MarieBladet. Foryngelseskur til en adstadig dame Rose Mariehjemmet genindviet. Få madlysten tilbage mad som vor mor lavede den

Transkript

1 MarieBladet Foryngelseskur til en adstadig dame Rose Mariehjemmet genindviet Sylvester går til filmen udviklingshæmmet og DJ-proff. Få madlysten tilbage mad som vor mor lavede den Par nummer 7 parløb, når det er bedst Leder Nu er det lige før Oktober 2007

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, Forsiden Forsidebilledet er venligst udlånt af Sylvester Bjarnø, der bor i Bofællesskabet Birthe Marie, Hedehusene. Fotograf Anders Holck Petersen. Læs artikel side 8 og 9. Leder Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Nu er det lige før! Her ved redaktionens slutning er Mariehjemmene ved at gennemføre stiftende møder i tre nye selvejende institutioner, der skal drive friplejeboliger i Gadbjerg, Bjæverskov og i Birkerød. Det er faktisk lidt af et nybrud for Mariehjemmene, men også en logisk videreførelse af den udvikling, vi har været inde i de senere år. I flere år har vi foretrukket at drive de forskellige botilbud på den måde, at vi ikke havde traditionelle overenskomster med beliggenhedskommunerne, men alene aftaler om, at kommunerne kunne henvise og betale for de beboere, som kunne få gavn af at bo i et Mariehjem. Vi har støttet en udvikling hen imod den situation, hvor man som på skoleområdet med friskolerne fik nogle faste rammer for vilkårene for at drive private, selvejende, overenskomstfrie tilbud. I år kom så loven om friplejeboliger, og i Fondens bestyrelse har vi besluttet, at de nye friplejeboliger, som Mariehjemmene ønsker at stå for, bør organiseres som helt selvejende. Dvs. at det bliver den samme bestyrelse, der kommer til at eje bygningerne og være ansvarlig for driften. Den hidtidige konstruktion, hvor der er én bestyrelse for boligerne og én for driften, forlades, samtidigt med at princippet om, at Fonden ejer servicearealerne, også forlades. De nye bestyrelser bliver totalt ansvarlige; men det ligger i forudsætningerne, at de tilknyttes Mariehjemmene i deres vedtægter og i det daglige arbejde ligesom det jo er os, der sikrer, at de overhovedet bliver etableret. Foreløbigt står vi der, hvor vi beder Socialministeriet om at certificere de tre nye selvejende institutioner som driftsherrer, og så går vi i gang med det arbejde, der ligger i at få planlagt byggerierne, få tildelt en andel af den kvote af friplejeboliger, der er til rådighed og så få bygget husene! Så selvom vi står ved starten på en ny og udfordrende udvikling, vil det dog stadig tage lidt tid, før resultaterne står på jorden! God læselyst ønskes af Redaktionsgruppen. 2

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg (jm) Flemming Høj Jermiin (fhj) Kristian Wedel Andersen Arne Skovgaard Nielsen (asn) ansvarshavende Leder Leder... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Foryngelseskur til en moden dame Sylvester går til filmen Par nummer 7 revived Fonden Mariehjemmene Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Fra den store verden Få madlysten tilbage Bagsiden Meta Mariehjemmet, Gadbjerg Trykning StormTryk Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs og sundhedsministeriet: Socialministeriet: Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 438 medarbejdere og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 78 i de 19 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på 3

