Smartphone - et læremiddel

Transkript

1 Smartphone - et læremiddel Læring og læringsressourcer, UCC 2010 Morten Nydal, Utterslev Skole

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMFORMULERING BESKRIVELSE AF SMARTPHONE TEORI I ANVENDELSE VURDERING OG DISKUSSION AF SMARTPHONE SOM LÆREMIDDEL OVERVEJELSER OM SMARTPHONES POTENTIALE SOM LÆREMIDDEL CHEMTOUCH GRAPHCALC KONKLUSION LITTERATUR OG LINKS LITTERATUR INTERNETLINKS BILAG SWOT BRUG AF SMARTPHONES I UNDERVISNINGEN

3 INDLEDNING Jeg har gennem mit lærerjob, og ikke mindst som IT- vejleder, stiftet bekendtskab med flere forskellige former for forsøg på inddragelse af mobiltelefonen i undervisningen, heriblandt simpelt brug som lommeregner og kamera. Jeg undrer mig dog over, at ikke flere lærere og elever aktivt bruger mobiltelefoner og især smartphones i undervisningen. Utterslev Skole har fra sin start i 2002 haft en pædagogisk profil med vægt på det naturfaglige og det musisk/kreative område. Den naturfaglige del af profilen tager udgangspunkt i bæredygtighed og grønne tiltag, og sigter mod at bibringe eleverne en naturfaglig almendannelse, vække deres nysgerrighed og lyst til at arbejde videre med naturvidenskaben 1. Skolen har siden 2009 været Naturfaglig Profilskole i Københavns kommune og på den baggrund arbejder skolen med flere forskellige udviklingsprojekter indenfor de naturfaglige fag, hvilket også smitter af på bl.a. skolens adgang til læremidler og udvikling af disse. I forvejen arbejdes der projektorienteret og fleksibelt i undervisningen, ligesom IT inddrages i stort omfang. Smartphones står for halvdelen af det aktuelle marked i Danmark 2 På baggrund af dette synes jeg at det er interessant at se på, hvordan smartphones kan inddrages konstruktivt i undervisningen. Smartphones udmærker sig ved at benytte telefonens og computerens egenskaber i samme mobile enhed og det må give nogle nye muligheder som ikke har været mulige tidligere. Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at benytte smartphones i undervisningen kan man så spørge om. Svaret er ikke ligetil, men jeg vil forsøge at belyse området i denne opgave. I min undersøgelse 3 af smartphones i undervisningen, blandt lærere på Utterslev Skole, nævnes elevens fokusering på telefonen fremfor aktiv deltagelse i undervisningen som en af de store svagheder ved at benytte smartphones i undervisningen. Lærerne nævner i samme analyse, at elevernes engagement i undervisningen kan forstærkes ved brug af smartphones, fx i forbindelse med søgning efter oplysninger og i forbindelse med opgaveskrivning. Denne dobbeltrettede betydning af smartphones betydning for undervisningen er interessant, især set i lyset af den projektorienterede undervisning der foregår på Utterslev Skole. Dette leder mig frem til min problemformulering, der tager udgangspunkt i en undersøgelse af den virkning en smartphone har på elevens tilegnelse af læring i et fleksibelt og projektorienteret undervisningsmiljø. Det er også vigtigt for mig at sikre mig at læremidlets potentiale bliver udnyttet på den bedst mulige måde. 1 Utterslev Skoles ansøgning om profilskole (2009) 2 Politiken.dk 23. November 2010 Almindelige mobiler er snart et fortidslevn 3 Bilag: SWOT brug af smartphones i undervisningen 3

