællesoverenskomst for hver centralorganisation indeholdende en række generelle ansættelsesvilkår (f.eks. ferie, barsel og sygefravær). I tilknytning hertil er der med de respektiver forbund/foreninger indgået organisationsaftaler, der indeholder specifikke bestemmelser (f.eks. løn og arbejdstid), der kun omfatter den pågældende personalegruppe. På AC s område er der indgået én overenskomst, der som udgangspunkt dækker alle akademikere, og som indeholder fælles regler om løn- og ansættelsesvilkår. Nedenstående figur illustrer aftalesystemet på overenskomstområdet. Figur 4 Forhandlingssystemets centrale aftaler StK-fællesoverenskomsten COII-fællesoverenskomsten Fælles regler for overenskomsterne 38 organisationsaftaler 12 organisationsaftaler 2 selvstændige overenskomster LC/OC-fællesoverenskomsten 13 organisationsaftaler 1 selvstændig overenskomst AC-overenskomsten 6 selvstændige overenskomster Kilde: Personalestyrelsen. Tabellerne nedenfor viser de personalegrupper i staten, hvor der er mindst 500 årsværk, fordelt på centralorganisationerne. Ca årsværk er uden for centralorganisationernes forhandlingsområde. Det drejer sig om individuelt ansatte, regulativansatte eller ansatte omfattet af overenskomster mv. indgået med organisationer, der står uden for centralorganisationerne. 14

16 CENTRALORGANISATIONER Årsværk Lønsum StK Antal I pct. (1.000 Dkr.) Kontorfunktionærer Stampersonel A-løn Tabel 3 StK-personalegrupper med mindst 500 årsværk. 2. kvt Laboratoriefunktionærer Rengøringsassistenter Fængselsfunktionærer Gravere Håndværkere i staten Lokomotivfører Faglærte arbejdere Gartner og gartneriarb Specialarbejdere Edb-medarbejdere, HK Overkonstabler Håndværkere, Fsv./DSB HK/Sl-ansatte, centre AF-konsulenter Specialarbejdere M.F Togførere Skovarbejdere Husmedhjælpere Stationsbetjente Kontorpersonale DSB Servicemedarbejdere Kirketjenere Under 500 årsværk StK i alt Kilde: Forhandlingsdatabasen 2. kvartal Post Danmark indgår ikke i opgørelsen. Lønbegreb: Samlet løn inkl. arbejdsgivers pensionsbidrag på overenskomstområdet samt arbejdsgivers indbetaling til finanslovens 36 (tjenestemandspensioner). 15

17 CENTRALORGANISATIONER Tabel 4 COII-personalegrupper med mindst 500 årsværk. 2. kvt Årsværk Lønsum COII Antal I pct. (1.000 Dkr.) Politibetjente mv Lærere (erhvervsskoler) Vicepolitikommisærer Konsulenter Fuldmægtige Kontorfuldmægtige Materielassistenter Specialkonsulenter Under 500 årsværk COII i alt Kilde: Forhandlingsdatabasen 2. kvartal Post Danmark indgår ikke i opgørelsen. Lønbegreb: Samlet løn inkl. arbejdsgivers pensionsbidrag på overenskomstområdet samt arbejdsgivers indbetaling til finanslovens 36 (tjenestemandspensioner). 16

18 CENTRALORGANISATIONER Årsværk Lønsum AC Antal I pct. (1.000 Dkr.) Jurister/Økonomer Magistre Tabel 5 AC-personalegrupper med mindst 500 årsværk. 2. kvt Ingeniører OGU-officerer Ph.d.-studerende Sognepræster Magistre, erhvervsskoler Agronomer Dyrlæger Gymnasiemagistre Magistre, chef Bibliotekarer Under 500 årsværk AC i alt Kilde: Forhandlingsdatabasen 2. kvartal Post Danmark indgår ikke i opgørelsen. Lønbegreb: Samlet løn inkl. arbejdsgivers pensionsbidrag på overenskomstområdet samt arbejdsgivers indbetaling til finanslovens 36 (tjenestemandspensioner). 17

