Åbent Referat. til. Ældrerådet

Transkript

1 Varde Kommune Åbent Referat til Ældrerådet Mødedato: Onsdag den 26. juni 2013 Mødetidspunkt: 14:00-16:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2, Bytoften Edna Jessen, Anne-Marie Søndergaard, Rigmor Jensen, Gerda Møller Nielsen, Anette Mandahl-Barth, Ketty Bundgaard, Elin Østergaard Bertelsen, Aage Meldgaard, Per Bonde Nielsen, Merry Brydsø, Ingrid Lorentzen, Inger Pedersen, Tonny Tarbensen Ingen Else Thorlund

2 Varde Kommune Ældrerådet Indholdsfortegnelse Side 342. Godkendelse af dagsorden Gensidig orientering Budgetforslag Udvalget for Social og Sundhed Budgetønske - Demenskonsulent Budgetønske - Hygiejnesygeplejerske Forlængelse af forsøget med vask af tøj for visiterede borgere Status på boliger på ældreområdet Første udkast til Sundhedspolitik Sundhedsplan for Region Syddanmark - høring Eventuelt Bilagsliste Underskriftsblad Side 725

3 Varde Kommune Ældrerådet Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 2473 Sagsid.: 13/1600 Initialer: elth Åben sag Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingen Godkendt. Side 726

4 Varde Kommune Ældrerådet Gensidig orientering Dok.nr.: 2477 Sagsid.: 13/1600 Initialer: elth Åben sag Sagsfremstilling Orientering v/formanden Det ordinære møde den 25. september flyttes til den 17. september, hvor rådet afholder det årlige møde med Udvalget for Social og Sundhed fra omkring kl Nærmere tidspunkt fastlægges 1 uges tid før mødet. Orientering fra formandskab i DANSKE ÆLDRERÅD den 20. juni Orientering v/staben Social, Sundhed og Beskæftigelse Orientering om normal sagsbehandlingstid på ansøgning om udvidet helbredstillæg. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Aage Meldgaard og Per Bonde Nielsen tilmeldes formands- og næstformandsmøde den 4. september i Middelfart. Rådet ønsker at afholde det ordinære møde den 28. august på det nye plejecenter i Ansager. Merry Brydsø er forhindret i at deltage i mødet. Rigmor Jensen orienterer om, at der lørdag den 10. august er åbent hus på ældreboligcentret Baunbo i Lunde. Side 727

5 Varde Kommune Ældrerådet Budgetforslag Udvalget for Social og Sundhed Dok.nr.: 2479 Sagsid.: 13/5484 Initialer: sopo Åben sag Sagsfremstilling Indenfor de økonomiske rammer, som regeringen og KL udstikker, skal byrådet udarbejde et budget for 2014 og budgetoverslag for årene Senest den 18. september skal Økonomiudvalget have udarbejdet et budgetforslag. Forslaget baseres på de stående udvalgs oplæg og budgetseminar m.v. Senest den 15. oktober skal Byrådet have vedtaget årsbudgettet for det kommende år. Reglerne i styrelsesloven indebærer, at Økonomiudvalgets forslag er vedtaget, med mindre der i Byrådet vedtages ændringsforslag til de enkelte bevillinger. Frist for udvalgenes behandling af nye ønsker til drift og anlægsprojekter er fastsat til den 18. juni I juni måned forventes det, at regeringen og KL indgår aftale om den kommunale økonomi for Aftalerne mellem regeringen og KL er normalt af meget stor betydning for budgetlægningen for det kommende år. Budgetlægningen for 2014 vil skulle ske under hensyntagen til regeringens tilkendegivelser om fortsat skattestop for landets kommuner under et. Det forventes endvidere vedtaget store reformer på skoleområdet, kontanthjælpsområdet og beskæftigelsesområdet i løbet af Disse reformer må forventes at få stor betydning for de kommunale budgetter. Udgangspunktet for budgetlægningen for 2014 er det vedtagne budget for 2013 korrigeret for ændringer på grund af nye budgetforudsætninger samt nye oplysninger om de indarbejdede budgettal, som ikke var kendte ved budgetlægningen for Endvidere korrigeres for konsekvenser af tidligere politiske beslutninger alt sammen under overskriften uændret serviceniveau. Til udvalgets behandling foreligger: Oversigt over budgettilretninger i forhold til budget 2013 Nye ønsker til driftsbudgettet for Nye ønsker til anlægsbudgetter for Oversigt over regnskabstal 2012, budgettal 2013 og budgetforsalg 2014 (i 2013 prisniveau) Bemærkninger til budgetforslag Oversigt over budgetforslag 2014 indeholder tallene som udgangspunktet for budget Det vil sige, at tilretninger til budgettet og nye budgetønsker endnu ikke indgår i tallene. Når tilretningerne er godkendt, vil de indgå i materialet og budgetbemærkningerne tilpasses de ændrede budgettal. Eventuelle tilretninger på medfinansieringsområdet (sundhed) vil finde sted, når udmeldingen fra KL kendes (forventes i løbet af juni måned). Side 728

6 Varde Kommune Ældrerådet Eventuelle tilretninger som følge af lov og cirkulæreprogram indarbejdes senere. I forhold til den oversigt over nye ønsker, som blev præsenteres på udvalgets møde i maj er der sket følgende ændringer: 1. Budgetforslaget vedr. helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge og familiesammenførte er flyttet til udvalget for Arbejdsmarked og Integration. 2. Anlægsforslaget fra Hjemmesygeplejen vedr. Ipads til alle i sygeplejen udgår. 3. Der er indkommet alternativ forslag til nyt låsesystem. 4. Budgetønsket fra sygeplejen vedr. leje af lokaler Tistrup/Ølgod er flyttet fra anlæg til drift. 5. Der er indkommet ansøgning fra Aflastningstjenesten i Esbjerg om supplerende midler til drift. 6. Ferie og kolonitilbud for beboere på specialiserede ophold. Retsgrundlag Styrelsesloven og Varde Kommunens Styrelsesvedtægt Økonomi --- Høring Virksomhedernes nye ønsker til budget 2014 har været til behandling i: Ældrerådet den 30. maj. 2013: Rådet har ingen bemærkninger til det fremsendte. Ser frem til høring efter Social og Sundhedsudvalgets prioritering. Handicaprådet den 3. juni 2013: Budgetønskerne blev taget til efterretning. Rådet høres efter Social og Sundhedsudvalgets prioritering af ønsker den 18. juni. Bilag: 1 Åben Budgetbemærkninger 2014 Social og sundhed 63089/13 2 Åben Budgettilretninger Udvalg for Social og Sundhed 41555/13 3 Åben Virksomhedernes Budgetønsker /13 4 Åben Økonomirapport budgetudgangspunkt 2014.pdf 87523/13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, atudvalget prioriterer nye ønsker, atoversigt over budgettilretninger godkendes, og atdet samlede budgetforslag, herunder evt. nye ønsker til drifts- og anlægsprojekter, fremsendes til Økonomiudvalget. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Forslag til driftsønsker blev gennemgået. Side 729

7 Varde Kommune Ældrerådet Pkt. 11 (Feriekoloni) udgår, idet det anbefales at indgå som en teknisk korrektion. De øvrige ønsker prioriteres i udvalgets møde i august. Udvalget er opmærksom på, at der ved regeringsaftalen for 2014 er afsat et rammebeløb på kr. 300 mio. til kommunerne vedr. forebyggelse og sundhedsfremme. Varde Kommunes andel heraf er endnu ikke kendt, men kan indgå som delvis finansiering af udvalgets driftsønsker til budget Forslag til anlægsønsker blev ligeledes gennemgået, og i forlængelse heraf foretages der justeringer i skemaet. Oversigt over budgettilretninger (doknr /13) blev godkendt. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Else Marie Fog, John Olesen Rådet støtter de forelagte drifts- og anlægsønsker. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingen Rådet støtter de forelagte ønsker og anbefaler, at der afsættes driftsmidler på budgettet for 2014 til demenskonsulent og hygiejnesygeplejerske samt anlægsmidler til låsesystem i Side 730

8 Varde Kommune Ældrerådet Budgetønske - Demenskonsulent Dok.nr.: 2480 Sagsid.: 13/749 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Demensstrategigruppen, der består af ledere og medarbejdere fra Sygeplejen, Sundheds- og Ældreområdet, har efter godkendelsen af Demensstrategi udarbejdet handleplaner som første skridt i at sikre, at strategien omsættes i praksis. Handleplanerne er udarbejdet med udgangspunkt i strategiens fem fokusområder, og de dertil hørende delmål: Fokusområder: 1. Tidlig opsporing og udredning 2. Information, vejledning og samarbejde med borgeren og dennes pårørende 3. Borgerens hverdagsliv 4. Viden, metodeudvikling og velfærdsteknologi 5. Samarbejde intern og ekstern, herunder vidensdeling Efterfølgende er handleplanerne samlet i ét dokument under fem temaer: 1. Viden og udvikling, herunder kompetenceudvikling og undervisning af både fagpersonale og pårørende. 2. Organisering og samarbejde, herunder videns- og erfaringsdeling, tværfagligt samarbejde, samarbejdsmøder mellem pårørende/borger og fagpersonale 3. Indsatser og faglige beskrivelser, herunder ansvarsbeskrivelser og handleplaner 4. Information og oplysning, bl.a. til borgere 5. Velfærdsteknologi, herunder strategi for velfærdsteknologi på demensområdet Temaerne er dækkende for de handlinger, der er beskrevet for fokusområderne. Antallet af demensramte borgere er stigende, det anslås, at mere end 20% af alle over 85 vil få en demenssygdom (kilde: national handlingsplan for demensindsatsen). I Varde Kommune er der ca. 878 demente borgere i 2013, og dette tal vil stige til ca i 2025, svarende til en stigning på 32,8% årligt eller 288 borgere. I forhold til tidlig opsporing, borgerens hverdagsliv og pårørendesamarbejdet har demenskonsulenterne en særlig væsentlig rolle, da de fungerer som tovholdere i den indsats, der ydes den demente og familien. De to demenskonsulenter i Varde Kommune har kontakt til stigende antal pt. ca. 410 demensramte og deres familier, hvoraf lidt over halvdelen bor i eget hjem. Det betyder også kontakt til minimum 410 pårørende. Dertil kommer supervision af personalet. Efterspørgslen er stigende i forhold til indsatser, hvor relationerne ikke fungerer. Jævnfør ovennævnte prognose må det desuden antages, at demenskonsulenterne i de kommende år vil blive efterspurgt i endnu højere grad end i dag. I hjemmeplejen eller på kommunens plejecentre er der ikke demensressourcepersoner, som kan varetage nogle af demenskonsulenternes opgaver, derfor er det nødvendigt med flere ressourcer til demenskonsulenterne for at kunne imødekomme udviklingen på området og samtidig opretholde kvalitet i demensindsatsen. Side 731

9 Varde Kommune Ældrerådet Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at forslaget til handleplaner for Demensstrategien vil medvirke til, at strategien implementeres og forankres i kommunen. Implementeringen vil være med til at skabe udvikling i praksis, hvilket vil betyde, at kvaliteten i indsatserne styrkes til fordel for borgere med demens, deres pårørende og frontpersonalet. Den forventede stigning i antal borgere med demens og de stigende aktiviteter i forhold til demenskonsulenternes opgaver gør, at der er behov for yderligere en konsulent på kort sigt. Sundhedskonsekvensvurdering For at Demensstrategien skal kunne gøre en forskel for borgere med demens og deres pårørende, er det nødvendigt, at strategien omsættes til praksis. En øget kvalitet i indsatserne vil kunne betyde øget livskvalitet for demente borgere og deres pårørende. En samlet og koordineret indsats bidrager til, at den enkelte borger får mulighed for at klare sig bedre i hverdagen og udskyde behovet for hjælp. Desuden vil arbejdsmiljøet og trivslen hos frontpersonalet forbedres. Retsgrundlag Lov om Social Service: Forebyggelse og personlig hjælp m.v Magtanvendelse Sundhedsloven: 119 Forebyggelse 138 Sygepleje 140 Genoptræning Økonomi Der er ikke afsat ekstra økonomi til implementering af strategien, men søgt midler ved budget 2014 til ansættelse af yderligere en demenskonsulent. Derudover vil der blive søgt puljemidler, hvor disse matcher handleplanens indsatser. Høring --- Bilag: 1 Åben Oversigt over handleplaner 78848/13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget godkender det videre implementeringsarbejde for Demensstrategien , og at udvalget godkender ønske om ansættelse af yderligere en demenskonsulent på budget Side 732

10 Varde Kommune Ældrerådet Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: John Olesen Rådet støtter beslutningen den 18. juni 2013 i Udvalget for Social og Sundhed. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 733

11 Varde Kommune Ældrerådet Budgetønske - Hygiejnesygeplejerske Dok.nr.: 2481 Sagsid.: 12/5513 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling I budget 2014 ønskes afsat midler til at ansætte en hygiejnesygeplejerske 32 timer om ugen til at varetage hygiejneområdet i Varde Kommune. Formålet er at styrke hygiejneindsatsen og derved reducere spredningen af smitsomme sygdomme. Hygiejnesygeplejersken skal vejlede og rådgive på tværs af hele kommunen, og være med til at styrke samarbejdet omkring hygiejne internt i kommunen samt med almen praksis og sygehus. Ansættelsen af en hygiejnesygeplejerske har flere gevinster for Varde Kommune: Det er almen kendt, at udbredelsen af smitsomme sygdomme er en belastning for den enkelte borger, men også rammer samfundet i form af sygefravær og tabt arbejdsevne. Fx er småbørns infektioner årsag til ca. 40 % af forældres fravær fra arbejdet, og hver forkølelsesepisode resulterer i gennemsnitlig 8,7 tabte arbejdstimer både pga. egentligt sygefravær, nedsat ydeevne på arbejdet og pasning af syge børn (Sundhedsstyrelsens Hygiejne forebyggelsespakke). I 2012 havde kommunens medarbejdere fraværstimer grundet sygdom hos hjemmeboende børn, hvilket svarer til 4,43 fuldtidsstillinger på et år. Derudover var sygefraværet i gennemsnit pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder 9,5 dagsværk i Heraf var 28,6% det korte sygefravær, dvs. 2-7 dages sygefravær. Det er blandt det korte sygefravær, det forventes, at en styrket hygiejneindsats kan have en positiv effekt, og reducere sygefraværsprocenten. Udover at reducere medarbejdernes sygefravær forventes det, at en styrket hygiejne indsats kan reducere uhensigtsmæssige indlæggelser, da borgere med nedsat modstandskraft undgår smitte ved, at de generelle infektionshygiejniske retningslinjer håndhæves i kombination med gode fysiske rammer og veltilrettelagte arbejdsgange (Sundhedsstyrelsens Hygiejne forebyggelsespakke). Der arbejdes i øjeblikket nationalt på en styrkelse af den kommunale hygiejneindsats. Hvad det konkret vil betyde, og konsekvenserne heraf er ikke kendt endnu. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at ansættelsen af en hygiejnesygeplejerske i Sygeplejen vil styrke hygiejneindsatsen på tværs af hele Varde Kommune. Ansættelsen vil have flere fordele for kommunen bl.a. pga. reducering af forebyggelige indlæggelser samt tabt arbejdsfortjeneste grundet sygefravær, nedsat ydeevne på arbejdet og pasning af syge børn. Side 734

12 Varde Kommune Ældrerådet Sundhedskonsekvensvurdering Ansættelsen af en hygiejnesygeplejerske forventes at have en positiv betydning for sundheden blandt kommunens borgere og medarbejdere, da udbredelsen af smitsomme sygdomme og infektioner reduceres, og dermed styrkes folkesundheden. Retsgrundlag Sundhedsloven 119 og 138 Økonomi I budget 2014 ønskes der afsat kr. til ansættelsen af en hygiejnesygeplejerske på 32 timer, heraf er kr. til diplommoduler. Høring --- Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager stilling til, om ansættelse af en hygiejnesygeplejerske i Sygeplejen opretholdes som budgetønske for Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Fremsendes som budgetønske. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: John Olesen Rådet støtter beslutningen den 18. juni 2013 i Udvalget for Social og Sundhed. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 735

13 Varde Kommune Ældrerådet Forlængelse af forsøget med vask af tøj for visiterede borgere Dok.nr.: 2482 Sagsid.: 11/2909 Initialer: thpe Åben sag Sagsfremstilling Varde Kommune har for en periode på ni måneder fra september 2012 til juni indgået en aftale med Berendsen Textil Service A/S om, at vaskeriet varetager opgaven med vask af tøj for en del af de borgere, der er visiteret til tøjvask, og som inden forsøget fik vasket tøj af den kommunale hjemmepleje. I ordningen indgår både borgere, der bor i landområder og i Varde by. De fleste brugere i det udvalgte forsøgsområde indgår i projektet. Enkelte blev af visitationen vurderet til at have behov for, at hjælpen fortsat ydes af den kommunale hjemmepleje. Der er nu foretaget en evaluering af ordningen. Evalueringen viser, - At brugerne generelt er tilfredse med ordningen - At der er tale om en økonomisk nul-løsning - At medarbejderne generelt mener, at forsøgsordningen er et godt alternativ til den traditionelle løsning - At der er solide miljømæssige gevinster ved ordningen Brugernes tilfredshed omfatter samtlige aspekter af ordningen (afhentning, modtagelse, chaufføren, muligheden i ordningen, tøjets renhed og sammenlægning). De kommuner, som har indført en lignende ordning permanent, pålægger brugerne en vis betaling. Bliver dette tilfældet i Varde Kommune vil der blive tale om en økonomisk gevinst for kommunen. Medarbejderne peger på, at forsøgsordningen en god løsning for de, der ikke har vaskemaskine i egen bolig og for borgere, der selv kan sortere og lægge tøj på plads. Videre anfører medarbejderne, at en af de største ulemper ved forsøgsordningen er oplevelsen af manglende fleksibilitet. Dette gælder både skaleringen (afhentningskadence og tøjmængde) og differentieringen (tillægsydelser) i borgernes behov. Endelig peges der på, at en ulempe ved vaskeordning generelt er, at borgeren i lavere grad forbliver selvhjulpen. De positive miljømæssige effekter omfatter væsentligt mindre forbrug af sæbe (kemikalier), vand og mindre CO2-emission. Evalueringen har været behandlet i styregruppen for projektet. Styregruppen og administrationen indstiller, at forsøget forlænges, og at det i forbindelse med afklaring af Varde Kommunes valg i forbindelse med implementering af de nye regler om frit valg og udbud tages stilling til, om ordningen skal videreføres. Retsgrundlag Ingen Side 736

14 Varde Kommune Ældrerådet Økonomi --- Høring Har været i Fælles-MED til orientering Bilag: 1 Åben Analyse af vasketøjsprojekt - resultat af spørgeskemaundersøgelse 60270/13 2 Åben Opfølgning på medarbejder evaluering af forsøgsordning vedrørende 43404/13 vasketøj 3 Åben Analyse af privat tøjvask udarbejdet af PWC for Berendsen og Varde Kommune 80443/13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at forsøget forlænges, og at det i forbindelse med afklaring af Varde Kommunes valg i forbindelse med implementering af de nye regler om frit valg og udbud forventeligt medio tages stilling til, om ordningen skal videreføres. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Erhardt Jull Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 737

15 Varde Kommune Ældrerådet Status på boliger på ældreområdet Dok.nr.: 2483 Sagsid.: 12/12562 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Rapporten Status på midlertidige-, plejeboliger og daghjemspladser i Varde Kommune belyser både det aktuelle behov for plejeboliger, midlertidige boliger og daghjemspladser i Varde Kommune samt behovet frem til Det fremtidige behov er på baggrund af prognoser for befolkningens udvikling. Analysen er med udgangspunkt i den "gamle" områdeopdeling for hjemmeplejen med udgangspunkt i skoledistrikter (Øst, Midt og Vest). Overordnet set har Varde Kommune en passende kapacitet på området. I januar 2013 kunne 37,7 % af de +85 årige i Varde Kommune få tildelt en plejebolig. I samme periode var dækningsgraden i Vest 31,9 %, Midt 42,2 % og Øst 38,3 %. Ifølge den demografiske fremskrivning af befolkningstallet i kommunen, sker der en vækst i antallet af ældre +85 frem til 2025, fra 1124 til 1505 borgere. Den største stigning sker i Midt med 45 %. I Vest stiger antallet med 38 % og i Øst 20 %, hvilket indikerer, at der fremadrettet primært vil være behov for flere plejeboliger i Midt. Det forventes dog, at efterspørgslen på plejeboliger i de kommende år relativt set vil falde, da fremtidens ældre formentligt ikke får det samme behov for pleje og hjælp som hidtil grundet et bedre helbred, og mindre nedslidning. Hvor meget efterspørgslen vil falde vides ikke på nuværende tidspunkt, og udviklingen må derfor følges. Varde Kommune har 62 demenspladser, og i februar 2013 var der 167 demente beboere på plejecentrene. Det reelle antal er formentlig højere, da ikke alle beboere er udredt. Det er kendt, at der nationalt vil ske en stigning i antallet af demente i fremtiden. I Varde Kommune vil andelen af demente frem til 2025 sandsynligvis stige med 32,8 %, fra ca. 878 til Derfor må det forventes, at andelen af demente med særlige behov og svær demens vil udgøre en endnu større andel af beboerne på kommunens plejecentre - en udvikling plejecentrene skal kunne varetage. Varde Kommune har 53 midlertidige boliger, og vil i løbet af 2014 få 55. I følge analysen er der behov for flere midlertidige boliger i Midt, hvilket hænger fint sammen med, at Carolineparken er i færd med at omlægge 8 plejeboliger til midlertidige boliger i takt med, at de bliver ledige. I fremtiden vil der være et øget pres på de midlertidige boliger som følge af, at borgere udskrives hurtigere fra sygehusene. Antallet af kommunens midlertidige pladser kan være en indikator på, at kommunen er gearet til denne udvikling i det danske sundhedsvæsen. Da de midlertidige boliger i flere tilfælde fungerer som fødekanal til plejecentrene, ønsker nogle af de plejecentre der, på nuværende tidspunkt, har få eller ingen midlertidige boliger, at få flere. Efter sommerferien vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, der vil udarbejde et oplæg om dette. Derudover vil arbejdsgruppen undersøge muligheden for, at ledige plejeboliger kan benyttes til midlertidige boliger i tilfælde, hvor Sygeplejen står i en akut situation. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at man med fordel kan følge udviklingen på boliger på ældreområdet. Potentielle udfordringer kan imødekommes, og kommunen rustes til at kunne bygge/omlægge i tide for at sikre balance mellem udbud og efterspørgslen. Det er Side 738

16 Varde Kommune Ældrerådet væsentligt at medtænke, hvor efterspørgslen ifølge befolkningsprognosen vil være fremover, og forhold som de kommende ældres helbred samt boligpræferencer. Sundhedskonsekvensvurdering Ved at Varde Kommune har tilstrækkeligt med velegnede midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser kan borgerne få dækket deres visiterede støtte- og plejebehov. Dette vurderes at have en positiv betydning for både den fysiske, psykiske og sociale sundhed. Borgernes livskvalitet og mulighed for at leve det gode hverdagsliv understøttes. Retsgrundlag Servicelovens 83 om personlig og praktisk hjælp, og 84 om aflastning udenfor hjemmet. Almenboliglovens 105 om almene ældre- og handicapboliger. Økonomi Analysen medfører på nuværende tidspunkt ikke ændringer ift. de besluttede økonomiske rammer på ældreområdet. Høring --- Bilag: 1 Åben Status på midlertidig-, plejeboliger og daghjemspladser i Varde Kommune 16055/13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning, og at udviklingen på området følges fremadrettet. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 739

17 Varde Kommune Ældrerådet Første udkast til Sundhedspolitik Dok.nr.: 2484 Sagsid.: 11/921 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Udvalget for Social og Sundhed har tidligere behandlet et udkast til vision og målsætninger for den nye sundhedspolitik. Udvalget ønskede en mere borgerrelateret vision. Programstyregruppen for sundhedspolitikken har på den baggrund drøftet visionen og er kommet med input til en ny formulering: I Varde Kommune har alle borgere mulighed for et sundt og godt liv med høj livskvalitet Der er desuden udarbejdet et første udkast til Sundhedspolitik Formuleringen af målsætningerne er skærpet. Forvaltningen vurderer, at målsætningerne i høj grad rummer bredden i udvalgets input fra temadrøftelsen 19. september Disse input vil også indgå i det videre arbejde med valg og udarbejdelse af strategier og handleplaner under sundhedspolitikken. På møde den 8. januar traf udvalget beslutning om, at vedtagelse af den nye sundhedspolitik skal ske primo Det foreslås, at politikken kommer til at dække en femårig periode fra Dette vil give god tid til implementering og samtidig medføre, at politikken følger kommunalbestyrelsens valgperiode med en forskydning på et år. Herved gives mulighed for, at et kommende byråd kan være med i processen omkring udarbejdelse af den politik, der bliver gældende for størstedelen af byrådets periode. Det foreliggende udkast til Sundhedspolitikken er godkendt af programstyregruppen og drøftet i direktionen. Sundhedspolitikken som tværgående politik fordrer imidlertid også tværgående politisk forankring. Det er anbefalingen, at der afholdes et borgermøde i september Efterfølgende skal der ske inddragelse af de øvrige fagudvalg. Der er flere muligheder for, hvordan dette kan ske: - Udvalget for Social og Sundhed kan sende det foreliggende udkast i høring i de øvrige fagudvalg forud for borgermødet. - Udvalget for Social og Sundhed kan sende det endelige udkast i høring i alle fagudvalg i forbindelse med den offentlige høring. - Udvalget for Social og Sundhed kan invitere de øvrige fagudvalg til en drøftelse af det foreliggende udkast. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at en drøftelse af sundhedspolitikken vil løfte kvaliteten af indholdet. Desuden vurderes det positivt for politikkens implementering og forankring, at den kommer til at dække en femårig periode og derfor følger kommunalbestyrelsens valgperiode. Sundhedspolitikken forankres bedst både politisk og tværgående i organisationen ved at inddrage de øvrige fagudvalg, hvorved flere nuancer bringes i spil. Side 740

18 Varde Kommune Ældrerådet Sundhedskonsekvensvurdering Sundhedspolitikken forventes at have en positiv betydning for sundheden blandt kommunens borgere, da sundhedspolitikken er fundamentet for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunen. Det vurderes, at dette arbejde fremmer borgernes livskvalitet samt fysiske og mentale helbred. Retsgrundlag Sundhedslovens 119 Økonomi I forbindelse med implementeringen af den nye sundhedspolitik ansøges i budgetrunden om midler til at igangsætte nogle af de konkrete indsatser i handleplanerne på sigt skal driften af de enkelte initiativer indeholdes i den almindelige drift i de enkelte afdelinger. Ved at afsætte midler gives der mulighed for at igangsætte initiativer på tværs uden den forsinkelse, det vil give, hvis initiativerne først skal indregnes i driften i en kommende budgetperiode. Det er tænkningen, at midlerne administreres af programstyregruppen. Høring På mødet 8. januar 2013 udtrykte udvalget ønske om en model, hvor den interne og eksterne høring bliver suppleret med et borgermøde. Tidsmæssigt anbefaler forvaltningen, at Sundhedspolitik kommer i offentlig høring primo 2014 forud for den endelige vedtagelse. Det foreslås, at borgermødet afholdes ultimo september Her vil alle interesserede kunne komme med kommentarer og input til første udkast til ny sundhedspolitik. Udkastet kan herefter revideres. Bilag: 1 Åben udkast til sundhedspolitikken /13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter og forholder sig til udkastets vision og indhold, at udvalget prioriterer de politiske målsætninger, at der afholdes et borgermøde ultimo september 2013, og at udvalget inviterer de øvrige fagudvalg til en drøftelse af udkast til sundhedspolitik i forlængelse af borgermødet. Beslutning Direktionen den Fraværende: Ingen Sagen fremsendes til Udvalget for Social og Sundhed til behandling med anbefaling. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Side 741

19 Varde Kommune Ældrerådet Udvalget har drøftet udkastets vision og indhold. Forvaltningen kommer med et bud på en mere skarp vision for sundhedspolitikken og en konkret plan for borgermødet i september. Endvidere udarbejdes der et konkret forslag til prioritering af indsatserne. De øvrige fagudvalg inviteres til en times drøftelse i oktober-mødet. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 742

20 Varde Kommune Ældrerådet Sundhedsplan for Region Syddanmark - høring Dok.nr.: 2485 Sagsid.: 13/9001 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Region Syddanmark har sendt deres Sundhedsplan i høring med frist den 5. august Sundhedsplanen giver et indblik i regionens sundhedsplanlægning ved at redegøre for planer, strategier, politikker og aftaler på sundhedsområdet. Repræsentanter fra Udvalget og forvaltningen deltog på konferencen i januar 2013, hvor der var mulighed for at komme med input til planarbejdet. Sundhedsplanen tager afsæt i Regionens sundhedsvision Du tager ansvar for din sundhed Sammen tager vi hånd om din sygdom og har følgende fokusområder: - Sammenhæng i patientforløb, både internt i Regionen og på tværs af sektorer (kommuner og almen praksis) - Patientinddragelse - Fremme lighed i sundhed Sundhedsplanen afsluttes med 23 konkrete mål, hvoraf de fleste forventes nået inden udgangen af Nye mål vil løbende komme til. Nedenstående opmærksomhedspunkter fremhæves som relevante i relation til Varde Kommune og kan indgå i et høringssvar: Den nye sygehusstruktur medfører, at mange får længere til sygehus og dermed til akut sygehusbehandling. Derfor er Varde Kommune enig i, at det er vigtigt, at den præhospitale indsats iværksættes hurtigt og med høj faglighed. Herudover anerkendes, at fokus de kommende år vil være rettet mod at udvikle og implementere teknologier, der kan løfte den præhospitale indsats. Varde Kommune ser positivt på indførelse af visitation på skadebehandling. Borgere i Varde Kommune har et stykke vej til skadestuen, og det vurderes som en klar fordel, hvis nogle af de borgere, der henvender sig, kan håndteres i eksempelvis almen praksis. Varde Kommune bakker op om, at uanset hvor borgeren/patienten befinder sig i systemet, skal de forskellige sektorer arbejde sammen om at hjælpe patienten. Kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og forskning er tænkt på tværs af sektorer, hvilket vurderes at bidrage til at skabe sammenhæng i patientforløbene til stor gavn for borgerne. Sundhedsaftalerne og samarbejdet omkring disse er et centralt element i dette arbejde. Der er en forventning om, at ovenstående vil understøtte de nære sundhedstilbud, der i øjeblikket igangsættes i kommunerne. I forlængelse af ovenstående er det positivt, at Regionen i forhold til sundhedsinnovation og telemedicin har tænkt samarbejde med kommuner og almen praksis ind, og ønsker at stille deres specialistviden til rådighed. Dermed styrkes borgernes/patienternes mulighed for egenomsorg og behandling i hjemmet og vil ligeledes kunne understøtte de nære kommunale sundhedstilbud. Side 743