4 PROBLEMFORMULERING Hvilken indflydelse har inddragelse af smartphones på undervisning, der foregår i et fleksibelt og projektorienteret undervisningsmiljø og hvordan kan man sikre en konstruktiv udnyttelse af en smartphones potentiale? BESKRIVELSE AF SMARTPHONE Definitionen på en smartphone beskrives af Den Store Danske encyklopædi 4 som en mobiltelefon, der er tilføjet computerens funktionaliteter. Derudover styres den af et operativsystem og betjenes ved at trykke direkte på telefonens skærm, en såkaldt touchscreen. De fleste smartphones er dermed multimedietelefoner med konstant adgang til internettet og funktionalitet fra en personlig computer. Film, billeder og lyd kan derfor nemt optages og behandles på telefonen ligesom telefonerne har e- mail- funktion, adressekartotek og kalender. De nyeste modeller af smartphones har også GPS, kompas og gyrometer indbygget, så telefonen ved, hvor den befinder sig henne og hvilken retning og vinkel den holdes i. Dette kan bruges til fx turn by turn- navigation eller til programmer der bruger augmented reality (forstærket virkelighed). Fælles for smartphones er, at der kan installeres ny software ligesom man kan på computere. iphone- producenten Apple arbejder med en butik for applikationer til installation på telefonerne, som de kalder App Store. Her kan forbrugeren købe applikationer og installere dem på deres iphone. Ligeledes har Googles Android- styresystem et marked for applikationer, som de kalder Android Market. Mange applikationer er gratis og ligeså mange koster under 10,- kr. På figuren ses mobiltelefoners funktioner i et pædagogisk perspektiv. Jo mere avanceret en telefon er des flere funktioner har den og dermed udvides det pædagogiske arbejdsrum. Ved en traditionel telefon kan elever og lærere kommunikere via tale, sms og mms mens de med mere avancerede telefoner får øgede muligheder for at arbejde og dele oplysninger og produkter med hinanden. Med den konstante internet- tilgængelighed er der åbnet op for, at andre end producenten kan producere indhold til en Figur 1: Regina Lamscheck- Nielsen og Rudolf Arnold ( at- distance.eu/docs/c3_functionalities.ppt) 4 Gyldendal, Den Store Danske Encyklopædi 4

5 smartphone. Dette kan være firmaer eller personer der producerer en applikation, med et indhold der enten bestemmes af applikationsproducenten, af brugeren eller en kombination. TEORI I ANVENDELSE Jeg opfatter en smartphone som et læremiddel, idet mediet kan tilføre elever viden, ligesom en lærebog eller andre læremidler kan det. For at vurdere smartphones som læremiddel vil jeg benytte mig af Thomas Illum Hansens beskrivelse af læremiddeltjek 5, hvor han arbejder med begreberne tilgængelighed, progression, differentiering, legitimitet, sammenhæng og lærerstøtte i forbindelse med test af læremidler. Disse begreber vil jeg bruge i en generel analyse af smartphonen som læremiddel. I tabellen sammenligner jeg smartphonens didaktiske og pædagogiske forhold med et traditionelt læremiddel. Her se man, at smartphonen er funderet i en mere løs struktur end forlagsudgivede publikationer. Til gengæld for den lette tilgængelighed af indhold og viden i smartphonens applikationsverden, hvor der også er brugerstyret indhold, er indholdet ikke nødvendigvis pædagogisk og fagligt legitimeret. Traditionelt læremiddel Præget af faginstitutioner og professionelle voksne, der producerer, vurderer og distribuerer læremidlet Forlagsproduceret Kommercielt Budgettungt Svært tilgængeligt (gatekeepers i form af fx bibliotekarer) Styret af læremiddeltradition Driftssikre Indholdet er fagligt og pædagogisk legitimeret Høj valideringsgrad Smartphone Præget af vilkårlige institutioner og privatpersoner med forskellige funktioner, relationer, roller og alder Løst funderet Offentligt tilgængeligt, brugergenererede, open source eller freeware Gratis Let tilgængeligt (gatekeepers forbigås) Styret af deltagerperspektiv Driftssikkerheden er usikker og afhængig af kontekst Indholdet er ikke nødvendigvis fagligt og pædagogisk legitimeret Usikker valideringsgrad Tabel 1: Traditionelt læremiddel overfor smartphone med inspiration fra Gynther, Karsten (2010): Didaktik 2.0, s Hansen, Thomas Illum Læremiddeltjek 5