19 CENTRALORGANISATIONER Tabel 6 LC/OC-personalegrupper med mindst 500 årsværk. 2. kvt Årsværk Lønsum LC/OC Antal I pct. (1.000 Dkr.) Lærere (Grundskoler) Lærere (Efterskoler) Stampersonel CS Stampersonel A-Løn Seniorsergenter Faglærere (AMU) Lærere (Daghøjskoler) Flyverspecialister Lærere (Produktionsskoler) Edb-medarbejdere, Prosa Under 500 årsværk LC/OC i alt Kilde: Forhandlingsdatabasen 2. kvartal Post Danmark indgår ikke i opgørelsen. Lønbegreb: Samlet løn inkl. arbejdsgivers pensionsbidrag på overenskomstområdet samt arbejdsgivers indbetaling til finanslovens 36 (tjenestemandspensioner). 18

20 CENTRALORGANISATIONER 3.2 Udvikling i antal årsværk på det statslige forhandlingsområde fordelt på centralorganisationer Ændring, i årsværk i pct. StK COII AC Tabel 7 Antal årsværk fordelt på centralorganisationer, på det statslige forhandlingsområde TOK Andre Hovedtotal Kilde: Forhandlingsdatabasen 2. kvartal de enkelte år. Tabellen viser, at der siden 1996 har været et faldende antal årsværk under StK, mens antallet af årsværk især er steget under AC. Således har StK i perioden 1996 til 2002 haft en nedgang i antallet af årsværk på 35 pct., mens AC modsat har oplevet en vækst på 16 pct. Det seneste kraftige fald i StK s årsværk på det statslige forhandlingsområde, er primært begrundet i Post Danmarks etablering som aktieselskab. 19

21 CENTRALORGANISATIONER Figur 5 Antal årsværk fordelt på centralorganisationer Antal årsværk StK COII AC LC/OC Andre Centralorganisation Kilde: Forhandlingsdatabasen 2. kvartal de enkelte år. Post Danmark indgår ikke i opgørelsen for StK: Statsansattes Kartel COII: Statstjenestemændenes Centralorganisation II AC: Akademikernes Centralorganisation LC/OC: Lærernes Centralorganisation/Overenskomstansattes Centralorganisation CFU: Centralorganisationernes fællesudvalg Links 20

22 ARBEJDSGIVERORGANISATIONER 4 Arbejdsgiverorganisationer 4.1 Arbejdsgiverorganisationer i Danmark 2001 Finansministeriet, Personalestyrelsen, er arbejdsgiverorganisation for det statslige område med omkring årsværk i 2001, svarende til 8,5 pct. af de beskæftigede i Danmark, jf. figur 6. På det offentlige område er KL den største arbejdsgiverorganisation med i alt årsværk. Den største arbejdsgiverorganisation på det private område, Dansk Arbejdsgiverforening, er med årsværk større end KL og Personalestyrelsen til sammen. Omkring 55 pct. af de privatansatte er ansat i virksomheder, der enten er organiseret i andre private arbejdsgiverorganisationer eller ikke er organiseret i nogen arbejdsgiverorganisation. 21

23 ARBEJDSGIVERORGANISATIONER Tabel 8 Arbejdsgiverorganisationer på det offentlige og private arbejdsmarked. Antal årsværk År/sektor Den offentlige og private sektor i alt Den offentlige sektor i alt Kommunernes Landsforening Finansministeriet, Personalestyrelsen Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Hovedstadens Sygehusfællesskab Frederiksberg Kommune Den private sektor i alt Dansk Arbejdsgiverforening Finanssektorens Arbejdsgiverforening Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Andre/ikke-organiserede arbejdsgivere Kilde: KL, ARF, H:S og DA. Anm.: Det statslige område repræsenteret ved Finansministeriet, Personalestyrelsen er for så vidt angår 2001 inklusive Post Danmark. Figur 6 Arbejdsgiverorganisationer fordelt på sektorer ,0% 25,6% KL, ARF, H:S m.fl. Finansministeriet, Personalestyrelsen Dansk Arbejdsgiverforening Finanssektorens Arbejdsgiverforening Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger 2,7% 2,6% 8,5% Andre/uorganiserede 29,5% Kilde: KL, ARF, H:S og DA. 22

24 ARBEJDSGIVERORGANISATIONER Eksklusive Post Danmark, der ikke længere hører under det statslige forhandlingsområde, udgør området ca årsværk i KL: Amtsrådsforeningen: Det fælleskommunale løndatakontor: Danmarks Arbejdsgiverforening: Hovedstadens Sygehusfællesskab: Links 23