4 Fra vores egen verden Foryngelseskur til en moden dame Den 30. august kunne Rose Mariehjemmet på Brodersens Allé fejre genindvielse efter en gennemgribende renovering og udbygning. Reportage af Flemming Høj Jermiin Rose Marie kan nu gå sit 50-års jubilæum næste år i møde med oprejst pande og melde sig parat til de næste mange år også at kunne huse mennesker med psykiske lidelser. Rammerne er ført frem til nutidens standard, og Rose Marie råder efter udvidelsen over 15 tidssvarende boliger. Alle sejl var sat til for at markere genindflytningen. Hus og have præsenterede sig til fra sin mest indbydende side. Soft jazz i baggrunden. Fine pindemadder. Og alt, hvad der kunne kravle og gå af beboere, naboer, honoratiores, samarbejdsparter og andet godtfolk stimlede sammen og hjalp til med at generobre Brodersens Allé med manér. Blandt talerne var formanden for Rose Marie, borgmesteren og formanden for Fonden Mariehjemmene, Jesper Maarbjerg, der bl.a. sagde: Det, der har været så imponerende vedrørende Rose Marie har været, at man i sin tid etablerede et sted et lidt alternativt plejehjem- i rammer som disse. Og man har haft flair for at se på, at man skulle være særlig til gavn for mennesker, som ud over at være gamle også havde forskellige former for psykiske problemer. Efterhånden er det blevet til et botilbud for beboere med psykiske vanskeligheder, og det interessante ved det er jo, at vi faktisk her har kernen; den første institution inden for Mariehjemmene, som har med socialpsykiatrien at gøre.... Vi er meget glade for, at huset her, som vi jo næsten kan kalde vores kronjuvel, står så flot, og at vi næste år, når vi har 50-års jubilæum, i virkeligheden kan give stedet her en helt speciel rolle som noget helt særligt i Mariehjemmenes historie. Vi er meget glade for, at det kunne lade sig gøre at føre dette smukke hus frem til 4 moderne standard, og det er meget inspirerende, at man kan få sin egen erfaring med, hvordan man kan håndtere disse byggesager og denne generelle opdatering af vore bosteder, sådan at vi i Mariehjemmene derigennem kan føle os tilstrækkeligt klædt på til at turde kaste os over nogle mere specielle områder, sådan som vi er i færd med det. Vi skal til at lave noget i Køge Kommune, og vi har flere andre steder, hvor vi er kommet ind, både i -hvad man vil kalde relativt generelle botilbud for folk med psykiatriske problemer, men også nogle meget specielle botilbud for specielle målgrupper, som fx når vi giver os i kast med et botilbud for autister i Ringsted. Men det er også spændende, at vi lige præcis nu får de flotte rammer, fordi det område, vi har med at gøre her, er et af de områder, som skal udvikles i de nye kommunale rammer, og projektet her kan være et fortræffeligt eksempel på, hvordan denne udvikling kan gribes an i praktisk virkelighed. Velkomst og dagens hovedtale var lagt i hænderne på formanden for Rose Maries bestyrelse, Henrik Nielsen, der bl.a. fremhævede: Jeg synes det er naturligt først og fremmest at sige tak til beboerne. Både for jeres samarbejde om at flytte fra Brodersens Allé og til Pilehuset på Sct. Lukas og for at I var med til at få hverdagen til at glide derovre, således at udflytningen blev en god, omend anderledes periode i bofællesskabets liv. At I så kom til at flytte tilbage til noget, der lignede en byggeplads, var vi i bestyrelsen kede af, men heldigvis var boligerne i det store og hele færdige. Prikken over i-et satte I dog, da I i stor fordragelighed fik fordelt de nye boliger blandt jer, således at I hver især kunne følge med i indretningen af netop jeres nye bolig.