21 Varde Kommune Ældrerådet Regionen ønsker i samarbejde med kommunerne at udbrede modellen omkring sundhedshuse, hvor de borgernære sundhedstilbud samles et sted med henblik på at sikre sundhedstilbud i udkantsområder. Varde Kommune er åben overfor sådan et tiltag. Forvaltningens vurdering Det vurderes, at Region Syddanmarks sundhedsplan er grundig og kommer fint omkring de centrale elementer i det regionale sundhedsarbejde. Der er ligeledes stor opmærksomhed på samarbejdet med kommunerne og almen praksis. Sundhedskonsekvensvurdering Med sammenhæng, inddragelse og lighed har sundhedsplanen en positiv sundhedskonsekvens. Retsgrundlag Ingen Økonomi --- Høring Høringsfrist 5. august Bilag: 1 Åben Høringsliste.pdf 82913/13 2 Åben Høringsbrev.pdf 82911/13 3 Åben Oversigt over planer, Region Syddanmarks sundhedsplan.pdf 82907/13 4 Åben Høringsudkast_Region Syddanmarks Sundhedsplan 2013_samlet.pdf 82904/13 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at sundhedsplanen samt opmærksomhedspunkterne drøftes, og at opmærksomhedspunkterne indgår i høringssvaret fra Varde Kommune. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Det er vigtigt, at der fremover også er lægedækning i Oksbøl. Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingen Rådet støtter beslutningen den 18. juni 2013 i Udvalget for Social og Sundhed. Side 744

22 Varde Kommune Ældrerådet Eventuelt Dok.nr.: 2478 Sagsid.: 13/1600 Initialer: elth Åben sag Beslutning Ældrerådet den Fraværende: Ingen Intet. Side 745

23 Varde Kommune Ældrerådet Bilagsliste 344. Budgetforslag Udvalget for Social og Sundhed 1. Budgetbemærkninger 2014 Social og sundhed (63089/13) 2. Budgettilretninger Udvalg for Social og Sundhed (41555/13) 3. Virksomhedernes Budgetønsker (65841/13) 4. Økonomirapport budgetudgangspunkt 2014.pdf (87523/13) 345. Budgetønske - Demenskonsulent 1. Oversigt over handleplaner (78848/13) 347. Forlængelse af forsøget med vask af tøj for visiterede borgere 1. Analyse af vasketøjsprojekt - resultat af spørgeskemaundersøgelse (60270/13) 2. Opfølgning på medarbejder evaluering af forsøgsordning vedrørende vasketøj (43404/13) 3. Analyse af privat tøjvask udarbejdet af PWC for Berendsen og Varde Kommune (80443/13) 348. Status på boliger på ældreområdet 1. Status på midlertidig-, plejeboliger og daghjemspladser i Varde Kommune (16055/13) 349. Første udkast til Sundhedspolitik udkast til sundhedspolitikken (75463/13) 350. Sundhedsplan for Region Syddanmark - høring 1. Høringsliste.pdf (82913/13) 2. Høringsbrev.pdf (82911/13) 3. Oversigt over planer, Region Syddanmarks sundhedsplan.pdf (82907/13) 4. Høringsudkast_Region Syddanmarks Sundhedsplan 2013_samlet.pdf (82904/13) Side 746

24 Varde Kommune Ældrerådet Underskriftsblad Edna Jessen Anne-Marie Søndergaard Rigmor Jensen Gerda Møller Nielsen Anette Mandahl-Barth Ketty Bundgaard Elin Østergaard Bertelsen Aage Meldgaard Per Bonde Nielsen Merry Brydsø Ingrid Lorentzen Inger Pedersen Tonny Tarbensen Side 747

25 Bilag: Budgetbemærkninger 2014 Social og sundhed Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 26. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 63089/13

26 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Udvalg: Udvalg for Social og sundhed Hovedkonto: 04 Sundhedsområdet Hovedfunktion: 62 Sundhedsudgifter Bevillingsniveau Regnskab 2012 Budget 2013 Budget Aktivitetsbestemt medfinansiering Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri fysioterapi Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Andre sundhedsudgifter I alt bevilling Aktivitetsbestemt medfinansiering Beskrivelse af området: Siden kommunesammenlægningen i 2007 har kommunerne været medfinansierende af de regionale sundhedsudgifter. I 2012 blev der indført en ny afregningsmodel, således at et grundbidrag pr. borger blev afskaffet og i stedet blev en del af de aktivitetsbestemte takster forhøjet. Kommunernes andel afregnes derfor i dag i form af et aktivitetsbestemt bidrag, der betales hver gang én af kommunens borgere benytter et regionalt sundhedstilbud. Forudsætninger for områdets budgettal: Kommunerne har på kort sigt ingen indflydelse på udgiften til den kommunale medfinansiering, da de ikke på egen hånd kan fastsætte et serviceniveau og en tilhørende økonomisk ramme. På kort sigt bestemmes udgiften i meget høj grad af regionernes sundhedsbudget, men også af adfærden hos den enkelte borger, de praktiserende læger og lægerne på sygehusene. Generelt må forventningerne til udgiften være, at den vil være stigende, da der bliver flere ældre, men også fordi der kan behandles stadigt flere sygdomme. Foruden den almindelige prisfremskrivning, må der derfor også forventes en aktivitetsstigning på området. Fra 2012 blev det kommunale grundbidrag afskaffet og samtidig blev det aktivitetsbestemte bidrag forhøjet for somatiske patienter og for speciallægebesøg. Grundtanken i medfinansieringen er at give kommunerne et økonomisk incitament til at sørge for, at borgernes sundhedstilstand er så god som mulig, så behovet for regionale sundhedsydelser mindskes. Med omlægningen styrkes det kommunale incitament yderligere, så en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats betaler sig, og forebyggelige indlæggelser kan undgås. KL udarbejder i forbindelse med økonomiforhandlingerne i juli måned en kommuneopdelt tabel med et skøn over den enkelte kommunes medfinansieringsudgifter i 2014, baseret på kommunens andel af medfinansieringsudgifterne i 2012.

27 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Dette skøn har tidligere år ligget til grund for budgetlægningen i Varde kommune, dog ikke for 2013, hvor skønnet var reduceret forholdsvis meget, se i lyset af den nye afregningsmodel. KL s skøn forventes dog igen at blive anvendt ved fastsættelse af budget KL s skøn for 2014 reduceres med -0,2 mio. kr., som følge af ansættelse af 2 sygeplejersker, der skal arbejde med særlig fokus på forebyggelige indlæggelser fra plejecentrene. Endvidere reduceres budgettet med kr., som følge af en øget indsat for KOL patienter Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Beskrivelse af området: Området omfatter indsatsen i forbindelse med genoptræning af borgere efter udskrivning fra sygehus (Sundhedsloven 140) samt genoptræning og vedligeholdelsestræning (Serviceloven 86). Genoptræning efter udskrivning fra sygehus opdeles i specialiseret og almindelig genoptræning. Den specialiserede genoptræning foregår på sygehusene, da det kræver speciel ekspertise og udstyr, men den finansieres 100% af kommunen. Det er sygehuslægerne, der visiterer, så kommunen har reelt ingen indflydelse på udgiften. Den almindelige genoptræning er en kommunal opgave, som i Varde Kommune dels er udliciteret til private leverandører og dels udføres af kommunens Center for Sundhedsfremme. Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 udføres af Center for sundhedsfremme. Personbefordring i forbindelse med genoptræning hører også under denne funktion. Budgettet for befordring i 2014 er tilrettet til ny kontrakt, som blev indgået medio Forudsætninger for områdets budgettal: Budget 2013 danner grundlag for budget Specialiseret genoptræning på sygehusene er reduceret med 0,7 mio. kr., idet der har været en faldende tendens de senere år Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Beskrivelse af området: Myndigheds- og finansieringsansvaret for vederlagsfri fysioterapi, herunder vederlagsfri ridefysioterapi, er pr. 1. august 2008 overgået fra regionerne til kommunerne. Kommunerne blev i forbindelse med overtagelse af opgaven kompenseret via DUT-midlerne. Samtidig blev gruppen som var omfattet af ordningen, udvidet til også at omfatte personer med fysisk funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom. Pr blev der endvidere indført frit valg på området, så borgeren selv kan vælge om de ønsker den vederlagsfrie fysioterapi udført i praksissektoren eller i kommunalt regi. I Varde Kommune er der kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi indenfor børneområdet og ultimo 2010 blev der endvidere udbudt holdtræning på Center for sundhedsfremme, for personer med progressive sygdomme samt træning på Lunden for personer med en erhvervet hjerneskade.

28 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Det er de praktiserende læger, der henviser til vederlagsfri fysioterapi, og kommunen har derfor ingen indflydelse på udgiften. Forudsætninger for områdets budgettal: Budget 2013 danner grundlag for budget Kommunal Tandpleje Beskrivelse af området: Området omfatter omsorgs- og specialtandpleje. Omsorgstandpleje vedrører udgifter til tandpleje for personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysiske eller psykiske handicap kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud (sundhedslovens ). Omsorgstandplejen blev med virkning fra udliciteret til privat leverandør. Specialtandplejen vedrører sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl. der ikke kan benytte de almindelige tilbud i den kommunale tandpleje, praksistandplejen eller omsorgstandplejen (Sundhedslovens ). Specialtandplejen udføres af Regionen, der har specielle klinikker til formålet. Forudsætninger for områdets budgettal: Budget 2013 danner grundlag for budget Sundhedsfremme og forebyggelse Beskrivelse af området: Området omfatter sundhedsfremme og forebyggelse efter sundhedslovens 119, som i Varde Kommune varetages af Center for Sundhedsfremme. I samarbejde med private og andre offentlige aktører arbejder sundhedscentret med at forbedre rammerne for en sund levevis. Kommunen har det fulde ansvar for den borgerrettede forebyggelse, mens den patientrettede forebyggelse er delt mellem kommuner og regioner. Aktiviteterne i sundhedscentret er i stadig udvikling. For nogle områder tegner der sig efterhånden et stabilt aktivitetsniveau med 2-4 forløb årligt som f.eks. Lær at tackle kroniske smerter, Step by Step og tilbud til overvægtige. Livsstilssamtalerne, med henvisning fra praktiserende læge og Jobcentret, er stigende, mens andre indsatser er nedlagt eller har helt ændret koncept. Centret har fastholdt projektarbejdsformen, så alle tilbud principielt er midlertidige, for hele tiden at kunne udvikle og kvalitetssikre selve tilbuddene - og arten af disse. På den patientrettede forebyggelse har centret deltaget i flere arbejdsgrupper under Regionen i forbindelse med udviklingen af patientforløbsprogrammerne for hjerte/kol, diabetes og muskel/skelet også kaldet Vejen videre. Der er derudover flere andre projektarbejder i gang, f.eks. idræt om dagen for demente i samarbejde med DGI og Idræt om dagen. Styrket indsats for KOL er en tværfaglig indsats som skal afvikles i tæt samarbejde med Sygeplejevirksomheden og

29 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 ældreområdet de kommende år. Der er her fokus på tidlig indsats, forebyggelse og kompetenceudvikling af det borgernære personale. Udviklingen af de digitale tilbud i Center for Sundhedsfremme er ligeledes et prioriteret indsatsområde de kommende år, dels for at have en bredere vifte af indsatser/tilbud, dels for at udnytte de digitale mediers formidlingskraft og sidst men ikke mindst, for også at udnytte de ressourcebesparende elementer i de digitale løsninger. Forudsætninger for områdets budgettal: Budget 2013 dannet grundlag for budget Andre sundhedsudgifter Beskrivelse af området: Området omfatter kommunens udgifter til hospice, færdigbehandlede patienter på sygehusene, begravelseshjælp samt befordringsgodtgørelse til lægebesøg. Antal opholdsdøgn for færdigbehandlede patienter: Antal Opholdsdøgn Forventet 2013 Psykiatrien Somatik I alt Taksten udgør kr. pr. døgn i Antal opholdsdøgn for borgere på hospice: Antal Opholdsdøgn Forventet 2014 Forventet 2013 I alt Taksten udgør kr. pr. døgn i Forventet 2014 Lægekørsel I 2012 blev der oprettet et kørselskontor i Borgerservicecentret, som har til opgave at koordinere den samlede kørsel i kommunen. Befordringsgodtgørelse til lægebesøg vil dog stadig blive konteret under sundhedsområdet, selv om det administreres centralt. Forudsætninger for områdets budgettal: Budget 2013 danner grundlag for budget 2014.

30 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Udvalg: Udvalg for Social og sundhed Hovedkonto: 05 Social opgaver og beskæftigelse Hovedfunktion: 22 Central refusionsordning Bevillingsniveau Regnskab 2012 Budget 2013 Budget Indtægter fra den centrale refusionsordning I alt bevilling Indtægter fra den centrale refusionsordning Beskrivelse af området Med virkning fra 2012 er konteringen af refusionsindtægter for særligt dyre enkeltsager ændret, idet man ønsker at skabe større gennemskuelighed i forhold til kommunernes reelle forbrug på det specialiserede socialområde. Samtidig indgår refusionsindtægterne ikke længere i den kommunale serviceramme. Der er kun tale om en flytning af indtægterne, så rammerne fortsætter som hidtil. Den ændrede kontering af refusionsindtægterne medfører, at den nuværende nettobevillingsmetode udfordres, da evt. stigende refusionsindtægter ikke længere vil bidrage til bevillingsoverholdelse. Forudsætninger for områdets budgettal: Grænsebeløbene for at modtage refusion i særligt dyre enkeltsager udgør i 2014: 25% refusion af beløb over: kr. 50% refusion af beløb over: kr. Fra 1. september 2012 blev reglerne for personer under 18 ændret, så der nu er lavere beløbsgrænser, hvis fire eller flere børn i samme husstand anbringes.

31 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Udvalg: Udvalg for Social og sundhed Hovedkonto: 05 Sociale opgaver og beskæftigelse Hovedfunktion: 25 Dagtilbud til børn og unge Bevillingsniveau Regnskab 2012 Budget 2013 Budget Særlige dagtilbud og særlige klubber I alt bevilling Særlige dagtilbud og særlige klubber Beskrivelse af området: Her registreres udgifter vedrørende særlige dagtilbud og særlige klubtilbud efter 32 og 36 i serviceloven Udgifterne vedr. fra 2013 betalinger til særlige dagtilbud i andre kommuner. Forudsætninger for områdets budgettal: Social og Handicap: Der er fra 2012 flyttet kr. til udvalget for Børn og Undervisning til rammebudgetter i Børnehaven Solsikken. Herefter er der kr. til 2 børn i særlige dagtilbud i Esbjerg Kommune.

32 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Udvalg: Udvalg for Social og sundhed Hovedkonto: 05 Sociale opgaver og beskæftigelse Hovedfunktion: 28 Tilbud til børn og unge med særlige behov Bevillingsniveau Regnskab 2012 Budget 2013 Budget Plejefamilier og opholdssteder m.v. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge I alt bevilling Plejefamilier og opholdssteder m.v. børn og uge Beskrivelse af området: Området vedrører plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser, kollegier og opholdssteder efter servicelovens 66. Forudsætninger for områdets budgettal: Social og Handicap: Budget 2014 er beregnet på grundlag af: Plejefamilier: 7 børn/unge, hvoraf 1 er fra anden kommune. Der er netto 6 børn/unge med gennemsnit årlig udgift på kr. pr. sag kr. Opholdsteder: 1 årsværks kr. Ophold på kost og efterskoler: Der er 5 unge med en gennemsnitlig udgift på kr. pr. sag kr. Der et indregnet et mindre forbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til budget 2013 svarende til 2 sager Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Beskrivelse af området: Området vedrører forebyggende foranstaltninger for børn og unge vedr. følgende områder: konsulentbistand, støtte i hjemmet, familiebehandling evt. familieophold, aflastningsordninger, kontaktpersonsordninger, praktiktilbud og økonomisk støtte i forbindelse med visse foranstaltninger. Forudsætninger for områdets budgettal: Social og handicap: Forbrug er beregnet på grundlag af forventet forbrug 2013: Aflastningsfamilier: 10 børn/unge gens. udgift kr. pr. sag kr.

33 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Aflastningsfamilier: salg af pladser til andre kommuner skønnet kr. Familieaflastning Krogen: 35 børn/unge med gens. udgift på kr kr Døgninstitutioner for børn og unge Beskrivelse af området: Området vedrører børn og unge, der er anbragt på regionale, kommunale og selvejende døgninstitutioner, herunder Krogen. Forudsætninger for områdets budgettal: Økonomiafdelingen Takstindtægter 2014 er tilpasset efter afregning de første i mdr. i Social og handicap: Budget 2014er beregnet således: Ophold RABU: 2 personer á kr kr kr. Ophold på Krogen Ung: 5 personer a kr kr. Hertil kommer tilgang af sag med årlig beløb på kr. Krogen: Herudover omfatter budgettet Krogen. Budgettet finansieres via takstindtægter, der konteres under økonomiafdelingen Krogen har følgende afdelinger: Krogen 3 7,5 pladser belægningsprct. 99,1% Krogen Jægumsvej 7,5 pladser belægningsprct. 95,0% Krogture 4,0 pladser belægningsprct. 101,7% Krogen 5 12,0 pladser belægningsprct. 100,0% Krogen Botilbud til børn 6,0 pladser belægningsprct. 100,0%

34 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Udvalg: Udvalg for Social og sundhed Hovedkonto: 05 Sociale opgaver og beskæftigelse Hovedfunktion: 32 Tilbud til ældre og handicappede Bevillingsniveau Regnskab 2012 Budget 2013 Budget Ældreboliger Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælpe til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem I alt bevilling Ældreboliger Beskrivelse af området: Området omfatter kommunalt ejede ældreboliger, der er opført af Varde Kommune som almennyttige boliger. Det drejer som om støttede boliger, hvortil der er servicearealer (plejecentre) og boliger uden servicearealer (ældreboliger). Oversigt over pleje og ældreboliger som administreres af Varde Kommune Adresse Sted Mdl. husleje 2012 Mdl. husleje 2013 Stigning i kr. Stigning i % Bemærkninger Antal boliger Gartnerpassagen 6 (65,7) 6870 Ølgod ,6 2 Gartnerpassagen 6 (75,3) 6870 Ølgod ,6 24 Gartnerpassagen 6 (85,9) 6870 Ølgod ,6 9 Vinkelvej 8-12 ( 77 m 2 ) 6870 Ølgod ,3 3 Vinkelvej 8-12 ( 65,5 m 2 ) 6870 Ølgod ,3 10 Vinkelvej 8-12 ( 58,3 m 2 ) 6870 Ølgod ,3 20 Løkkevang 6870 Ølgod ,0 ingen stigning 5 Rosenvænget Ølgod ,8 12 Yderikvej 40 tilgang Tistrup Præstegårdsvej 5 (75 m 2 ) tilgang Ansager Præstegårdsvej 5 (85 m2) tilgang Ansager Nørregade Ølgod ,0 ingen stigning 10

35 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Søndergade Ølgod ,0 ingen stigning 10 Stationsvej 2 D+E 6823 Ansager ,0 ingen stigning 2 Havrevænget Ølgod ,0 ingen stigning 2 Stationsvej 2 A-C 6823 Ansager ,0 ingen stigning 3 Fredensvej Oksbøl ,6 13 Kirkegade 2 (55 m2) 6840 Oksbøl ,0 ingen stigning 7 Kirkegade 2 (44 m2) 6840 Oksbøl ,0 ingen stigning 1 Kirkegade 2 (41m2) 6840 Oksbøl ,0 ingen stigning 1 Kirkegade Oksbøl ,9 fald i husleje skyldes fællesarealer ombygges til servicearealer pr pr boliger Møllegården 6855 Outrup ,6 21 Lundbo I og Lundbo II (L20 - L29) 6800 Varde ,3 10 Lundbo I og Lundbo II (L30 - L39) 6800 Varde ,3 10 Byagervej Nr. Nebel ,0 ingen stigning 6 Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter, Byagervej19 A-D 6830 Nr. Nebel ,3 42 Krogen Varde ,1 ændret - godkendelse af skema C 12 Lyngparken Varde ,0 ingen stigning 14 Oplyst som gennemsnitlig husleje Poghøj Vestergade Oksbøl ,2 30 Hybenbo 6818 Årre ,2 15 Solhøj, Nordenskov 6800 Varde ,0 ingen stigning 15 Sognelunden 6753 Agerbæk ,7 25 Helle Plejecenter (fradrag 8 boliger) 7200 Grindsted ,0 ingen stigning 45 Vardevej 20 A-D Sig 6800 Varde ,7 4 Birgittegården, Sig 6800 Varde ,7 9 Forudsætninger for områdets budgettal: Pleje og ældreboliger: Der er tale om balanceleje. hvorfor der er overskud i afdelingerne. Der er indregnet tilgang med brugers betaling af afdrag på lån i Tistrup og Ansager med kr. der modsvares af nedlagte afdelinger i Tistrup og Starup med kr. Renter og afdrag på lån konteres på konto 7, Social og handicap: Budgettet vedr. lejetab (tomgangshusleje) udgør kr. Ved en gennemsnitlig husleje på kr. pr. måned svarer det til at ca. 62 boliger står tomme Pleje og omsorg for ældre og handicappede

36 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Beskrivelse af området: Området vedrører: personlig og praktisk hjælp efter SL 83 og 94, personlig og praktisk hjælp som ansøgerne selv antager efter SL hjemmesygepleje efter sundhedsloven serviceydelser i eget hjem, på plejecentre og produktionskøkkener. Staben Social og Sundhed: Budget 2014 udgør. Kostorganisation og madservice kr. Budgetpulje kr. Demografipulje kr. SSA og SSH Elever kr. Drift af ældresystemer (omsorgssystem) kr. Konsulenter på ældreområdet kr. Lederlønninger på ældreområdet kr. Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter (fast del) kr. I alt kr. Frit Valg: Under personlig og praktisk hjælp er der følgende virksomheder: Frit valg (udegrupperne): Frit valg Midt/Vest Frit valg Nord/Øst Private leverandører Omregnet årsbasis i alt Enheder/timer pga. uge beløb gns. pris pr. time/enhed I alt frit valg i 2012 priser Interne priser Enheder/timer pga Leverede timer hverdag Praktisk hjælp ,06 Personlig pleje dag ,94 Personligt pleje Weekend ,77 Personligt pleje aften ,09 Aften Ældreboligcentre ,09 Sygeplejeydelser dag ,94 Sygeplejeydelser Weekend ,77 Sygeplejeydelser Aften ,87 Træning 86-ydelser dag ,94 Træning 86-ydelser weekend ,77 Træning 86-ydelser aften ,87 Nattevagt 7 stk Afregning øvrige omkostninger Midt/Vest Afregning øvrig omkostninger Nord Øst I alt I alt ekskl. lederlønninger og *overheads* Fradrag lønregulering 0,90% Fradrag Det Nære Sundhed

37 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 I alt forventet afregning Hertil kommer timer til private leverandører med i alt ca timer á 408 kr., svarende 10,2 mio. kr. Afregningsbudgettet er nedsat med 3,0 mio. kr. i forhold til 2012, idet der forventes en besparelse pga. af ændringer som følge af Det nære Sundhedsvæsen. Centerområderne: Centerområderne (inde grupperne): Centerområde Syd, består af Sognelunden, Lyngparken, Bofællesskaber Lyngparken, Søgården (fra )og Ansager områdecenter Centerområde Midt, består af Helle Plejecenter, Tistruplund, Carolineparken og Træning Carolineparken. Centerområde Vest, består af Aktivitets- og Vinkelvejcenteret Ølgod, Poghøj, Skovhøj og Møllegården. Plejedelen på centerområderne afregnes efter ressourcestyringsmodel. Lønudgifterne er herefter opdelt i fast og variabel. Den faste del udgør lønninger til bl.a. souschefer, sekretærer, pedeller, personale i daghjem og dagcentre og nattevagt. Den ressourcestyrede del på centerområdet udgør 94 mio. kr. Der tildeles virksomhederne efter kategorierne som afspejler plejetyngden. Der er på Poghøj afsat kr. til 1 person i fleksjob Kategori A svarer til 13 timer pr. uge pr. beboer. Kategori B svarer til 23 timer pr. uge pr. beboer. Kategori C svarer til 35 timer pr. uge pr. beboer. Midlertidige pladser svarer til 25 timer pr. uge pr. beboer. Tillæg: Tillæg D gives til beboer med udtalte intellektuelle og psykiske problemer. Tillægget svarer til 5 timer pr. uge. Tillæg E gives til træningspladser og svarer til 6 timer pr. uge pr. bolig. Tillæg F gives til specialenheder for demente og svarer til 4 timer pr. uge pr. bolig. Herudover afregnes 10,7 mio. kr. vedr. den ressourcestyrende del til Blåbjerg pleje og aktivitetscenter. Beregning af budget 2014 Ressourcestyring centerområdet

38 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Beregnet på grundlag af perioden antal enheder Ydelse Takst pr. uge enheder i alt Beløb i alt Centerområde midt Centerområde Syd Centerområde Vest Fast afregning Pr. bolig , ,8 Pr. midlertidig bolig , ,5 3 10,3 Pr. speciell plads F-tillæg Daghjemsplads VariaBEL afregning pr. beboer Kategori A , ,6 41,3 41,6 Kategori B , ,6 56,6 Katagori C , ,8 19,3 26, Tillæg Antal boliger med ægtepar Tillæg D , ,3 16,3 16,8 Tillæg E + Kategori B I alt Variabel afregning til Søgården I alt Tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v. som modtageren selv ansætter (SL 95) Der er 3 helårspersoner a kr. Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne. Der er 9 helårspersoner a kr. Der er i budgettet indregnet respirationspatienter, hvor der indgår en indtægt fra regionen i 3 sager med i alt kr. Elever Dimensionering af SSH og SSA- elever.

39 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Budget 2014 er beregnet på grundlag af: Budget 2014 SOSU Antal udg. Pr. mdr. pr. elev Årlig udg. Refusion voksenlærlingeordningen AUB tilskud AUBtilskud i alt SSH på voksenelevløn stk SSH Voksenelevordning Jobcenter stk SSA-elever på voksenelevløn SSA-elever alm. Elevløn SSH elever alm. elevløn Udgifter til G dage skønnet efter forbrug Kørsel øvrige udgifter Udg. I alt Kørsel Nettoudgift Betalinger til og fra kommuner: Oversigt over betalinger til og fra kommuner på kontoområdet Ældreområdet. Betalinger til andre kommuner Gennemsnit2014 Kontonummer Betalinger fra andre kommuner Kontonummer ( ) ( ) ( ) ( ) Forskel ( ) ( ) ( ) Hjemmesygepleje: Der er i Varde Kommune ansat hjemmesygeplejersker svarende til 50,5 helårspersoner.

40 Varde Kommune Bemærkninger Budget Forebyggende indsats for ældre og handicappede Beskrivelse af området: Området omfatter forebyggende indsats for ældre og handicappede. I Varde Kommune drejer det sig om forebyggende hjemmebesøg, demenskonsulenter, Den Gamle Købmandsgård i Lunde, Medborgerhuset i Varde og husleje til midlertidige boliger. Der er daghjem og dagcenter følgende steder: Center Dagcenter Daghjem Varde, Carolineparken x x Varde, Lyngparken x x Tofterup, Helle plejecenter x x Agerbæk, Sognelunden x Ansager, Områdecenteret x Ølgod, Vinkelvejcenteret x x Ølgod Aktivitetscenteret x x Oksbøl, Poghøj x x Oksbøl, Skovhøj x Outrup, Møllegården x Blåbjerg Pleje og Aktivitetscenter x x Horne, Hornelund x Tistruplund, Tistrup x Alslev, Thueslund x Sig, Birgittegården x Nordenskov, Solhøj x Årre, Hybenbo x Lunde, Baunbo x Forudsætninger for områdets budgettal: Budget til den gamle Købmandsgård i Lunde kr. Budgetter er nedsat med kr. der vedrører udgifter til kørsel. Forebyggende hjemmebesøg (Sundhedscenter): Ordningen omfatter 1 årlig hjemmebesøg. Demensområdet (Sundhedscenter): Der er afsat budget til 2 demenskonsulenter. Budget 2013 danner grundlag for kr kr. Midlertidige boliger (Social og Handicap): Der er 50 midlertidige boliger. Budgettet udgør.