25 OVERENSKOMSTFORLIGENE Overenskomstforligene Nedenstående tabel viser aftaleresultaterne på det statslige område i perioden 1991 til Overenskomsterne blev fra 1991 til 1998 indgået som toårige aftaler, mens de to seneste overenskomstperioder er treårige ( , ). Der henvises til tekstboks 3 vedrørende hovedkomponenter i lønudviklingen på det statslige område. Tabel 9 Aftaleresultater på det statslige område I pct. Samlet, Udmøntning fra Generel Særlige Pulje aftalt reguleringsramme ordning justering feriefridage ,72 0,53 1,25 1, ,03 0,44 1,47 1,36 OK 91 i alt 1,75 0,97 2,72 2, ,50 0,50 1,00 0, ,00 0,50 1,50 0,50 OK 93 i alt 1,50 1,00 2,50 1, ,70 0,70 0, ,25 1, ,75 0,75 1, ,80 0,80 OK 95 i alt 2,25 1,25 3,50 1, ,50 0,50 1, ,35 1, ,90 0,90 1, ,50 1,50 OK 97 i alt 2,90 1,35 4,25 2,18 24

26 OVERENSKOMSTFORLIGENE I pct. Generel justering Pulje Særlige feriefridage Udmøntning fra regulerings- ordning Samlet, aftalt ramme Tabel 9 - fortsat ,27 0,40 0,67 1, ,15 1,35 0,40 2,90 0, ,48 0, ,17 0,20 2,37 1, ,13 1,13 OK 99 i alt 5,20 1,35 1,00 7,55 2, ,26 1,26 0, ,75 0,95 0,40 3,10 * ,25 0, ,80 0,40 2,20 * ,74 0,74 OK 02 i alt 5,55 1,20 0,80 7,55 Kilde: Personalestyrelsen. * Anm.: Udmøntning fra reguleringsordningen kan endnu ikke opgøres for perioden Anm: Udmøntningen fra reguleringsordningen er opgjort som bruttoprovenuet dvs. inkl. centralt aftalte puljemidler finansieret af reguleringsordningen. OK 02 Hovedpunkterne i forligene med Centralorganisationernes Fællesudvalg og Akademikernes Centralorganisation findes på Personalestyrelsens hjemmeside, Links 25

27 LØN 6 Løn 6.1 Lønstigningstakten Set over perioden siden 1996 er lønstigningstakten på det statslige område præget af større udsving end lønstigningstakterne på det private område. Forklaringen er, at der er relativt store udsving i de aftalte generelle lønforhøjelser i de enkelte overenskomstår på det statslige område. Dette forstærkes yderligere af effekten af reguleringsordningen, der over en længere periode sikrer en parallel lønudvikling på det statslige og private område. Sammenholdes lønstigningstakterne siden 1996 med udviklingen i forbrugerpriserne, kan det konstateres, at der har været en reallønsfremgang siden

28 LØN Lønstigningstakt i pct. Stat Kommune Privat sektor Stigning Forbrugerpriserne (pct.) 1 kvt ,9 1,9 3,8 1,8 2 kvt ,3 3,0 3,8 1,9 Tabel 10 Lønstigningstakt på det statslige område kvt ,1 3,0 3,8 2,4 4 kvt ,8 2,9 3,7 2,4 1 kvt ,3 3,0 3,7 2,2 2 kvt ,6 3,2 4,1 2,1 3 kvt ,4 2,5 4,0 2,5 4 kvt ,7 2,9 3,9 2,1 1 kvt ,3 2,7 4,1 2,1 2 kvt ,4 4,1 4,2 2,0 3 kvt ,8 4,6 4,4 1,6 4 kvt ,9 5,4 4,5 1,7 1 kvt ,6 4,7 4,7 2,0 2 kvt ,2 2,6 4,0 2,1 3 kvt ,8 3,8 4,0 2,7 4 kvt ,2 1,8 4,1 3,0 1 kvt ,0 2,1 3,6 3,0 2 kvt ,2 4,9 3,4 3,3 3 kvt ,8 3,5 3,9 2,4 4 kvt ,8 4,4 3,7 2,6 1 kvt ,3 3,9 3,8 2,4 2 kvt ,7 3,0 4,7 2,7 3 kvt ,4 3,6 4,2 2,5 4 kvt ,8 4,0 4,1 1,9 1 kvt ,2 3,8 4,1 2,5 2 kvt ,2 2,7 3,7 2,1 Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik. Lønbegreb: Samlet fortjeneste inkl. lønmodtagers og arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, gene- og overtidstillæg og eksklusive feriepenge, ferietillæg og andre uregelmæssige betalinger såsom efterreguleringer i forbindelse med overenskomstfornyelse. Post Danmark indgår i opgørelsen, frie grundskoler mv. indgår ikke. 27

