res mindste problem, er en udbredt holdning blandt mange socialarbejdere. Fokus for indsatsen er: at opbygge kapacitet og kompetencer
|
|
- Jacob Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 projekter Ud af tobakstågerne Mange misbrugere, hjemløse og mennesker med sindslidelser vil gerne lægge smøgerne på hylden. Projekt Røgfrihed for alle baner vejen i 12 modelkommuner. Indsatsen handler først og fremmest om at klæde medarbejderne på til at gøre tobaksforebyggelse til en del af hverdagen netop der, hvor de socialt udsatte borgere kommer og bor. AF KAREN THOUGÅRD PEDERSEN Kaffepause på værestedet. Snakken går om børn og børnebørn. Birgit skal snart være mormor for første gang. Det glæder hun sig til. Der er bare det problem, at hun ikke vil få lov til at passe den lille, hvis hun ryger. Lejligheden skal være røgfri. Det kræver hendes datter og det er helt i orden, synes Birgit. Hun vil faktisk gerne holde op med at ryge, også fordi hun hoster meget. Begyndende rygerlunger, siger lægen Socialt udsatte rygere vil, ligesom andre rygere, gerne lægge smøgerne på hylden eller trappe ned. Af samme årsager: Jeg er bekymret for mit helbred. - Jeg vil ikke have, at mine børnebørn skal se mig hoste lungerne ud. - Det er dyrt at ryge for kr. om måneden.... Og så er der den ekstra krølle, at nogle oplever, at de som (stor)rygere bliver mere og mere stigmatiserede. Mange steder kan de ikke være, og folk ser skævt til dem: Jeg kan godt føle mig lidt som et b-menneske, som én siger. Ønsket om at blive røgfri og få hjælp til det findes altså også hos misbrugere, hjemløse og mennesker med sindslidelse. Alligevel får de ikke altid den støtte, de har brug for og efterspørger. Det skyldes, at rammerne og medarbejderne på væresteder, bosteder og misbrugscentre, hvor borgerne kommer, ikke altid understøtter ønsket. Flere steder kan man fx ikke vælge røgen fra. Væresteder o.l. er nemlig undtaget i Rygeloven (se faktabox). Og medarbejderne bakker ikke altid (tilstrækkeligt) op. Rygning er de- res mindste problem, er en udbredt holdning blandt mange socialarbejdere. Røgfrihed for alle i 12 kommune Ovenstående er noget af den vigtige viden, vi har indhentet i projekt Røgfrihed for alle. Den landsdækkende indsats har siden 2009 sat fokus på tobaksforebyggelse for socialt udsatte mennesker. 12 modelkommuner arbejder med at udvikle metoder og dele erfaringer. Projektet holder desuden temadage og kurser og formidler viden til medarbejdere på den faglige portal Fokus for indsatsen er: at opbygge kapacitet og kompetencer i kommunerne, så beslutningstagere og medarbejdere får viden og inspiration til at arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte på væresteder, bosteder o.l. at påvirke gængse holdninger om socialt udsatte og rygning. Blandt andet ved at udfordre medarbejdere på sociale institutioner og andre professionelle med hensyn til deres forforståelser og tilgang til tobaksforebyggelse. Rygning og socialt udsatte hvad taler vi om? Socialt udsatte mennesker ryger og de ryger heftigt. Ni ud af ti er rygere, de fleste storrygere. Det ved vi fra en undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed udførte for Rådet for Socialt Udsatte i Til sammenligning ryger 20 pct. af befolkningen generelt. Antallet af rygere er faldet gennem de seneste 20 år. Men rygning har en kraftig social slagside, som det er vigtigt at være opmærksom på. Storrygere lever mindst 8-10 år kortere end andre, og socialt udsatte er hårdest ramt af rygningens skadelige virkninger. De har i forvejen langt større risiko for sygdom og død på grund af ringere levevilkår og ophobning af andre risikofaktorer. I USA har man fundet, at flere misbrugere dør af rygning end af deres primære misbrug. Rygning er den risikofaktor, der mest markant påvirker sygelighed og dødelighed. Og som har størst indflydelse på ulighed i sundhed. Derfor er der også mange gode grunde til at arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte mennesker. Både her og nu og på længere sigt. Snak om tobak i det daglige Bocentret er på sommerudflugt til København. Og selvfølgelig skal beboere og medarbejdere se byen fra oven fra Rundetårn. Hvis de da ellers kan klare opstigningen. Flere puster og stønner noget over det. Jesper får med nød og næppe slæbt sig de sidste trin op til toppen. Puuuha. Hvad så Jesper, du lyder jo som en blæsebælg, er det cigaretterne, der plager dig? spørger Hanne, der er pædagog i bocentret og selv for nylig er holdt op med at ryge. En af de vigtigste erfaringer fra Røgfrihed for alle er, at tobaksforebyggelse skal tænkes ind i den daglige praksis, hvor socialt de udsatte borgere opholder sig eller 60 Stof 17