41 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Husleje: 50 boliger a kr. pr. måned Energiafgifter: 750 kr. pr. måned Vedligeholdelse m.m. ved fraflytning I alt Daghjem og dagcentre Medborgerhuset kr kr kr kr kr kr. Kørsel daghjem udgør kr. Kørslen administreres fra af Kørselskontoret i Borgerservice. Voksenservice: Der er fra 2013 flyttet kr. fra længerevarende ophold (konto 550) til bo støtte i eget hjem Plejehjem og beskyttede boliger Beskrivelse af området: Området vedrører boligdelen på plejehjem og beskyttede boliger efter servicelovens 192. Forudsætninger for områdets budgettal: For Varde Kommunes vedkommende drejer det sig om 1 beboer på en anden kommunes plejehjem Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Beskrivelse af området: Området vedrører hjælpemidler, forbrugsgoder, støtte til biler, boligindretning, og individuel befordring. Udgifter til hjælpemidler (i 1000 kr.) Tekst Regnskab 2010 Regnskab 2011 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Støtte til køb af biler Optiske synshjælpemidler Arm og benproteser Høreapparater Ortopædiske hjælpemidler Inkontinens- og stomi Andre hjælpemidler Forbrugsgoder Hjælp til boligindretning Støtte til indv. Befordring Tilbagebetaling biler

42 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Afdrag Zealand Care Pulje til velfærdsteknologi Betaling fra kommuner APV-hjælpemidler Statsrefusion Projekt det sunde liv i kørestol I alt Forudsætninger for områdets budgettal: Social og Sundhed: Afdrag på hjælpemidler der er overtaget fra Zealand Care er ophørt med udgangen af Herefter er budgetbeløbet nulstillet. Social og Handicap: Der er overført kr. til Hjælpemiddeldepotet til lønudgifter i forbindelse med telefon personale. Budget til optiske synshjælpemidler 1,2 mio. kr. er fra 2012 overført fra konto 540. Med virkning fra januar 2013 er administration af høreapparater overført til regionen. Hjælpemiddeldepotet: Området vedrører APV-hjælpemidler 5.37 Plejevederlag og hjælp til pasning af døende i eget hjem Beskrivelse af området: Området vedrører plejevederlag og hjælp til pasning af døende i eget hjem (Servicelovens ). Forudsætninger for områdets budgettal: Budget 14 er beregnet på grundlag af forbrug Budgettet er beregnet på 9 helårsmodtagere, hvor den gennemsnitlige udbetaling pr. måned er skønnet til kr. Hertil kommer udgifter til medicin m.m. på kr. Udvalg: Udvalg for Social og sundhed Hovedkonto: 05 Sociale opgaver og beskæftigelse Hovedfunktion: 35 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Bevillingsniveau

43 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Regnskab 2012 Budget 2013 Budget Rådgivningsinstitutioner I alt bevilling Rådgivning og Rådgivningsinstitutioner Beskrivelse af området: Området vedrører rådgivningsinstitutioner og videnscentre for børn og unge samt børnepsykiatrisk rådgivning, der ikke er en sygehusydelse. I Varde Kommune er følgende registreret på området: Afprøvnings- og konsulentteam Hjælpemiddeldepot Hjælpemiddelcentral Kommunikationscenter Andre områder med fællesfinansiering Forudsætninger for områdets budgettal: Social og handicap: Afprøvning og konsulentteam: Der er i 2012 tilført kr. til personale til varetagelse af sager i andre kommuner, hvor Varde Kommune er betalingskommune. Beløbet er finansieret via besparelser på midlertidige ophold (konto 552). Udgifter til hjælpemiddelcentral, kommunikationscenter er nedsat med kr. i forhold til budget Henvisende til budget fra Esbjerg Kommune. Hjælpemiddeldepot: Budgettet vedr. driften af hjælpemiddeldepotet Der er fra 2013 tilført kr. fra hjælpemidler (social og handicap) til varetagelse af telefonbetjeningen omkring hjælpemidler.

44 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Udvalg: Udvalg for Social og sundhed Hovedkonto: 05 Sociale opgaver og beskæftigelse Hovedfunktion: 38 Tilbud til voksne med særlige behov Bevillingsniveau Regnskab 2012 Budget 2013 Budget Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens 141) 45 Behandling af stofmisbrugere (efter servicelovens 101 og sundhedslovens ) 50 Botilbud til længevarende ophold ( 108) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Kontaktperson- og ledsagerordninger ( 45,97-99) Beskyttet Beskæftigelse ( 103) Aktivitets og samværstilbud ( 104) I alt bevilling Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Beskrivelse af området: Området vedrører personer med særlige sociale problemer, der tager ophold på f.eks. krisecentre, forsorgshjem, kvindekrisecentre samt er i tilbud af behandlingsmæssig karakter. For Varde Kommune drejer det sig om Center Bøgely, ophold på forsorgshjem og krisecentre i andre kommuner og ophold i midlertidige boliger på det alternative plejehjem Forudsætninger for områdets budgettal Staben Økonomi: Budgetbeløbet vedrører takstbetalinger vedr. Center Bøgely. Budgettet 2014 er bergnet på baggrund af forbruget 1. kvartal Voksenservice: Budgetter er uændret i forhold til 2012: Området er pr overdraget fra Social og Handicap. Budgettet for 2014 er beregnet på grundlag af 10 årsværk af kr. Center Bøgely: Budgettet, der er en ramme bevilling, er uændret i forhold til Der er 20 pladser og taksten udgør (2013) 748 kr. pr. døgn. Der er indregnet en belægningsprocent på 88%. Der ydes 50% statsrefusion på området.

45 Varde Kommune Bemærkninger Budget Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens 141) Beskrivelse af området: Området vedrører ambulant behandling, dag- og døgnbehandling af alkoholskadede, der ikke finder sted på sygehusafdelinger, samt tilskud til Paraplyen. Alkoholbehandlingen i Varde Kommune sker i et samarbejde med Alkoholbehandlingen i Esbjerg Forudsætninger for områdets budgettal: Social og Sundhed: Der ydes tilskud til Paraplyen med kr. og kr. til sprøjter og kanyler. Voksenservice: Antal alkoholmisbrugere i perioden Det er i forhold til budget 2013 sket et fald svarende til kr Behandling af stofmisbrugere (efter servicelovens 101 og sundhedslovens 142) Beskrivelse af området: Området omfatter behandling vedr. stofmisbrugere under og over 18 år i henhold til servicelovens 101. Området omfatter både døgnbehandling og ambulant behandling Forudsætninger for områdets budgettal: Voksenservice Behandling af stofmisbrugere i Varde Kommune sker i samarbejde med Center for Misbrug i Esbjerg. Den var der indskrevet 76 borgere fra Varde Kommune Den var der indskrevet 78 borgere fra Varde Kommune I 1. kvt har der gennemsnitligt være indskrevet 75 borgere pr. måned Belægningsdage/forbrug Varde Kommune 2010 OG 2011 Døgnbehandling Dagbehandling Ambulant behandling Budgettet for 2013 fastholdes ud fra 2011 og 2012 niveau: 1262 døgnbehandlingsforløb á ca kr. pr. døgn dag- og ambulantbehandlinger á ca. 108 kr. pr. dag. Bugettet fr 2014 er reduceret med kr. henset til aktuel forbrug.

46 Varde Kommune Bemærkninger Budget Botilbud til længevarende ophold ( 108) Beskrivelse af området: Området vedr. botilbud til længerevarende ophold for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale problemer jf. serviceloven 108. Det drejer sig hovedsageligt om betalinger til de tidligere amts institutioner. Der har især på Ribelund været store takststigninger, som har bevirket et øget udgiftsniveau på området. Forudsætninger for områdets budgettal: Staben Økonomi: Budgettet vedrører taksindtægter vedr. kommuners opholdsbetaling på Bøgely og Lunden. Budgettet er tilpasset efter forbruget 1. kvt Staben Social og Sundhed: Budgettet vedrører finansiering af fælles it system på det specialiserede område samt lederlønninger på konto 550. Virksomheden Social og handicap: Budgettet 2014 udgør: Eksterne betalinger: 46 sager a kr kr. Interne betalinger: 13 sager a kr kr. Andel Sikrede afdelinger kr. Virksomheden Voksenservice: Budgettet er beregnet på grundlag af 5 sager á kr. Budgettet er forhøjet med 0,3 mio. i forhold til budget Herudover omfatter budgettet Bo Østervang og Lunden. Budgettet finansieres via takstindtægter. Lunden: Der er følgende antal pladser på Lunden: Lundbo 1 og 2.20 pladser taksten udgør kr. pr døgn belægningsprct. 100% Lundbo pladser taksten udgør kr. pr. døgn belægningsprct. 100% Lunden Genoptræning..7 pladser taksten udgør kr. pr. døgn belægningsprct. 98% Lunden Aktivitetsprojekt. 8 pladser taksten udgør 449 kr. pr. dag belægningsprct. 98% Til brug for frikøb af projektleder funktionen i Living Lab, er der afsat kr. Bo Østervang:..12 pladser taksten udgør kr. pr. døgn belægningsprct. 100%

47 5.52 Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Beskrivelse af området: Området vedrører kommunale botilbud til midlertidig ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og personer med særlige problemer jfr. 107 i lov om social service. For Varde Kommune drejer det sig om følgende: Tilskud til Østbækhjemmet Bofællesskabet, Søndergade, Varde Bofællesskaber i Ølgod: Rosenvænget og Løkkevang Bofællesskaber i Oksbøl: Kirkegade, Gartnervænget, Stationen Bofællesskaber i Varde: Kærhøgevej, Humlehaven og Svaneparken. Til alle 3 distrikter er der distriktsvejledning. Hertil kommer udgifter til bofællesskaber i andre kommuner. Forudsætninger for områdets budgettal: Staben Økonomi: Takstindtægter vedr. kommunernes betaling af ophold for: Østbækhjemmet, Bofællesskaber i Varde Kommune og Søndergade 44 Budgettet er tilpasset forbrug 1. kvt Staben Social og Sundhed: Budgettet udgør lederlønninger på konto 552 tilskud til Østbækhjemmet, Ølgod med kr. Virksomheden Social og handicap Budget 2014 er beregnet som følger: Interne betalinger: 78 personer a kr kr. Aflastning Lunden og anden 85 støtte kr. Eksterne betalinger: 57 Personer a kr kr. Egenbetaling: 12 personer a kr kr. Virksomheden Voksenservice: Budget 2014 er beregnet på grundlag af 19 årsværk med gennemsnitlig udgift på kr. = 11,4 mio. kr. Der er indregnet en tilgang på 4 personer, der kommer fra BUF og Social og Handicap. Der afsættes fra udvalget Arbejdsmarked og Integration kr. til udvidelse af pædagogisk team med 1 årsværk. Handicap bo og beskæftigelse: Der er følgende antal botilbud: Rosenvænget, Ølgod 17 pladser takst pr. døgn kr. belægnings prct. 100% Bofællesskaber i Oksbøl 14 pladser takst pr. døgn 994 kr. belægnings prct. 100% Bofællesskaber i Varde..29 pladser takst pr. døgn 815 kr. belægnings prct. 95%

48 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Social psykiatrien Der er følgende antal botilbud: Søndergade pladser takst pr. døgn kr. Belægnings prct. 95% 5.53 Kontaktperson- og ledsagerordninger ( 45, 97-99) Beskrivelse af området: Området vedrører ledsagerordninger for personer med fysisk eller fysisk nedsat funktionsevne og vedrørende støtte- og kontaktpersonordninger for sindslidende og døvblinde efter 45, 97, 98 og 99 i serviceloven. For Varde Kommune drejer det sig om: Varde Støtte Center Et åbent tilbud til sindslidende Varde Døgn- og Akutfunktion (akut telefon for sindslidende) er flyttet til Søndergade, Varde (konto 552). Hjemmestøtten 85 Tilbud til sindslidende i Ølgod Væresteder i Blaabjerg, Helle Hallen og Oksbøl Hertil kommer udgifter til ledsagerordninger. Forudsætninger for områdets budgettal: Budget 2013 danner grundlag for budget 2014: Staben Social og Sundhed: Budgettet vedr. lederlønninger på området. Social og Handicapservice: Budget 2014 udgør 1,2 mio. kr. til kontaktpersoner og ledsageordninger Socialpsykiatrien: Området er rammestyret og budget 2014 udgør: Puljebeløb til udvidelse af kørsel og uddannelsestilbud kr. Projekt Varde Støttecenter kr. Hjemmestøtten kr. Støttecenter Lindeallé kr. Væresteder kr. Breddeidræt kr. Med virkning fra udgør statstilskuddet til Støttecenteret kr. Dette blev ændret således, at der fra 2011 ydes statstilskud med kr. i 2011, kr. i 2012 og kr. i Fra 2015 ydes ikke længere statstilskud. Voksenservice: Budgetbeløb til hjemmestøtten udgør kr.

49 Varde Kommune Bemærkninger Budget Beskyttet Beskæftigelse Beskrivelse af området: Området vedrører beskyttet beskæftigelse til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer jfr. 103 i serviceloven. Der er ofte tale om beskæftigelse at personer, der er tilknyttet et botilbud. Forudsætninger for områdets budgettal: Virksomheden Social og handicap Budgettet for 2014 er beregnet således: Betalinger til private aktivitets- og samværstilbud: 9 personer a kr. Betalinger til kommuner: 65 personer a kr. Transport til og fra tilbud med kr. Voksenservice. Antallet af årsværk til beskyttet beskæftigelse forventes uændret for Der er indregnet 10 årsværk á kr., fortrinsvis på værkstedet i Bramming, men også på andre selvejende institutioner. Herudover udgør budgettet kr. til specialkonsulent på området Aktivitets og samværstilbud ( 104) Beskrivelse af området: Området vedrører aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelige nedsat fysik eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer j.fr. 104 i serviceloven. For Varde Kommunes vedkommende drejer det sig om: Værkstedet Skovlunden, Varde Værkstedet Viaduktvej, Ølgod Værestedet Slotsgade 5, Varde Beskæftigelsestilbuddet på Viaduktvej Forudsætninger for områdets budgettal Staben Økonomi: Budgettet vedrører takstindtægter for kommunernes betaling for ophold på: Værestedet Slotsgade, Beskæftigelsestilbud. Social og handicapservice Budgettet vedrører eksterne og interne betalinger og er beregnet på grundlag af forbrug 2011, der udgør: Eksterne betalinger: 77 personer á gennemsnitlig forbrug kr. = kr. Interne betalinger: 71 helårspersoner á kr. = kr. Herudover er der kr. til kørsel med brugerne til/fra tilbuddet

50 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Voksenservice Budget 2014 udgør: 30 fuldtidspladser på Slotsgade á kr. = kr. 2 årsværk i andre kommuner á kr. = kr. Beskæftigelse Handicapområdet: Budgettet er rammebudgetter og vedrører Værksteder Varde Kommune: Dagcenter. 47,5 pladser a 333 kr. pr. dag belægnings prct. 100% Daghjem 30,5 pladser a 442, kr. pr. dag belægnings prct. 100% Psykiatrien. Budgettet er et rammebudget og vedrører: Værestedet Slotsgade 30 pladser á 179kr. pr. dag belægningsprct.100%

51 Varde Kommune Bemærkninger Budget 2014 Udvalg: Udvalg for Social og sundhed Hovedkonto: 05 Sociale opgaver og beskæftigelse Hovedfunktion: 57 Kontante ydelser Bevillingsniveau Regnskab 2012 Budget 2013 Budget Sociale formål I alt bevilling Kontante ydelser Beskrivelse af området: Området vedrører særlige kontante ydelser efter servicelovens bestemmelser samt hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og 10a i serviceloven. For udvalgets område drejer det sig om: Merudgifter ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste m.v. ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Forudsætninger for områdets budgettal: Buget 2014 er tilpasset aktuel forbrug l. kvt Social og Handicap Merudgifter vedr. børn: 180 personer á gennemsnitlig kr. = kr. Merudgifter vedr. voksne: 105 personer á gennemsnitlig kr. = kr. Tabt arbejdsfortjeneste: 110 personer á gennemsnitlig kr. = kr. Der er i ovenstående indregnet kørsel til fritidstilbud i Esbjerg og Billund Kommuner, der udgør ca kr. Der er i forhold til 2013 sket et fald i antallet pga. ændrede tildelingskriterier. Der ydes 50% statsrefusion.

52 Bilag: Budgettilretninger Udvalg for Social og Sundhed Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 26. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41555/13

53 Nr Budgetforslag 2014 Varde Kommune Tekniske budgettilretninger Udvalg for Social og Sundhed Total oversigt Tekst (ændringer i forhold til 2013-budget i hele kroner + = merudgifter) Ændringer i 2014 Ændringer i 2015 Ændringer i 2016 Ændringer i 2017 Demografiske ændringer (f.eks. flere/færre skoleelever) Ændring i forudsætninger (f.eks. flere/færre dagpengemodtagere) Lovændringer Konsekvenser af tidligere politiske beslutninger Øvrige ændringer Udvalget i alt

54 Budgetforslag 2014 Varde Kommune Tekniske budgettilretninger Udvalg for Social og Sundhed Demografiske ændringer (pga. tilgang ældre) (ændringer i forhold til 2013-budget i hele kroner + = merudgifter) Konto Tekst Budget 2013 Ændringer i 2014 Ændringer i 2015 Ændringer i 2016 Ændringer i Social og sundhed: Hjælpemidler Social og sundhed: Ældreområdet Udvalget i alt Nr

55 Nr Budgetforslag 2014 Varde Kommune Tekniske budgettilretninger Udvalg for Social og Sundhed Ændring i forudsætninger (f.eks. flere/færre dagpengemodtagere) Konto 542/ (ændringer i forhold til 2013-budget i hele kroner + = merudgifter) Tekst Budget 2013 Ændringer i 2014 Ændringer i 2015 Ændringer i 2016 Ændringer i 2017 Voksenservice: Der er et fald i Alkoholbehandling og Stofmisbrug på 0,7 mio. kr. der modsvares af stigning i opholdsdage på Bøgely Social og Sundhed: Ændringer i Voksenlærlingeordningen så der tilgår refusion fra jobcenterets voksenlærlingeordningen Social og sundhed: mindreforbrug specialiseret genoptræning Social og Handicap: Sociale formål, der er fald i antallet af sager svarende til 3,0, mio. kr, der ydes 50%Statsrefusion på området Social og handicap: Længevarende ophold Flytning af sager fra konto Social og handicap: Midlertidig ophold Flytning af sager tilkonto Social og Handicap: Plejefamiler og opholdsstederfald i antallet af sager Social og Handicap: Tilgang af sag Social og handicap : Tilpasning af betalinger til 535/540 hjælpemiddelcentral og Synshjælpemidler Esbjerg Social og handicap: Tilpasning af afregning ældreområdet pga. af forbrug af perioden Udvalget i alt

56 Nr Budgetforslag 2014 Varde Kommune Tekniske budgettilretninger Konto Tekst Udvalg for Social og Sundhed Lovændringer Budget 2013 (ændringer i forhold til 2013-budget i hele kroner + = merudgifter) Ændringer i 2014 Ændringer i 2015 Ændringer i 2016 Ændringer i Social og Handicap: nulstilling af budget til høreapparater, da ordningenr er overgået til regionen, der forventes en reduktion i bloktilskuddet med ca. 5,3 mio. 535 kr.indgår i midtvejsreguleringen juni Psykiatrien: Videreførelse af statsrefusion Støttecenteret for sindslidende med kr. ophører med udgangen af Hjemmesygeplejen: Udvidelse af puljen for klinisk undervisning af sygeplejestuderende ?????Social tilsyn og godkendelse af sociale døgntilbud overgår pr til tilsynskommune. Økonomien er endnu ukendt der bruges pt. ca 0,5 mio. kr.?????? Social og handicap forventet tilskud til EU-borgere, der er bosat i danmark Udvalget i alt

57 Nr Budgetforslag 2014 Varde Kommune Tekniske budgettilretninger Udvalg for Social og Sundhed Konsekvenser af tidligere politiske beslutninger (ændringer i forhold til 2013-budget i hele kroner + = merudgifter) Konto Tekst Budget 2013 Ændringer i 2014 Ændringer i 2015 Ændringer i 2016 Ændringer i 2017 Psykiatri og Voksenservice: Driftsbesparelse ved udvidelse af flere boliger til sindslidende Social og Sundhed: Flytning af lønudgifter fra konsulenter ældreområdet til administrativ personale Social og handicap Forhøjelse af ydelsesloftet pr. måned for tabt arbejdsfortjeneste (der ydes 50% statsrefusion) Social og handicap: Regulering vilkår flextrafik i henhold til tidligere beslutning Udvalget i alt

58 Nr Budgetforslag 2014 Varde Kommune Tekniske budgettilretninger Udvalg for Social og Sundhed Øvrige ændringer Konto Tekst Budget 2013 (ændringer i forhold til 2013-budget i hele kroner + = merudgifter) Ændringer i 2014 Ændringer i 2015 Ændringer i 2016 Ændringer i 2017 mfl- mfl. 550 Flytning af tjenestemandpensioner Lunden(er konteret) 554 Flytning af tjenestemandpensioner Beskæftigelse (erkonteret 553 Regulering budget daghjem/dagcentre (er konteret) Tilpasning af budget på forsikringer (er konteret) Lønreduktion 0,9% (er konteret) Center Bøgely: tilpasning af korrektion 2013 (er konteret) Staben Social og sundhed: Nulstilling af budgetkonto vedr beskæftigelse og samværtilbud Staben Social og sundhed: tilpasning af uddannelse det nære sundhedsvæsen Staben Social og sundhed: Nulstilling af kørsel den gamle 532 købmandsgård Staben Økonomi: Brugernes betaling på afdrag lån Tistrup 530 og Ansager, modsvares af betaling på konto (økonomiudvalg) Staben Økonomi: Tilpasning af brugernes andel af lån på 530 pleje- og ældreboliger (modsvar. på konto 8 - økomomiudvalg) Udvalget i alt

59 Bilag: Virksomhedernes Budgetønsker Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 26. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65841/13

60 Virksomhedernes forslag til budget 2014 Virksomhed Forslag nr. Udvalg for Social og Sundhed Virksomhedernes forslag til budget Drift Budgetfors Tekst Dok.nr. lag doknr Forslag til finansiering Kommentar Hjælpemiddeldep Nyt låsesystem intet otet 1 Center for Demenskonsulent intet Sundhedsfremme 2 Nyt låsesystem forventes udrullet i 2015, hvorfor driften heraf påbegyndes der. Finansieringen findes på Social og Visitatorstilling besparelser på ældreområdet Handicapservice 3 (visiteret tid vs. Faktisk tid) Styrkelse af efterforsorgen (støtte i egen Center Bøgely intet 4 bolig) Social og Handicapservice 5 Sagsbehandlende terapeut intet Sygeplejen 6 Hygiejnesygeplejerske intet Sygeplejen 7 Praktisk Procedure i Sygeplejen Intet Der bruges meget tid på udbud. Hertil kommer udviklingen i sygehusvæsenet, der stiller øgede krav til hurtig sagsbehandling Sundhedsteamet 8 Implementering af Sundhedspolitikken Staben Social, Sundhed og Velfærdsteknologipulje intet Puljen udvides fra i dag Beskæftigelse til Living Lab Varde Ansættelse af 10 Velfærdsteknologimedarbejder intet Staben Social Der tilføres DUT midler til Sundhedskonsulent til brug for det Sundhed og Rehabiliterende team ialt med kr. rehabiliterende team beskæftigelse 11 0,90/22 mio kr Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse Aflastningstjenest en i Esbjerg Forslag til finansiering Forslag til finansiering Forslag til finansiering Projekt Spisevenner på Plejecenter Poghøj, Oksbøl intet Projektet blev foreslået til budget 2013 og vedrører kun Oksbøl. En bredere udrulning vil forudsætte en anden ønonomi. Ansøgning om supplerende midler til drift Aflastningstjenesten modtog i fra 18-piljen. Disse midler må ikke anvendes til løn. Det forventes at Økonomisftale mellem KL og regeringen regerngsaftalen afstedkommer midler i størrelsesordenen 2,7 mio til Varde Kommune. Beløbet fremkomer ved en Demografipulje sammenlægning af de uudnyttede midler i puljen fra 2013 samt puljen for Beløbet fremkommer gennem en Serviceharmonisering serviceharmonisering vedr. tabt arbejdsfortjeneste ifbm. Børnehandicap I alt Note 1) - Oplagt at anvende DUT-midler (og derfor adm. priot). mn politisk prioritering om vi skal bruge mere

61 Virksomhedernes forslag til anlægsbudget 2013 Virksomhed Virksomhedernes forslag til budget Anlæg Forslag nr. Tekst Dok.nr. Budgetforslag Forslag til finansiering Kommentarer De eksisterende låse købes i 2014, de Hjælpemiddeldepot Nyt låsesystem intet resterende 600 låse indkøbes og et 1 installeres i 2015 Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Udvidelse af Skovlunden Intet Byggeri efter 2020-mål Sygeplejevirksomh Leje af lokaler Ølgod/Tistrup eden 3 Sygeplejevirksomh eden 4 Praktiske Procedure i Sygeplejen Centerområde Midt Nedlæggelse af otte plejeboliger og ombygning til kommunale servicearealer på Helle plejecenter 5 Handicap Bo og Ombygning af handicapboliger i Beskæftigelse 6 Ølgod. Hjemmepleje Nord/ Øst Personalefaciliteter, Hybenbo, Årre Staben Social, Projektrenovering af hovedbygning Sundhed og på Ældreboligcentret, Thueslund, Beskæftigelse 8 Alslev Living Lab Varde Opførelse af indgangsparti samt 9 parkering Baunbo 10 Projektombygning af Baunbo dok I alt Projekter som Byrådet tidligere har prioriteret ved budgetlægningen for 2013 er skrevet med rødt. intet Forventet salg af Tistruplund på kr. Ved leje af lokaler skal kommunen deponere kr./kvm jf. Lånebekendtgørelsens 3 stk. 1 Se genpart til drift på drift-arket Midlerne til finansiering kommer fra vedligeholdelseskonto samt tidligere afsatte budgetbeløb Det samlede beløb ( ) er fordelt over to budgetår. Der er mulighed for, at realisere allerede fra 2014 Forslaget er et prisfremskrevet forslag fra budget 2013, om inddragelse af lejlighed på Hybenbo. Udover ombygningsprisen kommer også indfrielse af lån, en udgift på ca , som finansieres af puljen til nedlæggelse af ældreboliger.