5 foryngelseskur til en adstadig dame At det har kunnet lade sig gøre at flytte til Sct. Lukas, fortsætte bofællesskabet dér og vende tilbage hertil med den menneskelige og faglige fane højt løftet, har været en stor præstation. Specielt huset leder, Nanna Nielsen og personalet vil jeg på bestyrelsens vegne takke for jeres store indsats. Sammen har I formået at få alle beboere og pårørende med i løsningen af de mange problemer, der er forbundet med et så omfattende og langvarigt byggeprojekt. Vi ved, det har været et slid at få det hele til at fungere under de vanskelige vilkår, men I har klaret det flot! Men vi har i bestyrelsen mange andre at sige tak til for støtte og deltagelse i projektet. Først og fremmest vil jeg på bestyrelsens vegne sige mange tak, til Gentofte Kommune, i dag repræsenteret ved borgmester Hans Toft og socialudvalgs formand Kirsten Kirkegaard. Allerede i byggeprojektet spæde start, har I såvel politisk som administrativt vist os stor tillid og været meget imødekommende. Vi har oplevet jer som aktive deltagere i at finde gode løsninger på vores byggeønsker. Vi mødte det første gang, da I skabte de planmæssige forudsætninger for, at vi kunne gennemføre vores projekt netop her på Brodersens Allé. Det har betydet meget for os, at Fonden Mariehjemmene kunne fortsætte sin virksomhed netop her på Brodersens Allé, der jo er det sted, hvor Rose Marie Rørdam Holm i 1958 begyndte fondens virksomhed ved at åbne sit hjem for beboere med bebov for hjælp. Bofællesskabet Rose Marie efter om- og tilbygning set fra havesiden Den imødekommenhed, som kommunen har vist os, opfatter vi som en anerkendelse af det arbejde, der gennem mange år er udført her på Brodersens Allé. Vi føler os bekræftet i, at man i Gentafte Kommune regner med os inden for det socialpsykiatriske område, og vi er meget indstillede på at videreføre det gode samarbejde. Vi på vor side har lagt vægt på det gode samarbejde i byggeprocessen ved, at vi har gjort alt, hvad vi, kunne for at leve op til kommunens klassificering af vores gamle bygning som bevaringsværdig, og jeg tror, at alle vil være enige i, at det er lykkedes ganske godt. 5 At vi i dag kan vise to flotte og smukke bygninger frem, skyldes arkitekt Christian Nemming, som for tegnestuen Karl Henning Sørensen har tegnet de store linier, og det er gjort med vanlig stor indsigt i og forståelse for, at bygningerne skal danne gode rammer omkring beboernes liv og dagligdag. De 9 boliger af 15, der er blevet tilbage i den gamle bygning og ikke to er ens er blevet spændende med hver deres særpræg. I annekset er der også 6 nye gode boliger og vi har således fastholdt antallet af boliger på 15. Vi er begejstrede over, hvor elegant arkitekten har placeret vort nye hus, så begge bygninger spiller op mod hinanden og samtidigt danner en indlysende helhed. Jeg tror, I vil være enig med mig i, at her står en visionær og dygtig arkitekt bag. Vi synes, vi nu har nogle smukke og funktionelle bygninger, der føjer sig fint ind i omgivelserne. Borgmester Hans Toft kvitterede på Gentoftes vegne: Jeg vil tage udgangspunkt i, at vi i hele kommunen er i gang -også i vores plejesektor og i vores bofællesskaber og specielle tilbud, som vi skal have til vores beboeremed omfattende arbedjer, sådan at borgere, som ikke har de nemme muligheder for selv at klare sig i deres tilværelse, bliver sikret de samme muligheder, som andre af gentofteborgere har, nemlig gode og tidssvarende boliger. Jeg var glad for at Henrik Nielsen nævnte det samspil og det samarbejde, der er mellem kommune og Fonden Mariehjemmene omkring lige præcis det botilbud, som skabes her med de 15 nye lejligheder. Det er ikke bare 15 nye individuelle lejligheder, det er 15 nye boliger, der også bygger op omkring et fællesskab, hvor man ud over at man kan vælge til og fra sin egen lejlighed også kan vælge til og fra fællesskabet og få sit daglige liv til at passe med de behov, man har og danne det fællesskab med dem, man bor sammen med i bofællesskabet, men samtidigt kan opnå et fællesskab med andre af byens borgere. Det er ikke altid lige nemt, det ved jeg godt. Men summasummarum, så er alt gået op i en højere enhed! Både med Fonden Mariehjemmene, med personalet, med beboerne og med de dygtige håndværkere og rådgivere, der har haft med projektet at gøre. Så vi står tilbage med en god historie, som kan slutte helt fint, tror jeg, når I får de sidste småting på plads. Så jeg skal ikke gøre det længere end at sige tillykke til os alle sammen og ikke mindst til beboerne og jer, der skal arbejde herude med et godt hus. Jeg er sikker på, I må få glæde af det, og må det længe leve!!