29 LØN Figur 7 lønstigningstakt på det statslige område ,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 1 kvt kvt kvt kvt kvt kvt Lønstigningstakt i pct. 3 kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Stat Kommune Privat sektor Forbrugerprisindeks Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Lønbegreb: Samlet fortjeneste inkl. lønmodtagers og arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, gene- og overtidstillæg og eksklusive feriepenge, ferietillæg og andre uregelmæssige betalinger såsom efterreguleringer i forbindelse med overenskomstfornyelse. Post Danmark indgår i opgørelsen, frie grundskoler mv. indgår ikke. 6.2 Faktisk og aftalt timelønsstigning på årsbasis OK 95 - OK 02 Det statslige område er primært et normallønsområde, hvor lønudviklingen er en funktion af centralt aftalte lønstigninger. Denne klare sammenhæng mellem den centralt aftalte lønudvikling og den faktiske lønudvikling fremgår af figur 8 nedenfor. Forskellen mellem den centralt aftalte lønudvikling og den faktiske lønudvikling, reststigningen, skyldes lønglidning og lokal løndannelse. Ved overenskomstforhandlingerne i 1999 blev der aftalt beskedne generelle lønstigninger i 1999, men til gengæld store lønstigninger i 2001, og derfor er der meget store forskelle på lønstigningstakten på de forskellige tidspunkter. Derfor kan den statslige lønudvikling i perioder ligge henholdsvist over eller under lønudviklingen i den private sektor. 28

30 LØN Lønstigningstakt i % 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 OK 95 OK 97 OK 99 OK 02 Figur 8 7,0 Faktisk og aftalt timeløns- 6,0 stigning på 5,0 årsbasis. OK 95-4,0 OK 02 3,0 2,0 Lønstigningstakt i % 1,0 1,0 0,0 0,0 1 kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt centralt aftalt samlet stigningstakt privat sektor Kilde: Danmark Statistik og egne beregninger. Lønbegreb: Samlet fortjeneste inkl. lønmodtagers og arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, gene- og overtidstillæg og eksklusive feriepenge, ferietillæg og andre uregelmæssige betalinger såsom efterreguleringer i forbindelse med overenskomstfornyelse. Post Danmark indgår i opgørelsen, frie grundskoler mv. indgår ikke. Centralt aftalte, generelle lønstigninger og puljer til særlige formål De centralt aftalte, generelle lønstigninger (generel justering) og puljerne til særlige formål udgør tilsammen den aftalte ramme (overenskomstrammen). Det vil sige den ramme inden for hvilken de centrale parter aftaler fornyelsen af overenskomsterne. Tekstboks 3 Hovedkomponenter i lønudviklingen på det statslige område Puljer til særlige formål kan være puljer til tværgående formål (f.eks. tværgående pensionsforbedringer, opskrivninger af lokale lønpuljer) eller puljer til forbedringer på de enkelte overenskomstområder, til omklassificeringer el.lign. Udmøntning fra reguleringsordningen Reguleringsordningen er ligeledes en centralt aftalt lønjustering, men er først kendt i november i året før lønjusteringen pr. 1. april. Ved overenskomstfornyelserne er det således kun udmøntningen i overenskomstperiodens første år, der er kendt. Reguleringsordningen er en funktion af den centralt aftalte lønudvikling, reststigningen samt lønudviklingen på det private arbejdsmarked. 29