62 Bilag: Økonomirapport budgetudgangspunkt 2014.pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 26. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87523/13

63 Budget 2014 budgetbemærkninger :14:58 1 Tekst Regnskab 2012 Godkendt budget Godkendt budget Udvalget for Social og Sundhed Sundhedsområdet Sundhedsudgifter m.v Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundshedsvæsenet 82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 84 Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut 85 Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Andre sundhedsudgifter Sociale opgaver og beskæftigelse Central refusionsordning Indtægter fra den centrale refusionsordning 25 Dagtilbud m.v til børn og unge Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilbud til børn og unge med særlige behov Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge 21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 23 Døgninstitutioner for børn og unge Tilbud til ældre og handicappede Ældreboliger Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 33 Forebyggende indsats for ældre og

64 Budget 2014 budgetbemærkninger :14:58 2 Tekst handicappede Regnskab 2012 Godkendt budget Godkendt budget Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring 37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem 35 Rådgivning Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Tilbud til voksne med særlige behov Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) 44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens 141) 45 Behandling af stofmisbrugere (efter servicelovens 101 og sundhedslovens 142) 50 Botilbud til længerevarende ophold ( ) 52 Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Kontaktperson og ledsageordninger ( ,97 99) 58 Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets og samværstilbud ( 104) Kontante ydelser Sociale formål Total ('Udgift') Total ('Indtægt') Total ('Netto')

65 Bilag: Oversigt over handleplaner Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 26. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78848/13

66 Sagsnr. 13/749 Dok nr /13 Dato Ini KABI Oversigt over handlinger for Demensstrategi Fokusområde Delmål Temaer Ansvarlig Hvornår ( ) 1.Tidlig opsporing og 1.1 Viden og udvikling (sagsnr. 13/9326) udredning 2. Information, vejledning og samarbejde med borgeren og dennes pårørende 3. Borgerens hverdag 5. Viden, metode udvikling og velfærdsteknologi Afdække vidensbehov Uddannelse af personale Strategi Kompetencebeskrivelser Redskaber Indhold fx anderkendende tilgang og magtanvendelsesregler Opfølgning på årsrapport for magtanvendelsesreglerne Supervision Undervisning af pårørende Form og indhold Undervisning af frivillige Form og indhold Tovholder: Ann-Christina Dahlgaard, Leder Centerområde SydØst Medlemmer: Sygeplejen Marianne Lorentzen, Demenskonsulent Adhoc: Karin Jensen, Souschef Centerområde NordVest Mette Lykke, Uddannelseskoordinator Else Thorlund, Konsulent 1.Tidlig opsporing og udredning 2. Information, Organisering og samarbejde (sagsnr. 13/9329) Træffetider Videns- og erfaringsdeling mellem fagpersoner fx erfa-grupper og Tovholder: Karin Juul Viuff, Demenskonsulent 1

67 Sagsnr. 13/749 Dok nr /13 Dato Ini KABI Oversigt over handlinger for Demensstrategi vejledning og samarbejde med borgeren og dennes pårørende 3. Borgerens hverdag 4. Samarbejde internt og eksternt herunder vidensdeling ressourcepersoner Vidensdeling mellem professionelle, borgere og pårørende Samarbejdsmøder mellem pårørende/borger og fagpersonale Tværfagligt samarbejde Struktur der understøtter værdier og fleksibilitet. Fx mulighed for døgnaflastning på det center man er tilknyttet Medlemmer: Sygeplejen Visitationen Anna Lise Nielsen, Teamleder hjemmeplejen 5. Viden, metode udvikling og velfærdsteknologi 1.Tidlig opsporing og udredning 2. Information, vejledning og samarbejde med borgeren og dennes pårørende 3. Borgerens Indsatser og faglige beskrivelser (sagsnr. 13/9330) Handleplaner: Skabelon for handleplan vurderer dens sammenhæng med eksisterende Udredning og handleplan Indsats ift. handleplan, herunder om indsatsen begrundes i standardindsatser og/eller kliniske retningslinjer Servicelovens 141 og Tovholder: Vibeke Biltoft, Leder Centerområde NordVest Medlemmer: Birthe Jessen, medarbejderrepræsentant, Vinkelvejscenter. Visitationen 2

68 Sagsnr. 13/749 Dok nr /13 Dato Ini KABI Oversigt over handlinger for Demensstrategi hverdag 4. Samarbejde internt og eksternt herunder vidensdeling 5. Viden, metode udvikling og velfærdsteknologi Hverdagsrehabilitering herunder deltagelse og selvbestemmelse Beskrivelser: Inspiration fra handicapområdets metoder Definerer svære adfærdsforstyrrelser Definerer komplekse forløb Beskrivelse for personalets rolle ift. tovholder, vejledning/rådgivning til: o Demente med pårørende o Demente uden pårørende Forventninger, ansvar og roller mellem pårørende og personale Anne Elisabeth Flenssted, Centersygeplejerske NordVest Adhoc: Lillian Bertelsen, Leder af træningsområdet 1. Tidlig opsporing og udredning 2. Information, vejledning og samarbejde med borgeren og dennes pårørende 5. Viden, metode udvikling og velfærdsteknologi Oplysning og kommunikation (sagsnr. 13/9331) Nationale demenskampagner Information og tilbud fra Varde Kommune herunder form og placering. Koordinere informationer for at skabe sammenhæng såvel indadtil som udadtil i kommunen 5.4 Velfærdsteknologi (sagsnr. 13/9332) Strategi for velfærdsteknologi på demensområdet (koordineres med Tovholder: Kathrine Biltoft Hansen, AC-medarbejder Staben Social og Sundhed Medlemmer: Margit Thomsen, Leder Center for Sundhedsfremme Tovholder: Kathrine Biltoft Hansen, AC-medarbejder, Staben Social og Sundhed 3

69 Sagsnr. 13/749 Dok nr /13 Dato Ini KABI Oversigt over handlinger for Demensstrategi kommende strategi for velfærdsteknologi for Varde Kommune) Medlemmer: Marianne Lorentzen, Demenskonsulent Adhoc: Bente Brun, Virksomhedsleder Hjemmeplejen NordØst Mette Mortensen, Ledende fysioterapeut, Living Lap Nikolaj Vinther, ACmedarbejder Staben Social og Sundhed Fokusområde 1: Tidlig opsporing og udredning Mål: Borgere med symptomer på demens identificeres så tidligt som muligt i demensforløbet med henblik på, at der kan ske tidlig udredning og behandling. 4

70 Sagsnr. 13/749 Dok nr /13 Dato Ini KABI Oversigt over handlinger for Demensstrategi Delmål 1. Personalet arbejder opsporende og forebyggende og medvirker til, at der igangsættes en nærmere udredning med henblik på, at der stilles en lægefaglig diagnose. 2. I udredningsfasen er der et tæt samarbejde mellem borgeren, dennes pårørende, kommunen, praktiserende læger og den regionale demensenhed. 3. Varde Kommune støtter under udredningen i særlig grad borgere uden nære pårørende. 4. Der gennemføres offentlig information for at nå bredt ud i samfundet. Fokusområde 2: Information, vejledning og samarbejde med borgeren og dennes pårørende Mål: Borgeren og dennes pårørende har viden og information til mestring af de forandringer, der følger med udviklingen af demenssygdommen. Varde Kommune samarbejder med borgeren og de pårørende, så de oplever sammenhængende forløb. Delmål: 1. Information om demenssygdomme er tilgængelig. 2. Borgeren og de pårørende har let adgang til information om, og overblik over de kommunale tilbud på demensområdet. 3. Pårørende tilbydes undervisning og vejledning, der bibringer viden, forståelse og kompetencer. 4. Pårørende anerkendes for den vigtige indsats, de yder, og betragtes som vigtige samarbejdspartnere og ressourcepersoner, der inddrages under hele sygdomsforløbet. 5. Samarbejdet mellem borgere, pårørende og kommunen understøtter oplevelsen af sammenhængende forløb. Fokusområde 3: Borgerens hverdagsliv Mål: Med respekt for retten til at bestemme over eget liv, understøtter kommunens tilbud borgerens mulighed for at leve et godt hverdagsliv. 5

71 Sagsnr. 13/749 Dok nr /13 Dato Ini KABI Oversigt over handlinger for Demensstrategi Delmål: 1. Kommunale tilbud sammensættes så de tilgodeser borgerens og de pårørendes behov bedst muligt. 2. Der er kvalitet og sammenhæng i tilbuddene. 3. Varde Kommune arbejder målrettet for at forebygge og imødekomme de udfordringer borgeren med svære adfærdsforstyrrelser oplever. Fokusområde 4: Viden, metodeudvikling og velfærdsteknologi Mål: Demensindsatsen tager udgangspunkt i evidensbaseret viden og erfaringer. Velfærdsteknologi anvendes, når det understøtter borgerens mulighed for at leve et hverdagsliv, hvor sikkerhed og uafhængighed vægtes højt. Delmål: 1. Al personale har basal viden om demens og symptomer på demens. 2. Personale med tæt kontakt til borgere med demens har og anvender specialviden inden for området. 3. Personalet arbejder ud fra handle- / døgnplaner. 4. Anvendelse af velfærdsteknologi, der understøtter borgerens mestring af hverdagslivet, prioriteres højt. 5. Personalet har respekt for den enkeltes ret til selvbestemmelse og anvender socialpædagogiske metoder i pleje og omsorg. 6. Personalet har og anvender opdateret viden om magtanvendelses-reglerne. Fokusområde 5: Samarbejde intern og ekstern, herunder vidensdeling Mål: Borgeren og de pårørende oplever at det tætte tværgående samarbejde imellem kommunes forskellige instanser, interesseorganisationer og eksterne samarbejdspartnere på området danner grundlag for sammenhæng og kontinuitet i sygdomsforløbet 6

72 Sagsnr. 13/749 Dok nr /13 Dato Ini KABI Oversigt over handlinger for Demensstrategi Der en klar ansvarsfordeling på tværs i organisationen, og gennem kontinuerlig vidensdeling bruges seneste anbefalinger og anerkendt viden på området. Delmål: 1. Der arbejdes tværfagligt omkring borgerens forløb. 2. I det tværfaglige samarbejde udvælges specifikke plejefaglige metoder til komplicerede plejeforløb. 3. Personalet inddrager udefra kommende ekspertise for råd og vejledning i meget komplekse tilfælde. 4. Videns opsamling og koordinering af erfaringer på området tilrettelægges systematisk. 5. Den frivillige indsats skal koordineres med kommunes professionelle indsats. 6. Der er funktionsbeskrivelser/ arbejdsbeskrivelser for fagpersoner på demensområdet. 7

73 Bilag: Analyse af vasketøjsprojekt - resultat af spørgeskemaundersøgelse Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 26. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60270/13

74 Vasketøjsprojekt i Varde Kommune ~ analyse

75 Indholdsfortegnelse 1. Konklusion Indledning Brugerundersøgelsen...2 Respondenter...2 Resultater af brugerundersøgelsen...2 Hvordan håndteres vasketøj, hvis ikke man er med i ordningen...2 Anvendte leverandører...3 Den generelle tilfredshed med forsøgsordningen...3 Nok tøj...3 Tilfredshed med de enkelte dele af ordningen...3 Brugerbetaling Økonomi Undersøgelse blandt medarbejdere Forslag til fremtidig vaskeordning Miljømæssige forhold...6 Bilagsmateriale Konklusion Ved projektets begyndelse var der omkring 60 der blev tilbudt at være med. Heraf valgte 7 at skifte til en anden leverandør, mens ca. 12 valgte at håndtere vasken selv, heraf enkelte med hjælp fra den kommunale hjemmepleje. Der er generelt en høj tilfredshed med de enkelte dele af vasketøjsordningen. Informationen omkring ordningen har dog været det største problem, da under halvdelen har svaret at de her har været meget tilfredse, og 22 % har i nogen grad været tilfredse. Der er dog en væsentlig del der ikke har vidst hvad de skulle svare, som derfor er endt i kolonnen ved ikke (mellem 12 % og 35 % afhængigt af spørgsmålet). Ud af dem der har prøvet ordningen var 78 % enten meget tilfredse eller tilfredse med ordningen. Lidt over halvdelen har svaret at de ikke har haft tøj nok, hvilket må siges at være forholdsvis mange. Der er ikke nogen der har haft problemer med tøj der er blevet væk eller er gået i stykker. Vedr. brugerbetaling for at være med i vaskeprojektet, svarede 41 % at det ville være i orden med 150 kr. om måneden, mens en lige så stor del svarede ved ikke. De samlede udgifter hvis pilotprojektet havde været udrullet til hele kommunen og omregnet til et helt år, ville ligge på ca kr. uden brugerbetaling. Hvis der lægges en brugerbetaling ind på 150 kr. om måneden giver projektet i stedet en besparelse på ca kr. om året i forhold til inden opstarten. I disse beregninger er der dog ikke taget højde for de brugere der har skiftet til en privat leverandør, som dermed må forventes at være lidt dyrere end hvis de blev håndteret af hjemmeplejen. 2. Indledning Varde Kommune blev i sommeren 2012 kontaktet af firmaet Berendsen fordi de var interesseret i at vaske tøj for kommunens ældre borgere som bor i eget hjem. Efter en del forarbejde blev det besluttet at igangsætte et pilotprojekt af 9 måneders varighed i dele af kommunen, hvor Berendsen skulle håndtere tøjvasken. Omkring 60 borgere blev tilbudt at være med i ordningen og heraf valgte ca. 40 at benytte sig af tilbuddet. I projektperioden er ordningen gratis for borgerne, mens de efterfølgende, hvis ordningen skulle fortsætte, måtte forvente at der ville være en egenbetaling. Hvis Side 2/15

76 ordningen blev permanent ville der desuden være mulighed for yderligere ydelser, end de der er adgang til i projektperioden. Dette pilotprojekt startede medio september 2012 og skulle derfor vare til og med medio juni Samtidig med beslutningen om at igangsætte projektet, blev det besluttet at der skulle evalueres på projektet efter det havde været i gang i 5-6 måneder, så det ville være muligt at afgøre hvorvidt projektet skulle videreføres efter pilotprojektet. En del af denne evaluering skulle bestå af en brugerundersøgelse. I løbet af planlægningen af denne brugerundersøgelse, kom man frem til at den bedste måde at håndtere det på, ville være ved at foretage telefonopkald til brugerne og til dem der i mellemtiden havde fundet anden måde at håndtere tøjvasken på. Dette var ud fra en diskussion om hvordan man sikrede den højeste svarprocent og høj kvalitet i svarene, men samtidig uden at skulle anvende for mange medarbejderressourcer. Denne analyse er lavet på baggrund af besvarelserne på disse telefonopkald og en analyse af de økonomiske forhold forbundet med projektet. 3. Brugerundersøgelsen Respondenter Telefonopkaldene blev foretaget i ugerne 6-11 og der blev i alt kontaktet 60 borgere. Heraf var det muligt at gennemføre undersøgelsen ved 38 af borgerne, hvilket giver en besvarelsesprocent på 63,3 %. Ud af de 22, der ikke er en del af undersøgelsen var der 13 hvor det ikke kunne lade sig gøre at gennemføre undersøgelsen, 4 der ikke ønskede at medvirke, 4 der ikke besvarede telefonen og 1 der var flyttet til en anden kommune. Ud af de 38 der er med i undersøgelsen, er der 22 som var med i vaskeprojektet da de blev kontaktet. Heraf boede de 15 i Hjemmepleje NordØst s område, mens de sidste 7 var i Hjemmepleje MidtVest s område. Resultater af brugerundersøgelsen Hvordan håndteres vasketøj, hvis ikke man er med i ordningen Det er valgt at inddrage både dem der er med i ordningen og dem som har valgt ordningen fra. Grunden til at man spurgte dem der havde valgt ordningen fra, var for at undersøge hvad der lå til grund for at de ikke ville være med i ordningen. De 16, som ikke var med i ordningen blev stillet følgende spørgsmål: Hvordan håndteres din tøjvask, når nu du ikke er med i forsøgsordningen? Ud af de 16 borgere der besvarede dette spørgsmål svarede 11 at de klarede det selv, 4 fik hjælp af pårørende og den sidste borger håndterede det meste selv men fik en smule hjælp af hjemmeplejen. Så hovedparten af dem der ikke får vasket af Berendsen håndterer altså selv vasken. Anvendte leverandører Ud fra udtræk i Varde Kommunes omsorgssystem, kunne man se at ud af de 38 adspurgte havde de 36 på et tidspunkt anvendt den kommunale hjemmepleje, 23 havde anvendt Berendsen og 3 havde tidligere benyttet et privat firma. Side 3/15

77 Ved de 2 sidste, som ikke havde anvendt den kommunale hjemmepleje tidligere, er forklaringen at de først har haft behov for at få vasket efter projektet er startet og derfor ikke har været med i hele pilotprojektet. Den generelle tilfredshed med forsøgsordningen Vi spurgte de borgere der stadig var med på ordningen, eller som tidligere havde været det, om hvor tilfredse de var med ordningen. Det totale antal var her 23, hvoraf de 22 stadig var med på ordningen. Her svarede 48 % at de var meget tilfredse og 30 % at de var tilfredse. Altså en tilfredshedsgrad på i alt 78 %. Ud af de resterende 5 var de 3 neutrale mens de 2 sidste var meget utilfredse. Ved den ene af de borgere der var meget utilfredse, var forklaringen at tøjet var krøllet når det kom retur. Nok tøj På spørgsmålet om hvorvidt borgeren havde nok tøj, har det været meget forskelligt hvad borgerne har sagt. 10 af de 23, altså lidt under halvdelen har svaret at de havde nok tøj, mens lidt over halvdelen (12), har svaret at de ikke havde nok tøj. Den sidste borger valgte at være neutral. Hovedparten af de adspurgte mener dog ikke at det er et stort problem hvis de skal ud og købe ekstra tøj for at være med i ordningen. 9 % mener det er helt fint, og 30 % mener det er ok. Omkring 48 % er dog neutrale, mens de sidste 13 % ikke synes at det er ok. Ud af de adspurgte er der ingen der har haft problemer med tøj der er blevet væk eller er gået i stykker. Tilfredshed med de enkelte dele af ordningen Borgerne blev bedt om at vurdere, hvor tilfredse de var, med de enkelte elementer i projektet. Det første punkt var afhentningen af tøjet. Her var 70 % i høj grad tilfredse og 9 % var i nogen grad tilfredse. Ved afhentningen af tøjet er der en enkelt der i lav grad var tilfreds, mens de resterende ikke kunne vurdere det. Svarene til spørgsmålet omkring tilfredsheden med modtagelsen af tøjet fordeler sig næsten på samme måde. Dette skyldes nok at mange har svært ved at differentiere mellem de 2 spørgsmål og derfor vælger at svare det samme ved dem begge. Chaufførens fremtoning har brugerne også været i høj grad tilfredse med, men der er dog lidt mere end en tredjedel, der har svaret ved ikke til spørgsmålet. En stor del af forklaringen er at det ikke er alle der har mødt chaufføren og nogle måske kun en enkelt gang, så det kan være svært at vurdere chaufføren på den baggrund. Det punkt som brugerne er mest kritiske overfor er de informationer de har fået omkring ordningen. Her er under halvdelen i høj grad tilfredse. Hvis man lægger tallet for i nogen grad tilfredse hertil, ender man dog stadig på 70 % for de 2 muligheder og der er 22 % der ikke har vidst hvad de har skullet svare. De resterende 9 % har svaret at de slet ikke var tilfredse med informationerne omkring ordningen. Ved mulighederne under ordningen var lige over 60 % i høj grad tilfredse og 13 % i nogen grad tilfredse. De resterende fordeler sig med 9 % til slet ikke og 17 % under ved ikke. Side 4/15

78 Tøjets renhed er det som brugerne har været mest tilfredse med. Hele 78 % svarede at de i høj grad var tilfredse med renheden af tøjet, mens 9 % var i nogen grad tilfredse. Måden hvorpå tøjet har været lagt sammen, er også vurderet forholdsvis højt. 78 % har svaret at de var enten i høj grad tilfredse, eller i nogen grad tilfredse. Der er dog 9 % der har svaret at de slet ikke har været tilfredse, mens der ligesom ved tøjets renhed er 13 % der ikke vidste hvad de skulle svare. Tabel 1: Vurdering af de enkelte elementer i projektet Hvor tilfreds er/var du med: I høj grad I nogen grad I lav grad Slet ikke Ved ikke/ Ikke relevant Antal svar Afhentning af tøj 70 % 9 % 4 % 0 % 17 % 23 Modtagelse af tøj 70 % 9 % 0 % 0 % 22 % 23 Chaufførens fremtoning 61 % 4 % 0 % 0 % 35 % 23 Information omkring ordning Mulighederne under ordningen 48 % 22 % 0 % 9 % 22 % % 13 % 0 % 9 % 17 % 23 Tøjets renhed 78 % 9 % 0 % 0 % 13 % 23 Tøjets sammenlægning 61 % 17 % 0 % 9 % 13 % 23 Det ses at meget få udtrykker lav grad eller slet ingen tilfredshed med ordningen. Brugerbetaling Hvis Berendsen stadig skal håndtere tøjvasken efter pilotprojektet er overstået, vil det eventuelt blive med en brugerbetaling. Derfor er der også spurgt ind til hvordan borgerne ville have det med en brugerbetaling på 150 kr. Her svarede 41 % at det ville være i orden, mens 18 % synes at det ikke ville være i orden. Der er dog stor usikkerhed omkring dette, da en stor del af borgerne havde svært ved at tage stilling til spørgsmålet, nemlig hele 41 %. 4. Økonomi I forbindelse med projektet har der været nogle ekstra udgifter for Varde Kommune, mens der på andre områder har været besparelser. De øgede udgifter har været følgende: - Afregning til Berendsen (vask og forgæves kørsel) - Nye ydelser der håndteres af den kommunale hjemmepleje - Øget udgift ved borgere der skifter til privat leverandør Besparelserne har været følgende: - Mindre afregning til hjemmeplejen for borgere der får deres vasketøj håndteret af Berendsen - Borgere der har valgt at håndtere tøjvasken selv Side 5/15

79 I nedenstående beregninger er der ikke taget højde for de borgere der har skiftet til en privat leverandør. Ud fra en beregning ved udgifterne de første 8 måneder med de borgere der var aktive i april 2013, omregnet til at dække hele kommunen, ville udgifterne have været på kr. Besparelserne i samme periode ville så have været på kr. Dermed ville der for hele kommunen have været en merudgift ved vaskeprojektet på kr. og omregnet til et helt år bliver merudgiften på kr. Hvis der i projektperioden havde været en egenbetaling på 150 kr. om måneden ville der ved 8 måneder i stedet have været en besparelse på kr. og omregnet til et år ville besparelsen have været på kr. Hertil kommer at der kan vise sig et større fravalg af ordningen, hvis der indføres brugerbetaling. I så fald bliver den kommunale besparelse større. At der er en besparelse for kommunen, hvis der indføres brugerbetaling, bekræftes af en businesscase som PWC har lavet af forsøget (se bilag 3). 5. Undersøgelse blandt medarbejdere Medarbejdernes vurdering er afdækket ved et fokusgruppeinterview med fem medarbejdere. Medarbejderne vurderer, at der er tre forhold, som er væsentlige at have fokus på, når man vil sikre, at vaskeordningen bliver en succes: - Borgerens grad af selvhjulpenhed det handler om hvem der bør visiteres til ordningen - Hyppigheden det handler om at borgeren hele tiden har rent tøj - Borgerens tilstand. Generelt mener medarbejderne, at forsøgsordningen er et godt alternativ til den traditionelle løsning hvor en medarbejder fra hjemmeplejen vasker tøjet. Eksempelvis er forsøgsordningen en god løsning for de, der ikke har vaskemaskine i egen bolig og for borgere, der selv kan sortere og lægge tøj på plads. En af de største ulemper ved forsøgsordningen er oplevelsen af manglende fleksibilitet. Dette gælder både skaleringen (afhentningskadence og tøjmængde) og differentieringen (tillægsydelser) i borgernes behov. En ulempe ved vaskeordning generelt er, at borgeren i lavere grad forbliver selvhjulpen. Dette kan på længere sigt betyde øgede udgifter på andre områder (flere tryghedsbesøg, mere hjemmepleje, mv.), i det borgeren bliver mere inaktiv og ikke får den stimulering, der skal til for at fremme hverdagsrehabiliteringen i øvrigt. Ved forsøgsordningen bliver denne ulempe mere udtalt, idet en stor del af de omkringliggende opgaver forsvinder (eksempelvis sortering, dosering af vaskemiddel, start af maskine, sammenlægning af tøj). Dermed er der risiko for, at en del af hverdagsrehabiliteringen (selvhjulpenheden) forsvinder. På fokusgruppeinterviewet blev det aftalt at de 2 teamledere der medvirkede på mødet skulle foretage en registrering af de ekstraopgaver de havde fået i forbindelse med vaskeprojektet, som de ikke blev visiteret til. Teamlederen fra virksomheden Hjemmepleje NordØst, lavede en registrering i Lunde området, mens teamlederen fra Hjemmepleje MidtVest lavede en registrering i deres Nord område. Side 6/15

80 Registreringen fra Lunde området viste at der blev brugt lige under 10 min hver dag på ekstra opgaver, mens registreringen fra Nord området viste at der er udført ekstra opgaver for 2 borgere som havde behov for at få vasket ekstra tøj. Så hjemmeplejens ekstra ydelser, som der ikke visiteres til, ligger på et meget lavt niveau Forslag til fremtidig vaskeordning Deltagerne foreslår, at visitationen fremover vurderer om den enkelte borger er stærk nok til at kunne anvende forsøgsordningen. Derved kan man fortsat tilbyde borgerne en helhedsorienteret indsats, når man alligevel er i hjemmet, og give borgerne en guidning i relevante tilfælde. Derudover foreslår deltagerne, at man kan stille det som et krav, at borgeren har en vaskemaskine og tørremulighed i sin egen bolig, og helst i det plan som borgeren bevæger sig (oftest stueplan). Derved undgås ture, som kun foretages fordi, borgeren ikke kan bære tøjet (især kælder og fællesvaskerier i lejlighedskomplekser). 6. Miljømæssige forhold Der er ikke i projektet foretaget en specifik opgørelse af de miljømæssige forhold ved lokal vask kontra vask foretaget på vaskeriet hos Berendsen. I stedet kan vi henvise til en rapport udarbejdet for Bornholms Regionskommune af konsulentfirmaet Aletica A/S i forbindelse med en forsøgsordning på Bornholm med industriel vask. (Upubliceret rapport: Central vask i Bornholms Regionskommune, Virum 2012). Rapporten viser, - at vandforbruget reduceres med ca. 57 procent - at kemi-forbruget (sæbe) reduceres til et niveau på en-tiendedel til en-trediedel - at CO 2 -emissionen (der primært stammer fra kørsel) reduceres med 48 procent ved industriel vask. De konkrete tal kan være anderledes i Varde, men tendenserne er så stærke, at der ikke er nogen tvivl om, at der er positive miljømæssige konsekvenser ved forsøgsordningen. Side 7/15

81 Bilagsmateriale Bilagene består i datagrundlaget for rapporten. Dataene er rå og er derfor ikke korrigeret for eventuelle stavefejl, mv. De er dog anonymiseret, så man ikke kan se hvem der har svaret. Der er følgende bilag: Frekvensanalyse på hele datagrundlaget: Opsamling af hvert enkelt spørgsmål herunder også tekst fra bemærkningsfelter (bilag 1) Beregning af omkostninger ved pilotprojekt omregnet til helt år for hele kommunen (bilag 2) Analyse af privat tøjvask udarbejdet af PWC for Berendsen og Varde Kommune (bilag 3) Opfølgning på medarbejderevaluering af forsøgsordning vedr. vasketøj (bilag 4) Side 8/15

82 Bilag 1 Må jeg bruge 10 minutter af din tid, til at stille dig nogle spørgsmål omkring ordningen? Respondenter Procent Ja ,0% Nej 0 0,0% I alt ,0% Anvender du forsøgsordningen(berendsen)? (kan udfyldes af interviewer?) Respondenter Procent Ja 22 57,9% Nej det har jeg aldrig gjort 15 39,5% Ikke længere 1 2,6% I alt ,0% Hvordan håndteres din tøjvask, når nu du ikke er med i forsøgsordningen? (ikke længere, nej) Respondenter Procent Jeg klarer det selv 11 68,8% Jeg får hjælp af pårørende/andre 4 25,0% Andet 1 6,2% I alt ,0% Hvilke leverandører af tøjvask har du anvendt? Respondenter Procent Berendsen (forsøgsordningen) 23 60,5% Privat Firma (Godkendt af 3 7,9% kommunen) Den Kommunale Hjemmepleje 36 94,7% Ved ikke 0 0,0% I alt ,0% Hvor længe har du været visiteret til tøjvask? (Vaskeordning generelt) Respondenter Procent Under 2 måneder 1 2,6% 2-6 måneder 2 5,3% Mere end 6 måneder 35 92,1% Ved ikke 0 0,0% I alt ,0% Hvor længe har du været visiteret til tøjvask? (forsøgsordningen) Respondenter Procent Under 2 måneder 1 2,6% 2-4 måneder 2 5,3% Siden ordningen trådte i kraft? (midt i 20 52,6% september 12) Ved ikke 15 39,5% I alt ,0% Hvor tilfreds er/var du med forsøgsordningen? Meget tilfreds, det opfylder de fleste behov Tilfreds, det er ok, men der er nogle mangler Respondenter Procent 11 47,8% 7 30,4% Neutral 3 13,0% Utilfreds, jeg overvejer at skifte 0 0,0% Meget utilfreds, jeg ønsker at skifte 2 8,7% Ved ikke / ikke relevant 0 0,0% I alt ,0% Hvis du skulle vælge i morgen, hvilken ordning ville du så vælge? (kun hvis man har prøvet flere) Respondenter Procent Forsøgsordningen 2 50,0% Den traditionelle ordning (kommunal hjemmepleje eller privat firma) 2 50,0% I alt 4 100,0% Hvilke forhold er vigtigst for dig, i forhold til vaskeordninger generelt? (hvis du skulle vælge 3 ting) Respondenter Procent Afhentning til aftalt tid 3 7,9% Levering til aftalt tid 3 7,9% Mulighed for skånevask 1 2,6% Mulighed for efterbehandling 1 2,6% Side 9/15

83 (strygning, stivelse hængetørring, mv.) Samling af snavset tøj (god 0 0,0% "vasketøjskurv") På-plads-lægning af rent tøj 2 5,3% Andet 33 86,8% I alt ,0% Har/havde du tøj nok? Respondenter Procent Nej, slet ikke 6 26,1% Nej 6 26,1% Neutral/kun lige 1 4,3% Ja 3 13,0% Ja, mere end rigeligt 7 30,4% I alt ,0% Hvordan ville du have det, hvis du skulle købe ekstra tøj (evt. hvis du har købt), for at være med i ordningen? Respondenter Procent Uacceptabelt 0 0,0% Det er ikke ok 3 13,0% Neutral 11 47,8% Det er ok 7 30,4% Helt fint 2 8,7% I alt ,0% Har du oplevet tøj, der er blevet væk, er gået i stykker eller andet? Hvor tilfreds er/var du med? - Afhentning af tøj Respondenter Procent Ja 0 0,0% Nej ,0% I alt ,0% Respondenter Procent I høj grad 16 69,6% I nogen grad 2 8,7% I lav grad 1 4,3% Slet ikke 0 0,0% Ved ikke / ikke relevant 4 17,4% I alt ,0% Hvor tilfreds er/var du med? - Modtagelse af tøj Respondenter Procent I høj grad 16 69,6% I nogen grad 2 8,7% I lav grad 0 0,0% Slet ikke 0 0,0% Ved ikke / ikke relevant 5 21,7% I alt ,0% Hvor tilfreds er/var du med? - Chaufførens fremtoning Respondenter Procent I høj grad 14 60,9% I nogen grad 1 4,3% I lav grad 0 0,0% Slet ikke 0 0,0% Ved ikke / ikke relevant 8 34,8% I alt ,0% Hvor tilfreds er/var du med? - Information omkring ordning Respondenter Procent I høj grad 11 47,8% I nogen grad 5 21,7% I lav grad 0 0,0% Slet ikke 2 8,7% Ved ikke / ikke relevant 5 21,7% I alt ,0% Hvor tilfreds er/var du med? - Mulighederne under ordningen Respondenter Procent I høj grad 14 60,9% I nogen grad 3 13,0% I lav grad 0 0,0% Slet ikke 2 8,7% Ved ikke / ikke relevant 4 17,4% Side 10/15

84 Hvor tilfreds er/var du med? - Tøjets renhed I alt ,0% Respondenter Procent I høj grad 18 78,3% I nogen grad 2 8,7% I lav grad 0 0,0% Slet ikke 0 0,0% Ved ikke / ikke relevant 3 13,0% I alt ,0% Hvor tilfreds er/var du med? - Tøjets sammenlægning Respondenter Procent I høj grad 14 60,9% I nogen grad 4 17,4% I lav grad 0 0,0% Slet ikke 2 8,7% Ved ikke / ikke relevant 3 13,0% I alt ,0% Kun hvis man stadig er med i ordningen: Hvordan ville du have det med hvis der kom en brugerbetaling på 150 kr? Respondenter Procent Det ville være i orden 9 40,9% Det ville ikke være i orden 4 18,2% Ved ikke 9 40,9% I alt ,0% Må vi kontakte dig i forbindelse med deltagelse i et fokusgruppeinterview med uddybning af særlige emner? Respondenter Procent Ja 18 47,4% Nej 20 52,6% I alt ,0% Må vi kontakte dig over telefonen for evt. at få uddybet nogle af dine svar? Respondenter Procent Ja 36 94,7% Nej 2 5,3% I alt ,0% Side 11/15