6 Figur 2: Niels Grønbæk Nielsen og Rikke Schultz (Didaktik 2.0, s. 163) Den lette tilgængelighed af information på smartphonen medfører en videns- eksplosion som er illustreret på figur 2. Den tilgængelige viden udvides kolossalt med konstant adgang fra smartphones mens kravene til undervisningens indhold, i form af Fælles Mål, i stadig større grad bliver koncentreret om få, men vigtige emner. Ligeledes er kan det tænkes, at der kan opstå en modstand hos elever og lærere i forbindelse med inddragelse af smartphones i undervisningen. Smartphonen er som et nyt medie genstand for diskussioner omkring anvendelse, som ikke i samme grad eksisterer for traditionelle læremidler. Ligesom mobiltelefonen har været et eksempel på et medie der har ændret skole/mediekulturen 6 forestiller jeg mig, at smartphonen vil lægge sig i samme spor og øge den ændring. Ændringen af denne kultur illustreres på denne måde: Figur 3: Rene B. Christiansen og Karsten Gynther (Didaktik 2.0, s. 40) Det nye medie bliver taget imod med en vis skepsis, der afføder regler for brugen af mediet. Langsomt har mobiltelefonen dog fundet indpas ved fx at nyansatte lærere ikke har været opmærksomme på forbuddet mod brugen af mobiltelefoner 7. Smartphones adskiller sig fra traditionelle læremidler ved fx at brugeren har stor indflydelse på indholdet af læremidlet. Brugeren har altså i nogle tilfælde mulighed for at remediere indholdet og den viden der findes på smartphonen. Remediering er blevet hverdagspraksis i skolen i dag 8, hvor det er legitimt at bruge af andres værker, selv påvirke mediet for til sidste at have et produkt der er velegnet til netop ens eget formål. Da eleverne hermed bliver didaktiske designere 9 er elevens forudsætninger, 6 Gynther, Karsten red. (2010) Didaktik 2.0 Læremiddelkultur mellem tradition og innovation, s Gynther, Karsten red. (2010) Didaktik 2.0 Læremiddelkultur mellem tradition og innovation, s Gynther, Karsten red. (2010) Didaktik 2.0 Læremiddelkultur mellem tradition og innovation, s Begreb brugt af Karsten Gynther i forbindelse med at eleven foretager didaktiske valg omkring indhold af læremidlerne i dag. 6

7 for at kunne deltage i remedieringen, vigtige. Derfor bør elevers didaktiske beslutninger drøftes med læreren, hvorefter lærer og elever forhandler sig frem til en fælles forståelse 10. Figur 4: Wenger, Etienne (2004) Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet, s. 90 Det første kendetegn for praksisfællesskabet beskriver Wenger som deltagernes gensidige engagement 11. Eleverne kan ikke skabe handlinger blot fordi de er geografisk tæt på hinanden, men deres gensidige engagement giver relationer mellem eleverne og udnytter elevernes forskellighed og kompetencer 12. Det andet kendetegn ved praksisfællesskabet er den fælles virksomhed 13, hvor virksomheden i dette tilfælde er skolen. Her foregår en kollektiv forhandlingsproces, der afspejler det gensidige engagement ligesom den fælles virksomhed skaber relationer af gensidig ansvarlighed, som bliver en del af praksis 14. Med tiden vil det gensidige engagement og den fælles virksomhed skabe et fælles repertoire, der omfatter rutiner, ord, værktøjer, måder at gøre ting på, historier, gestus, symboler, genrer, handlinger eller begreber 15. Dette repertoire kan give sammenhængskraft og social energi til virksomheden. VURDERING OG DISKUSSION AF SMARTPHONE SOM LÆREMIDDEL Læremidlets tilgængelighed er altafgørende for om eleven får mulighed for at lære. Derfor er det i dette tilfælde nødvendigt at eleven har en smartphone til rådighed. Det kan enten være elevens egen eller en der bliver stillet til rådighed for eleven. Med i tilgængeligheden hører også adgangen til internettet, da smartphonen ikke er meget værd uden denne adgang. Dette medfører nogle praktiske forhold for eleven og for skolen, hvor økonomien i forhold til indkøb af smartphones selvfølgelig vil have betydning. Ligesom der er gjort overvejelser i et lærebogssystem i forhold til progressivt indhold, er det også vigtigt at læreren forholder sig konstruktivt til indholdet i smartphonens applikationer. Smartphonen skal sammen med de øvrige læremidler skabe en progression og en differentiering i undervisningen, der udfordrer den enkelte elev og skaber et læringsrum for eleverne. Dette gør sig gældende både for elevens perspektiv og for lærerens perspektiv i forbindelse med de fastsatte målsætninger i 10 Gynther, Karsten red. (2010) Didaktik 2.0 Læremiddelkultur mellem tradition og innovation, s Wenger, Etienne (2004) Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet, s Opsummering af Wengers forklaring af gensidigt engagement. Wenger, Etienne, s Wenger, Etienne (2004) Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet, s Opsummering af Wengers forklaring af fælles virksomhed. Wenger, Etienne, s Wenger, Etienne (2004) Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet, s