2 bor. Medarbejdere på væresteder, bosteder og misbrugscentre har god kontakt til borgerne. Og ofte erfaring med motivationsarbejde. Det omsorgsarbejde, der finder sted på værestederne eller i samværs- og aktivitetstilbuddene som er stedernes officielle betegnelse jf. Serviceloven, handler ikke kun om skadesreduktion, men også om at fremme den enkeltes sundhed og muligheder for et bedre liv. Røgfrihed for alle arbejder for, at medarbejdere på væresteder, bosteder o.l. har kompetencer til at arbejde med tobaksforebyggelse som en integreret del af deres arbejde. Uanset om de selv er rygere eller ikke-rygere. Medarbejderne skal kunne spotte og skabe anledninger til en snak om tobak. De skal kunne gribe motivationen, når den er der, snakke med borgeren om rygevaner og henvise til rygestoptilbud, lokalt eller til den landsdækkende telefonrådgivning STOPLINIEN. Det er en god ide at sætte snakken om tobak i system. Det kan man fx gøre, ved at medarbejderne systematisk spørger ind til rygning i faste sammenhænge og ved faste lejligheder. Det kan ske, når der kommer nye borgere på stedet, når man laver handle- eller opholdsplaner, eller når man udleverer metadon. Det sikrer, at det ikke bliver den enkelte medarbejders ansvar at tage den opgave på sig. Flere kommuner har defineret Hvad siger rygeloven? Fra 2007 var det slut med at ryge på offentlige steder. Næsten. Lov om Røgfri Miljøer (Rygeloven) omfatter nogle undtagelser. En af dem er væresteder o.l. for socialt udsatte menneske. På steder, hvor der kun er ét opholdsrum for brugerne, er det ifølge loven tilladt at ryge. Ligeledes kan den enkelte kommune beslutte, om den vil have regler for rygning i borgerens hjem, når personalet opholder sig i hjemmet. Stort set alle de 76 institutioner, der har deltaget i Røgfrihed for alles holdningsundersøgelse fra 2010 tillader rygning i et eller andet omfang. Halvdelen af stederne må man kun ryge udenfor. Andre steder har etableret udsugning eller rygerum. Stof 17 61
3 Fakta om rygning og socialt udsatte 87 % af socialt udsatte borgere (alkohol- og stofmisbrugere, hjemløse og mennesker med sindslidelse) ryger dagligt. For befolkningen generelt drejer det sig om 21 %. Andelen af storrygere er markant større blandt socialt udsatte. 52 % af de socialt udsatte ryger mere end 15 cigaretter om dagen. I befolkningen som sådan drejer det sig om 11 %. Hvert år dør ca dansker på grund af rygning. Det svarer til hvert fjerde dødsfald. Rygning koster flere menneskeliv end alkoholmisbrug, stofmisbrug og overvægt tilsammen. Storrygere lever mindst 8-10 år kortere end ikke-rygere. Rygere, der dør direkte pga. af deres rygning, mister i gennemsnit ca. 15 år af deres forventede levetid. Mange socialt udsatte borgere vil gerne holde op med at ryge og forsøger også dette på linje med andre. Jamen, det er jo misforstået hensyn For mange medarbejdere har det været en øjenåbner, at den største udfordring i arbejdet med tobaksforebyggelse er deres egne forestillinger om de socialt udsatte borgeres ønsker og formåen, og deres eget syn på, hvad der er omsorg for borgerne. Som en medarbejder på et værested sagde det: Det gik op for mig, at det var misforstået hensyn (at medarbejderne bakkede op om, at det var o.k. at ryge på værestedet, red.). Det er jo helt forfejlet vi er faktisk med til at slå folk ihjel. I dag har værestedet rygeforbud og tilbud om rygestopkurser og nikotinerstatning til brugerne. Og til medarbejdernes overraskelse har der ikke været flugt fra stedet. Brugerne har taget godt imod de nye regler. Det er i øvrigt erfaringen flere steder: De socialt udsatte synes, det er o.k., at der gælder samme regler for dem som for andre. Temmelig mange af dem, der arbejder med socialt udsatte borgere, ryger selv (35 pct. af medarbejderne på væresteder, bosteder mv., jf. Røgfrihed for alles holdningsundersøgelse), og det kan spille ind på deres holdninger til tobaksforebyggelse. Forholdsvis flere af de medarbejdere, der ryger, mener fx, at rygning er mindre sundhedsskadeligt end andre former for misbrug, at rygning giver livskvalitet, og at rygarbejdsgange i forhold til rådgivning om rygestop. I Aalborg Kommune har medarbejderne fx en samtaleguide om rygning, som de bruger, når de er ude hos socialt udsatte borgere i eget hjem. Det er en del af deres