85 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 0 0,0% Nogen svar 0 0,0% Gennemført ,0% Frafaldet 0 0,0% I alt ,0% Side 12/15

86 Bilag 2 Beregning af omkostninger ved pilotprojekt omregnet til helt år for hele kommunen Udgift Besparelse Forskel Omregnet til år Berendsen (vaske) ,1 Berendsen (forgæves) ,9 Hjemmeplejen (Ekstra opgaver) ,7 Hjemmeplejen (Mistede opgaver) ,3 Borgere der vasker selv , , , , ,1 Egenbetaling (150 kr. pr. måned) HNØ HMV Antal borgere (April) Egenbetaling ,8 Total , , , ,6 Mangler merudgift for borgere der skifter til privat leverandør

87 Bilag 3 Analyse af privat tøjvask udarbejdet af PWC for Berendsen og Varde Kommune Side 2/15

88 Bilag 4 Opfølgning på medarbejderevaluering af forsøgsordning vedr. vasketøj (Dok /13) Side 3/15

89 Bilag: Opfølgning på medarbejder evaluering af forsøgsordning vedrørende vasketøj Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 26. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43404/13

90 Dato Marts 2013 Dok.nr Sagsnr Ref. vije Opfølgning på medarbejder evaluering af forsøgsordning vedrørende vasketøj Som et led i evaluering af forsøgsordningen vedrørende vasketøj, er der gennemført et fokusgruppeinterview med to repræsentanter for teamledere og tre repræsentanter for medarbejdere fra de afdelinger i Varde Kommune, der har været omfattet/berørt af ordningen. Nærværende notat er en opfølgning på dette interview. Uddybende omkring metode og indhold i fokusgruppeinterviewet kan fås i dokument Spørgeguide til medarbejdere evaluering af forsøgsordning vedrørende vasketøj Indhold i fokusgruppeinterviewet: 1. Hvilke opgaver er forbundet med vaskeordning generelt (side 2) 2. Hvad er de væsentligste forhold i vaskeordning generelt (side 3) 3. Hvordan er forsøgsordningen i forhold til de væsentligste forhold (side 4) 1/6

91 Ad 1 - Hvilke opgaver er forbundet med vaskeordning generelt Borgere kan visiteres til tøjvask, hvis de opfylder betingelserne herfor. Der er en lang række opgaver forbundet med tøjvask. Selve vasken er kun en lille del. De omkringliggende opgaver er skitseret nedenfor. Før vasken Inden vaskemaskinen startes er der følgende særlige opgaver. Efter vasken Sortering o Der er flere former for vask (yndlingstøj, fin vask, hængetørring, mv.). o Der må være 5-8 kg, så det skal vurderes, hvilket tøj, som skal med, hvis der er mere end det. Pakning (til afhentning) o Når borgeren er med i forsøgsordningen, skal tøjet puttes i sækken som afhentes af leverandøren. Starte vaskemaskinen (hvis det er det eneste borgeren har fået bevilget) Efter vasken er der også en række afledte opgaver. Tørring o I den traditionelle ordning kan tørringen foregå på forskellig vis. o I forsøgsordningen har det kun været muligt at få sit tøj tørretumblet. Der er dog mulighed for (efterfølgende) at bestille skabs-/hængetørring som tillægsydelse. Sammenlægning o Eventuelt på ny efter modtagelse fra ekstern leverandør, hvis pladsen kræver særlig sammenlægning Lægge på plads Hvis borgeren er med i forsøgsordningen bortfalder disse opgaver som udgangspunkt. Hvis de udføres af hjemmeplejen alligevel er det som kan-service. Kan-services uden for bevilling Selv om der foreligger en bevilling på tøjvask, kan personalet nogle gange føle, at det er nødvendigt til at yde en service, som faktisk ligger uden for bevillingen. Dette gælder uanset om borgeren har den traditionelle ordning eller forsøgsordningen. Eksempler på kan-services: Ekstra vask o Håndtering af vådt og urent tøj/sengelinned/dyne og pude i utide o Borgeren ikke har mere rent tøj Vurdering/kontrol af tøjmængden, for at vurdere om borgeren forventes at have tilstrækkeligt med tøj, eller for at vurdere om borgeren behøver skifte tøj så tit 2/6

92 Ad 2 - Hvad er de væsentligste forhold i vaskeordning generelt Deltagerne kom igennem en proces frem til de tre forhold, som er væsentligst at tilgodese i forbindelse med vaskeordning helt generelt. De tre forhold er: selvhjulpenhed kadence af tøjvask borgerens tilstand Ved at have fokus på disse tre elementer får man den bedste vaskeordning. En ordning, der både tilgodeser borgerens behov (bevillingen), har betydning for antallet af ekstra-opgaver, og har afledte positive synergieffekter på andre områder. 3/6

93 Ad 3 - Hvordan er forsøgsordningen i forhold til de væsentligste forhold Overordnet Generelt mener deltagerne, at forsøgsordningen er et godt alternativ til den traditionelle ordning for en række borgere. Eksempelvis kan forsøgsordningen benyttes af borgere uden vaskemaskine i egen bolig og af borgere, der selv kan sortere og lægge på plads. De svagere borgere har ofte brug for mere end selve tøjvasken, og der er den traditionelle løsning den bedste idet hjemmeplejen i disse tilfælde ofte er i hjemmet i anden sammenhæng alligevel. Deltagerne vurderer, at de svagere borgere vil have stor glæde af at deltage i opgaven med tøjvask. Enten ved direkte at blive guidet eller ved at have hjælpeværktøjer til stede (vejledninger, gribetang, mv.). Det giver dem en øget fornemmelse af selvhjulpenhed, som understøtter tankerne bag hverdagsrehabilitering. Konsekvenser Deltagerne angiver følgende konsekvenser ved anvendelse af forsøgsordningen: Guidningen forsvinder Tillægsydelser forsvinder Tillægsydelser kommer til Det hjemlige forsvinder Nogle borgere hjælper til med de opgaver, de kan eventuelt ved at følge en andens handling. Når opgaven varetages uden for hjemmet (forsøgsordningen) forsvinder denne mulighed. Det betyder, at der er et mindre grundlag for at bibeholde borgerens selvhjulpenhed og dermed hverdagsrehabiliteringen. Når tøjvasken foregår som i forsøgsordningen, forsvinder en række tillægsydelser, som nogle borgere får i den traditionelle ordning (eksempelvis tænd maskine, hæng sengetøj op fordi det er for tungt). Det kan få flere forskellige betydninger. Eksempelvis kan det betyde, at borgeren ikke længere kan varetage de omkringliggende opgaver, og dermed grundlaget for mest mulig selvhjulpenhed. Hvis tillægsydelser forsvinder, medfører det som udgangspunkt en faldende udgift for kommunen. Når tøjvasken foregår som i forsøgsordningen, kan det betyde, at borgeren har brug for tillægsydelser (eksempelvis klargøring og påplads-lægning) ud over selve forsøgsordningen. Det vil kunne øge grundlaget for mest mulig selvhjulpenhed, hvis det kobles med guidning. Hvis borgeren visiteres til disse tillægsydelser, kan det betyde en øget udgift for kommunen. Når tøjvask foregår i hjemmet, har borgeren 4/6

94 Øget mængde af tøj, sengelinned, mv. duften, lyden og det visuelle indtryk at holde sig til. Det forsvinder helt under forsøgsordningen. Det betyder, at det som tricker hukommelsen også forsvinder. Det vanskeliggør således hverdagsrehabiliteringen. Mængden af tøj, sengelinned, vendelagener, dyner/puder er afhængig af ordningen. Hvis forsøgsordningen følges stringent skal vådt tøj først komme med næste vask om op til 14 dage. Da sengelinned, mv. fylder rigtig meget, vil det være begrænset, hvad der kan komme med af almindelig tøj. Borgeren kan i visse tilfælde bevilges vask oftere, eller flere sække. Hvis tøjet ligger i 14 dage opstår der lugtgener (afføring og urin). Alternativt skal borgeren selv sørge for det, hvilket betyder lavere udgift for kommunen. Der kan blive tale om øget udgift på andre områder (eksempelvis bleer), hvis kommunen bibeholder kadence. En af de største ulemper ved forsøgsordningen er oplevelsen af manglende fleksibilitet. Dette gælder både skaleringen (afhentningskadence og tøjmængde) og differentieringen (tillægsydelser) i borgernes behov. En ulempe ved vaskeordning generelt er, at borgeren i lavere grad forbliver selvhjulpen. Dette kan på længere sigt betyde øgede udgifter på andre områder (flere tryghedsbesøg, mere hjemmepleje, mv.), i det borgeren bliver mere inaktiv og ikke får den stimulering, der skal til for at fremme hverdagsrehabiliteringen i øvrigt. Ved forsøgsordningen bliver denne ulempe mere udtalt, idet en stor del af de omkringliggende opgaver forsvinder (eksempelvis sortering, dosering af vaskemiddel, start af maskine, sammenlægning af tøj). Dermed er der risiko for, at en del af hverdagsrehabiliteringen (selvhjulpenheden) forsvinder. Forslag til fremtidig organisering af vaskeordning Deltagerne foreslår, at visitationen fremover vurderer om den enkelte borger er stærk nok til at kunne anvende forsøgsordningen. Derved kan man fortsat tilbyde borgerne en helhedsorienteret indsats, når man alligevel er i hjemmet, og give borgerne en guidning i relevante tilfælde. Derudover foreslår deltagerne, at man kan stille det som et krav, at borgeren har en vaskemaskine og tørremulighed i sin egen bolig, og helst i det plan som borgeren bevæger sig (oftest stueplan). Derved undgås ture, som kun foretages fordi, borgeren ikke kan bære tøjet (især kælder og fællesvaskerier i lejlighedskomplekser). Deltagerne nævner at der er noget etisk forkert i at man kan blive nødt til at sige til borgeren at de ikke kan skifte tøj så tit, eller at de skal have urent tøj på hvis der ikke er mere rent tøj. Man kan jo bede borgeren om at købe mere tøj, men deres erfaring er at sådan fungerer det ikke altid, hvis borgeren er omkring de 90 år gammel. 5/6

95 På mødet drøftede deltagerne om der skulle gennemføres en registrering af omfanget af omkringliggende opgaver, som borgere ikke har ret til under forsøgsordningen kan-services. Denne registrering vil formentlig foregå i hele april måned. Derved kan man få et indtryk af, hvad det er for opgaver, hjemmeplejen varetager selv om borgeren ikke har ret hertil, men som de fagligt og menneskeligt anser for nødvendige. 6/6

96 Bilag: Analyse af privat tøjvask udarbejdet af PWC for Berendsen og Varde Kommune Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 26. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 80443/13

97 From:Thorkild Sloth Pedersen To:Henrik Bramsen Jensen Subject:VS: Præsentation til Varde - endelig version Fra: kit@berendsen.dk [mailto:kit@berendsen.dk] Sendt: 20. marts :27 Til: Thorkild Sloth Pedersen Emne: Fw: Præsentation til Varde - endelig version Hej Thorkild Her er rapporten så. Jeg kan se at på slide nr. 7 er der lagt en lidt forkert omkostning ved brug af Berendsen. Jeg tænker at det er ca Kr. per måned.(regnet som 2,165 gange/måned og inkl. forgæves kørsel, som jo er en variable) Vi kan enten snakkes ved om den, eller skrives ved. God dag Med venlig hilsen/ Best regards Kim Thorsøe Afdelingschef/Plant Manager Berendsen Textil Service A/S Hørskætten Tåstrup Dir. tlf.: Mobil: Fax: kit@berendsen.dk Forwarded by Kim Thorsøe/BTS on :

98 From: Christian Harbo Madsen To: Date: :41 Subject: Præsentation til Varde - endelig version Hej Kim, Som aftalt en endelig version i pdf format. Med venlig hilsen / Best regards Christian Harbo Madsen PwC Director Consulting D: M: chm@pwc.dk Strandvejen 44, DK-2900 Hellerup PwC - Revision. Skat. Rådgivning. ( Events fra PwC - Klik her og tilmeld dig CXO-konferencen den 23. maj 2013 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr The information transmitted is intended only for the person or entity to which it is addressed and may contain confidential and/or privileged material. Any review, retransmission, dissemination or other use of, or taking of any action in reliance upon, this information by persons or entities other than the intended recipient is prohibited. If you received this in error, please contact the sender and delete the material from any computer!

99 Analyse af privat tøjvask Varde Kommune Marts 2013 Fortroligt Kilde:

100 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Baggrund for analysen 4 Resultat af analysen 5 Metode og fremgangsmåde 12 Observationer og beregninger 17 Bilag 1 Opgaver i forbindelse med privat tøjvask 24 Bilag 2 Model til måling af transporttid 25 Bilag 3 Målt og visiteret tid 26 Bilag 4 - Timepriser fra Varde Kommune 27 Bilag 5 Uddrag af ruteplaner 28 Analyse af privat tøjvask PwC marts

101 Indledning Formålet med analysen har været at belyse det økonomiske potentiale ved udlicitering af privat tøjvask PwC har på foranledning af Berendsen og i samarbejde med Varde Kommune gennemført en analyse af den nuværende ordning med privat tøjvask i Varde Kommune. Det primære formål med analysen har været at kortlægge det økonomiske potentiale for Varde Kommune i forbindelse med en eventuel udlicitering af privat tøjvask. Desuden har analysen haft til formål, at opsamle og beskrive andre faktorer, som også bør indgå i Varde Kommunes samlede vurdering af en eventuel udlicitering af privat tøjvask. Analysen har bestået af dataindsamling, tidsstudium, interview med hjemmehjælpere, kortlægning af turplaner og deraf beregning af det økonomiske potentiale. Analyse er gennemført i efteråret Analyse af privat tøjvask PwC marts

102 Baggrund for analysen Baggrund for analysen er det forsatte pres på kommunale servicetilbud og behovet for effektivisering Som følge af fortsat pres på de kommunale servicetilbud, behovet for effektivisering og dermed besparelser i kommunen, er det naturligt, at vurdere de typer af opgaver, som er fagligt og økonomisk egnet til at blive udliciteret. Privat tøjvask for borgere er forventeligt et af disse områder. Privat tøjvask udføres i dag af hjemmehjælpere hos borgerne baseret på, at kommunen har visiteret borgeren til de enkelte ydelser indenfor privat tøjvask (vask, tørring, lægge på plads). Privat anses ikke som en kerneopgave, og vurderes som potentielt område til frigørelse af ressourcer til andre kerneopgaver relateret til sundhed og omsorg. Privat tøjvask medfører umiddelbart flere besøg hos borgerne, der kun er relateret til netop dette servicetilbud. Analysen er således baseret på en hypotese om, at privat tøjvask afleder tid og omkostninger til transport der alene vedrører dette servicetilbud. Der en forventelig større besparelser for borgere i landområder end i byområder grundet større transportafstande. Dette skal ses i lyset af kommunes fordeling af borgere i by- og landområder. Det er særligt den sidste del, som kan være med til at gøre det attraktivt for kommunen at udlicitere privat tøjvask. Analyse af privat tøjvask PwC marts

103 Resultat af analysen består af en vurdering af det økonomiske potentiale samt en beskrivelse af en række faktorer, som bør indgå i kommunens samlede vurdering i forhold til eventuel udlicitering af privat tøjvask Kilde: Analyse af privat tøjvask PwC marts

104 Resultat af analysen Den økonomiske omkostning består primært af den direkte tid til tøjvask og transport Opgjort som kr. pr. borger pr. måned Potentiale Direkte tid til tøjvask Planlægning/ administration Nye opgaver Transport minimum Potentiale minimum Transport maksimum Potentiale maksimum Svarende til den visiterede tid for borgeren Planlægning af ture og administration ift. privat tøjvask i øvrigt Nye opgaver for hjemmehjælperen ift. privat tøjvask, fx leverandørforhold Minimal transport i by- og landområder (transport der kun vedrører transport til vask) Mindste potentiale ved udlicitering af privat tøjvask Maksimal transport i by- og landområder Største potentiale ved udlicitering af privat tøjvask Det samlede omkostning ligger mellem 853 og kr. pr. borger pr. måned, svarende til mellem 2,3 og 3,1 mio. kr. for kommunen årligt Analyse af privat tøjvask PwC marts

105 Resultat af analysen og det økonomiske potentiale ved udlicitering kan opgøres ved sammenligning af prisen fra en privat leverandør Opgjort som kr. pr. borger pr. måned Udliciteret til Berendsen (513 kr. pr. borger pr. måned) 642 Udliciteret til Berendsen, inkl. egenbetaling på 170 kr. (343 kr. pr. borger pr. måned) Direkte tid til tøjvask Planlægning/ administration Nye opgaver Transport minimum Potentiale minimum Transport maksimum Potentiale maksimum Besparelsespotentiale pr. borger pr. måned ved udlicitering til Berendsen, svarende til mellem 340 og 636 kr. pr. borger pr. måned, eller et årligt potentiale på mellem og 1,7 mio. kr. Besparelsespotentiale pr. borger pr. måned ved udlicitering til Berendsen, inkl. egenbetaling, svarende til mellem 510 og 806 kr. pr. borger pr. måned, eller et årligt potentiale på mellem 1,4 og 2,2 mio. kr. Analyse af privat tøjvask PwC marts

106 Resultat af analysen Der er desuden identificeret en række faktorer med betydning for det økonomiske potentiale, men også den enkelte borger, som bør indgår i den samlede vurdering Faktorer der kan medføre yderligere besparelser ved udlicitering af privat tøjvask Andre forhold i kommunen Økonomisk potentiale Betydning for borgeren Analyse af privat tøjvask PwC marts

107 Resultat af analysen Faktorer der kan medføre yderligere besparelser ved eventuel udlicitering af privat tøjvask Faktor Beskrivelse Påvirkning Forbedret ruteplanlægning Specielle vasketider Samlet vask færdig samme dag Planlægning af hjemmehjælperens daglige besøg hos borgere, hvor privat tøjvask ikke længere indgår. For en række borgere skal der vaskes i fælles vaskerum, hvor der kan være være faste vasketider, eller der skal reserveres tider. Dette falder bort i en udliciteret løsning. Hvis vask, tørring og sammenlægning skal gøres færdig samme dag for borgere i landområdet, vil der være behov for flere besøg til den samme borger dagligt Større fleksibilitet i turplanlægningen og dermed en potentiel større besparelse på transport Større fleksibilitet i turplanlægningen og dermed en potentiel større besparelse på transport Større transportbesparelse for landområde. Er medtaget i beregningerne i form af scenarier Nye ydelser Brugerbetaling Miljøpåvirkning Analyse af privat tøjvask PwC Der kan være behov for beskrivelse af nye ydelser, som borgere kan henvises til i forhold til sortering (og pak af tøj) samt lægge tøj på plads (ikke lægge sammen) Varde Kommune kan vælge at indføre brugerbetaling, da der falder omkostninger bort for borgeren Den samlede miljøpåvirkning (CO2, el, vand, sæberester mm.) bør inddrages i vurderingen. Er medtaget i beregningerne Vil forbedre det økonomiske potentiale En professionel virksomhed som Berendsen har bedre forudsætninger for at opnå miljømæssige gevinster end den enkelte borger marts

108 Resultat af analysen Andre forhold som Varde Kommune bør lade indgå i den samlede vurdering af eventuel udlicitering af privat tøjvask Borgere som selv ønsker at udføre dele af ydelserne. Skal det være muligt at visitere borgere til de resterende ydelserne som skal udføres af hjemmehjælperen? Forbedret arbejdsmiljø for hjemmehjælpere; færre løft samt reduceret risiko for glatte trapper med mere, hvor vask og tørring forgår andre steder end hos borgeren I en udliciteret løsning vil en professionel leverandør som Berendsen have det som en del af deres primære ydelse (indsamling af tøj), og har således bedre forudsætninger for at løse opgaven gennem træning og certificering Privat tøjvask udgør en lille del af det samlede tidsforbrug for Varde Kommunes hjemmehjælpere, men en udlicitering kan frigøre ressourcer til kerneopgaver som personlig pleje Varde kommune skal initialt have placeret opgaven med at administrere og styre forholdet til en ny leverandør (typisk gennem årlige leverandørmøder) Vurderingen af kvaliteten af tøjvask er ikke behandlet i denne analyse, men bør være et tema i den samlede vurdering. Det vurderes at en professionel leverandør generelt leverer vasketøj af højere kvalitet Analyse af privat tøjvask PwC marts

109 Resultat af analysen Betydning af udliciteret af privat tøjvask for borgeren primært hentet via interviews med plejere og borgere Faktorer der vurderes som havende positiv betydning For borgere med egne hvidevarer undgår man nyanskaffelser og reparationer, mens der for borgere med fælles vaskeanlæg og hvor dette er en del af huslejen, vil der være behov for stillingtagen, om hvordan dette håndteres Besparelse som følge af mindre indkøb af vaske- og skyllemiddel samt forbrug af vand og strøm Faktorer der vurderes som havende negativ betydning Borgeren skal være hjemme (eller acceptere at man lukker sig ind i deres hjem) Borgeren skal acceptere, at der kommer chauffører i deres hjem Der er kun tøjvask hver 14. dag kommer der en plet på et stykke tøj dagen efter afhentning, må det vente til to uger senere Det vurderes, at der generelt leveres en højere vaskekvalitet ved udlicitering til en professionel leverandør i forhold til en kommunal ordning med vask i borgerens eget hjem Analyse af privat tøjvask PwC marts

110 På de efterfølgende sider uddybes den anvendte metode og fremgangsmåde for beregning af det økonomiske potentiale Kilde: Analyse af privat tøjvask PwC marts

111 Metode og fremgangsmåde Det økonomiske potentiale består primært af den direkte tid hjemmehjælperen bruger til tøjvask samt transport til og fra borgeren Det økonomiske potentiale for Varde Kommune bestemmes ud fra følgende parametre (forudsætninger beskrives i det følgende): Direkte tid Tid til transport Driftsomkostninger Ændrede opgaver Den direkte tid til privat tøjvask udført af hjemmehjælperen, herunder i) tid til planlægning af køreruter samt ii) vask hos borgeren indsamlet via tidsstudium Tid til transport som konsekvens af privat tøjvask (man skal besøge samme borger flere gange og udfører kun privat tøjvask) indsamlet via tidsstudium Driftsomkostninger til bil (benzin, dæk, service, slitage). Kommunes egne beregnede omkostninger er anvendt Ændrede opgaver for hjemmehjælperen som følge af udliciteret tøjvask indsamlet via interviews Analyse af privat tøjvask PwC marts

112 Metode og fremgangsmåde Der er gennemført et tidsstudium, hvor udvalgte hjemmehjælpere er fulgt i forbindelse med deres opgaver til privat vask samt transport til og fra borgerne Tidsstudiet er gennemført ved at følge to hjemmehjælpere i henholdsvis by- og landområde i forbindelse med privat tøjvask, herunder transport Den forbrugte tid på privat tøjvask er opgjort i forhold til vaske tøj, tørring af tøj og sammenlægning af tøj (se bilag 1) Den forbrugte tid til transport er opgjort i forhold til forlade borger, transport, parkere og ankomme til borger (se bilag 1) Den forbrugte tid til transport baseres dels på kommunens ruteplaner, dels på et tidsestimat for elementer der ikke er direkte transporttid Der er gennemført interviews med de udvalgte hjemmehjælperne som en del af studiet Forlade borger Gå til bil Ydelse Vaske tøj Til-fra vaskested I maskinen Start af maskine Tørring af tøj Til-fra maskinen Ud af maskinen privat/vaskeri I tørretumbler/på tørresnor Sammenlægning af tøj Til-fra vaskested Ud af tørretumbler/ned af snor Lægge tøj sammen Lagt i skab/skuffe Transport I bil Bestemmes ud fra ruteplan Parkere Finde plads Tid sat til 5 min. Tid (min.) Ankomme til borger Gå til borger Analyse af privat tøjvask PwC marts

113 Metode og fremgangsmåde Modellen for transport er med udgangspunkt i 10 hjemmehjælpere anvendt til at afdække det reelle tidsforbrug af transport Forløb ved nuværende proces Besøg nr. 2 til borger A samme dag Transport 1 Pleje borger A Tøjvask borger A Transport 2 Pleje borger B Transport 3 Tøjvask borger A2 Transport 4 Pleje borger C Transport 5 Måling Tid Tid Km. Tid Tid Km. Forløb ved udliciteret proces Transport 1 Pleje borger A Transport 2 Pleje borger B Transport 6 Pleje borger C Transport 5 Besparelse Måling Kun elementer, der er berørt af privat tøjvask, indgår i analysen. Forklaringer til metode Transport 3 og 4 falder bort, da der kun skal udføres tøjvask og ingen anden pleje hos borger A andet besøg samme dag Transport 6 er ny, da ruten fra borger B til borger C ikke er der i nuværende proces. Afstand og tid fastlægges efter Krak Tøjvask til borger A falder bort, men ikke transporten, da der også skal udføres anden pleje ved samme besøg Analyse af privat tøjvask PwC Tid Km. Besøg nr. 2 til borger A falder helt bort, da der kun udføres tøjvask Den anvendte tid til tøjvask er verificeret via tidsstudiet Forskellen mellem nuværende og udliciteret proces for tid og km omregnet til beløb indgår i vurderingen I bilag 4 er princippet illustreret ud fra de faktiske ruteplaner marts

114 Metode og fremgangsmåde Det økonomiske potentiale ved udlicitering af privat tøjvask er fastlagt under en række forudsætninger samt specifikt input fra Varde Kommune Forudsætninger Tid til planlægning og anden administration for hver hjemmehjælper, der har privat tøjvask, er sat til 10 min om ugen, svarende til 2 min per dag Tid til parkering, gå til og fra borger og andre transportforsinkelser er sat til 5 min. Dette er kun anvendt ved de besøg hos borgere, hvor der alene er privat tøjvask Det forudsættes at der foretages tøjvask hver anden uge hele året. Altså 26 gang i alt per borger pr. år Input fra Varde Kommune De anvendte timepriser er inkl. driftsomkostninger og løn inkl. sociale omkostninger for hjemmehjælpere Antallet af ydelser er omregnet til 224 borgere, der beregningsteknisk får vasket privat tøj hver uge (svarende til antal ydelser divideret med 3 (vask, tørring, sammenlægning)) Antal hjemmehjælpere involveret i tøjvask er sat til 150 (ud af totalt ca. 250) pr. uge Den samlede vask gøres færdig samme dag for borgere i landområdet. Det medfører behov for flere besøg til den samme borger dagligt í forhold til byområdet (dette er beregnet som forskellige scenarier mht. transportbesparelse) Analyse af privat tøjvask PwC marts

115 Observationer og beregninger der ligger til grund for den gennemførte analyse Kilde: Analyse af privat tøjvask PwC marts

116 Observationer og beregninger Observationer fra interview og tidsstudium viser, at det økonomiske potentiale sandsynligvis undervurderes Område Generelt By Land Observationer og hovedpunkter Privat tøjvask fylder mindre i hjemmehjælpernes bevidsthed, da ydelsen udgør en lille del af deres samlede tidsforbrug. Hjemmehjælperne er umiddelbart ikke bekymrede for deres jobsituation, men hvis flere ydelser udliciteres (rengøring i hjemmet) kan det være anderledes Der er en del koordination hjemmehjælperne imellem. Der lægges eksempelvis sedler til hinanden om at ordne vasketøjet Nogle opgaver må gøres uden for planlægningen der skal dog være visiteret til ydelsen. Der er således oplevet stress i den forbindelse, og det kan betyde, at der fx ikke er tid til at tørre tøjet Der blev anvendt cykel og gang som transport mellem borgerne Tøjvask bliver planlagt i forbindelse med andre besøg hos borgeren Der var tøj i tørretumbleren i forbindelse med igangsætning af vask Ikke alle ydelserne indenfor tøjvask blev udført i forbindelse med tidsstudiet, herunder sengetøj og håndklæder (der vaskes uden for planlagt program) Interviews antyder, at potentialet sandsynligvis undervurderes, da der foretages privat tøjvask uden for det planlagte program, og med en lavere kvalitet (tøj ligger i vaskemaskine eller i tørretumbler over natten) Analyse af privat tøjvask PwC marts

117 Observationer og beregninger Gennemgang af ruteplaner viser tidsforbruget på transport samt den visiterede tid til ydelser Ydelser (antal) Område Vask Tørring Sammenlægning Der er undersøgt ca. 10 % af det samlede antal ydelser, som udføres i løbet af en uge, baseret for opgørelse pr. uge I alt Tidsforbrug (min.) Samlet tidforbrug Heraf transport By Land Total Resultater Det gennemsnitlige forbrug til transport for by udgør ca. 3,2 min pr. ydelse (uanset type af ydelse), som følge af privat tøjvask (jf. gennemgang af ruteplaner). Dette er grundlaget for beregning af transportpotentialet. For land er der som udgangspunkt ikke det samme potentiale, da man ud fra ruteplanerne ikke har samme kørselsmønster med flere besøg til samme borger samme dag for at håndtere privat tøjvask. Dette udfordres af de gjorte observationer, der antyder at der vaskes uden for det planlagte program, jf. observationer og tidsstudiet. Gennemsnitlige visiterede tid pr. ydelse er 10,5 min svarende 3o,5 min for den samlede vaskeydelse sammenholdt med den maksimale på 40 min (jf. bilag 3). Analyse af privat tøjvask PwC marts