31 LØN Tekstboks 3 - fortsat Reststigningen Reststigningen udgør den del af de faktiske lønstigninger, der ligger uden for de aftalte stigninger og udmøntningen fra reguleringsordningen. I reststigningen indgår bl.a. lokal løndannelse i medfør af de nye lønsystemer. 6.3 Udviklingen i lønniveauet Udviklingen i lønniveauet på det statslige og (amts-)kommunale område har fulgt udviklingen på det private område. Desuden kan det konstateres, at der siden 1996 har været tale om en reallønsfremgang. Fra 1. kvartal 1996 til 2. kvartal 2002 er lønniveauet på det statslige område således steget med knap 31 pct., mens forbrugerpriserne i samme periode er steget med knap 17 pct. Der har således været en reallønsfremgang på omkring 14 pct. siden Årsagen til denne langsigtede parallelitet i udviklingen i lønniveauet i henholdsvist den statslige og den private sektor skyldes reguleringsordningen. Reguleringsordningen tilpasser på det lange sigt, og på tværs af overenskomstprofilerne, den statslige lønudvikling under ét til den private lønudvikling ved at udmønte 80 pct. af differencen mellem lønudviklingen i henholdsvis den statslige og private sektor. Hvis lønudviklingen i den statslige sektor under ét ikke følger med den private lønudvikling, vil reguleringsordningen hæve den statslige lønudvikling i den efterfølgende periode. Omvendt vil en lønudvikling i staten under ét, der ligger over lønudviklingen i den private sektor, medføre, at lønudviklingen i den statslige sektor reduceres i den efterfølgende periode. I kraft af reguleringsordningen vil den statslige lønudvikling således på det lange sigt altid være tilpasset den private lønudvikling. På det (amts)kommunale område er der en tilsvarende reguleringsordning. 30

32 LØN Stat Kommune Privat sektor Forbrugerprisindeks 1 kvt ,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 11 Udvikling i lønniveauet kvt ,9 102,2 100,9 101,2 3 kvt ,8 101,9 101,9 101,1 4 kvt ,3 102,8 102,8 102,0 1 kvt ,3 103,0 103,7 102,2 2 kvt ,6 105,5 105,0 103,2 3 kvt ,3 104,4 106,0 103,6 4 kvt ,1 105,7 106,8 104,1 1 kvt ,7 107,5 108,1 104,4 2 kvt ,2 111,6 109,4 105,3 3 kvt ,4 111,4 110,6 105,3 4 kvt ,3 112,7 111,6 105,9 1 kvt ,7 112,5 113,2 106,5 2 kvt ,9 114,5 113,7 107,5 3 kvt ,7 115,6 115,1 108,1 4 kvt ,9 114,7 116,2 109,1 1 kvt ,1 114,8 117,3 109,7 2 kvt ,7 120,0 117,5 111,0 3 kvt ,0 119,6 119,5 110,8 4 kvt ,4 119,7 120,6 111,9 1 kvt ,0 119,3 121,7 112,4 2 kvt ,3 123,6 123,0 114,0 3 kvt ,5 123,9 124,6 113,6 4 kvt ,4 124,5 125,6 114,0 1 kvt ,5 123,8 126,6 115,1 2 kvt ,5 126,8 127,5 116,5 Kilde: Danmarks Statistik. Lønbegreb: Samlet fortjeneste inkl. lønmodtagers og arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, gene- og overtidstillæg og eksklusive feriepenge, ferietillæg og andre uregelmæssige betalinger såsom efterreguleringer i forbindelse med overenskomstfornyelse. Post Danmark indgår i opgørelsen, frie grundskoler mv. indgår ikke. 31

33 LØN Figur 9 Udvikling i lønniveauet Lønniveau (1. kvt = 100) kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Stat Kommune Privat sektor Forbrugerprisindeks Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Lønbegreb: Samlet fortjeneste inkl. lønmodtagers og arbejdsgivers andel af eventuelle pensionsbidrag, gene- og overtidstillæg og eksklusive feriepenge, ferietillæg og andre uregelmæssige betalinger såsom efterreguleringer i forbindelse med overenskomstfornyelse. Post Danmark indgår i opgørelsen, frie grundskoler mv. indgår ikke. 32

34 LØN 6.4 Lønniveau for statens personalegrupper, 2001 Af nedenstående tabeller fremgår lønniveauet for en række større personalegrupper på det statslige område. Af tabellerne fremgår nedre og øvre kvartil samt medianlønnen. For personalegrupper, som både har ansatte på nyt og gammelt lønsystem, er lønniveauet beregnet for hver af disse. Tjenestemandsområdet årsløn i Dkr. Stillingsbetegnelse Antal Gennem- Nedre Øvre Median snit kvartil kvartil Assistenter Overassistenter Kontorfuldmægtige Tabel 12 Lønniveau, personalegrupper på tjenestemandsområdet Fængselsfunktionærer Overkonstabler OGU-officerer Politibetjente Vicepolitikommissærer Lærere v. tekniske skoler Lærere v. handelsskoler* Lærere v. handelsskoler** Sognepræster AC-fuldmægtige Kontorchefer Dommere v. byretten Afdelingschefer Kilde: Økonomistyrelsen, lønstatistik Lønbegreb: Samlet fortjeneste inkl. pension, men ekskl. genetillæg (f.eks. merarbejdsbetaling). * Anm.: (over)lærere v. handelsskoler med lønforløb skalatrin ** Anm.: (over)lærere v. handelsskoler med lønforløb skalatrin I forbindelse med sammenligning af lønniveauet for jurister/økonomer, magistre, ingeniører og agronomer på henholdsvis nyt og gammelt lønsystem skal man være opmærksom på, at alle nyansatte indplaceres på nyt lønsystem, hvilket giver en skæv alderssammensætning. Derfor vil der være en tendens til, at lønniveauet er højere på gammelt lønsystem end i det nye lønsystem. 33