arbejde at spørge ind til borgerens rygning og at henvise til rådgivning om rygestop. Fælles fodslag er første step Der er personalemøde på værestedet. Der er rygeregler på dagsordene. Værestedet har bygget om og fået malet, og nu er der forslag om at nedlægge rygerummet. Meningerne er delte: Det er synd for brugerne, argumenterer nogle skal folk stå ude i regnen og ryge? Måske kan vi indrette baggangen lidt hyggeligt med en lænestol, så rygerne kan sætte sig derude, foreslår én. Nej, det er også vores ansvar at skabe sunde og røgfri rammer, mener en tredje. Fælles grundlag er vigtigt, når man skal arbejde med tobaksforebyggelse: Ledelsen skal gå forrest og bakke op. Rammerne skal understøtte arbejdet, og medarbejderne skal være bevidste om egne og stedets holdninger til rygning. Holdningen og kulturen på stedet har stor betydning. Hvis værestedet fx mener, at rygning er et personligt anliggende, som medarbejderne ikke skal blande sig i, smitter det sandsynligvis også af på indretningen og den måde, man er sammen på. Der er måske rygerum, der står askebægre fremme, man holder rygepauser, medarbejdere og brugere ryger sammen osv. Alt det virker som ryge-udløsere på rygere, dvs. stimulerer trangen til at ryge. Holdninger hænger nogle gange sammen med forestillinger, som ikke altid har hold i virkeligheden. Røgfrihed for alle gennemførte i 2010 en undersøgelse om holdninger til rygning og socialt udsatte blandt ledere, medarbejdere og brugere på væresteder, bosteder m.v. i de 12 modelkommuner. 30 pct. af de godt 600 brugere, der deltog, havde forsøgt at holde op med at ryge. Det svarer næsten til fordelingen i normalbefolkningen. Hver fjerde af samtlige brugere mente, at brugerne (generelt set) kunne holde op med at ryge. Men kun hver sjette af de omsorgsmedarbejdere, pædagoger og andre, der arbejdede med brugerne, troede på deres evne til at gennemføre et rygestop. Medarbejderne undervurderede også brugernes ønske om at blive røgfri. Tankevækkende. Og viden, der har ført til refleksion og ændret praksis flere steder. 62 Stof 17
4 ning kan bruges som et pædagogisk værktøj i kontakten med borgerne. Rygestop med professionel rådgivning Er der nogen, der har ændret rygevaner siden sidst? Der er rygestopcafe på værestedet, og rygestoprådgiveren indleder mødet, som han plejer, med en siden-sidst-runde. For flere er det status quo. Der skal lidt tilløb til, når man har røget i mange år, snakker de om. Men det er fint at mødes i gruppen og høre om, hvad de andre gør. Jette fortæller glad, at hun faktisk har skåret ned til fem cigaretter om dagen. Og det virker godt med nikotintyggegummiet. Mange væresteder, bosteder og misbrugscentre har efterhånden erfaring med rygestoprådgivning og -kurser både i grupper og individuelt. Især på misbrugsområdet viser borgerne interesse for individuel rådgivning. Telefonrådgivning kan også være et godt tilbud. Røgfrihed for alle afprøver p.t. i samarbejde med den landsdækkende telefonrådgivning STOPLINIEN et forsøg med proaktiv telefonrådgivning i fire kommuner. Det vil sige rådgivning, hvor borgeren efter aftale bliver ringet op af en rådgiver på aftalte tidspunkter. Man kan få op til otte ganges rådgivning. Fra udlandet ved vi, at telefonrådgivning er særlig velegnet til mennesker med psykiske lidelser. Generelt er der gode erfaringer med at holde rygestopkurser i regi af fx væresteder. Det giver tryghed, at man kender stedet og de andre deltagere på forhånd. Erfaringen er, at kurserne skal tilrettelægges lidt anderledes end traditionelle rygestopkurser, som fx apoteket udbyder. De skal være mere fleksible, der skal være flere og kortere møder, så man ikke skal koncentrere sig så længe ad gangen. Rygestoprådgiveren kan være en uddannet medarbejder (ikkeryger) på stedet eller komme udefra, fx fra kommunens sundhedsafdeling. Det vigtigste er, at det er en professionel rådgiver, der kan fortælle om de reaktioner, man får, når man stopper med at ryge og hvordan man kan håndtere dem. Og så skal der være kompetente medarbejdere på stedet, som kan støtte og vejlede i det daglige. Læger og psykiatere spiller også en vigtig rolle, både med hensyn til at henvise til rygestop og følge borgerne. Psykisk syge, der stopper med at ryge, skal ofte have skåret ned på dosis af deres psykofarmaka. Indholdsstoffer i tobakken gør, at nogle typer medicin nedbrydes hurtigere hos rygere, så de har brug for større doser end ikke-rygere. Ved et rygestop normaliseres kroppens naturlige evne til at