6 Fra den store verden I forrige nummer af MarieBladet skrev Lene Tronier fra Ellen Marie om deres kostpolitik, og hun præsenterede et slogan Mad er magt. Det slogan illustrerer, hvor meget maden og måltidet betyder for vores dagligdag, og klart nok er måltidet centralt, når vi må konstatere, at mange ældre bliver småt spisende og derfor får et egentligt behov for særlig lødig ernæring. Artikel af Jesper Maarbjerg Få madlysten tilbage! Da Jo Helvad tiltrådte i 2002 som forstander på Rundskuedagens Plejecenter på Vesterbro i København, kastede hun sig straks over centrets madproduktion og beboernes måltider. Efter en ombygning af centret rådede man over et stort køkken og ønskede fortsat selv at fremstille maden til beboere og daghjemsgæster; men hun syntes, man burde kunne få nogle mere tiltrækkende og sunde måltider ud af det. Der bor 37 beboere, og der kommer 10, 15 daghjemsgæster på det relativt nyombyggede plejecenter. Forstander Jo Helvad Rundskuedagens Plejecenter på Vesterbro 6 Og der er sket noget! Det hedder nu hjemmelavet, frisk og i så stort omfang som muligt økologisk mad. Maden skal være lækker naturligvis skal den være sund, men det nytter ikke, hvis den ikke bliver spist. Maden skal se lækker ud de gamle stålkantiner er væk og maden serveres på afdelingerne i gryder, på pander eller fade helt som derhjemme. Maden skal være hjemmelavet ikke de kendte halvfabrikata. Der skrælles kartofler, alt hvidt brød bages i køkkenet, der syltes, røres dressinger, koges marmelade og spises fisk, som ikke er industripaneret.

7 få madlysten tilbage! Der skal være mulighed for spontanietet hvis beboerne ønsker noget bestemt, skal de ikke vente på en madplan, så ønsket først kan honoreres om en måned, hvor man har glemt alt om, hvad det var, man ønskede. Madplaner udarbejdes kun for en uge ad gangen, og de justeres, hvis man ser nogle fordelagtige indkøb eller hvis vejret f.eks. betyder, at man kan sidde udendørs og grille. Samme måltidsrytme som derhjemme dvs. små frokostretter midt på dagen og den varme mad om aftnen. Beboerne skal selv hjælpe til så meget som muligt ved bordet, så de oplever et fællesskab. Maden og måltiderne kommer til at spille den samme rolle som derhjemme det er ikke bare noget, der kommer ud af en køkkenelevator. Og selvfølgelig deltager beboerne i madplanens sammensætning. Der er kun de to i køkkenet + en hjælp til opvasken. Så der er knald på, når de arbejder, og de kan lide samarbejdet med beboerne og personalet. Den holdning er blevet gensidig. Heldigt nok, da det er en central del af betingelserne for jobbene. Budgettet er hævet i forhold til tidligere, men det ser ud til, at forbruget her i 2007 bliver omkring 20% mindre end i 2004 altså før den nye stil blev lagt! Dvs. at hvor der før var et merforbrug í køkkenet på ca kr. der skulle dækkes ved besparelser på den øvrige drift, så er der nu balance i tingene og formentlig ligefrem en besparelse i år. Effekten? Har det betydet noget for beboerne? Vi har ikke længere problemer med småt spisende! siger Jo Helvad, de ældre har fået madglæden tilbage, og de sover bedre om natten, når de har fået det store måltid om aftenen. Det var en pine for dem der stod lidt sent op, og derfor først spiste deres morgenmad ved 9-10-tiden, at de skulle sætte et hovedmåltid til livs midt på dagen det havde de slet ikke appetit til! Beboerne er blevet sundere på den naturlige måde. Forstander Jo og kokken Lasse i en køkkenpassiar Det hele er samlet i en