8 Folkeskoleloven og Fælles Mål. Det samme gør sig gældende for indholdets legitimitet overfor samme lovstof. Det er lovbestemt, at der skal differentieres og evalueres i undervisningen, men læreren kan dog selv vælge, hvordan der skal differentieres og evalueres 16 og det er derfor i højere grad lærerens rolle at styre den didaktiske tilrettelæggelse af indholdet i modsætning til traditionelle læremidler, der ofte er didaktiserede fra udgiverens side. Læreren er således garant for at læremidlets indhold stemmer overens med Fælles Mål og Folkeskolelov, men også i forhold til tilegnelse af og søgning efter ny viden. Jeg vil påstå, at inddragelse af smartphones i undervisningen er, optimalt set, en styrkelse af lærerens planlægning af undervisningen, af elevernes oplevelse af undervisningen samt af elevernes muligheder i deres egen forberedelse til undervisningen og evaluering af denne. Det er altså et behov for sammenhæng mellem læremidlet og det budskab der skal formidles og evalueres ligesom smartphonen skal være en støtte og ikke en hæmsko for læreren. Ellers vil læreren givetvis gå efter andre læremidler, der binder undervisningen sammen i forhold målsætninger og formidling og i forhold til lærerens planlægning. Tilvalget eller fravalget af disse nye medier i undervisningen er interessant. Vi kommer fra en tradition, hvor læremidler er udviklet af forlag med fagprofessionelle voksne, hvor læremidlerne er udgiftstunge og hvor indholdet af dem er fagligt og pædagogisk legitimt og højt valideret. I dag, i vores web 2.0- verden dukker der flere og flere læremidler og medier op, der er udviklet af mere vilkårlige institutioner og privatpersoner med stor diversitet i forhold til funktion, relation, rolle og alder. Derudover er de nye læremidler, i mange tilfælde, brugergenererede, hvilket gør at indholdet ikke nødvendigvis er fagligt og pædagogisk legitimt og valideringsgraden er usikker. 17 I lyset af dette bliver netop støtten til læreren vigtig i forbindelse med inddragelse af smartphones i undervisningen. Ved traditionelle læremidler findes ofte en gennemarbejdet lærervejledning, hvilket ikke er tilfældes i forbindelse med undervisningsrelateret indhold på smartphones. Det betyder at læreren selv skal gennemtænke de pædagogiske og didaktiske forhold i undervisningen og ikke bliver støttet gennem lærervejledningen. Det vil måske få nogle lærere til at fravælge smartphones og andre nye medier til fordel for allerede kendte læremidler med stor legitimitet og høj valideringsgrad. Inddrages de nye medier og smartphones især, vil eleverne få adgang til uanede mængder af information på samme måde som de får det gennem brug af computere. Fordelen ved smartphones er, at eleverne vil kunne have den på sig hele tiden og hele tiden kunne være i stand til at søge informationer. Igen stiller der krav til lærerenes didaktisering af indholdet i de applikationer der 16 Nielsen, Bodil i sit oplæg om Analoge læringsressourcer 17 Frit efter tabel 1, s. 5 8