35 LØN Tabel 13 Lønniveau, personalegrupper på overenskomstområdet Overenskomstområdet årsløn i Dkr. Gennem- Nedre Øvre Antal Median Personalekategori snit kvartil kvartil Klinikassistentelever (GL) Kontorassistenter (GL) Assistenter (GL) Assistenter (NL) Overassistenter (GL) Overassistenter (NL) Kontorfuldmægtige (GL) Kontorfuldmægtige (NL) Afdelingsledere mv. (GL) Afdelingsledere (NL) Afdelingsledere. (GL) Laboranter (GL) AF-konsulenter (GL) Faglærte arbejdere* (GL) Faglærte arbejdere** (GL) Husmedhjælpere (GL) Rengøringsassistenter (GL) Edb-medarb., PROSA (GL) Edb-medarbejdere, HK (NL) Faglærere AMU (NL) Teknikumingeniører (GL) Teknikumingeniører (NL) Jurist/Økonomer (NL) Jurist/Økonomer (GL) Magistre (NL) Magistre (GL) Ph.d.-studerende

36 LØN Overenskomstområdet Personalekategori Antal årsløn i Dkr. Gennem- Nedre Øvre Median snit kvartil kvartil Tabel 13 - fortsat Civilingeniører (NL) Civilingeniører (GL) Professorer (NL) Kontorchefer m. åremål, styrelser mv Kontorchefer uden åremål, departementer Kontorchef uden åremål, styrelser mv Afdelingschefer Kilde: Økonomistyrelsen, lønstatistik GL = Gammelt lønsystem og NL = Nyt lønsystem Lønbegreb: Samlet fortjeneste inkl. pension, men ekskl. genetillæg (f.eks. merarbejdsbetaling). * Anm.: Faglærte med lønforløb skalatrin ** Anm.: Faglærte med lønforløb skalatrin

37 ANSÆTTELSESFORMER 7 Ansættelsesformer 7.1 Udviklingen i tjenestemands- og overenskomstansættelse Hovedparten af personalet i staten mv. er ansat som tjenestemænd eller i henhold til en kollektiv overenskomst. Herudover er der personale ansat på tjenestemandslignende vilkår. Tekstboks 4 Pensionsordninger for tjenestemænd og overenskomstansatte. Tjenestemandsansættelse sker efter reglerne i tjenestemandsloven. Løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd fastsættes ved aftale mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer. Der er ikke adgang til at etablere konflikt i forbindelse med aftalefornyelserne. Tjenestemænd har ret til pension efter tjenestemandspensionslovens regler, herunder ret til aktuel pension, hvis de afskediges af grunde, der ikke kan tilregnes tjenestemanden. Hvis en tjenestemand afskediges på grund af stillingsnedlæggelse, bevarer den pågældende sin hidtidige løn i 3 år (rådighedsløn). Tjenestemandslignende ansættelse omfatter forskellige ansættelsesformer, der i større eller mindre omfang ligner tjenestemandsansættelse. Overenskomstansættelse sker i henhold til kollektive overenskomster mellem Finansministeriet og organisationerne. Løn- og ansættelsesvilkår for overenskomstansatte fremgår af de enkelte overenskomster og organisationsaftaler mv. Der er adgang til at etablere konflikt i forbindelse med overenskomstfornyelserne. Overenskomstansatte er sædvanligvis omfattet af bidragsfinansierede pensionsordninger. Ansættelse sker som tjenestemand i det omfang, det er fastsat i cirkulære af 11. december 2000 (som kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside) om Anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken Efter cirkulæret sker ansættelse normalt som tjenestemand i stillinger, der er klassificeret i lønramme 37 og derover. Endvidere sker ansættelse som tjenestemand i visse andre stillinger inden for domstolene, politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen, forsvaret, Beredskabskorpset og fiskerikontrollen samt i folkekirken. 36