kostpolitik og er selvfølgelig underkastet kommunens generelle stramme økonomiske rammer. Det blev ikke dyrere tvært imod men væsentligt bedre siger Jo Helvad. Grunden til, at det har kunnet lade sig gøre, hænger sammen med de to unge engagerede kokke Lasse og Jonas der er ansat på plejecentret. De kender til restauranternes køkkener, hvor man skal være leveringsdygtig i høj kvalitet; men de er også flyttet fra restauranternes overordentlig skæve og meget lidt familievenlige arbejdstider. Maden skal se lækker ud de gamle stålkantiner er væk og maden serveres på afdelingerne i gryder, på pander eller fade helt som derhjemme 7

8 Fra vores egen verden Sylvester går til filmen Fotograf Anders Holck Petersen Sylvester er hovedperson i dokumentarfilmen Bjarnø % DJ, der handler om hans eget liv. Titlen refererer til Sylvesters efternavn, lillebroderens holdnummer på det lokale ishockeyhold og hans egen drøm om at blive en anerkendt DJ. Sylvester bor på Birthe Mariehjemmet, som er et bosted for unge mennesker med udviklingshæmning. Han har som alle andre unge mennesker drømme og behov for at træffe egne valg og for at lære konsekvenserne af dem. Det kan være svært at få mulighed for, når man har et handicap. Hip hop miljøet Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene Jeg har talt med tilrettelægger Nanna Westh, som sammen med Sofie Tønsberg og Andreas Iversen har lavet filmen om Sylvester. Hun opdagede Sylvester ved en koncert på Vega, hvor hun som ansat på Danmarks Radio var på optagelse i forbindelse med 8 et ungdomsprogram om hip hop miljøet. I denne sammenhæng fik de øje på Sylvester, da de genså deres filmoptagelser. Sylvester tog sig godt ud på film, og der var masse af flotte attituder. Nanna Westh kunne med det samme se, at her var en person, som brænder igennem, som er god foran et kamera. Mødet med Sylvester Baggrunden for at kontakte Sylvester var relationen til hip hop miljøet, som han er meget optaget af. Han ved meget om musikken, og han kan freestyle, som er at rappe og battle med andre rappere. En del af hip hop miljøet handler om at finpudse sin stil og bygge sit eget

9 Sylvester går til filmen repertoire op med snedige gimmicks, hvilket fuldt ud er lykkedes for Sylvester. Nanna Westh anede ikke, at Sylvester er en person med udviklingshæmning. Hun beretter, at de først hørte om Sylvesters handicap, da de mødte familien. Selvom Sylvester også er udviklingshæmmet, så handler filmen primært om et ungt menneskes drømme og ambitioner. Nanna Westh fremhæver, at alle slags unge mennesker kan identificere sig med Sylvester. En feel good hovedperson Sylvester er vildt charmerende og giver sig 100%, og nogen gange er han også for meget! Han kan godt finde på at påtage sig en fjollet attitude såsom at vinke til kameraet eller fløjte i mikrofonen. Men han er kompetent, fordi han alligevel evner at få det til at ende godt. Der kommer i løbet af vinteren tre udsendelser på Danmarks Radio. Den første udsendelse handler om at flytte hjemmefra, den anden fortæller om at afprøve drømmen om at blive DJ og den sidste at finde en kæreste. Sylvester og Nanna arbejder godt sammen i studiet Bjarnø % DJ Portrættet af Sylvester er rigtig flot og fuld af liv, og filmen kan bidrage til at få brudt fordomme og vise, at det er godt at have ambitioner og mod på livet. Tilsammen giver de tre udsendelser et nuanceret billede af, at man sagtens kan leve et ungdomsliv på trods af et handicap med alt hvad hører til. Nanna Westh har været glad for at arbejde sammen med Sylvester og familien, som har været fantastisk og bakket op om ideen. Ligeledes har det været spændende at møde Birthe Mariehjemmets beboere og medarbejdere, som har været åbne og med på at lave fest og meget andet. Glæd jer til filmen! 9