9 arbejdes med i undervisningen. Nogle lærere vil givetvis tage imod og inddrage smartphones uden problemer på grund af deres didaktiske og medie- forudsætninger samt deres eget brug af medier. En mulig pædagogisk problematik med inddragelse af smartphones i undervisningen påpeges af Lene Freiesleben 18, AKT- vejleder og SSP- konsulent på Utterslev Skole. Hun har noteret sig et stigende antal problemer med mobning via sms, med fotos eller over internettet. Med konstant internetadgang fra smartphones vurderer hun antallet af problemer til at kunne vokse. Det vil uden tvivl bidrage til nogle fagpersoners forbehold mod at inddrage smartphones i undervisningen og på samme måde som der har været modstand mod inddragelse af mobiltelefoner jf. Rene B. Christiansens og Karsten Gynthers 19 illustration heraf. Spørgsmålet er dog, om smartphones vil være forstyrrende for undervisningen eller vil kunne bruges konstruktivt til fx søgning efter ny viden ligesom det sker med brug af computere i dag. Jeg mener at det er vigtigt, at lærere forholder sig til, hvordan de vil bruge smartphones som læremidler, men også diskuterer med eleverne, hvordan de bruges konstruktivt i undervisningen. Det understøttes af teorien om praksisfællesskaber der jo netop siger, at det er vigtigt, at der foregår en kollektiv forhandlingsproces 20, der leder til den fælles virksomhed 21. Ved at tage diskussioner med eleverne omkring brugen af smartphones i undervisningen er læreren med til at skabe den fælles virksomhed, hvor både elever og lærere er sammen om mediet og sammen om læringen. På den måde tror jeg, at man kan ændre den skole/medie- kultur, som også blev ændret i forhold til brugen af mobiltelefoner. OVERVEJELSER OM SMARTPHONES POTENTIALE SOM LÆREMIDDEL Man kan populært sige, at det kun er applikationsudvikleren og læreren der sætter grænsen for, hvad smartphones kan bruges til i forbindelse med undervisning, men det er nok ikke helt usandt. Udvikleren er selvfølgelig den, der skal producere de applikationer, der skal bruges i skolen, men læreren og eleverne kan i mange tilfælde remediere indholdet, så det passer til deres praksis. De muligheder der er for brugen af smartphones i undervisningen, kan belyses ved et blik på nogle af de applikationer der findes til undervisningsbrug. Men det begrænser sig selvfølgelig ikke kun til disse applikationer. Mulighederne er mange og det er op til brugerne og udviklerne, at bestemme brugen af læremidlet i fremtiden. Blandt nuværende muligheder for undervisningsapplikationer kan nævnes applikationer, der kan bruges som noteværktøjer, lektie- og logbøger. Derudover er der gode muligheder for at bruge opslagsværker, ordbøger og oversættelsesapplikationer ligesom 18 Bilag: SWOT brug af smartphones i undervisningen 19 Rene B. Christiansen og Karsten Gynther (Didaktik 2.0, s. 40) beskrevet på side 6 20 Wengers begreb, beskrevet på side 7 21 Wengers begreb, beskrevet på side 7 9

10 afstemningsværktøjer og oversigter over emner som valuta- og aktiekurser, madopskrifter og guitarakkorder. Ikke mindst er der også muligheder for at arbejde med sprogudtale, matematik, løbetræning, gps- tracking og meget mere. Herunder vil jeg kommentere på to eksempler på applikationer, der med fordel kan bruges i undervisningen i Folkeskolens ældste klasser. CHEMTOUCH Figur 5: To screendumps af ChemTouch til iphone I fysik/kemi- lokalet hænger ofte en tavle med det periodiske system, men eleverne har ikke altid mulighed for at se på den fast tavle. Med ChemTouch har de altid periodesystemet på sig og som det ses til højre kan eleverne få meget specifikke oplysninger om det enkelte grundstof. Applikationen kan eleverne bruge i både fysik/kemi- undervisningen og andre naturfag, men applikationen begrænser sig ikke kun til klasselokalet og kan derfor også bruges i projektarbejder og hjemme. GRAPHCALC Figur 6: To screendumps af GrafhCalc til iphone 10