38 ANSÆTTELSESFORMER Gennem de senere år er der på statens område sket en forskydning fra tjenestemandsansættelse og ansættelse på tjenestemandslignende vilkår mod ansættelse på overenskomstvilkår. Tjenestemænd/ Andel af Overenskomsttjenestemands- I alt tjenestmænd ansatte lignende i pct. årsværk Tabel 14 Udvikling i tjenestemands- og overenskomstansættelse Kilde: Forhandlingsdatabasen, 2. kvartal de enkelte år. Opgørelsen er inkl. de frie grundskoler m.fl. mens Post Danmark ikke indgår. Der må forventes yderligere væsentlige reduktioner i antallet af tjenestemænd som følge af cirkulære af 11. december 2000 om anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken. Samtidig er der en skæv alderssammensætning blandt tjenestemænd, hvor der er relativt mange ældre. 37

39 ANSÆTTELSESFORMER Figur 10 Udvikling i tjenestemands- og overenskomstansættelse Antal årsværk Overenskomstansatte Tjenestemænd/tjm.lign. Kilde: Forhandlingsdatabasen, 2. kvartal de enkelte år. For 2002 indgår Post Danmark ikke i opgørelsen. Figur 11 viser fordelingen mellem henholdsvis åbne og lukkede tjenestemandsgrupper. Lukkede tjenestemandsgrupper er de grupper, hvor der ikke længere nyansættes tjenestemænd. Åbne tjenestemandsgrupper dækker de grupper, hvor der fortsat ansættes tjenestemænd, især indenfor forsvaret, politiet, kriminalforsorgen og retssystemet. Det fremgår af figuren nedenfor, at antallet af årsværk i de åbne grupper i perioden 1996 til 2002 har ligget på et relativt stabilt niveau omkring årsværk. Omvendt er antallet af årsværk i de lukkede tjenestemandsgrupper faldet med 42 pct. i samme periode fra godt årsværk i 1996 til knap i

40 ANSÆTTELSESFORMER Antal årsværk Figur 11 Åbne og lukkede grupper på tjenestemandsområdet Tjm. (åbne grp.) Tjm. (lukkede grp.) Kilde: Forhandlingsdatabasen, 2. kvartal de enkelte år. For 2002 indgår Post Danmark ikke i opgørelsen. 7.2 Tjenestemandsansættelse fordelt på ministerområder mv., 2002 Over to tredjedele af alle ansatte i Kirkeministeriet, Justitsministeriet og DSB er tjenestemandsansatte eller ansat på tjenestemandslignende vilkår. Omvendt udgør disse ansættelsesformer under 10 pct. i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. I absolutte tal er der flest tjenestemænd i Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Undervisningsministeriet samt Kirkeministeriet. Knap 73 pct. af alle tjenestemænd på det statslige forhandlingsområde er ansat på disse ministerområder. 39

41 ANSÆTTELSESFORMER Tabel 15 Tjenestemandsansættelser fordelt på områder. 2. kvt Område Antal Andel Heraf årsværk tjenestemænd tjenestemænd i alt i pct. Kirkeministeriet Justitsministeriet DSB Skatteministeriet Trafikministeriet Forsvarsministeriet Undervisningsministeriet Statsministeriet Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Udenrigsministeriet Socialministeriet Kulturministeriet Miljøministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Fødevareministeriet Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Hovedtotal Kilde: Forhandlingsdatabasen 2. kvartal Post Danmark indgår ikke i opgørelsen. 40