10 Et interview ved Flemming Høj Jermiin forstander Dorthe Mariehjemmet Fra vores egen verden Hvordan var et nu, det var med par nummer 7? Hed de ikke Kay Werner og Palle Lykke? Og var det ikke for rigtig mange år siden, og dengang cykelryttere sikkert kunne dope sig, uden at nogen tog anstød af det? Vi vidste vel dårligt, hvad ordet dope betød? Men de kunne noget sammen. De kunne deres håndværk, og de kunne samarbejdets kunst. Teamwork, you know! De var sådan set de bedste Spurgte man dem og det gjorde han, Gunnar Nu Hansen!! om hvorfor de var bedre, end de andre, blev svaret: fordi vi arbejder godt sammen, fordi vi stoler på hinanden, og fordi vi véd, hvor vi har hinanden! Men det var dengang! Ellen Mariehjemmet i Gilleleje Par nummer 7 revived Meget epo er løbet igennem cykelsporten siden da, og der er vist ikke mange, der rigtig kan ta det alvorligt med den branche!! Formentlig kun de, som på én eller anden måde selv skal tjene deres udkomme i den?!?! Men den dag i dag, låner moderne cykelryttere auraen og prestigen fra de oprindelige par nummer 7. Næh! Så har vi i Mariehjemmene et ordentligt par nummer 7! Ikke pjat og plat, ikke glitter og stads, pynt og guirlander, epo og dope. Noget så smaskhamrende kedeligt som den gode historie. Den, som ingen gider skrive eller læse. Det er jo meget sjovere at skrive om/ læse om medicineringsfejl, omsorgssvigt, det, som ikke fungerer Så her kommer den! historien om Mariehjemmenes epo-fri og stærke par nummer 7. Sådan set de bedste Ikke Werner og Lykke. Men Kristoffersen og Tronier. Gode spilleregler for et godt samarbede Lilly Kristoffersen er bestyrelsesformand for friplejehjemmet Ellen Mariehjemmet. Lene Tronier er forstander. Vi har sat dem i stævne på en lys sensommerdag oppe i det nordsjællandske, fordi vi vil fortælle historien om et team, der kan noget sammen, et team, der kan deres håndværk, fordi de arbejder godt sammen, fordi de stoler på hinanden og véd, hvor de har hinanden. Lilly var medlem af bestyrelsen og derfor med i ansættelsen af Lene i Deres parløb daterer sig derfor tilbage til den tid. I 2001 blev Lilly formand, og Lene fortæller, at meget hurtigt fik de aftalt gode spilleregler for deres samarbejde. Det var nemt, fordi vi begge føler, at intet kører optimalt, hvis ikke man swinger sammen. Lilly er der altid til sparring og tager altid husets parti, uden løftede pegefingre! Et engageret og seriøst samarbejde Det er jo ikke sjovt at være bestyrelsesformand, hvis ikke forstanderen trives. Gør hun ikke det, trives personalet ikke, og så trives beboerne ikke, og det er selvfølgelig dem, der er i højsædet!, supplerer Lilly! Formand Lilly Kristoffersen De to griner! Det skal være sjovt! Det er de enige om, og når man er sammen med dem, tror man på, at det er sådan, de har det: sjovt. Jeg har jo masser af andre ting, jeg kunne bruge min tid på!, siger Lilly, så hvis ikke man synes det er sjovt, kunne man nok få bugt med sin fritid alligevel! Og så griner hun afvæbnende og med en tyk jysk autensitet og understatement, så det ikke er helt så svært at forstå, at hun overkommer sit fuldtidsjob, sit frivillige arbejde i Lokalafdelingen af Dansk Røde Kors og Frivilligt Forum samtidigt. Vi ser også på dette her som en virksomhed. Og en virksomhed skal have overskud! Ellers er det ikke 10