nedbryde skadelige stoffer i løbet af få dage, og derfor skal medicinen måske justeres. Hvis ikke det sker, er der risiko for bivirkninger og forgiftning. Det er ny viden for mange. Nikotinerstatning er en gave Uanset rådgivningsform, så øger medicinsk behandling primært i form af nikotinerstatning sandsynligheden for at gennemføre og fastholde et rygestop væsentligt. Det gælder for alle, der stopper med at ryge, og særligt for socialt udsatte rygere, der ofte er meget afhængige. Men nikotinerstatning i form af plastre, tyggegummi og inhalator er dyrt. Samlet set ikke dyrere end at købe tobak, men når man skal betale den enkelte pakke plastre, skal der flere penge op af lommen end til en pakke smøger. Mange af kommunerne i projekt Røgfrihed for alle tilbyder gratis nikotinerstatning i forbindelse med rygestoppet i en kortere eller længere periode. Medarbejdere fra de steder, der gør det, fortæller, at det har stor værdi i sig selv. Fordi det også signalerer, at man tror på borgeren og hans eller hendes evne til at gennemføre et rygestop, og at man gerne vil investere noget i det. Nogle medarbejdere kalder nikotinerstatning en gave, som de oplever giver brugerne en ekstra motivation. Det betyder ikke nødvendigvis, at man er forpligtet til at blive røgfri, men man er forpligtet til at gøre et seriøst forsøg på at holde op med at ryge. Rygestoprådgivernes tid og arbejdsindsats kan også kan ses som en gave eller som en del af en byttehandel. Tilsvarende kan relationen til de øvrige deltagere på rygestopkurset være en social forpligtelse. Nogle er glade og stolte, når de skal hen på kurset og fortælle, at de stadig er røgfri. Og modsat flove, hvis de falder i. Det giver et særligt forhold at være på kursus sammen, og mange fortæller, at man kan hjælpe hinanden og bakke hinanden op i dagligdagen. Samme tilbud til alle Der dufter godt fra køkkenet. To af brugerne er sammen med et par af de frivillige på aktivitetsstedet ved at gøre klar til middagsmaden. Det er noget nyt, at brugerne er med til at lave mad. Der er kommet flere fælles aktiviteter, efter at stedet er blevet røgfrit indenfor. Mange synes, det er hyggeligt at være med køkkenet, hvor der som regel også er en god snak. Og så er der en anden sidegevinst. Det er dagens kokke enige om: Efter at der er blevet røgfrit, kan man bedre smage maden! Rygning er kommet på dagsordenen på mange være- og bosteder for socialt udsatte. Man har indført rygepolitik og (delvist) røgfrie rammer. Medarbejdere og brugere beskriver processen nogenlunde ens: Fra modstand i begyndelsen over gradvis accept og til en opfattelse af, at man næsten ikke kan forestille sig det anderledes. En borger udtrykker det sådan: Jeg oplevede det lidt som et indgreb i min personlige frihed, at der kom direktiver ovre fra rådhuset om, at nu skulle rygepolitikken være sådan, at nu skulle man udenfor et eller andet sted, så vænner man sig jo til det i dag er holdningen jo overalt i samfundet, at passiv rygning er noget skidt og vi er ikke født med en skorsten. Og det synes jeg et eller andet sted er fair nok. Stof 17 63
5 Røgfrihed for alle Røgfrihed for alle er en treårig indsats (november 2008-november 2011). Projektet hører under Sund By Netværket og er finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Røgfrihed for alle arbejder tæt sammen med 12 modelkommuner: Faxe, Fredericia, Furesø, Gladsaxe, Guldborgsund, Haderslev, Norddjurs, Næstved, Struer, Thisted, Aalborg og Aarhus. Projektet samarbejder desuden med Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed, Servicestyrelsens Udsatteenhed, Psykiatrifonden, STOPLINIEN m.fl. Indsatsen bygger primært på amerikanske erfaringer. Rogfrihed.dk - viden og værktøjer til professionelle: - Hvordan kan man systematisk spørge ind til rygevaner og henvise til rygestoptilbud? - Hvordan kan man tilrettelægge rygestopforløb? - Hvorfor kan psykisk syge ofte sætte deres medicinforburg ned, når de stopper med at ryge? På kan ledere og medarbejdere på social- og sundhedsområdet hente viden og finde værktøjer til at arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte. Er der slet ingen negative erfaringer set med de socialt udsattes briller? Jo, nogle borgere fortæller, at de synes, de er blevet mere splittet op i rygere og ikke rygere efter at stedet har indført rygeforbud. Omvendt fortæller andre, både borgere og medarbejdere, at rygeforbud har ført til, at man kommer hinanden mere ved og er sammen på en anden måde end tidligere. Nogle (få) steder er nogle (få) borgere holdt op med at komme på stedet på grund af rygeforbuddet, men langt de fleste steder er folk glade for de nye røgfrie rammer. Det er rart, at der ikke bliver røget, og at der ikke lugter af røg. Der er kommet mere aktivitet på stedet. Og for nogle betyder det også, at de ryger væsentligt mindre, end de gjorde før, fordi de ikke i samme grad bliver fristet til det. Nogle synes, de har for mange problemer, til at de også kan holde op med at ryge. Og at der er mange krav til dem: Jeg skal både tabe mig og holde op med at ryge og og skal kommunen nu også blande sig i det? Men langt de fleste synes, det er positivt, at medarbejderne interesserer sig for dem, og at de får tilbud om rygestop som andre borgere. De vil gerne spørges, men ikke tvinges. Og det er netop grundtanken i indsatsen. Socialt udsatte borgere har lige så stor ret som andre til et tilbud om rygestop. Og lige så stor ret til at kunne vælge røgen fra i deres miljøer. Men de har brug for særlig støtte. Og her spiller ikke mindst de professionelle social- og sundhedsarbejdere en vigtig rolle. Dermed ikke sagt, at det er bare lige til. At arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte mennesker er komplekst. Og at tænke tobaksforebyggelse ind i den daglige praksis er en ny måde at arbejde på. Medarbejderne skal omstille sig og opkvalificeres til det. Der skal være forskellige tilbud til borgerne og der skal tænkes i nye tilbud at sætte i stedet, der hvor tobakken før var det, man samledes om. Rygestop som en del af misbrugsbehandlingen Det giver god mening at tænke tilbud om rygestop sammen med anden behandling for misbrug. Det viser undersøgelser fra udlandet. Flere af Røgfrihed for alles modelkommuner har begyndende erfaringer med at have fokus på rygning som en del af misbrugsbehandlingen. Kan man droppe både alkoholen og smøgerne på en gang? I Danmark er der ikke tradition for at tænke behandling af flere afhængigheder, fx alkohol og nikotin, samtidig. Men undersøgelser fra udlandet viser, at der er god ræson i at have fokus på samtidig behandling. Der er evidens for, at rygeafvænning integreret i misbrugsbehandling giver større sandsynlighed for at få succes med misbrugsbehandlingen og forebygger tilbagefald til misbrug. Og evidens for, at fortsat rygning øger risikoen for tilbagefald til misbrug. En amerikansk meta-analyse viser, at behandling af nikotinafhængighed hos borgere i alkoholbehandling forbedrede behandlingsresultatet med 25 %. Herhjemme har Behandlingscentret Ringgården gennemført projekt BASTA (Behandling af Alkohol- Samt TobaksAfhængighed), men erfaringerne herfra er ikke rigtigt blevet udbredt. En særlig udfordring er misbrugere, som også ryger hash. Vanen med at have en smøg mellem fingrene er stærk. Når misbrugeren skærer ned på det ene, er der risiko for, at han eller hun øger forbruget af det andet. Godt gået, Olsen! Flere af modelkommunerne i Røgfrihed for alle er begyndt at have fokus på rygning og tænke tilbud om rygestop ind som en del af misbrugsbehandlingen. I Fredericia har ca. 70 borgere (heraf mange af de hårdeste misbrugere) fra misbrugscentret og de tre tilknyttede væresteder for 64 Stof 17
6 KAREN THOUGÅRD PEDERSEN JOURNALIST KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER RØGFRIHED FOR ALLE hhv. alkohol- og stofbrugere deltaget i et rygestopforløb eller fået individuel rådgivning. En medarbejder fra misbrugscentret er uddannet rygestopinstruktør, og misbrugscentret tilbyder nikotinerstatning, plaster og tyggegummi som en del af rådgivningen. Sideløbende har misbrugscentret gang i et sundhedsprojekt med fokus på sund kost. Og der bliver dyrket masser af idræt på værestederne. - Min tanke var egentlig, at vi ikke kunne gøre det hele på en gang, og at vi skulle tage fat i de andre ting, sund kost og motion, før rygningen. Men sådan fungerede det ikke i praksis. Folk kan godt kapere tingene samtidig og hver for sig, ligesom vi andre kan, fortæller centerleder Niels Danstrup fra misbrugscentret. - Det, der smittede, var, at brugerne så, at nogle af de gamle rygere blandt personalet holdt op med at ryge og pludselig stod der med deres plasticcigaretter. Sådan er det også for narkomanerne og alkoholikerne: Hvis én i gruppen stopper, tænker de: Det kunne måske være mig. Den her målgruppe er ikke til de store foredrag eller løftede pegefingre, men når man selv bliver tydelig, så rykker det I Fredericia er der faktisk gået lidt sport i at trappe ned på