118 Observationer og beregninger Det økonomiske potentiale fastlægges ud fra tre scenarier om transportbesparelse for landområdet baseret på observationer og tidsstudiet Baggrund for scenarier Hjemmehjælperne i landområdet udfører tøjvask på en anden måde end i byområdet. Dette udfordres dog af det gennemførte studie I byområdet gøres vasken færdig samme dag med en række besøg til samme borger dagligt, hvilket giver ekstra transport Spørgsmål Hvad vil besparelsespotentialet være for transport, hvis landområdet reelt udfører tøjvask på samme måde som i byområdet dvs. at landområdet har samme transportmønster som i byområdet Metode Der tages udgangspunkt i resultatet fra analysen af turplaner for byområdet, som viser et forbrug (mulig besparelse) på transport på 3,2 min pr. ydelse Potentialet udregnes for tre forskellige scenarier af transportbesparelser # Beskrivelse (scenarium) Potentiale pr. borger pr. måned (DKK) 1 Der regnes ikke med nogen transportbesparelse for landområdet. Potentialet baseres på resultatet af analysen af turplanerne 2 Der regnes med dobbelte besparelse i tid for landområdet grundet længere transport Potentiale pr. år (mio. DKK) 853 2, ,8 3 Som ved scenarie 2, men med tre gange så stor besparelse i tid ,1 Analyse af privat tøjvask PwC marts

119 Tak for godt samarbejde, Varde Kommune har bidraget med væsentligt input til analysen Varde kan med udgangspunkt i nærværende analyse og med inddragelse af deres egen viden om det plejefaglige samt andre forhold i relation til hjemmehjælperne fortsætte Deres proces i forhold til en endelig vurdering om udlicitering af privat tøjvask. Varde Kommune bør i den forbindelse sikre sig om der er yderligere besparelser, som falder uden for rammerne af denne analyse. Kilde: Analyse af privat tøjvask PwC marts

120 Bilag Analyse af privat tøjvask PwC marts

121 Bilag 1 - Opgaver i forbindelse med privat tøjvask Ydelse Tid (min.) Vaske tøj Til-fra vaskested I maskinen Start af maskine Tørring af tøj Til-fra maskinen Ud af maskinen privat/vaskeri I tørretumbler/på tørresnor Sammenlægning af tøj Til-fra vaskested Ud af tørretumbler/ned af snor Lagt sammen/se til at det bliver lagt sammen Lagt i skab/skuffe Analyse af privat tøjvask PwC marts

122 Bilag 2 Model til fastlæggelse af transporttid Forlade borger Transport Parkere Ankomme til borger Gå til bil I bil Finde plads Gå til borger Bestemmes ud fra ruteplan Tid sat til 5 min. Analyse af privat tøjvask PwC marts

123 Bilag 3 forskelle mellem visiteret tid og målt tid Antal borgere visiteret til ydelserne Borgere i Fritvalgsområdet - hjemmeplejen inkl de private leverandører Område hele året uge 1-39 Sortering af vasketøj F1 5 min Vask af tøj F1 5 min Vask af tøj F min Vask af tøj N2- F2 5 min 19 Vask af tøj N4- F2 10 min 20 i alt Tørring af tøj F min Tørring af tøj F min Tørring af tøj N2 - F2 5 min 18 Tørring af tøj N4 - F2 15 min 20 i alt Sammenlægning af tøj F min Sammenlægning af tøj F min Sammenlægning af tøj N2 - F2 5 min 21 Sammenlægning af tøj N4- F2 15 min 14 i alt Samlet visiterede tid for en vask min Kilde: Varde Kommune Analyse af privat tøjvask PwC Tidsstudiet er gennemført ved at følge 2 hjemmehjælpere i by og 2 i land i forbindelse med deres opgaver til privat tøjvask, hvor tiden er noteret i forhold til de enkelte opgaver, jf. bilag 1 Resultat af tidsstudium (kun by indgår) Område Tid (min) Vask af tøj 4 7 Tørring af tøj 4 5 Sammenlægning af tøj 9 10 Samlet tid for en vask min Der bruges således mellem 17 og 22 minutter for en samlet vask i gennemsnit baseret på 2 borgere fra by. Der er for få observationer i land til at kunne danne et retvisende grundlag, men studiet har givet andre nyttige observationer. marts

124 Bilag 4 Uddrag af ruteplaner Dato Aktivitet Start Slut Varighed Adresse Visiteret tid 06-aug Morgenmøde. # 07:00 07:15 00:15 Frisvadvej 1 Kælderen, 6800 Varde 00:15 06-aug 07:15 07:30 00:15 Granlunden 17, 6800 Varde 06-aug 07:15 07:30 00:15 Sønderhaven 39, 6800 Varde 06-aug 07:30 07:50 00:20 Hjertingvej 18, 6800 Varde 06-aug 07:50 08:20 00:30 Sønderhaven 33, 6800 Varde 06-aug 08:20 08:35 00:15 Humlehaven 5, 6800 Varde 06-aug 08:35 08:55 00:20 Rugvænget 9, 6800 Varde 06-aug 09:10 09:20 00:10 Sønderhaven 39, 6800 Varde 06-aug 09:20 09:35 00:15 Hyldehaven 77, 6800 Varde 06-aug 09:35 09:50 00:15 Østervold 3B, st. th, 6800 Varde 06-aug Sammenlægning af tøj 09:50 10:00 00:10 Østervold 3B, st. th, 6800 Varde 00:05 06-aug 10:00 10:20 00:20 Nøddelunden 68, 6800 Varde 06-aug 10:20 10:55 00:35 Hedestien 10, 6800 Varde 06-aug Tørring af tøj 10:55 12:05 01:10 Hedebo 2-30, 6800 Varde 00:05 06-aug 12:05 12:20 00:15 Vinkelvej 26,st th, 6800 Varde 06-aug 12:20 12:45 00:25 Søndermøllen 8 B, 6800 Varde 06-aug Frokost 13:00 13:29 00:29 Frisvadvej 1 Kælderen, 6800 Varde 00:29 06-aug 13:30 13:45 00:15 Bredgade 50,-2, Alslev, 6800 Varde 06-aug 13:55 14:05 00:10 Bredgade 50, -8, Alslev, 6800 Varde 06-aug 14:05 14:15 00:10 Bredgade 50,-6, Alslev, 6800 Varde 06-aug 14:15 14:25 00:10 Bredgade 50,-6, Alslev, 6800 Varde 06-aug 14:25 14:40 00:15 Søndermøllen 8 B, 6800 Varde 07-aug Morgenmøde 07:00 07:15 00:15 Frisvadvej 1 Kælderen, 6800 Varde 00:15 07-aug 07:15 07:35 00:20 Sønderhaven 39, 6800 Varde 07-aug 07:35 08:00 00:25 Sønderhaven 33, 6800 Varde 07-aug 08:00 08:25 00:25 Blomstervangen 1, 6800 Varde 07-aug 08:25 08:45 00:20 Hjertingvej 18, 6800 Varde 07-aug 08:45 09:00 00:15 Humlehaven 5, 6800 Varde 07-aug Vask af tøj 09:00 09:15 00:15 Søparken 29, 6800 Varde 00:10 07-aug 09:15 09:30 00:15 Hyldehaven 77, 6800 Varde Hver ruteplan findes i selvstændige excel-filer med de fulde beregninger Analyse af privat tøjvask PwC Her er der en besparelse for tøjvask, men ikke for transport, da der udføres andre plejeopgaver ved samme besøg hos borgeren Her er der en transportbesparelse, da hjemmehjælperen kun udfører aktiviteter i relation til tøjvask. Der er afsat 15 min i ruteplanen og der er visiteret 10 min til tøjvask. De sidste 5 min (anvendt gennemsnit) er til at komme til næste borger marts

125 Bilag 5 - Timepriser fra Varde Kommune priser 2012 Priser i forhold til visiterede ydelser Priser By Priser Land Priser på hverdage -11,75 4,78 Praktisk hjælp 295,52 283,77 300,30 Personlig pleje 377,22 365,47 382,00 Anvendte timepriser Ubekvemme tider opdelt Weekend 402,61 390,86 407,39 Aften 474,61 462,86 479,39 Nat (fremskrevet med 2,2%) Fast afregning 7271 pr. uge Analyse af privat tøjvask PwC marts

126 Tak for et godt samarbejde Christian Harbo Madsen Director Mobil: Søren Klamer Manager Mobil: Denne publikation er udarbejdet alene som en generel orientering om forhold, som måtte være af interesse, og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i denne publikation, uden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået) hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i publikationen, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i publikationen, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af publikationen PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed. PwC

127 Bilag: Status på midlertidig-, plejeboliger og daghjemspladser i Varde Kommune Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 26. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16055/13

128 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s Indledning s Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og daghjemspladser s. 4 Tabel 1: Oversigt over Varde Kommunes plejecentre s Antallet af yngre beboere på plejecentre s Borgere < 60 år s. 5 Tabel 2: Antal borgere < 60 år på plejecentre i Varde Kommune s Borgere mellem år s. 6 Tabel 3: Antal borgere mellem år på plejecentre i Varde Kommune s Antallet af demente s. 7 Tabel 4: Antal demente på plejecentre i Varde Kommune s. 7 Tabel 5: Sammenligning med Esbjerg, Vejen og Ringkøbing-Skjern Kommune s Plejebolighyppigheden ift. de +85 årige s. 8 Tabel 6: Plejebolighyppighed ift. de +85 årige s Gennemsnitlige opholdstid på plejeboliger s Dækningsgrad i 2013 s. 9 Tabel 7: Dækningsgrader i de tre områder s Fremskrivning til 2025 af behovet for plejeboliger i de tre områder Øst, Midt s. 10 og Vest i Varde Kommune Tabel 8: Uændret antal plejeboliger s. 10 1

129 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI 8.1 Uændret dækningsgrad s. 11 Tabel 9: Behov for plejeboliger ved uændret dækningsgrad s Faldende dækningsgrad s. 12 Tabel 10: Behov for plejeboliger ved faldende dækningsgrad s. 12 Tabel 11: Behov for antal plejeboliger ved uændret dækningsgrad og ved et fald i s. 14 dækningsgrad på 10 % i Frivillige s Midlertidige boliger s. 15 Tabel 12: Fordeling af borgere på de fire kategorier af midlertidige boliger i s.16 de tre områder og i hele Varde Kommune Tabel 13: Områdernes procentvise andel af borgere på midlertidige pladser s. 17 i Varde Kommune sammenholdt medandelen af det samlede antal midlertidige pladser i Varde Kommune Tabel 14: Sammenligning af antallet midlertidige boliger og antal borgere +85 år s Bariatriske borgere s Opsamling s. 18 2

130 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI Baggrund Baggrunden for denne analyse af midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser i Varde Kommune er nedenstående tabel, der er en oversigt over antal ledige boliger/pladser samt venteliste hertil i december Tabellen indikerer, at der er et behov for at afdække området nærmere, herunder undersøge status på antallet af boliger og pladser samt den fremadrettede udvikling. Af tabellen fremgår det, at der var 3 ledige midlertidige boliger, og 2 borgere på venteliste. I forhold til plejeboliger var der 17 ledige boliger, og 27 borgere på venteliste. Årsagen til at der var ledige boliger samtidig med en venteliste skyldes primært, at borgerne ønskede ophold på plejecentre, hvor der ikke var ledige boliger. Der var 7 ledige demensboliger, alle beliggende på Vinkelvejcentret i Ølgod. Der var i alt 83 fuldtids-daghjemspladser, hvoraf 13 var demensdaghjem. De fleste daghjemsbrugere er ikke i daghjem alle ugens 5 dage, hvorfor der er væsentligt flere borgere, der har en daghjemsplads. De 3 borgere, der var på venteliste, havde allerede en daghjemsplads, men ønskede flere ugedage. Der var derfor 9 fuldtids-daghjemspladser ledige. Antal ledige boliger samt venteliste til midlertidige boliger, plejeboliger og daghjem i Varde Kommune i december 2012 Antal i alt Heraf ledige Venteliste Midlertidige boliger(heraf 3 på demensafsnit) Plejeboliger, almindelige Herudover demenspladser Daghjemspladser Heraf demensdaghjem

131 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI 1. Indledning Som et led i at sikre at Varde Kommune har tilstrækkeligt med velegnede midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser, så borgere kan få dækket deres visiterede støtte- og plejebehov, er nedenstående analysearbejde lavet. Rapporten belyser det aktuelle behov for boliger på ældreområdet i Varde Kommune samt behovet for boliger frem til Rapporten er udarbejdet på grundlag af prognoser for befolkningens udvikling og behovet for midlertidige -, plejeboliger og daghjemspladser i de kommende år, frem til Desuden peges der på mulige geografiske placeringer af fremtidens midlertidige -, plejeboliger og daghjemspladser i relation til befolkningsprognosen. Analysen tager udgangspunkt i den gamle områdeopdeling for hjemmeplejen i Varde Kommune med udgangspunkt i de tre områder: Område Øst: o Ølgod Aktivitetscenter, Vinkelvejscenteret, Ansager, Sognelunden og Helle Plejecenter. Område Midt: o Carolineparken og Lyngparken Område Vest: o Blaabjerg Pleje og Aktivitetscenter, Møllegården, Poghøj, Skovhøj og Tistruplund. 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og daghjemspladser Varde Kommune har i alt 12 plejecentre, heraf drives Blaabjerg Pleje og Aktivitetscenter af Danske Diakonhjem, og Skovhøj og Vinkelvejcentret er demenscentre. Derudover har Lyngparken et demensafsnit. Tabel 1 udgør en oversigt over antallet af midlertidige -, plejeboliger og daghjemspladser i Varde Kommune og deres geografiske placering. Tabel 1: Januar 2013: Oversigt over Varde Kommunes plejecentre. Område Plejeboliger Midlertidige boliger Demenspladser Daghjems pladserpladser Demens- Daghjemspladser Øst: Ølgod Aktivitetscenter (*19 i 2013) Vinkelvejcentret 1 (demens) 32 4 Sognelunden 25 Ansager 25 Helle Plejecenter I alt Midt: 4

132 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI Carolineparken (*55 løbende) (*20 løbende) Alternative 10 4 plejehjem Lyngparken I alt Vest: Poghøj Skovhøj 2 (demens) 12 1 Møllegården 21 Tistruplund 23 (*24 i 2013) 4 (*0 i 2013) 4 (*0 i 2013) Blaabjerg Pleje og Aktivitetscenter (Diakon) Ialt Varde Kommune I alt 362 (*357) 53 (*55) (*71) 13 Faste pladser i alt: = 424 *Fordeling af antallet af plejeboliger, midlertidige- og daghjemspladser på plejecentrene i Varde Kommune efter afslutning af diverse til- og ombygninger i løbet af 2013 og Udvalget for Social og Sundhed godkendte i 2009 oplægget til en fremtidig struktur for de midlertidige boliger, herunder at der i Varde Kommune skal være 51 midlertidige boliger, men med opmærksomhed omkring, at behovet kan være stigende. At Varde Kommune i løbet af 2014 vil have 55 midlertidige boliger er fint i tråd med beslutningen og udviklingen på området. 3. Antallet af yngre beboere på plejecentre 3.1 Borgere < 60 år: Udover at det i nogle tilfælde kan være særligt udfordrende for plejepersonalet at pleje yngre beboere på plejecentre, kan det være svært at være den yngre beboer på plejecentret. Yngre beboere kan have andre behov og problemstillinger end de beboere, der normalt bor på plejecentre. Det er derfor væsentligt at få et overblik over, hvor mange yngre beboere, der bor på plejecentre i Varde Kommune (tabel 2 og tabel 3), og følge udviklingen efterfølgende. Dermed opnås et kvalificeret bud på, hvor stor udfordringen er, og relevante tiltag kan iværksættes for at skabe de bedste fysiske, psykiske og sociale rammer for både plejepersonalet og de yngre beboere. I januar 2013 er der 21 yngre beboere (<60 år) på plejecentrene, svarende til 5 % Den geografiske fordeling er følgende: 5

133 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI Tabel 2: Januar 2013: Antal borgere < 60 år på plejecentre i Varde Kommune. Område Antal Øst: Aktivitetscenter 2 Vinkelvejscenter 0 Ansager 1 Sognelunden 0 Helle Plejecenter 2 I alt 5 Midt: Carolineparken 2 Lyngparken 7 I alt 9 Vest: Møllegården 1 Poghøj 0 Skovhøj 0 Tistruplund 0 Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter 6 I alt 7 Varde Kommune i alt 21 Lyngparken og Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter er de to plejecentre i Varde Kommune, der har flest beboere < 60 år hhv. 7 og 6, svarende til at der bor beboere < 60 år i hhv. 10 % og 16 % af plejeboligerne. De 7 beboere på plejecentret Lyngparken flytter til det Alternative plejehjem. Derved er det relativt få beboere < 60 år, der bor på almindelige plejecentre i Varde Kommune. 3.2 Borgere mellem år: I januar 2013 er der 25 beboere mellem år, svarende til 6 %, på plejecentre i Varde Kommune. Den geografiske fordeling er følgende: Tabel 3: Januar 2013: Antal borgere mellem år på plejecentre i Varde Kommune. Område Antal Øst: Aktivitetscenter 1 Vinkelvejscenter 1 Ansager 2 Sognelunden 0 Helle Plejecenter 2 I alt 6 Midt: Carolineparken 4 6

134 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI Lyngparken 1 I alt 6 Vest: Møllegården 2 Poghøj 5 Skovhøj 2 Tistruplund 1 Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter 3 I alt 13 Varde Kommune i alt Antallet af demente borgere Nationalt Videnscenter for Demens oplyser, at der i Varde Kommune i 2011 er ca. 830 borgere med demens, og at dette tal vil være steget til 1540 borgere i Det svarer til en stigning på ca. 3 % årligt, eller at ca. 24 flere borgere i Varde Kommune hvert år vil få diagnosen demens. Da der i fremtiden vil være en stigning af yngre demente borgere < 65 år, vil Varde Kommune fremadrettet følge udviklingen af yngre beboere på plejecentre for at kunne skabe de bedste rammer for denne kategori af borgere og klæde plejepersonalet på til at kunne klare opgaven på bedstevis. Antal demente borgere i Varde Kommune i 2013: ca. 878 Tabel 4: Februar 2013: Antal demente på plejecentre i Varde Kommune: Område Antal Øst: Aktivitetscenter 0 Vinkelvejscenter 32 Ansager 1 Sognelunden 5 Helle Plejecenter 19 I alt 57 Midt: Carolineparken 19 Lyngparken 51, heraf 18 på demenspladser I alt 70 Vest: Møllegården 1 Poghøj 11 Skovhøj 12 Tistruplund 3 Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter 13 I alt 40 Varde Kommune I alt 167 7

135 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI Antallet af boliger og daghjemspladser til demente med særlige behov og demente med svær demens er i dag hhv. 62 og 13 (jf. tabel 1). Det betyder, at andelen af faste boliger til demente i dag udgør 15,1 % af den samlede boligmasse, og andelen af demensdaghjemspladser udgør 15,5 % af det samlede antal daghjemspladser i kommunen. En manuel optælling af beboernes mapper på kommunens plejecentre i 2013 viser imidlertid, at det reelle antal beboere, der er diagnosticeret demente, er langt større. Andel af demente på plejecentrene udgør således i dag 39,9 %, men vurderes at stige hvis samtlige beboere blev udredt for demens sygdomme. En fremskrivning af forekomsten af demens i Varde Kommune (jf. Demensstrategien ) viser, at antallet af demente stiger fra ca. 878 i 2013 til ca personer i 2025 svarende til en stigning på 32,8 % eller 288 personer. Da andelen af demente ifølge ovennævnte prognoser vil være stærkt stigende i de kommende år, må det forventes, at andelen af demente med særlige behov og svær demens fremover vil udgøre en endnu større andel af beboerne på kommunens plejecentre. I 2012 blev der i Varde Kommune søgt 20 værgemål (boligindstilling med værgebeskikkelse jf. servicelovens 129 stk.2). Heraf blev syv borgere anvist til særlig boform, mens 13 borgere blev anvist til almen plejebolig. Hvis en borger med svær demens ikke er udadreagerende, kan vedkommende bo i en almen plejebolig. Da det kan tage op til tre måneder at få godkendt en ansøgning om værgemål, er der risiko for, at flere borgere strander på de midlertidige boliger, og opholdsperioden i disse bliver derfor længere end tiltænkt. I maj 2013 er der 4 ledige demenspladser på Vinkelvejcenteret og 1 ledig plads på Skovhøj. Samtidig er der i alt 3 borgere på venteliste til en demensplads fordelt på Lyngparken, Skovhøj og Vinkelvejcenteret. Der afventes værgemål til borgerne, der er på venteliste til Skovhøj og Vinkelvejcenteret. Ved at sammenholde Varde Kommune med Vejen, Esbjerg og Ringkøbing-Skjern Kommune fremgår det af tabel 6, at Varde Kommune har flere demenspladser ift. antallet af borgere over 85 år. Tabel 5: Februar 2013: Sammenligning med Esbjerg, Vejen og Ringkøbing-Skjern Kommune: Kommune Demenspladser Demensdaghjem Borgere + 85-årige (Prognose 2013) Dækningsgrad (faste boliger) Ringkøbing-Skjern ,8 % Kommune Esbjerg Kommune 80 Ca ,8 % Vejen Kommune % Varde Kommune ,5 % 5. Plejebolighyppigheden ift. de +85 årige I det følgende defineres målgruppen for en plejebolig som borgere på +85 år eller derover. I praksis kan der forekomme afvigelser herfra, idet et begrænset antal borgere under 85 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne bor i en plejebolig (jf. tabel 1 og tabel 2), ligesom langtfra samtlige +85 årige har behov for en plejebolig. 8

136 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI Tabel 6: Januar 2013: Plejebolighyppighed ift. de + 85 årige. Område Antal borgere, der er Antal borgere, der er Plejebolighyppigheden +85 år +85 år og på plejecenter Varde Kommune ,7 % Øst ,1 % Midt ,6 % Vest ,6 % Plejebolighyppigheden er størst i område Midt (6,6 %). 6. Gennemsnitlige opholdstid på plejeboliger Den gennemsnitlige opholdstid på plejeboliger i Varde Kommune er afdækket med udgangspunkt i den gennemsnitlige opholdstid for beboere, der døde i 2012 på plejecentrene. Beregningen er lavet ud fra udtræk fra omsorgssystemet og tjek i cpr. registret. Beboerne har i gennemsnit boet 894 dage i plejeboligerne, svarende til 2,45 år. 7. Dækningsgrad i 2013 I 2013 er der 424 plejeboliger til rådighed til de 1124 borgere, der er +85 årige. Det svarer til, at 37,7 % af de + 85 årige i Varde Kommune kan få tildelt en plejebolig, også benævnt dækningsgraden. Tabel 7: Januar 2013: Dækningsgrader i de tre områder: Varde Kommune Område Vest Område Midt Område Øst Antal borgere Antal plejeboliger Dækningsgrad 37,7 % 31,9 % 42,2 % 38,3 % (faste boliger) Antal plejeboliger ved dækningsgrad på 37,7 % Af ovenstående tabel ses at dækningsgraden er lavere i Område Vest end i de to andre områder. 9

137 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI Den sidste række i tabellen viser antallet af plejeboliger i de tre områder, hvis dækningsgraden og dermed serviceniveauet skal være ens for hele kommunen. I Område Vest mangler der således 22 boliger, mens der i Område Midt og Område Øst hhv. er 16 og 2 boliger for meget. Fra december 2012 til februar 2013 blev 31 borgere optaget på venteliste til en plejebolig i Varde Kommune, heraf fik 15 tildelt en bolig indenfor en måned, og 1 borger fik anvist en anden bolig end ønsket. Ifølge Bekendtgørelsen om plejehjem og beskyttede boliger skal borgere, der ønsker at blive optaget på garantiventelisten tilbydes én bolig senest to måneder efter optagelse på ventelisten. I Varde Kommune er der kun 1-2 borgere, der ønsker dette årligt. Derfor er ventetiden meget forskellig for de øvrige borgere, der vælger hvilket plejecenter, de ønsker anvist bolig til. Ud af de 31 borgere har 16 borgere, svarende til 52 %, ønsket en plejebolig i område Vest, 6 borgere, svarende til 19 % ønsket en plejebolig i område Midt og 9 borgere, svarende til 29 %, ønsket en plejebolig i område Øst som første prioritet. Hvis antallet af borgere, der ønsker en plejebolig fremadrettet vil være markant større i område Vest, harmonerer dette ikke med, at området har den laveste dækningsgrad. 8. Fremskrivning til 2025 af behovet for plejeboliger i de tre områder Øst, Midt og Vest i Varde Kommune Det fremgår af Varde Kommunes befolkningsprognose, at der vil ske en vækst i antallet af +85 årige i perioden 2013 til 2025, fra 1124 borgere til 1505 borgere + 85 årige, det svarer til en stigning på 33 %. Nedenstående tabel giver et billede af, at hvis antallet af plejeboliger i de tre områder forbliver konstant indtil 2025, samtidig med at antallet af +85 årige er stærk stigende, vil dækningsgraderne falde markant. Tabel 8: Januar 2013: Uændret antal plejeboliger. Hele Varde Kommune Ændring i % % Antal plejeboliger % Dækningsgrad % 37,7 35,9 32,2 28,2 25 % 2013 Ændring Område Vest i % % Antal plejeboliger % Dækningsgrad % 31,9 30,4 27,0 23,2 27 % 2013 Ændring Område Øst i % % 10

138 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI Antal plejeboliger % Dækningsgrad % 38,3 36, ,8 17 % 2013 Ændring Område Midt i % % Antal plejeboliger % Dækningsgrad % 42,2 40, ,2 31 % Den demografiske fremskrivning af befolkningstallet viser, at der i alle dele af kommunen sker en vækst i antallet af ældre i perioden frem til Den største stigning sker i område Midt, hvor antallet af +85 årige stiger med 160 borgere, svarende til 45 %, samtidig falder dækningsgraden fra 42,2 % til 29,2 % svarende til et fald på 31 %. I område Vest stiger antallet af +85 årige med 38 %, og i område Øst stiger antallet med 20 %. I det følgende vil behovet for plejeboliger først blive beregnet ud fra en uændret dækningsgrad og dernæst en ændret dækningsgrad: 8.1 Uændret dækningsgrad: Tabel 9: Januar 2013: Behov for plejeboliger ved uændret dækningsgrad: Hele Varde Kommune Antal plejeboliger ved uændret dækningsgrad (37.7 %) Område Vest Antal plejeboliger ved uændret dækningsgrad (31,9 %) Område Øst Antal plejeboliger ved uændret dækningsgrad (38,3 %)

139 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI Område Midt Antal plejeboliger ved uændret dækningsgrad (42,2%) Udgangspunktet for denne model er en direkte fremskrivning af den nuværende dækningsgrad. Fremskrivningen forudsætter at andelen af ældre, der i fremtiden vil efterspørge en plejebolig, forbliver den samme som i dag, og som en konsekvens heraf vil behovet for plejeboliger stige proportionalt med stigningen i antallet af ældre. Under forudsætning af at dækningsgraden for plejeboliger skal være konstant, vil behovet for plejeboliger stige fra 424 i 2013 til 567 i 2025 i Varde Kommune (jf. tabel 9). For at imødekomme denne udvikling vil det være nødvendigt med 143 flere plejeboliger i Varde Kommune med følgende geografiske fordeling: 45 plejeboliger i Vest 31 plejeboliger i Øst 67 plejeboliger i Midt. 8.2 Faldende dækningsgrad Statens Institut for Folkesundhed peger imidlertid på, at gennemsnitslevealderen siden 1987 er steget for både mænd og kvinder. Endvidere peges på, at borgere over 60 år generelt lever længere end tidligere uden nedsat funktionsevne. Generelt set har nye ældregenerationer bedre helbred og er mindre nedslidte end tidligere. Der er med andre ord udsigt til et længere liv med flere år i egen bolig og færre leveår med nedsat funktionsevne, hvilket sandsynligvis betyder, at fremtidens ældre ikke får det samme behov for pleje og hjælp som hidtil 1. Hvor stort dette fald i efterspørgslen vil blive, er svært at forudsige. I tabellen nedenfor estimeres behovet for plejeboliger indtil 2025 under forudsætning af, at efterspørgslen falder med hhv. 5, 10 eller 15 %. Tabel 10: Behov for plejeboliger ved faldende dækningsgrad. Hele Varde Kommune Antal plejeboliger ved et fald i Antal flere plejeboliger i 2025 end Rapport: Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark 2012, Sundhedsstyrelsen. 12

140 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI dækningsgraden på 5 % (35,8 %) 115 Antal plejeboliger ved et fald i dækningsgraden på 10 % (33,9 %) Antal plejeboliger ved et fald i dækningsgraden på 15 % (32 %) Antal flere plejeboliger i 2025 end 2013 Område Vest Antal plejeboliger ved et fald i dækningsgraden på 5 % (30,3 %) Antal plejeboliger ved et fald i dækningsgraden på 10 % (28,7 %) Antal plejeboliger ved et fald i dækningsgraden på 15 % (27,1 %) Antal flere plejeboliger i 2025 end 2013 Område Øst Antal plejeboliger ved et fald i dækningsgraden på 5 % (36,4 %) Antal plejeboliger ved et fald i dækningsgraden på 10 % (34,5 %) Antal plejeboliger ved et fald i dækningsgraden på 15 % (33 %) Område Midt