11 sjovt! (Der var den igen!) Set fra den vinkel er det sådan set lige meget, om man sælger søm og skruer, eller man laver det, vi laver. Vi skal ha overskud! Og kan vi se, at det kommer til at knibe med det, ta r vi hinanden i hånden og går ind på Mariehjemmenes hovedkontor på Onsgårdsvej og får rettet vore priser til, så der er balance i tallene. Vi ta r begge to den opgave meget alvorligt, og jeg har en rigtig god bestyrelse bag mig, der ser på det på samme måde. Engageret og seriøst. Kreativitet og flexibilitet går hånd i hånd Lene supplerer. Vi holder øje med KL s priser for plejehjemspladser, og Lilly og jeg er enige om, at selvom vi kunne få en højere pris med vores beliggenhed og venteliste, vil vi ligge lige omkring midten af de priser, der gælder landet over i vores sektor. Det mener vi, er med til at understrege, at vi er seriøse og kan indgå i forpligtende samarbejde med de 13 kommuner, der lige nu har beboere her i huset. Vores økonomi er meget åben, og det skal den være! Og som friplejehjem skal en åben økonomi kombineres med kreativitet og flexibilitet, også når det drejer sig om økonomien. Det er ét af de områder, hvor vi spiller rigtig godt sammen. En formand er ikke sagsbehandler. Dialogen skal være sådan, at jeg kan disponere og ringe til Lilly og sige, at vi gør sådan eller sådan. Får den fornødne snak og så handler jeg ellers! Lilly er enig: Jeg har stor tillid til Lene, og jeg véd, ForstanderLene Tronier hvad hun står for. En forstander bliver ikke god i sin rolle, hvis ikke hun er tryg ved, at der er tillid begge veje, og som formand har man et ansvar for sin forstander, og at hun har rum til at udfolde sig i. Det gjaldt både da vi skulle sige ja til, at Lene kunne få orlov i en periode for at overtage ledelsen af Louise Mariehjemmet ( og selvfølgelig var vi da klar over, at vi kunne risikere, at Lene blev så glad for det, at hun flyttede sine teltpæle til Brønshøj ) og det gælder, når Lene ringer og fortæller, at hun lige laver et badeværelse (før vi byggede om), fordi det var det rigtige svar på at få en bolig lejet ud. Der skal være tilliden, og der skal være højt nok til loftet til at trygheden går begge veje! par nr Caféen er det bedste eksempel på sådan en kreativitet, der kendetegner Lene. Sammen har vi den tilgang til tingene, at selvfølgelig kan det da lade sig gøre!, og det bærer faktisk det første stykke ad vejen. Lene nikker. Ellen har et fantastisk godt ry, og det er jo guld værd! Som medarbejder eller leder bliver man stolt af det, og det er enormt vigtigt i et område, hvor der kan være langt til rekrutteringen af mere eller nyt personale. Og det er da årsagen til, at vi simpelthen ikke har fastansatte, uuddannede medarbejdere! I den henseende er vi bedre kørende, end så mange plejehjem i disse år! Men det betyder da mindst ligeså meget for dette at få mennesker til at vælge os som plejehjem! Da vi havde overenskomst med Københavns Kommune, var vi jo i praksis usynlige, og vi brugte jævnligt penge på at annoncere og lave informationsmateriale om os selv nu har vi en lang venteliste! Og der har caféen haft sin særlige betydning! afbryder Lilly. Når man som Lene gjorde for en tid siden-kan ligge nede i havnen og overvære samtalen i nabobåden om, at Café Ellen altså er sådan et hyggeligt sted!, ja, så er det jo lidt sjovt at være formand, og så bliver man bestyrket