cigaretterne, fortæller Niels Danstrup: - En af vores ældste brugere kom en dag: Jeg har kun røget tre cigaretter på fire dage, hvad siger du så? Jeg sagde: Godt gået, Olsen! - Hvert år holder vi mindehøjtidelighed for de afdøde, og alle får lov at sige noget om dem. Det er også med til at skabe opmærksomhed på sundhed. Han så da ellers meget godt ud, nu er han død jeg ser værre ud end ham. Alle vil jo gerne redde livet. Rygestop i alkoholbehandlingen i Thisted I Thisted er misbrugscentret for nylig inspireret af Ringgårdens BASTA-projekt begyndt at tæn- ke tilbud om rygestop ind som en del af alkoholbehandlingen. På misbrugscentret kommer både folk i behandling for alkohol- og stofmisbrug og folk på metadon. Og rigtig mange af dem ryger, Centret har været røgfrit siden 2007, da Rygeloven kom. - Det har fungeret fint, men vi vil gerne have mere fokus på tobakken. Det handler jo også om, hvordan vi som behandlere tager rollen på os. Om at tage det alvorligt, siger misbrugscentrets leder Lisbeth Falsig Laurberg Jensen og uddyber: - Mange behandlere har det synspunkt, at man ikke kan fjerne alkohol og nikotin på samme tid det er synd for folk. De har brug for cigaretterne for at klare trangen, abstinenserne og stressen, når de holder op med at drikke. Sådan tænkte vi også tidligere. Misbrugscentret har i dag ambulant gruppebehandling med undervisning, rådgivning og rygestop. Tilgangen er kognitiv. Det handler om at erstatte indgroede og automatiske vaner med nye bevidste tanker og strategier. Sideløbende tilbyder centret NADA øreakupunktur til at tage trangen. Der er ikke evidens for, at det virker, men det er et tilbud, som mange af brugerne er glade for, fortæller centerlederen. De foreløbige erfaringer er, at det virker godt at tale om rygning og alkoholmisbrug i den samme kognitive referenceramme. Mekanismerne bag trangen er den samme, hvilket er tydeligt hjælpsomt for misbrugerne. Og det har ikke givet hverken unødig stress eller tilbagefald at arbejde med begge dele. - Det fungerer godt med de sideordnede forløb, hvor der er fokus både på det psykosociale og det sundhedsfremmende aspekt ved at holde op med at ryge og drikke. Og så er det positivt, at behandlingen foregår i kendte rammer, fordi det giver mulighed for tæt opfølgning, siger Lisbeth Falsig Laurberg Jensen. litteratur Bjornson, W. (red.): Bringing Everyone Along. Resource Guide. For Health Professionals Providing Tobacco Cessation Services for People with Mental Illness and Substance Use Disorder. Tobacco Cessation Leadership Network, Oregon Health & Science University, Christensen, B.: Rygning er deres mindste problem? En undersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygning. Røgfrihed for alle, Christensen, B.: Når røgsløret forsvinder. En kvalitativ undersøgelse af rygning og rygestop blandt socialt udsatte. Røgfrihed for alle, Hurt, J.D. m.fl. :Mortality Following Inpatient Addictions Treatment: Role of Tobacco Use in a Community-Based Cohort. JAMA, Journal of American Medical Association, 1996:275, 14, s Juel, K., Sørensen, J. & Brønnum-Hansen, H.: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed Monitorering af danskernes rygevaner, Sundhedsstyrelsen Nielsen, P. & Røjskjær, s.: BASTA Behandling af Alkohol- Samt TobaksAfhængighed. Et forsøg på metodeudvikling og afprøvning. Behandlingshjemmet Ringgården Pedersen, P.V. m.fl.: SUSY Udsat sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark Rådet for Socialt Udsatte Pisinger, Charlotta: Rygestop i psykiatrien. Er der evidens nok til at anbefale rygestopaktiviteter? Gennemgang af litteraturen. Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, 2006 (plus opdatering 2010). Prochaska, J. m.fl.: A Meta-Analysis of Smoking Cessation with Individuals in Substance Abuse Treatment or Recovery. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 2004, vol. 72, No. 6, Stof 17 65
Ud af tobakstågerne. STOF nr. 17, 2011 AF KAREN THOUGÅRD PEDERSEN
STOF nr. 17, 2011 Ud af tobakstågerne Mange misbrugere, hjemløse og mennesker med sindslidelser vil gerne lægge smøgerne på hylden. Projekt Røgfrihed for alle baner vejen i 12 modelkommuner. Indsatsen
Læs mereRøgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte
Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Temamøde om tidlig opsporing, Region Syddanmark 21-03-2012 Tine Curtis, marts 2012 Projekt Røgfrihed for alle Formål: At bidrage til fremadrettet
Læs mereKAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?
KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du
Læs mereom hjælp til rygestop hos
Hvordan honorere ønsket om hjælp til rygestop hos rygere med psykisk lidelse? Projekt Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Projektleder Mia Lundquist milj@struer.dk, 40 87 91 17 Projekt
Læs mereRygning er deres mindste problem? En undersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygning
Rygning er deres mindste problem? En undersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygning Rygning er deres mindste problem? En undersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygning Rygning er
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereGuide: Sådan kvitter du smøgerne
Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Erfaringer fra et nationalt projekt om røgfrihed blandt socialt udsatte
Erfaringer fra et nationalt projekt om røgfrihed blandt socialt udsatte Mit oplæg Fortælle om projektet Røgfrihed for alle: > Først et kort rids over det samlede projekt > Derefter mere konkret om hvordan
Læs mereHvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?
Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Temadag på Knudshoved Kursuscenter den 22. januar 2014 - Røgfrihed for alle Program Kl. 10.00-10.30: Velkomst, præsentation
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereHåndtering af rygning på væresteder
Håndtering af rygning på væresteder Haderslev Kommune Haderslev Kommune har ønsket at være en foregangskommune Tobaksforebyggelse kom på den politiske dagsorden i Sundhedsudvalget samtidig med kommunalreformen
Læs mereRoadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg
Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever
Læs mereFORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.
Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereRygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED
Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet
Læs merebeslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.
p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der
Læs mereTobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup
Tobaksforebyggelse 2019 Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup 1 Faxe Kommunes nuværende rygepolitik Faxe Kommunes rygepolitik blev vedtaget i 2008,
Læs mereER RYGNING STADIG DERES MINDSTE PROBLEM
ER RYGNING STADIG DERES MINDSTE PROBLEM? Undersøgelse blandt fagprofessionelle af holdningsændring til socialt udsatte og tobaksforebyggelse ER RYGNING STADIG DERES MINDSTE PROBLEM? Undersøgelse blandt
Læs mereMonitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter
Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7
Læs mereStrategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune
Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs mereMeget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA
Læs mereSUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted
SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE 2017 Sundhedsafdelingen Asylgade 30 7700 Thisted INDHOLD Side 5 Livsstilshold for personer med svær overvægt (BMI 35+) Side 7 Livsstilshold for personer med psykisk sårbarhed
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du
Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0
Læs mereRygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage
Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereNår røgsløret forsvinder
Når røgsløret forsvinder En kvalitativ undersøgelse af rygning og rygestop blandt socialt udsatte Når røgsløret forsvinder. En kvalitativ undersøgelse af rygning og rygestop blandt socialt udsatte April
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke?
Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke? Susan Andersen Postdoc, ph.d. Januar 2019 1 Udvikling i daglig rygning for 16-24-årige % 30 27 25 20 15 18 14 16 10 5 0 2005 2010
Læs mereTALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereSelvfølgelig kræver det mere end rygrad
Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereAfslutningsrapport. Røgfri på Tværs 1. januar december 2017
Afslutningsrapport Røgfri på Tværs 1. januar 2015-31.december 2017 Indhold Præsentation af Røgfri på Tværs Resultater kort fortalt Bilag: Stoprater 2015-2017 Antal tilmeldte i kommunale og nationale rygestoptilbud
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan
gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan 2019-2020 1 Sammen om et røgfrit Gladsaxe Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereOfte stillede spørgsmål om røgfri arbejdstid (FAQ) Indhold
Ofte stillede spørgsmål om røgfri arbejdstid (FAQ) Indhold Hvad er røgfri arbejdstid?... 1 Hvem har bestemt, at Ishøj Kommune skal være røgfri?... 1 Hvorfor skal Ishøj Kommune være røgfri?... 1 Hvornår
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereMed STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset
80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med
Læs mereVelkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Lotus Sofie Bast Post doc, ph.d. folkesundhedsvidenskab Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning
Læs mereFREMME AF RØGFRIHED PÅ VÆRESTEDER, VARMESTUER OG LIGNENDE
FREMME AF RØGFRIHED PÅ VÆRESTEDER, VARMESTUER OG LIGNENDE 2013 Fremme af røgfrihed på væresteder, varmestuer og lignende Sundhedsstyrelsen 2013 Projektgruppe: Mette Gry Münchow, Sundhedsstyrelsen, Marlene
Læs mereVil du være røgfri? 3. udgave. August 2012
Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 VIL DU HAVE HJÆLP TIL AT BLIVE RØGFRI? I Region Midtjylland findes der flere muligheder for at få gratis hjælp til at blive røgfri. Denne pjece giver dig et overblik
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereRen luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg
Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte
Læs mereRøgfri graviditet. Rygestop er en gave til jeres barn. TEST: Parat til rygestop
Røgfri graviditet Rygestop er en gave til jeres barn TEST: Parat til rygestop Rygestop er den bedste gave En røgfri graviditet er noget af det vigtigste, I kan give jeres barn lige nu... Rygestop er altid
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereRen luft til ungerne
Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereLiv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.
Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam
Læs mereNotat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)
Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder
Læs mereSmå skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri
STOF nr. 28, 2017 Misbrugsbehandling: Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri En samlet behandling af patienter med misbrug og psykisk sygdom giver ofte mest mening. Det
Læs mereom rygning og rygestop
D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereReferat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED
Referat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED Hjørring Kommune 18. juni 2019 Side 1. Mødedato: 18. juni 2019 Mødet påbegyndt: kl. 12:30 Mødested: 469 Rådhuset - Røgfri arbejdstid - Opfølgning på mødet med
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereRen luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning
Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereInternt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro
Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Projektleder Kira Baun Temadag om tobaksforebyggelse Knudshoved 22/1-2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhed
Læs mereKOL FAKTA OG FOREBYGGELSE
KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse
Læs mereSTEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg
STEVNS KOMMUNE ANSØGNING 2017 LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin sundhed & omsorg Baggrund I Stevns Kommune er det 20 % af befolkningen der ryger, hvilket svarer
Læs mereST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent
Læs mereHOLDNINGSKORT. Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg
HOLDNINGSKORT Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg Hvert kort har en forside med et udsagn. På bagsiden er ekstra info til inspiration om emnet. Man har selv ansvar for at leve sundt I
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereFra privat til professionel madgiver. Kirsten Mikkelsen-Ravnbøl - Ernæringskonsulent Bodil Schjøtt & Annette Vejbæk - Dagtilbudsledere
Fra privat til professionel madgiver Kirsten Mikkelsen-Ravnbøl - Ernæringskonsulent Bodil Schjøtt & Annette Vejbæk - Dagtilbudsledere Svendborg Kommunes Sundhedspolitik Mål: Vi vil i Svendborg Kommune
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs mereSundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune
Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,
Læs mereRYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING
RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereFå hjælp til røgfri arbejdstid
Få hjælp til røgfri arbejdstid Rygestopkonsulenterne ApS 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Intern Service, Vejen Kommune Ill.: Rygestopkonsulenterne Ordrenr.: 1005-19 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2019
Læs mereAktivitetsbeskrivelse til projekt Få hjælp til rygestop
Aktivitetsbeskrivelse til projekt Få hjælp til rygestop Denne aktivitetsbeskrivelse er opdateret juli 2016 efter afslutning af runde 1, og er gældende for runde 2. Projektet leverer aktiviteter på væresteder
Læs mereMonitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter
Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642
2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje
Læs mereRegion Midtjylland. Rygepolitik i Region Midtjylland. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17
Region Midtjylland Rygepolitik i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 17 Forslag til Rygepolitik for Region Midtjylland Folketinget har den 29. maj vedtaget en lov
Læs mereDen lille Rygestop-guide
Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.
Læs mere