141 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI Antal flere plejeboliger i 2025 end Antal plejeboliger ved et fald i dækningsgraden på 5 % (40 %) Antal plejeboliger ved et fald i dækningsgraden på 10 % (38 %) Antal plejeboliger ved et fald i dækningsgraden på 15 % (35,9 %) For alle tre områder gør det sig gældende, at der fremover vil være et stigende behov for plejeboliger grundet den demografiske udvikling. Ovenstående tabel indikerer, at behovet for en plejebolig ved en faldende dækningsgrad på 5, 10 eller 15 %, vil være størst i Område Midt. Tabel 11: Behov for antal plejeboliger ved uændret dækningsgrad og ved et fald i dækningsgrad på 10 % i Område Antal flere plejeboliger ved uændret dækningsgrad Antal flere plejeboliger ved et fald i dækningsgrad med 10 % Varde Kommune Vest Øst Midt At det netop er et fald i dækningsgraden på 10 %, der sammenholdes med den uændrede dækningsgrad skyldes blot, at 10 % er middelværdien at de tre. Af tabel 11 fremgår det, at der i Varde Kommune er behov for 143 flere antal plejeboliger i 2025 ved uændret dækningsgrad, og 86 flere plejeboliger hvis dækningsgraden falder med 10 %. Der er således behov for 57 (39,9 %) færre nye plejeboliger i Varde Kommune i 2025, hvis dækningsgraden falder med 10 % end, hvis den forbliver uændret. I løbet af 2014 vil det blive muligt at følge borgernes prioriterede ønsker ift. plejeboliger og daghjem, da registreringen systematiseres. 14

142 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI 9. Frivillige Borgerne i Varde Kommune kan benytte sig af flere forskellige tilbud om aflastning, herunder midlertidige boliger, daghjemspladser og frivillige. I Varde og Ølgod er Aflastningstjenesten, der består af frivillige medarbejdere. Aflastningstjenesten støtter gratis pårørende eller andre, der passer syge eller døende i eget hjem, så de har mulighed for at pleje sig selv. Desuden fungerer de frivillige som reservepårørende for enlige demente, sindslidende og handicappede, der ikke har noget netværk blandt familie og venner. Det er væsentligt at pointere, at tjenesten fungerer som supplement og erstatter derfor ikke den professionelle pleje og omsorg. Udover Aflastningstjenesten kan borgerne i Varde Kommune henvende sig til Ældresagen, der også tilbyder aflastning af pårørende. Derudover er Varde Kommune og Røde Kors i Ølgod i færd med at udarbejde en samarbejdsaftale vedrørende Røde Kors s tilbud om vågetjeneste. Aflastningstjenesten Varde dækker primært Varde, Oksbøl og Janderup mens Aflastningstjenesten Ølgod primært dækker Ølgod området og Ældresagen Nr. Nebel og området svarende til tidligere Helle Kommune. På nuværende tidspunkt føres der ikke registrering over hvilke borgere i hvilke områder, der benytter sig af tilbuddet, hvorfor det er vanskeligt at kunne sige noget om dette. 10. Midlertidige boliger Formålet med midlertidige boliger er at give borgerne tryghed for, at de hurtigt kan modtage den nødvendige hjælp og pleje. Derudover har de midlertidige boliger et sundhedsfremmende og forebyggende sigte og understøtter borgernes mestringsevne, mulighed for at blive længst muligt i eget hjem og bevare det sociale netværk. Boligerne skal endvidere medvirke til at minimere unødvendige indlæggelser/genindlæggelser og sikre hensigtsmæssige og veltilrettelagte udskrivelser fra sygehuset. I Varde Kommune er plejecentrenes midlertidige boliger inddelt i fire kategorier. Hvilken type midlertidig bolig den enkelte borger tilbydes, afhænger af borgerens behov eller problemstilling. 1. Aflastning døgnophold/aflastning: a. Der kan visiteres aflastningsophold af typisk 1-3 ugers varighed. Aflastningsophold kan visiteres med fast interval fx 1 dag ugentlig og hver 4. weekend eller 3 dage hver 3. uge, hvor borgeren har et stort plejebehov og opfylder kriterierne for tildeling af plejebolig. 2. Træning: a. Intensiv genoptræningsophold, som ikke kan varetages i hjemmet eller andre midlertidige pladser. 3. Afklarende ophold: a. At udrede og vurdere de fremtidige muligheder fysisk, psykisk og socialt med henblik på afklaring af fremtidig boform. 4. Akut ophold: a. Det skal være afklaret, at borgeren ikke kan forblive i egen bolig trods maksimal hjælp og tilsyn. Akut ophold kan ikke tilbydes, hvor sygehusindlæggelse skønnes nødvendigt. 15

143 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI Udover de fire ovenstående kategorier af midlertidige boliger er der tre midlertidige flydende demensboliger i kommunens tre demenscentre: Lyngparken, Skovhøj og Vinkelvejcentret. Det betyder, at en fast bolig kan ændres til en midlertidig bolig, hvis Visitationen finder, at der er særlige forhold, der skal tages hensyn til. I 2009 besluttede Udvalget for Social og Ældre en ny struktur for midlertidige boliger, der havde til hensigt at samle kommunens midlertidige boliger på færre plejecentre, og dermed skabe større og mere bæredygtige enheder. Tabel 12: Fordeling af borgere på de fire kategorier af midlertidige boliger i de tre områder og hele Varde Kommune. Tal fra december 2012, januar og februar 2013 Aflastende Akut Træning Afklarende I alt Område Øst: Ølgod Aktivitetscenter Helle plejecenter Område Øst I alt Område Midt Lyngparken Carolineparken Område Midt I alt Område Vest Poghøj Blaabjerg Pleje og aktivitetscenter Tistruplund Skovhøj Område Vest I alt Varde Kommune I alt Der har således været 185 borgere på kommunens 53 midlertidige boliger i en tre måneders periode. Ud fra tabellen har område Vest haft flest borgere på midlertidige, afklarende og akut ophold i perioden på tre måneder. Mens område Midt har haft flest borgere på aflastende ophold. Af de to plejecentre, Carolineparken og Ølgod aktivitetscenter, der har træningsophold, har Carolineparken haft flest borgere på træningsophold. Ved at sammenholde den procentvise andel af borgere på midlertidige pladser i hvert af de tre område med områdets andel af det samlede antal midlertidige boliger i Varde Kommune opnås et billede af om den aktuelle fordeling af antallet af midlertidige boliger i Varde Kommune er den mest hensigtsmæssige: 16

144 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI Tabel 13: Områdernes procentvise andel af borgere på midlertidige pladser i Varde Kommune sammenholdt med andelen af det samlede antal midlertidige pladser i Varde Kommune Område Procentvis andel af borgere på midlertidige pladser i Varde Kommune Andel af det samlede antal midlertidige boliger i Varde Kommune Øst 29,7 %, 34,7 % 17 Midt 37,3 % 34,7 % 21 Vest 33,0 % 30,6 %. 15 Antal midlertidige boliger Beregningerne viser, at der ikke er store udsving, men hvis de tre områder skal have præcis samme standard, kan antallet af midlertidige boliger i Øst reduceres og øges i Midt og Vest. På nuværende tidspunkt stiger antallet af midlertidige boliger allerede i Midt, da Carolineparken er i færd med at omlægge otte plejeboliger til midlertidige boliger i takt med at de bliver ledige. For at kunne følge udviklingen på de midlertidige boliger fremadrettet, vil registreringen af fordelingen af borgere på de fire kategorier forsøges systematiseret. I et forsøg på at skabe et billede af om kommunens antal af midlertidige boliger er passende sammenlignes antallet med Esbjerg og Vejen Kommune. Tabel 14: Sammenligning af antallet midlertidige boliger og antal borgere +85 år. Midlertidige boliger Borgere + 85-årige Dækningsgrad (Prognose 2013) Esbjerg Kommune ,7 % Vejen Kommune ,5 % Varde Kommune ,4 % Af tabellen fremgår det, at antallet borgere + 85 årige, der kan komme på en midlertidige bolig i Varde Kommune er højere end de to andre kommuner. Det kan være en indikator på at Varde Kommune er gearet til udviklingen i det danske sundhedsvæsen. For at gøre systemet mere fleksibelt i de tilfælde Sygeplejen står i en akutsituation kunne det overvejes om ledige plejeboliger i fremtiden skal kunne benyttes som midlertidige boliger? Da midlertidige boliger kan fungerer som fødekanal til plejecentrene kan der rejses spørgsmål, om der skal være midlertidige boliger andre steder i kommunen fx i Ansager, Tistruplund, Møllegården eller Sognelunden? Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et oplæg på de to ovennævnte problemstillinger. 17

145 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI 11. Bariatriske borgere Som i resten af samfundet er der også på ældreområdet en stigning i antallet af svært overvægtige borgere - borgere med BMI>35 benævnes bariatriske borgere. At der i fremtiden er en stigende hyppighed i antallet af bariatriske borgere på plejecentrer har betydning for de krav, der stilles til de fysiske rammer, sikkerheden og arbejdsmiljøet. Virksomhedsleder ved Hjælpemiddeldepotet er i færd med at undersøge i hvilke boliger, det er muligt at opfylde pladskravene i forbindelse med bariatriske borgere, for at kunne imødekomme udfordringer og tilbyde disse beboere en egnet bolig. Planen er at der skal udarbejdes en oversigt, der beskriver om der på nuværende tidspunkt er den fornødne plads på plejecentre, der opfylder APV krav, og hvordan det ser ud fremadrettet? 12. Opsamling Med udgangspunkt i den gamle områdeopdeling for hjemmeplejen i Varde Kommune - de tre områder Øst, Midt og Vest samt befolkningsprognoserne, belyser rapporten det aktuelle og fremtidige behov for pleje- og midlertidige boliger på ældreområdet i Varde Kommune. Fremadrettet vil der blive opsamlet flere data om daghjemspladser i Varde Kommune, for også at kunne følge udviklingen af dette område. Der ligger forskellige udfordringer både i det at være yngre beboere på et plejecenter, men også i det at skulle pleje en yngre beboer. Rapporten viser, at der i januar 2013 er 21 yngre beboere (<60 år), svarende til 5 %, og 25 beboere mellem år, svarende til 6 % på plejecentrene i kommunen. Ved at iværksætte forskellige tiltag, som bl.a. det Alternative plejehjem, skabes der mere optimale rammer for både plejepersonalet og de yngre beboere. Ifølge prognoser på demensområdet vil der være en stærk stigning i antallet af demente i de kommende år, hvorfor det må forventes, at andelen af demente med særlige behov og svær demens fremover vil udgøre en endnu større andel af beboerne på kommunens plejecentre. Derfor bør det overvejes, om der skal etableres flere demenspladser og demensdaghjem. Herved kan plejepersonalet specialiseres, og aktiviteter kan tilrettelægges med udgangspunkt i målgruppen. Den demografiske fremskrivning af befolkningstallet viser, at der i alle dele af kommunen sker en vækst i antallet af ældre i perioden frem til Den største stigning sker i område Midt, hvor antallet af +85 årige stiger med 160 borgere, svarende til 45 %, samtidig falder dækningsgraden fra 38 % til 28 %, hvis antallet af plejeboliger er uændret. I en tre måneders periode, december 2012 til februar 2013, blev 31 borgere optaget på venteliste til en plejebolig i Varde Kommune, heraf fik 15 tildelt en bolig indenfor en måned, og 1 borger fik anvist en anden bolig end ønsket. 52 % af borgerne ønskede som første prioritet en plejebolig i Vest, hvorimod 19 % ønskede en plejebolig i Midt og 29 % i Øst. Hvis denne prioritering fortsætter, harmonerer det ikke med, at område Vest har den laveste dækningsgrad. Under forudsætning af at dækningsgraden for plejeboliger er konstant, vil der være behov for 143 flere plejeboliger i 2025 i Varde Kommune. Hvis dækningsgraden i stedet falder med 10 %, vil der kun være behov for 86 flere plejeboliger. For at placeringen af fremtidige plejeboliger understøtter udviklingen i de 18

146 Sagsnr. 12/12562 Dok.nr /13 Dato Ini: KABI tre områder, bør der tages hensyn til, hvor efterspørgslen ifølge befolkningsprognosen vil være fremover. Desuden er det væsentligt at medtænke forhold som de kommende ældres helbred samt boligpræferencer. Af rapporten fremgår det, at hvis de tre områder skal have samme standard ift. de midlertidige boliger, kan omfordelingen bestå i at øge antallet i Midt og Vest samtidig med at antallet reduceres i Øst. Dette passer godt med udviklingen på Carolineparken hvor otte plejeboliger i takt med at de bliver ledige omlægger til midlertidige boliger. For at gøre systemet mere fleksibelt i de tilfælde Sygeplejen står i en akutsituation overvejes muligheden for at ledige plejeboliger i fremtiden kan benyttes som midlertidige boliger. Da de midlertidige boliger i flere tilfælde fungerer som fødekanal til plejecentrene, ønsker nogle af de plejecentre, der, på nuværende tidspunkt, har få eller ingen midlertidige boliger, at få flere. Ønsket strider mod tanken bag centraliseringen af de midlertidige boliger på færre plejecentre. Formålet var, at sikre borgerne høj faglighed, passende hurtig og målrettet kompetent udredning/pleje/træning med henblik på såvel den bedste som en varig løsning for borgeren. Desuden skal det medtænkes, at der i fremtiden kan blive et øget pres på de midlertidige boliger som følge af, at borgere udskrives hurtigere fra sygehusene. Af økonomiske hensyn kan kommunen være interesseret i længere forløb i de midlertidige boliger med et rehabiliterende sigte, da dette formentligt vil resultere i færre indlæggelser. En sådan indsats kræver også særlige personalekompetencer. 19

147 Bilag: udkast til sundhedspolitikken Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 26. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 75463/13

148 Sag: 11/921 Dok: Maj 2013 / SAMO Sundhedspolitik for Varde Kommune Indledning Sundhedsarbejdet i Varde Kommune har sit udgangspunkt i det brede og positive sundhedsbegreb. I erkendelse af at sundhed er komplekst, er der fokus på både borgernes livsstil og levevilkår. Sundhed handler ikke kun om fravær af sygdom men også livskvalitet og velvære både psykisk, fysisk og socialt. Sundhed er at leve et godt liv med høj livskvalitet gennem hele livet at trives i sin hverdag. Fysisk og mental sundhed er en forudsætning for at trives og udfolde sine potentialer herunder at uddanne sig, arbejde, indgå i det sociale liv og deltage aktivt i samfundet. Udover den enkelte borgers ansvar for at tage hånd om egen sundhed, har samfundet også et ansvar. I Varde Kommune betyder det, at vi skaber rammer, der gør det muligt for alle vores borgere at leve et sundt og godt liv. De sundhedsfremmende og forebyggende rammer skal bl.a. medvirke til, at sunde vaner grundlægges allerede i barndommen. Barneårene danner i vidt omfang grundlaget for de sundhedsmæssige vaner, som er sværere at bryde, jo ældre vi bliver. Med en aktiv sundhedsindsats kan vi understøtte kommunens kerneydelser på alle forvaltningsområder. I forebyggelsesarbejdet tager vi netop udgangspunkt i de mange kontakter med borgerne, som hver dag finder sted i forbindelse med kommunens kerneydelser. I møderne med børn, unge, voksne og ældre kan kommunens medarbejdere og de fysiske rammer være med til at fremme sundheden og forebygge sygdom og mistrivsel hos borgerne. Derudover har vi et særligt ansvar for de borgere, der rammes af sygdom, handicap, svækkes af alderdom eller af anden grund ikke er i stand til at tage hånd om egen sundhed og har særligt behov for støtte. Ligeledes er lighed i sundhed et særligt fokusområde. 1.1 Vision for området: I Varde Kommune har alle borgere mulighed for et sundt og godt liv med høj livskvalitet. 1.2 Afgrænsning af politikområdet: Sundhedspolitikken er én af Varde Kommunes overordnede politikker. Politikken er tværgående og skal sikre, at der er sammenhæng, systematik og kvalitet i den samlede sundhedsmæssige indsats. Sundhedspolitikken skal være med til at skabe synlighed og fælles fokus omkring sundhed i kommunen. 1.3 Målgruppe: Sundhedspolitikken gælder og gavner alle borgere i Varde Kommune. 1

149 Sag: 11/921 Dok: Maj 2013 / SAMO 2 Målsætninger: 2.2 Henvisning til andre væsentlige aftaler inden for området: I Sundhedsaftalerne med Regionen har Varde Kommune forpligtet sig til, at sikre at borgere oplever sammenhæng og kvalitet i sundhedsydelser og tilbud. Derfor arbejdes der med sundhed på tværs af forvaltninger, så koordineringen af sundhedsydelser og tilbud sikres. 2.3 Beskrivelse af Byrådets politiske målsætninger for sundhedsområdet: Byrådet målsætning er, at: Arbejde for at gøre sundhed til en integreret del af hverdagen ved at tænke sunde rammer, der gør det nemt at vælge sundt hele livet, ind allerede i kommunens planlægning. Arbejde for at borgerne har livskvalitet i hverdagen, med udgangspunkt i at oplevelsen af livskvalitet er individuel. Den enkelte borger har mulighed for at træffe et aktivt valg, og som kommune ønsker vi at understøtte de sunde valg. Give mulighed for mental trivsel og gøre en aktiv indsats for at fremme mental sundhed. Borgerne skal have mulighed for at udfolde deres evner, håndtere udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber. Skabe lighed i sundhed. Som i resten af Danmark er social ulighed i sundhed en udfordring i Varde Kommune. Borgere, der er bedre uddannede og har en højere indtægt, har en relativ længere middellevetid og flere raske leveår end borgere med kortere uddannelse og lavere indtægt. Varde Kommune vil arbejde på at nedbringe den sociale ulighed i sundhed. Sætte fokus på borgernes mestring og handlekompetencer. Det betyder, at vi arbejder målrettet med rehabilitering, hverdagsrehabilitering og hjælp til selvhjælp. Imødekomme udviklingen i det danske sundhedsvæsen gennem de nære tilbud og indsatser, og ved at have fokus på både den borgerrettet og patientrettet forebyggelse. Tage hånd om de lokale sundhedsmæssige udfordringer, der opstår løbende. Styrke samarbejdet på tværs af alle forvaltningsområder og fagudvalg. Det betyder, at vi arbejder målrettet på at styrke den organisatoriske sammenhængskraft i hele organisationen. Skabe sammenhæng i indsatserne på tværs af kommunens forvaltninger og i et styrket samarbejde med eksterne aktører. Det gælder blandt andet samarbejdet med de praktiserende læger, sygehuse, patientorganisationer, udviklingsråd, foreningsliv, erhvervsliv og Region Syddanmark. 2

150 Bilag: Høringsliste.pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 26. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82913/13

151 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Dato: 22. maj 2013 Høringsparter i forbindelse med høringsudkast til Region Syddanmarks Sundhedsplan 2013 Sundhedsstyrelsen Danske Regioner Region Midtjylland Region Nord Region Sjælland Region Hovedstaden Kommunerne i Region Syddanmark: Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Fredericia Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Ærø Kommune Aabenraa Kommune Patientforeninger m.v.: Danske Patienter (paraplyorganisation for flere store patientforeninger) Psykiatrisk Dialogforum Sundhedsbrugerrådet Fagforeninger: Dansk Sygeplejeråd Jordemoderforeningen Danske Fysioterapeuter Ergoterapeuteforeningen Danske bioanalytikere

152 Foreningen af Offentlige Ansatte (FOA) Dansk Lægeforening Foreningen af Radiografer i Danmark Fagligt Fællesforbund (3F) Danske Kiropraktorforening De faglige Råd i region Syddanmark: 34 lægefaglige specialeråd og tre faglige råd for hhv. sygeplejersker, jordemødre og terapeuter 2 psykiatriske specialeråd Lægekredsforeningen i Region Syddanmark. Politiske udvalg i region Syddanmark: Sundhedskoordinationsudvalget Samarbejdsudvalg i region Syddanmark: Hovedsamarbejdsudvalget MED-udvalgene på sygehusene: Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland, Sygehus Svendborg/OUH, Sygehus Lillebælt Psykiatriens Fælles MED-udvalg Videreuddannelsesudvalget (lægelig videreuddannelse) Samarbejdsudvalget inden for praksisområdet Side 2 af 2

153 Bilag: Høringsbrev.pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 26. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82911/13

154 Til høringsparterne jf. høringslisten Sundhedsområdet Planlægning og Udvikling 28. maj 2013 Journal nr Side 1 / 2 Region Syddanmarks Sundhedsplan 2013 i høring Ifølge Sundhedsloven skal regionsrådet udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet. Regionsrådet i Region Syddanmark besluttede den 27. maj 2013 at sende udkast til regionens sundhedsplan 2013 i bred offentlig høring. Høringsfristen er mandag den 5. august Høringssvarerne kan afgives på: Sundhedsplanen er vedhæftet som pdf-fil. Høringssvarerne bliver løbende offentliggjort på regionens hjemmeside: Sundhedsplanens indhold Region Syddanmarks sundhedsplan giver et bredt indblik i regionens sundhedsplanlægning ved at redegøre for planer, strategier, politikker og aftaler på sundhedsområdet. Med afsæt i regionens sundhedsvision er der i sundhedsplanen sat fokus på forskellige områder. Det første er regionens arbejde med at skabe sammenhæng i patientforløb - både internt i regionen og på tværs af sektorer. Et nyt fokusområde i Region Syddanmark er patientinddragelse, og hvordan regionen arbejder med at inddrage patienter og pårørende i patientforløb. Herudover sættes der særligt fokus på at fremme lighed i sundhed samt på at fortsætte det igangværende arbejde med at skabe høj og ensartet kvalitet i sundhedsydelser. I sundhedsplanen redegøres der også for borgernes sundheds- og sygelighedstilstand, og regionsrådets sundhedsvision bliver præsenteret som et pejlemærke i forhold til planlægning, Damhaven 12, 7100 Vejle Tlf

155 29. maj 2013 Journal nr Side 2 / 2 udførelse af opgaver og udvikling indenfor sundhedsvæsenet. De store linjer for sundhedsvæsenets struktur beskrives også, og endelig kommer sundhedsplanen omkring regionens arbejde med og satsning på sundhedsinnovation og forskning. Perspektiverende afsnit i slutningen af sundhedsplanens kapitler tegner et billede af, hvilke initiativer og indsatser, der skal arbejdes med de kommende år på sundhedsområdet. Som afslutning på sundhedsplanen opstilles der en række konkrete mål for, hvad Region Syddanmark vil opnå i den kommende planperiode. Den videre proces De indkomne høringssvar vil indgå i det samlede vurderingsgrundlag for regionsrådets endelige stillingtagen til sundhedsplanen den 23. september God læselyst og tak for bidragene. Venlig hilsen Carl Holst regionsrådsformand Damhaven 12, 7100 Vejle Tlf rk.dk

156 Bilag: Oversigt over planer, Region Syddanmarks sundhedsplan.pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 26. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82907/13

157 Foreløbig oversigt over planer på sundhedsområdet, april 2013 Opdateres løbende i takt med vedtagelse af nye planer 2013 Titel Sundhedsområdet generelt Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Bemærkninger og links En samlet vision for sundhedsarbejdet i regionen Struktur og rammer for sundhedsvæsenet Akutplan Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Akutplanen er den overordnede planlægning af akutsygehuse Vedtagelse i regionsråd - med mindre andet nævnt 28. november december 2007 Afsnit Gennemførelsesplanen Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed Fremtidens Psykiatri Generalplaner,somatik Generalplan, psykiatri Fremtidens sygehuse Specialeplan, somatik Fremtidens sygehuse Specialeplan, psykiatri Beredskabsplan for Region Syddanmark, sundhedsberedskabsog præhospital plan Indre sammenhæng Rapport om Fælles Akutmodtagelser (FAM) Rapport om sygehuse i Syddanmark - Et fagligt og organisatorisk grundkoncept Gennemførelsesplanen udfylder de punkter i den overordnede sygehusstruktur i Region Syddanmark, som ikke blev fastlagt i akutplanen Byggerier: Formålet med psykiatriplanen er at sikre, at mennesker i alle aldre med en psykisk lidelse oplever den højest mulige kvalitet, sammenhæng og tilgængelighed i behandlingen. Plan for sygehusbyggerierne i somatikken Plan for fysiske rammer for behandlingspsykiatrien Placering af specialer Se også Sundhedsstyrelsens specialevejledning Placering af specialer Se også Sundhedsstyrelsens specialevejledning Sundhedsberedskabet omfatter: Sygehusberedskabet, herunder den præhospitale indsats Beredskabet i den primære sundhedstjeneste Lægemiddelberedskabet Beskrivelse af fælles regional ramme for fælles akutmodtagelser Beskrivelse af et nyt syddansk sygehuskoncept set i lyset af etablering af FAM september december 2007 løbende revideret, igen forventet juni 2013 Løbende 4,3 vedtaget 24. august maj maj januar juni april Kræftpakker

158 Hjertepakker Psykiatripakker ?id= Ydre sammenhæng Vision fælles sundhed Sundhedsaftalerne SamBo Vision for det tværsektorielle sundhedsarbejde At sikre sammenhængende forløb af høj kvalitet på tværs af sektorer sygehuse, almen praksis og kommuner. Samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb (Bilag til Grundaftale for Sundhedsaftalerne ) Indgået mellem regionen og kommunerne i forbindelse med indgåelse af sundhedsaftalerne i 2010 Indgået som aftale mellem regionen og de enkelte kommuner efteråret/vinteren 2010 I forbindelse med indgåelse af grundaftalen jan 2011 Fødeplan Regionsrådet 13. december 2010 Grundaftalen om indsatser for mennesker med sindslidelse Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse Aftalen indgår i den samlede grundaftale for Sundhedsaftaler, og beskriver opgaveansvar og samarbejdsrelationer, der er gældende for samarbejdet mellem regionen og alle kommunerne. p.59 Strategien som udspringer af grundaftalen om indsat for mennesker med sindslidelser skal sikre, at livsstilssygdomme bliver forebygget og behandlet hos mennesker med en sindslidelse I forbindelse med indgåelse af grundaftalen januar 2011 Sundhedskoordinationsudvalget 4. december Grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Tværsektoriel it-strategi Praksisudviklingsplan for almen praksis Praksisplan for speciallægepraksis Aftalen indgår i Grundaftalen for sundhedsaftaler I Grundaftalen for Sundhedsaftaler, indgår aftalen om udvikling af en fælles tværsektoriel IT-strategi At sikre lægedækningen i regionen samt den fortsatte udvikling af almen praksis Planerne er et led i styringen af kapaciteten i speciallægepraksis og skal medvirke til at fremme samarbejdet og koordinering med det øvrige sundhedsvæsen. For specialerne oftalmologi, otologi og dermatologi: Delplaner for de øvrige specialer, herunder I forbindelse med indgåelse af grundaftalen januar 2011 Sundhedskoordinationsudvalget august 2012 og i Regionsrådet oktober 2012 Planen forventes godkendt i regionsrådet den 26. august januar

159 psykiatri behandles i regionsrådet maj Praksisplan for fysioterapiområdet januar 2011 Forventes Praksisplan for fodterapi i Region Syddanmark Der arbejdes p.t. på praksisplan vedtaget af regionsrådet efteråret 2013 Praksisplan på kiropraktorområdet i Region Syddanmark februar 2011 Sundhedshuse Patientinddragelse og lighed Patient- og pårørendepolitik i psykiatrien i Region Syddanmark Planen beskriver 1) patient- og pårørendepolitik 2) samarbejdsstruktur og 3) uddannelsesaktiviteter - bilag til fremtidens psykiatri Kvalitetsudvikling, sundhedsinnovation og forskning Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Tværsektoriel kvalitetsstrategi Strategien sætter strategisk retning for udviklingen af kvaliteten i såvel det psykiatriske som det somatiske sundhedsvæsen i Region Syddanmark i perioden Indgår som en del af grundaftalen for sundhedsaftaler december februar 2011 Godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget maj Kvalitet i praksis Vision i regi af Danske Regioner Medio Strategi for sundheds-it Der arbejdes p.t. på udarbejdelse af strategi Forventet medio Politik, strategi og Sundhedsforskning for det somatiske område 28. november overordnede mål for sundhedsforskningen Strategi for psykiatrisk forskning i Region Syddanmark Relevante hjemmesider ng Der arbejdes p.t. på udarbejdelse af strategi Første halvår 2013 Region Syddanmark Psykiatrien i Region Syddanmark Syddansk Sundhedsinnovation Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Sundhedsstyrelsens side om specialeplanlægning

160 Bilag: Høringsudkast_Region Syddanmarks Sundhedsplan 2013_samlet.pdf Udvalg: Ældrerådet Mødedato: 26. juni Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82904/13

161 Sundhedsplan for Region Syddanmark UDKAST regionsyddanmark.dk

162 1 INDLEDNING 3 2 SUNDHEDSTILSTANDEN I REGION SYDDANMARK Udvikling i befolkningstallet og aldersgrupper Borgernes helbredstilstand Borgernes sygelighed kroniske sygdomme Borgere med psykiske lidelser og somatiske sygdomme Borgernes sundhedsadfærd Kontakt til egen læge Indsats for at bevare eller forbedre helbredet 14 3 VISION FOR SUNDHEDSVÆSENET I REGION SYDDANMARK Baggrund for sundhedsvisionen Den nye sundhedsvision 16 4 STRUKTUR OG RAMMER FOR SUNDHEDSVÆSENET Strukturplaner: Akutplan og gennemførelsesplan på det somatiske område Skadestuer og skadeklinikker og ventetider Strukturplan: Fremtidens psykiatri Generelt om sygehusplanlægning og byggeplaner Fagligt indhold på sygehusene Hvor tilbydes behandlingerne - specialeplanen Hvilke specialer varetages på de forskellige sygehuse Samarbejdsaftaler med andre regioner, der understøtter OUH som universitetshospital Beredskab og præhospital indsats Beredskabsplan Præhospitale enheder Frivillige akuthjælperordninger m.v Perspektiver for strukturer og rammer de kommende år 33 5 SAMMENHÆNG I PATIENTFORLØB Indre sammenhæng politikker og strategier Fælles Akut Modtagelser (FAM) Arbejdet med organisering på sygehusene Kræft-, hjerte- og psykiatripakker Perspektiver for arbejdet med indre sammenhæng de kommende år 39