i, at en formand skal have noget at byde ind med! Noget i rygsækken. Det kan være en faglighed eller viden om ældrepleje, men måden at være værdig sparringpartner på er: at have noget at bidrage med. Det gode samarbejde, vi to har udviklet, hænger sammen med den ligeværdighed, at vi begge har noget at bidrage med og så dette, at samarbejdet er til fælles glæde! Man skal selv tro på, at man er bedre, end de andre! Hvordan skulle man ellers få andre til at tro på det?!, siger Lilly pludselig, helt ude af trit med hendes iboende jyske beskedenhed. Vi har en periode haft en vakant plads i bestyrelsen; men det ville vi hellere, end at få et medlem ind, som vi ikke følte os sikre på. For mig drejer set sig ikke om at komme ind i så mange bestyrelser i organisationen (eller andet steds) som muligt! Det er kvaliteten i bestyrelsesarbejdet og ikke kvantiteten, det betyder noget!! Som i parløb på seksdages banen er skifterne dér, hvor man med den ene arm sender sin makker i fart vigtige! Sammen med Mariehjemmenes par nummer 7 Kristoffersen og Tronier er man ikke i tvivl om, at skifterne er i orden, at kemien og sansen for kvalitet og orden i tingene bare er i top. Teamwork, you know!

12 MarieBladets bagside Meta Mariehjemmet, Gadbjerg Bestyrelsesformand Mette Fjord Nielsen skriver den 19. september 2007 følgende på Gadbjergs hjemmeside Den 13. september 2007 blev Meta Mariehjemmet etableret som en Selvejende Institution, som en del af paraplyorganisationen Fonden Mariehjemmene. Bestyrelsen bag Meta Mariehjemmet er: Formand Mette Fjord Nielsen Næstformand Aage Bonde Kasser Hanne Lehnhardt Ruth Jakobsen Curt Nielsen Anne Mette Sieverts (tidligere ansat på Rikke Mariehjemmet og tidligere medlem af Fonden Mariehjemmenes bestyrelse. Red.) Bestyrelsen har sammen med Fonden Mariehjemmene ansøgt Servicestyrelsen (institution under Socialministeriet) om certificering som friplejebolig leverandør, hvilket i praksis vil sige, at der er ansøgt om ret til at etablere 28 friplejeboliger (plejehjem) til mennesker med plejebehov. Der er udarbejdet vedtægter for Meta Mariehjemmet som er i overensstemmelse med Fonden Mariehjemmenes vedtægter. Hjemmesidens velkomsthilsen lyder således: Gadbjerg er geografisk placeret i hjertet af Ny Vejle Kommune. I den aktive landsby med godt 600 husstande lever 1400 borgere, som nyder natur, aktivt foreningsliv og bysammenhold, men som også sætter pris på at være i tæt afstand til de større byer. Den 13. september 2007 blev for initiativgruppen bag Meta Mariehjemmet en ganske særlig og meget glædelig dag, idet det nu ser ud til at flere års arbejde endelig vil vise resultater. Vi er selvfølgelig afhængige af, at vi får bevillingen til at drive friplejehjem, men Fonden Mariehjemmene vurderer at chancerne herfor er gode. Teddy og Meta Thomsen har tålmodigt holdt grunden til Meta Mariehjemmet ledig til bebyggelse (Grunden er skænket som en gave til Meta Mariehjemmet. Red.), og det har været en stor hjælp for projektets tilblivelse. Ruth Hoffmann ønskede ikke at fortsætte som formand for bestyrelsen. Ruth har gjort en meget flot indsats for projektet og det skal hun have mange tak for. Vi håber, at bevillingen til at drive plejehjem bliver givet i løbet af efteråret, så byggeprojektet kan komme i licitation, således at byggeriet kan påbegyndes i foråret Meta Mariehjemmets bestyrelse, som set fra venstre er Anne-Mette Sieverts, Curt Nielsen, Ruth Jacobsen, Mette Fjord Nielsen, Hanne Lehnhardt og Aage Bonde