42 ANSÆTTELSESFORMER 7.3 Åremålsansættelse for kontorchefer Åremålsansættelse er en tidsbegrænset ansættelse baseret på særlige regler i tjenestemandsloven, åremålsloven mv. Både tjenestemænd, tjeneste-mandslignende ansatte og overenskomstansatte kan være på åremål. Karakteristisk for åremålsansættelse er, at der ydes et åremålstillæg, og at der kan være aftalt vilkår om fratrædelsesbeløb og tilbagegangsstilling. Åremålsansættelse tilsigter en øget mobilitet og fleksibilitet og et bredere rekrutteringsgrundlag, ikke mindst ved besættelse af chefstillinger. Åremålsansættelse anvendes i stigende omfang bl.a. for kontorchefer. Periode Kontorchefer med åremål Kontorchefer uden åremål Antal Åremåls- Åremålstillæg tillæg Nettoløn* (gennemsnit) (gennemsnit) (Andel af løn (Dkr.) (Dkr.) i pct.) Tabel 16 Kontorchefer med åremålsansættelse kvt Total Kontorchefer med åremål Kontorchefer uden åremål kvt Total Kilde: ISOLA. Kontorchefer er defineret som stillingsbetegnelserne: 02336, 43930, og Dermed indgår professorer og dommere ikke i opgørelsen. Post Danmark samt frie grundskoler mv. indgår ikke i opgørelsen. Lønbegreb: Samlet løn eksklusiv pension. 41

43 ALDER 8 Alder 8.1 Alderssammensætning i sektorerne, 2001 Der er forskellig alderssammensætning for personalet i henholdsvis den private sektor, (amts)kommunerne og staten. Således har den private sektor flere unge medarbejdere end den offentlige sektor som helhed og i særdeleshed den (amts)kommunale sektor. Omvendt er der flest ældre medarbejdere i (amts)kommunerne, mens den private sektor her har den laveste andel. Staten har en alderssammensætning, der ligger mellem (amts)kommunernes og den private sektors. Tabel 17 Alderssammensætning i sektorerne (antal beskæftigede) Andel i pct. af alle Den Aldersinterval Den statslige Den private (amts)kommunale (år) sektor sektor sektor Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (beskæftigede lønmodtagere efter arbejdsstedsområde, sektor, arbejdstidens omfang, alder og køn). Post Danmark indgår i opgørelsen. 42

44 ALDER Pct Figur 12 Alderssammensætning i sektorerne Den statslige sektor Den (amts)kommunale sektor Den private sektor Aldersintervaller Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. (beskæftigede lønmodtagere efter arbejdsstedsområde, sektor, arbejdstidens omfang, alder og køn). Post Danmark indgår i opgørelsen. Den største gruppe medarbejdere i den statslige sektor er i aldersgruppen år. Til sammenligning er den største gruppe ansatte i den private sektor i aldersgruppen år og i den (amts)kommunale sektor år. I den statslige sektor er næsten 33 pct. over 50 år, i den private sektor er tallet 20 pct. og i den (amts)kommunale sektor knap 30 pct. I Arbejdsmarkedspolitisk Redegørelse 2002, Personalestyrelsen, kan man læse mere om alderssammensætningen i staten, hvor der også er en fremskrivning af aldersprofilen frem til

45 ALDER Tabel 18 Gennemsnitsalder for udvalgte personalegrupper i staten. 2. kvt Personalegruppe* Gennemsnitsalder Politi og forsvar 38,6 IT- og edb-medarbejdere 40,4 Kontorfunktionærer 43,4 Akademikere 43,5 Lærere 47,2 Chefer mv. 50,6 Total 43,7 Kilde: ISOLA 2. kvartal Post Danmark samt de frie grundskoler m.fl. indgår ikke. * Anm.: Personalegrupperne er defineret i tekstboks 1. Gennemsnitsalderen i personalegrupperne er forskellig. Den laveste gennemsnitsalder findes hos de internt uddannede i politiet og forsvaret samt IT- og edb-medarbejdere. Den højeste gennemsnitsalder findes hos lærere og chefer mv. De internt uddannede i politi og forsvar har en lavere pligtig afgangsalder end andre grupper på det statslige arbejdsmarked, hvilket er en del af grunden til den lavere gennemsnitsalder i gruppen. Lærerne i den statslige sektor adskiller sig i mange tilfælde fra de seminarieuddannede lærere, der er ansat i folkeskolen mv. Det er ofte en specifik erhvervserfaring, der har ført til ansættelsen som lærer på f.eks. en teknisk skole eller en handelsskole. Dette kan begrunde den noget højere gennemsnitsalder i denne personalegruppe. Chefer rekrutteres ofte blandt allerede ansatte med en hvis anciennitet og erfaring, hvilket kan forklare en del af deres højere gennemsnitsalder. Gennemsnitsalderen stiger således også fra lønramme 37 og opefter. Bag den forskellige gennemsnitsalder i personalegrupperne gemmer sig en forskellig aldersfordeling, jf. figur 13. Aldersproblematikken gør sig især gældende blandt kontorfunktionærer og i gruppen af lærere. 44