163 5.2 Ydre sammenhæng - snitflader mellem sektorer Samarbejde med de 22 kommuner Praksisudviklingsplaner Sundhedshuse Perspektiver for arbejdet med ydre sammenhæng de kommende år 51 6 PATIENTINDDRAGELSE OG LIGHED I SUNDHED Fra passiv til aktiv patientinddragelse Eksempler på hvordan Region Syddanmark arbejder med patientinddragelse Balance mellem standardisering, ressourcer og patienternes behov Lighed i sundhed Perspektiver for arbejdet med patientinddragelse og lighed i sundhed de kommende år 58 7 KVALITETSUDVIKLING, SUNDHEDSINNOVATION OG FORSKNING Kvalitetsudvikling Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering Monitorering af kvalitet Tværsektoriel kvalitetsstrategi Kvalitetsudvikling i praksissektoren Sundhedsinnovation og telemedicin Syddansk Sundhedsinnovation Digitaliseret sundhedssamarbejde og telemedicin Udarbejdelse af strategi for sundheds-it Forskning Somatik: Politik, strategi og overordnede mål for sundhedsforskningen Strategi for psykiatrisk forskning Perspektiver for arbejdet med kvalitetsudvikling, sundhedsinnovation og forskning de kommende år Sundhedsvæsenet som uddannelsesinstitution 73 8 MÅL OG MÅLOPFYLDELSE DE KOMMENDE ÅR 74 2

164 Sundhedsplan Forord v. Carl Holst (følger senere) 1 Indledning Den sundhedsplan du er i gang med at læse, er blevet til i regionsrådets anden valgperiode. Den afløser den sundhedsplan for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der blev udarbejdet i 2009, i regionsrådets første valgperiode. Den første sundhedsplan havde et andet fokus end den nuværende. Regionen var helt ny etableret som en sammenlægning af godt og vel 3,5 amter og deres respektive sundhedsvæsener og sygehusstrukturer. Der var forskelle i både strukturer, tilgang til forskellige problemstillinger og i forhold til hvilke udfordringer, man stod overfor. I regionernes første leveår var der særligt fokus på at få skabt nye fælles rammer, som kunne bringe sundhedsvæsenet ind i den nye regionale virkelighed. Det regionale sundhedsvæsen fik nogle markante anderledes forudsætninger, end de amtslige, på grund af nye faglige krav om specialisering og Sundhedsstyrelsens anbefalinger om centralisering af akutbetjeningen. Dette betød, at de akutte modtagelser blev samlet på færre akutsygehuse, og at alle akutte funktioner på hver af disse sygehuse blev samlet ét sted i en fælles akutmodtagelse (FAM) - herudover skadestuer og skadeklinikker på udvalgte sygehuse. I den forbindelse skulle der vedtages og implementeres gennemgribende planer for både placering af sygehuse og specialer. Det betød, at opgaver måtte flytte matrikel, og der skulle etableres større fysiske enheder. I samme takt blev - og vil der fortsat blive - kvadratmeter til overs andre steder, hvor regionen må lukke for sygehusaktivitet. De nye krav til specialisering og centralisering af akutbetjeningen var den største politiske opgave i regionernes første valgperiode, og det satte sit præg på den første sundhedsplan. Samtidig var der i perioden stor fokus på økonomien i sundhedsvæsenet og på at optimere aktiviteten på de enkelte sygehuse. Det var alt sammen forhold, der bidrog til at støbe fundamentet for et egentligt regionalt sundhedsvæsen, med en afbalanceret udvikling imellem alle dele af det syddanske sundhedsvæsen. I regionsrådets anden valgperiode er fokus på sundhedsområdet skiftet, efterhånden som strukturer, økonomi og produktivitetsudvikling blev lagt i de rette langsigtede spor. I stedet har fokus rettet sig mod nye aspekter af spørgsmålet om kvalitet. Regionen har hele tiden 3

165 haft fokus på den del af kvalitetsarbejdet, der retter sig mod det, der kan kaldes de kliniske kerneydelser. Den behandling regionen tilbyder patienterne, skal være af klinisk høj kvalitet, den skal være rettidig, og der skal være dokumenterede effekter af behandlingstilbuddet. Men der er også andre aspekter af kvalitet i behandlingen, der er af stor betydning for den enkelte patient. For eksempel tyder patienttilfredshedsundersøgelser på, at sammenhæng i patientforløb fra start til slut er af afgørende betydning for patientens oplevelse af den behandling, der gives og modtages. I takt med et stigende fokus på pakke- og patientforløb er der ingen tvivl om, at sammenhæng i patientforløb vil blive et stadig mere betydende tema overalt i sundhedsvæsenet. Der skal skabes balance mellem på den ene side udviklingen i sundhedsvæsenet, der går i retning af stadig mere specialisering, og på den anden side ønsket om sammenhæng på tværs af fagområder og sektorer. Derfor er sammenhæng også et centralt element i regionsrådets vision for sundhedsvæsenet, og derfor er sammenhæng valgt som et fokusområde for Region Syddanmarks anden sundhedsplan. Ambitionen er blandt andet at få afdækket nye og væsentlige aspekter af kvalitet i sundhedsvæsenet, som har betydning for patienterne, og for den behandling vi tilbyder. Der er mange søjler i sundhedsvæsenet praksissektoren, sygehuse (somatiske og psykiatriske), det præhospitale beredskab og den store kommunale indsats for genoptræning og forebyggelse - som forskellige aktører har ansvaret for. Organiseringen fordrer nødvendigvis et tæt samarbejde mellem disse søjler. Det er de enkelte søjler, der til sammen skal bære et fælles sundhedsvæsen, og sammenhæng i indsatsen bidrager til at skabe helhed, effektiv ressourceudnyttelse og kvalitet i ydelserne. Patientens møde med sundhedsvæsenet er et møde mellem mennesker. Region Syddanmarks sundhedsvæsen har ca ansatte, som hver dag møder patienten og borgeren. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne tager regionens vision for sundhedsområdet og sundhedsplanen til sig, og at de ser sig selv som en del af et sammenhængende sundhedsvæsen. Region Syddanmarks medarbejdere er den vigtigste ressource og en nødvendig forudsætning for, at visionen kan blive til virkelighed. Region Syddanmarks ledere har her en fornem og væsentlig opgave. De skal formidle planer og politiske hensigter, så medarbejderne ser sig selv i en meningsfuld sammenhæng og gør visionen til deres handlegrundlag. Sundhedsvæsenet bliver gradvist mere specialiseret. Mødet med den enkelte patient bliver kortere og mere intenst. Det er vigtigt, at medarbejderne hele tiden udvikler sig, så de kan møde både de aktuelle og de fremtidige behov for diagnosticering, behandling og pleje. Det betyder, at medarbejdernes kompetencer løbende er i spil og må trænes og udvikles. Medarbejderne skal, udover at være dygtige til hver deres fag, i stigende omfang kunne kommunikere og arbejde sammen på tværs af faggrupper, afdelinger og sektorer. 4

166 Sundhedsvæsenets kerneydelse - behandling og pleje af patienterne - er omdrejningspunktet. Medarbejdernes indsats skal først og fremmest gøre en forskel for patienterne heri hviler hele organisationens eksistensberettigelse. For at kunne levere kerneydelsen både i dag, i morgen og fremefter er det vigtigt, at fastholde og udvikle arbejdsmiljøet på Region Syddanmarks arbejdspladser. Regionens arbejdspladser skal være så attraktive, at det er muligt at rekruttere og fastholde de rette medarbejdere. Region Syddanmarks arbejdspladser skal også være sikre og sunde uden risiko for nedslidning af de ansatte. Endelig skal der være høj arbejdsglæde og trivsel, da det positivt påvirker og befordrer stadig udvikling af det sundhedsvæsen, som patienten møder. 5

167 2 Sundhedstilstanden i Region Syddanmark Borgernes sundheds- og sygelighedstilstand indgår som et vigtigt led i udformningen af strategier og planer på sundhedsområdet, i planlægningen af sundhedsydelser og indsatser samt i forhold til ressourceprioriteringer. Dette kapitel giver et indblik i borgernes sygdomsmønstre og sundhedsadfærd. Samtidig bidrager det til at pege i retning af, hvilke udfordringer regionen står overfor i forhold til borgernes behov for og efterspørgsel af sundhedsydelser og forebyggelsesindsatser. 2.1 Udvikling i befolkningstallet og aldersgrupper Der bor lidt over 1,2 mio. indbyggere (Danmarks Statistik, 2012) i Region Syddanmark, hvoraf knap 1 mio. er 16 år eller derover. Figur 2.1 nedenfor viser den procentvise fordeling på aldersgrupper. Figur 2.1. Procentvis fordeling af indbyggere i Region Syddanmark på 16 år eller derover år år år år år år 75 år Kilde: Sundhedsprofil2010.dk Der er 22 kommuner i regionen. Odense og Esbjerg kommuner er de to største med henholdsvis ca og indbyggere ( 16 år), og Fanø og Ærø kommuner er de to mindste med henholdsvis ca og indbyggere ( 16 år). Tabel 2.1 viser en fremskrivning af befolkningsantallet i Region Syddanmark frem til Her ses fra 2012 til 2040 en stigning i befolkningsantallet på ca borgere. Tabel 2.1. Befolkningsfremskrivning - Region Syddanmark - antal borgere Kilde: Danmarks Statistik Figur 2.2 nedenfor viser med udgangspunkt i 2012, at der forventes et procentvis fald i antallet af borgere i den erhvervsaktive gruppe (15-64 år) de næste 30 år. Gruppen fra 65 til 74 år forventes at stige en smule, mens der forventes en dobbelt så stor gruppe af borgere på 75 år og derover i 2040 end i Det tyder således på, at Region 6

168 Syddanmark i fremtiden kan forvente flere ældre borgere i denne aldersgruppe, som vil efterspørge flere sundhedsydelser. Figur 2.2. Den procentvise udvikling i aldersgrupper på baggrund af befolkningsfremskrivning i Region Syddanmark fra ,0% 200,0% Procent 150,0% 100,0% år år 75 år 50,0% 0,0% År Note: Graferne er baseret på tal fra Danmarks Statistik Borgernes helbredstilstand Selvvurderet helbred er en persons samlede vurdering af en række helbredsforhold og et overordnet mål for befolkningens helbredstilstand. Undersøgelser har vist, at jo dårligere en person vurderer sit helbred, jo større er risikoen for sygelighed og tidlig død samt for et større forbrug af sundhedsydelser og medicin. Der er således god grund til at arbejde på at forbedre borgernes selvvurderede helbred ved forebyggelses- og sundhedsfremmende tiltag. Tabel 2.2. Selvvurderet helbred blandt mænd og kvinder i Region Syddanmark Mænd Kvinder Alle Fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred 85,7% 81,1% 83,4% Kilde: Hvordan har du det? Region Syddanmark 2010 Tabel 2.2 viser, at mere end fire ud af fem borgere i Region Syddanmark (83,4%) vurderer, at de har et fremragende, vældig godt eller godt helbred, hvilket er lidt under landsforekomsten på 85%. En mindre andel blandt kvinderne end blandt mændene i Region Syddanmark vurderer deres helbred positivt. Herudover har de erhvervsaktive den højeste forekomst af et positivt selvvurderet helbred (91,3%), sammenlignet med arbejdsløse (70,1%) og førtidspensionister (42,8%). 7

169 Borgere med ikke-vestlig baggrund har den laveste forekomst (61,2%) af et positivt selvvurderet helbred i forhold til borgere med dansk (84,3%) og anden vestlig (81,8%) baggrund. Desuden angiver en større andel borgere med ikke-vestlig baggrund, at de har et dårligt fysisk og psykisk helbred i forhold til borgere med dansk og anden vestlig baggrund. 2.3 Borgernes sygelighed kroniske sygdomme I sundhedsvæsenet er der i stigende grad kommet fokus på kroniske sygdomme (langvarige sygdomme), så som hjertekarsygdomme, kræftsygdomme, psykiske lidelser, kroniske lungesygdomme (især Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL), diabtes samt muskel- og skeletsygdomme. På grund af bl.a. bedre behandlingsmuligheder, længere levetid hos befolkningen og uhensigtsmæssig livsstil - som fremskynder udviklingen af en række sygdomme - forventes det, at de fleste mennesker vil komme til at leve med en eller flere kroniske sygdomme. Kroniske sygdomme lægger beslag på en væsentlig del af de regionale og kommunale ressourcer i sundhedsvæsenet. I forhold til at planlægge aktiviteter i form af behandling og forebyggelsesindsatser, er det vigtigt at kende til forekomsten af kroniske sygdomme samt hvilke grupper, der er i størst risiko for at udvikle disse sygdomme. Figur 2.3. Andelen af borgere med kroniske sygdomme fordelt på regioner Kilde: Sundhedsprofil2010.dk I Region Syddanmark har 34,5% af borgerne angivet, at de har en eller flere kroniske sygdomme. Andelen blandt kvinder (35,4%) er lidt større end blandt mænd (32,7%), og 8

170 forekomsten af borgere med kroniske sygdomme øges med stigende alder, mens den falder med stigende uddannelsesniveau. I forhold til landsforekomsten (33,4%) ligger Region Syddanmark sammen med Region Midtjylland og Sjælland lidt over, mens Region Nordjylland og Region Hovedstaden ligger under landsgennemsnittet. Tabel 2.3 nedenfor giver et billede af, hvor meget kronisk sygdom fylder blandt befolkningen i Region Syddanmark. Tabel 2.3. Procentandel af den voksne befolkning i Region Syddanmark med kronisk sygdom Hjertekarsygdomme Psykiske sygdomme Diabetes Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed og leddegigt Kilde: Statens Serum Institut, Sundhedsdata og IT, 2012 Note: Data er opgjort for borgere over 18 år i ,0% 11,4% 7,4% 6,8% 3,4% Her ses det, at hjertekarsygdomme og psykiske lidelser er blandt de kroniske sygdomme, der procentmæssigt fylder mest, efterfulgt af diabetes, kroniske lungesygdomme samt knogleskørhed og leddegigt. Skizofreni Skizofreni er her valgt som et eksempel på en kronisk sygdom, der ydelsesmæssigt fylder meget i psykiatrien - og skizofreni er også den psykiatriske diagnose som aktivitets- og ressourcemæssigt vejer tungest, gældende for både sengedage og ambulante besøg. Figur 2.4 nedenfor viser, hvordan antallet af sengedage og ambulante besøg relateret til skizofreni, skizotypiske lidelser og andre former for psykoser, har udviklet sig i Region Syddanmark fra Personer med skizofreni har oftere brug for længerevarende behandling, og de har en høj genindlæggelsesrate, som kan være medvirkende til det høje antal sengedage. Generelt ses en tendens til et lille fald i antallet af sengedage (dog med undtagelse af 2012), mens den ambulante aktivitet er steget siden Dette kan anses som udtryk for, at psykiatrien gennem de seneste år har bevæget sig imod en større grad af ambulant behandling. 9

171 Figur 2.4. Antal sengedage og ambulante besøg relateret til diagnoserne skizofreni, skizotypiske lidelser og andre former for psykoser i Region Syddanmark Sengedage Antal Ambulante besøg År Kilde: LIS (Regionens database) april 2013 Note: Tallene er trukket for aktionsdiagnosegruppen F Diabetes Diabetes (type 1 og type 2) er her udvalgt som et eksempel på en kronisk sygdom, der aktivitetsmæssigt er kommet til at fylde mere og mere i somatikken. Antallet af personer med diabetes i Danmark er steget kraftigt de seneste 10 år (kilde: Sundhedsstyrelsen, 2011). Figur 2.5 nedenfor illustrerer aktivitetsniveauet på Region Syddanmarks somatiske sygehuse i form af ambulante besøg og sengedage for diabetespatienter. I perioden ses en markant stigning i ambulante besøg, mens færre patienter bliver indlagt i forbindelse med undersøgelse/behandling af diabetes. Figur 2.5. Antal ambulante besøg og sengedage relateret til diabetes i perioden i Region Syddanmark Antal Sengedage Ambulante besøg År Kilde: Statens Serum Institut - Sundhedsdata og IT,

172 2.3.1 Borgere med psykiske lidelser og somatiske sygdomme En nordisk undersøgelse har vist, at den forventede levetid for mænd og kvinder med en sindslidelse er henholdsvis ca. 20 år og 15 år kortere end for den resterende del af befolkningen. Denne overdødelighed skyldes primært somatiske sygdomme, selvmord, ulykker mv. 1. I forhold til de somatiske sygdomme er det især hjertekarsygdomme, der bidrager til overdødeligheden, mens sygdomme som diabetes, luftvejssygdomme og infektioner i mindre grad bidrager til overdødeligheden. I Region Syddanmarks Sundhedsprofilundersøgelse fra 2012 svarede godt 80% af borgerne med en sindslidelse, at de har en eller flere somatiske (fysiske) sygdomme, mens tallet er omkring 60% for den øvrige befolkning. Til trods for dette er gruppen af borgere med både en sindslidelse og somatiske sygdomme underrepræsenteret, når det gælder behandling. For eksempel opereres kun halvt så mange borgere med en sindslidelse for deres hjertekarsygdomme sammenlignet med borgere uden en sindslidelse 2. Derfor er der god grund til at fokusere på denne gruppe i forhold til at forbedre deres sundhed og på længere sigt øge deres levealder. I 2012 blev der i Region Syddanmark vedtaget en strategi og handleplan (jf. afsnit ), som fremadrettet skal bidrage til forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse. 2.4 Borgernes sundhedsadfærd Sundhedsadfærd kan overordnet defineres som de vaner og aktiviteter, der påvirker sundheden. Forskellige former for sundhedsadfærd kan indvirke på sundheden både positivt og negativt. En hensigtsmæssig sundhedsadfærd mindsker risikoen for udvikling af sygdomme, og er også et vigtigt led i behandlingen af kroniske sygdomme, idet det kan medvirke til at øge effekten af behandlingen og mindske risikoen for komplikationer og nye sygdomme. En hensigtsmæssig sundhedsadfærd er således et vigtigt led i såvel forebyggelsen som i behandlingen af kroniske sygdomme. Tabel 2.4 nedenfor giver et billede af borgernes sundhedsadfærd i forhold til fire udvalgte risikofaktorer, som kan sammenlignes med nationale forekomster yderst til højre. På de tre første risikofaktorer ligger Region Syddanmarks borgere lidt over forekomsterne på landsplan, mens regionens borgere ligger lidt under med hensyn til at overskride højrisikogrænsen ved indtagelse af alkohol (for mænd er højrisikogrænsen på 21 genstande om ugen og 14 genstande om ugen for kvinder). 1 Wahlbeck, Westman, Nordentoft, Gissler & Laursen: Outcome of mental health policy in Nordic countries: Life expectancy of patients with mental disorders in Denmark, Finland and Sweden British Journal of Psychiatry 199 (2011), , Maj Laursen, Munk-Olsen, Agerbo, Gasse & Mortensen: Somatic hospital contacts, invasive cardiac procedures, and mortality from heart disease in patients with severe mental disorder. Archives of General Psychiatry Jul; 66(7),

173 Tabel 2.4. Forekomsten af udvalgte faktorer for sundhedsadfærd blandt mænd og kvinder i Region Syddanmark Mænd i Region Syddanmark Kvinder i Region Syddanmark Alle i Region Syddanmark Landsplan Ryger dagligt 23,9% 20,3% 22,1% 20,9% Stillesiddende fritidsaktivitet 16,6% 16,3% 16,4% 15,9% Usundt kostmønster 19,9% 9,2% 14,5% 13,3% Overskrider højrisikogrænsen i forbindelse med alkoholindtagelse 11,1% 5,9% 8,5% 10,6% Hvordan har du det? Region Syddanmark 2010 Rygning, usundt kostmønster, alkohol og stillesiddende fritidsaktivitet har hver for sig betydning for sundheden og en ophobning af disse risikofaktorer øger betydeligt risikoen for en række alvorlige sygdomme. Jo højere uddannelsesniveau borgerne har, desto færre antal risikofaktorer ses der. I Region Syddanmark falder andelen af dagligrygere, andelen af borgere med et usundt kostmønster og stillesiddende aktivitet med stigende uddannelsesniveau. Overordnet set er der ingen tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og overskridelse af højrisikogrænsen i forbindelse med alkoholindtagelse. I forhold til at være fysisk aktiv tilkendegiver 27% af regionens borgere, at de er moderat eller hårdt fysisk aktive i deres fritid mindst fire timer om ugen. Forekomsten bliver større med stigende uddannelsesniveau. Der er betydelige kønsforskelle i forhold til fysisk aktivitet, kostmønster og alkoholindtagelse. Flere mænd (33%) end kvinder (21%) angiver, at de er moderat til hårdt fysisk aktive, mens færre kvinder end mænd angiver, at de har et usundt kostmønster og overskrider højrisikogrænsen for indtagelse af alkohol. Blandt de borgere i regionen, som har en mindre hensigtsmæssig sundhedsadfærd, er der en betydelig andel, som har et ønske om at ændre adfærd. Blandt dagligrygere tilkendegiver 73,7%, at de gerne vil holde op med at ryge. Blandt borgere med stillesiddende fritidsaktivitet vil 65,1% gerne være mere fysisk aktive, og 52,4% af de borgere, som har angivet, at de har et usundt kostmønster, vil gerne spise mere sundt. 26,5% blandt de borgere, som overskrider højrisikogrænsen ved alkoholindtagelse, vil gerne nedsætte deres alkoholforbrug. Borgere med en sindslidelse udviser i højere grad en sundhedsskadelig adfærd. I forhold til den øvrige del af befolkningen er der en større andel blandt borgere med en sindslidelse, som ryger, har mere stillesiddende aktivitet, er svært overvægtige og som overskrider højrisikogrænsen i forbindelse med alkoholindtag. Overvægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem. Risikoen for udvikling af komplikationer, eksempelvis type 2-diabtes, hjertekar-sygdomme, forhøjet blodtryk og 12

174 belastningslidelser i bevægeapparatet øges ved svær overvægt 3. Desuden menes den store stigning i antallet af svært overvægtige at være hovedårsagen til den kraftige stigning i type 2-diabetes. En væsentlig medvirkende årsag til stigningen af svært overvægtige er ændringer i befolkningens vaner med hensyn til kostindtag og fysisk aktivitet. Det er dog sandsynligt, at der også er en arvelig komponent, der disponerer for udvikling af overvægt. I Region Syddanmark er 14% af borgerne svært overvægtige (Body Mass index (BMI) 30). Forekomsten er lavest blandt mænd og kvinder i aldersgruppen år, mens den højeste forekomst ses hos begge køn i aldersgruppen år. Andelen af svært overvægtige falder med stigende uddannelsesniveau, og der er en lavere forekomst blandt beskæftigede (14,3%) end blandt ledige (22,1%) og førtidspensionister (28,6%). Figur 2.6. Andelen af svært overvægtige borgere fordelt på regioner Kilde: Sundhedsprofil2010.dk På landsplan er 13,4% af borgerne svært overvægtige. Af figur 2.6 ovenfor ses det, at Region Syddanmark sammen med Region Nordjylland og Region Sjælland ligger over landsforekomsten, Region Hovedstaden ligger under, mens Region Midtjylland ligger på nogenlunde samme niveau. 2.5 Kontakt til egen læge Udviklingen i sygdomsmønstre blandt befolkningen, herunder især flere kroniske sygdomme, har medført øget fokus på den forebyggende indsats. Her kan de praktiserende læger spille en vigtig rolle, idet de har gode muligheder for at snakke med og rådgive patienterne om deres sundhedsadfærd. 3 Kilde: Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010, Region Syddanmark

175 I Region Syddanmark har 78,7% af borgerne været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder (landsforekomsten er på 77,8%), heraf har en større andel blandt kvinderne (84,3%) end blandt mændene (73%) været ved egen læge. En større andel blandt regionens borgere med én eller flere kroniske sygdomme har været ved egen læge sammenlignet med borgere uden kronisk sygdom. En del borgere oplyser, at de har modtaget råd fra egen læge om ændringer af sundhedsadfærd. Blandt de svært overvægtige har 48,6% mænd og 41,1% kvinder modtaget råd om vægttab. Blandt dagligrygere har 40% af mændene og 35,5% af kvinderne modtaget råd om rygestop. 2.6 Indsats for at bevare eller forbedre helbredet Troen på, at egen indsats har en betydning for sundheden er en vigtig forudsætning for, at sundhedsformidlere og andre sundhedsfaglige grupper kan motivere befolkningen til selv at ændre sundhedsadfærd. I Region Syddanmark tror to ud af tre borgere (66,8%), at egen indsats er særdeles vigtig for at bevare helbredet, og 86,3% af borgerne angiver, at de gør en indsats for at bevare eller forbedre helbredet, hvilket ligger tæt på den nationale forekomst på 87%. Tabel 2.5. Procentandel der gør noget for at bevare eller forbedre helbredet blandt mænd og kvinder i Region Syddanmark Mænd Kvinder Alle Holder kontakt til familie og venner 64,2% 76,7% 70,5% Spiser sund kost 57,4% 72,1% 64,8% Dyrker motion/er fysisk aktiv 62,6% 63,5% 63,0% Ryger ikke 59,8% 64,3% 62,1% Sørger for at få tilstrækkeligt med søvn 51,0% 59,9% 55,5% Sørger for at leve mindre stresset 37,4% 37,7% 37,6% Begrænser alkoholforbruget 36,9% 34,7% 35,8% Spiser mindre 28,6% 37,6% 33,1% Drikker ikke alkohol 12,1% 22,6% 17,4% Gør noget andet 9,4% 13,0% 11,2% Prøver at holde op med at ryge, ryge mindre 11,3% 10,6% 11,0% Antal svarpersoner Hvordan har du det? Region Syddanmark 2010 Tabel 2.5 viser, at de hyppigst forekommende aktiviteter for at bevare eller forbedre helbredet er at holde kontakt til familie og venner, sund kost, dyrke motion/være fysisk aktiv, undgå at ryge og få tilstrækkeligt med søvn. Generelt gør kvinder mere end mænd for at bevare eller forbedre helbredet. Der er altså en betydelig andel borgere i regionen, som gør en aktiv indsats for at bevare eller forbedre helbredet. Ligeledes er der, som tidligere nævnt, en vis andel borgere blandt dem med en uhensigtsmæssig adfærd, der ønsker at ændre denne adfærd. Der er altså basis for, at Region Syddanmark sammen med borgerne kan bidrage til at forebygge og behandle sygdomme og hermed medvirke til at forbedre borgernes sundhed et element som indgår i Region Syddanmarks vision for sundhedsvæsenet. 14

176 3 Vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark I 2011 vedtog regionsrådet en ny sundhedsvision. Sundhedsvisionen i Region Syddanmark skal sætte retning på regionens sundhedsindsatser. Sundhedsvæsenet er til for borgerne og skal bidrage aktivt til at forebygge og behandle sygdom og dermed forbedre borgernes sundhed. Samtidig ligger der i visionen, at borgernes sundhed og helbred er et fælles anliggende for både borgeren og sundhedsvæsenet. 3.1 Baggrund for sundhedsvisionen Den tidligere vision fra 2007 lød: Det er Region Syddanmarks vision at skabe og udvikle: Et sammenhængende og patientorienteret sundhedsvæsen Et tidssvarende og kvalitetsbevidst sundhedsvæsen At levere sundhedsydelser af høj dokumenteret kvalitet til rette tid Denne vision var skabt med henblik på at være fundament for Region Syddanmark under etablering. Det var hensigten med processen omkring den nye sundhedsvision, at der skulle sikres bred forankring og ejerskab til visionen - både blandt politikere, ledelser, medarbejdere og borgere/patienter. Visionen er altså blevet skabt gennem medinddragelse, hvor så mange interesser som muligt er blevet inddraget. 15

177 I forbindelse med udarbejdelse af visionen blev der afviklet en sundhedskaravane rundt i regionen. Formålet med denne karavane var at indsamle input fra et bredt udsnit af regionens borgere og få inspiration til den kommende vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. Som afslutning på sundhedskaravanen blev der afholdt et borgertopmøde i Middelfart med deltagelse af borgere og politikere. På karavanen blev politikerne ofte mødt af en stor forståelse for udfordringerne i sundhedsvæsenet og en stor villighed fra borgernes side - til at tage mere ansvar. Det har sat aftryk i visionens hovedsætning om, at den enkelte borger skal tage ansvar for egen sundhed. 3.2 Den nye sundhedsvision Den nye vision bygger på den tidligere visions fundament om fokus på de sundhedsmæssige ydelser for patienterne, kvalitet m.v. I den nye vision sættes der en væsentlig dagsorden omkring borgerinddragelse. Visionen er fælles for hele regionens sundhedsvæsen, både somatik og psykiatri, det præhospitale område, praksisområdet m.v. Der er knyttet følgende seks nøgleord til visionen Du tager ansvar for din sundhed Sammen tager vi hånd om din sygdom, som fremgår nedenfor: Sundhedsvisionen og dens nøgleord afspejler de værdier, der kendetegner Region Syddanmark. Visionen understøtter medarbejderne i regionen i deres daglige arbejde og står som et pejlemærke i sundhedsvæsenets planlægning og udførelse af opgaverne og bliver styrende for, hvordan det syddanske sundhedsvæsen udvikles. Forventningen er ikke, at visionen skal erstatte det strategiske arbejde, der allerede sker på de enkelte enheder med eksempelvis mål, handleplaner, værdier og lignende - dette arbejde skal ikke sættes i stå, men indholdsmæssigt fortsættes indenfor rammen af visionen. Visionen skal være synlig for patienter, borgere og personale og være den 16