11 Hvor ChemTouch er en applikation, hvor man kun kan aflæse er GraphCalc en applikation med muligheder for indtastning af funktioner i fx matematik. Her kan eleven indtaste en funktion og få den vist som en graf. Ydermere kan eleven bl.a. aflæse skæringpunkter mellem linjerne. Dermed kan eleven bruge applikationen til at afprøve linjers forløb i et koordinatsystem, kontrollere dem og derefter bruge at billede af graferne i en aflevering. Sidst, men ikke mindst er det også værd at nævne sociale netværk som path, twitter og facebook, som internetopkoblede smartphones har adgang til. Disse netværk kan elever og lærere bruge til at dele informationer, faglige inputs og oplevelser. Dette giver deltagerne større mulighed for dele deres engagement, hvilket dermed binder dem sammen. KONKLUSION Inddragelse af smartphones kan få stor indflydelse på undervisningen, hvis lærere og elever vil det. Der er utrolig mange muligheder gemt i de tilhørende applikationer, men lærerne skal som udgangspunkt gøre sig overvejelser omkring brugen af de enkelte applikationer og ikke mindst brugen af smartphonen som helhed. Det er vigtigt for undervisningen, at læreren har styr på bl.a. progressionen, differentieringen og legitimiteten for indholdet på en smartphone. Hvis der ikke er styr på indholdet vil læreren givetvis vælge et læremiddel, hvor der er garanti for indholdet i forhold til de mål der skal være opfyldt for undervisningen. Der er dog også bagsider af inddragelsen af smartphones i undervisningen. Med den konstante internetadgang får eleverne også mulighed for at misbruge denne adgang til fx at mobbe andre. Med hensyn til brugen af smartphones i et fleksibelt og projektorienteret undervisningsmiljø vil jeg konkludere, at der her er gode forhold. Eleverne har udpræget mulighed for at dele informationer og viden ligesom de kan styre deres egne projekter ved hjælp af applikationer på smartphonen. Jeg mener derfor, at smartphones i et projektorienteret undervisningsforløb understøtter deltagernes gensidige engagement gennem den interaktion der opstår i arbejdet med projektet og de nødvendige applikationer. 11

12 LITTERATUR OG LINKS LITTERATUR Gynther, Karsten red. (2010) Didaktik 2.0 Læremiddelkultur mellem tradition og innovation. 1. Udgave, 1. Oplag. Akademisk Forlag, København. Steffensen, Bo (2004) Medier og læring. Kroghs Forlag A/S Wenger, Etienne (2004) Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. 1. Udgave, 2. Oplag. Hans Reitzels Forlag, København. INTERNETLINKS Alle internetlinks var fungerende den 12. December 2010 Den Store Danske Encyklopædi, Gyldendal: Distance Learning for Apprentices: at- distance.eu/index.php Hansen, Jens Jørgen Læremiddelvurdering i skolen fire evalueringsmodeller : Hansen, Thomas Illum Læremiddeltjek : Lamscheck- Nielsen, Regina og Arnold, Rudolf. Distance Learning for Apprentices C3 Smartphone functionalities : at- distance.eu/docs/c3_functionalities.ppt Politiken.dk 23. November 2010 Almindelige mobiler er snart et fortidslevn : Utterslev Skole ansøgning om profilskole (2009): ng%20om%20profilskole.pdf 12

13 BILAG SWOT BRUG AF SMARTPHONES I UNDERVISNINGEN SWOT- analysen er blevet til gennem interview af tre forskellige lærere på Utterslev Skole. Den ene er naturfagslærer i udskolingen, den anden er akt- vejleder og underviser i dansk i udskolingen mens den tredje lærer underviser i matematik på mellemtrinnet. Styrker Hvis hver har sin egen enhed er der en større tilgængelighed Man kan dele indhold (film, billeder, dokumenter) Hurtigt få indhold på storskærm/på computer Adgang til hjemmesider/opslagsværker/søgning efter begreber At læreren kan begrænse søgefladen for eleverne ved at vælge applikationer Bruge den som et journalværktøj (naturfag) Eleverne har altid telefonen på sig Inddrage video/billeder/lyde i rapporter (naturfag) Kan samle eleverne omkring en video (se på samme skærm) SMS til alle Notater på ture (lejrskole) Engagement for eleverne Positiv adfærd ved overholdelse af mobilregler Muligheder Samme muligheder som ved computer (bare nemmere adgang) Djeeo (gps- spil) Lege ved hjælp af telefonen Bruge spil- applikationer Svagheder Håndskriften bliver ikke brugt i samme grad Forkert brug af smart- telefonen (fx facebook) Kan formindske opmærksomheden i undervisningen Mobilmobning (sms og på nettet) At én elev vælges som sekretær og derefter deler noter med de øvrige elever Ikke at få fred til koncentration (hele tiden inputs udefra) Fokus på telefonen, ikke på undervisningen Pres på eleverne for at købe ny/dyr telefon Trusler Vira Adgang til private oplysninger Hardwareproblemer Degenerering af lærermidlet (der er måske tænkt mindre over indholdet i en applikation fremfor en bog) Forventning om problemløsning i forbindelse med konflikter (der involverer telefonen) udenfor skolen Forældre (og andre) kan ringe til eleven i løbet af dagen ligesom eleven kan ringe hjem (ukontrollerbart for læreren) 13